Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen
|
|
|
- Peder Mølgaard
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet
2 Mit udgangspunkt
3 Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket en unik kulturinstitution Omstillingsproces bl.a. fordi: Eksplosiv udvikling i teknologi og medier Biblioteket mellem det virtuelle og det fysiske Biblioteket i konkurrence Biblioteket i det senmoderne samfund
4 Tidligere var det bibliotekets opgave at konditionere det enkelte menneske til modernitetens vilkår. Det vil sige: Skærpe dømmekraften og give det enkelte menneske myndighed gennem (bogens) kundskab, oplysning og dannelse. Biblioteket under forandring Bibliotekets aktuelle situation
5 Bibliotekets aktuelle situation Konkrete udfordringer Faldende udlån Færre børn og unge Flere nydanskere Kommunale nedskæringer Filiallukninger Anvendelse af biblioteksrummet
6 Disposition Udfordringer med betydning for biblioteksrummet Præsentation af og eksempler på 4-rums modellen Dialog (hvis tid ) Biblioteket under forandring Disposition
7 Det aftraditionaliserede samfund A. Giddens: Der eksisterer ingen traditioner længere Alt er til diskussion Den radikaliserede refleksivitet Personlig og institutionel usikkerhed Biblioteket: Hvad er et bibliotek? Hvilke tilbud skal der være på biblioteket? Behovet for at formulere mission og vision Man løber efter alle pølsepinde
8 De store fortællingers død J.F. Lyotard: Ingen store sandheder længere Ingen forestillinger om frigørelse Performativ rationalitet Biblioteket: Hvad skal legitimere biblioteket i fremtiden? Hvad med oplysningstanken? Hvad med ikke-brugerne? Hvad er kvalitet? Er høje udlånstal et mål i sig selv?
9 Det multikulturelle samfund Fra monokultur til diversitet: Generationer Etnicitet Socialgrupper/klasser etc. Køn Religion Biblioteket: Skal biblioteket understøtte integration? Skal det understøtte mangfoldighed? Kan det være et (lavintensivt) 3. sted? Kan det understøtte tillid og social kapital af brotypen? Sammenhængskraft?
10 Oplevelsessamfundet G. Schulze: Publikum/brugerne søger oplevelser Relaterer sig både til identitetsdannelse og forbrug J. Pine og J. Gilmore: Virksomheder i øget global konkurrence Oplevelse og storytelling bliver afgørende Biblioteket: Hvad betyder det for indhold i og tilrettelæggelse af biblioteket? Er der et modsætningsforhold mellem fordybelse og oplevelse? Hvad med autenticitet og iscenesættelse?
11 Videnssamfundet S. Wackerhausen Livslang læring og uddannelse er blevet grundvilkår Reflektionsfærdigheder Omsætte information til viden og viden til innovation Biblioteket Hvordan kan biblioteket understøtte disse opgaver Og uden at de koloniserer resten af bibliotekets virke?
12 De nye brugere De digitalt indfødte De sociale medier Prosumers Kompetente/nye krav Biblioteket Brugerinddragelse Co-creation Brugerdreven innovation
13 IT-udviklingen Eksplosiv udvikling i forhold til bl.a.: Web. 2.0 Nye medieplatforme Multimodale kompetencer New literacy Digitale netværk Etc., etc. Biblioteket: Forholdet mellem det det virtuelle og det fysiske? Hvordan kan vi integrere IT i rummet? Udviske skellet mellem det fysiske og det virturelle?
14 Ny samfundsmæssig kontekst Sammenfatning Aftraditionalisering Kulturel frisættelse Vidensamfund Oplevelsessamfund Nye brugere Multikulturelt samfund Etc.
15 4-rums modellen
16 4-rums modellen Erkendelse/erfaring - at vide hvem jeg er, og hvad jeg kan Engagement - lysten til at deltage og udtrykke sig kreativt Empowerment - understøtte stærke og selvstændige medborgere, der selv kan løse hverdagens problemer og deltage i fællesskabet Innovation - give nye svar på praktiske problemer eller at udvikle helt nye koncepter, metoder eller kunstneriske udtryk
17 Erkendelse/erfaring Innovation Empowerment D.Skot-Hansen C.H. Rasmussen H. Jochumsen Engagement
18 4-rums modellen Inspirationsrum Rummet for meningsfulde oplevelser gennem fortælling og andre kunstneriske og æstetiske udtryk inden for alle medier, kulturformer og - genrer. Biblioteksrummet kan også være en oplevelse i sig selv og en scene for live events og kulturelle arrangementer. Inspirationsummet understøtter især erkendelse/erfaring og innovation.
19 Inspirationsrum
20 Inspirationsrum
21 Inspirationsrum
22 4-rums modellen Læringsrum Rummet, hvor børn/unge/voksne kan opdage og udforske verden og dermed styrke deres kompetencer og muligheder gennem fri og uhindret adgang til information og viden. Herunder f.eks. lektiecafeer, studiepladser, åbne kurser og eksperimentarier. Læringsrummet understøtter især erkendelse/erfaring og empowerment
23 Bibliotekets rum under forandring Læringsrum
24 Læringsrum Biblioteksvagten Inspireret af en forelæsning? Få Biblioteksvagten til at hjælpe med at finde mere af samme slags materiale.
25 Læringsrum
26 4-rums modellen Møderum Et åbent, offentligt rum, hvor borgerne som et tredje sted mellem arbejde og hjem kan møde andre, der er som dem selv og forskellige fra dem selv, og møde meninger, der bekræfter dem og udfordrer dem gennem diskussion og debat. Møderummet understøtter især empowerment og engagement
27 Bibliotekets rum under forandring Møderum
28 Møderum
29 Biblioteket under forandring Møderum
30 4-rums modellen Performativt Rum Et rum hvor brugerne i samspil med andre kan skabe nye kreative udtryk i mødet med kunst og kultur gennem interaktive spil, skrive-, lyd- og videoværksteder og andre kreative udfoldelser. Det performative rum understøtter især engagement og innovation
31 Performativt rum
32 Performativt rum
33 Performativt rum
34 4-rums modellen Det nye ved modellen er bl.a. at den: Giver nyt bud på bibliotekets overordnede formål (rationaler), nemlig erkendelse/erfaring, empowerment, engagement og innovation. Understreger at biblioteket er et både fysisk og virtuelt rum. Understreger at biblioteket består af fire overlappende rum: Inspirationsrummet, læringsrummet, møderummet og det performative rum. Indarbejder aktuelle tendenser og begreber.
35 Brug af 4-rums modellen Modellen kan bl.a. anvendes til: En ramme om diskussionen af bibliotekets overordnede formål og legitimitet. Give nogle grundbegreber til vores videre arbejde med biblioteksrummet. At diskutere prioriteringen af de enkelte rum. At udvikle metoder, der kan understøtte udviklingen af de enkelte rum.
36 Brug af 4-rums modellen Design af biblioteker og biblioteksrum. Udvikling af biblioteket gennem partnerskaber. Udvikling af modelbibliotek for fremtidens bibliotek. Diskussion af bibliotekets rolle i den fortsatte udvikling af et demokratisk samfund. Management internt i biblioteket og udvikling af biblioteksplaner og - politik.
37
38 Jamen hvad så med?
39 TAK
Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer
Samfundsudviklingen, folkebibliotekernes nye rolle og udviklingen af nye bibliotekskoncepter Forudsætninger og udfordringer Oplæg til 2. møde i Udvalget for bibliotekerne i vidensamfundet 12. maj 2009
Ny samfundsmæssig kontekst
En ny model for biblioteket i videns og oplevelsessamfundet Dorte Skot Hansen Center for Kulturpolitiske Studier, IVA Halmstadskonferencen d. 19. april 2012 Ny samfundsmæssig kontekst Globalisering Aftraditionalisering
Formidling der brænder igennem
Formidling der brænder igennem 1. møde, den relationelle formidling Gentofte Hovedbibliotek Den 3. april 2012 Amalie Jeanne Formål med Udviklingsforummet Er at sætte fokus på formidling i biblioteket både
Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Hvad er et bibliotek? Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012
Kursusdag på Gentofte Centralbibliotek 13.12.2012 Program 09.00-09.15 Mogenbrød, kaffe og te 09.15-12.00 Hvad er et biblioteks opgaver og kerneopgaver? - Historisk blik på hvad der har skabt de danske
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020
Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til
Halmstadkonferansen 2013
Halmstadkonferansen 2013 Del 1: Opsamling på konferencen Inspirasjon, innovasjon, involvering Framtid for folkebibliotek Bibliotekets oppdrag i eit globalisert, digitalt og multikulturelt samfunn Der er
WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL
SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele
playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati
Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse
BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE
2017 BIBLIOTEKS- POLITIK FOR VEJLE BIBLIOTEKERNE IND HOLD POLITIK Vejle Bibliotekerne Vækst i menneskers liv... side 3 Oplevelser og mødesteder... side 5 Demokrati... side 6 Kan vi hjælpe?... side 7 Relationer
Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik
Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er
FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene.
FORMIDLINGSBYEN - Refleksioner over redskabets teoretiske, metodiske og metaforiske byggestene. Hvad er FORMIDLINGSBYEN? FORMIDLINGSBYEN er tænkt som et processuelt projektredskab, der ikke giver endegyldige
BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE
BIBLIOTEKSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE 1 INDLEDNING Bibliotekspolitikken er udarbejdet under hensyntagen til lovgivning, nationale biblioteksstrategier, Struer Kommunens værdier, kulturpolitik og kulturstrategier.
DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE
DORTE SKOT-HANSEN BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet BIBLIOTEKARFORBUNDET BYEN SOM SCENE - kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet DORTE SKOT-HANSEN BYENSOMSCENE SCENE
Aabenraa Kommunes. Bibliotekspolitik. Biblioteket i videnssamfundet
Aabenraa Kommunes Bibliotekspolitik Biblioteket i videnssamfundet Biblioteket gennemløber i disse år den største forandring i 50 år. Det gælder rammevilkår, indholdselementer, faglige kompetencer og service.
Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab
Gymnasiet Baggrund for kampagnen om fælleskab, demokrati og medborgerskab Undersøgelser peger på, at danske unge nok har en stor viden om demokratiske processer, men at denne viden ikke nødvendigvis omsættes
ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND
Noteark om Anthony Giddens ANTHONY GIDDENS: DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Strukturationsteorien Refleksivitet Den 3. vej Centrale begreber Tradition det moderne Modernitet, videnskab, rationalitet og
Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Hornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne?
Oplevelsesdesign hvad skal vi med oplevelser på bibliotekerne? Fremtidens biblioteksrum (temadag) v/ Rasmus Grøn 25. marts 2014 www.maerkk.aau.dk MÆRKK - Markedskommunikation & Æstetik: Kultur & Kognition
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse
Civilsamfund, medborgerskab og deltagelse Præsentation af udvalgte problemstillinger Thomas P. Boje Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv Roskilde Universitet Den 23. maj 2017 1 Program 13.00 13.30
Danskernes Digitale Bibliotek
Danskernes Digitale Bibliotek Hvorfor er det en god idé? Børne- og kulturdirektør Flemming Olsen, næstformand i Børne- og Kulturchefforeningen DB SYD biblioteks- og kulturforening. 1. marts 2011, Jelling.
DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI
017-20 VÆRD AT DELE. STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL. MISSION DRs mission er, at DR samler, udfordrer og oplyser Danmark. VISION Det er DRs vision at tilbyde indhold, der er værd at dele originalt kvalitetsindhold
Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek
Fra model til effekt metodisk konceptudvikling af det nye bibliotek Indledning I 2010 udgav Styrelsen for Bibliotek og Medier rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet (FIVS). Rapporten præsenterer
Pædagogiske læringsmiljøer, evalueringskultur. der skaber en meningsfuld
Pædagogiske læringsmiljøer, der skaber en meningsfuld evalueringskultur Peter Rod, partner, Blichfeldt & Rod og Charlotte Wiitanen, dagtilbudsleder, Lyngby-Taarbæk Kommune Evalueringskultur Loven siger:
Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK
KØGE EN KULTURBY EN KULTURSTRATEGI ÉN AFSTEMNING MED TIDLIGERE PLANER OG EN OPDATERING EN TILPASNING TIL VIRKELIGHEDEN OG ET REALITETSTJEK EN FASTHOLDELSE AF ALT DET DER GÅR GODT OG EN HURTIG SCANNING
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast)
SKOLEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE (udkast) Udkast 2016 Indhold National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik...2 Vision...3 Mål for Dragør skolevæsen...4 Prioriteter for skolevæsenet...5 Trivsel...5 Faglige
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD
LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast
overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt
overlap En læreguide om en udstilling i et krydsfelt INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 9. april til 15. maj kan du og din klasse opleve udstillingen Overlap. Med denne lærerguide i hånden håber vi,
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune
Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller
Mission Vision Strategier
Mission Vision Strategier Op på tå Det Kongelige Teaters Balletskole Odense er en friskole og kulturinstitution der tilbyder en unik grunduddannelse inden for moderne dans og klassisk ballet i et innovativt
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 2014 Glæde Udfordre Fællesskab Anerkendelse Udfordre Indledning Børne- og uddannelsessynet i Sønderborg Kommune er båret af en overordnet vision om, at alle børn har ret til et godt
Horsens Kommunes biblioteksstrategi. Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum
Horsens Kommunes biblioteksstrategi Det fællesskabende bibliotek med borgeren i centrum Indledning Det moderne folkebibliotek navigerer i et komplekst og digitaliseret samfund. Det er under konstant udvikling
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Rummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE
LINJESKOLE PÅ GRØNNEVANG SKOLE Fra august 2012 etablerer vi linjeskole på Grønnevang Skole. Muligheden for faglig fordybelse indenfor enkelte emner styrkes, og vi skaber større faglig sammenhængskraft
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16
Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.
Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år
DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,
Uddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet
GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014
Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen
Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018
VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser
