Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut
|
|
|
- Kjeld Bech
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og uddannelse ( DK universitetsloven) Aalborg Universitet ønsker at sikre og styrke kvaliteten af undervisningen og de studerendes samlede læringsudbytte. Dette kræver, at underviserne er såvel videnskabeligt som pædagogisk højt kvalificerede. (AAU 2014) Dette betyder en nødvendig tilstedeværelse af et stærkt og italesat fokus på underviserkompetencer og kompetence udvikling indenfor pædagogik og didaktik. Ligeledes kræver dette en italesættelse af ligeværdigheden mellem forskning og undervisning, både ifht. den enkelte forsker/undervisers prioritering af arbejdsopgaver, samt ifht. de to områders mulighed for at berige hinanden. Hvordan skal vi sikre dette formelt?: Adjunkter og fastansatte lektorer og professorer skal regelmæssigt deltage i pædagogisk kompetenceudvikling. (Ibid) Viden om forskellige undervisnings- og eksamensformer, vejledningsfunktioner, metoder til undervisningsevaluering, PBL m.v. skal være synligt og let tilgængelig for undervisere, koordinatorer og studieledere. (Ibid) Institutlederen, eller den som institutlederen har delegeret kompetencen til, skal på de årlige MUS- samtaler drøfte undervisningsopgaver og - kompetencer og aftale planer for pædagogisk kompetenceudvikling med medarbejderen (Ibid) Den pædagogiske og didaktiske kompetenceudvikling indebærer således en rent faglig vidensudvikling indenfor disse områder, en vidensudvikling der vel at mærke bør være baseret på holdninger til, hvad god undervisning indebærer. Hvem er ansvarlig for dette?: Institutlederen har ansvaret for, at adjunkter og fastansatte lektorer og professorer regelmæssigt deltager i pædagogisk kompetenceudvikling (AAU 2014) Institutlederen har i samarbejde med studienævn og studieleder ansvaret for at følge op på evaluering af uddannelse og undervisning inden for de områder, hvor instituttet leverer undervisning. ( Ibid)
2 Hvad er pædagogik?: Da pædagogik som begreb er bærende i forhold til AAUs tilgang til kompetence udvikling, må det være relevant at forholde sig til hvorledes begrebet kan forståes. Pædagogik kan udtrykkes som videnskaben om opdragelsen i bredt perspektiv i forhold til især uddannelse og socialisering (Durkheim i Lauridsen 2015) Den tyske filosof Emanuel kant ser opdragelse som et overbegreb for pædagogik, med et indhold der blandt andet drejer sig om undervisning og dannelse (Lauridsen 2015) Forstået på denne måde, indebærer pædagogiske kompetencer dels at man skal kunne undervise med fokus på fagmål, og dels at dannelses perspektivet, formuleret ud i almen didaktiske mål, er synligt i undervisningen. Hvad er så undervisning for noget?: Som indikeret indebærer pædagogiske kompetencer evnen til at undervise, hvorfor det kan være relevant, kort at forholde sig til undervisnings begrebet. Bent Nabe- Nielsen siger at undervisning er formidling af noget, der anses for værdifuldt at vide eller at kunne. Dette indebærer at Undervisning er formidling af værdier inden for bestemte rammer eller i særlige situationer, der specielt er indrettet med henblik på læring ( Nabe Nielsen). Tankevækkende er det, at i den oprindelige betydning betyder undervisning at vise tilrette under samtale (ibid) Undervisning indebærer altså, at nogen forsøger at lære nogen andre noget, der i den konkrete kontekst anses for vigtigt og værdifuldt lidt banalt, men alligevel! Samtidig indikerer ordets oprindelige betydning, at undervisning indebærer sociale relationer, altså samtale og tilstedeværelse af både elev og lærer.
3 Hvad er god undervisning: Man kan med rette hævde, at formålet med pædagogisk kompetenceudvikling er, at underviserne på universitetet skal være i stand til at levere god undervisning. Med henblik på at udvikle de rette kompetencer, er det nødvendigt at forholde sig til, hvad god undervisning er for noget. På det personlige plan er gode undervisere karakteriseret ved at, effective teachers and advisors share a number of characteristics. Both are caring, good listeners, knowledgeable about their content areas, and prepared. Both believe in the human dignity of all their students. Their behaviors reflect clarity, enthusiasm, warmth, flexibility, availability, and businesslike, task- oriented behaviors. (Lowenstein 2005) Mange af disse kompetencer kan sandsynligvis udvikles I et kompetenceudviklings program, idet eksempelvis hensigtsmæssig non- verbal kommunikation, kræver både viden og træning. Den gode undervisning indebærer en række didaktiske overvejelser. Mange forskere er enige i, at god undervisning indebærer, at underviseren fasciliterer aktiv læring hos de studerende Marc Lowenstein hævder således at, the excellent teacher focuses on the academic material in a way that promotes active learning (Lowenstein 2005). Torben K Jensen siger at aktiverende undervisning indebærer undersøgende, argumenterende og kommunikerende studerende, der indgår i en proces der medfører dybdelæring. og dermed kvalitet i undervisningen ( Jensen 2014) Et væsentligt element i god undervisning syntes altså at være aktivering af de studerende, forstået på den måde, at disse får mulighed for at reflektere og forholde sig til nye input. Dette indikerer endvidere, at god undervisning ikke tager udgangspunkt i ren instruktion og forventninger om muligheden for direkte overførsel af viden. Den gode undervisning indebærer således mulighed for at se faglige felter fra flere sider, og åbenhed i forhold til det absolutte sandhedsbegreb. Lowenstein siger om dette at god undervisning indebærer at de studerende opmuntres til at relatere et konkret fagligt stof til eksisterende erfaringer fra andre kurser og dagligdagen, med henblik på at reflektere over sammenhænge og modsætninger (Lowenstein 2005) God undervisning indeholder progression i opbygning af stoffet, således at de studerende kan se formålet med undervisningen (Ibid) God undervisning er relevant for den studerende. Underviseren hjælper den enkelte studerende med at skabe mulighed for at etablere relevans i forhold til den studerendes egen erfarings verden (ibid) Den gode undervisning indebærer altså differentiering Den gode undervisning kan med rette siges at være indlejret i sociale relationer, idet den gode undervisning er karakteriseret ved kommunikation og dialog.
4 Da formålet med undevisning er, at de studerende skal lære noget, er Etienne Wengers tilgang til læring relevant når han siger Læring er deltagelse (Wenger 1998) Læring foregår i fællesskaber ( ibid) Undervisning har forstået på denne måde, både et individuelt og et relationelt perspektiv, som man, som underviser skal kunne håndtere, hvis man vil lave den gode undervisning Konkrete kompetence udviklingsområder: Nedenstående et bud i punktform på konkrete faglige områder pædagogisk kompetence udvikling kunne fokusere på: Teoretiske områder Læringsteori konstruktivisme og social læring teori Overordnet didaktik eksempelvis Him og Hippes didaktiske relations model Organisationsformer Kommunikations begrebet, herunder coaching Reflektions begrebet Læringsstile Non- verbal kommunikation Praksis områder Praksisøvelser med henblik på non- verbal kommunikations udvikling Praksis øvelser med henblik på udvikling af coaching kompetencer Praksisøvelser med henblik på udvikling af undervisnings- og kommunikativ differentiering Og sikkert flere relevante områderj
5 Afviklingsform: Forslag En kursusdag pr. semester Kursusrækken bygges op progressivt med udgangspunkt overordnet- konkret tænkning Kurser er en kombination mellem teori og praksis Kilder: Skrives på hvis I ønsker detj
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer
Pædagogikum Kurser for vejledere og kursusledere og årsvikarer Syddansk Universitet Institut for filosofi, Pædagogik og Religionsstudier 2011 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer
Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Sagsbehandler: Gitte Duemose Udkast til retningslinjer for undervisningsportfolio ved besættelse af videnskabelige stillinger på Københavns Universitet
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum
Pædagogikum Kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber 2013 Vejledning af kandidater, modul 1: Vejledningens elementer og værktøjer
3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011
Evaluering af Kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi, foråret 2011 I foråret 2011 blev der på kandidatuddannelsen i Pædagogisk Psykologi udbudt to moduler, diversitet og perspektiv. Modulerne er blevet
VEJLEDNING. om anvendelse af undervisningsportfolier
VEJLEDNING om anvendelse af undervisningsportfolier Denne vejledning retter sig til ansøgere til videnskabelige stillinger og bedømmelsesudvalg nedsat af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledningen
Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet
KØBENHAVNS UNIVERSITET SAGSNOTAT 21. JANUAR 2010 Vedr.: Udkast til fælles retningslinjer for adjunktpædagogikum på Københavns Universitet UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Sagsbehandler: Peder Andersen
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum. Syddansk Universitet Institut for Kulturvidenskaber
Pædagogikumrelaterede kurser for vejledere, kursusledere og ansatte uden pædagogikum 1 Vejledning af kandidater, modul 1: vejledningens elementer og værktøjer Målgruppen er vejledere for kandidater i praktisk
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester
Semesterbeskrivelse Bacheloruddannelsen i Innovation og Digitalisering, 4. semester Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?
Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18
Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...
19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION
Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier
Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen
Menneskerettigheder som dimension i lærerprofessionen På dette kursus vil vi sætte fokus på menneskerettigheder som både indhold og form i læreruddannelsen. Kurset vil udfolde tematikker omkring menneskerettigheder
5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau
5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene
19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse
Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring
Kvalitetsinitiativer (FL 2013)
Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere
MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.
Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering
Modulbeskrivelse Modul i den Sundhedsfaglige Diplomuddannelse: Udbudssted Omfang i credits (ECTS) KLINISK VEJLEDER I SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSUDDANNELSER Vejle 10 ECTS Modulet retter sig specifikt mod
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering, 1. semester.
Semesterbeskrivelse Innovation og Digitalisering,. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området
mini MASTER Ledelse, Didaktik & Udvikling Mastermodul for ledere og ressourcepersoner på børn og unge-området Hvorfor Ledelse, Didaktik og Udvikling? Det aktuelle pres på udvikling af skolens undervisning
EFTERUDDANNELSE. MASTER i. gymnasiepædagogik. didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE
EFTERUDDANNELSE MASTER i gymnasiepædagogik didaktik eller ledelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE Fokus på de gymnasiale uddannelser Masteruddannelsen i gymnasiepædagogik er den første og eneste masteruddannelse,
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder:
Studerende (navn + studienr.): Praktiksted (praktikvirksomhed): Praktikvejleder: Evalueringsskema vedrørende 3. semesters pædagogiske praktik på modul 6 Den studerendes praktikforløb skal afsluttes med
3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration
Coaching i organisationer. v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point
Coaching i organisationer v/sapiens Consulting i samarbejde med Ledelsesakademiet Akademi fag, 10 ECTS point Side 2 af 5 Coaching og samarbejde i organisationer ruster dig til læring og kompetenceudvikling
Bedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw ([email protected]) Center for Ungdomsforskning
Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU)
Idrætsuddannelsen ved Aalborg Universitet (AAU) Jesper Franch Studieleder Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU Idrætsuddannelsen i Aalborg overordnet kompetenceprofil: Uddannelsen fokuserer på den
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach
STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach 1. Indledning Nedenstående studieordning er udarbejdet af Pædagogisk Center, EA-Kolding, og fungerer således som intern kompetenceudvikling
Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.
Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation. Eksempel
Forskellige typer af mål Mål for omfanget af observation og feedback Eksempel Målet er, at alle undervisere i løbet af dette skoleår modtager en leders eller en vejleders observation i undervisningen og
PBL på Socialrådgiveruddannelsen
25-10-2018, AAU/MAN PBL på Dette papir beskriver guidelines for Problembaseret Læring på. Papiret er udarbejdet og godkendt af studienævnet d. 24. oktober 2018 og er gældende, men tages løbende op til
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014
Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor.
DFTI s uddannelse til eksamineret supervisor. Supervision er et fagområde som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til udvikling af fagpersoners faglige kompetencer, behov for støtte, udfordring
Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog
AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet
Master i Pædagogisk Ledelse. Studiestart forår 2015
Master i Pædagogisk Ledelse Studiestart forår 2015 En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om,
Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning
Informationsmøde om ph.d. i uddannelsesforskning Samarbejde mellem UNI og UC er Udvikling af tværgående miljøer for forskning og udvikling fokus på relevans og videnomsætning Styrkelse af den nationale
Standard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
FPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
EUC Nord Kompetencestrategi
HVAD ER VORES MÅL? HVORDAN VIL VI EVALUERE DET? HVILKE KOMPETENCER SKAL VI UDVIKLE? HVORDAN VIL VI GENNEMFØRE DET? HVILKE METODER VIL VI BRUGE? EUC Nord Kompetencestrategi Hvad er vores mål? Mål: Målet
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP)
Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) Anne Holmen Professor i parallelsproglighed Om CIP Oprettet i 2008 efter beslutning fra bestyrelsen for Københavns Universitet for at understøtte
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring
DELTAGERENS VÆRKTØJER TIL ET GODT KOMPETENCE- UDVIKLINGSFORLØB Anvendelse i praksis = effektiv læring DELTAGERENS >> Værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb Arbejdshæftet er udviklet i forbindelse
Introduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse
Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: [email protected], mobil: 72690408 Ane Davidsen,
En ny tid, en ny vidensproduktion?
ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK [email protected]
Opsummering af indsatser PBL
3.1 Vores eksisterende forskningsresultater indenfor PBL afdækkes. Der iværksættes desuden en række forsknings- og uddannelses-udviklingsprojekter, der skal udforske og udfordre AAU s PBLpraksis yderligere
