NOTAT. Effektiv gasanvendelse anno i fjernvarme, industri/erhverv samt på blokvarmecentraler. Notat August 2018
|
|
- Astrid Justesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Effektiv gasanvendelse anno 2018 i fjernvarme, industri/erhverv samt på blokvarmecentraler Notat August 2018 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf dgc@dgc.dk
2 DGC-notat 1/10 Effektiv gasanvendelse anno 2018 i fjernvarme, industri/erhverv samt på blokvarmecentraler Jan de Wit, Bjørn K. Eliasen og Steen D. Andersen, Dansk Gasteknisk Center a/s Gassen er på en række områder i konkurrence med andre varmeproduktionsteknologier, fx eldrevne varmepumper, men også brændsler med væsentligt lavere afgiftsbelastning og dermed potentielt lavere varmeproduktionspris. Varmeproduktion på kedler har i mange år været den mest anvendte varmeproduktionsteknologi ved gasfyring. Kedler udmærker sig med stor driftspålidelighed, gode lastegenskaber og lav investeringsomkostning, men giver med en virkningsgrad omkring ~100 % og et afgiftsbelagt brændsel en relativt høj varmeproduktionspris. Til basisvarmeproduktion skal der derfor ny teknologi til for at matche tidens krav til energieffektivitet, varmeproduktionspris mv. Figur 1 Nye gasteknologier står klar med højere varmevirkningsgrader. Her eksempel på teknologier til fjernvarme.
3 DGC-notat 2/10 I dette notat vises eksempler på effektiv gasanvendelse i blokvarmecentraler og sektorerne industri og erhverv samt fjernvarme. Blokvarmecentraler Blokvarmecentraler forsyner i modsætning til fjernvarmeværker alene en matrikel eller et selskab. Mange sådanne centraler laver varmeforsyning til en eller flere ejendomme, skoler, institutioner og lignende. Centraler baserer sig ofte på kedler, og der ses undertiden relativt gamle kedler på sådanne installationer. Der kan ofte laves energiforbedringer på centraler med eksempelvis tilpasning af kedelstørrelse, ændring af kedelprioritering, periodiske stop af varmtvandscirkulation mv. Varmeforbruget i de tilknyttede bygninger kan have ændret sig grundet nye vinduer, efterisolering og andet, uden at kedelstørrelsen eller driften heraf er blevet revurderet. Hvis der ikke er kondenserende drift på basislastkedlen, vil installation af røgkøler eller ny kedel kunne give god forbedring af centralens virkningsgrad. En række centraler særligt i forbindelse med institutioner som skoler, sportscentre og plejehjem har med succes indført ny teknologi i kedelcentralen. Mange steder er der nu opsat minikraftvarmeenheder (mini-kvenheder), der bidrager med egenproduktion af væsentlige andele af det interne elforbrug og samtidig udnyttes varmen fra disse til varmeforsyningen. Enhederne styres efter det interne elforbrug. Oftest tilkobles en elektrisk drevet varmepumpe. Hermed kan elforbrugsprofilen påvirkes til gunst for driften af KV-enheden. Varmepumperne har ofte udeluft som VE-kilde. Der er dog også installeret enheder, der anvender jordslanger eller tager fugtig afkastluft fra svømmehaller som varmekilde.
4 DGC-notat 3/10 Figur 2 Eksempel på kedelcentral med mini-kv-enheder, varmepumpe og gaskedler. Sammen med flere af disse anlæg er også installeret solceller til elproduktionen. Varmeproduktionen sker som anført fra mini-kv-enhederne, og der installeres ofte en lille ekstra røgkøler der muliggør kondenserende drift, dvs. effektiv køling af røggassen. Til backup og spidslastproduktion anvendes ofte en gaskedel. Dette er ofte en af centralens hidtidige kedler. Hjemmesiden viser en række eksempler på praktiske installationer. Her gives information om anlægget, om pris og om tilbagebetalingstid. Industri og erhverv Rumopvarmning i dette segment baserer sig ofte på kedelcentraler. Hertil kommer halopvarmning, der kan ske med kaloriferer eller strålepaneler. De to sidstnævnte kan være direkte gasfyrede eller baseret på vandbårent opvarmningssystem. I kedelcentralerne bør ligesom for blokvarmeinstallationer løbende laves et tjek på, om kedelstørrelse og driftsprioritering matcher det aktuelle behov,
5 DGC-notat 4/10 eller om det er historisk bestemt. Der bør også ses på besparelsesmuligheder i forbindelse med kondenserende drift, hvis dette ikke allerede praktiseres. Har man varmtvandssystem med cirkulation, bør også dette have et tjek. Her kan der måske spares ved tidsmæssigt at begrænse cirkulationen eller lave decentral opvarmning. Undersøgelser har vist en udnyttelsesgrad så lav som 5 % for sådan cirkulation i industri og erhverv, resten er tab (/1/). Hal- og lageropvarmning kan effektivt foretages med eksempelvis gasopvarmede kaloriferer og strålepaneler. Disse kan med stor fordel laves med behovsstyring og/eller adaptiv styring baseret på forbrugsmønster, udetemperatur og produktkrav, således at der ikke sker unødig opvarmning, og således at man samtidig har den ønskede komfort for mennesker og produkter. Sådanne styringer er tilgængelige for de fleste af de førende mærker. Figur 3 Skitse af kondenserende gasdrevet kalorifer. En sådan har % bedre brændselsudnyttelse end en tilsvarende ikke-kondenserende enhed. Som noget nyt kan gasdrevne kaloriferer og strålepaneler nu også fås i kondenserende udførelse. Hermed hæves brændselsudnyttelsen markant (10-20 %), og gasforbruget falder. Visse steder i industri og erhverv ser man nu også anvendelse af gasfyrede absorptionsvarmepumper, der optager varme fra udeluften og bringer den op på temperaturer, der kan anvendes i de vandbårne opvarmningsanlæg. Sådanne enheder fås fra ca. 30 kw og vil kunne installeres seriekoblet, hvis der er behov for større effekt. Et dansk gartneri har eksempelvis 9 sådanne
6 DGC-notat 5/10 mindre enheder installeret. Virkningsgraden for disse anlæg vil kunne være op til %. På et andet gartneri er installeret en større direkte gasfyret absorptions varmepumpe, her opnås en virkningsgrad over 150 %. Varmepumpen har en ydelse på ca. 1,5 MW. Fjernvarmeområdet Mange fjernvarmeværker er gasforsynede. Gassen anvendes her typisk til varmeproduktion på kedler og/eller el- og varmeproduktion på kraftvarmeenheder. Figur 4 Eksempel på udførsel af højeffektiv gaskedel med luftforvarmning. Varmeproduktion på gasfyrede kedler vil typisk give en varmeproduktionspris, der er højere, end der kan opnås ved kedelproduktion på en række andre ikke-afgiftsbelagte brændsler. Men stadig kan gaskedlerne absolut være nyttige i relation til spidslastproduktion og lignende. Varmeproduktionsprisen fra gasfyrede kraftvarmeenheder vil afhænge af den elpris, man kan opnå i markedet, anlæggets virkningsgrader (el- og varmevirkningsgrad), kraftvarmeenhedens udlægning og værkets varmelagerkapacitet samt de udgifter og kontraktuelle forhold, der væsentligst er knyttet til brændselskøb. En række gasfyrede kraftvarmeværker i Danmark har fortsat god drift og fornuftig indtægt fra deres gasbaserede kraftvarmeproduktion. Andre kraft-
7 DGC-notat 6/10 varmeværker har derimod sjældent deres KV-enheder i drift. Det, der generelt kendetegner de gasfyrede kraftvarmeværker med god drift, er, at de har foretaget tilpasning af anlæggene til markedsafregning af elproduktionen. Denne tilpasning af de gasfyrede kraftvarmeenheder består oftest af øget udnyttelse af restvarme i røggassen. I forhold til tidligere anlægsudlægning kan der for kraftvarmeanlæg ligge op til (og undertiden mere end) 30 % ekstra varmeudbytte for det samme brændselsinput. Og økonomisk kan udbyttet være endnu større, hvis man anvender E-formel i forbindelse med afregning af gassen og dennes afgifter. Se nærmere om denne tilpasning i /2/. Figur 5 Viser, hvor meget ekstra varmeudbytte der opnås ved at sænke røggastemperaturen. Kurven viser det ekstra varmeudbytte i forhold til røg sendt ud med 60 o C. Ved brug af E-formel for gasafregning ved kraftvarme vil det være den dyre del af gassen der spares. Øget varmeudbytte kan fås ved påbygning af ekstra vekslere (røggaskølere), gerne så der opnås kondensation af røggassen ved hjælp af det returvand, der kommer til værket. Et antal værker har valgt at køle yderligere med endnu koldere kølevand fra en absorptionskøler/varmepumpe, der drives af
8 DGC-notat 7/10 varme fra KV-enheden. Denne varmepumpe/kølemaskine er således alene i drift, når KV-enheden kører. En anden mulighed, der opnår lavere varmeproduktionspris på værket, er anvendelse af en direkte gasfyret absorptionspumpe. Denne afleverer den indfyrede effekt som varme sammen med varme taget andetsteds fra. En sådan varmepumpe vil med de nugældende prisforhold kunne matche varmeproduktionsprisen for flis mv. Se herom i /3/ og /4/. En direkte fyret absorptionsvarmepumpe kan anvendes på flere måder på et fjernvarme- eller kraftvarmeværk. Herunder er angivet nogle eksempler i uprioriteret rækkefølge: a) Hævning af temperaturniveau fra overskudsvarme eller andre varmekilder. Den typisk anvendte absorptionsvarmepumpetype vil vanligvis kræve, at varmekilden har en temperatur over ca. 5 C. b) Køling af det kolde lag i akkumuleringstank. Dette giver større tankkapacitet og grundet det koldere vand større virkningsgrad for de øvrige produktionsenheder. c) Køling af tilgang til eksempelvis solvarmeanlæg. Dette giver højere ydelse fra enhederne, lavere varmetab fra samme og forlænger tiden/sæsonen, hvor der er positivt varmeudbytte herfra. d) Køling af returledning til og slutopvarmning af fremløb for fjernvarmetransmissionsledninger. Hermed kan opnås væsentligt lavere varmetab fra disse i 8760 timer om året. e) Køling af vand, der anvendes til scrubbere og røgkølere efter eksempelvis flisfyring. Hermed opnås øget VE-udbytte. f) Direkte gasfyrede absorptionspumper vil også kunne producere koldt vand til ekstra røggaskøling, uanset hvilken fyret produktionsenhed der er i drift. Sådan fleksibel drift er typisk ikke mulig med indirekte fyrede enheder, som der er et tocifret antal i drift af i dag på fjernvarmeværker. Direkte gasfyrede absorptionsvarmepumper vil kunne anvendes i seriel drift med eldrevne kompressionsvarmepumper. Elvarmepumpen kan eksempelvis tage varme fra en udekilde (udeluft, sø- eller havvand) og løfte den op til en begrænset temperatur, eksempelvis C. Hermed opnås meget høj COP-faktor for den eldrevne varmepumpe, fremfor hvis denne
9 DGC-notat 8/10 skulle have klaret et større temperaturløft. Absorptionsvarmepumpen skal da løfte temperaturen videre op. Som det fremgår af installationseksemplerne for de direkte fyrede absorptionsvarmepumper, skaber disse synergi med de VE-baserede varmeproduktionsteknologier, øger udbyttet og kapacitet for andre enheder i anlægget og kan danne basis for et mindsket varmetab fra fjernvarmedistribution. Der markedsføres nu også gasmotordrevne kompressionsvarmepumper. Sådanne er p.t. under etablering i Danmark. Her anvendes gasmotor til drift af kompressoren i varmepumpedelen. Motor- og røggaskøling fra motoren indgår her i varmeforsyningen sammen med varmepumpens leverance. Den samlede COP for konceptet vil ligge omkring 2-2,5 for de mindre anlæg og helt op mod 4 for større anlæg (fx 10 MW /6/). Dette er for de mindre anlæg en lavere COP end for eldrevne kompressionsvarmepumper, men drivmidlet (brændslet) hertil er billigere. Figur 6 Eksempel på fleksibel installation af gasmotordrevet varmepumpe, hvor gasmotoren kan drive både VP og generator, og VP kan drives af både gas og el. Desuden anvendes flere varmekilder til VP en. Enhederne kan laves, så der på drivakslen også er koblet elmotor/generator. Dette betyder, at man i perioder med meget lav elpris vil kunne drive varmepumpen elektrisk. Og man vil i perioder med moderat varmebehov (dellast) samt høj afregningspris for el kunne køre fuldlast på gasmotoren og da anvende den overskydende effekt fra motoren til elproduktion med salg for
10 DGC-notat 9/10 øje. Alt i alt giver dette maksimal frihedsgrad samtidig med høj driftssikkerhed. Det er ganske svært at spå om energiprisernes udvikling, og afgifterne kan også ændre sig. Derfor vil der ikke kunne peges på en teknologi til fremtidens fjernvarmeværk. Dem, der står bedst rustet, er de værker, der har flere produktionsapparater på flere brændsler/energikildertil rådighed, så man kan tage udgangspunkt i den aktuelt billigst mulige varmeproduktionsteknologi. Man står her absolut også stærkere ved at have god varmelagerkapacitet. Og har man ud over forskellige varmeproduktionsteknologier også mulighed for eksempelvis elproduktion, vil der kunne ydes systemstøtte og forventeligt opnås god pris herfor. Gassen bliver grønnere og grønnere Siden en spæd start i 2014 på injektion af opgraderet biogas (bionaturgas) i gasnettet i Danmark har udviklingen taget fart. Her primo 2018 er andelen af bionaturgas i systemet oppe på 10 % og stiger stadig. Der peges i /5/ på, at gasforbruget i 2030 kan baseres 100 % på bionaturgas. Bygasnettet i København er nu oppe omkring en biogasandel på 40 %. Også her ønsker man fortsat en stigning. Dette gasnet forsyner primært privat/kogekunder ( københavnere ifølge HOFOR), men også større varmecentraler og industri forsynes herfra. Referencer /1/ Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet: Varmt brugsvand, måling af forbrug og varmetab fra cirkulationsledninger, Benny Bøhm et al, 2009 /2/ Der kan godt tjenes penge selvom elprisen er faldet, artikel i Fjernvarmen Nr : Jan de Wit, DGC, Kasper Nagel og Alexander Boye Petersen, Grøn Energi/Dansk Fjernvarme
11 DGC-notat 10/10 /3/ Gasfyrede varmepumper sænker varmeprisen og øger VE integrationen, Jan de Wit & Steen Andersen, DGC, artikel i Fjernvarmen Nr /4/ Hjallerup Fjernvarme tester absorptionsvarmepumpe, artikel, Lars Jørgensen & Jan de Wit, DGC, bragt i GASenergi /5/ Analyse udført af Aarhus Universitet for Grøn Gas Danmark, 2017, se mere på omtale publiceret 14. november /6/ Kartoffelmelscentralen kan endelig komme af med overskudsvarmen, artikel i Energy Supply 2017.
Gassen i fremtidens Fjernvarme
Gassen i fremtidens Fjernvarme Jan de Wit, Johan Bruun (DGC) Disposition: 1. Fjernvarmen i DK, 3 nøgletal.. 2. Det typiske værk.. 3. Udfordringer 4. Muligheder 5. Hvem bliver vinderen (brændsel/teknologi)?
Læs mereNyt fra PON POWER A/S FORNY DIT ANLÆG MED EN BÆREDYGTIG LØSNING. Gasfyret kraftvarme kan stadig være konkurrencedygtig
Nyt fra Gasfyret kraftvarme kan stadig være konkurrencedygtig Af Jan de Wit, projektleder og Bjørn K. Eliasen, projektingeniør, Dansk Gasteknisk Center a/s samt Alexander B. Petersen, teknisk konsulent,
Læs mereNOTAT. Virkningsgrader der er mange af dem. Notat December 2015
Virkningsgrader der er mange af dem Notat December 2015 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk Virkningsgrader der er mange af dem Jan
Læs mereFremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren
Fremtidens gasanvendelse i fjernvarmesektoren Jan de Wit og Jan Jensen, Dansk Gasteknisk Center Webartikel, GASenergi, 4. januar 2018 Baggrund Dansk Fjernvarme publicerede i slutningen af 2016 resultatet
Læs mereNettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning
Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina
Læs mereGasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak
Gasmotorer som en naturlig del af varmeforsyningen. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag torsdag den 23. maj 2019 v/leif Hornbak - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Den danske
Læs mereIntegrering af varmepumper i fjernvarmesystemet. November 2015
Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet November 2015 Hvad er en varmepumpe? Uanset varmepumpeteknologi, så flytter en varmepumpe energi fra et lavere temperaturniveau til et højere temperaturniveau.
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a Driftsleder Kim K. Jensen Lidt om Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. blev stiftet i 1965 og der blev bygget en
Læs mereEnergispareordningens betydning for varmepumper og solfangere
Energispareordningens betydning for varmepumper og solfangere Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereIntegrerede Anlægskoncepter. ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser
Integrerede Anlægskoncepter ForskEL projekt 12380: Mobilisering af gasfyret KV til balance-og spidslastydelser Overblik Anlægsejernes motivation Handlemuligheder Kipprisens følsomhed overfor gaspris og
Læs mereMobilisering af (decentral) kraftvarme
Mobilisering af (decentral) kraftvarme Kasper Nagel Gastekniske Dage 2017 gronenergi.org Jeg vil fortælle lidt om Fremtidsudsigterne for den decentrale kraftvarme Hvorfor varmevirkningsgraden er så vigtig
Læs mereGasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi. af Brian Nielsen Robert Bosch A/S
DGF Gastekniske Dage 2011 Gasdrevne varmepumper og split anlæg (hybrid) Samspil mellem fossil og alternativ energi af Brian Nielsen Robert Bosch A/S 1 DGF Gastekniske Dage 2011 Markedet ønsker grønne og
Læs merePROJEKTFORSLAG. for. Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk
Bilag nr. 1 PROJEKTFORSLAG for Etablering af røggaskøling på eksisterende gasmotoranlæg hos Bjerringbro Kraftvarmeværk Hollensen Energy A/S 30. maj 2011 PROJEKTFORSLAG FOR ETABLERING AF RØGGASKØLING PÅ
Læs mereØkonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger
Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition
Læs mereØkonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereEuro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011,
Euro Therm A/S ERFA-gruppe onsdag den 16. november 2011, Erfaringer med absorptionsvarmepumper og absorptionskøleanlæg, teknologi og produktprogram v/lars Toft Hansen, SEG A/S lars.toft@segenergy.dk www.segenergy.dk
Læs mereANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020. John Tang
ANALYSE AF DECENTRALE KRAFTVARMEANLÆG FREM MOD 2020 John Tang FORUDSÆTNINGER Der regnes generelt på Decentrale anlæg og på ændringer i varmeproduktion Varmeproduktion fastfryses til 2012 niveau i 2020
Læs mereVarmepumper som energibesparelse
Varmepumper som energibesparelse v/ Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Gastekniske Dage 2018 Billund, den 08. maj 2018 Om DFP DFP er et andelsselskab og ejes
Læs mereHybrid. Er der et fremtidsscenarie for gasbranchen?
Hybrid Er der et fremtidsscenarie for gasbranchen? Karsten V. Frederiksen Er der en fremtid for anvendelse af gas til opvarmning og i så fald hvilken? Ja, og det er med bæredygtige løsninger! Gasvarmepumpe
Læs mereEl-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger
El-drevne varmepumper, Muligheder og begrænsninger IDA Energi, Århus d. 26/2-2014 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Mekaniske varmepumper (el) Politiske mål Danmark og udfasning af oliefyr,
Læs mereDet fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014.
Det fleksible gasfyrede kraftvarmeværk. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme. Temadag mandag den 24. november 2014. Vilkårene for de danske naturgasfyrede kraftvarmeværker: Forbrugerne efterspørger:
Læs mereGasfyrede Varmecentraler
Gasfyrede Varmecentraler.Et 2009/2010 måleprojekt. DSM og FAU-GI projekt Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Baggrund for projektet 2 : Hvem har deltaget og finansieret
Læs mereVarmepumper i energispareordningen. Ordningens indflydelse på investeringer
Varmepumper i energispareordningen Ordningens indflydelse på investeringer Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling,
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereStore varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)
Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen
Læs mereGasfyret kraftvarme En oversigt over muligheder til flere driftstimer og bedre økonomi for gasfyrede kraftvarmeanlæg Oktober 2017
Gasfyret kraftvarme En oversigt over muligheder til flere driftstimer og bedre økonomi for gasfyrede kraftvarmeanlæg Oktober 2017 Hovedbudskaber De vigtigste resultater fra projektet er: Baggrund for hæftet
Læs mereStoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014
Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile
Læs mereDGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg
DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest
Læs mereGASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER SEG A/S.
GASDREVNE ABSORPTIONSKØLE OG -VARMEPUMPER PROCESDIAGRAM - DOUBLE EFFEKT DIREKTE FYRET EKSEMPEL PÅ (HEDT) VANDSDREVET ABSORPTIONSVARMEPUMPE FORDELE VED AT DRIVE VARMEPUMPER MED DAMP ELLER HEDTVAND FREM
Læs mereVE til proces Fjernvarme
VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder
Læs mereVarmepumper til industri og fjernvarme
compheat Varmepumper til industri og fjernvarme Grøn strøm giver lavere varmepriser Generel information compheat compheat dækker over en stor platform med varmepumper til mange forskellige formål og Advansor
Læs mereFuldlasttimer Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Fuldlasttimer 2017 Driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereET MINI-KRAFTVARMEANLÆG
SÅDAN FUNGERER ET MINI-KRAFTVARMEANLÆG Et mini-kraftvarmeanlæg består af en gasmotor, som driver en generator, der producerer elektricitet. Kølevandet fra motoren og generatoren bruges til opvarmning.
Læs mereMuligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme
Muligheder og fremtidsperspektiver med gashybridvarme Karsten V. Frederiksen - En fremtid med gasnettet Der er naturgas nok! Renovering af Tyra-feltet, hvor naturgasforbrug dækkes af tysk import Kilde:
Læs mereForbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald
Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og
Læs mereHybridanlæg. Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner
Hybridanlæg Servicevirksomheden skal mestre flere servicediscipliner Karsten V. Frederiksen Hybridvarme: opbygning Varmepumpen dækker typisk 70-80 % af rumvarmebehovet, mens gaskedlen dækker det resterende
Læs merePejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller.
Pejlemærker for kraftvarme og fjernvarmeproduktion ved et energisystem med en kraftig udbygning med møller. El-Forbrug og en 30 % forøgelse af den faktiske mølleproduktion for vinteren 2010 se Det er den
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mereBORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER. John Tang, Dansk Fjernvarme
BORTFALD AF GRUNDBELØB STATUS OG MULIGHEDER John Tang, Dansk Fjernvarme FJERNVARMEANALYSEN -VINDFORLØB Samfundsøkonomi elproduktion Driftsøkonomi - fjernvarmeproduktion Kilde: Energistyrelsen, Fjernvarmeanalysen
Læs mereInvestering i elvarmepumpe og biomassekedel. Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris?
Investering i elvarmepumpe og biomassekedel Hvilken kombination giver laveste varmeproduktionspris? Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn
Læs mereFaldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg
Faldende driftstimer på naturgasfyrede kraftvarmeanlæg 2014 var et møgår for decentrale naturgasfyrede kraftvarmeanlæg. Nye tal viser at fuldlasttimerne endnu engang er faldet på de naturgasfyrede decentrale
Læs mereVarmepumper og elkedler
Varmepumper og elkedler udnyt mulighederne +45 7010 0234 verdo.com/energy Elmarkedet spiller en afgørende rolle Både varmepumper og elkedler indgår i et til tider kompliceret elmarked, der kan være svært
Læs merePræsentation af EMD International A/S ved medlemsmøde i
Præsentation af EMD International A/S ved medlemsmøde i 6. december 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Oversigt over min (5-7 minutters) præsentation Hvem er vi Herefter
Læs mereVARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS I 2016
VARMEPUMPEREJSEHOLDETS INDSATS I 2016 - AKTIVITETER OG ERFARINGER Varmepumperejseholdets indsats i 2016 - aktiviteter og erfaringer Kontor/afdeling Center for Forsyning Dato J nr. MSK/MRO/JRI Indledning
Læs mereFremtidige produktionsmuligheder
Fremtidige produktionsmuligheder Hvilke muligheder har vi? Biomassevarme. Ikke lovligt at skifte til afgiftsfrit brændsel. Biomassekraftvarme. Lovligt at anvende afgiftsfrit brændsel men p.t. meget lave
Læs mereNationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg)
Nationale aktiviteter, der bygger bro mellem gaskedler og grøn vindstrøm (Hybridanlæg) Gastekniske Dage 2015, Billund Svend Pedersen, Teknologisk Institut Baggrund Et ud af i alt 4 VE orienterede projekter
Læs mereRøggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro
Røggasdrevet absorptionsvarmepumpe i Bjerringbro Charles W. Hansen 27-05-2009 1 Bjerringbro Varmeværk er et naturgasfyret varmeværk med 2050 tilsluttede forbrugere 27-05-2009 2 Bjerringbro Varmeværk ejer
Læs mereGod Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper
God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereHYBRID OPVARMNINGS SYSTEM
HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid
Læs mereGrøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang
Grøn omstilling med el i fjernvarmesystemet af Jesper Koch og John Tang DISPOSITION Elektrificering sætter dagsordenen så langt øjet rækker Økonomiske rammer afgør, hvad vi skal investere i Uafhængighed
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs mereFlexCities. Tekniske og økonomiske analyser
FlexCities Tekniske og økonomiske analyser Anvendelse af industriel overskudsvarme Etablering af transmissionsledninger Etablering af ny produktionskapacitet Integration mellem el- og fjernvarmesystemer
Læs mereStore varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan?
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor og hvordan? Niels From, PlanEnergi House of Energy Fleksenergi 28. februar 2018 Store varmepumper i fjernvarmen Aalborg, den 28. februar 2018 Niels From 1 PlanEnergi
Læs mereVAND-VAND VARMEPUMPE
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind VARMEGENVINDING & RØGGASKØLING VAND-VAND VARMEPUMPE 85 C TIL HØJ KILDETEMPERATUR T N THERMONOVA 1 2 KØLING AF THERMO NO VA 3 RØGGAS THERMO N VA 4 MASKINER
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg.
Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.a. Optimering af driften når man ikke har adgang til et frit brændselsvalg. Lidt om Fjernvarmeselskabet Christiansfeld Fjernvarmeselskab blev etableret i 1965. Der
Læs mereOPTIMERING AF GASMOTORANLÆG
OPTIMERING AF GASMOTORANLÆG Flemming Ulbjerg Chefkonsulent 1207 -Energi& Fjernvarme, Vest M +45 51 61 58 87 chtf@ramboll.dk 1 SET FØR? Deterset før. - Næsten. Bjerringbro. Langå Skagen Evt. andre? Forskellen
Læs mereNotat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder
Klaus Illum Modificeret 10. maj 2006 13. april 2006 Notat om solvarmeanlæg i kraftvarmeområder Den af Energinet.dk nedsatte arbejdsgruppe om Indpasning af solvarme i kraftvarme har i sin udredning af 10.
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Specialkonsulent Jørgen Risom, BSc Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk Ver. 10-09.2015 Den grønne omstilling
Læs mereDECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang
DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne
Læs mereHybridvarmepumper Gastekniske dage 2017
Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Emner de næste 30 minutter.. Kort om VEB.. Baggrunden og formål med udvikling af hybridvarmepumper
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereInnovative mini-kv-installationsmuligheder i Danmark med kort tilbagebetalingstid
Innovative mini-kv-installationsmuligheder i Danmark med kort tilbagebetalingstid Projektrapport Maj 2014 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 dgc@dgc.dk
Læs mereØkonomiske overvejelser. v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP)
Økonomiske overvejelser v/ Projektingeniør Kim Søgaard Clausen Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Temadag om luft som varmekilde Kolding - d. 12. november 2018 Kort om DFP DFP er et A.m.b.a selskab,
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereVarmepumper i kombination med biomassekedler. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.
Varmepumper i kombination med biomassekedler Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere
Læs mereTekniske og økonomiske råd om store varmepumper
Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Niels From, PlanEnergi Tekniske og økonomiske råd om store varmepumper Kolding, den 29. september 2016 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma >
Læs mereSituationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg.
Kold fjernvarme og varmepumper i Mariager Fjord Situationen i dag: Der udlægges nu Fjernvarme til 2100 nye fjernvarmebrugere i Hobro Syd. Fjernvarmeforsyning til brugerne skal ske ved et flisanlæg. Barmarksværker
Læs mereJESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN
JESPER KOCH, ANALYSECHEF I GRØN ENERGI KIG I KRYSTALKUGLEN DREJEBOG OG INSPIRATION FOR STORE VARMEPUMPER I FJERNVARMEN 1 VINDKRAFT OMKRING DANMARK 128 Norge Det nordiske prisområde Samlet for det Det nordiske
Læs mereVision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025
Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme
Læs mereNotat. Støttebehov for store varmepumper
Notat Dok. ansvarlig: TCA Sekretær: ris Sagsnr.: s2015-731 Doknr: d2016-10352-7.0 08-07-2016 Støttebehov for store varmepumper Konklusion De decentrale kraftvarmeværkers grundbeløb ophører med udgangen
Læs mereBilag 5 - Økonomiberegninger for fjernvarmeforsyning Resultater
Resultater Investering mio. kr 0,0 Samfundsøkonomiske omkostninger over 20 år mio. kr 77,8 Selskabsøkonomiske omkostninger over 20 år *) mio. kr 197,4 Balanceret varmepris an forbruger kr./gj 205 Emissioner
Læs mere- Varmepumper & varmegenvinding - RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N VARMEPUMPER & KØL VARMEPUMPER & KØL THERMO N VA VARMEPUMPER & KØL
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind RØGGASKØLING & VARMEGENVINDING HTHP T N THERMONOVA 1 THERMO NO VA RØGGASKØLING THERMO N VA FJERNVARME VARMEGENVINDING - I NORDEN - 2 3 4 5 6 7 E IN
Læs mereKIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME.
KIM S. CLAUSEN, GRØN ENERGI DREJEBOG OG INSPIRATIONSKATALOG FOR UDBREDELSE AF VARMEPUMPER TIL FJERNVARME. GRØN ENERGI FJERNVARMENS UDVIKLINGS- OG ANALYSEENHED DAGSORDEN Hvorfor er store varmepumper til
Læs mereNår motoren bruger gas
Artikel 1/5 Når motoren bruger gas Kompakt 300 kw e kraftvarmeenhed. Motor, generator, udstødskedel samt lyddæmper er monteret på rammen. Hvor mange og hvor? Der er nu opstillet i alt ca. 800 gasmotorer
Læs mereFremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer
Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst
Læs mereNaturgassens afløser. Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi. Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 2011 Niels From 1
Naturgassens afløser Eksempler på værker ved Niels From, PlanEnergi Naturgassens afløser Erritsø, den 6. januar 211 Niels From 1 EnergyPRO-beregningerpå 4 værker Vildbjerg Tekniske Værker Rye Kraftvarmeværk
Læs mereSæby Varmeværk A.m.b.a.
Sæby Varmeværk A.m.b.a. Temadag 18. maj 2016 Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme Pouli S. Rugholt - Sæby Varmeværk 2016 Sæby Varmeværk Fakta 2016 Antal målere: 3.489 Gadeledningsnet: Stikledningsnet:
Læs mereGrevinge varmeværk. Informationsmøde d. 28. oktober 2015
Grevinge varmeværk Informationsmøde d. 28. oktober 2015 Velkommen! Ved bestyrelsesformand Vagn Ytte Larsen Formål med mødet: Information og dialog Dagsorden Dagsorden Kl. 19.00 Velkommen - Bestyrelsesformand
Læs mereTemadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak.
Temadag om luft som varmekilde Erfaringer fra leverandør Den 12. november 2018 hos Dansk Fjernvarme. Ved Salgs- og projektchef Leif Hornbak. - en stabil og troværdig samarbejdspartner! Varmepumpe med luft
Læs mereIntegration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereVarmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav
Varmekilder Overfladevand Sø, å, fjord, hav Niels From, PlanEnergi Varmekilder Overfladevand Kolding, den 29. september 2015 Niels From 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma > 30 år med VE 30 medarbejdere
Læs mereBaggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning
Baggrundsnotat: "- Grøn omstilling i den individuelle opvarmning En kombiløsning bestående af en varmepumpe og en gaskedel, en såkaldt hybridvarmepumpe, er en individuel opvarmningsform, der kombinerer
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Kedler. Kristian Kærsgaard Hansen KKH
Den gode energirådgivning Varme M3 Kedler Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Tab i varme- og varmt brugsvandsanlæg Kondensgevinst Kedelsynsordninger Regelmæssige eftersyn: - Oliefyrede og fastbrændselskedler
Læs mereEn række forsyningsformer betragtes ikke som brændsler 1. ( ) Der er kun tale om brændsel, hvis et produkt, som resultat af en kemisk reaktion, frembringer energi. Det betyder at brændsler typisk kan være
Læs mereFrederikshavn EnergiBy version 3
HL/30 september 2009 Frederikshavn EnergiBy version 3 Dette notat beskriver version 3 af visionen for Frederikhavn EnergiBy 2015. Ift. version 2 (Præsenteret og beskrevet i notat i forbindelse med Energiugen
Læs mereIntegration af el i varmesystemet. Målsætninger og realiteter. 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef
Integration af el i varmesystemet Målsætninger og realiteter 4/9-2014 Peter Meibom, Analysechef Hovedpointer r har en vigtig rolle i fremtidens energisystem Afgiftsfritagelsen gør biomasse mere attraktiv
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereDE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF
DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS
Læs mereDrejebog til store varmepumper
Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereHYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN
HYBRID I GÅR, I DAG OG I MORGEN Tros 5 års hård arbejde med at vise politikerne at mange barrier er skabt af egene regler, er dette desværre stadig uændret på nogle punkter. 2 Anlægseksempler fra den virkelige
Læs mereRESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER Afdækning af hvad de decentrale. kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020
RESULTATER FRA RUND- SPØRGE BLANDT DECENTRALE KRAFTVARMEVÆRKER 2016 Afdækning af hvad de decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværker investerer i frem mod 2020 Grøn Energis medlemer: GRØN ENERGI Titel Resultater
Læs mereRAPPORT. Gas og vedvarende energi. Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank. Projektrapport Juni 2013
Gas og vedvarende energi Solvarme, gaskedel og stor akkumuleringstank Projektrapport Juni 2013 RAPPORT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 Fax 4516 1199 www.dgc.dk
Læs mereNetværksmøde CO2 4.MAJ 2017, ALLERØD
Netværksmøde CO2 4.MAJ 2017, ALLERØD Solcelle anlæg V/ Claus Rudbeck 2 Indhold Allerød Solcelleanlæg. Muligheder og begrænsninger Solcelleanlæg ifm. Nybyggeri (Bygningsreglements krav) Solcelleanlæg -
Læs mereChristiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A. Ravnhavevej Christiansfeld Telefon , kl Christiansfeld Fjernvarmeselskab A.m.b.A.
Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 24. oktober 2017 kl. 19,30 på Brødremenighedens Hotel Fraværende med afbud: HC Jensen. side 727 Referat Formand, Jens Jørgen Madsen, bød velkommen. Der var ud
Læs mereMiljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2019 Miljødeklaration 2018 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereDansk Gasteknisk Center a/s (DGC) Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) Aktive Energi Anlæg A/S (AEA) Grøn Energi (Dansk Fjernvarme) (DGC)
Final report 1.1 Project details Project title VE-integration og optimering af varmeproduktion med direkte fyret absorptionsvarmepumpe Project identification (program abbrev. and file) EUDP-journ. Nr.
Læs mere