Fejl! Henvisningskilde ikke

Transkript

1 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. November 2007

2 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 2. Sammenfatning 1 3. Hovedvandopland II,2 Isefjord og Roskilde Fjord Tibberup Å Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen vedrørende Hovedvandopland II,2 Isefjord og Roskilde Fjord 5 4. Hovedvandopland II,3 Øresund Utterslev Mose, Nordkanalen og Fæstningskanalen Gyngemosen Bagsværd Sø Lyngby Sø Nydam Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen vedrørende Hovedvandopland II,3 Øresund 9 5. Hovedvandopland II,4 Køge Bugt Kagsåen Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen vedrørende Hovedvandopland II,4 Køge Bugt Grundvand OSD-områder Bevaring af den decentrale indvindingsstruktur Bæredygtighedskriterium 6.4 Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen vedrørende grundvand Generelle virkemidler Separat kloakering Etablering af bassiner Nedsivning Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen generelt Referencer og øvrigt baggrundsmateriale 14 Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. I

4 1. Indledning EU s Vandrammedirektiv fastslår, at alle vandområder som udgangspunkt mindst skal have opnået god økologisk tilstand senest i Vandrammedirektivets miljømål er endnu ikke defineret på EU-plan, og derfor har Miljøministeriet besluttet, at der, indtil målene er defineret, skal tages udgangspunkt i de grænser mellem god og moderat økologisk tilstand, som Danmark har anbefalet over for EU. Gladsaxe Kommune er beliggende i de tre hovedvandoplande II,2 Isefjord og Roskilde Fjord, II,3 Øresund og II,4 Køge Bugt. Størstedelen af vandområderne i Gladsaxe Kommune er i HUR s basisanalyse vurderet til ikke at kunne leve op til Regionplan 2005 s mål i 2015, med mindre der gøres en særlig indsats. I Gladsaxe Kommunes Spildevandsplan 2006 /1/ er der dog afsat midler til en række aflastningsreducerende tiltag, der vil udgøre et stort skridt i retning af overholdelse af målene. For at kunne bidrage med en kvalificeret indmelding til idéfasen har Gladsaxe Kommune undersøgt en lang række udvalgte virkemidler og vurderet, om de er tilstrækkelige til, at vandområderne kan opfylde miljømålene. Arbejdet har vist, at der foreligger en meget omfattende opgave, og kommunen vil med denne indmelding gøre opmærksom på, at man derfor ønsker at blive inddraget i og få indflydelse på udarbejdelsen af vandplanerne. Arbejdsprocessen i forbindelse med indmeldingen har blandt andet omfattet en workshop med inddragelse af kommunens fagligt relevante medarbejdere og tilknyttede konsulenter til udpegning af problemer og virkemidler. Der har dernæst været et forløb til analyse af virkemidlernes forventede effekt, som er afrapporteret i et teknisk notat /2/. I det følgende redegøres for Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen for henholdsvis vandløb og søer inden for de tre hovedvandoplande samt for grundvand. Gladsaxe Kommune har ingen kystvande og ingen Natura 2000-områder. Beregninger af vandmængder og økonomiske overslag, som indgår i dette notat, er udarbejdet af DHI for Gladsaxe Kommune. 2. Sammenfatning Gladsaxe Kommune har i 2006 vedtaget en ny spildevandsplan, hvor der er afsat 120 mio. kr. til udbygning af forsinkelsesbassiner. Med de planlagte udbygninger forventes det at kommunen lever op til målsætningerne i Regionplan For vandløbene er dette sandsynligvis ikke tilstrækkeligt til at opfylde god økologisk tilstand. Dette vil kræve, at der kan skabes tilstrækkelig vandføring og slyngninger. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 1/14

5 Derfor har vi undersøgt forskellige muligheder, blandt andet for at øge vandføringen. Modelberegninger har vist, at der i oplandet ikke er tilstrækkeligt vand til at sikre en tilstrækkelig vandføring. En mulighed er at ændre åens status til en anden naturtype, f.eks. et vådområde, der vil kunne tilgodese levemuligheder for planter og dyr tilknyttet et vandmiljø. Vi anbefaler derfor Miljøcenteret, at den del af Tibberup Å, der løber langs Gladsaxe Kommune og den del af Kagsåen, der løber langs Gladsaxe Kommune ikke målsættes til at skulle opfylde god økologisk tilstand, eventuelt ændrer status til vådområde. Nordkanalen ikke målsættes til at skulle opfylde god økologisk tilstand. Fæstningskanalen bevarer sin status af kunstigt vandløb. Kun meget få vandområder i kommunen har været omfattet af amters naturovervågning. Bagsværd Sø har gennem de seneste år udviklet sig mod klare forbedringer af tilstanden. Det beklages, at staten ikke har fortsat overvågningen af søen, da det er vigtigt for at kunne vurdere den indsats, der skal gøres for at opnå god økologisk tilstand. Gladsaxe Kommune har set sig nødsaget til selv at foretage målinger for at følge søens tilstand. Nydam forventes i basisanalysen ikke at kunne opfylde regionplanens målsætningskrav i Det tidligere Københavns Amt har i 2006 gennemført biomanipulation. Der er efterfølgende ikke udført en overvågning, hvorfor det ikke på det eksisterende grundlag kan vurderes, om målsætningen om god økologisk tilstand kan opnås inden Vi opfordrer derfor Miljøcentret til, at iværksætte et overvågningsprogram med det formål at følge vandkvaliteten og flora- og faunatilstanden i vandområderne, for at kunne vurdere, hvilken indsats, der mest omkostningseffektivt vil føre til opfyldelse af miljømålene. For Bagsværd Sø og Lyngby Sø er det vurderet, at der ud over en reduktion af belastningen af næringsstofferne skal gennemføres en biomanipulation for at opnå god økologisk tilstand. Succesfuld biomanipulation kræver dog, at belastningen i Lyngby Sø er tilstrækkeligt forbedret. Gladsaxe Kommune er indstillet på at revurdere spildevandsplanen for at nedsætte Gladsaxe Kommunes belastningsbidrag til Lyngby Sø. Vi opfordrer derfor Miljøcentret til, at vurdere om tidsfristen for opfyldelse af målene i disse vandområder skal forlænges. Gladsaxe Kommune har deltaget i samarbejdet med oplandskommunerne til Roskilde Fjord. Gladsaxe Kommune har dog ikke punktkilder eller regnvandsbetingede overløb, som bidrager til belastningen af Roskilde Fjord. Gladsaxe Kommune er indstillet på at samarbejde med andre kommuner og anbefaler også Miljøcentret at Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 2/14

6 fokusere på at koordinere indsatsen mellem kommuner i forhold til vandområder, der påvirkes af flere kommuner. Med hensyn til vandområdernes påvirkning af miljøfremmede stoffer er der ingen oplysninger i basisanalysen. Vi har gennem mange år arbejdet med at kortlægge kilderne til udvalgte miljøfremmede stoffer. Vi har fået et overblik over de væsentligste stoffer i spildevandssystemet og har begrænset de industrielle kilder betydeligt. Arbejdet fortsætter i et samarbejde med flere svenske og danske miljømyndigheder. Mange af de miljøfremmede stoffer kan vi ikke regulere, da det kræver national regulering af indholdsstoffer i en lang række produkter. Vi opfordrer Miljøministeriet til at udrede og sikre en lovgivning, der giver tilstrækkelige muligheder for kommunerne eller andre myndigheder til at regulere de miljøfremmede stoffer og næringsstofudledningerne der skal til, for at opnå de planlagte miljømål. Gladsaxe Kommune ønsker at nedsive så meget overfladevand som muligt for at bevare grundvandressourcen og mindske belastningen fra afstrømning til vandområderne. Vi opfordrer Miljøministeriet til at udarbejde lovgivningsmæssige virkemidler og muligheder for at øge incitamentet for nedsivning ved økonomiske støttemuligheder. Gladsaxe Kommune ønsker fortsat mulighed for at indvinde drikkevand lokalt. Vi ønsker i videst muligt omfang at udnytte og beskytte den eksisterende grundvandsressource. Vi opfordrer derfor Miljøcenteret til, at revurdere Områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD-områder) så også Søborg Vandværk bliver beliggende i OSD-område. Regionplanen 2005 s beskyttelseskrav til særlige drikkevandsområder og kildepladser fastholdes. Bæredygtighedskriteriet skal bygge på, at vandindvindingen ikke må overstige grundvandsdannelsen. For at mindske risikoen for nye forureninger udfører kommunen mange tilsyn med fokus på blandt andet oplag af farlige stoffer og belægninger på steder, hvor der håndteres farlige stoffer. Der sker i øjeblikket en omdannelse af erhvervskvarterene i kommunen, som medfører en oprydning af en lang række kemikalieforurenede grunde. Indsatsen vil kunne fremmes såfremt de statslige midler til oprydning af forurenede grunde kunne øges. BMF har gennem de sidste 20 år skabt et godt overblik over forureningskilderne i kommunen gennem kortlægning af tidligere og nuværende arealanvendelse. Til kortlægning af forureningstruslen af grundvandet har vi lavet en kortlægning hvor oplysningerne er lagt ind i en MIKE SHE model (for Bagsværd området). Denne model Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 3/14

7 stiller vi gerne til rådighed for Miljøcenter Roskildes videre udarbejdelse af Vandplanerne. Generelt opfordrer vi Miljøcenteret til at inddrage kommunen i Vandplanens udarbejdelse for de områder, der vedrører kommunen. Gladsaxe Kommune er af den opfattelse, at der til gennemførelse af den store indsats, som Miljømålsloven lægger op til, må bevilges statslige midler til finansiering af nødvendige tiltag. 3. Hovedvandopland II,2 Isefjord og Roskilde Fjord 3.1 Tibberup Å Tibberup Å har sit udspring i Smør- og Fedtmosen, og løber som grænsevandløb mellem Herlev og Gladsaxe Kommune. Tibberup Å har hidtil været generelt målsat. I basisanalysen er det vurderet, at vandløbet ikke forventes at kunne opfylde regionplanens målsætningskrav i Basisanalysen karakteriserer endvidere vandløbet som et vandløb, der bør leve optil god økologisk tilstand. Åen er periodevis helt tør i sommerhalvåret på strækningen i kommunen, og det vil kræve betydelige forbedringer, blandt andet øget sommervandføring, hvis åen skal kunne opfylde Vandrammedirektivets generelle krav om god økologisk tilstand. Der er ingen vandindvinding, der påvirker denne del af Tibberup Å og der er ingen regnbetingede overløb af opspædet spildevand. Der vurderes derfor ikke, at Gladsaxe Kommune bidrager til belastningen af Roskilde Fjord. Gladsaxe Kommune har vurderet forskellige muligheder for at øge sommervandføringen. Oplandet til Tibberup Å er i dag separatkloakeret og alt overfladevand ledes enten direkte eller via Smør- og Fedtmosen til Tibberup Å. Derudover ledes overfladevand fra et separatkloakeret område i Bagsværd Sø s opland til Smør- og Fedtmosen. Det er vurderet, om der kan overføres vand fra Kagsåens opland til Tibberup Å. Baggrunden for at overføre vand fra Kagså-oplandet er, at Kagsåen måske alligevel ikke vil kunne fungere som egentligt vandløb med en tilfredsstillende tilstand. Potentialet til overførsel er vurderet ud fra vandbalancen i Kagsåen. Et forsigtigt bud på den potentielle vandmængde, der kan pumpes til Tibberup Å er 10 l/s i middel over året. Det svarer til den separatkloakerede vandmængde, der i dag ledes til Kagsåen fra Gladsaxe Kommune. Ved lukning af al indvinding kan vandføringen øges op til 20 l/s, men der vil fortsat være længere perioder, hvor vandføringen er betydeligt under 20 l/s /2/. Overførsel af vand vil kræve, at der etableres mulighed for opmagasinering af vandet i f.eks. Smør- og Fedtmosen. Da Kagsåen også modtager vand fra fælleskloakerede områder vil der ved overløb imidlertid forekomme forværrede forhold i Kagsåen, når der ikke sker fortynding med separatkloakeret vand. Omkostningerne til at føre separatkloakeret regnvand fra Kagsåens opland til Tibberup Å skønnes at udgøre Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 4/14

8 mio. kr. /2/. Gladsaxe Kommune vurderer, at det ikke er en hensigtsmæssig løsning at arbejde videre med. Gladsaxe Kommune har vurderet om Smør- og Fedtmosen kan udnyttes som magasin for at sikre vandføringen i Tibberup Å og/eller Kagså i tørre perioder. Smør- og Fedtmosen er det eneste større område, hvor en tilstrækkelig magasinering for vand til afstrømning til Tibberup Å og/eller Kagså er mulig. En vurdering af terrænforholdene i Smør- og Fedtmosen viser, at op til cirka 35 ha i princippet kan udnyttes som magasin i dette område. Overslagsberegninger viser, at det, med en antagelse om maksimalt 0,4 m variation i vandstand, er muligt at sikre en afstrømning på 10 l/s og i halvdelen af tiden en afstrømning på 25 l/s /2/. Med tilførsel af regnvand alene fra de nuværende separatkloakerede områder i Værebro- og Bagsværd Søoplandene vil der i de fleste år kunne sikres en afstrømning på 10 l/s, men i tørre år vil der forsat kunne forekomme perioder uden afstrømning fra mosen. Der kræves en nærmere vurdering af de gener en vandstandshævning vil bevirke. Omkostningerne forbundet med opmagasinering af separatkloakeret vand fra Værebro- og Bagsværd Sø-oplandene skønnes at udgøre 1-2 mio. kr. /2/. For at sikre god økologisk tilstand skal der, udover vedvarende afstrømning til Tibberup Å, også ske forbedringer af den fysiske tilstand af vandløbet. Strækningen fra Fedtmosen til indløb i Furesø Kommune, hvor Tibberup Å er grænsevandløb, kan forbedres gennem ændring af vandløbets linieføring og de fysiske forhold i og langs dette. Et sådant indgreb skønnes at kunne gennemføres for kr. /2/. Gladsaxe Kommune vurderer, at et sådant indgreb ikke er fysisk muligt i Gladsaxe Kommune, da kommunen er fuldt udbygget ned til vandløbet. Gladsaxe Kommune har endvidere undersøgt muligheden for at pumpe vand fra afværgepumpningen ved henholdsvis Vadstrupvej og Kildeplads 13 til Kagsåens øvre del, eller gennem Smør- og Fedtmosen til Tibberup Å. Det har vist sig, at det ikke kan betale sig at lede afværgepumpningen på knap 1 l/s ved Vadstrupvej til Smør- og Fedtmosen /2/. Afværgepumpningen ved Kildeplads 13 er midlertidigt stoppet, da KE ikke har kunnet overholde udledningstilladelsen fra det tidligere Københavns Amt. Hvis afværgepumpningen sættes i gang igen bør muligheden for at lede vand til Tibberup Å herfra, og de forbundne omkostninger hermed, undersøges. Med de fysiske rammer og potentielle tiltag vurderer Gladsaxe Kommune, at det ikke er muligt at opnå god økologisk tilstand i Tibberup Å. 3.2 Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen vedrørende Hovedvandopland II,2 Isefjord og Roskilde Fjord Det anbefales, at den del af Tibberup Å, der løber langs Gladsaxe Kommune, ikke målsættes til at skulle opfylde god økologisk tilstand. Gladsaxe Kommune har ingen punktkilder eller regnvandsbetingede overløb, som bidrager til belastningen af Roskilde Fjord. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 5/14

9 4. Hovedvandopland II,3 Øresund 4.1 Utterslev Mose, Nordkanalen og Fæstningskanalen Utterslev Mose, Nordkanalen og Fæstningskanalen har alle hidtil været generelt målsat. I basisanalysen er det vurderet, at Nordkanalen ikke forventes at kunne opfylde regionplanens målsætningskrav i Fæstningskanalen er i basisanalysen karakteriseret som kunstigt vandløb, hvilket betyder, at den biologiske tilstand ikke behøver at svare til god økologisk tilstand (dvs. Dansk Vandfauna Indeks (DVFI) = 5). Imidlertid skal vandkvaliteten være god nok til, at der potentielt ville kunne forekomme en ikke- eller kun svagt påvirket flora og fauna, hvis de fysiske forhold betingede det. Utterslev Mose er i basisanalysen karakteriseret som en sø, hvor god økologisk tilstand skal kunne opnås. Nordkanalen er en kunstig kanal uden fald og uden tilløb i toppen og vandstrømningen er derfor meget lav. Kanalen modtager vand fra flere tilknyttede overløb fra det fælleskloakerede område i Gladsaxe og Gentofte Kommune og er i sin tid primært etableret for at bortlede overløbene. Vandet, der løber til Nordkanalen, strømmer delvis ind i selve Utterslev Mose og delvis af gennem Søborghus Rende, der starter som afløb fra Nordkanalen. Med såvel nuværende som planlagt belastning, må det forventes, at der periodevis vil forekomme betydelig påvirkning af denne kanal. En total separat kloakering vil heller ikke løse dette problem /2/. Gladsaxe Kommune vurderer dog, at den planlagte bassinudbygning til nedsættelse af de spildevandsbelastede overløb til i gennemsnit et årligt overløb fra hvert bygværk, jf. spildevandsplanen /1/, vil resultere i, at Nordkanalen kan opfylde Regionplanens generelle målsætning. Såfremt forholdene skal tilnærmes god økologisk tilstand, skal der imidlertid ske en massiv bassinudbygning udover det i spildevandsplanen planlagte, eventuelt kombineret med nedsivning af vand fra befæstede arealer og forøget gennemstrømning af Nordkanalen. Gladsaxe Kommune vurderer derfor, at det ikke er realistisk at opnå god økologisk tilstand i dette vandområde inden Gladsaxe Kommune belaster Utterslev Mose fra Utterslev Mose-oplandet med overløb fra fælleskloakerede oplande gennem Nordkanalen, med bidrag fra Gyngemoseoplandet via Fæstningskanalen samt med udløb direkte til mosen. Utterslev Mose modtager også en række belastningsbidrag fra Købehavns Kommune. Københavns Kommune har udarbejdet en vandområdeplan for området, der resulterede i, at der blev stillet krav til reduktion af belastningerne til Fæstningskanalen og Utterslev Mose svarende til N = 1. Disse krav er pt. afspejlet i de udbygningsplaner, der er indarbejdet i Gladsaxe Kommunes spildevandsplan /1/. Såfremt der ved ændret afledning af separatkloakeret vand eller ved udbygning af separatkloakering (se afsnit 4.2) og nedsivning sker ændringer i belastningen fra Gyngemose-oplandet er det vigtigt at sikre, at belastning til Fæstningskanalen og Utterslev Mose ikke øges i forhold til niveauet skitseret i spildevandsplanen /1/. Øget nedsivning vil reducere belastningen. Ligeledes vil en ændret anvendelse af separatkloakeret vand i Gyngemose-området kunne reducere belastningen til Fæstningska- Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 6/14

10 nalen og Utterslev Mose. Vurdering af reduktionspotentialet kræver nøjere beregninger. 4.2 Gyngemosen Gyngemosen har hidtil været generelt målsat. Separatkloakeret vand fra Høje Gladsaxe ledes i dag til det fælleskloakerede system og bidrager hermed til en øget belastning til Utterslev Mose. Det separatkloakerede vand kunne i stedet udnyttes til at genskabe engområdet Mørkhøj Enghave og endvidere udnyttes til at sikre vand i de øvrige små søer/moser i Gyngemoseområdet. Forinden en tilledning af separatkloakeret vand påbegyndes, bør næringsstof og specielt fosforindholdet i vandet undersøges, da der er en risiko for forurening af små søer pga. potentielt højt fosforindhold i separatkloakeret vand. Rensning er dog mulig /2/. Et projekt med etablering af vådområde og moser/søer i det tidligere Mørkhøj Enghave samt tilførsel af vand til Gyngemoseområdet, skønnes at kunne gennemføres for kr. Det er dog muligt, at hvis der alene sker etablering af vådengsområder og tilførsel af vand til eksisterende små søer (dvs. uden etablering af nye søer / moser) vil dette kunne gennemføres for et noget mindre beløb. Nærmere lokale vurderinger er imidlertid nødvendige for afgørelse heraf. Hvis der viser sig behov for behandling af vandet, der ledes til området, udover etablering af olieudskiller, kan dette dog væsentlig fordyre projektet. Dette kan komme på tale, hvis betydelige vandmængder ledes videre til de eksisterende små søer og moser i Gyngemoseområdet. 4.3 Bagsværd Sø Bagsværd Sø har hidtil været generelt målsat. Søen er påvirket af intern belastning, idet den eksterne belastning er nedbragt til en overløbshyppighed på 0,5 pr. år. Den eksterne aflastning er nedbragt til m 3 pr. år ved ombygning af et overløbsbassin ved søen. Siden 2001 er der sket en tilledning af afværgevand på cirka m 3 pr. år, som har været med til at øge udvaskningen af næringsstoffer fra søen. I basisanalysen er det vurderet, at søen ikke forventes at kunne opfylde regionplanens målsætningskrav i Det vil kræve betydelige forbedringer, hvis søen skal kunne opfylde Vandrammedirektivets generelle krav om god økologisk tilstand. Målinger af fosforkoncentrationen i søvandet i Bagsværd Sø tyder på, at interne processer i søen fortsat er en af de væsentlige styrende faktorer for søens tilstand. Hvis søen inden for en kortere årrække skal opnå en tilstand svarende til god økologisk tilstand, vurderes det i det tekniske notat /2/, at der er behov for Reduktion af intern belastning fra sediment Biomanipulation af fiskebestanden Reduktion af belastning fra Mølleåen /Lyngby Sø. Reduktion af den interne belastning fra sedimentet kan opnås ved sedimentfjernelse eller immobilisering ved aluminiumtilsætning i søen. For at opnå den fulde effekt og for at få en umiddelbar effekt af et indgreb over for den interne belastning, vurderes det i det tekniske notat /2/, at der vil være behov for et supplerende indgreb i form Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 7/14

11 af biomanipulation. For at kunne gennemføre en succesfuld biomanipulation kræves det imidlertid, at betingelserne i Lyngby Sø også er tilstrækkeligt forbedret. Det kan derfor ikke betale sig at gennemføre biomanipulation før fosforniveauet i Lyngby Sø er nedbragt /2/. Effekten på tilstanden i Bagsværd Sø af nuværende og forventet fremtidige afværgeoppumpning, som ledes til søen, er undersøgt. Det vurderes i det tekniske notat /2/, at afværgeoppumpningerne indtil nu har haft en positiv (dvs. en accelererende) effekt på udtømning af den fosforpulje, der er ophobet i søen. I takt med at den interne fosforpulje reduceres eller immobiliseres, bør der stoppes for tilledning af afværgevand efterhånden som koncentrationen i søen bliver lavere end i afværgevandet. Immobilisering af fosfor i søens sediment ved aluminiumsbehandling skønnes at kunne gennemføres inden for en beløbsramme på cirka 3,7 mio. kr., mens et samlet biomanipulationsindgreb i Lyngby Sø og Bagsværd Sø vil kunne gennemføres inden for en beløbsramme på cirka 8 mio. /2/. Biomanipulationsindgrebet er skønnet at strække sig over 2-3 år. Gladsaxe Kommune har endvidere undersøgt muligheden for at lede vand til Bagsværd Sø fra et skovområde sydvest for søen, som i dag ledes til kloaksystemet. Det er imidlertid skønnet i det tekniske notat /2/, at det ikke vil have nogen mærkbar effekt på forholdene i Bagsværd Sø. Et alternativ til at lede vandet til Bagsværd Sø kan også være til Nydam først, hvorfra det ledes til Bagsværd Sø. 4.4 Lyngby Sø Lyngby Sø har hidtil været generelt målsat. Søen er påvirket af dels ekstern og dels intern belastning. I basisanalysen er det vurderet, at søen ikke forventes at kunne opfylde regionplanens målsætningskrav i Det vil kræve betydelige forbedringer, hvis søen skal kunne opfylde Vandrammedirektivets generelle krav om god økologisk tilstand. Gladsaxe Kommune belaster Lyngby Sø ved et overløbsbygværk fra det fælleskloakerede system. For at opnå gode økologiske forhold i Lyngby Sø, og for at kunne sætte ind med en opretning af de biologiske forhold ved biomanipulation i Lyngby Sø og Bagsværd Sø, vil det kræve en belastningsreduktion til Lyngby Sø. Forholdene i Lyngby Sø er meget afhængige af tilstrømning fra Furesøen. Med de pt. relativt lave afstrømninger fra Furesøen i sommerperioden betyder den interne og den regnbetingede belastning i denne periode relativt meget. Der er derfor behov for reduktion af såvel intern som ekstern belastning til Lyngby Sø, hvis den skal opnå en god økologisk tilstand /2/. Der er i Gladsaxe Kommunes spildevandsplan /1/ ingen plan for at reducere overløbshyppigheden, som i dag i gennemsnit er 2 gange om året, svarende til en aflastning på m 3 pr. år. Kommunen er indstillet på at revurdere spildevandsplanen for at nedsætte denne belastning. Vi vil gerne undersøge muligheden for at nedsætte belastningen ved at øge nedsivningen af overfladevand i oplandet. Dette forventes at kræve en forholdsvis lang etableringsperiode. Hvis der sker en øget gennemstrømning i sommerperiode med minimum 100 l/s, vil der være tale om et mere robust system end i dag /2/. Det er med baggrund i denne Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 8/14

12 situation, i det tekniske notat vurderet, at der er behov for cirka en halvering af den samlede eksterne belastning fra separat- og fælleskloakerede bidrag til Lyngby Sø, hvis søen skal kunne leve op til god økologisk tilstand inden Det skønnes endvidere nødvendigt at reducere den interne belastning fra sedimentet og efterfølgende gennemføre samtidig biomanipulation i Lyngby Sø og Bagsværd Sø. Det er i det tekniske notat vurderet /2/, at et samlet biomanipulationsindgreb i Lyngby Sø og Bagsværd Sø vil kunne gennemføres indenfor en budgetramme på cirka 8 mio. kr. Biomanipulationsindgrebet er skønnet at strække sig over 2-3 år. 4.5 Nydam Nydam har hidtil været generelt målsat. Søen er påvirket af intern belastning. I basisanalysen er det vurderet, at søen ikke forventes at kunne opfylde regionplanens målsætningskrav i Datagrundlaget til at beskrive tilstanden af søen er begrænset, og derfor er det usikkert, hvilken tilstand, der kan opnås i søen eller, hvorvidt der allerede er opnået god økologisk tilstand. Det tidligere Københavns Amt har gennemført biomanipulation, men der er ikke udført en efterfølgende overvågning. Det nuværende datagrundlag er for utilstrækkeligt til at vurdere, om målsætningen om god økologisk tilstand kan opnås inden 2015 og hvilken indsats, det vil kræve. 4.6 Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen vedrørende Hovedvandopland II,3 Øresund Det anbefales, at Nordkanalen ikke målsættes til at skulle opfylde god økologisk tilstand. Det anbefales, at Fæstningskanalen bevarer sin status af kunstigt vandløb. Det anbefales at vurdere om tidsfristen for opfyldelse af målene i disse vandområder skal forlænges, da det kan kræve uforholdsvis store økonomiske omkostninger at nå målene. 5. Hovedvandopland II,4 Køge Bugt 5.1 Kagsåen Kagsåen har hidtil været målsat med lempet målsætning pga. spildevandpåvirkning og manglende vandføring. I basisanalysen er det vurderet, at vandløbet ikke forventes at kunne opfylde regionplanens målsætningskrav i Hvis Kagsåen skal kunne opfylde Vandrammedirektivets generelle krav om god økologisk tilstand, vil det kræve betydelige forbedringer. Et mindre vandløb som Kagsåen er særdeles følsomt over for tilførsel af spildevand. I situationer, hvor der sker overløb fra fælleskloakerede systemer, vil der tilføres så store spildevandsmængder, at vandkvaliteten vil påvirke plante- og dyrelivet betydeligt. På baggrund af gennemførte beregninger er det vurderet i det tekniske notat /2/, at såfremt vandløbet skal kunne opfylde en målsætning om god økologisk tilstand (DVFI=5), bør der maksimalt ske overløb til åen med en hyppighed på en gang hvert andet år samt være en minimumsvandføring på 20 l/s. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 9/14

13 For at sikre en permanent minimumsvandføring er der behov for at kunne opmagasinere vand (f.eks. separat kloakeret regnvand) til tørre perioder. Det er skønnet, at der maksimalt langs Kagsåen findes omkring 3,5 ha, som vil kunne udnyttes til bassiner, hvilket ikke er tilstrækkelig kapacitet til at sikre vedvarende vandføring i åen /2/. Når det ikke er muligt at finde og udnytte arealer, der kan benyttes til magasinering af vand for afstrømning gennem Kagsåen i tørre perioder, vurderes det ikke realistisk at sikre et vandløb med god økologisk tilstand. Selvom de spildevandsbelastede overløb fjernes, vil alene udtørring i længere perioder forhindre dette /2/. Det bør i stedet overvejes, om åen kan ændres til en anden naturtype end en å. Som alternativ til et vandløb med god økologisk tilstand, har Gladsaxe Kommune vurderet, om der ved opstuvning af vand vil kunne etableres et vandmiljø, som i højere grad vil kunne tilgodese levevilkår for dyr og planter knyttet til vandmiljøet. Der findes strækninger, hvor det vil være muligt at omlægge Kagsåen i retning af vådengs- eller moseområde. Imidlertid vil der fortsat forekomme strækninger af åen, som vil være i risiko for udtørring, og det er sandsynligt, at der i perioder efter overløb fra fælleskloakeret overløb vil forekomme uæstetiske forhold og lugtgener /2/. Da det ikke vurderes relevant at gennemføre et indgreb af denne type, så længe der kommer fælleskloakeret overløb til åen, er der ikke givet nærmere oversalg over omkostninger til dette. Det kan dog nævnes, at der almindeligvis kan regnes med en udgift på mellem og kr. pr. ha til genetablering af søer, frilæggelse af søer eller etablering af vådområder. Der kan være tale om op til 3,5 ha langs vandløbstracéet /2/. Gladsaxe Kommune har endvidere vurderet, om Smør- og Fedtmosen kan udnyttes som magasin for at sikre vandføringen i Tibberup Å og/eller Kagså i tørre perioder. Smør- og Fedtmosen er det eneste større område, hvor en tilstrækkelig magasinering for vand til afstrømning til Tibberup Å og/eller Kagså er mulig. En vurdering af terrænforholdene i Smør- og Fedtmosen viser, at op til cirka 35 ha i princippet kan udnyttes som magasin i dette område. Overslagsberegninger viser, at det, med en antagelse om maksimalt 0,4 m variation i vandstand, er muligt at sikre en samlet konstant afstrømning på i alt cirka 10 l/s til fordeling mellem Kagsåen og Tibberup Å /2/. Omkostningerne til at føre separatkloakeret regnvand fra Kagsåens opland til Smør- og Fedtmosen skønnes at udgøre mio. kr. /2/. Gladsaxe Kommune har derudover undersøgt muligheden for at pumpe vand fra afværgepumpningen ved henholdsvis Vadstrupvej og Kildeplads 13 til Kagsåens øvre del. Det har vist sig, at det ikke kan betale sig at lede afværgepumpningen på knap 1 l/s ved Vadstrupvej til Smør- og Fedtmosen /2/. Afværgepumpningen ved Kildeplads 13 er midlertidigt stoppet, da KE ikke har kunnet overholde udledningstilladelsen fra det tidligere Københavns Amt. Hvis afværgepumpningen sættes i gang igen bør muligheden for at lede vand til Kagså herfra, og de forbundne omkostninger hermed, undersøges. Kagsåen ligger opstrøms Harrestrup Å. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af visionen for Harrestrup Å-systemet /3/ udarbejdet en dagsorden for Harrestrup Å, der stiller krav om N = 1 til Kagsåen, som Gladsaxe Kommune ikke kan leve op til. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 10/14

14 Kommunen har planlagt en lang række tiltag i spildevandsplanen /1/, der vil medvirke til at reducere overløbene, men de tiltag det vil kræve for at opfylde kravet, vurderer Gladsaxe Kommune er uden for økonomisk rækkevidde. Så længe der er manglende vandføring i Kagsåen, vurderer Gladsaxe Kommune, at det ikke er muligt at opnå en god økologisk tilstand i området uanset udformning mht. fysiske forhold. 5.2 Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen vedrørende Hovedvandopland II,4 Køge Bugt Det anbefales, at den del af Kagsåen, der løber langs Gladsaxe Kommune, ikke målsættes til at skulle opfylde god økologisk tilstand. 6. Grundvand Gladsaxe Kommune indvinder vand fra kildepladserne ved de to kommunale vandværker, Bagsværd Vandværk og Søborg Vandværk. Vandværkerne producerer tilsammen 1/3 af kommunens vandforbrug. Derudover indvinder Københavns Energi vand fra kildepladser langs Kagsåen. Indvindingen af grundvand sker fra det primære grundvandsmagasin. Drikkevandet er af god kvalitet og kræver kun simpel vandbehandling for at overholde de gældende kvalitetskrav. Grundvandet er truet af forureninger af miljøfremmede stoffer. I basisanalysen er alt grundvand i kommunen defineret som en del af grundvandsforekomst 1, der omfatter et meget stort område. Basisanalysen vurderer, at forekomsten ikke kan opnå god tilstand i 2015, hverken kvalitativt eller kvantitativt, på trods af meget forskellige forhold lokalt inden for forekomsten. BMF har gennem de sidste 20 år skabt et godt overblik over forureningskilderne i kommunen gennem kortlægning af tidligere og nuværende arealanvendelse. Til kortlægning af forureningstruslen af grundvandet har vi lavet en kortlægning hvor oplysningerne er lagt ind i en MIKE SHE model (for Bagsværd området). Denne model stiller vi gerne til rådighed for Miljøcenter Roskildes videre udarbejdelse af Vandplanerne. 6.1 OSD-områder I Regionplan 2005 er den nordlige del af kommunen udlagt til Område med særlige drikkevandsinteresser (OSD-område), mens den sydlige del af kommunen er udlagt til Område med drikkevandsinteresser (OD-område). Indvindingsoplandet til Bagsværd Vandværk er således beliggende i OSD-område, mens indvindingsoplandet til Søborg Vandværk er beliggende i OD-område. For fremover at kunne sikre en bæredygtig indvinding og efterleve kravene i Miljømålsloven er det vigtigt, at begge indvindingsoplande i kommunen udpeges som OSD-område. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 11/14

15 6.2 Bevaring af den decentrale indvindingsstruktur Indvindingen i Gladsaxe Kommune skal ses som en integreret del af hele vandindvindingsstrukturen i Hovedstadsområdet. Hvis indvindingen i kommunen reduceres, skal drikkevandet hentes andre steder med konsekvenser for de miljømæssige forhold her. Det er derfor vigtigt at gøre mest muligt for at udnytte og beskytte den eksisterende grundvandsressource og prioritere, at byindvindingerne bevares på et bæredygtigt grundlag. Vand til befolkningens drikkevandsforsyning bør fortsat prioriteres før naturhensyn. Tilsvarende bør regionplanens beskyttelseskrav til OSDområder og kildepladszoner fortsat gælde. 6.3 Bæredygtighedskriterium Det er på landsplan vurderet, hvor stor den bæredygtige grundvandsforekomst er på baggrund af simuleringer med en grundvandsmodel (DK-modellen). De tidligere amter har dog brugt forskellige kriterier til at vurdere bæredygtigheden. I Basisanalysens risikovurdering er indvindingen vurderet i forhold til minimumsvandføring i vandløb. I pilotprojektet Odense Pilot River Bassin er derimod anvendt bæredygtighedskriteriet, at vandindvindingen ikke må overstige grundvandsdannelsen. Det foreslås, at de bæredygtighedskriterier, der er opstillet i DK-modellen revurderes og ensrettes, og at der i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne defineres nye bæredygtighedskriterier. 6.4 Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen vedrørende grundvand Revurdering af OSD-områder så også Søborg Vandværk er beliggende i OSDområde. Regionplanens prioritering af drikkevandformål før naturhensyn bør fastholdes. Regionplanens beskyttelseskrav til særlige drikkevandsområder og kildepladser bør fastholdes. Bæredygtighedskriterium skal bygge på, at vandindvindingen ikke må overskride grundvandsdannelsen. 7. Generelle virkemidler 7.1 Separat kloakering Separatkloakering af kloakoplandene vil totalt set medføre en øget udledning af vand til de lokale recipienter, men det separate regnvand vil dog ikke være rent. Især vil indholdet af fosfor belaste recipienter der har stor opholdstid det vil sige søerne. En separering af oplandene til Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Utterslev Mose vil således give en forøget belastning af vandområderne, hvorfor et sådan indgreb ikke umiddelbart kan anbefales. Separat kloakering i oplandet til Kagsåen kan nedsætte fælleskloakeret overløb og give en positiv effekt i Kagsåen. Kvantificering vil kræve MOUSE-beregninger og efterfølgende effektvurdering for åen /2/. Investeringsomkostningerne for omlægning af eksisterende fælleskloakerede områder til separatkloakering inkl. stik er i det tekniske notat /2/ vurderet til kr. pr. befæstet ha. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 12/14

16 7.2 Etablering af bassiner Et traditionelt tiltag til forbedring af recipientforholdene er etablering af bassiner til nedsættelse af de spildevandsbelastede regnvandsbetingede udledninger. Med baggrund i dette tiltag er der i Gladsaxe Kommunes spildevandsplan /1/ afsat midler til imødegåelse af recipientkravene. 7.3 Nedsivning Nedsivning af separatkloakeret vand fra visse arealer vil kunne nedsætte belastningen til recipienterne, idet en stor del af de forurenende stoffer vil blive tilbageholdt og omsat inden de når recipienten. Samtidig vil det i fælleskloakerede områder aflaste kloaksystemerne og nedsætte risikoen for overløb. I det tekniske notat /2/ er der givet et første groft skøn over, hvilke områder der er mest velegnede til nedsivning, baseret på MIKE SHE af den årlige infiltrationskapacitet. Nedsivning omkring forurenede depoter skal naturligvis undgås. Det er primært i den nordlige del af kommunen, at potentialet er størst. Det vil sige, at primært Lyngby Sø s opland, hvor der er væsentlige overløb fra fælleskloakerede systemer, vil kunne drage fordel af en infiltration. For at reducere risikoen for forurening af grundvand, bør det dog kun være den private del af de befæstede arealer samt mindre villaveje der udstyres med dræn og faskiner for nedsivning. En kvantificering af effekten kræver MOUSE-beregninger og efterfølgende effektvurdering for vandområderne /2/. Investeringsomkostningerne til omlægning af eksisterende fælleskloakerede områder er til nedsivning lokalt af tagvand i faskiner er vurderet til kr. pr. befæstet ha /2/. 7.4 Gladsaxe Kommunes indmelding til idéfasen generelt Gladsaxe Kommune ønsker at blive inddraget i Vandplanens udarbejdelse for de områder, der vedrører kommunen. Gladsaxe kommune er af den opfattelse, at der til gennemførelse af den store indsats som Miljømålsloven lægger op til, må bevilges statslige midler til finansiering af nødvendige tiltag. Gladsaxe Kommune opfordrer Miljøministeriet til at udrede og sikre en lovgivning, der giver tilstrækkelige muligheder for kommunerne eller andre myndigheder til at regulere de reduktioner i næringsstofudledningerne der skal til, for at opnå de planlagte miljømål. Det anbefales, at der iværksættes et overvågningsprogram for både at følge vandkvaliteten og flora- og faunatilstanden, men også for at kunne vurdere, hvilke indsatser, der skal til for at opfylde miljømålene. Det anbefales, at der fokuseres på at koordinere indsatsen mellem kommuner i fht. vandområder, der påvirkes af flere kommuner. Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 13/14

17 8. Referencer og øvrigt baggrundsmateriale /1/ Spildevandsplan Gladsaxe Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, vand og afløbskontoret. /2/ Miljømålslovens idefase Teknisk Notat. DHI, dateret /3/ Vision for Harrestrup Å-system og Kalveboderne. Udgivet af Københavns Kommune september /4/ Småsøer i Værebro-området. Udredningsopgave for Gladsaxe Kommune. Carl Bro /5/ Dynamisk grundvandsmodel for Københavns Amt. Watertech /6/ Regulativ for Tibberup Å fra Smørmosen til Jonstrup. Herlev, Gladsaxe og Værløse kommuner /7/ MIKE SHE beregninger. Rambøll /8/ Modelberegninger for Harrestrup Å-systemet og Kalveboderne, beregninger for alternative scenarier for udbygning af spildevandsystemer i oplandet. DHI for Københavns Kommune, Miljøkontrollen. /9/ Rent vant i Mølleåsystemet. DHI for Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. Driftsregion Øst Landsdelscentret Nordsjælland /10/ Restaurering af Bagsværd Sø ved biomanipulation status september Notat til Gladsaxe Kommune. DHI /11/ Vandmiljøovervågning, Bagsværd Sø Københavns Amt /12/ Miljøstyrelsen 2005: Punktkilder 2004: Det nationale program for overvågning af vandmiljøet. Fagdatacenterrapport. Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 9, /13/ Gladsaxe Kommune Vandforsyningsplan Gladsaxe Kommune /14/ Implemintering af Vandrammedirektivet for Roskilde Fjords opland, Idefasen. Roskilde Fjords oplandskommuner. DHI Oktober Fejl! Henvisningskilde ikke fundet /Fejl! Henvisningskilde ikke fundet.fejl! Henvisningskilde ikke fundet. 14/14