Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker"

Transkript

1 Uddannelsesordning for uddannelsen CNC Tekniker Indhold 1. Ikrafttrædelsesdato Ændringer Uddannelsens formål og struktur Uddannelsesforløb og fagoversigt Tilrettelæggelse af skoleundervisning og praktikuddannelse Bedømmelse og beviser mv Oversigt over fag på hovedforløb (skema 1) Uddannelsesspecifikke fag med valgfrit højere præstationsniveau (skema 2) Begrebet elevtyper

2 1. Ikrafttrædelsesdato Uddannelsesordningen træder i kraft den Udstedt af Metalindustriens Uddannelsesudvalg i henhold til bekendtgørelse nr. 325 af om uddannelsen til CNC Tekniker. n kan fastsætte overgangsordninger for elever, der er under uddannelse i hovedforløbet ved uddannelsesordningens udstedelse. 2. Ændringer Der er pr sket følgende ændringer: Reglerne for EUV elever er ændret. Der er foretaget ajourføring af de valgfrie uddannelsesspecifikke fag. 3. Uddannelsens formål og struktur Uddybende beskrivelse af uddannelsens formål og vejledende struktur for eud forløb: GF1 GF2 Hovedforløb trin 1 CNC-assistent 1 år 20 uger 20 uger Praktik 10 uger Praktik GF1 GF2 Hovedforløb trin 1 CNC-assistent 1 år 20 uger 20 uger Praktik 10 uger Hovedforløb trin 2 CNC Tekniker 1 år Praktik Praktik 10 uger Praktik 4. Uddannelsesforløb og fagoversigt Uddannelsesforløb: På uddannelsen findes følgende uddannelsesforløb: Unge og EUV3 Voksne (EUV1 og EUV2) Fagoversigt: Bagest i uddannelsesordningen fremgår der tre skemaer. Skemaerne repræsenterer følgende: Skema 1: fag og praktikmål, der indgår i uddannelsens hovedforløb. Skema 1 indeholder både informationer om det ordinære-, euv og talent. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Skema 2: Skema 3: Uddannelsesspecifikke fag med højere præstationsniveau end det obligatoriske er beskrevet. Fagets højere niveau erstatter det obligatoriske niveau. Hovedforløbet kan fra start planlægges således, at eleven når et højere niveau end beskrevet. For EUX er der udarbejdet et særskilt skema, som indeholder den gymnasiale del. De øvrige fag kan findes i skema 1, Oversigt over fag på hovedforløbet. Bemærk fordelingen af fag på skoleperioder er kun vejledende for skolerne. Nærmere beskrivelse af indholdet af de enkelte skolefag og praktikmål fremgår som tidligere nævnt af den udvidede oversigt, som ligger under udskriv i uddannelsesordningen. 2

3 For så vidt angår eventuelle grundfag, der indgår i uddannelsen, kan der ses en supplerende beskrivelse af mål og øvrige rammer i den gældende bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag og erhvervsrettet andetsprogsdansk i erhvervsuddannelserne. Bemærkninger til skema 1: Af nedenstående figur fremgår det, hvordan fagene for talentspor eleverne og euv eleverne optræder i skemaet. Figur 1: Eksempel på tilknytning af fag på hovedforløbet herunder ordinære-, euv- og talent Talent: Fagene, som talentsporseleverne skal have på højere niveau end det obligatoriske, fremgår med Talent ud for faget og på trin/speciale. Euv: For euv elever vil en række fag være afkortet, eller der vil være en ændring i varigheden på de valgfri uddannelsesspecifikke fag. Fag, der er afkortet på euv, vil fremgå ved, at varigheden for euv elever er angivet i parentes ( ), dette gælder også hvis det er afkortning af de valgfri uddannelsesspecifikke fag. Såfremt faget helt udgår for euv vil varigheden være angivet med (0). Er varigheden den samme for alm. elever og EUV vil der ikke fremgå en ( ). 5. Tilrettelæggelse af skoleundervisning og praktikuddannelse Eleven kan anvende den læring, eleven opnår i skoleundervisningen, til at løse arbejdsopgaver i praktikken, og omvendt kan eleven gennem formulering og refleksion over praksiserfaringer videreudvikle sine måder at løse arbejdsopgaver på i skoleundervisningen. Alle uddannelsens uddannelsesspecifikke fag og praktiker bidrager til kompetencemålet; Eleven kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra praktikken. 6. Bedømmelse og beviser mv. Grundlaget for CNC-teknikuddannelsen er kompetence- og målbeskrivelserne for uddannelsen. Beskrivelserne er dermed det fælles grundlag for undervisning og praktik igennem hele uddannelsesforløbet og således også grundlag for svendeprøvebedømmelsen. Trin 1, CNC-assistent Afsluttende prøve For uddannelsen trin 1 CNC-assistent afholder skolen en prøve i form af et praktisk orienteret projekt, der tager udgangspunkt i kompetencemålene for trinnet. Projektet bedømmes på skolens foranstaltning. Ved bedømmelsen anvendes bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. n indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter den beregnede prøvekarakter påføres uddannelsesbeviset. Specialet CNC-tekniker, trin 2 - Svendeprøve Opgaverne stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan udarbejde forslag til opgaver for svendeprøven. Prøven finder sted på skolen i forbindelse med det afsluttende skoleophold. Bedømmelsen foretages af 2 skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg samt en lærer (eksaminator) udpeget af skolen. 3

4 Ved bedømmelsen anvendes bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. Skuemestrene udpeges af det faglige udvalg til bedømmelse 3-4 uger før svendeprøven. Erhvervsskolen modtager kopi af iværksættelsespapirerne. For skolens lærere eller tilsynsførende gælder skolens lokale bedømmelsesplan vedrørende svendeprøveaflæggelsen. Kun prøver, der er iværksat i samarbejde med Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI), kan medtages ved bedømmelsen. Svendeprøven for specialet CNC-tekniker gennemføres inden for en varighed af 36 klokketimer og består af en kombineret teoretisk og praktisk projektprøve. Instruktion gennemføres i hh.t. skolens eksamensregulativ. n skal sikre, at elever, der har behov for det, gennemfører prøverne i henhold til gældende bestemmelser om prøver og eksaminer for erhvervsuddannelseselever med handicap. Svendeprøvens rammer: Varighed: 36 klokketimer. Eleven kan indgå i en gruppe af 2 4 eksaminander. Prøven indeholder: Udarbejdelse af CNC-program til det valgte prøveemne, indeholdende: Underprogrammer, Bore- eller fræsecykler. Værktøjsliste, med tilhørende skæredata. Tegninger fremstillet på et CAD-system Opstillingskort. Forslag til optimering af fremstillingsprocessen, ved eventuelt massefremstilling. Kontrolskema. Projektrapport. Fremstilling Ved bedømmelsen af prøven giver de to skuemestre og læreren samlet én karakter, hvori følgende bedømmelseskriterier indgår: Elevens teknisk-faglige kompetencer inden for de områder, der er omfattet af uddannelsens mål samt elevens almen-faglige og personlige kompetencer inden for faglig kommunikation, arbejdsplanlægning og -dokumentation samt miljø- og kvalitetsbevidsthed. De nævnte kompetencer inddrages i bedømmelsen via nedenstående fokuspunkter: Håndværksmæssig udførelse Teknisk udførelse Helhedsindtryk Samtale med eleven: I forbindelse med bedømmelsen af prøven gives eleven lejlighed til at redegøre for den anvendte arbejdsproces og den valgte metode og derved til yderligere at demonstrere sine tekniske og almen faglige samt almene og personlige kvalifikationer i relation til den gennemførte uddannelse. Administration af prøveresultater: Skuemestrene og skolen indsender oplysning om de enkelte karakterer til det faglige udvalg, hvorefter svendeprøvekarakteren påføres svendebrevet. 4

5 7. Oversigt over fag på hovedforløb (skema 1) Fagrække for hvilke skolefag og praktikmål, der indgår i uddannelsens hovedforløb. Bemærk skemaet indeholder både informationer om det ordinære-, euv og talentforløbet. Hvert fag er koblet til det eller de kompetencemål, det pågældende fag/praktikmål understøtter. Skema 1 Fag på hovedforløb Fag nr. Fagnavn Faget bidrager til følgende kompetencemål Præstationsstandard Vejledende tid i uger Trin 1, CNCassistent Speciale CNC Tekniker Antal skoleuger i alt på hovedforløb inkl. grundfag, obligatoriske, valgfri og valgfag euv varighed angives i ( ) 10 (9) 10 (9) Antal ugers valgfag i alt euv varighed angives i ( ) 0 2 Grundfag 0 0 Obligatoriske uddannelsesspecifikke fag euv varighed angives i ( ) CNC-teknisk bearbejdning 1 5 Rutineret 2,5 X 225 Fagtegning 6 Rutineret 1,0 X 226 Datastyret bearbejdning 9, 10 Rutineret 2,0 X 8496 Måleteknik og materialeforståelse 7 Rutineret 1,5 X 227 CNC-teknisk bearbejdning 2 6, 8, 11 Rutineret 3,0 X 228 CAD/CAM-teknik 9, 10 Rutineret 2,0 X 5416 Spåntagningsteknik 5, 8 Rutineret 1,0 X Valgfri uddannelsesspecifikke fag euv varighed angives i ( ) 3 (2) 2 (1) Nedenstående oversigt angiver det samlede katalog af valgfri specialefag. Der henvises til krydserne under det enkelte trin/speciale for at få et overblik over, hvilke valgfri specialefag der kan vælges på det enkelte trin/speciale. AMU AB Praktisk værkstedsteknik, spåntagning Uden niveau 1,0 X X AMU AB Produktionstekniske beregninger for CNC Uden niveau 1,0 X X 5

6 AMU AB Industriteknisk Projektionstegning Uden niveau 1,0 X X AMU AB CNC fræsning, programmering og opstilling, 2-sidet Uden niveau 1,0 X X AMU AB Volumenmodeller, dynamisk CAD, produktionstegning Uden niveau 1,0 X AMU AB Maskintegning, projektionstegning i CAD Uden niveau 1,0 X AMU AB Maskintegning, 3D-CAD-konstruktion Uden niveau 1,0 X AMU AB Bearbejdningsteknik, drejning, emnefremstilling Uden niveau 2,0 X 181 Produktionsfilosofier, definition og anvendelse Rutineret 1,0 X 182 Styring og planlægning af vedligeholdelsesarbejde Rutineret 1,0 X 183 Ledelse ved produktionsomlægning Rutineret 1,0 X Praktikmål (0 ugers varighed) Planlægning (CNC) 3, 5 X X Opstilling (CNC) 5, 7 X X Datastyret Bearbejdning maskinbetjening 5, 7 X X Datastyret Bearbejdning programmering 5 X X Kvalitet (CNC) 2, 7 X X Maskinteknik (CNC) 1, 4 X X Program konstruktion (CNC) 8 X Dokumentation (CNC) 6, 9 X 6

7 8. Uddannelsesspecifikke fag med valgfrit højere præstationsniveau (skema 2) Elever, der ønsker og har forudsætninger for at gennemføre uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer, har mulighed for dette jf. 4, stk. 3 og 37, stk. 3, i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Den vejledende varighed for faget på højere niveau skal svare til varigheden af faget på obligatorisk niveau. Faget har desuden samme fagbetegnelse og fagnummer, fordi det højere niveau blot bygger oven på det obligatoriske niveau. Der kan ikke lægges ekstra tid til skoleundervisning på grundlag af et tilvalgt højere præstationsniveau. Skema 2 Uddannelsesspecifikke fag med valgfrit højere præstationsniveau Fag nr. Fagnavn Præstationsstandard for tilvalgt højere niveau Vejledende tid Obligatorisk præstations standard 227 CNC-teknisk bearbejdning 2 Avanceret 3,0 Rutineret 228 CAD/CAM-teknik Avanceret 2,0 Rutineret 7

8 9. Begrebet elevtyper Fagrækken for den enkelte elev afhænger af elevens baggrund. Der er oprettet nogle såkaldte elevtyper, som fortæller noget om elevens baggrund. Ved hjælp af disse elevtyper, bliver det muligt at få angivet den enkelte elevs fagrække. I oversigt 1 er angivet de elevtyper, der er oprettet i systemet. I første kolonne er angivet forkortelsen af elevtypen og i anden kolonne er der givet en uddybning af, hvad den enkelte elevtype betyder. De forskellige elevtyper kan kombineres, eksempelvis en elev under 25 år direkte fra 9. kl. (EU9) som gerne vil tage talentsporet (TAL). En række af de forskellige elevtypekombinationer kan efterfølgende grupperes, i og med en del af dem skal have samme fag på uddannelsen. I oversigt 2 er angiver hvordan disse elevtyper kan kombineres og efterfølgende grupperes. Grupperingen afhænger som sagt af, om de skal have samme fagrække. Oversigt 1: Elevtyper Oversigten viser de enkelte elevtyper, samt en uddybning af disse. Elevtype Uddybning EU9 EU9+ EU9X EU9X+ EUV1 EUV2 EUV3 EUX MEST PREUD Elever starter direkte fra 9. og 10. klasse. Grundforløbet varer et år. Elever under 25 år, der ikke kommer fra 9. eller 10. klasse, starter direkte på 2. del af grundforløbet, der har en varighed på 20 uger. EU9 elever, der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen EU9+ elever der kombinerer en erhvervsuddannelse med en gymnasial eksamen. De starter direkte på grundforløbets 2. del. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil udelukkende bestå af et reduceret hovedforløb, og er således uden grundforløb og uden praktikuddannelse. Voksen-elever der skal have et standardiseret uddannelsesforløb for voksne. Uddannelsesforløbet vil bestå af grundforløbets 2. del med en varighed op til 20. uger, samt et reduceret hovedforløb inklusiv praktikuddannelse Voksen-elever, der skal have et uddannelsesforløb, der i omfang og varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog kun med grundforløbets 2. del. Praktikuddannelsens længde vil svare til praktikperioden for de unge. EUX Ny mesterlære: 1. år af uddannelsen foregår som praktisk arbejde hos mester. Eleven skal ikke igennem det almindelige grundforløb på skole. Oplæringen hos mester eller i virksomheden erstatter grundforløbet. Produktionsskolebaseret EUD, grundforløbet erstattes helt eller delvist af grundlæggende praktisk oplæring på en produktionsskole efter modellen om ny mesterlære. Den praktiske oplæring afsluttes med en praktisk opgave, som indgår i den samlede vurdering af elevens kompetencer. Hovedforløbet gennemføres på normal vis. 8

9 Elevtype Uddybning TAL GYM Talentspor med højniveauer i specialefag For elever med en afsluttet gymnasial uddannelse indføres standardmeritter på alle de merkantile uddannelser, så studenterne får merit for dele af grundforløbet og den studiekompetencegivende del af eux-forløbet samt for en del af praktikuddannelsen og skoleundervisningen i hovedforløbet. Oversigt 2: Gruppering af elevtype Oversigten på næste side viser de forskellige kombinationsmuligheder af elevtyper samt grupperingen af disse. Dvs. hvilke kombinationer har samme fagrække. Den sidste kolonne angiver hvilket skema i uddannelsesordningen grupperingen henhører til. ELEVTYPE EU9 EU9+ EU9+M EU9+P EU9M EU9P EUV3 EUV3M EUV2 EUV2M EUV1 BETEGNELSE EUD lige efter 9. (10) klasse EUD ikke lige efter 9. (10) klasse EU9 + og mesterlære EU9 + og produktionsskolebaseret EUD EU9 og mesterlære EU9 og produktionsskolebaseret EUD Voksenelever fuldt forløb, ikke 1. del EUV3 og mesterlære Voksenelever standardiseret forløb, ikke 1. del EUV2 og mesterlære Voksenelever uden grundforløb og praktik 9