lnvolverte eigedommar er: gnr/bnr... gnr/bnr... gnr/bnr... gnr/bnr... gnr/bnr... Underskrift eigar av: Gnr/bnr.../...Eigar

Transkript

1 \ *o -fl l Kvinnherad kommune oppmålingskontoret \,/Z)_');'?C //:21 / f / 3 Y Kvinnherad kommune 25 AUG. 20% Kommunal saksref.: Journal nr.: Krav om oppretting av feil på eigedomsgrense.. Séat<sbc:C #\/:'Y Kw Kravet er heimla i Martikkellova 926 og forskriftene til lova 10. lnvolverte eigedommar er: gnr/bnr... gnr/bnr... gnr/bnr... gnr/bnr... gnr/bnr..... Kravet gjeld: 1. Oppretting av feil i matrikkelkart l:l set kryss Kva er grunnlaget for den nye grensefastsettinga. 1. Jordskiftekart E] set kryss 2. Skyldeling/målebrev ['3] set kryss 3. Felles grenseforståing [j set kryss.,» /, Underskrift eigar av: Gnr/bnriå Eigar Underskrift eigar av: Gnr/bnrQ.g3/...f Eigar Underskrift eigar av: Gnr/bnr.../ Eigar x Underskrift eigar av: Gnr/bnr...../.....Eigar Kartvedlegget skal klart visa: 1. Start, sluttpunkt og eintydig grensedragning på ny grense 2. Kva grense som skal bort

2 \ E,»- \ / 2Bl Grurmkart Kvinnherad kommune Målestokk: 1:750 Dato til Med forbehold om =' 20 m _ ' '" PP'YS"'"9 ' ".P, s \ N» r sgrense kan være beheftet ' ed store feil Wommer. skal bestilles skriftlig os kommunen. \

3

4 % Utskrift Sø/ 1? av Sunnhordland sorenskriveris utskiftnings og skyldsetningsprotokoll nr N, fol. 102.Høstthing for Skaanevik 12. Oktober Delings- Skyldsætningsforretning. shar l857.den 2U. Mai og flere følgende Dage, blev efter Forlangende af Amund Johanne sen_og Johannes Johannesen Vaagem afholdt en De1ings og Skyldsætningsforretning paa og over Gaarden i Matr No 54 Løbe Nr. l2?eaagen i Skonevigs Herred, hvor de 4 af Fogden opnævnte Lagret - tesmænd, nemlig Endre Endresen Haugen,.Lambrigt Skaalnæs, Ole Olsen Djuve og Ole Eriksen Tvedten fremmede Forretningen. Af Rekvirenter ne var Amund Johannesen tilstede ved Forretningens Begyndelse ogt senere fremmødte ogsaa Johannes Johannesen og.begjærede Forretningen fremmet og Gaarden delt i 2 lige gode Dele. Fogdens Opnævnelse af Lagrettesmænd blev fremlagt og indtages salydende: "Mændsopnævnelse Til at udføre en Delings- og Skyldsætningsforretning paa og over Bruget Vaagen 1 Skaanevigs Herred M.No 5M L.No 127 Skyld urev. 7-2-" rev Skil. ny Skyld Mark 9»99 øre tilhørende Johannes Olsen opnævnes herved: l,endre Endresen Haugen, 2. Lambrigt Skaalnæs Aarthun 3 Ole Olsen Djuve 4. Ole Eriksen Tvedten. Supleanterz 1, Lars Tørrisen Hauge, 2, Nils Johannesen Vike. Gebyr til Statskassen kr Thor Bryn. Anmærk: Efter Lov af 15. Juni 1378 H og 1830 opfordres Mændene til seavidt muligt at betegne Brugene med sarskildte Navne." - Det blev bestemt, at Johannes Johannesens Andel af Gaarden skal kaldes A og Amund Johannesens Andel skal kaldes B, Eiendommen som skulde deles, wlev paavist bg befaret og derefter bestemtes følgende Skiftelinjer: lste Skiftelinje begynder ved Seen Z4/ i Nøstvigen paa Indmarken hvor der blev hugget + i en Sten, gaar

5 derfra i nordnordøstlig $? -r.- -9 Meter til nedsat Mærkesten med saakaldte Vidnestene ved Stranden, bøier der i øst nordøstlig 21,5 m. til nedsat Sten, samme 22.5 m. til nedsat Sten, bøier i østsydøstlig Retn. 16,5 m. til nedsat. Sten, samme Retn. 31 m. til nedsat Sten, samme Retn m. til + i et lidet Bergnæs lig ved Sjoarveien, derfra lidt østligere Retn. u3.5 m. til + 1 en Sten samme Retn. ca 27 m. til + paa et Bergbraadt paa den nordvestre Ende af Egehaugen, bøier der i syd sydøstlig Retn m. til + i et Skraaberg, bøier der i sydvestlig Retn. 7.2 m. til + i en Bergnakke, I i bøier der i sydøstlig Retn m. til + i en Bergryg, lidt østligere Hetn. 32 m. til + i berg paa den sydøstre Kantaf nævnte Haug, i. omtrint samme Retn. 30 m. til nedsat äærkesten ved Bøgjerdet, derfra til + 1 en Sten i Gjerdet paa dets østre Side. Herfra fortsetter Linjen og deler Udmarken i det den gaar fra sidet beskrevne + i syd østlig Retn. 15 m. til + iien lav Bergnakke, næsten samme Retn. 21 m til nedsat Sten ved Stemmen, næsten samme 90 m. til + i en Sten paa den søndre Side af en Bergknat paa Storemyr, samme 123 m. til-+ i et Berg i den nordvestre Ende af nedre Rinden, i lidt østligere efter ey Berglags øvre Kant 74,5 m. til + i Berg i nevnte Rind, omtrindt i samme 60 m. til + i Berg, derfra i lidt østligere 16,5 m. til + i Berg paa den søndre Side af nedre Markedalen, bøier der i nordøstlig ca 50 m. til +ii et fladt Berg i nidtrinden, omtrint samme til + i Berg i Runden ovenfor omtrint samme over et Dalføre til + i et Berg i den indre Ende af Bjørnehaalebergene, derfra i nordøstlig 5h m. til + i en Bergnakke paa den øvre Side af nordre Bjørnehaalo, samme opover til + ved Enden af en Bergvæg paa den nedre Kant af nedre Gudmundshaug, derfra i lidt østligere BH m. til + i en Sten ved Foden af øvre Gudmundsnaug, samme til + i Berg paa Toppen af nævnte Haug, derfra i nordnordøstlig Ret

6 a?? ning over et lidet Dalføre til + 1 Bergveg ved nedre Ilagekleiren omtrint samme til + i Berg Berg paa en fremstikkende Bergnakke 1 Ilagerinden, op i nævnte derfra til + i Rind, derfra i nordlig til + 1 en Bergknat i den øvre Ende af samme Rind,bøier der i nordvestlig i veg, lidt vestligere ca 30 m. til + paa Brynet ren, bdier der i nordlig til + af en liden Bergr 1 en Sten paa Rasten til + i en Bergnakke ned fra Tøm ovenfor _ren, samme til + i et Skraaperg paa den vestre Tam- Kant af Kvi ledalen, omtrint samme til + i et lavt Berg op i Rinden ovenfor, samme til + i et Berg lenger oppe, omtrint tamme til + i en Bergnaav ovenfor Regsterveien ved den øvre Ende af Kvile dalen, bøier der i nordøstlig til + 1 Berg paa den vestre Side af Røssemyr, samme til + i en liden Bergnag paa den anden Side af nævnte Myr, samme til + i Berg lenger oppe, samme til + i en Bergkant paa den sydøstre Kant af Høiestølsfjel det, derfra 1 østlig til + 1 en Bergnaav,bøier der 1 nordøstligere til + i en Bergnakke paa Brynet af Høistølsnuten derfra i østligere hvor Linjen fortsetter og deler Fjeldbei- tet først til + i en bergnult i Høistølsdalen, derfra i nordøstligere ca 25 m. til + i en Bergnaav, heier der i østlig efter Braatlag til + i en Bergnult paa den indre Kant af Stzlsdalen omtrint samme til + paa et Bergnæs i den nedre Ende af Svenaugene, bøier der i nord lidt østlig til + ;/et lavt Berg paa den ytre Kant af store Haalo, bøier der i nordnordøstlig til + i en Bergknat i Høgafjeldsnuten, derfra i østnordøstlig til + i berg paa Høgsfjeldet, bøier der i nordlig til + 1 en Bergnult omtrint midt paa Horgen, omtrint samme til + i en Bergnakke paa samme Horg, derfra nordnordvestlig til + i en Bergnult ved den nordre Ende af Horgen og fremdeles samme til Skiftet med Aakre hvor linjen slutter. A1 Jord og Skov som der imel- +/Berg paa den nedre Kant af Svehaugen, derfra i nordøstlig til + i

7 s. 9/? lem denne Linje, Søen og Skiftet mod Nabogaarden Aakre, skal tilhøi Bruget A og paa den anden Side af denne Linje og til følgende Skifte linjer skal tilhøre Bruget B. - Eden Skiftelinje der gjelder i den saakaldte Kalvehagen og Udslaatten i Vaagsnæs begynder ved Swen hvor der paa den nordre-side af et Dalføre blev hugget + 1 et Berg, ggar derfra efter et BerglagsBøininger 1 østlig ca 5M Mete til + et Bergnæs, bøier der i sydøstlig 10.5 m. til + 1 et nevt Berg, bøier der i nordnordøstlig 24 m, til + i en Sten, derfra i østligere 40.5 m. til + i en Bergnakhe samme 21 m. til + i en Sten, derfra i lidt nordligere ca 30 m til + i en Bergnaav ved Grændsen for Slaattemarken, bøier der i nord % lig ca 20 m. til + i Berg ved et lidet Gjerde, derfra i øst lidt sydlig 28,5 m. til + i en Bergknat paa den vestre Kant af Raeveflaadten, derfra i østnordøst 36 m. tilnedsat låærkesten paa nævnte Flaadt, samme Mh,5 m. til + i et lavt Berg, samme 31,5 m til nedsat Sten paa Myren, samme 36 m. til + i en Bergknat paa Pladsehaugen, samme 34.5 m. til + i en Bergnag, samme 22 m. til + i Bergnag ved Gjærdet, bøter der 1 sydlig efter Berglag og et lidet stykke Gjærde og etter Berglag ca 105 m. til + paa Bergnaav i Høiehaugen, bøier der i øst lidt sydlig til + i Berg, derfra i sydlig efter Gjærde og en Bergryg HO m. til + i en Bergnaav, bøier der i øst- lig Retn. til + i en Bergnult, derfra 1 sydlig Bergnakke ter. samme Marken saavelsom til Swen ved Bryllaskjær Skoven til + i en hvor Linjen som er paa den søndre da slut Side af denne Linje og Bøen skal tilhøre Bruget Å. Paa den anden side af samme skal det som under lste Linje er meldt - tilhøre Rruget B. 3die Skif telinje, Indrarken. Linjen begynder ved Swen, der hvor Lændingsbæk ken løber ud i Søen,gaar derfra 1 nordnordøstlig til + i en Bergnakke ved Veahugget, derfra 1 lidt østligere til + i Ber

8 sr»? paa vestre Side af Svehaugen derfra i nordøstlig til + i Berg i Furerusten, i lidt nordligere til + 1 en mod syd vendende Bergnag i den øvre Ende af Svea samme til Testhammerbækken, følger derpaa denne Bæk lige op til + i en Bergnaav paa den indre Side af Bækken ved Storskredflaadtene, bøier der 1 østsyd østlig og følger et Berglags øvre Kants Bøininger til + 1 Berg ved den indre Kant af nævnte Flaadter, bøier der i nordøstlig til + i Berg i Furehaugen 1 nedre Kant af Kaavene omtrent samme til + i en fremstikkende Bergpynt paa Kaavene, derfra til + 1 en Bergnag nedenfor Veien 1 den øvre Ende af Skiftesdalen 1 Brattesteg, bøier der i sydlig og følger Juvet (dybeste Dalføre) lige til Søen i Brattesteg, hvor der paa den indre Side Bækken blev hugget + i Berg. Marken saavelsom Skoven paa Stykket, der begrændses af denne Linje og Søen, skal tilhøre Bruge* A. ude Skiftelinje gjælder kun Skoven paa et stykke, der begrændses af en Linje, der gaar ud fra den under forrige Skiftelinje beskrevne + 1 en fremstikkende Bergpynt paa Klaaven, gaar derfra i nordvestlig til + 1 berg pea den nordvestre Side af Stølsveien, derfra i vestlig til + 1 en Bergnult i Dalerne, bøier der 1 sydvest vestlig til + 1 Berg paa østre Side af Bækken ved Høiestølen, derfra følger den Bækkens Bøininger nedover i sydlig til det under forrige Linje beskrevne + i en Bergnaav paa den indre side af Bækken ved Storskredflaadten, derfra følger den forrige (3de) Linje til det under denne Linje førstbeekrevne Punkt. Skoven, som er paa dette stykke, skal tilhøre Bruget A medens Marken skal tilhøre _Beuget B. Under Forretningen blev Naboerne paa Gaarden Akre tilkaldt for at paavise Skiftet mellem dem og Vaagan. For Indremarken fremmødte Erik Johnsen og Tørris Paulsen Akre og 1 Forening med Eierne af Vaagen erklærede at Skiftet mellem de nevnte Gaarde dannes af en Linje, der gjelder baade Bkov og.nark og begynder ved Søen ved

9 få"? Kjørnenæsfossen, derfra følger den Bækken og dybeste Dalføre opove: lige til Aldalen, hvor der ca 20 Meter paa den østre Side blev hugget + i et Berg ved Enden af et gammelt Gjerde ovenfor Baunehaugtn. Derfra gjelder det kun Marken og gaar derfra i østlig til + i et Berg, omtrint samme til + i en Bergnaav der ligger op for og et lidet Stykke paa den ytre Side af Humlestensdjuvet, bøier der i sydøstligere til % i en Bergnakke i nævnte Djuv, hvilket + ogsaa staar i Skiftet mellem Erik Johnsens og Tørris Paulsens Brug i Aakre. Derfra gjelder Skifte-Linjen ligeldes for Markens Vedkommende, saaledes at Vaagen eier Marken paa øvre Side og Tørris Paulsens Brug i Aakre Skoven og Marken paa den nedre Side, og gaar fra den sidstbeskrevne + i sydøstlig til + i en Bergnakke i den vestre Ende af et Berglag ved Gaapeskaarhidleren, bøier der i.: øst lidt nordlig efter Berglag og nedad en Bakke til + i Berg i Gaupeskaar, derfra efter selvgjærdende Berglags Bøininger i øst lidt nordlig til + i en stor Sten i Kalaanelien, derfra i østlig til + i Berg paa Kalaanekjedlien, bøier der i nordøstligere følger et Berglags smaa Bøininger lige til Skiftet mod Kalvig i Kalaanedjuvet naar denne Linje slutter. - Vaegens Eiendom ligger saaledes paa den vestre og øvre Side af den beskrevne Linje. Det bemerkes, at Parterne vare enige om, at Vaagens beboere havde fra gammel Tid havt og fremdeles har Ret til - naar de gjæter sine Faar og Gjeder - at lade disse beite nedenfor den beskrevne Linje paa Strækningen fra Aldalen til Kalaanedjuvet. De anførte Brug i Aakre har endel Skov ovenfor samme Linje paa den nevnte Strek ningmen Skiftelinjen for denne Skov kunde de ikke paavise. Angaaende Skiftet mod Aakre paa den vestre Side af Vaagen, bemerkes, at Skiftet fra Bøen til Ørnebjerget er betegnet tildels med Gjerde og tildels andre Marker, hvorom de med Brugerne af Aakre - der samtlige mødte - vare enige. Fra Ørnebjerget og nordover opgav Vaagens Be-

10 I : siddere, at Skiftet gik efter en Linje fra sidstnævnte Punkt til Are,? 96? nibben og videre til den vestre Ende af Rauafjeldet og derfra noget? I! 1 l l østligere til Skiftet med Gaarden Kalvigs Fjeldbeite. Brugerne af Aakre paastod at Skiftet gik noget østligere i den nordre Ende af den. nævnte Strækning. I Anledning heraf bestemtes: Dersom Skiftet ved retslig Afgjørelse skulle blive sat lenger øst end som nu af Vaagens. Besiddere er opgivet, skal et stykke Beitesmark, der svarer til Halv-' delen af det paastaaede stykke tillægges Bruget A af Bs Beite. I äangel af mindelig overenskomst udtages Stykket ved skjøn. I Tilfælde af at der ved omhandlede Anledning kommer Omkostninger paa Vågen, udredes disse med Halvdelen af hvert Brug. - Endvidere bemerkes, at samtlige Brugere af Gaarden Aakre paa Foranledning erklærede, at Vaagens Opsiddere fra gammel Tid har havt og fremdeles har Ret til naar de gjeter sine smaler og Gjeder at lade dem beite forbi den anførte Linje ind paa Aakres Mark ved Armelien og Bjørnshaugene. Forskjellige Bestemmelser: Af nye Gjerders Opførelse tilhge med dis- $ ses saavelsom de gamles Vedligeholdelse skal Halvdelen psahvile hvært Brug. - Veie Sjoafveien skal være til fri Benyttelse for begge Parter. get A være forpligtet til paa egen Bekostning til at anlegge den saa- I Tilfælde af at Bruget B5 Eier forlanger det skal Bruledeäat den kommer til at ligge ovenfor Skifteslinjen ved Hatteberget. Bruget A skal have Gangvei hele Aaret over Bs Bark til den førstnevnte Brug tillagte Eiendom i Vaagsnæs og Testhammerstykket 1 lndremarken, samt Regstervei til disse tilligemed kjørevei Vaagsnæs stykket hvært Aar i Tidsrummet fra lste Oktober til l5de Mai og endvidere Ret til - naar fornødiges paa enhver Aarstid, at drive over i Øvremarken det Smaafæ, som har gaaet eller skal gaa i Beite 1 Tasthammer og Brattestigstykkerne. - Bruget B skal have følgende Veie over AS Mark: 1, Gangvei hele Åaret oveäprakehaugene til sin Udmark ved Gudmundshaugen. 2. I de første 15 Aar at have Gangvei hele Aaret l l

11 I I! I fo? der hvor Veien denne, nu er, over Egehaugen samt Kjørevei sammesteds til Sjoarveien i Tidsrumet og videre fra lste Oktober efter til 1M. April og endvidere at benytte Sjoarveien som Regstervei til Vei- krogen og derfra videre over Udmarken til sin davnegang. Inden løbet af det anførte Tidsrum Ud- skal Bruget B - efter Vedtagelse paa egen Bekostning, lægge Regster og Kjørevei paa sin egen Tndmark til.. sin navngang;> og de under Litr.. 2 anførte Veirettigheder w da opføre. Forøvrigt forebeholdes de nødvendige Veie og Løipe over hverandres Naar Landslod indtræffer skal denne deles mellem begge Brug.Brug. - med Halvdelen paa hver; Hvis Ertser eller Metaller findes skal Ha1v delen af Nettoindtægten*deraf tilfalde hvert Brug. Bruget B skal I» inden Udløbet af 2 to Aar have Ret til at hugge og benytte 10 -timaal Birkeved i Bruget As Skov paa Strekningen Kleivestølen og Klei- vestølskaarene; BrugetB skalhaveret tilat ledevandettil Benyttelse for Kreaturene fra det Udmarkstykke som er tillagt Bruget A i Vaagsnæs. Husene: Af Gaarden Huse skal de tilhøre det Brug paa hvis Grund de staar undtagen Søboden. Denne skal tilhøre begge Brug med hver en Halvdel og skal Bruget A have Ret til at lade den staa hvor den nu er i 30 tredive Aar. nehuset og Yværnen med Tilbehør Ligesaa skal Kværnepladsen Kvær- tilhøre begge Brug med hver en Hal- vedel; Saafremt der paa Bruget A maatte være en Plads skikket til Opførelse af et Kværnhus Rørledning) efter da skal Bruget den nye Methods (bruge Vandtryk B have Ret til Halvdelen ved i Pladsen,saaledes,at de beggei Foreningkan cpføresaadanindretning. saalenge den nuværende Husmandsenke bruger Pladset Indre Neset skal Bruget B Have Ret til at bruge 2de stykker af Bruget As Indmark.' Det ene ligger mellem skiftelinjen, Bækken og Sjoarveien ovenfor det nye Thun. Det andet ligger ved Swen mellem Skiftelinjen og Sjoarveien op til den hrrkesten op 12 Meter der staar nær Veiens til nedsat Sten paa Veiens nedre Side og gaar videre øvre Side, bøier der i Nordlig

12 ..!? i. ' 99."? Retn. til nedsat Sten paa Nøstbakken, samme Retn. til nedsat sten ved en liden Bæk, bøier der og følger Bækken lige til Swen. Foranlediget af at den Indmark som blev tillagt Bruget B var mindre vel dyrket endt den, som tillagdes A, saa bestemtes at førstnævnte Brug skal til *Høsten 1589 have Ret til at høste hvad der voxer paa et Bøstykke, jen og som er tillagt sjoarveien Bruget A, hvilket ned fra øvre Nøstbakken. sene 1 Vaagsnæs skal tilhøre begge uhindret Aar. ligger mellem Endelig kifte1in- bemærkes, at Hu _ Brug med hver en Halvdel, og skal blive staaende hvor de nu er-i et tidsrum af 30 tredive - Efterat giendommen var befaret, taget i Øiesyn og 5kiftelinjer- ne satte, blev det bestemt, at den Andel som Johannes Johannesen har, hvilken i denne Forretning er kaldet A skal fremdeles kaldes Vaagen,skaludgjøre% en HalvdelbliveLabsNo l27a og faaren Skatteskyldaf urevideret3 Daler 3 ort 12 skilling,revideret3 Daler M Ort 2 Skilling og ny Skyld 5 Mark. Amund Johannesens Andel, hvilken i denne Forretning er kaldet B skal kaldes Vaage, skal ligeledes udgjøre % en Halvdel, bliver Løbe No lp7b I Matr No Sh og faar en Skatteskyldaf urevideret3 Daler 3 Ort 12 Skilling revideret 3 Daler M Ort 3 skilling og ny Skyld 5 Mark. Den ved Skyld- delingen fremkomne Brøkskilling eller Øre blev lagt paa Løbe No l27b Den delte Eiendom laa før ikke i Fællesskab ligesom der ved denne Forretning ikke er saadant indført i Jord eller Skov. faset sine Eiendomme faaet en for Fredning saa meget og samlede Benyttelse og Brugene har de dem tillagte saa hensigtsmæssig Teige, Form, som de stedlige Forholde tillade, hvilket herved bevidnes. Gaarden Vaagen den 30 Juli Endre Haugen. Ole E.Tvedten, Lambrigt Skaalnæs kl Ole O, Dyne. Irettelagt ll/ Edv. Bessesen. Utskriftens riktighet bevitnes. Statsarkivet ibergen den 9.ma: 19/lk1' 47 0' V" c, ' Åå1uØ1/. = 44M4ow,< it] R: fi.v? \/ x: \<;"/h ),