Gnr 173 Bnr 3 er i matrikkelen av ukjent grunn og på ukjent tidspunkt blitt registrert på Gnr 178 som Bnr 3.

Transkript

1 VEDLEGG Krav om oppretting av feil på eigedomsgrenser -eigedom ført på feil Gnr. Kommune; 1224 Kvinnherad Tidlegare 1225 Varaldsøy Gnr 173 Bnr 3 er i matrikkelen av ukjent grunn og på ukjent tidspunkt blitt registrert på Gnr 178 som Bnr 3. Dette er ein skogteig tilhøyrande Gnr 173 Bnr 2/3, utskilt fra hovedbruk 173/1 Tveit Ytre i Alle tinglyste dokument vedr Skylddeling, Utskifting, Jordskiftesaker og Private dokument for 173 Bnr 2/3 og for Gnr 178 Bnr 3, frå 1880 til 2016 er gjennomgått og underbygger krav om oppretting. Årsaka kan vere ein skrivefeil, der det som skulle vere registrert som 173/3 er vorte registrert som 178/3. Vedlegg frå Statsarkivet, Kartverket samt eigne dokument og fråsegn med samtykke frå eigar av Gnr 178/3 ; Kart over eigedommen VEDLEGG 1 og 2 Statsarkivet, Protokoll for 173/3 (Tidlegare Gnr 23) - VEDLEGG 3 Statsarkivet, Protokoll for 173/2 (Tidlegare Gnr 23) VEDLEGG 4 Grunnboka, Kartverket, Utskrift for 173/3 VEDLEGG 5 Grunnboka, Kartverket, Historisk utskrift for 173/3 VEDLEGG 6 Grunnboka, Kartverket, Utskrift 173/2 - VEDLEGG 7 Grunnboka, Kartverket, Historisk utskrift 173/2 VEDLEGG Skylddelingsprotokoll - VEDLEGG Utskifting og Skylddelingsprotokoll for hele Sorenskriveriet, , Inkl Tveit Ytre, Gnr 23 -VEDLEGG Overutskifting og Skylddelingsprotokoll, , Extrathing Overutskifting innmark VEDLEGG Utskifting Haukås og Tveits utmark 1911 VEDLEGG Utskrift av panteboka for Strandebarm 1912, Auksjonsskjøte, kjøpt 1911, 26. oktober av Anders Pettersen (min farfar) -VEDLEGG Totaltaksasjon 1931 av skogen tilhørende gnr 23(173) Bnr 2 og 3. Detaljert beskrivelse av skogteigen - VEDLEGG Utskifting av Øierhavns utmark og Øineteigene mm Kan framlegges dersom behov (56 sider) 1958 Skjøte fra Anna Pettersen (min farmor) til John Pettersen Tveit ( min far) VEDLEGG Jordskifte -Glebakkavegen + skogveg VEDLEGG Eigedom overført til Solveig Agnete Tveit i uskifta bo (min mor) -Sjå VEDLEGG /9 Skjøte, Eigedom overført fra Solveig Agnethe Tveit til Anders Tveit VEDLEGG Jorskiftesak Fjellmarka Varaldsøy (Nøytral part i saka) VEDLEGG Jordskiftesak - Vegrett for Gnr 173 Bnr 1,2,3,4 til utmark VEDLEGG 19

2 Statsarkivet, Protokoll for 178/3 VEDLEGG 20 - Grunnboka, Kartverket, Utskrift for 178/3 VEDLEGG 21 - Grunnboka, Kartverket, Historisk utskrift for 178/3 - VEDLEGG , Uttale med samtykke om retting frå registrert eigar av Gnr 178/3 - VEDLEGG 23 Det fins ingen dokument vedr Utskifting, Skylddeling eller jordskifte i Statsarkivet eller Grunnbok fra Kartverket som gjev grunnlag for å hevde at den omtalte eigedom skulle tilhøyre Gnr 178. Det fins heller ingen private avtalar om bruksrett eller anna. Eg har også sjekka tinglyste dokument i Statsarkivet og Grunnboka på 178/3. Det er heller ikkje der dokument som viser at Gnr 178 har eigedomsrett eller bruksrett til skogeigedommen som ligg i utmarka til Tveit Ytre. Derimot er det dokumentert og registrert ein annan skogteig med samme bruksnr, 178/3, men denne grensar til hovedbruket 178/1 i Kjærevika. Alt tyder på at det på ukjent tidspunkt er gjort feil ved "ny" registrering av eigedommen, kanskje i 2011/2012 ved registrering av nytt gardskart og jordregister. Naboar og and re som kjenner marka godt stiller seg uforståande til at eigedommen skal vere registrert på Gnr 178. Eg var sjølv med Arne Haugse i byrjinga på 1970-talet og planta eit større granfelt på Bordmyr som ligg i denne teigen. Eigar av Gnr 178 Bnr 1 og 3 seier det må vere feil registrering og har signert på dette krav om oppretting. I kommunale arkiv kan ein sannsynleg finne ut kva tid Gnr 173 Bnr 3 fyrste gong vart registrert på Gnr 178 og kanskje også finne årsaka. Mh Anders Tveit Kamphaugvegen Varaldsøy Postadresse : Ape/tunvegen 5222 Nesttun 33 A g_ng_e tve on//ne.io, tlf

3 l.! (. i Q Byg daasen _ 'I _.'l 310 V 3 334M " / ' * E i % a Z. g. 5» 31o! "g fb å oi. n 's \'\.-- /1. /' \. -. å 173/3/o Hun _v...-» rdm Yr '. ' /' f 164 l '. _, -,) / f! f vl f,,? '(.! / ä/ f A'» : /"' I ' f 146_, _/ :! i i j: l f". / 2/ Vardheiane / 196 I Markslag (AR5) 13 klasser 7 m Målestokk1 r12500 ved A4 ulskflfl Ut8kTiflSd8bf "'" """ i '", l www T7 1 ' * ** i ' Liå Overflatedyrkajord {V ; * 1 Kartetviser en presentasjon?avvalgt type AREALTALL (DEKAR),_ gårdskart 5, Skog av høg bonitet i Up,-Daum,skog * MY Åpen jomdektfastmark Apen grunnlendtfastmark Bebygd. samf. vann, bre Ikkekiassmsen sum: avrundiragsforskjelleriarealtallene. ; : æ] j_q.9 &,Q va; ltillegg vises > statistikkenviserarealeri dekar for alle f teigerpå eiendommen.det kan forekomme 44.2 S" 9 V 59" høg b "'' for valgt eiendom. bakgrunnskan forgjenkjennelse. Areal- lnnm8fl $b8if9 f M Skog avmiddels bonitet _ L skog av [av Mmm lo I B E, N pund, iw """ ""Å GARDSKART " "' """" = w Tnknyuede grunneiendommen wzwiw TEGNFORKLARING =_I_ l0ur1orlngsbehov meldes tll kommunen » 5.9 ; Arealressursgrenser Eiendomsgrenser

4 Haukås _ Sandvlkehorga tjørna 3_'s2 s 394,)" 504 Hisdalen 3so_ " As kestetta =, Gjuvsli ; haug Bygdaåsen ,....-v--- -=. Rosshovda X //Vardheianev r f/ 196 Ra udholmsvika,, -I, In ' =" Svnnland [. at-«x! _ Vardaneset -. fvevt! a l v_?.?*n 'drg.='. vågea -t v '. 126 A?" *»...- -,! ; = i Kartetviseren presentasjonav valgttype Markstag (AR5) 13 klasser TEGNFORKLARING 20 (AH " : (DEKAR) AREALTALL Fundy;-ka pm 1 Overflatedyrka jord 442 Utskriftsdato: Ui lmmarksbette 25,3 ' A777 0 ' '. h "i._ k" Å V V V -.; ' GARDSKART I1 178/1-178I3- ' 178/6 N (x l B l< 'vlt;v_1l~ -' " 0" ' m ; l tillegg vises.statistikken viser araaleri dekar for alle l2,fl æiger på eiendommen, h bonitet " '" '..4 Det kan forekomme = M Skog av middels bonitet 266.9, L skogavlavbonnet 119_1... ','L'E'1' FPE ' "u" i uproduktiv skog æ]. "=" MW Åpen jorddektfastmark ; f Bebygd. samf, vann, bre lkke klassifisert Sum: g1 Arealressursgmnser? Eiendomsgrenser. 5,9 = 14%. ' f Apen gmnnlendt faetmark I O AH?"' vfo. for valgt eiendom. 5 bakgrunnskan forgjenkjennelse. Areal- av T'" V" 9 -""" "d '"" M i «"W ; gårdskart 5_a Målestokk 1 : ved A4 utskrift =' z r Haukås. ME.'_7'."'u. 'f', _'_,,,_.,-

5 (i Strandebarm L Jl{1n 0,9; varaldso l; lå IF Herred Hondlnnrdlnncl Fogderi, a'. al; 3:UVbC-. lu'al- Brugets Navn at. Eierens eller B:-ugerens Nam Varaldso Sogn a 22;1 w, Haukaas store... J3h 3 23_ a 23 Vaage øvre 57b. 7c 5:-la 5-4l) Traa ytn 26 25, I i a ';» 2 i Hans.-lndersen..... Do. Do = Anders 1 1 IN Andersen.... Nils Knudsen Torbjørn H. Vaage... Kommune:) Anders Hansen.... _... Erik Slqjelnes., Kummnnen.... _.. ll :> L ' 2 7 = z- 2 J L"! L -1 = 02 '» = mm nub..... Jlnders Andersen. ;» S :, Gla..... Traa ytre 'l"ræet Lars Andersen ; Perler-sen > 4 V fer t ll'e lg esen..... ( J Lars Andersen : 5 5 I Svinland Svinland..... Jens :\llll('l' ( H Svinland..... Anders Pedersoli L li') 132 V u- e nedre.... Solbakken..... V aure ;. neu-e. 1 Vaage nedre... Brita.. 1 L' () ; I. 56 «:7 E} 1 11 lh1 6» Sandvik. _,... l 4 S3 ( )v(-rfures Sandvik (lille Larsen ; 5 J 19 Ogsaa ak: "> 01 Kjmrevik Kjwrvvik..... 'For-kelJohannessen Kjxerevik..... Do Kjærevik..... Peder Andersen (Hill i å $ lilla l? Vaage nvre Vaage ovre Truavolden. Vaage ovre Vaage øvre Traavolden. Anu]. 1 «H [I [9 reviderer I. (lil 29:1.lohannes.lohannessen Do. lurt-y Torbjørn Herlaugsen Kommunen (Skolejord) Havn.-ton Sannsonsen... cm. 23! Olderllaalen Neset» ure-xi..... Traa ytre Tran ytre Traa ytre a 591) 271 Hans Gjertsen.. _.. Tvoit ytre.... 'l'veit ytre......træet... Tveit ytre ) 261 Uverfort Haukaas store.. Tveit ytre..... % 4-'.L.l$ Sondre Belizenlnls -\mt. l Man-ikulz-;k_vl«l Gum-densNavn??. a: an: r\a * (su ,.u-... r g;...z.1 'r:.i..,.-«1 Tidligere z.= l w m 249 HZ. Ugsna Jfr. Bk! Guard

6

7

8 Arkivverket SAB, Grunnboksblad, mp; '.-:24 :;,3_;;,~ u.- 1 h:. 3 1 runn-u. hu. nu z un. nun. up. Idle å lut-cder IE.. 4. Lagging. f) HItE o- * llfii7i9 '*'lltnnldenfl m» MC ÅDin-Åmål. 3/3

9 .._ _ -,_.-.- _.._--._... J_-, -i 'm 1.55;» 0-70 lap-iqua- 532'. ram % Emir-.~ - av,-;/.-//-=7--gr, Z"*-" "7 l_' 3?-'z 1 7" L? 66 L'9 6L DBIQSXOQUUUJS GVS 193i-l N\Dl- V

10 ZIZ "" y '[E*" ** W: '? ' (" i * ' * v-r-rmzr-- "" " '1';---o-i:'g'3 iiifiin-inc "än-lil?!" :I=niwtivirccIIv:"fi1W-Er "727 GTI"! un " fi fitwi ' '" 727 *7"" " ' "" 2.7} _ W %«sw * J- ' WI» JW? ' * L. W % ~~- vs fifffjåäfftff/iffälwy [ ew 'n' *74f/f"f/u,a;-:ze.zt-zeiøf. _ 7379.,???, W, -»vi uz rzfti "".,;Å,,, ;a-l,,,%% L%%*W%1;,;,,, " 74? > - W-zr zzyngäg-véwwä _. 'My-g..,. :,, :.?- -. -, :..,, jä r " : " ' 1' ~7T'_--V *g». a-fww-, ZZ" 66t'9 6L P9lq9>l QUU"-'9 "SVS mamma-nv

11 42 ANDERS TVEIT APELTUNVEGEN 33 A Ka ftve fket 5222 N ESTTU N NORGE Deres referanse: Dato Nettbestilling /ordrenr _12_2016 Bekreftet utskrift fra grunnboken Vedlagt følger en bekreftet utskrift fra den elektroniske grunnboken for Knr: Gnr: Bnr: Fnr: Snr: Dersom utskriften viser til manuell gnmnbok for opplysninger om servitutter, det vil si opplysninger om begrensede rettigheter i fast eiendom, kan dere også bestille kopier fra den manuelle grunnboken. Send bestillingen til Statens kartverk Tinglysing, 3507 Hønefoss. Det finnes mye nyttig informasjon på våre nettsider På er det mulig å se hva som er tinglyst i grunnboken. Ta også gjerne kontakt med vårt kundesenter på telefon Kundesenteret er åpent alle hverdager fra klokken til Med hilsen Statens kartverk Tinglysing Side 1 av 3 - I Statens kartverk Tinglysing, Tinglysing fast eiendom Besøksadresse: Kartverksveien 21 Hønefoss, Postadresse: Postboks 600 Sentrum, 3507 Hønefoss Telefon: Telefaks: E-post: tinglysing@kartverket.no - Organisasjonsnummer:

12 142 Kommunenr: 1224 KVINNHERAD Registrert til og med: Gnr: 173 Bnr: 3 Utskriftsdato: HJEHHELSOÅPPLYSNINGREK /09/2009 HJEMEL TIL GRUNN TVEIT ANDERS F.NR: GJELDER DENNE MATRIKKELENHET M.FL. PENGEHEFTELSER Heftelserigrunn /09/2009 BORETT Leieavtaler og rettigheter med heftelser RETTIGHETSHAVER: TVEIT SOLVEIG AGNETE F.NR: /11/1980 RETTIGEET LEIEAVTALE RETTIGHETER TIL BENYTTELSE AV GRUNN FOR NEDLEGGING AV LEDNING M.V. RETTIGH.HAVER: VARALDSØY VASSVERK SERVITUTTER IKKE OVERFØRTE DOKUMENTER: DEN MANUELLE GRUNNBOKEN HAR DOKUMNTER SOM ANTAS KUN Å HA HISTORISK BETYDNING, ELLER SOM ER TINGLYST VEDRØRENDE HATRIKKELENHETENS GRENSER OG AREAL. FOR SERVITUTTER ELDRE ENN FRADELINGSDATO OG EVENTUELLE AREAIOVERFØRINGER SOM KAN HA BETYDNING FOR DENNE MATRIKKELENHET HENVISES TIL HOVEDBRUKET/ AVGIVEREIENDOMEN. FOR FESTENUMMER GJELDER HENVISNINGEN SERVITUTTER ELDRE ENN FESTEKONTRAKTEN. servitutter igrunn /06/1898 UTSKIFTING /01/1899 UTSKIETING /12/1902 ERKLERING/AVTALE vedr.arvefestebrev på grunn til meieri m.m. Rettighetshaver:Andelshaverne i Varaldsøy meieri og etterkommarane /03/1911 UTSKIFTING /09/1939 BBSTEMMBLSE OH VINNRETT RETTIGHETSHAVER: KNR:l224 GNR:173 BNR:12 Bestemmelse om beiterett Med flere bestemmelser /10/1939 BESTEDMELSR a; BEITERETT RETTIGHETSHAVER: KNR:l224 GNR:173 BNR: /06/1940 BESTEMMBLSE OH VEG /01/1948 ursnrrme /02/1989 JORDSKIFTE GJELDER DENNE MATRIKKELENHET M.FL /05/2009 JDRDSKIFTE Jordskiftesak Haukanes gnr. 165 v/haugalandet og Sunnhordland jordskifterett. Bekreftet utskrift fra grunnboken Side 2 av 3

13 142 Kommunenr: 1224 KVINNHERAD Gnr: 173 Bnr: 3 Registrert til og med: Utskriftsdato: * /12/2011 GJELDER DENNE MATRIKKELENHET M.FL. JORDSKIFTE Sak l Tveit ytre, Haugalandet og Sunnhordaland jordskifterett GJELDER DENNE MATRIKKELENHET M.FL. GRUNNDATA /04/ /04/ /04/ /11/ /10/ /09/ /10/1939 REGISTRERING AV GRUNN DENNE MATRIKKELENHET OPPRETTET FRA: KNR:1224 GNR:173 BNR:l REGISTRERING AV GRDN UTSKILT FRA DENNE MATRIKKELENHET: KNR:l224 GNR:l73 BNR:5 REGISTRERING AV GRUNN UTSKILT FRA DENNE MATRIKKELENHET: KNR:1224 GNR:l73 BNR:6 REGISTRERING AY GRUNN UTSKILT FRA DENNE MATRIKKELENHET: KNR:l224 GNR:173 BNR:7 REGISTRERING AV GRUNN UTSKILT FRA DENNE MATRIKKELENHET: KNR:1224 GNR:173 BNR:8 REGISTRERING AV GRUNN UTSKILT FRA DENNE MATRIKKELENHET: KNR:l224 GNR:173 BNR:l2 REGISTRERING AV GRUNN UTSKILT FRA DENNE MATRIKKELENHET: KNR:1224 GNR:173 BNR:l3 Bekreftet utskrift fra grunnboken Side 3 av 3

14 ANDERS TVEIT APELTUNVEGEN 5222 NESTTUN NORGE 33 A Kartverket I)eresreferanse: Ncflbemflfing/onmenrl02195l Dao Historisk utskrift fra grunnboken Vedlagt følger en historisk utskrift fra den elektroniske grunnboken for Knr: 1224 Gnr: Bnr: Fnr: Snr: Den historiske grunnboken gir en oversikt over alle dokumenter som er blitt historiske etter at grunnboken ble elektronisk. Dere kan bestille en kopi av den manuelle grunnboken fra Statens kartverk Tinglysing, 3507 Hønefoss. Det fmnes mye nyttig informasjon på våre nettsider På er det mulig å se hva som er tinglyst i grunnboken. Ta også gjeme kontakt med vårt krmdesenter på telefon Kundesenteret er åpent alle hverdager fi'a klokken til Med hilsen Statens kartverk Tinglysing Side 1 av 2 (') < «l Statens kartverk Tinglysing, Tinglysing låst eiemhm Besøksadresse: Kartverksveien 21 Hønefoss, Postadresse: Postboks 600 Sentrum 3507 Hønefoss Telefon: Telefaks: 32 ll E post: tinglysing@kartverke!.no - Organisasjonsnummer

15 143 Kommunenr: 1224 KVINNHERAD Gnr: 173 Bnr:3 Utskriftsdato: HJEl.5lMEL$.9PP3-YSNINGER /06/1958 HJEMML TIL GRUNN KJØPER: TVEIT JOHN F.NR: /09/1998 HJEMEL TIL GRUNN SELGER: TVEIT JOHN F.NR: KJØPER: TVEIT SOLVEIG AGNETE F.NR: Registrert til og med: PENGEHEFTELSER Ingen heftelser registrert. SERVITUTTER Ingen servitutter registrert. GRUNNDATA Ingen grunndata registrert. Historisk utskrift fra grunnboken Side 2 av 2

16 b Q Vt - I ANDERS TVEIT APELTUNVEGEN 33 A 5222 NESTTUN NORGE Kartverket Deres referanse: Nettbestilling / ordrenr Dato Bekreftet utskrift fra grunnboken Vedlagt følger en bekreftet utskrift fra den elektroniske grunnboken for Knr: 1224 Gnr: Bnr: Fnr: Snr: Dersom utskriften viser til manuell grunnbok for opplysninger om servitutter, det vil si opplysninger om begrensede rettigheter i fast eiendom, kan dere også bestille kopier fm den manuelle grunnboken. Send bestillingen til Statens kartverk Tinglysing, 3507 Hønefoss. Det finnes mye nyttig informasjon på våre nettsider På er det mulig å se hva som er tinglyst i grunnboken. Ta også gjeme kontakt med vårt kundesenter på telefon Kundesenteret er åpent alle hverdager fra klokken til Med hilsen Statens kartverk Tinglysing Side 1 av 3 Statens kartverk Tinglysing, Tinglysing fast eiendom Besøksadresse: Kartverksveien 21 Hønefoss, Postadresse: Postboks 600 Sentrum, 3507 Hønefoss Telefon: Telefaks: 32 ll E-post: tinglysing@kanverket.no - Organisasjonsnummer

17 140 Kommunenr: 1224 Gnr:173 Bnr:2 KVINNHERAD Registrert til og med: Utskriftsdato: /12/2008 HJEML TIL GRUNN VEDERLAG: TVEIT ANDERS F.NR: Heftelser i grunn /05/ /12/2008 ERKLERING/AVTALE BESTEMELSER OM AT DELER AV EIENDOMMEN / PÅSTÅENDE BYGNINGER / TILBEHØR / RETTIGHETER, ER UNNTATT BORETT RETTIGHETSHAVER: TVEIT SOLVEIG AGNETE F.NR: Leieavtaler og rettigheter med heftelser /11/1980 RETTIGHET LEIEAVTALE RETTIGHETER TIL BENYTTELSE AV GRUNN FOR NEDLEGGING AV LEDNING M.V. RETTIGH.HAVER: VARALDSØY VASSVERK IKKE OVERFØRTE DOKUMENTER: DEN MANUELLE GRUNNBOKEN HAR DOKUMNTER SOM ANTAS KUN Å HA HISTORISK BETYDNING, ELLER SOM ER TINGLYST VEDRØRENDE MATRIKKELENHETENS GRENSER OG AREAL. FOR SERVITUTTER ELDRE ENN FRADELINGSDATO OG EVENTUELLE AREALOVERFØRINGER SOM KAN HA BETYDNING FOR DENNE MATRIKKELENHET HENVISES TIL HOVEDBRUKET/ AVGIVEREIENDOMEN. FOR FESTENUMER GJELDER HENVISNINGEN SERVITUTTER ELDRE ENN FESTEKONTRAKTEN. Servitutter i grunn /06/ /10/ /03/ /06/ /01/ /11/ /02/ /03/ /05/2009 UTSKIFTING UTSKIFTING UTSKIFTING BESTEMMELSE OM VEG UTSKIFTING BESTEMELSE OM VEG RETTIGHETSHAVER: KNR:1224 GNR:173 BNR:21 Bestemmelse om vannrett Bestemmelse om garasje/parkering Bestemmelse om kloakkledning Elektriske kraftlinjer JORDSKIFTE GJELDER DENNE MATRIKKELENHET M.FL. ELEKTRISKE KRAFTLINJER Rettshavar: Kvinnherad Energi AS JORDSKIFTE Bekreftet utskrift fra grunnboken Side 2 av 3

18 140 Kommunenr: 1224 KVINNHERAD Gnr: 173 Bnr: 2 Registrert til Utskriftsdato: og med: /12/2011 Jordskiftesak Haukanes gnr. 165 v/haugalandet og Sunnhordland jordskifterett. GJELDER DENNE MATRIKKELENHET M.FL. JORDSKIFTE Sak 121G 201G CCO5 Tveit ytre, Haugalandet og Sunnhordaland jordskifterett GJELDER DENNE MATRIKKELENHET M.FL. GRUNNDATA /05/ /11/ /09/2002 REGISTRERING AV GRUNN DENNE MATRIKKELENHET OPPRETTET FRA: KNR:1224 GNR:l73 BNR:1 REGISTRERING AV GRUNN UTSKILT FRA DENNE MATRIKKELENHET: KNR:l224 GNR:l73 BNR:2l GRENSEJUSTERING GJELDER DENNE MATRIKKELENHET M.FL. Bekreftet utskrift fra grunnboken Side 3 av 3

19 !! s» å s ANDERS TVEIT APELTUNVEGEN 33 A Ka ftve rket 5222 NESTTUN NORGE Deres referanse: Nettbestilling / ordrenr _12_2016 Dato Historisk utskrift fra grunnboken Vedlagt følger en historisk utskrift fra den elektroniske grunnboken for Knr: 1224 Gnr: Bnr: Fnr: Snr: Den historiske grunnboken gir en oversikt over alle dokumenter som er blitt historiske etter at gnmnboken ble elektronisk. Dere kan bestille en kopi av den manuelle grunnboken fi'a Statens kartverk Tinglysing, 3507 Hønefoss. Det finnes mye nyttig informasjon på våre nettsider På er det mulig å se hva som er tinglyst i gnmnboken. Ta også gjerne kontakt med vårt kundesenter på telefon Kundesenteret er åpent alle hverdager fi'a klokken til Med hilsen Statens kartverk Tinglysing Side 1 av 2? <2 - I Statens kartverk Tinglysing, Tinglysing fast eiendom Besøksadresse: Kartverksveien 21 Hønefoss, Postadresse: Postboks 600 Sentrum, 3507 Hønefoss Telefon: Telefaks: 32 ll 88 Ol E-post: tinglysing@kartverket.no - Organisasjonsnummen

20 141 Kommunenr: 1224 KVINNHERAD Gnr: 173 Bnr:2 Registrert til og med: Utskrifisdato: HJEQKHELSOPPLYSRIHGNER /06/1958 HJEML TIL GRDN KJØPER: TVEIT JOHN F.NR: /09/1998 HJEMML TIL GRUNN SELGER: TVEIT JOHN F.NR: KJØPER: TVEIT SOLVEIG AGNETE F.NR: PENGEHEFTEÅlåER Ingen heftelser registrert. SERVITUTTER Ingen servitutter registrert. G RU NN1DVATÅ Ingen grunndata registrert. Historisk utskrift fra grunnboken Side 2 av 2

21 ARKIVVBRKET STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFF Utskrift frå Sorenskriveren i Sunnhordland, Utskiftningg; og Sglddelinggprotokoll II.B.i.3, , fol. 96a-b. Vaarthing for Strandebarm 16 April Til Fogden i Søndhordland. Dajeg har afkjøbt af Baard E Tvedt yttre omtrent '/z Delen af hans Gaard MN 22 Ln 58 i Strandebarms Thinglag af revideret Skyld 3 Spd 3 2 saa anmodes Hr Fogden om at opnævne de fornødne til at udføre den fornødne Udskiftnings- og Skyldsætningsforretning. Jeg skal være saa fri at bringe i Forslag etterfølgende 4 Mænd som jeg antager er i Udvalget nemlig Kirkesanger E Skjelnes, Haktor Larsen Øvsthus, Gjert Heljesen Nedrevaage og Anders Hansen Øvre Vaage. For Opnzevnelsen vedlegges Kr. 1,61 og et Frirnærke. Tvedt pr Varaldsø d 15 febr lerbødigst Hans Andersen Tvedt. Til at alholde den i foranstaaende Skrivelse omhandlede Delings- og Skyldsætningsforretning opnævnes herved. 1. Kirkesanger Erik Helgesen Skjelnæs. Haktor Larsen Øvsthus. Gjert Helgesen Nedre Vaage og 4 Anders Hansen Øvrevaage. Som Suppleanter i Forfaldstilfælde opnævnes : 1 Svale Helgesen Skjelnæs og 2 Kristoffer Iversen Mundheim. Baard Eriksens Andel i Gaarden yttre Tvedt har LobN. 55 Mno 22, urevideret Skyld 3 Spd 4 ort 5 s. og revid. Skyld 3 Spd 2 ort 11 s. Herfor til statskassen betalt Kr. l,6len Krone en og seksti Øre. Søndhondlands Fogedkn. 21 Febr C. Andersen. Med omstaaende Skrivelse fulgte kun kr. 1,51 og et Frimærke. C. Andersen. Delings og Skyldsætriingsforreuting. Aar 1880 den 13 og 14 April vare vi undertegnede af llr. Fogden i Søndhordland opnævnte lagrettes mænd samlet paa Gaarden Tvedt yttre for at dele og skyldsætte den i medfølgende Rekvisition iiasolge andel af bemeldte Gaard. lndengjerdes begynder Grændselinien fra + i Berg i Stengjerde i mellem Haukaas og Tvedts Indmark,gaarderfraiN29Skn'dttil+iBerg,derfiaiN.V.46Skridttil+ienEg,derfi'a i Vest 241 Skridt til + i Berg, derfra i N. 38 Skridt til + i Berg ved Bækken og følger da denne in.o. 40 Skridt til + i Berg, derfra i N. 33 Skridt til + i Berg derfra i N. 30 Skridt til nedsat Sten, derfra i Nord 32 Skridt til + i en Ask, derfra i N. 36 Skridt til + i en stor Sten, derfrai N. 18 Skridt til nedsat Sten, derfra i N. 9 Skridt til nedsat Sten, derfra i N. 13 Skridt til Statsarkir for Postadresse Tlf.: Organisasjonsnr. Hordalmd og _ Årstadveien 22 _ Fax: +4? l 96_I Sogn og Fjordane 5009 BERGEN E-pnst: SlaIsarkivu_Bcrga1 a riksarkivarendep no http w\v\\'.arluvva1.c.noa1agm

22 AVSKRIFT ; nedsat Sten, derfra i N. 44 Skridt til + i stor Sten i Stengjerdet og følger saa Stengierdet V. 41 Skridt til + i stor Sten i samme Gjerde, gaar derfra i N.0. langs Stenerdet 71 Skridt til + i stor Sten i Gjerdets nordøstlige Ende, gaar derfra i Øst 7 Skridt til + i Berg, derfra i O.S.O. 74 Skridt til + i Sten i et gammelt Marks??, derfra i N. 86 Skridt til + i Berg, derfra i N. 26 Skridt til + i Berg, gaar derfra 35 Skridt i S.O. til + i Berg, gaar derfra i S. og følger et gammelt Stengjærde 160 Skridt til + i Sten ved Bækken, hvor denne nu af Hans A. Tvedt tilkjøbte Eiendom støder an mod hans forhen tilkjøbte Eiendom i S. til + i Berg ved Bøgjerdet, og følger da nævnte Gja:rde i S.V. 33 Skridt til + i Sten, derfra i S.V. 100 skridt til + i Sten, gaar derfra i O. 16 Skridt til + i Sten i Bøgjerdet følger da samme Gjærde i V. 60 Skridt til + i Berg, hvor Skiftet begyndte. Foruden dette omslcrevne Bøstykke har Hans A. Tvedt tilkjøbt sig endnu et andet Bøstykke nemlig Norebøen kaldet, hvis Grændselinie begynder i + i Berg ved Kjøreveien og gaar derfra i N. 77 Skridt til + i Berg paa Ranehoug, derfra i N.O. følgende Stengjerdet 125 Skridt til + i stor Sten, derfra i S.O. og følger Stengjerdet 27 Skridt til + i Berg, derfra i N. 13 Skridt til + i Berg derfra i N. 24 Skridt til nedsat Sten, gaar derfra i N. 26 Skridt til nedsat Sten, derfra i N. 27 Skrit til + i Berg, derfra i V. 30 Skridttil + i Berg, derfrain. 16 Skridt til + i Berg, derfra i N. 30 Skridttil + i Berg, derfra i N Skridt til nedsat Sten, derfra i N Skridt, derfra i N Skridt tl nedsat Sten, derfra i N Skridt til nedsat Sten, derfra 40 Skrit til + i stor Steni Bøgjerdet og følger da Bøgjerdet i S. 128 Skridt til Stolsleet. Skifict følger saa Kjøreveien 263 Skridt til den + i Berg hvor Skiftet begyndte. Udengjerdes har Hans A. Tvedt tilkjøbt en Skovteig hvis Grændselinie begynder i en Sten i Porsmyr, gaar derfra i N. Langs Myrloggen 260 Skridt til + i en Foro, derfra i N. 188 Skridt til + i en Furo, derfra i N. 50 Skridt til + i Berg, derfra i N. 120 Skridt til + i Berg, derfra i N. 61 Skridt til + i Berg, derfra i N.0. langs Berghammeren til + i en stor Sten, derfra i N.V. til + i Berg 50 Skridt, derfra i N.V. 170 Skridt til en + i en Furo, derfra i V. 109 til + i Berg, gaar saa i Syd og følger Skiftesgjerdet mellem Tvedts og Vaages Udmark til + i Berg i sydligste ende paa Boremyr, gaar derfra i S.O. 87 Skridt til + i Berg paa Andersskaat, gaar derfra i S.O. 68 Skridt til + i Berg, derfra i S.O. og følger Kjøreveien 101 Skridt til + i en Furo derfra 10 Skridt til den Sten hvor Skiftet begyndtc. Endvidere tilhører Hans A. Tvedt af F jeldskoven en Skovteig kaldet Klepslien hvis Grændselinie bcgynder i + i berg i Kaavole, derfra i N. Omtrent 300 Skridt til + i Sten, derfra in.o. til + i Berg omtrent 200 Skridt til Klempsli-Kulten, derfra i N.0. omtrent 800 Skridt til + i stor Sten i en Back ved Klepslikleiven, dcrfra i N. Langs Bakken omtrent 1200 Statsamv for Postadresse Tlf.: Organisasjonsnr Hordalandog Årstadveien 22 Fax: Isl 399 Sogn og Fjordane 5009 BERGEN E-post: Su1safl:ivct.Berg:n a ril5s.rkivnr:n.dcp.no hup w\vw.aduvvi:1liet nofbcrgcn

23 AVSKRIFI " Skridt til + i Berg i Makedalselven, derfra langs Elven i S.V. omtrent 900 Skridt til + i en stor Sten i Bækken og følger denne i S.O. 900 Skridt til + i Berg og derfra 93 Skridt S.O. til + i Berg, hvor Skiftet begyndte. Ved nærværende Forretning vare sælger og Kjøber, samt samtlige tilstødende Eiere tilstede og pmviste Gnnndselinicme. Ener bedste Skjøn og Overbevisning befandtes enstemmig den frasolgte Part at udgjøre 5/13 af Gaarden, og altsaa erholder den frasolgte Part en Skyld af l Spd 1 ort 17 s medens Hovedbruget eller Lno 5Sa har tilbage en Skyld 2 Spd 0 on 18 s. Brøkskillingen følger Hovedbruget. Det bemærkes at Hans A. Tvedt for nogle Aar tilbage har tilkjøbt sig en Part af samme Gaard, hvilken Part har faaet Lno 55b og en Skyld af 0 Spd l on 18 s og kaldet Tract. Da disse 5/ 13 Parter støder ligesaa mod den før kjøbte Part, for nu formodentlig begge Parter et LN nemlig LN. 55b, og en samlet Skyld af 1 Spd 3 ort 11 s. E. Skjelnæs. G.H. Nedrevaage. A.ll. Vaage. l-laktor L. Øvsthus. Stalsarkiv for Postadrasc Tlf.: Hordaland og Årstadveien 22, Fax: Ql _ 96! I8! 399 Sogn og Fjordane 5009 BERGEN E-posu SlalsarkivdBergen u nksarkivarcn denne http: wwwmkivvcrkct nofbcryn

24 v STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 1 protokoll IIB: i 5, for hele sorenskriveriet, Sunnhordland sorenskriveris utskiftings og skyiddeingsfol. 269b Extrating den 6te Juni 1898 Uddrag af Hardangerfjordens Udskiftningsdistrikts Forhandlingsprotokoll forsaavidt angaar Udskiftning af Gaarden Tveit, ytre i Strandebarms Herred. Aar 1894 den 4de Mai blev Udskiftningsret sat i Anders Andersens Hus paa Gaarden Tveit, ytre, Gaards No 23 i Strandebarm Herred for efter Forlangende af nævnte Anders Andersen at paabegynde offentlig Udskiftning af Tveit Indmark. Retten betjentes af constitueret Udskiftningsformand O. Sunde, med de af Fogden opnævnte Udskiftningsmænd Lensmand Berge og Gaardbruger Baard Hjortnæs, begge af Strandebarm, hvilke erklærede tidligere at have aflagt Lagrettseden, og var ingen af Rettens Medlemmer vidende om at være beslægtet med nogen af vedkomende Parter. Reqvirenten, Enken Siri Iversdatter samt Erik Hansen for Faderen Hans Andersen mødte. Af Vaage mødte Anders Hansen. Lars Andersen Nedrevaage og JohannesJohannessenHaukaas, tidligere hadde vedtaget lovligt Varsel, udebleve. hvilke begge Formanden fremlagde Udskitningsforlangendet, dateret 25de Juli Nu mødteqlarsandersen Udskiftningsretten Nedrevaage og Johannnes Johannessen Haukaas, og de Mødende, med Undtagelse af Siri Iversdatter, for hvem hendes Søn Erik Baardsen nu fremødte, befor Udskiftningsfeltet, hvorunder Dagen forløb og ForretningentnL sattes og fortsattes ved det samme Personale næste Dag. Det viste sig saa, at Indmarken laa i Teigblanding, saa at Retten enstemig skjønnede at en bedre Samlen af de forskjellige

25 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 2 Brug ved Udskiftning vilde kunde ske, hvorfor den forlangte Udskiftning besluttedes fremet. Indmarkens Grændser med Nabogaardene bleve opgaaede og erklærede de Mødende Parter at ingen Grændsetvist existerede. Den udskiftendes Indmark eies og bruges af: Baard Eriksens Enke Brugs No. 1 Skyld Mark 2,93, Hans Andersen Brugs No. 2, Skyld Mark 0.43 Øre, Do BrNo 3, Skyld Mark 1,83, Anders Andersen, BN0 4. Skyld Mark 1,96. Forretningen udsattes paa ubestemt Tid. O. Sunde. A. H. Berge. B. Hjortnæs. Aar 1896 den 31te Oktober fortsattes den fra den Ste Mai 1894 udsatte Udskiftning av Gaarden Tveit, ytre i Strandebarm Herred. Forretningen bestyredes af Udskiftingsformand Landmark og medbetjentes af de opnævnte Mænd Lensmand Berge og Gaardbruger Baard Hjortnæs. Formanden fremlagde Kart over Gaardens Indmark. Opsidderne Anders Andersen, Erik Baaardsen og Hans Andersen mødte. Bonitering foretoges saavel denne som de paafølgende Søgnedage til og med den bte November 1896, da Boniteringen var fuldført og Forretningen udsattes paa ubestemt Tid. C.V. Landmark. A. H. Berge. B. Hjortnæs. Aar 1897 den l4de September fortsattes Udskiftningen paa Gaarden Tveit, ytre, i Strandebarm Herred. Retten betjentes af constitueret Udskiftningsformand O. Sunde og medbetjentes af Lensmand Berge og Gaardbruger Arne Ludvigsen Storefosse af Strandebarm, een sidste som suppleant i Baard Hjortnæs's Forfald. Opsidderne Erik Baardsen, Hans Andersen og Anders Andersen mødte. Endvidere mødte Leilending af Gaarden Haukaas Johannes Johannessen. Formande fremlagde Kartet samt Be regningslisten i Henhold til hvilken foreløbig Plan til Udskiftning wyar beregnet. Forretningen fortsattes de paafø1

26 STATSARKIVET I BERGEN AVs1(R11:'r 3 følgende Dage til og med den l7de September'1897. Efter at endel Omberegning hadde fundet Sted blev Skifteplanen endelig fastslaaet og de nye Grændselinier bestemte so følger: lste Linie, der danner Grændse mellem Litr. A. Erik Baardsens Brug paa østre og Litr. c.anders Ansersens Ditto paa vestre Side, udgaar fra Grændsen med Gaarden Haukaas, hvorved Mærke sten nedsattes ca. 41 Meter Øst for det punkt i Grændsen for Gaarden Tveit, hvor Gaardene Nedrevaage og Haukaas's eiendomme støde samen, gaar herfra i Retning N. 46 Meter til Mærkesten, 34 Meter til en Ditto paa "Møtveithaugen", 34 Meter til en Ditto, circa 2 Meter nordenfor Søveien, 52 Meter til en Ditto, 50 Meter til en Ditto, nedsat circa 7 Meter nedenf for Erik Baardsens Ladebygning, 37 Metan til X hugget i Berg i Tunet og herfra 36 Meter til Mærkesten, nedsat tæt ved og paanedre Side af "Kj rs1eveien? circa 55 Meter Øst for Sagehusetssyd stkehj rne. Fra denne Mærkesten vinkler Linien og gaar i Retning N.O.lidt Ø. 45 Meter til Mærkesten, 53 Meter til en ditto, 34 Meteæ til X hugget i Bjerg og herfra 22 Meter til Mærkesten i hvilke Linien ender, circa 128 Meter N. for det sydvestre Hjørne af Hans Andersens Fjøs og Ladebyg ning. Zden Linie,der danner Grændse mellem Litr. C. Anders Andersens Brug paa vestre og Litr. B. Hans Andersens ditto paa østre Side, udgaar fra l. Linies Endepunkt i Retning N.N.V. til N. 39 Metertil Markesten og herfra samme Retning 29 Meter til x hugget i Berg i Grændsen mod Gaarden Øvre-Vaage, i hvilken Linien ender. Bdie Linie, der danner Grændse mellem Litr. A. Erik Baardsens Brug paa det vestre og Litr. B. Hans Andersens ditto paa den østre side, udgaar fra den foran beskrevne Mærkesten, i hvilken

27 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 4 lste og Zden Linie støder samen, gaar herfra i Retning S.S.Ø. til S. 44 Meter til Mærkesten, 16 Meter til x i Berg, 59 Meter til Mærkesten, 56 Meter til en ditto, 30 Meter til en Ditto, nedsat circa 9,5 Meter nordenfor "Storebækken", 47 Meter til en ditto, 59 Meter til en ditto, nedsat circa 1,5 Meter fra Bøgjærdet ved Skiftefeltets sydside, og gaar Linien videre same Retning til Gjerdet, i hvilket den ender. Ved disse Linier er Gaarden Tveits Indmark delt saaledes, at Litr. A. Brugs No l Erik Baardsen eier den Del, der ligger mellem lste og 3die Linie, Litr. B. Hans Andersen, Brugs No 2 og 3, eier den Del, der ligger østenfor Zden og 3die Linie og Litr. C. Anders Andersen, Brugs No 4, eier den Del der ligger Nord og Vest for lste Linie. Ethvert Brugs Andel af Gaardens Indmark er saaledes udlagt i et Stykke. Tilsvarende Værdi for det stykke Land, "Velumstræ" kaldet, Gaarden Haukaas har eiet indenfor Gaarden Tveits Bøgjærde (Kartfigur No 266) og som nu er tillagt Hans Andersens Brug, er udlagt til Gaarden Haukaas paa det saakaldte "Haaletræ", idet der er fraskaaret Hans Andersens "Haaletræ" en Strimmel Jord af en Bredde af 2,8 Meter og tillagt Gaarden "Haukaas's" 'Eiendomderstedsr Grændsen afmærkedes ved 3 nedsatte Mærkestene i Overvær af Hans Andersen og Leilændingen af Gaarden Haukaas Johannes Johannessen. Mærkerneænnzaflagte paa Kartet. Indgjærdet kaldet "Hagamyren" der tidligere eiedes af Anders Andersen, er ved Udskiftningen tillagt Hans Andersens Brug. Den Strimmel Udmark, der ligger imellem Bøgjærdet og Gjerdet for "Hagamyren", er tillagt Hans Andersens Brug som Ejendom, hvilket skede, dels paa Grund af Gjerdebesparelse, dels af hensyn til at "Hagamyren" derved kom i Sammenhæng med Hans Andersens øvrige Indmarkseiendom. -Stykket er afmærket paa Nordsiden ved en Linie mellem en Mærkesten ved BøgjerdetO9 et x i Berg ved Gjerdet for "Hagamyren",mellem hvilke Mærkepunkter maaltes 12,2 Meter, og

28 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 5 paa Sydsiden ved en Linie mellem et x i Berg ved Bøgjerdetog en Mærkesten ved Gjerdet for Hagamyren, mellem hvilke Mærke punkter maaltes 8 Meter. Mærkerne ere aflagte paa Kartet, og maaltes mellem de ved Bøgjerdet fastsatte Marker 38 Meter. UdskifEnings*et+enV vil hermed ikke have frataget Naboer eller Nogen den Veiret, der maatte haves over Udmarksstykket. Jordværdi, Udmarksstykket efter Udskiftningsrettens Skjøn indeholdt, er ved nærværende Forretning paa Indmarken enhver Vedkommende tildelt, hvorhos bemærkes, at Gaarden Haukaas's Andel af samme tages Hensyn til Fastsættelsen af Grændsen mellem Hans Andersen og Gaarden Haukaas's Ejendom i "Haaletræet". Samtlige Gaarden Tveits 3 Opsiddere skal fremdeles kunne benytte Sageind retningengmaafnders Andersens nye Land, med dertil hørende Oplagsplads og Veie i Fællesskabet 50m f I-Stykket, der i dette Øiemed benyttes til Sagehustomt og Oplaqsplads, er begrændset ved følgende Mærker: Fra x hugget i og circa 2 Meter op fra Foden af Berget paa nordre Side af Elven, ret Nord for det sydvestre Hjørne af Sagehuset, udgaar Linien i Retning S.S.Ø. til x hugget i Berg, circa 18 Meter Syd for Sagehusets sydøstre Hjørne, vinkler herfra i Retning O.N.0. l5.5 Meter til Mærke sten, vinkler atter og gaar i Retning N.N.V. 28,3 Meter til x hugget i Berg; circa 4 Meter nordøst for Sagehusets nordøstre Hjørne, og gaar Linien videre samme Retning til Elven, i hvilken den ender. Samtlige foran i Forretningen anførte Afstande ere optagne fra Kartet, og ere de beskrevne Mærkestene forsynede med saakaldte Vidnestene. Ved den stedfundne Lodning nødvendiggjøres Flytning af følgende Huse, og taxeredes de hermed forbundne Omkostninger saaledes: Erik Baardsens: 1. Ladebygning med Fjøs kr. 3l

29 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 5 Udflytningsomkostningerne tilsamen Kr. 665,00 Ifølge Udskiftningslovens 60 kunne Lodeierne i Udskiftnings omkostninger tilpligtes at udrede: Udflytningsomkostninger overstiger altsaa det pligtige Maximum med 315,00. Da ingen af Opsidderne vare villige til at yde mere til Udflytningen end de éfter Loven pligtede, blev det besluttet at indgaa mod Ansøgning om at det over Maximum skridende Beløbs Erholdelse af de af Storthinget i saadanne Øiemed bevilgede Midler,. Da det antoges, at der vilde gaa noen Tid hen forinden der kunde ventes Svar paa Ansøgning om Udflytningshjælp, og da Udskiftningens Reqvirent ansaa det nødvendigt, at Forretningen blev ført til sin Ende allerede dette Aar paatog denne sig at garantere for Maximumsoverskridelsen, i Haab om at Beløbet vilde blive ham refunderet af Statsmidler, hvorefter han begjærede Forretningen fortsat og sluttet. Da Udflytningsbeløbet saaledes var fulddækket, skred Udskiftningens Behandling videre. -- De til Udflytning bestemte Huse skulle under Udkastelses tveng være flyttede inden 3 Aar fra Skiftets Ikrafttræden. Ved at liqvidere Udflytningsomkostningerne, vil Anders Andersen have at tilsvare Følgende Veie bestemtes at skulle være til Opsiddernes fælles afbenyttelse: Vei No l Sjøveien, skjærer ind paa Skiftefeltet i Grændsen mod Gaarden Nedre- Vaage, gaar saa i østlig Hovedretning til og langs med østre Side af storeageren, derfra i nord lig retning hen til Tunet ved den vestre Ende af Anders Andersens Ladebygning. Veien benyttes sonkjørevei og bliver liggende paa det samme Sted hvor den hidtil har været benyttet. Vei No 2. Kjørsleveien eller også kaldet Tømmerveien, udgaar fra Vei No 1

30 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 7 ved Tunet, i nordøstlig Hovedretning, paa samme Sted som den hidtil har været benyttet over "Stølane" hen til Udmarken gjennom "stølsledet". Kjørevei No 3 udgaar fra Vei No 2 ved det saakaldte "Steinastykket" i østlig Hovedretning over Stølane gjennom "Furuledet" til Udmarken. Kjørevei. Vei No 4 udgaar fra "Furuledet" svingende ned gjennem Brækken til Hans Andersens Tun saaledes som den i Marken er udstukken ved nedramede Pæle. Denne Vei besluttedes at skulle oparbeides til en god Kjørevei for Hjulredskaber og bekostes af Gaardens samtlige Odsiddere i Fælledsskab med 1/3 Part hver. Vedligeholdelsen paahviler derefter Hans Andersen med en Halvdel, og hver af de 2 andre Opsiddere med en Fjerdepart. Hans Andersen valgtes til at lede Arbeidet, og har han for Fællesskabets Regning at skaffe nødvendige Redskaber, Ammunition og lignende og besteme Tiden for Arbeidets Udførelse. Skulde nogen af de Arbeidspligtige i Veianlægget ikke fremmøde til Arbeidet til de af Hans Andersen bestemte Tider, kandenne paa den Forsømmelliges Bekostning leie andre Arbeidere og erholde sig godtgjort herfor efter uvillige Mænds skjøn. De i saa Tilfælde paakommende Beløb, udredes under Exekutionstvang. Denne Vei bliver ikke at benytte som Tømmervei. - Vei No 5 udgaar fra foranbeskrevne Vei No 4 Endepunkt i Hans Andersens Tun, i vestlig Hovedretning forbi Hans Ander eens Ladebygning, og videre, først i sydlig og derpaa i vestlig Rfitning, beliggende paa samme Sted, hvor den tidligere har været benyttet, henover til og gjennem Erik Baardsens og Anders Andersens Tun til den dersteds støder til Vei No l (Søveien). Kjørevei. Erik Baardsen forbeholdtes som Kjørevei den gamle Biarm fra Søveien, tæt nedenfor hans nuværende Ladebygning hen til eget Land ved Tunet. Gangstien, der udgaar fra Søveien ved "Storeagerens" østside sydøstover hen til Grændsen mod Gaarden Haukaas, forbeholdes Opsidderne som hidtil. Den gamle Vei fra

31 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 3 Tunet nordvestover til Kværnebroen, forbeholdes Enhver som hidtil, Hans Andersen og Anders Andersen tilpligtedes at være Erik Baardsen behjælpelig med hver 6 - sex Dagsværk til Oparbeidel se eller Udbedring av Vei hen til det Erik Baardsen tillagte nye Land ved Stølebrækken. Skulde Hans eller Anders ikke fremmøde efter Erik Baardsens Tilsigelse, kan denne leie andre Arbeidere paa den Forsømmeliges Bekostninq. Dagslønnen ansættes til Kr. 2 - to - Kroner og kan Beløbet inddrives under Exekutionstvang. Kværnebrugsrettigheder med Veie til samme forbeholdes enhver Vedkomende som hidtil. An9ående' Gjerdeforhold bestemtes følgende: Litr. A. ErikBæniSäP holder udvendigt Gjerde i Grændse mellem egen Indmark og Gaarden Haukaas og den fælles Udark i Grænd sen mellem Hans Andersens Indmark og den fælles Udmark regnet fra Indmarkens nordre Spids sydover til det Punkt i Grændsen, hvilket ligger 47 Meter Syd for Stølsledet. I de indvendige Linier holderrhan Gjærde : i lste Linie fra dens Udgangspunkt opover til det Punkt i Linien, hvilket ligger 61 Meter nedenfor Vinkelstenen ved'kjørsleveien (Horisontalt Maal) samt 55 Meter af Bdie Linie, regnet fra dens Endepunkt ved Bøgjerdet nordover. Litra C Anders Andersen holder udvendigt Gjærde: i Grændsen mellem egen Indark og Nabogaardene, den Del disse ikke pligter at holde Gjerde, i Grændsen mellem Hans Andersens Indmark og den fælles Udmark paa Strækningen fra det nordøstre Hjørne af Gaarden Haukaas's "Haaletræ" nordøstover til det Punkt i Grændsen, der ligger 44 Meter Nordøst fra "Vetleledet". I de indvendige Linier holder han Gjærde: I hele Zden Linie samt i Resten af lste Linie. Litr. B. Hans Andersen holder udvendigt Gjerde: i Grændsen mellem egen Indark og Gaarden Øvre Vaage, den Del denne Gaard ikke pligter at holde Gjærde, i Grændsen mellem egen Indmark

32 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT og den fælles Udmark, forsaavidt den Del angaar, der ligger imellem Erik Baardsens og Anders I de indvendige Linier holder han Gjerde: Linie. Haukaas Gaarden holder else hermed i Grændsen sens Indmark, "Haaletræ" hvilket mellem være opført ger det. Den Strandskog rundt Hjørne eget "Haaletræ', alt- og Hans Ander- af Gaarden Haukaas's til det Punkt Gjerdet inden l - et - i Resten af 3die den fælles Udmark og vestover 3die Linie ender. Gjerdestrækninger. over nævnte Træ, samt i Forbind: fra det sydvestre nordover Andersens Gjerde saa ogsaa den nye Grændselinie 9 i Grændsen, i de indvendige i Linier Aar efterat1uxnn1vedkommende skal forlan- der som Følge af Udskiftningen er kom- met til at staa paa Anden Hands Grund, kan af Strandskogens er nedfældes og bortføres efter hvilken Tidsfrists inden l Aar fra Skiftets Udløb den tilbageværende Grunden. De Fruqgtiærh eller Bærbuske, er komet til at staa paa Andenmands erne flytte inden 2 Aar fra Skiftets sen skal Baardsen fremdeles,nsom før, forbeholdes fremdeles I et Tidsrum træden skal Enhver Grund, kan Ejerne Ikrafttræden. Mænds skjøn voldes paa Andenmands modtaget Ret Grundeieren, Ejendom. men kunne Vand fra Land. Ikraft have Ret til at bortføre at man erstatter der herunder Anders Andersen 40, Sten efter maatte I Opdyrkningsvederlag end leveret Ager betaler Erik hafte Vadskeplads af 2 Aar fra Skiftets Skade, de Anders Ander- at hente den tidligere dog saaledes, den mulige til af Træ- Flyttes paa Erik Baardsens af Opsidderne fra sine forrige Teige, uvillige have og "Storekilden" ved Kværnebroen. Kr. Skog følger af den forige Ejer endnu i 2 Aar derefter. "Kjælderkilden" sen Ikrafttræden, der ved Udskiftningen ikke, tilhøre de efter denne Tids Forløb høstes Ej- for- for mere til Erik Baard

33 STATSARKXVET I BERGEN Avs1(Rn:-r 10 Hans Andersen skal have Lov til at opkaste nødvendige Afløbs grøfter fra sin Ejendom indpaa Erik Baardsens Land. Det skal staa Anders Andersen frit for at oprense "Stoeebækken", paa det sted, hvor Søveien fører over Bækken eller saa langt opover det maatte være nødvendigt, for atdenneikke ved Flom skal gjøre Skade paa Markerne nedenfor. De Veie eller Podstier, der tidligere har været benyttede, men som foran i Fonretningen ikke er beskrevne, sløifes. - Udskiftningen træder i Kraft 3 Maaneder fra idag. Derefter beregnedes Omfostninger saaledes: Incaminationsmødet Kr. 169,60, hvilke Omkostninger efter Udskiftningsrettens skjøn bestemtes at skulle udredes af Gaardens 3 Opsiddere med l/3 hver, nemlig: Erik Baardsen Kr , Hans Andersen 56.53, Anders Andersen Kr at udrede under Executionstvang til Formanden inden 15 Dage fra idag. Thinglæst Udskrift af Forretningen bliver at opbevare af An ders Andersen til fælles Afbenyttelse for samtlige Vedkomende. Da ingen havde noget Videre at tilføre blev Forretningen derpaa kundgjort afsluttet i Anders Andersens Hus for Opsidderne Erik Baardsen, Hans Andersen og Anders Andersen. Opsidderen for Gaarden Haukaas Johannes Johannes var tilstede i Mødet idag og paahørte oplæst de Bestemmelser, der vedrører Gaarden Haukaas, og erklærede han Intet at have at bemærke ved den Ordning der var truffen hans Brug vedkommende. Formanden skulle bemærke, at han havde skriftlig varslet Stamhusbesidder Rosenkrone til at møde ved Forretningens indeværen de Session, men han havde ikke afgivet Møde. Imidlertid kan noteres, at Forvalter Langballe, der var tilstæde paa Gaarden

34 Ir 1 STATSARKIVET 1 BERGEN AVSKRIFT11 i Vaage paa Varaldsøen, idag til Udskiftningsrettens Medlem, Berge, havde erklæret, at han intet havde at bemærke ved det mellem Haukaas og Tveit stedfundne Mageskifte._ Det protokollerede oplæstes og havdes ved Forhandlingerne eller Protokollationen Intet at erindre. Mødet hævet. Tveit den l7de September O. Sunde. A.H. Berge. Arne L. Fosse. Uddragets Rigtighed bekræfter. C. W. Landmark. - cfr.

35 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 1 Sunnhordland sorenskriveris utskiftings- og skylddelings protokoll IIB. i. 6, , fol. l0a Extrathing lode Januar _......_.... -u-. - _. l. Overudskiftning paa Gaarden Tvedt yttre i Strandebarms Thinglag. Aar 1898 den lste Juni blev Udskiftningsret sat paa Gaarden Tvedt -yttre i Strandebarms Herred, for efter Forlangende af Gaardens Eiere at afholde en Overudskiftningsforretning for Gaardens Indmark. Forretningen holdt ved Udskiftningsfor mand Mohr og de af Fogden opnævnte Udskiftninqsmænd Ole Torgersen Mølstre, Jakob Haukaas, Torger Tungesvik og den som 2den Suppleant' opnævnte Lambrigt Skaalnæs Hvorda: Fremlagdes: l. Reqvisition af 25de Oktober 1897 fra Hans A. Tvedt og Erik B. Tvedt, 2. Do af l6de November 1897 fra A.A. Tvedt, forsynet med Formandens Berammelse til idag, Lodeiernes Paategning for Vedtagelse af Varsel og Fogdens Mandsopnævnel se, 3. Skrivelse fra Tilstede var Erik Baardsen, Anders Andersen og Brugeren af Gaarden Haukaas, Johannes Johannessen Aar 1898 den 27de Oktober Man foretog idag ved Hjælp af Lodeierne Afmærkning af de forandrede Skiftelinier: Ytre-Tvedts Indmark er nu ved Overudskiftningen blevet delt saaledes, at Hans Andersen, som ved Underudskift ningen er bleven tillagt den østligste Del, fra Bøgjerdet vestover til et Skjel, som først gaar nordlig fra /\ hugget i Berg ved Gjerdet mod Udmarken, gjennem en Mærkesten 47 M. henfor paa Engen, en Mærkesten 34,5 M. længere hen og en Mærkesten 40,6 M. op fra hin, videre 22,8 M. til den ved Underudskiftningen for same Skjel nedfor Steneveien nedsatte Mærkesten, fra hvilken

36 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 2 saa Resten af Underudskiftningens 3die Linie, og dens Zden Linie, som før skal danne Grændsen for Hans Andersens Lod videre opad til B gjerdet. De er beskrevet afmærket saaledes, at Linien fortsætter fra Mærkestenen under Veien 56 M. til'en Mærkesten, fra denne 59 M. til x i Berg, herfra l6 M. til en Mærkesten, fra dette 44 M. til en Mærkesten, fra denne 39 M. til en Mærkesten, og videre 29 M, til x i Berg i Grændsen mot Gaarden Øvre Vaage. Erik Baardsens Brug er udlagt fra foranstaaende Skjel vestover til et andet Skjel, som fra Skjellet mod Haukaas gaar først i rct Linie og nordlig gjennem en Mærkesten nedsat 3,4 M.0pf0r Skjellet -«\ i et fladt Berg 22,2 M. henfor - en Mærkesten 33 M. længere frem og ved den nordre Side af bækken - en Markesten 22,5 M. opfor paa Haugen, N I Berg4o,5yLlangere op og paa den anden Haug, en Mærkesten 42 M. videre frem og ved den øvre Side af Ageren, en Mærkesten 35,6 M. længere op og vedchni nedre Side af Sjøveien, og en Mærkesten 3l,M. længere op, videre til en Mærkesten nedsat i Gaardsrumet 2 M. lige op for Eriks Staburs nordre Hjørne. Herfra bøier saa Skjellet nordøstlig og fortsætter i ret Linie gjennem /\ i Berg 67 M. opfor, en Mærkesten 40,6 M. længere op i Bakken, og /\ i Berg 31.6 M. opfor hin, og videre 20 M. til en Mærkesten ved Skjellet mod Hans Andersens Lod. Resten af Indmarken fra foranstaaende Skjel, og oppe fra Skjellet for Hans Andersens Lod, vestover og nordover til Skjellene mod Vaage er derefter udlagt for Anders Andersen. Indgjærdet "Hagamyren" er som ved Underudskiftningen tillagt Hans Andersens Lod tilligemed den Udmarksstrimel, der ligger mellem Indgjærdet og Indmarken, efter den ved Underudskiftningen bestemte Afmærkning, og med samme tagne Forbehold for Veiret. Det ved Underudskiftningen bestemte Skjel mod Haukaas bliver ufor andret at bibeholde-. fter Omlægningen af Skiftelinien mellem

37 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 3 Anders Andersen og Erik Baardsen bliver nu følgende Bygninger tilhørende Erik Baardsen at flytte og taxeredes Omkostningerne ved Flytningen saaledes: 1. Ladebygningen med Fj s tilsammen kr. 670,-- Overudskiftningsretten finder med Underskjønnet ikke at kunne paalegge Hans Andersen Udredelsen af nogen Del af disse Omkostninger, Efter Udskiftningslovens 60 kan Erik Baardsen, hvis Brugs Skyld er Mark 2.93 kunne paalægges Kr , og Anders Andersen med Skyld Mark 1.96 kr = Kr , hvorved fremkommer en overskridelse over Maximum af Kr Da Erik Baardsen under sessionen den 7de Juni paatog sig Udredelsen av det overstigende Maximumsbeløb, i Haab om at faa sig det godtgjort av Statsmidler, bliver Udflytningsomkostningerne atferdele saaledes: Anders Andersen Kr. l50.00, Erik Baardsen Kr = Suma Kr Det anmærkes, at Taxterne for Ladebygningen med Fjøs, og Stalden er Underudskiftningens, hvorover der ikke har været anket (Oktober 28de). Overudskiftningsretten bestemte, at de til Flytning bestemte Bygninger skal under lovlig Tvang være bortflyttede inden den l4de April Udflytningsomkostningerne udredes saaledes: Anders Andersen betaler Beløberne erlægges under Exekutionstvang inden hvert Aars Udgang. Aaret regnes fra SkiftetsTiltrædels= og Del af et Aar regnes for fuldt Aar. Som ved Underudskiftningen bestemt skal Gaarden Tvedt ytres 3 Opsiddere kunne benytte Sagindretningen paa Anders Andersens Lod, med det tilhørende Oplagsplads og Veie i Eællesskab som før, inden de ved Underudskiftningen bestemte Grændseskjel. Samtlige

38 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 4 de ved Underudskiftningen bestemte Veie bliver at bibeholde. Angaaende Vei No 2 - Tømmerveien- er dog nu mellem Lodeierne truffet saadan overenskomst, at Anders Andersen skal kunne flytte Veien østover, naar Eriks Lade er bortflyttet, saaledes at der kan kjøres nedad forbi Anders's Ladebygnings østre Ende. Ved den Rettelse af Veien,som vil tiltrænges, har Hans Andersen vedtaget at bistaa Anders med 3 Dagers Arbeide og Erik Baardsen med 4 Dage. Anders Andersen erklærede derefter, at efterat hans Skifte oppe nu var blevet forandret, finder han det tjenligst, at han selv anlægger sig en Vei for Kjørsel til Udmarken Furruledet og saaledes frafalder han enhver Ret til den som No 4 bestemte Vei, mod Fritagelse for Arbeide og Vedligeholdelse af den. Hans Andersen og Erik Baardsen erklærede sigderfor saaledes forende, at omhandlede Vei No 4 nu bliver at oparbeide af dem tilsammen, hver"med en Halvdel, medens den senere bliver at vedligeholde for l/3 Del af Erik og for 2/3 Dele af Hans Andersen. Den Arbeidshjælp - 6 Dagsverk hver - som Hans og Anders skulde yde Erik til Oparbeidelse eller Udbedring af Vei til det nye Land ved Stølsbrækken, bortfalder nu. Kværnebrugsrettigheder med Veie til samme, forbeholdes enhver Vedkommende som hidtil. over Underudskiftningens Gjerdebestemelser har der ikke været anket, og ved de nu foretagne Forandringer af Skjellinierne er Forholdet blot blevet lidet forandret. Lodeierne er med Retten enig i at man udjevner de smaa Differancer paa de indvendige Gjerder, efter det tidligere bestemte Forhold. Overutskiftningsretten bestemte, at Lodeierne, som ved Underudskiftningen bestemt, skal gjerde hver for egenlndmark mod Udmarken, og tilgrænsende Nabogaard, hvorhos Anders og Erik ogsaa skal gjerde mellem Hans Andersens Indmark og den fælles Udmark, hver som ved Underudskiftningen bestemt. Videre bestemtes at

39 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 5 Erik Baardsen nu af de indvendige Gjærder - Haagjærdene - skal opføre Gjærde i 80 Meters Længde i Skjellet mellem hans Lod og Hans Andersens, fra Skjellets nedre Ende opad, hvorefter Hans Andersen skal gjærde i samme Skjel videre opad indtil den ved Underudskiftningen nedsatte Mærkesten, fra hvilken den Zden og 3die Linie udgaar. Anders Andersen har derefter at gjerde Resten af samme Skjel fra forannævnte Mærkesten - Underudskiftningens 2den Linie, videre opad til Gjerdet. I Skjellet mellem Erik og Anders skal Erik gjærde opad fra Skjellet mod Haukaas indtil et Punkt 48 m. nedfor Bøiningen i Skjellet opp i Thunet, hvorefter Anders Andersen igjen skal gjerde i Resten af denne Skjellinie nord- og østover. Med den Gaarden Haukaas ved Underudskiftningan paalagte Gjerdeplikt er der ikke foretaget nogen Forandring ved denne Forretning. Gjerdet i de indvendige Linier skal være opført inden l Aar efter at nogen Vedkommende forlanger det - dette Underudskiftningens upaaankede Bestemelse. Med Standskoven og Frugttræerne bliver at forholde som ved Underudskiftningen bestemt, blot at Fristerne nu bliver at regne fra denne Forretnings slutning. Som ved Underudskiftningen bestemt, skal Anders Andersen fremdeles som før have Ret til at hente Vand fra "Kjælderkilden" og "Storekilden" paa Erik Baardsens Lod, og Erik Baardsen forbeholdes fremdeles den tidligere havte Vaskeplads ved Kværnebroen. Underudskiftningens bestemmelser om Retten til at bortføre Sten fra sine forrige Teiger bliver at bibeholde, idet blot Fristen nu sættes fra denne Forretnings Slutning., dog har Erik nu vedtaget, at Anders skal kunne tage Sten eller Heller fra Stenbruddet indtil den l4de April l902 - selvfølgelig med. amme Forpligtelse til Erstatning for Jordskader som bestemt. Erik Baardsen og Anders Andersen har begge anket over det bestemte Dyrkningsvederlag, idet Erik finder det utilstrækkeligt og Anders finder det for høit ansat.

40 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 6 Retten har paaseet dette, og finder Eriks Anke beføiet. Overudskiftningsretten derfor bestemte, at Anders Andersen uagtet at Erik nu har faaet noget mere Ager end efter Underut skiftningen - dog skal betale til Erik Baardsen i Opdyrkningsvederlag 40 Kr, hvilke fireti Kroner under Executionstvang erlægges af Anders Andersen inden den l4de Mai Underut skiftningens Bestemmelser om at Hans Andersen skal have Ret til at opkaste nødvendige Afløbsgrøfter fra sin Ejendom ind paa Eriks Land, - og at det skal staa Anders Andersen frit for at oprense Storebækken stadfæstedes paa Foranledning bestemtes, at hvor Lodeier ikke kan skaffe sig tilstrækkeligt Af» løb paa egen Lod, for Afgrøftning af sin Jord, skal han være berettiget til at udstikke sig Grøft i tilstrækkelig Dybde og Brede paa den tilstødende Lod, Maa Grøften optages i nogen større Længde, skal han betimelig underrette Naboen derom, for at denne i Tilfælde selv kam optage den samtlige Lodeiere forlangte tilført, at de vil tage de nye Skifter ibrun den lste November dette Aar. Udskrift af Forretningen bliver at tilstille Erik Baardsen. Forretningen erklæredes hermed for sluttet og bekjendtgjordes for Lodeierne i Hans Andersens Bolig. Overudskiftningsforret ningens Omkostninger beregnet saaledes: Til Formanden for Betilsammen Kr. 324,80. Hvilke Omkostninger efter Rettens skjøn bliver at fordele paa Gaardeierne med en Trediedel paa hver saaledes: Erik Baardsen Kr. 108,27, Anders Andersen 108,27, Hans Andersen Kr. 108,26 - Suma Kr. 324,80. Lodeierne har betalt hver sin Del af foranstaaende Omkostninger.

41 STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIFT 7 Oplæst for Udskiftninqsmændene og Lodeierneisom Intet havde at erindre ved Forhandlingerne og Protokollationen. - Georg Chr. Mohr. O. Torgersen. J. Haukaas. Torger Tungesvik. Tollak Hjelmervik. At Forretningen saaledes er udført, og Afskirften overensstemmende med det i Protokollen Anførte, bevidnes Georg Chr. Mohr. cfr.

42 ARKIVVERKET STATSARKIVET I BERGEN AVSKRIPT Side l av 16 Sorenskrivaren i Sunnhordland, Utskiftnings- og skyldsetningsprotokoll li.b.i.8, , fol. 228b-235a Maanedsting 8. mars 1911 Utskrift av Hardangefjordens utskiftningsdistrikts forhandlingsprotokol forsaavidt efterstaaende betræffer vedkommende utskiftning av gaardene Haukaas og Tveits utmark i Varaldsø herred Aar 1907 den 8de April blev utskiftningsret sat paa gaarden Haukaas, gårdsnr. 22 i Varaldsø herred, for efter rekvisition af Johannes J. Haukås at foretage offentlig utskiftning over Haukaas utmark. Forretningen bestyredes av utskiftningsformand Landmark med de opnævnte utskiftningsmænd bankkasserer Johannes Ugletveit og gaardbruger Torbjørn Torbjømsen Ljonæs d.æ., der begge tilfom have aflagt lagrettesed. Retten sattes i rekvirentens hus. Rekvirenten mødte. Desuten mødte: Fra Gaarden Tveit: Anders Andersen, Erik Bårdsen ved Ole Johannessen samt Hans Andersen. Fra gaarden Vaage: Anders Hansen. Fra gaarden Dybsland Haktor Pedersen. Forrnanden frernlagde rekvisition af 7de mai 1906, undertegnet Johannes J. Haukaas og paategnet stamhusbesidder Weis Hoff Rosenkrones tilladelse til at foretage den her forlangte utskiftning, amtets oversendelse av rekvisitionen til formanden, beramrnelse, varselsvedtagelse og opnævnelse. Rekvisitionen med paategnin g oplæstes og indtages her saalydende : Til Amtmanden i S. Bergenhus Amt. Jeg tillader mig herved at rekvirere atholdt offentlig udskiftning over gaarden Haukaas udmark i Varaldsø herred, som nu har fælles havnegangsrettighed med gaarden Tveit sammesteds. Hvad som angaar indmarken, saa ligger den fuldstændig fraskilt fra nogen som helst sameie og teigeblanding, saa det ikke stiller seg hindrende iveien for beiterettens utdeling i utmarken. Jeg søger derfor amtet om at lade distriktets funktionærer overtage forretningen snarest mulig. Varaldsø 7. mai ferbødigst Johannes J. Haukaas. Gaarden store Haukaas, gaards nr. 22 i Strandebarms og Varaldsø herred tilhører Starnhuset Rosendal. Fra Stamhusets side skal der intet være til hinder for at foran rekvirerede udskiftning foretages, naar Johannes J. Haukaas selv afholder de med samme forbundne saavel foreløbige som endelige udgifter. Rosendal 31/ Weis-Hoff-Rosekmne Statsarkiv for Postadresse "Tlf.: Organisasjonsnr. Hordaland og Årstadveien 22 Fax: Ol 961 m 399 Sogn og Fjordane BERGEN E-post: s(msark1'velbergen@arkivved:c(.no hitp Jlwww.arkivvuketna/bcrgm

43 AVSKRIFI Side 2 av 16 Beramrnelse. Foran rekvirerede forretning vil blive foretaget paa aastedet, i Johannes J. Haukaa.s s bopæl, mandagen den 8de april førstkommende, Kl. 10 formidddag, til hvilken tid og sted alle vedkommende vil have at møde. Hardangerfiordens udskiftningskontor 26 februar C.W. Landmark. Lovli gt varsel til forretningen vedtages af os undertegnede. For Erik B. Tvet Ole J.Tvedt, A. Tveit, Hans A. Tveit, Mikkel A. Gjærde, Torbjør G. Øvsthus, Haktor L. Øvsthus, Baard A. Øvsthus, Engel S. Øvsthus, N. Dybsland, A.Vaage, S. Vaage, Elisabeth Vaage, H.S. Dybsland, H.P.Dybsland. Nu mødte Elisabet Nilsdatter Vaage og Mikkel A. Gjærde. Sidstnævnte fremlagde fuldmagt fra Haktor L. Øvsthus, Torbjøm G. Øvsthus, Baard A. Øvsthus og Engel S. Øvsthus De møtende utskiftningsmænd erklæredes ubeslegtede og ubesvogrede med denne forretnings parter og paa tilspørgsel hadde ingen af de møtende noget at hernærke mod deres funktion ved denne forretning. Rekvirenten bemærkede, at han med sin rekvisition hadde ment at forlange utskiftning kun af den beitestrækning, der ligger i fællesskab mellem gaardene Haukaas og Tveit og kun over beitet, men ikke skogen i denne strækning. Anders Andersen Tveit derimod trodde, at naar utskiftning skulde foregaa, maatte saavel mark som skog medtages. Utskiftningsretten derefter i forening med de mødende, undtagen Svale Våge, Anders Hansen Vaage, Elisabet Nilsdatter Vaage, Mikkel A. Gjærde og Haktor P. Dybsland, begav sig udi den til utskiftning forlangte utmark, hvor de forskjellige strækninger under befaring blev påviste. Det viste sig herunder at utmarken for beitets vedkommende liggeri fællesskab mellem gaardene Haukaas og Tveit. Dog har ogsaa hver af disse tvende gaarde en særeiestrækning af saavel beite som skog. Skogen i udmarken er særeie. En af opsiddeme, Erik Baardsen Tveit, eier 2 teiger, de øvrige opsiddere har hver en teig skog. Angaaende grænserne, mod naboeiendommene oplystes det, at der ingen tvist eksisterede. Ligesaa mellem Lodeiemes teiger indbyrdes. Nu mødte forvalter Langballe, der erklærede, at han fortiden intet specielt havde at bemærke. - - Udskiftningsretten besluttede at frerrune den forlangte utskiftning og et kart bliver at optage over Haukaas og Tveits havnegange. Lodeieme gjordes bekjendt med, at de har at forskaffe kartlæggeren under opmaalingen den fomødne haandlangerhjelp. Lodeieme erklærede sig tilfreds med at varsling til senere møder under denne forretning foregaar paa den maate, at forrnanden derom nogle dage før tæktetiden tilskriver rekvirenten, og denne da straks varsler de øvrige lodeiere, hvortil han erklærede sig villig. De 3de opsiddere paa gaarden Tveit bade protokollen tilført, at de ikke ønskede nærværende utskiftning fremmet. Da intet videre for Stalsafltiv for Postadrsse Tlf.: Organisasjonsnr. Hordaland og Årstadveienzz Fax: I8! 399 Sogn og I-jotdnne SGB BERGEN E posl: sinisa'kivclbergn@mkivvci kd.no httpjlwwwarkivverketnolbergen

44 AVSKRIFT Side 3 av 16 nærværende var at foretage blev utskiftningen utsat paa ubestemt tid. Utskiftningsmændene havde mod det forhandlede og protokollene intet at bemzerke. C.W. Landmark. J. Ugletveit. Th. Ljones. Aar 1909 den 23 august blev utskiftningsret sat i Johannes Haukaas hus paa gaarden Haukaas i Varaldsø herred for at fortsætte den fra 8 april 1907 paa ubestemt tid udsatte udskiftning av utmarken til gaardene Haukaas og Tveit. Retten adminisstreredes av utskiftningsformann O. Sunde og betjentes forøvrig av den opnævnte varamand gaardbruker Lars Johnsen Berge av Jondal og gaardbruker Nils Olsen Gjuvsland av Varaldsø herred, sidstnævnte opnævnt av formanden i henhold til utskiftningslovens 13, da begge de opnævnte utskiftningsmænd, nemlig bankkasserer Ugletveit og Torbjøm Ljones, saavel som den opnævnte varamand Anders Pedersen Eikeland hadde meldt forfald. Johannes J. Haukaas møtte personlig og begjærte forretningen videre fremmet. Desuden møtte Paul Hansen, der ifølge forevist fæstedokument av ll/5 l905 har fæstet bmo 3 Haukaasncsct.- Videre møtte Anders Tveit og Erik Hansen Tveit. Paul Hansen fremsatte begjær om, at utskiftningen ogsaa maattte omfatte, hvad hans bruk tilkommer i Haukaas utmark, hvorved altsaa Vetlehagen ogsaa maatte medtas i skiftet. Johannes J. Haukaas vilde foreløbig iallefald ikke gå med paa at et saadant skifte, som av Paul Hansen forlangt, fandt sted. Nu mødte O. Lygren for bmo. l i gaarden Tveit uten skriftlig fuldmagt, men paatok sig ansvaret for at handle paa bmkets vegne i denne SBSSl0l Forrnanden frernla kart over Haukaas s og Tveits utmark optat 1907 av utskiftningsassistent O. Torsheim. Kartet omfatter imidlertid ikke den saakaldte Vetlehagen under Haukaas. Formanden gjorde opmærksom paa, at der nu vilde gaaes ivei med bonitering, og henstillede han til opsitteme eller de møtende at være tilstede under arbeidet i marken for at fremkomme med de bemærkninger og oplysninger, hvortil de maatte finde sig beføiede. Angaaende det av Paul Hansen fremsatte begjær om at faa sit bruks eller plads rettigheter i utmarken utskiftet for sig kunde retten ikke fortiden uttale noget bestemt. Jorddnottens standpunkt til dette spørsmaal burde tilveiebringes. Utskiftningsretten sammen med parteme gik derpaa i marken og begyndte boniteringen. Boniteringsarbeidet fortsattes uavbrudt de paafølgende dage. Idag den 25. august 1909 kl. 6 efterrniddag fremmødte efter anmodning fra Paul Hansen forvalter Langballe, som representant for Rosendals stamhus for at træffe en ordning ianledning det av nævnte Paul Hansen under møtet den 23. sidstleden fremsatte begjær om at faa bmkets andel av utmarken utskilt fra hovedbruket. Efter endel forhandlinger angaaende dette spørmaal mellem Langballe, Johannes Haukaas, sidstnævntes søn og Paul Hansen i overvær av Statsarkiv for Postadresse Tlf.: oo Hurdalandog Arstadveicnzz Fax:-M ! Sogn og Fjordane 5009 BERGEN E-post: stais:rlcivclbcrgeu@arkjvvcrkct.no hnp-j/

45 AVSKRIFT Side 4 av 16 utskiftningsretten, forlangte Langballe sluttelig, at Paul Hansens bruk tildeles utmark i forhold til brukets skatteskyld, idet leilændingen Johannes Haukaas gik med herpaa, hvorhos utskiftningsretten altsaa har at foreta skifte av utmarken mellem Johannes Haukaas og Paul Hansen paa samme maate som mellem andre opsittere efter det givne forholdstal mellem bnikene. Det kan bemærkes, at forvalter Langballe uttalte, at han antok det maatte være hensigtsmæssig og bedst tjenlig for begge parter, at hver avdem fik utlagt en del av Vetlehagen og at Paul Hansen ogsaa fik en teig i hovedutmarken. Utskiftningsformanden bemærkede til Langballes uttalelser angaaende delingsplanen, at utskiftningsretten paa forretningens nuværende stadium ikke kunde ha nogen bestemt mening om planen, men forbeholdt sig at handle i saa henseende saaledes som den maatte finde hensigtsmæssig og tjenligt for brukene. Tilfølge det saaledes passerede bestemte retten, at ogsaa Vetlehagen tas med i utskiftningen og blir geometrisk kart over samme at opta. Da feltet Vetlehagen er lidet af utstrækning og trænger liden figurinddeling, fandt formanden at bonitering ogsaa af dette felt kunne foregaa nu, altsaa førend kart er optat, idet der under boniteringen vil bli benyttet et haandrids. Da den 26. august var forløpen var boniteringen utført og tilendebragt av saavel hovedutmarken som Vetlehagen. Johannes Haukaas bad tilført, at Paul Hansen maatte faa andel efter sit bruks skyld i hovedutmarken og likesaa kun efter sin skyld i Vetlehagen, idet han tilføiede, at det var paa betingelse herav han hadde gaat med paa, at Haukaasnesset blev utskilt fra hovedbruket. Videre bad Johannes Haukaas tilført, at Langballe hadde sagt, at furuskogen skulde tillægges hovedbruket. Utskiftningsretten kunde ikke erindre at Langballe hadde sagt dette. O. Lygren bad formanden sørge for at bringe paa det rene, hvor stor andel Hans Andersens bruk tilkommer i den fælles beitemark- Det bemærkes, at der forbeholdes utskiftningsretten adgang til kontinuationsbonitering. Da intet videre var at foreta, førend kartet var utregnet, blev forretningen derpaa utsat paa ubestemt tid. Det i denne session protokollerede blev oplæst for følgende som var tilstede i møtet idag 26. august nemlig : Johannes Haukaas, Anders Tveit, Paul Hansen, O. Lygren og for Hans Andersen, Henrik Schaatun. Møtet hævet. Ved forhandlingeme eller protokollationen haddes intet at erindres. S.Sunde, L. Berge, Nils Dybsland. Aar 1910 den 10 august fortsattes utskiftningen av Haukaas - Tveits utmark. Retten, der saltes i Johannes Haukaas's hus, betjentes ved utskiftningsforrnand O. Sunde, L.Berge og Anders Pedersen Eikeland. Sidstnævnte hadde avlagt den foreskrevne ed og var ubeslegtet og ubesvogret med de interesserte parter. - Skiftefeltets yttergrænse mot gaarden Gjuvsland blev opgaaet og avmærket den 3de og 4de Statsarkiv for Postadresse TIf.: Organisasjonsnr. Hordaland og Årstadveien 22 Fax: ! Sogn og fiordanc 5009 BERGEN E-post: slnsarkivelbe:gen@a:kivvcrke1.no httpj/

46 AVSKRIFI Side 5 av 16 august 1910 i overvær av vedkommede tilstøtende paa Gjuvsland. Fra Tveit og Haukaas var til stadighet Anders Andersen tilstede, samt Johannes Haukaas d.y. delvis. For Erik Haukenes s bruk var Haktor Øvsthus tilstede under avmærkningen av grænsen mellem Klaabergnoven og gaarden Gjærdes eiendom. Første x huggedes i indste ende av Hankaasberget, derfra indover 23,5 m. til x i berg, saa 22,5 m. til do. i do., derfra 36 m. til krosset i linjen mellem Haktor Pedersen og Nils Olsen Gjuvsland, derfra ca. 60 m. til x i berg ved Rosseskaaren, derfra vinkler linjen nedover ca. 21,5 m. til x i berg, derfra igjen indover 83 m. til x i berg, hvorfra linjen atter vinkler nedover 27,5 m. til x i berg, saa ien indover46 m. til x i berg i en rundagtig hong paa indre side av et skar, derfra videre indover 75 m. til x i berg, derfra videre 40 m. til x i en bergvæg, derfra efter berglaget paa siden av bygdeveien ca. 25 m. til x i berg ved grinden over veien, derfra nordover 35 m. til mærkesten ved gjærdet, saa 19,5 m. til do, likeledes ved det gamle gjærde, derfra opover 30 m. til do, vinkler derfra indover 33 m. til x hugget i bergenden, derfra indover efter berglaget som tidligere til x i berg ca. 10 m. sydøst for Irsledet, derfra nedover 16,5 m. til do i bergvæg paa østre side af dalen ved lrsledhaalet. Derpaa tværsover mot vest 19,5 m. til x i berg, hvor giærdet støter op til berget, derfra indover i nordlig retning ca. 100 m. til et gammelt x i berg, hvilket nu opfriskedes. (Dette x har tidligere været skogmærkepunkt mellem Haukaas og Tveit og skal nn gjælde som mærkespunkt mellem nærværende skiftefelt og Gjuvsland.) Derpaa gaar linjen videre indover eller nordover efter berglaget som tidligere ca. 163 m. (Avstanden optat fra kartet) til x i berg, derfra vinkler grænsen østover 15 m. til x hugget i hvid bergvæg 6 m. sydvest for den søndre ende av Likhilder, derfra efter berglaget 32 m. til x i berg 5 m. vest for "Kirkeledet", derfra i østlig retning 38,5 m til mærkesten på østre side av gjærdet, derfra nordøst 39,5 m. til det punkt (mærkesten), hvor skiftelinjen mellem Hans Svalesen og Nils Olsen Gjuvsland støter hen til nærværende skiftefelt. Linjen gaar samme retning til berget, som den derpaa følger indover efter den tidligere gjældende grænse mellem nærværende skiftefelt og gaarden Gjuvsland i en avstand av ca. 270 m. (Maalet tat i ret linje paa kartet.) til x i berg i den gamle grænse paa Raphaugen. Herfra og like til Spiladamsbækken blev med begge vedkommendes samtykke, nemlig Anders Andersen Tveit og Haris Svalesen Gjuvsland, utsat en ret linje, der makeskiftet den gamle krokede grænse og avmærkedes saaledes: Fra sidstbeskrevne x i den gamle grænse paa Raphaugen gaar denne rette linje i nordøstlig retning 42 m. til x i berg paa nævnte Raphaug, videre 46 m. til x i lavt berg ved et garhjøme, saa 33,5 m. til mærkesten ogsaa ved et garhjøme. (Over den sidste avstand følger Smsadrjv for Postadresse Tlf.: Hordaland og Årstadveien 22 Fax: Sogn og Fjordane 5009 BERGEN E-post: statsarkivet.bergen@:ukivvetket.no

47 AVSKRIFI Side 6 av 16 den nye linje omtrent efter det gamle gjærde). Videre ca 50 m. til x i berg, derfra 38 m. til do i do, derfra til x i berg paa høiden af Stongaledhau gen. Videre til do paa østre kant av sidstnævnte haug og herfra til et gammelt kros i sten paa østre side av elven i grænsen mot gården Gjærde. Fra sidstanførte x i sten paa østre side av elven er grænsen mellem skiftefeltet paa vestre og gaarden Gjærde paa østre side under kartforretningen betegnet med Krosser gjennem Spiladamslien saaledes i nordlig retning: Fra nævnte x i stenen 35 m. til x i berg, 92 m til do i do, 64 m. til doi do, 11 m. til doi do, 36 m. til do. i sten ved en bæk, 34 m. til do i berg, 35 m. til do i do, 41 m. til do i do og derfra 145 m. til do i bergnov ved Gaardsgjelsledet kaldet, hvor grænsen mot gaarden Gjærde ophører og grænsen mellem skiftefeltet paa vestre og Gjuvslands saakaldte fjeldmark paa østre side tar sin begyndelse og gaar indover i nordlig retning 27 m. til x i sten i elvekanten, videre 12 m. til do i do nær elvebredden, derfra tværs østi berget 8 m. til x, videre nordover 40 m. til x i berg, videre 17,5 m. til x i sten, som ligger 13 m. indenfor "Elveledet" ved nordre ende av den lille holme, der paa kartet er betegnet med nr. 5, derfra nordost 74 m. til x hugget i berg i øvre kant av "Skaataledet", derfra nedoveri nordvestlig retning til x i berg ved Skaatabakken, derfra indover 67 m. til x i berg, vinkler derpaa øst 10 m. til do i do, videre indover 39 m. til do i do, og videre derfra 50 m. til x hugget i Klaabergnoven ca. 8 m. tvers fra elvebredden. Derfra og indover følger grænselinjen elven ved Hatlegarslien, det bemærkes, at der ved den her bestemte grænselinje paa strækningen mellem Skaatabakken og Klaaberget er tillagt skiftefeltet endel skogland, der tidligere eiedes av Nils Olsen Gjuvsland. Denne har efter overenskomst faat erstatning herfor under reguleringen av grænsen ved Kartfigur nr. 51. Videre bemærkes, at Skaataløipet forbeholdes alle vedkommende som tidligere samt retten til at flaate efter elven. Angaaende den skog, der som følge av makeskifte med Gjuvsland, er kommet til at staa paa andenmands land, vil av utskiftningsretten senere bli fattet nødvendige bestemmelser. Skiftefeltets ytergrænse mot gaarden Vaage øvre blev den 8 august 1910 opgaaet og avmærket. Til stede herunder var fra Tveit Anders Andersen, for Erik Haukenes mødte Haktor Larsen Øvsthus og for Erik Baardsens bruk O. Lygren. Fra Vaage : Anders Hansen og for Elisabet Vaage dennes søn, Nils Andersen. Anmærkningen foretokes saaledes : Mellem skiftefeltet og Våges indmark følger grænsen gjærdet opover til "Øieledet", hvor x huggedes i skarv. Herfra og indover i nordvestlig hovedretning først 19,5 m. til x i skarv, derfra 38 m. til mærkesten, derpaa 45 m. til x i skarv, derfra 82 m. til mærkesten tværs vest for "Præstediket", derfra ea. 120 m. til x i skarv, saa 84 m. til do i bergvæg, derfra efter berglaget og videre ialt 39 m. til x i Statsarkiv for Postadresse 'I lf.: Hordaland og Årsmdveienzz Fax: Sogn og Fjordane 5009 BERGEN E-post: statsaxth-elbergen@arllivvcrket.no htip;liwww.arkiwerke.u1m1ergen

48 AVSKRIFT Side 7 av 16 skarv, saa 30 m. til mærkesten, 31 m. til x i berg, 110 m. til mærkesten ved Paddediksmyren, derpaa over denne myr og videre ialt 170 m. til x i Anderskleiv, derfra lidt mere vest 4 m. til et gammelt kros, som ogsaa er skogmærke mellem Anders Vaage og Elisabet Vaage, derfra 120 m. til et gammelt x i berg i haugen vest for Boremyr, derfra over Boremyr 216 m. til mærkesten, derfra 43 m. til x i bergvæg, 68 m. til x i berg paa østre side av "Bjørkesmettet". Herfra efter berglaget, hvorefter ogsaa maaltes, 21 m. til x i berg, bøier derfra mere vestover ca. 24 m. til do i do, derfra 168 m. til mærkesten i sydvestre spids av kartfigur nr. 16. Denne karttigrr nr. 16 er fællesskap for Vaage og Tveit, idet Vaage raader over skogen, der under boniteringen blev git 65 % og Tveit over beitet, der blev git 35 %. Dette fællesskapsforhold forbeholdes det en eventuel utskiftning av Vaage utmark at opløse, da det ikke nu hensigtsæssigen lod sig avvikle. Hvorhos bemærkes, at Vaage skal ansees som eiere av stykket og Tveit som bruker av beitet i samme. Fra sidstbeskrevne mærkesten i sydvestre spids av Kartfrgur nr. 16 gaar grænsen mellem Kartfrgur nr. 16 paa nordøstre og Vaages utmark paa motsatte side nordøstover 48 m. til x i bergvæg i Holmedalstungene, derfra indover til x i berg, derfra vinkler denne beitningslinje 10 m. opover til et mærkekros i skogbyttet mellem Anders og Elisabeth Vaage, derfra indover 42 m. til x i berg, derfra op og ind 15 m. til do i do, derpaa nedover og indoveri ret linje til krosset i fjeldfoten i nordøstre spids av kartfigur nr. 16. Grænsen mellem kartfigur nr. 16 paa nordvestre og gaarden Tveit paa motsatte side utgaar fra sidstbeskrevne xi nordøstre spids av figur nr. 16 og i sydvestlig hovedretning 53 m. til x, derpå 41l m. til do., derpaa 74 m. til x i en furu, hvormed nu mærkesten nedsattes, derpaa 81 m. til x i berg og derpaa 7 m. til den foran beskrevne mærkesten i den sydvestre spids av kartfigur nr. 16. Hermed er kartfrgur nr. 16 begrændset rundt. Fra sidstbeskrevne x i nordøstre spids av kartfrgur nr. 16 fortsattes skiftefeltets yttergrænse mot Vaage nordøstover som tidligere efter det selvgjærdende berglag kaldet Skjærgræsberget i en avstand maalt paa kartet efter grænsens bøininger av ca. 310 m. til x hugget i Steinaskot i berg paa øvre side av et smette og i sydvestre hjøme av kartfrgur nr. 1. Denne kartfigur nr. 1 eies for skogens vedkommende av gaarden Tveit og for beitets vedkommende av gården Vaage. Heller ikke dette fællesskapsforhold kunde fortiden hensigtsmæssigen avvikles men forbeholdes i likhet med kartfrgur nr.16 en eventuel utskiftning av Vaage til at opløse eller avvikle dette. Da skogen paa kartfrgur nr. 1 har erboldt 80 % og beitet 20 %, skal Tveit ansees som eier og Vaage som bruker av figuren. Grænsen mellem Tveits fulde eiendom paa søndre side og kartfrgur nr. 1 paa nordre side utgaar fra den Statsarkiv for Postadresse Tlf.: Organisasjonsnr. Hordalandog Årstadvciur22 Fax: Sogn og fiordnne 5009 BERGEN E-post: starsarkivetbergcnäarkivverkcuro hnpz/iwwwarkivvcrketnolbcrgerr

49 AVSKRIFI Side 8 av 16 sidstbeskrevne kros i Steinaskot nedover i retning o.n.o. til x hugget i foten av et berg i Klaabergskaat ca 6 m. vest for en vei, derfra til x i berg ved elven. Fra forannevnte x ved Steinaskot gaar linjen indoveri nordlig retning mellem Kartfrgur nr. 1 paa nedre eller østre side av Vaages fulcle eiendom paa motsatte side ca 46 m. til x hugget paa en bergnalcke, derfra indover 82 m. til mærkesten, saa 58 m. til do., derfra 34 [TL til x i en tør furu, hvorved mærkesten nedsattes og derfra videre indover ca. 125 m. til x ca. 4 m. vest fra elven, og gaar linjen fra dette sidste kros ret øst i elven, som danner den østre grænse for kartfrgur nr. 1. Samtlige vedkommende tilstedeværende har været enige om de fastsatte merkespunkter, ligeledes enige om indtil videre at bibeholde som anført fællesskapsforholdet i Kartfigurene nr l og 16. Avstandene er maalte efter markens fald. Dog er avstandene mellem mærkernei vestre side av fig. nr. l og østre side av fig. nr. 16 optat paa kartet og følgelig horizontale. Angaaende delingsgrundlaget for sameiet (beitet) bemærkes, at den skatteskyld, der gjaldt for lov av 17de december 1836 er lagt til gmnd: Denne Skyld er som følger : Gaarden Haukaas l Løp 1 Bpd 12 Mrk Smør Erik Baarsens og Hans Haukencs s bruk i Tveit 1 Løp 2 Bpd 6 Mrk Smør Anders Andersens bruk i Tveit 0 l Bpd 18 Mrk Smør Da der ikke i matrikelen er opført gammel skyld for Hans Haukenes tvende bruk i Tveit er den foreløpige skifteberegriing bygget paa, at sameiet mellem Erik Baardsen og Hans Haukenes s bruk deles efter den nye skyld mellem disse bruk. Denne er : Erik Baardsens Bruk Mrk 2,93, Erik Haukenes's tvende bruk tilss. mrk 2,26. Begge vedkommende parter var enige om, at sameiet burde deles efter disse forholdstal De beregnede og udstakede linjer gjælder for saavel skoggrunden som for beitet. Formanden bemærkede, at forvalter Langballe var tilstede her paa gaarden den 12. august sidstleden ianledning utskiftningen paa Tveit Haukås. Han uttalte, at den linje, der blev bestemt som grænse mellem Haukaas og Tveit maatte gjælde for baade skoggrunden og beitet. Ligeledes uttalte han, at Steinhuset ikke ønskede at indløse med penge den fremmede skog, der kommer til at staa paa Haukaas's nye land. Skogen kunde hugges, mente ban, av den som eier den. Da der har været ført forskjellige uttalelser angaaende, hvad der vil være det hensigtsmæssigste enten bare at skifte beitet mellem Haukaas og Tveit eller at grænsen mellem gaardene ogsaa skulde ælde skoggrunden, blev der nu av formanden stillet spørsmaal til Johannes Haukaas Statsnrkiv for Postadresse "Tlf.: (l) Hordaland og Årstadveien22 Fax: Sogn og Fjordane 5009 BERGEN E-post: sta sarkivet.hergui@arkivverkelno htrpz//

50 AVSKRIFT Side 9 av 16 dæ. hvorledes hans standpunkt var i denne henseende. Herpaa svarede han, at hans standpunkt nu var at den bestemmendes grænse mellem Haukaas og Tveit skulde gjælde baade beitet og skoggrunden. Dette har ogsaa været utskiftningsrettens forutsetning under de hittil utførte arbeider under forretningen. De øvrige møtende nemlig O. Lygren for Erik Baardsens bruk og Erik Haukenes begjærede, at de bestemmendes grænselinjer mellem brukene skulde gjælde for saavel skoggrunden som beitet selv om derved byttes beite mot skoggrund eller omvendt. Nu møtte ogsaa Anders Tveit, der blev gjon bekjendt med det foran idag protokollene. Han uttalte, at efter de den 12. august sidstleden stedfundne forandringer av værdansættelserne tillagt skoggrunden. vilde hans beite svinde alt for meget ind om ikke Haukaas skulde bli Det fik saaledes passere med de opstakede linjer og forretningen føres til ende som nu fremgaaet, selv om hans bruk blev beklippet for skoggrund. Men for det tilfælde at forretningen maatte bli indanket til overskjøn eller overutskiftning forbeholdt han sig da at opta spørsmaalet om deling kun av beitet Tilfølge det saaledes passene bestemte utsldftningsretten forretningen videre fremmet paa den basis som hidtil har været fremgaaet. Skiftelinjerne : L_li_njg, der danner grænsen mellem gaarden Haukaas paa søndre og Erik Haukenes s land paa motsatte side, utgaar fra mærkesten, nedsat tæt ved stengjærdet for tract kartfigur nr. 34 ca. 6 m. syd for stengjærdets nordøstre hjøme, gaar indoveri retning n.o. 11,3 m. til mærkesten, s.r. 40 m. til do s.r. 50 m. til do, hvor linjen ender og hvorfra utgaar Zdeg gig, der er en ret forlængelse av 1. linje og er grænse mellem gaarden Haukaas paa søndre og Anders Andersen Tveits land paa motsatte side 50 m. til mærkesten i Kjødnadalen, 50 m. til x i berg, 50 m. til mærkesten, 50 m. til x i berg, 50 m. til x i lavt bjerg, 50 m. til mærkesten paa Store Iishaugen, 50 m. til x i lavt bjerg, 55 m. til mærkesten, atter 55 m. til en do og videre s.r. ca. 8 m. til grænsen mod gaarden Gjuvstad, hvor linjen ender. 3die linje i Kjødnadalen, danner grænse mellem Erik Haukenes's land paa sydvestre og Anders Tveits do. paa motsatte side utgaar fra den mærkesten i, hvilken l. og 2. linje støter sammen i retning N.V. 21,2 m. til mærkesten, 54 m. til en do., 46 m. en do., 21 m. til en do, 32 m. til en do. ved Kjødnarhaugveien, hvor linjen ender og hvorfra utgaar 4de linje, som er en ret forlængelse av 3die linje, mellem Erik Haukenes's land paa sydvestre og Erik Baarsens land paa motsatte side 50 m. til x i berg, 36 m. til en do i bergnakke og derfra 26 m. til mærkesten i grænsen mot gaarden Våge, hvor linjen ender. LE, der danner grænsen mellem Anders Tveits land paa sydøstre og Erik Baardsens do. paa motsatte side, utgaar fra den mærkesten ved Snmarldv for Postadresse Tlf.: Hordaland og Årstadveien 22 Fax: l 96! I8! 399 Sogn og fiordane 5009 BERGEN E-pusl: statsarkivehbergcnéarkivvcdtelno hupjlwww.urk.ivvcxtelnolbcrgcn

51 AVSKRIFT Side 10 av 16 Kjødnahaugveien i hvilken 3. og 4. linje støter sammen, gaar derfra indover i retning N.O. 46,5 m. til x i berg, 44,5 m. til mærkesten, l00 m. til x i berg, 29 m. til do. ido., 87 m. til do i do. 63 m. til mærkesten; de fire sidst beskrevne mærkepunkter er anbragte paa det saakaldte "Smaarustene". Saa 63,5 m. til Larsahaugene, 44 m. til mærkesten, 84 m. til mærkesten, 68 m. til do i Porsmyr, 126 m til do., 53 m til do., 90 m. til do. og derfra l8 m. til x i sten paa Skjetnadalshaugen, hvor linjen ender og hvorfra utgaar 6te linje, der er en ret forlængelse av Ste linje og er grænse mellem Anders Tveit paa sydøstre og Erik Haukcncs s land paa motsatte side 95 m. til mærkesten paa Kjellarhaugen, 96 m. til do. i Stangeledmyren, 120 m. til do. i nævnte myr, 65 m. til mærkesten, 30 m. til en do, 50 m. til en do., 42 m. til x i en mot nordost vendende bergvæg og derfra 65 m. til mærkesten i sydvestre ende av Kathildermyren, hvor linjen ender og hvorfra utgaar 7de linje, der er grænsen mellem Anders Tveits land paa søndre og Erik Baardsens inste teig paa motsatte side, gaar nedover i retning S.O. lidt O. 40 m. til mærkesten, 76 til x i en bergryg, 38 m. til mærkesten nær elvebredden, 26 m. til en do. oppe paa en liten flate i Spiledamslien og videre samme retning til grænsen mot gaarden Gjærde, hvor linjen ender. 8de linje, der er grænse mellem Erik Haukenes's land paa søndre og Erik Baardsens indste tei g paa motsatte side, utgaar fra den mærkesten i sydvestre ende av Kathildermyren, i hvilken 6. og 7. linje støter sammen, opover i retning N.V. lidt V. og er en ret forlængelse av 7de linje i motsat retning av denne, 50 m. til x i berg ovenfor Kathilder, 40 m. til x i berg i øvre kanten av ryggen ovenfor Kathilderen, 64 m. til mærkesten, 50 rn. til x i berg, 74 m. til x i berg og derfra 106 m. til mærkesten i beitegrænsen mot gaarden Vaage, hvor linjen og hvor stedet kaldes Holmedalstungeme. 9de linje, der er grænsen mellem Erik Baardsens heimste teig paa sydvestre og Erik Haukenes Boremyrteig paa motsatte side, utgaar fra den foran beskrevne x i sten paa Skjetnadalshaugen, i hvilket 5. og 6. linje støter sammen opover i retning N.V. lidt N. 79 m. til mærkesten oppe paa høiden av skraaningen, vestenfor myren, 116 m. til x i berg oppe paa den høieste skarpe bergryg paa "Andersskaatet", videre 79 m. til rnærkesten i grænsen mot gaarden Vaage i Boremyr, hvor linjen ender. Ved de saaledes beskrevne linjer er skiftefeltet delt saaledes mellem brukene : Litt A. Gaarden Haukaas er tildelt den del, der ligger syd eller sydøst for 1. og 2. linje. Litr C. Erik Baardsens bruk, br.nr. l i gaarden Tveit er tillagt den del, der ligger mellem 4,5 og 9. linje støtende til giænsen mot gaarden Vaage, samt den del, der ligger indenfor 7de og 8de linje. Litr D. Erik Haukcncs s bruk, br.nr. 2 og 3 i Tveit, er tillagt den del der ligger mellem Smsnrkiv for Postadresse Tlf.: Hordaland og Årstadveien 22 Fax: l8l 399 Sogn og fiordanc SGD BERGEN E-post: siaisa1kivclbergcn@arkivveflu:t.no hupjlwww.uhvv

52 AVSKRIFT Side ll av 16 1,3 og 4de linje. Denne teig hænger sammen med brukets brukets indmark. Videre er bruket tildelt den del, der ligger mellem 6, 8. og 9. linje støtende til grænsen mot gaarden Vaage. Litr E. Anders Tveit er tillagt den del, der ligger mellem og 7. linje. Paa grund av, at feltet strækker sig saa langt indover og bort fra bostedeme fandt retten under hensyntagen til veilængder og transportforhold at maatte tildele, som sket, Erik Baardsen og Erik Haukenes hver to teige. Som følge av utskiftningen nødvendiggjordes flytning av Anders Tveits sommerfjøs og taxeredes de dermed forbundne omkostninger til kr , der fordeltes efter utskiftningsrettens skjøn paa parteme saaledes : Johannes Haukås betaler til flytningen Kr , Erik Baardsens bruk betaler til flytningen kr , Erik Haukenes's betaler til flytningen Kr Anders Tveit selv deltar med Kr De tre førstnævnte betaler de dem paalagte beløp til Anders Tveit under eksekutionstvang saasnart fjøset er flyttet, hvilket maa ske under utkastelsestvang inden 4 aar fra utskiftningens ikrafttræden. Angaaende gjærder : I forbindelse med forlangende om fordeling av gjærdehold blev der av Anders Tveit støttet krav om, at det bøgjærde han hittil har holdt for Erik Haukenes's indmark maatte bli at ta med i gjærdeoppgjøret forat dette kunde bli utlagt eller bestemt holdt av nogen av dem, som eier land der, hvor gjærdet staar. Ligeledes blev det krævet at medta det bøgjærde, som Erik Baardsen hittil har holdt paa begge sider av Stølsledet eller med andre ord gjærdeholdet fra det punkt, der ligger 47 m. sydøst for Stølsledet nordøstover til 4de linjes endepunkt. Utslciftningsretten fandt det hensigtsmæssig og paakrævet at efterkomme disse begjær og ta disse bøgiærdestrækninger med under gjærdefordelingen for at hver part under fordelingen kan bli paalagt at gjærde kun for sin eiendom. Gjærdefordelingen foretages saaledes : Hver opsitter holder gjærde i grænsen mellem egen tildelte eiendom og de dertil støtende nabogaarde, hvad disse ikke pligter at holde gjærde der. Desuten gjærder hver opsitter som følger : Gaarden Haukaas holder gjærde i hele 1. linje og i sainmenhæng hermed 176 m. horizontalt maal av Zden linje. Anders Andersen Tveit holder ærde i resten av 2den linje; i Ste linje gjærder han 233 meter at regne fra linjens endepunkt paa Skjetnadalshaugen og hjemover; i sammenhæng hermed gjærder han i 6. linje 273 m. indover, altsaa fra linjens utgangspunkt at regne; og endelig holder han gjærde i hele 7de linje. Erik Baardsens bruk holder gjærde i hele 4de linje, i hele Sde linje samt i resten av Ste linje. Erik Haukenes s bruk holder gjærde i resten av 6te linje; i hele 9de linje samt i hele 3de linje. Desuten overtar dette bruk vedlikeholdet av det bøærde, som hittil har været holdt av Anders Tveit for Erik Haukaas's indmark. Dog skal Anders Tveit Statsarkiv for Postadresse Tlf.: Hordalandog Årstadveienä Fax: Sogn og Fjordane S(X)9 BERGEN E-post: stmsarkivclbergen@atkivveiket.no httpzllwwwarlnivvcrkctnolbergcn

53 AVSKRIFI Side 12 av 16 fremdeles holde grinden over bygdeveien. Videre overtar dette bruk vedlikeholdet av Erik Baardsens tidligere holdte bøgjærde ved Stølsledet, altsaa fra det punkt, der ligger 47 m. sydøst for nævnte led i sarmnenhæng nordøstover like til 4de linjes endepunkt. Dog skal Erik Baardsen fremdeles holde grinden i Stølsledet. For mottat opført gjaarde har Erik Haukenes at betale til Anders Tveit Kr. 80,30 og til Erik Baardsens bruk Kr. 22,25 hvorhos bemærkes, at det strængegjærde, som Erik Baardsens bruk og Erik Haukenes's bruk har opsat i fællesskap i grænsen mot Vaage er gaat i lekvidation, for den del av dette, som Erik Baardsen mottar mere end han eier i samme, mot erstatning for strænggj ærdet ved Stølsledet. Beløpene for ærderne erlægges til vedkommende inden 2 aar fra utskiftningens ikrafttræden. Angaaende Lie :Følgende veie bestemtes til opsittemes frie avbenyttelse : Vei nr. 1. det er veien gjennom Stølsledet, forbi Øieledet, over Paddediket og videre indover under Hannene, hvorfra en arm gaar østover ned til elven, der hvor 7de linje skjærer elven, derfra indover til Skaatabakkcn, hvorfra en arm gaar op igjennem Skaataledet og en anden arm videre indover langs med elven til og forbi Klaabergskotet. (Man kan benytte retten til fremkomsten her paa den side af elven, der findes bekvemmest). Den anden arm, som utgaar fra stedet under "Hannene", fører indover Øvstehagen over Skaarsledreset til Klaabergskotet, hvor den forener sig med den foran beskrevne arm. Vei nr. 2 er veien fra Stangeledet ind over langs elven til den foran beskrevne arm under vei nr. 1. Vei nr. 3, Kjødnadalsveien, fra Furuledet og indover efter det nu brugelige veileie over kartfrgur nr. 33 og skjærende over den søndre snip av fig. nr. 37 og videre gaar veien ind gjenem Kjødnadalen til Store Irshaugen. Gaarden Haukaas forbeholdes nødvendig fremkomst fra sit land nedover til denne vei og ret til at kjøre ind paa eget land ved 1. linjes utgangspunkt. Vei nr. 4 det er en vei, som skal utlægges mellem Stølsledet og myten kartfigur nr. 39. Nærmere bestemmelser om, hvor denne vei skal lægges mellem de anførte endepunkter blir at avgjøre av en veikyndig mand Den skal oparbeides av gaarden Tveits samtlige 3 opsittere i fællesskap med 1/3 hver til brukelig kjørevei for hjulredskaper med en bredde av 2,25 m mellem grøfterne. Anders Tveit vil ha at forestaa arbeidet med myndighet til at anskaffe de nødvendige redskaper, ammunition o.v. samt besørge veien ntstukken av en dertil kyndig mand. Utgifterne i denne anledning utredes av samtlige 3 i faallesskap. Anders har at tilsige de medarbeidspligtige til utførelse av veiarbeidet med minst 8 dages varselstid, dog ikke i aannetideme. Skulle nogen forsømme at utføre sin pligt, kan lederen av arbeidet besørge dette utført paa den forsømmeliges beskostning og holde sig godtgjort herfor efter Statsarkiv for Postadresse Tlf.: Organiszsjomnz Hordahmdog Årstadveien 22 Fax: l I8! 399 Sogn og Fjordane 5009 BERGEN E-post: slnls:lrkivct.bcrgen@arl:ivvctkel.no httpzl/

54 AVSKRIFT Side 13 av 16 uvillige mænds skjøn. De isaatilfælde påløpne omkostninger utredes av vedkommende under executionstvang. Vedlikeholdet av veien paahviler ogsaa alle 3 i fællesskap. Ogsaa fra Stølsledet og hjemover indmarken til Furuledsveien oparbeides og holdes istand lignenede vei av samme fællesskap. Erik Haukenes gav sit samtykke til fri veigrund her. Veien skal være ferdigbygget i sin hele længde altsaa saavel over indmarken som utmarken inden 4 aar fra utskiftningens ikrafttræden. De anførte veie kan benyttes baade til kjøreveie og gangveie. Forskjellige bestemmelser : I. Skulde nogen av parteme ville foreta grøftning paa sit land, skal han ha fri adgang til at føre avløpsgrøfter over naboens eiendom i den utstrækrting, dette maatte være nødvendig. Plan for grøftningen bør foretas av en amtsagronom. Skulde saadanne avløpsgrøfter over naboens land ogsaa komme denne til nytte skal amtsagronomen med bindende virkning bestemme med hvor stor del begge parter skal delta i grøftningens kostende. 2. Efter overenskomst mellem Johannes Haukaas og Paul Hansen paa Haukaasnesset blev sidstnævntes beiterettighet og brænselrettighet fraskilt hovedbruket ved at der utlagdes til bum. 2 og 3 i Haukaas 2 markstykket. Det ene stykke er hele kartfrgur nr. 64b; der ligger umiddelbart paa nedre side av bygdeveien i Vetlehagen og begrænset av bygdeveien og gjærder samt støter til det stykke mark, der er fæstet av smed Ole Johannessen. Det andet stykke er en del av kartfigur nr. 56, samt hele kartfrgur nr. 55, hvor kaldet Skarhaug. Det begrænses mot nord av bygdeveien, mot vest av bøærdet og mot øst av en linje, der avmærkedes paa nedre eller venstre side av en vei. Denne linje utgaar fra bygdeveien hvorved mærkesten nedsattes ca.38 m. øst for grinden over bygdeveien, derfra utover i flere bøininger gjennem følgende mærker: først 31,5 m. til mærkesten, saa 14 m. til en do., så 10 m. til en do., saa 33 m. til x hugget i sten, saa 20 m. til en do. i skarv, saa 21 m. til mærkesten, saa nedover 47 m. til do. og derfra videre nedover 31,5 m. til do. ved bøgjærdet i Haalo. Naar undtages de furutrær, som paa det sidst beskrevne stykke er blinket til uthugst for Johannes Haukaas, raader Paul Hansen over saavel skogen som beitet paa de ham tillagte stykkeri likhet med andre leilendinger. Dog bemærkes, at han skal være forpligtet til ikke at lade træeme vokse høiere end 3 meter paa en 10 m. bred strimmel paa fig. nr. 64b langsmed bøgjærdet for hovedbrukets indmark paa strækrtingen fra bygdeveien og nedover til Sjoarveien. Dette er medtat i overenskomsten for at Træeme ikke skulde skygge for solen paa hovedbrukets indmark. Med hensyn til servitutrettigheter, nogen maatte ha paa fig. nr. 64 b av saasom vandtak veiret eller lignenede er uberørt av nærværende skifte. Vandfaldet i bækken mellem Kartfigur nr. 55 og 56 er forbeholdt hovedbruket med ret til nødvendig tomt. Statsarkiv for Postadresse Tlf.: Organisasjonsnr. Hordaland og Årstadveien 22 Fu: Ol 96l l8l 399 Sogn og Fjordane S(X)9 BERGEN E-post: statsarkivet.bergen@arldvverkel.no httpjiwww.arkivved(ct.no/bergen

55 AVSKRIFI Side 14 av 16 Det paahviler Paul Hansen alene at holde gjærde i grænsen mot hovedbruket for det ham tillagte stykke ved Skarhaug. Likeledes holder han alene det nye gjærde, som maa opføres for at frede mellem hovedbruket og kartfigur nr, 64. Disse gjærder skal være opførte inden 15 mai aar Sluttelig bemærkes angaaende denne overenskomst mellem Johannes Haukaas og Paul Hansen, at forvalter Langballe under sit ophold paa Haukaas den 12 ds. m. gav sit samtykke til at et saadant skifte kunde finde sted, som det nu sket mellem de to leilændinger, idet han da under konferance med formanden herom uttalte sig for 2 teige til Paul Hansen istedet for at lade denne faa noget land ovenfor veien i Vetlahagen, noget formanden antydede, for at kunne slippe at utlægge Paul Hansen 2 stykker. Som det vil fremgaa av ovenstaaende overenskomst, er det ikke utskiftningsretten som har bestemt Paul Hansens andel utlagt i 2 stykker; men dette er sket fordi baade jorddrottens repræsentant saavelsom begge brukere var enige om dette. At Paul Hansen er tillagt mere end han tilkommer efter skylden er ogsaa et led i overenskomsten. 3. Den skog, der som følge av reguleringen av giænsen mot Gjuvsland er kommet til at staa paa andenmands land, kan den gamle skogeier hugge inden 1 aar fra utskiftningens ikrafttræden, efter hvilken tidsfrists utløp det tilbakeværende tilhører grunden. Dog skal fristen for den skog, Nils Gjuvsland har at hugge mellem Skåtebakken Klaabergnov være 2 aar fra samme tid at regne. 4. De av nabogaardene tidligere benyttede og fremdeles nødvendige veie og løiper over skiftefeltet forbeholdes dem fremdeles paa vinterføre. 5. Med hensyn til forsømmelse av gjærdepligt forbeholdes efter gjærdelovens I anledning den av Erik Haukenes givne fri grund til vei paa indmaxken bemærkes, at den projektetede veilinje her gaar frem efter skarvene paa det simplere land. 7. De tidligere benyttede kjøreveie i skiftefeltet og som fremdeles er nødvendig over andenmands land forbeholdes paa vinterføre. Men under utøvelsen av denne ret maa man paase, saavidt muligt, at andenmands eiendom ikke skades. 8. Hver holder de nødvendige grinder i de ham paalagte gjærdesttækninger forsåvidt ikke anderledes i forretningen er bestemt. 9. Anders Tveit forbeholdes nødvendig vei fra sit land ved det sted hvor 3. og 4. linje støter sammen hen til den oparbeidendes vei til muldmyren. 10. Da saavidt var passeret, bestemtes, at den oparbeidendes vei mellem Stølsledet og myten nr. 39 kan oparbeides til en 3 meter bred veibane i kurveme. ll. Vei nr. 1 fra Stølsledet og indover (??) til den skjærer 4. linje skal man ha ret til at oparbeide til kjørevei for hjulredskaper til en bredde av 3 meter veibane. Som en selvfølge bernærkes, at vei nr. 1 og 4 fra Stølsledet og indover forenes til et og samme veileie, saa langt det med rimelighet går an. 12. Angaaende skogen, der som følge Statsarkiv for Postadlssc 11f.:+47 S O0 Hordaland og Årstadveien 22 Fax: Ol 96l I Sogn og Fjordane 5Gl9 BERGEN E-post: slalsarkivct.bexgcn@nrkivverket.no hupj/

56 AVSKRIFF Side 15 av 16 av utskiftningen mellem opsitteme i skiftefeltet er kommet til at staa paa andenmands land blev der truffet den ordning, at furuskogen kan hugges av den gamle eier indtil et maal av 60 sexti- centimeter i omkreds l en meter fra roten. Hugsttiden sættes til 8 otte aar at regne utskiftningens ikrafttræden. Dog skal hugsttiden for den skog, der staar paa den Erik Haukenes tildelte Kjødnadalsteig være 2 -to aar fra samme tid at regne. Inden de satte tidspunkters utløp for de respektive steder har den gamle skogeier ret til at hugge al løvskog uanset maal. Den løvskog, der staar tilbake efter de satte tidsfristers utløp tilhører grunden. Den furuskog, der staar tilbake efter brugstidens utløp blir at løse med penge av den nye grundeier efter 2 uvillige mænds skjøn. Disse mænd opnævnes av lensmanden og erholder godgjørelse som for utskiftningsmænd bestemt. Deres tilkommende utredes av fællesskapets opsittere i samme forhold som nærværende forretnings omkostninger fordeles mellem dem. Dog skal Paul Hansen være fri deltagelse i disse omkostninger. Disse mænds avørelse skal ha bindende virkning. De mænd, der taxerer de træer, der staar igjen efter hugsttidens utløp, vil i sit skjøn ha at regne godtgjort den nye grundeier for værdien av den tilvækst i skogen, som har fundet sted i tiden fra utskiftningens ilcrafttræden indtil taxationen foregaar. 13. Derefter beregnedes forretningens omkostninger således : Indkarninationen ved utskiftningsformand Landmark Kr. 26,50 Asstistent Thorsheim for opmaaling Kr. 44,00 Haandlangerhjelp under opmaalingen Kr. 66,00 Boniteringssessionen i 1909 Kr. 45,50 Opmaaling av Vetlehagen ved assistent Holte Kr. 6,00 Avslutningssessionen : Utskrifter fra sorenskriveren og Porto i den anledning samt porto forøvrig ianl. utskiftningen Kr. 3,15 Formanden for 17 Dage a kr. 2,00 Kr. 34,00 Berge for 10 dage a kr. 3,20 Kr. 32,00 Eikeland for 8 dage a kr. 3,20 Kr. 25,60 Utskrift beregnet til 6 ark Kr. 4,80 Statskassen for tinglysning Kr. 3,00 Johannes Haukaas for retslokale Kr. 15,00 Tilsam. Kr.305,'55 Hertil for flag Kr. 0,82 f. 2.$Z. ;' L' ; i x i ;$'v i ;? å? 3? Sogn og Ejotdane 5(X)9 BERGEN Epost statsarki velbergen@arkivverkeuso hupzl/

57 AVSKRIFF Side 16 av 16 Omberegning forbeholdes. Omkostningeme fordeltes paa opsitteme efter utskiftningsrettens skjøn saaledes : Kr Johannes Haukaas betaler Kr. 85,00 Erik Baardsens bruk i Tveit Kr. 85,00 Erik Haukenes's bruk Kr. 53,55 Anders Tveit Kr. 67,00 Paul Hansen Kr Tilsammen Kr. 306,37 av hver at betale med fradrag av det tidligere betalte til forrnanden inden 15 dage fra forretningens slutning. Utskiftningen trær i kraft 21. november Tinglyst utskrift av forretningen blir at oppbevare paa Anders Tveits bruk til fælles avbenyttelse for alle vedkommende. Opsitteme Johannes Haukaas, O. Lygren for br.nr. 1 i Tveit, Erik Haukenes og Anders Tveit enenes nu om, at de gjzerder disse har at opføre i skiftelinjeme skal være opførte inden l. juni 1914 istedenfor som foran anført 4 aar fra utskiftningens ikrafttræden. Da ingen hadde noget videre at anføre, blev forretningen derpaa kundgiort avsluttet i Johannes Haukaas's hus den 20. august 1910 for Johannes Haukaas d.æ. og d.y., O. Lygren, Erik Haukenes, Anders Tveit samt Ragnhild Gjuusland, der møtte for sin mand, Paul Hansen, der gav hende mundtlig fuldmagt i utskiftningsrettens paahør. Under avmærkningen igaar av de til Paul Hansen lagte stykker var han selv tilstede. I møtet idag har også følgende naboopsittere været tilstede : Anders Vaage, Nils Gjuusland, Hans Svalesen Gjuusland, Peder Haldorsen Gjuusland for sin søn Haktor Pedersen. Det hele protokollen tilførte til og med 5. post under forskjellige bestemmelser blev oplæst for samtlige møtende altsaa ogsaa for naboopsitteme. Det senere tilførte er oplæst for fællesskapets opsittene. Formanden gjorde opmærksom paa, at forretningen staar til paaanke i 3 maaneder fra idag, idet han oplæste 65 i lov om utskiftning m.v. av 13/3 82. Ved forhandlingerne eller protokollationen baddes intet at erindre. Møtet hævet. O.Sunde, L. Berge. A.P. Eikeland. Utdragets rigtighet bekræftes. 0. Sunde, utskiftningsformand. Utdragets kostende, beregnes til Kr. 4,80 fire kroner otti øre er betalt. O.Sunde. Utskiftningsomkostningeme (Kr. 306,37) er av opsitteme betalt. O.Sunde. Rett utskrift. Seksjon for skriftforvalting l6/ ngv edrebø Sutsnrkiv for rosndxmc nr.: +47 ss 96 ss oo i i Hordalandog Årstadveimzl Fax: l 961 l8l399 Sogn og Fjordnne SGB BERGEN E-post: sta(sarl:iv:(.berge:i@ukivva kelno ImpJlwww.1dcivvcrkcLnolbetpI

58

59 sum kr. 9,ooo.- ni tusen kroner. For skrivningen betalt til statskassen kr SØNDELORDLAIXDS so;a;+rvzs1;a1vm1 l5de mai Eduard Lassen. kst. For utskrifta kr avgjort ved påsatte stempelmerke. Rett utskrift: %»,....

60 Beretning om utfallet av toteltaksesjon av skogen tilhörende grdsnr. 2? br.nr. 2 og Z T V 2 I T i Veraldsöy herred - Hordaland fylke tilhörende anders P e t t e r s e n lmindelig beskrivelse. dkogen-utgjör I teig og har en samlet skyld av 2 marki I5 öre. Len ligger i en avstand fra sjöen av ca. 2 km.. men med forhof;- vis god driftsvei til fjæren. Grensene er grlie og avmerket med steeltraedgjerde rundt hele eiendommen. Höiden over havet er i gjennemsnitt tyc m.» + Behandlingen av skogen har været den paa disse kanter almindeliae pluäkhuzst. Like för den nnvrrende eier overtak eienuomen ( april 1912) var skogen blitt ten'.:.;e1isz stfifkt hu:,r2-et. :>'KnL_rAn har ila-im tidligere væmet underkaitet forstlig takst. Dens verdi var omkr. I9I2 av ligninzsreadet sat til kr. 3 O0,- oe av en kommunal takstnevnd i sommeren I9?O ved ekjönsmeiaie utlaete nrövebelter angitt til kr. 4eeo-- Let hviler ingen bruksrett paa skoeen. Jordbunneforholdene er vekslende. Wu mindre del av skogen, den del dom ligaer Bat for den saakalte Tvttebærhaug. er av god bonitet mens det vesentlige areal er av Qaarlie bonitet og tildele impediment. äaaledes inntar den eaakalte Boremyr hele 50 dek. av skogens IL5 dek. Selve Tyttebrhaugen og den del av skogen som ligaer mellem denne hayg og den för nevnte Boremyr er av ringe produksjonsevne. Skogen er ujenvnt bestokket. Gammel skog finnes i eiendom» mens öætlige og nordlige del. mens unzskoeen kommer op after sterke hugater i skogens midtre parti. I skogens östlige del, under Tyttebæ haugen bestaar marken av skredjord og her er tilvekstforholdene udmerket, men

61 J i éen övriga del er tllvekuteu liten. skogens samlete tllvekstprocent er \,.' 3 flog takket være de gode partier saavldt hai saa 2,07 9. Lriftsforhelåene er bra. let er temelic lang vei til ajöen, men det er ingen mltbekke under frmkjöringen og heller ikke for bratt anet ateé paa. driftaveien. Loe- mas. det bemerkes at da en french-inf avfafasse n. 2 er aterkt avhengi? av om et pa: myrer aom maa kjörea over fryser, er en utnyttelse av skogen umuliggjort i milde vintre eom ikke er sjeldne her paa disse kanter. Let er unåer alike forhold umulig aa drive noget somhelat fra skogen. Avaetningsforholdeae er jevnt bra.?eien frem til sjöen er uaavidt lang et ekal man regne med at en mann meé hest skal være 1 atenn til aa holde nn öaslönn av kr. 3.- ( gjennemsn. fer Eordal. I951} maa kjöreutgiftene settes til kr.. nr. må, hviläet ozäaä er forutsetningen senere unäer skoren; vuréer1n?. I harreéet er vefitatt skozveätekfer fen If/Å I929 cjeldendeh fra 12/5 I9?f..iq->l satyénixr. CD o Q. skogen N c:.12 er ikke brennforäikret og gikt 0? flaks mtea ökonomiäk n s Len bqggttede fremøanzeæaate I. äkogea er totaltakaert. :. rrovetrearnea intill. ar! ' agree Loraelinz 12 I5 I: 21 2:? w 3? n $a, J?-to %s,s.;s-;:.e.=::zs:a;::;;::ae»g~=:~~%~:,3t å! T 1'? '? ? :. r0.-1 ~_- <;?,.;~-.-.»w~,_{g,_y- E?.~.s53= *.«..L.t ~.=- ga. :... å-v'-kwmv...akånlgt'luffiuvko?. Bonitetsinndeling blev elöifet da neniteteua er bleaeet 0; hveranäre paa ganske anga arealer.. ift.. zuru S1? -.'.,.*.;-.':.* i r. 2'";.,-" ~.._ far!"??? '...?. ~':_?'.?..a. liexeterintervallot nr? cm. 3: nineåe benyttede klaaue er ga. alik at ainåqtc geétltåe äzmenujom er IS,] ca. 1 hr. höid c. ;ll aucerznz er oe."zlet Eides Kenxxztanell ror zuru mea aen Liisa- ;P rende haräwroceattaheil.

62 ?. tilvoästen er boresact sea åa: auvwrznia tlävætsf.?r:ce:tcn %? ::- tått av ior Jansons tilvekatprooenttabeller og beregnet soæ summnn av r1ate- og Sormhöidetilvekst og utregnet åiametertrinrls for skadd og frisk skog spesielt. Zilveksten er for åen akadde akos redusert meé 50 ) for verdiforringelse! har altsa; beregnet son maaseforrlngelaei og oerpua tillagt tilvekstmassen for frisk skoa. penne tilvekst paa skai skog er overhodet tatt med for aa ekvivalere tilvekst paa Qs ikke opklavete amaadlmenajoner" som er meget uvesentlig i fltretaget furuskog og som neppe lar sig beregne efter de almindelig benyttede metoder. skozens areal er IE5 äek. lerav ntgjör Boremyren 50 åek. alit at skogens proåuktive areal blir I15 &ek.. beregnet eftgr Utskiftningsvesenets kart over akoaen med tilhörende f1gur1nn3g11ng, äarkarbeidet er utfört 1 aluttnn ax until I9*I. äiddeldiameteren er utregnet efter L 3 n $ s $ t e rs metode, beskrevet 3 i reuuelelser nr. é. no.. oc -o-ooauo-n ou von. novo-o now Oversikt over kubikk- og tilvekstmassef. Volum frisk skog 347,064 m " skadd " 5x,755 " Iotaivium 2QS-( :=.g,1-2? Tilvekstvol. frisk 7,599 m akadé I.:;i&- " Totaltilvekstvol m* Effektivt tilvekstvolum ( av skadd") 8,252 må

63 .? Prisberegning en fordeles slik : av den samleteavvirkning gaar Io ort i top og svine. Resten avvirkning nytbar til tömmer 70 ; to on OO ved 30 få Avvirkning nytbar til tömmer foräeler sig slik : Til baatsved gaar Io p av aarshugstens tömmer..pria kr. I,20pr.fot oc ou o; o. -q no on on on stav can nu n: oc änhetsprisen for tömmefto blir da kr. 20,70 pr. m. I For veden regnes I8. kr. favnen eller kr pr. fot og enhetsbruttoprisen for den samlete avvirkning blir da kr. I7.4O nr. m: For staven er da regnet med en pris av kr. 40. pr. favn. som driftsutgifter er regnet kr. 1,45 pr. må for hugst og kr.. pr. mf 1 kr. 0,19 pr. fot. for kjöring. hvilket henholdsvis blir kr. 0,04 og p». mu Tilsammen blir da åriftsutgiftenc kr. 7.A5,eller kr. 0,23 pr. fot. o-oquno-ouou-ooou none.um.

64 O 4 V U L E R I K G ') skogens tilvekstmasse m. + redusert (skadå) " Tilsammen mf Derfra gaar Io 3 top og svinö 0,827 Effektiv tilv m:..\\ Tilvekstmassens bruttoverdi kr. + driftsutgifter ( ) ( L.4o9 kr. I29.S herfra gaar..»;.~. D Tilvekstmaaaens raanettoverd kr Forvaltningsutgifter (Ly) kr. A. äatrikkelskatt " 3.25 tilsammen 7,25 Tllvekstmasaens nettoverdi kr. 75.-% skogens verdi blir da med kap.procent av 3,5 Kr.726UU. Oversikt hver takatresultatane volum pr. aex. prod. marg 5,4t m. Brukaverdi pr. ask. kr. I7.04 Len aarlige hugstmengde mf eller ca.29o fot? lväxogens tilvezstprocent 2,07 aarlig nettoinntekt kr Quito: onouuo onvoaonuuocnoq up---arson uuoaruinnoouoooloosounooco Varaldsöy i mai I93I, % if)+1 o..(%?2n; C? J/ F1/l-BR/Lx;/Q va. I.

65 i» Nu: sums -s i ik Hardafigfir sm-e.:n5s4;'i'.ia21 mb :!Q A jøte. Undertegnede. '.j...'..:.'f.'.:.*...i.;z..i..1lt.f.... " e "født...;...';4% hh...i..ääåin...skjøtef og overdrar herved. -- l" v 17, j 1. - ". f"; ='-.' L tll ,.....,,...,.....,.,;..._..,_...1,,.,;.., min/vår eiendome e *,'3I;1',;.7.'f';..... g.nr. L br.ur...i......av skyld e..eherred*) matr. nr *) for en kjøpesum stor kr kronerfirettaeen -- e -. som er avgjort på omforenet måte » Utstederens underskrift. Vi/jeg bekrefter herved at...,...".'.l...a har underskrevet dokumentet i vårt/mitt nærvær og at underskriveren er over 21 år. e e..... ' e. (Attesten undertegnes enten av to vitterlighetsvidne ell av notarius, lensmann. forliksmann, sakfører eller autorisert eiendomsmegler.) (Til underskrift av den annen ektefelle, forsåvidt eiendommen tilhører felleseiet og tjener til fellesbolig eller den annens eller begge ektefellers erhvervsvlrke er knyttet til eiendommen; jfr. lov om ektefellers fonnuesforhold av 20. mal l927 nr. 1, 9 H.) Jeg samtykker herved i skjøtningen. Til vitterlighet: den e e :"'m \) Stryk det som ikke passer., NB. Skjøte eller kjøpekontrakt må være påført stempel innen l måned etter kontraktens opprettelse. I ;.)

66 Wd=..d;-[..,f'iq)ri,1tmslvsinga kr.../.4-..:.. Førd inn i dagboka ved Hamlanger sorenskrivars-.m.!:e:c som nr. 524% den 35/; 1962 Ferd inn i grb., «perssna; Merknad om hefte mot hr. 2;-

67 Kartverket ANDERS TVEIT APELTUNVEGEN 33 A 5222 NESTTUN Bestiller: ande-tve@online.no Vår referanse: / Bestilling: C Dato Kopi av dokument fra vårt arkiv Dere har bedt om en bekreftet kopi av følgende dokument fra arkivet: Dok.nr.: Registrert: Rettsstiftelse: J ORDSKIFTE Dokumentet er registrert på blant annet følgende eiendom: Knr. Gnr. Bnr. Fnr KVINNHERAD Snr. M Dokumentet følger vedlagt. [ ] Dokumentet følger ikke vedlagt. Det finnes mye nyttig informasjon på våre nettsider På wwww.seeiendom.no er det mulig å se hva som er tinglyst i grunnboken. Ta også gjerne kontakt med vårt kundesenter på telefon Kundesenteret er åpent alle hverdager fra klokken til Med hilsen Statens kartverk Tinglysing. Statens kartverk Tinglysing. Tinglysing -fast eiendom Besøksadresse: Kartverksveien 21 Hønefoss, Postadresse: Postboks 600 Sentrum, 3507 Hønefoss Telefon: Telefax: Epost tinglysing@kartverket.no Organisasjonsnummer:

68 DAGBOKFØRT! SORENSKWVARENI SUNNHORDLAND, i Utdrag av Rettsbok for SUNNHORDLAND JORDSKI FTERETT for sak 11/1984, vedkommande Glebakkavegen - sams skogsveg for % gnr 167 m.fl. på Varaldsøy i Kvinnherad - = og for HORDALAND JORDSKIFTEOVERRETT for ankesak nr 7/1987, slutta 28. juni Merknad: Under punkt 2.A. i overjordskiftet er det vist til fordeling på side 24 og 25 i jordskiftet. Tilsvarande sider er side 2 og 3 i dette utdraget. Likeeins er det under punkt 2.C. i overjordskiftet vist til side 30 i utskrifta. Tilsvarande side er side 8 i dette utdraget. Nyborg, 6. feb Ottar F;ä%%ä%%3f;; éi Jordsklfteoverdommaren l Hordaland M Rett kopi bekreftes: i QUD/

69 r 1 i z Utdrag av rettsbok for Sunnhordland jordskifterett: År 1987, den 1. juni.held jordskifteretten fram med rettsmøte på Sunnhordland jordskiftekontor, Stord Rettsformann: Jordskiftemeddommarar: Protokollførar: Jordskiftedommar Torleiv Try. 1.Skogmeister Arne Knutsen, Stord. 2.Heradsskogmeister Erling Jensen, Stord. Rettsformannen. Sak nr.: 11/1984. utsett frå 26. mai Partane er ikkje til stades og er ikkje varsla. For partsoppgåve vert det synt til rettsmotet 26. mai Jordskifteretten er samankalt for å avslutta saka og dei etterfølgjande vedtak er i følgje det jordskifteretten kom fram til i dreftinga med partar og fagfolk frå skogetaten

70 2 26. mai Avsluttinga skjer i medhald av 5 22 andre avsnitt i jordskiftelova, utan partane til stades. jfr. siste punktum i andre avsnitt i 22. Det kravde jordskiftet vart fremja som sams tiltak etter Ze i jordskiftelova i rettsmøte 1. oktober 1986 og vedtak om planloysing vart gjort i det same rettsmøtet, med sypplering og endring i nytt vedtak 6. januar Jordskifteretten vedtok nå samrøystes å gjennomføra jordskiftesaka på følgjande måte: Det aktuelle skogsveg-prosjektet vert å gjennomføra ved ein skogsbilvewg der det vert tilkopla to traktorvegar slik: Glebakka I Bilveg. Denne tek av frå fylkesvegen ser for Irshaug. Han går nordover og kjem inn til Gjuvslandselva ca /2 km lenger nord og går så i hovudtrekk langs vestsida av elva nord til Glebakka. Dette er ein ca. 3,4 km lang skogsbilveg. Glebakka II Skoqstraktorveq. (Gjuvslandshauqen). Denne vegen tek av frå Glebakka I omlag midt mellom fylkesvegen og Glebakka. Han går nordover. aust for Gjuvslandselva opp til Gjuvslandshaugen. Vegen er ca. 1,4 km lang. Glebakka III Skoqstraktorveg (Kleppslia). Denne vegen tek av ved enden av bilvegen, Glebakka I. Han går i hovudtrekka aust - eller nordaustover mot Kleppslia. Vegen er ca. 1,2 km lang. For innstipling av vegtraseane på kartkopi vert det synt til framlagt dok. nr. 44. Dei eigarane som er pålagde plikt tilpå ta del i opparbeiding og vedlikehald av ein veg, har og rett til å nytta vegen som køyreveg. 5 For plikt til opparbeiding og framtid vedlikehald skal eigarane ta del med slike prosentsatsar: Glebakka 1 Bilveg, Gnr./bnr. Eigar Andel % 166/1,2 Akre felles l

71 3 167/1 & 173/5 Hilmar Øvsthus W 9,1 168/1 Olav Bjorgås 0,2 169/1,2 Petra Daae Øye 0,6 169/4,5 Haktor Øye 1,9 169/2,6 Tobias Kroka 0,6 170/1 Paul Gjuvsland /4 Håkon Gjuvsland 3, Anders Gjuvsland 1,7 170/8 Nils Djuvsland /9 Per Edvard Djuvsland I14,15,21 Sigurd Gjuvsland 0,2 172I1 Johannes Haukås /1 Trygve Sundfjord 11,5 173/2,3 John Tveit 2,6 173/4 Bernt Tveit 9,4 174/1 Svale Våge 5,4 174I4 Per G. Svindland 5,6 174/7 Peder Våge 2,9 175I1 Torbjørn Trå /3 Sigvald Tråe Gustav Naterstad 2,5 177I1 Tore Milde /2 Per Å Svindland 9,3 Glebakka I! Traktorveg. Gjuvslandshaugen. Gnr./bnr. Eigar Andel % 170/1 Paul Gjuvsland 22, Håkon Gjuvsland /5 Anders Gjuvsland 14,0 170/8 _ Nils Djuvsland 21,0 170/9 Per Edvard Djuvsland 17,0 Glebakka III Traktorveg. Kleggslia. Gnr./bnr. Eigar Andel % 173/1 Trygve Sundfjord /4 Bernt Tveit " 10,0 173/5 Hilmar Øvsthus 33,7 175I1 Torbjørn Trå 7,2

72 4 177/1 Tore Milde 2,9 177/2 Per A. Svindland ' 36,4 Ogglagsglassar. Som ein del av arbeidet/kostnadene med å byggja Glebakka I (bilvegen) kjem dei etternemnde opplagsplassane. Til kostnadene kjem og kompensasjonen som grunneigaren skal ha for bandlagt areal til opplagsplass (bruksrett). 1. Opplagsplass inntil bilvegen. Plassen skal vera ca. 350 meter nord for fylkesvegen, i teigen til gnr. 170.bnr. 6. Staden (omtrentleg) innstipla på kartkopi. dok. nr. 44. Det skal her disponerast eit areal på ca. 1 dekar på austsida av vegen. 2. Opplagsplass inntil bilvegen, ca. 550 meter nord for fylkesvegen, i teigen til gnr. 173, bnr. 4. Staden (omtrentleg) innstipla på kartkopi. dok.nr. 44. Her kan disponerast eit areal på ca 1 dekar. Opplagsplassen kan då plasserast på aust- og /eller vestsida av vegen etter som det syner seg praktisk og tekniskløkonomisk best når vegen vert bygd. Vegplanleggjaren (frå skogetaten) avgjer dette. 3. Opplagsplass inntil bilvegen, i teigen til gnr bnr. 1. Også denne plassen er (omtrentleg) innstipla på kartkopi (dok. nr. 44). Plassen ligg litt sør for der skogsvegen Glebakka ll (frå Gjuvslandshaugen) kjem ut. Her kan det disponerast eit areal til opplagsplass på ca. 1,6 dekar. Også her skal utforminga vera slik vegplanleggjaren (frå skogetaten) finn det best, i samband med at bilvegen vert bygd. 4. Opplagsplass inntil bilvegen, i teigen til gnr bnr. 7 ca. 200 meter sor for der bilvegen sluttar. Her kan det disponerast eit areal med lengde ca. 40 meter og breidde ca 20 meter, rekna frå austkanten av vegen. 5. Opplagsplass ved Glebakka. der bilvegen (Glebakka I) sluttar og traktorvegen til Kleppslia (Glebakka Ill) tek til. Denne velteplassen skal vera på ca 3.2 dekar. Han skal utformast - med bindande verknad for partane - av vegplanleggjaren frå skogetaten i samband med at vegane Glebakka I og Glebakka III vert bygde.

73 5 Eigaren av gnr bnr. 8 skal godskrivast kr. 300,00 for opplagsplass nr. 1. Eigaren av gnr bnr. 4 skal godskrivast kr. 300,00 for opplagsplass nr. 2. Eigaren av gnr. 173, bnr. 1 skal godskrivast kr. 500,00 for opplagsplass nr. 3. Opplagsplass nr. 5. Godskriving for bandlagt areal (bruksrett) vert gjort slik at ein reknar kr. 500,00 pr. dekar. Den eigaren/dei eigarane som får bandlagt grunn til opplagsplass får kompensasjonen utrekna og avrunda til næraste heile kr. 100,00 - når det etter byggjinga syner seg kor mykje areal som er gått med av vedkomande sin grunn. Rett til stikkvegar. Der eigar har vegen gåande gjennom sin grunn, har han høve til å fora stikkveg inn på Glebakkavegen I. II, eller III på eigen grunn. dei stikkvegane som elles er nemnde i det etterfølgjande skal kunne byggjast med standard som Glebakka II og III Frå den gamle "Porsmyrvegen" har eigaren av gnr. 173,bnr. 4 bygd ein veg ned til opplagsplass 2. Denne skal eigaren av gnr. 173,bnr. 1 og eigaren av gnr. 173, bnr. 2 og 3 kjøpa seg inn i med kr ,oo på kvar, som dei betalar til eigaren av gnr bnr. 4. Opprusting av denne vegen og framtidig vedlikehald vert fordelt med 1/3 på kvar. Korleis avkøyrsla ned på Glebakka I skal gjerast skal vegplanleggjaren frå skogetaten bestemma med bindande verkand for dei det gjeld. ' 2. Eigaren av gnr. 170, bnr. 4 skal ha rett til å byggja ein traktorveg over gnr. 170,bnr. 8 frå grensa si, ned dalen og fram til oplagsplass nr. 1 (nordaust for Irshaug). Vert denne vegen bygd, skal eigaren av gnr bnr. B og vera med på kostnader og framtidig vedlikehald, slik at gnr bnr. 4 tek 70 % og gnr. 170, bnr. 6 tek 30 x. å Vegrett som er utlagt i utskifting over Gjuvsland, slutta 1907, siste del av veg nr. 4, på vestsida av-gjuvslands-

74 elva, skal eigaren av gnr bnr. B ikkje ha plikt til å ta del kostnader med byggjing og vedlikehald av. Dette gjeld strekninga frå brua og nord til grensa mot gnr. 170.bnr. 4. I teigen til gnr. 173.bnr. 1 - ser for der Glebakka I1 (Gjuvslandshaug-vegen) kjem ned - skal det kunne førast inn ein stikkveg frå Glebakka I (bilvegen). Han går sørvestover. over gnr. 173.bnr. 1 og inn til gnr. 173, bnr. 2 og 3 sin teig. Heradsskogmeisteren skal kunne avgjera kvar vegen skal gå dersom ikkje partane vert samde. Her skal regelen gjelda: Vert partane ikkje samde om kostnadsfordeling ved - opparbeiding og vedlikehald, evt. skade på nabogrunn og standskog. på dei ca 300 metrane der dette vert veg som ligg på gnr bnr. 1 sin grunn. så skal dette oppgjerdet kunne fastsetjast ved skjonn av tre personar. alle oppnemnde av lensmannen. Kostnader ved skjennet fell på gnr. 173,bnr. 2 og 3. Det skal kunne ferast ein stikkveg inn på Glebakka I (bilvegen) ca 100 meter søraust for den utlagte oplagsplass nr. 4. i teigen til gnr. 174.bnr. 7. Denne stikkvegen går nordaust og nordover til han kjem inn til gnr. 177, bnr. 2 sin teig søraust for Gjuvslandselva. Ønskjer berre eigaren av gnr. 177, brn. 1 å byggja denne vegen til eige bruk. har han hove til å gjera det. Ønskjer derimot eigaren av gnr. 177, bnr. 2 denne vegen over naboen, kan han byggjast på tilsvarande vilkår som er sett for stikkvegen frammanfor (pkt. 3). 50 I teigen til gnr. 175.bnr. 1 (ved elva. ca m nordaust for opplagsplass (nr. 5) ved Glebakka har gnr. 173.bnr. 1 og gnr. 173,bnr. 4 hove til å fora stikkveg inn på Glebakka III (Kleppsli:vegen). Denne vegen går på nordaustsida av elva. inn til gnr bnr. 4 (med hove tilstikkveg nordover - for gnr bnr. 1. på eigen grunn). På dei ca. 250 metrane dette vert felles stikkveg for gnr. 173, bnr.-1 og.4. har kvar av dei to eigarane plikt til å bera halvparten av kostnadene. Kvar vegen skal liggja og på kva for strekning det skal vera fellesveg.

75 7 l, skal heradsskogmeisteren kunne avgjera ved utstikking av vegen i marka. Bandleggjing av grunn - evt. skade på skog - der fellesvegen ligg på gnr bnr. 1 vert lite. Heradsskogmeisteren kan fastleggja evt. erstatningsbeløp med bindande Verknad når vegen vert bygd. Der Glebakka ll (Kleppsli vegen) går over teigen til gnr. 177.bnr. 2 (på sørsida av dalen. der Glebakka III går søraustover) kan det byggjast ein stikkveg fra omlag hogdekote 240. Vegen kan gå omlag sørvestover, over gnr. 177.bnr. 2 og føra inn på gnr bnr. 1 omlag meter søraust for elva (målt etter grensa mellom gnr. 177, bnr. 1 og gnr bnr. 2). Denne vegen kan eigaren av gnr. 177, bnr. 1 byggja over grunnen til gnr bnr. 2. mot at gnr. 177.bnr. 2 kan få nytta vegen. Vegplanleggjar i skogetaten (eller heradsskogmeister) vil kunne avgjera med bindande verknad om også gnr. l77,bnr. 2 skal tilpliktast del av kost nadene til byggjinglvedlikehald av denne stikkvegen. og kor stor prosentdel han i så fall skal påleggjast. Frå enden av Glebakka III (Kleppsli-vegen) skal det kunne førast traktorveg vidare nordaustover (over gnr. 173,bnr. 169,bnr. S), over Kleppsbekken. over gnr. 2 og inn på gnr bnr. 4. omlag midt på grensa mellom desse to sistnemnde bruka. Kvar denne vegen meir nøye skal gå. - skal heradsskogmeister eller vegplanleggjar frå skogetaten kunne avgjera ved stikking i marka. Om ein eller eit par av eigarane på eigen kostnad ønskjer å byggja denne forlengjinga av vegen. så skal det vera høve til det. Er det ikkje semje om evt. fellestiltak for å byggja vegen ( og dei heller ikkje vert samde etter opplegg til løysing frå skog-etaten). kan spørsmålet på vanleg mate bringast inn til prøving etter 5 2e i jordskiftelova for å avgjera om tilhøva er til stades for å kunne påby felles tiltak eller ikkje. Ca. 30 meter frå starten av Glebakka II (vegen til Gjuvslandshaugen) gar det ein ca. 200 meter lang stikkveg søraust og nordover. Denne er for gnr. I70. bnr. 9. og det er eigaren av dette bruket som åleine kostar denne stikkvegen. Han er altså ikkje rekna inn i kostnads-

76 8 fordelinga som tidlegare er sett opp for Glebakka II. Om eigaren av gnr. 170, bnr. 5 ønskjer å fora denne stikkvegen vidare nordover til teigen sin (over gnr.170._ bnr. 9), så skal det vera høve til det når herads skogmeister eller vegplanleggjar i skogetaten seier kvar trase'en skal gå. Om det går an å fora dette gjennom som felles-tiltak. kan partane (eigarane av gnr. 170,bnr. 9 og gnr. 170.bnr. 5) gjera dette når dei er samde om kostnadsfordelinga (t.d. etter forslag frå skogetaten). Vert eigarane ikkje samde om dette. så vil dei på vanleg måte kunne setja fram krav om å få spørsmålet prøvd ved ' jordskifterett (Jordskiftelova Ze). 9. Dersom eigaren av gnr. 170,bnr. S ønskjer det.kan han på eigen kostnad byggja ein stikkveg frå Glebakka II (vegen til Gjuvslandshaugen). frå hyttene opp for Gjuvsland- sæter. Vegen skal gå på nordvestsida av bekken og ned for hyttene. Han går nordaustover og inn i gnr. 170,bnr. 5 sin teig. For dei stikkvegane som er nemnde under pkt. 1-9 gjeld det (om det ikje spesielt er nemnt) at også grunneigaren som vegen ligg på også har rett til å nytta vegen på sin grunn. Om ikkje noko spesielt er nemnt. så skal det kunne vurderast av heradsskogmeister om dei.oydelegg verdfull skog (t.d. plantefelt el.a.) når dei vert bygde. slik at grunneigaren har krav på erstatning. Slik erstatning kan bindande fastsetjast av eit skjonn på tre personar (oppnemnde av lensmannen) dersom partane ikkje vert samde om å godta eit erstatningsbelop som herdasskogmeisteren fastset. Kostnad ved evt. skjonn må vegbyggjaren bera (Eller vegbyggjarane - om det er fleire - etter sine prosentdelar av byggjekostnadene). Ve s n a v Glebakka I skal byggjast med standard som skogsbilveg. vegklasse IV. Breidde skal vera 4 meter, rekna som effektiv køyrebane. I tilegg kjem turvande areal til grøfter. skjering og fylling. Glebakka ll og III skal byggjast med-standard som skogs-

77 9 traktorveg. vegklasse VI. Breidde skal vera 3.5 meter reknag som effektiv køyrebane. Også her kjem turvande areal til grøfter.skjering og fylling. Dei vegbreddane som er nemnde skal kunne utvidast i svingar. skråningar m.v., slik som fastsett i vedtektene for skogsvegar. For avkeyrsle til off.veg gjeld dei krava som er sette av vegsjefen. jfr. framlagt dok. nr. 35. Både dei utlagde vegane og velteplassane skal reknast som bruksrettar på grunnen der dei ligg. Vegane skal byggjast etter den traseén som er oppstukken i marka og innteikna på kartkopi. Det skal vera heve til å justera trase'en når vegbyggjinga foregår,dersom dette syner seg teknisk/økonomisk best og grunneigaren det gjeld er samd i dette. Om han motset seg slik justering, skal justeringa likevel kunne gjennomførast dersom heradsskogmeisteren eller veg? planleggjar får skogetaten - etter si vurdering - finn at det er såpass store feremuner med denne justeringa at ho ber gjennomførast. Dette gjeld justering. ikkje heil omleggjing av I a trase'en. Der ein utlagt veg krysser ei eigedomsgrense og eigarleigarane har gjerde i denne grensa. kan vedkomande eigar krevja-at vegfellesskapet tek kostnaden med å setja opp og halda ved like ei god og lettvint grind over vegen. Dette gjeld så lenge også gjerdet i grensa vert halde ved like. ; Dersom partane i veganlegget går inn for ei anna løysing i staden. t.d. fe'rist, så kan dei gjera vedtak om dette. Det same gjeld og andre vedtak som partane må kunne gjera t.d. om å forsyna ein veg med bom. Masse til vegane skal ein kunne ta på høveleg stad langs veglinja for å nytta på stader - eller transportera til stader - der det trengs fyllmasser. Dersom slik masse-uttak kjem til å leggja beslag på meir areal enn rimeleg, i heve til vegbreidda elles. kan vedkomande grunneigar krevja dette tapet taksert av heradsskogmeister. Evt. erstatningsbelep vert då godskrive grunneigaren og går inn i det endelege kostnadsoppgjeret for vegen. Kravet må difor vera sett fram i god tid. og seinast to mnd. etter at inngrepet er gjort. Kravet må setjast fram skriftleg til

78 10 formannen i vegstyret. Ein syner elles til normalar for byggjing av skogsvegar som gjeld dersom ikkje noko spesielt anna er nemnt i denne saka. Administrasjon oq anna. I anleggsperioden vert det oppnemnt eit styre for alle dei tre Glebakka-vegprosjekta under eitt. Styret skal bestå av: Trygve Sundfjord, formann. Svale Hilmar Våge. Øvsthus. Nils 0. Gjuvsland. Dette styret fungerar fram til utløpet av Om turvande kan det supplerast. Dette vert gjort i eit medlemsmøte. Om styret finn grunn til det, skal det kallast inn til medlemsmøte. Da vert alle dei interesserte i vegprosjektet innkalla skriftleg med minst ei vekes varsel. Det kan utarbeidast vedtekter som vert vedtekne på medlemsmote. Ein syner her til Normalvedtektene for skogsvegforeninger. (Revidert, nov Godkjent av Norges Skogeierforbund e. des ) s I desember 1991 skal det i alle fall kallast inn til medlemsmøte der nytt styre (frå komande årsskifte) skal veljast. $ i Det skal då vera eit styre som tek hand om framtidig vedlikehald av vegen og andre ting som er turvande. V Formann skal veljast. Det skal setjast funksjonstid for formann og styre. Finn medlemsmøtet det praktisk kan det sjevsagt peikast ut medlemer i styret som også har spesielle funksjonar (t.d. kasserar o.a.). Dersom medlemane etter 1991 finn det praktisk å dela opp ansvar/vedlikehald i t.d. Glebakka I. Il og III kan det gjerast. Glebakka I skal i alle fall ha eit styre. For Glebbka Il og III avgjer medlemane sjøve om dei vil ha styre eller berre formann (tilsynsmann). Ved val og andre vedtak på medlemsmøta reknast kvar frammett å ha ei røyst. Ved lovleg innkalling vert avgjerd teke ved at eit fleirtal av dei frammbtte stemmer for. Desse reglane kan endrast i medlemsmøte, dersom det vert utarbeidd vedtekter. Det utpeikte styret for vegane har som oppgåve å syta for at

79 11 å vegarbeidet vert sett i gang. søkja kontakt med entrepenør eller rådgjevarar eller syta for at dette vert gjort. Det er formann/styret si oppgåve å syta for at det vert ført rekneskap slik det trengs, krevja inn uteståande beløp og syta for turvande utbetalingar. Styret har ansvaret for at turvande innkjøp vert gjort. Det er høve til å la t.d. skogmeister el.a. stå for det daglege ettersynsarbeidd o.a. I den grad det er aktuelt (under vegbyggjing eller framtidig vedlikehald) å leiga arbeidskraft eller gjera dugnadsinnsats, så er det formannen, eller spesielt utpeikt tilsynsmann. som syter for at det vert ført kontroll med slikt leigd arbeid og med arbeidstrimar som dugnadsinnsats. Kor mykje det skal reknast i vederlag pr. dugandstime kan eit fleirtal av dei interesserte fastsetja ved innkalt medlemsmøte. Vert det ikkje fleirtal for ein dugnads pris, skal tarifen for ufaglært arbeidskraft i jordbruket nyttast. Ymse. Den avgjerda jordskifteretten har tatt om at vegane det gjeld skal byggjast etter fastlagde trase'ar og den kostnadsfordelinga som er gjort, og andre bestemmelser, er tvangsgrunnlag. Jfr. 91 i jordskiftelova. Arbeidet med vegane skal vera sett igang og fullført iflg. dei reglane som vert sette i é tilsegnet om statstilskaott som vert gjeve. Jordskifteretten reknar med at tilskott er sikra, så langt det formelt går an, ved dei tilsengnene som ligg føre. Skulle det likevel (mot alle utsegn) bli nekta tilskot, så skal vegen/vegane likevel kunne byggjast som eit fellestiltak når/om minst S0 % av interessene i vegen/vegane krev dei bygd. Prosenten reknast etter den oppgjevne prosentfordelinga til byggjing/vedlikehald. Med omsyn til å ta opp fordelinga av vedlikehaldskostnadene på ny, vert det synt til 5 4, fjerde avsnitt i jordskiftelova. Det vert og synt til veglova av 21. juni 1963, spesielt kap. VII. Der ikkje spesielle bestemmelser er sette i dette jordskiftet. gjeld det som er nemnt i veglova, kap. VII. Jordskifteretten reknar med at dei skogsvegane som skal byggjast ikkje tek bort nemnande skogsmark, slik sett at dei

80 c 12 ikkje forer til særleg opning i skgen eller til nemnande lmindre produksjon i teigen. Vegen vert til nytte for grunneigarane som vegen går over. Den teigen som vegen går gjennom får merkbart lettare drift inntil vegen. Jordskifteretten reknar av desse grunnar ikkje med at vedkomande grunneigar har tap på sjølve vegtraseén. Det har frå ein del av partane i denne saka vore nemnt at det er felles-beite i delar av skogen der Glebakkavegen skal gå. Den tilplantiga som ymse partar skal gjera, ottast dei kjem i konflikt med 5 15 i servituttlova (lov av 29. nov. 1970). Dette med tanke på plikt-uthogst og - tilplanting for å få statstilskott. Det er ganske store areal på dei skogteigane det gjeld, i tillegg til at det er fellesbeite også i fjellet. Jordskifteretten reknar ikkje med at slik tilplanting (og evt. innhegning av nyplantingar) vil valda vanskar for beitinga eller koma i konflikt med servituttlova 15. Protokollforinga vart sluttført på Sunnhordland jordskiftekontor i ope rettsmote 1. juni 1907, utan partane til stades, etter foregåande droftingar internt innan retten. Alle avgjcrdene er samrøystes. Retten heva. Sunnhord1and- jordskiftekontor, Stord, den 1. juni 1987 Torleiv Try (5) Arne Knutsen (S) Erling Jensen (S) Rett utdrag:

81 13 Utdrag av rettsbok for Hordaland jordskifteoverrett: År 1988 den 14. junl vart Hordaland Jordskifteoverrett sett i gymnastikksalen til Trå skule på Varaldsøy i Kvinnherad. Rettsformann: Jurdskifteoverdommar Ottar Fjellestad. Jordskiftemeddommarar: 1. Landpostbud Hans V. Holmefjord, Husmor/bonde Borgny Boge, Bonde Olaf I. Kjønn, Bonde Arne A. Bolstad, 5648 Holmefjord 5640 Eikelandsosen Protokollførar: Rettsformannen. Sak Hr. 7/1987. Partsliste: i å z x Ankepartar: 1. Håkon Gjuvsland, 5836 Varaldsøy, eigar av gnr. 170/4 2. Sigurd Gjuvsland, " " " " " 170/14, 15 og Bernt Tveit, ' " " " 173/4 Andre partar: 4. Åkra felles v/haktor P. Åkre, 5636 Varaldsøy, medeigar av gnr. 169/1, Åkra felles v/haktor N. Åkre, 5636 Varaldsøy. medeigar av. gnr. 169/1, Hilmar Øvsthus, 5636 Varaldsøy. eigar av " 167/1 og 173/5 7. Olav Bjørgås, 4040 Madla, " " " 168/1 8. Petra Daae Øye, 5636 Varaldsøy, " " " 169/1, 3 9. Haktor øye, ' " " " 169/L, S 10. Tobias Kruka, " " " " " 169/2, Paul Gjuvsland, " " " " " 170/1 12. Anders Gjuvsland, " " " " " 170/5 13. Nils 0. Gjuvsland," " " " " 170/8 14. Per Edv. Gjuvsland, " " 170/9 15. Johannes Haukås, " " " " 172/1 16. Trygve Sundfjord, " " " " 173/1 17. John Tveit, " " " " " 173/2, Svale Våge, " " " " " 174/1 19. er G. Svindland, " " 174/4 20. Peder Våge, " " " " 174/7 21. Torbjørn Trå, " " " 175/1 22. Sigvald Trå, " " " " " 175/3 23. Gustav Naterstad, " 175/5 24. Tore Milde, " " " 177/1 25. Per A. Svindland, " " " " 177/9 % 3 1 i 1 i Alle gards- og bruksnummer er i Kvinnherad. Utanom ovannemnde partar, som er varsla i rek. brev, er og Kvinnherad kommune, skogetaten ved Fylkeslandbrukskontoret, skugetaten ved landbrukskontoret i Kvinnherad og Eirik Svindland, Berlin, varsla om møtet i vanleg brev. Hiljøavdelinga hos fylkesmannen er varsla om møtet over telefon. Saha gjeld: _ Anke i sak 11/1984 for Sunnhordland jordskifterett, vedkommande skogsveg sams tiltak på Øvsthus, gnr. 167 m.fl. i Kvinnherad.

82 14 Til stades: Ankepart nr. 1, ankepart nr. 2 møtte saman med advokat Kolbein Sydnes, Stord, ankepart nr. 3, part nr. 5, 6. Trygve Djuvsland med fullmakt fra nr. B. Trygve Kvamme med fullmakt frå nr. 10 og nr. 12, nr. 11, 13, 14, 16, Martin Gjuvsland med fullmakt frå nr. 17, nr. 18, 19, 21, 22, 23 og 25. Dessutan møtte heradsskogmeister Kristen Langan. skogmeister Kåre Haugse og Eirik Svindland. Lovleg varsla. men møtte ikkje: Part nr. 4, 7, 9, 15, 20 og 24. n - n u - c o c - u o o - o n u I o Då ingen hadde meir å tilføye vart forhandlingane avslutta. Partane fekk beskjed om at saka kan bli avgjord og slutta i rettsmøte utan at partane vert innkalla. Forkynning vil skje ved at partane frå tilsendt rettkjend utskrift av rettsboka i rek. brev. Partane forlet så rettsmøtet. Jordskifteoverretten drøfta fremjing av saka i einerom. Retten finn at anken gjeld slikt som etter 61 i jordskiftelova kan bringast inn for jordskifteoverrett, og retten gjorde samrøystes slik vedtak: Overjordskiftet vert fremja. Vidare drøfta retten korleis saka skal avgjerast. Saka vart deretter utsett. Retten heva. Varaldsøy 1b. juni 1988 Ottar Fjellestad (s) Borgny Boge (s) Olaf Kjønn ($) Hans V. Holmefjord (sl Arne A. Bolstad (s)

83 \ 15 År 1988 den 28. juni vart Hordaland Jurdskifteoverrett sett på ny i kommunehuset i Fusa i Eikelandsosen. Rettens samansetjing var den same som i rettsmøtet på Trå skule 14. juni Protokollførar: Rettsformannen. Sak nr. 7/1987. Ingen av partane var tilstades og dei var heller ikkje innkalla til rettsmotet. Jordskifteoverretten drøfta så på nytt saka og dei framsette ankepostane. Jordskifteoverretten gjorde så samrøystes vedtak om slikt 0 V E R J 0 R D S K I F T E 1. Jordskifteretten sitt vedtak om å bygge Glebakka I Bilveg. etter vegalternativ IV vert stadfesta. 2. I jordskiftet. slutta 1. juni 1987, vert det gjort desse endringar og tillegg: A. For plikt til opparbeiding og framtidig vedlikehald av Glebakka I Bilveg går fordelinga på side 24 og 25 i jordskiftet ut og det blir ny fordeling slik: øk ø Gnr./bnr. ' Eigar Andel Z 166/1. 2 Åkre felles 1,2 167/1 og 173/5 Hilmar Øvsthus /1 Olav Bjørgås /1, 2 Petra Daae Øye o.s 169/4. 5 _ Haktor øye /2, 6 Tobias Kroka 0,7 170/1 Paul Gjuvsland 1,5 170/4 Håkon Gjuvsland /5 Anders Gjuvslend 1,7 170/8 Nils Gjuvsland 6,8 170/9 Per Edvard Djuvsland 7,3 170/ Sigurd Gjuvsland /1 Johannes Haukås 0,1 173/1 Trygve Sundfjord 11,6 173/2. 3 John Tveit Bernt Tveit 8.1

84 16 Gnr./bnr. Eigar Andel Z 176/1 Svale Våge '5,5 17L/4 Per G. Svindland /7 Peder Våge /1 Torbjørn Trå 3,4 175/3 Sigvald Tråe _ /5 Gustav Naterstad /1 Tore Hilde /2 Per A. Svindland 9,3 Under rett til stikkvegar vert desse vegane foya til: 10. Til bruk for gnr. 170/4 og gnr. 170/21 kan det leggast stikkveg frå grensa mellom desse to bruka på hoveleg stad over gnr. 170/21 fram til grensa mot gnr. 173/5 ved Stangaleet. Frå Stangaleet over Stanglebakken og vidare etter Gjuvslandselva til grensa mot gnr over Stanglebakken kan vegen rustast opp og i elva kan det fjernast store steinar. nes og nubbar som fører til flytting av elvemassane. Vidare går stikkvegen over gnr. 173I1 etter elva oppover til kummane for vassverket og vidare opp til Glebakka I Bilveg. Gnr. 170/6 og 170I21. får rett til å bruka opplagsplass Eigarane av gnr. 173/4 og 173/1 skal ikkje ha vederlag for grunn. men skal vederlagsfritt kunna bruke stikk- vegen. All anleggskostnad og vedlikehald kvilar på gnr. 170/6 og 170/21 etter forholdstal eigarane sjølve blir samde om. Eigarane av desse to bruka har ansvaret om vassleidninga vert skada. For usemje som oppstår vedkommande stikkveg 10 gjeld desse reglar: $. Usemje om vegval. vegstrandard m.v. vert avgjort av heradsskogmeisteren med bindande verknad. b. Ved usemje om kostnadsfordeling, skadebot m.v. skal heradsskogmeisteren arbeide ut forslag til semje. Vert ikkje forslaget godteke, avgjer eit skjønn oppnemnd etter reglar gjevne under stikkveg 3 tvisten. Kostnader med skjennet skal svarast av eigarane av gnr. 170/4 og 170/21. og skjonnet avgjer også fordelinga av kostnadene mellom desse innbyrdes. 11. Stikkveg for gnr. 167/1 og 158/1 frå der grensa mellom desse stoyter mot gnr. 173/1. over gnr. 173/1 på austre elvekant eller etter elva når det hover betro opp til Glebakka II traktorveg. Eigarane av gnr. 167/1 og 168/1 får rett til å bruke traktorveg II fram til Glebakkavegen, og rett til å bruke opplagsplass nr. 3, Anlegg og vedlikehald vert delt likt mellom eigarane av gnr. 167/1 og 168/1.,

85 17 Eigaren av gnr. 173/1 får ikkje erstatning for veggrunn, men kan bruke vegen utan vederlag. Usemje vedkommende stikkveg 11 vert løyst etter same reglar og tilsvarande som for stikkveg 10. Dette gjeld og for usemje som måtte oppstå andsynes dei andre brukarane av traktorveg II. Kostnaden med eit skjøn skal svarast av eigarane av gnr. 167/1 og C. Dei generelle reglane i jordskiftet for stikkveg 1-9 på side 30 i utskrifta gjeld og for stikkveg 10 og 11 så -langt dei hover. 3. Elles er jordskiftet uendra. L Jordskiftet og overjordskiftet trer i kraft 1. oktober Det tinglyste utdraget av rettsboka for jordskiftet og overjordskiftet skal takast vare på av eigaren av gnr bnr. 1 og vere til sams bruk for dei saka vedkjem. Retten heva Eikelandsosen. 28. juni 1988 Ottar Fjellestad ($) Hans V. Holmefjord (sl Arne A. Bolstad (sl Olaf Kjønn (sl Borgny Boge (5) am utdrag: