Beretning om udgravningen af en overpløjet gravhøj fra ældre bronzealder på Voel Vestermark september/oktober 1999 og oktober 2000.

Transkript

1 Beretning om udgravningen af en overpløjet gravhøj fra ældre bronzealder på Voel Vestermark september/oktober 1999 og oktober Journalnummer: SIM j. nr. 414/1999 Sted: Voel Vestermark Stednummer: Etape 1: September/oktober 1999 Etape 2: Oktober 2000 Matr. nr.: 11c og 20b Ejerlav: Voel By, Voel Sogn: Voel Herred: Gjern Gl. amt: Skanderborg Resumé Udgravningen af den overpløjede gravhøj sb. nr. 161 Voel sogn viste, at højen havde været omkring 17 meter i diameter, og at højfoden var omgivet af en ringgrøft med to faser samt en kreds af 18 store stolpehuller. Der kunne ikke påvises nogen primær grav i højen, antagelig fordi højens centrale dele var helt ødelagt af en moderne nedgravning. Usædvanlig tydelige spor af tørveopbygget højfyld sandsynliggør en datering af højen til ældre bronzealder. I højens sydøstside fremkom en urnegrav og en brandplet fra yngre bronzealder. Silkeborg Museum den 26. september 2013 Knud Bjerring Jensen

2 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 1 Udgravningens forhistorie s. 2 Sted s. 3 Data s. 3 Topografi s. 4 Højen før prøvegravningen s. 4 Målesystem s. 4 Udgravningens forløb og metode s. 5 Anlæg oldsager og datering s. 7 Konklusion s. 14 Dato og navn s. 14 Oversigt over tegninger s. 14 Fotoliste s. 15 Fund- og anlægsliste s. 16 Oversigtsplan s. 17 Udgravningens forhistorie I forbindelse med etablering af et læhegn i kanten af marken på den nordligste del af matr. 11c Voel By i efteråret 1999, ville den sydlige trediedel af den overpløjede gravhøj sb. nr. 161 Voel s., der lå i et markskel, blive dybdepløjet. Inden pløjningen foretog Silkeborg Museum en prøvegravning for at afklare, om der evt. fandtes bevarede, forhistoriske anlægsspor på stedet. Langs den del af højfoden, der strakte sig ind på matr. 11c Voel By, afdækkedes dele af en ringgrøft i to faser, fire store stolpehuller samt en brandplet (undersøgelsens 1. etape). Da anlægssporene var velbevarede, og den resterende del af højen var dyrkningstruet, blev resten af højen, der var beliggende på matr. 20b Voel By, udgravet i efteråret 2000 (undersøgelsens 2. etape). Fig. 2. Registrerede fund og fortidsminder på Voel Vestermark. 2

3 Sted Den overpløjede gravhøj var beliggende i et øst-vestgående markskel på Voel Vestermark. Den sydlige trediedel af højen lå syd for markskellet, på matr. 11c Voel by, der ejes af Steffen Z. Kramer, Resenbrovej 20, Voel, 8600 Silkeborg. De nordlige totrediedele af højen lå nord for markskellet, på matr. 20b Voel By, der ejedes af Søren Jensen, Blakgårdsvej 19, Voel, 8600 Silkeborg. Højen var registreret som sb. nr. 161 i Nationalmuseets sognebeskrivelse for Voel sogn, Gjern herred, Aarhus amt, før 1970 Skanderborg amt, stednummer Data Udgravningen af højen blev foretaget i to etaper, der begge er journaliseret på Silkeborg Museum som SIM j. nr. 414/1999 Voel Vestermark. Begge undersøgelser blev betalt af Silkeborg Museum. Første etape blev foretaget i gråt efterårsvejr i dagene 30. september - 4. oktober Etapen omfatter den indledende prøvegravning og efterfølgende udgravning af den sydlige del af højen, der var beliggende på matr. 11c Voel By. Såvel prøvegravningen som udgravningen blev foretaget af museumsinspektør Knud Bjerring Jensen, Silkeborg Museum, med deltagelse af civil værnepligtig Simon Christensen, Silkeborg. Anden etape fandt sted i mildt efterårsvejr i dagene oktober 2000, og gennemførtes med deltagelse af amatørarkæologer i forbindelse med et kursus i arkæologi, arrangeret af Silkeborg Museum i samarbejde med Folkeuniversitetet. Denne etape omfatter udgravningen af den resterende, nordlige del af højen, der var beliggende på matr. 20b Voel By. Også denne del af udgravningen blev ledet af museumsinspektør Knud Bjerring Jensen, Silkeborg Museum. Ved begge etaper blev maskinkraften i form af en rendegraver leveret og ført af entreprenør Leo Rask Andersen, Sorring. Fig. 3. Afrensning af profilet ved prøvegravningen gennem den sydlige del af højen, set fra sydøst. September

4 Topografi Den overpløjede gravhøj var beliggende omkring 60 m over havet og har indgået i en større højgruppe, der har ligget ovenfor Gudenådalen på det højtliggende, let skrånende terræn nordvest for Voel by. Vest for højen stiger terrænet svagt over en strækning på ca. 500 m til omkring 68 m over havet, hvorefter det falder brat ned mod Gudenådalen til omkring meter over havet. Mod øst falder terrænet jævnt ned mod engarealerne langs Voel Bæk. Undergrunden på stedet veksler mellem sandblandet ler og sand og grus. Højen før udgravningen Ved sogneberejsningen i 1894, der blev foretaget af K. Bahnson og T. Thomsen, omtales lokaliteten nr. 161 Voel s. som: Høj. Højde c 7'; Diam 45-50'. Randene overpløjede i N.ØV. Overfladen forstyrret ved flere Indgravninger. Toppen affladet. Ved berejsningen i 1948, der blev foretaget af O. Klindt-Jensen, betegnes højen blot som overpløjet. Ved prøvegravningen i september 1999 var højen beliggende i skellet mellem matr. 11c og matr. 20b Voel By. Forskellig afpløjning på hver sin side af skellet havde frembragt et lille terrænspring på omkring 0,5 0,75 meter. Den sydlige del af højen var pløjet ned i niveau med marken på matr. 11c, og henlå som en ca. 10 meter bred bræmme langs markskellet, tilgroet med gammelt græs, højt ukrudt og spredte buske. Den nordlige del af højen lå i dyrket mark på matr. 20b, og fremtrådte som en lav forhøjning med en diameter på omkring 20 meter og bevaret i op mod cm s højde over det omgivende terræn. Ved prøvegravningen i september 1999 var matr. 11c harvet og matr. 20b udlagt med roer. Ved udgravningen i oktober 2000 var matr. 20b harvet og matr. 11c tilsået med vintersæd. Målesystem Som udgangspunkt for indmålingen af de anlæg, der fremkom ved prøvegravningen og udgravningen af 1. etape i 1999, benyttedes den rette linie i selve matrikelskellet. Linien blev markeret i terrænet med træstokke, så målesystemet kunne genetableres ved udgravning af den resterende del af højen i oktober Ved udgravningen af 2. etape i oktober 2000, blev den rette linie i markskellet genetableret, og benyttet som abscisse i et retvinklet koordinatsystem, hvor abscissen voksede fra vest mod øst og ordinaten fra syd mod nord. Abscissen fulgte markskellet, og ordinaten i det retvinklede koordinatsystem blev afsat langs vestsiden af en række store hvidgraner i markskellet ca. 2,8 meter øst for udgravningen, med skæringspunktet 100/100. Da markskellet ikke var orienteret nøjagtig øst vest, blev udgravningens målesystem herved drejet 9 grader fra nord mod øst. Målesystemet blev ikke indmålt i forhold til landskoordinaterne under udgravningen, men da de tre matrikler 11c, 20b og 12y Voel By støder sammen umiddelbart øst for udgravningen i et punkt med koordinaterne 102,00/100,00, har målesystemet efterfølgende kunnet georefereres. Som fixpunkt for nivelleringen benyttedes toppen af en træpæl 2,8 m sydøst for udgravningsfeltet med fixpunkt

5 Udgravningens forløb og metode Etape 1 Ved prøvegravningen i september 1999 blev der med rendegraver anlagt en 1,8 m bred, omtrent østvestvendt søgegrøft gennem højen på matr. 11c, helt ind til matrikelskellet Da det herved viste sig, at der trods den kraftige nedpløjning fandtes velbevarede anlæg i den sydlige del af højen, blev muldlaget over højen syd for markskellet afrømmet i et 9,25 9,6 meter bredt og 21,7 21,35 meter langt og omtrent øst-vestvendt udgravningsfelt, der blev anlagt ind mod matrikelskellet (Fig.1). Herved afdækkedes dele af en ringgrøft med to faser - SIM 414/1999 A1 og A2, fire store stolpehuller - SIM 414/1999 B1 B4 samt en brandplet SIM 414/1999 G. Efter etablering af et målesystem blev anlæggene indmålt, snittet, beskrevet og tømt, hvorefter udgravningsfeltet ved denne 1. etape blev tildækket og frigivet, så læhegnet kunne etableres som planlagt i efteråret Udgravningens forløb og metode Etape 2 Da anlæggene i højen var velbevarede, og da den resterende, nordlige del af højen på matr. 20b var dyrkningstruet, blev det besluttet at foretage en udgravning af hele højen. Denne 2. etape af undersøgelsen blev foretaget i oktober 2000, efter marken var blevet høstet og harvet. Efter genetablering af den rette linie, der dannede udgangspunkt for indmåling af anlæggene i 1999, blev der afsat en ny linie parallelt med den første, men 1,5 meter længere mod nord, så der fremkom en 1,5 meter bred, urørt profilbalk langs matrikelskellets nordside. Herefter blev det ca. 25 cm tykke muldlag over højen nord for profilbalken fjernet med rendegraver i et udgravningsfelt der var 23,5 meter stort i øst - vest og 15,0 meter i nord syd (Fig. 4). Under det moderne pløjelag afdækkedes en usædvanlig tydelig tørveopbygget højfyld helt uden sten, og langs højfoden fremkom den resterende, nordlige del af den nederste ringgrøft SIM Fig. 4. Afrømning af muldlaget over den nordvestlige del af højen under udgravningens 2. etape, set fra sydøst. Oktober

6 414/1999 A2 samt 14 store stolpehuller SIM 414/1999 B5 B18, der sammen med stolpehullerne B1 B4, som udgravedes i 1999, dannede en kreds omkring højen. I den centrale del af højen fandtes en større, recent forstyrrelse - SIM 414/1999 C1, og langs højfodens vest- og nordside, fandtes yderligere fire recente forstyrrelser i form af skarpkantede nedgravninger med løs og mørk, sandet muld - SIM 414/1999 C2 C5. I højens østside fremkom en urnegrav SIM 414/1999 D, der efter fotografering og indmåling blev snittet og taget op i præparat til videre udgravning på Silkeborg Museums konserveringsværksted. Desuden viste det sig, at der var nedpløjet et lyslederkabel i højens østside. Efter den maskinelle afrømning blev fladerne efterskovlet med håndkraft. Efter genetablering af målesystemet fra 1999 blev de forskellige anlæg og fyldskifter streget op i feltfladen og indmålt på en oversigtsplan i målestok 1 : 20, hvorefter der blev afsat et felt i højens centrale del - op mod den øst vestgående profilbalk. Feltet havde en længde på 6,0 meter i øst vest og 6,5 meter i nord syd, og i dette felt blev fylden i såvel den centrale forstyrrelse - SIM 414/1999 C1, samt den bevarede intakte højfyld omkring forstyrrelsen afgravet til undergrunden i tynde, vandrette lag ved hjælp af skovle og graveskeer (Fig. 5). Der kunne dog ikke påvises spor efter højens primære grav, antagelig fordi den er blevet ødelagt af den centrale forstyrrelse, der nåede helt ned til bunden af højen. Trods omhyggelig afrensning af undergrunden under højen, kunne der heller ikke påvises spor efter evt. nedgravede gravanlæg under den centrale del af højen, ligesom der ikke var tegn på ardpløjning på stedet. Den opgravede fyld fra det centrale udgravningsfelt blev harpet, hvorved der som løsfund fra den centrale forstyrrelse C1 fremkom i alt 12 stk. små flintafslag, 4 stk. hvidbrændt flint, 7 stk. uornamenterede lerkarskår, og 4 stk. brændt knogle SIM 414/1999 I. Fig. 5. Den nordlige del af højen under udgravningens 2. etape, set fra øst. Oktober

7 Efter tømning af det centrale felt, blev ringgrøften SIM 414/1999 A2 afrenset i fladen og tømt helt, uden at der fremkom fund af nogen art. Stolpehullerne B5 B18 blev ligeledes indmålt, snittet, beskrevet og tømt helt, men heller ikke her fremkom der oldsager af nogen art. De øvrige, recente fyldskifter SIM 414/1999 C2-C5 blev ligeledes tømt, uden at der fremkom yderligere fund eller anlæg. Da der ikke kunne påvises yderligere anlæg, blev udgravningen afsluttet og feltet tildækket. Anlæg, oldsager og datering Ringgrøfterne SIM 414/1999 A1 og A2 ( Oversigtstegningen Plan I, Fig. 1, 2, 6 og 7) : Ved afrømning af mulden på matr. 11c Voel By syd for markskellet i 1999, fremtrådte ringgrøft A i fladen som en forholdsvis bred grøft, der varierede mellem 1,6 og 2,5 meter i bredden, og med en fyld bestående af brunlig, sand og grus. Der kunne ikke iagttages spor efter evt. stolper el. l. i grøften (Fig. 1). Ved undersøgelsen i 1999 gik det gennemgående, øst vestvendte profil langs markskellet gennem ringgrøften, både i højens vestside og i højens østside. I det gennemgående øst-vestvendte profil kunne det iagttages, at det moderne muldlag i markskellet bestod af grålig, let udvasket sand. I den højeste del af skellet var muldlaget cm tykt, men ud mod højfoden tiltog laget i tykkelse til cm. Under det moderne muldlag fandtes bevaret højfyld i op til cm s tykkelse, hvor skellet var højest. De øverste ca cm af højfylden bestod af sortbrun/brunligt sand og grus med begyndende podsolering uden egentlig aldannelse. Laget med højfyld blev gradvis lysere nedad, hvor det gik jævnt over i den gule, grusede moræneundergrund (Fig. 2). Under det moderne pløjelag i profilet kunne der i begge sider af højen iagttages to faser i ringgrøften SIM 414/1999 Ringgrøft A1 (øverst) og SIM 414/1999 Ringgrøft A2 (nederst). I højens vestside fremtrådte den øverste og yngste fase som en 2,0 2,5 meter bred grøft med skålformet eller fladt U-formet tværsnit, og en største dybde på omkring 60 cm under det moderne muldlag i markskellet - SIM 414/1999 A1. Fylden var forholdsvis mørk og bestod af brunligt sand og grus. Under den øverste ringgrøft A1 fandtes en ældre fase af ringgrøften SIM 414/1999 A2. Denne grøft havde et nærmest tragtformet tværsnit med let rundet bund og en meget lys gulbrun fyld af sand og grus. Grøftens bredde var omkring 70 cm bred foroven, men spidsede ret hurtigt til nedad, med en største dybde på omkring 50 cm (Fig. 6). De to faser kunne også iagttages i højens østside, hvor den øverste og yngste fase A1 i ringgrøften var ca. 2,0 m bred, og med skålformet/fladt U-formet tværsnit og største dybde omkring 65 cm. Fylden var forholdsvis mørk og bestod af brunligt sand og grus. Under ringgrøft A1 fandtes en ældre fase af ringgrøften - A2, der var 60 cm bred foroven, og ca. 40 cm dyb. Grøften havde et nærmest U-formet tværsnit med rundet bund og en meget lys gulbrun fyld af sand og grus (Fig. 7). Ved 2. etape af udgravningen i oktober 2000, på arealet nord for markskellet, kunne der kun påvises spor efter den nederste, ældste og lyse ringgrøft A2, hvorimod ringgrøft A1 ikke var bevaret. Ringgrøften A2 varierede i bredden mellem ca. 0,6-1,2 meter, og tværsnittet var U-formet med jævnt rundet bund og største dybde omkring cm under feltfladen. Fylden bestod af lys, gulbrun sand og grus. Ringgrøften A2 var let oval, idet grøften målte ca. 17,0 m i øst vest målt fra midte til midte, og ca. 18,5 meter i nord syd, ligeledes målt fra midte til midte. 7

8 Fig.6. Ringgrøfterne A1 og A2 i højens vestside, set fra syd. September Fig. 7. Ringgrøfterne A1 og A2 i højens østside, set fra syd. September

9 Kreds af 18 stolpehuller langs højfoden SIM 414/1999 B1 - B18 : ( Oversigtstegningen Plan I, Fig. 1 og Fig. 8 ) : Langs højfoden fandtes også en kreds af i alt 18 stolpehuller SIM 414/1999 B1 B18. De 18 stolpehuller dannede en cirkel langs højfoden med en diameter på 15,4 15,6 meter, målt fra midte til midte i stolpehullerne. Stolpehullerne stod med en nogenlunde regelmæssig afstand på omkring 2,8 3,3 meter mellem de enkelte stolpehuller, målt fra centrum til centrum. I den nordlige del af højen overlejredes stolpehullerne af den nederste og ældste fase af ringgrøften - A2, hvorimod stolpehullerne i den sydlige del af højen lå ca. 0,5-1,5 meter indenfor ringgrøften. Kredsen af stolpehullerer således stratigrafisk ældre end de to faser af ringgrøfterne omkring højen. De enkelte stolpehuller var ret store, med en diameter på cm, og i 10 af stolpehullerne kunne der iagttages stolpespor i fladen i form af tydelige, ca. 20 cm store, cirkulære mørkfarvninger af den ellers grålige, sandede fyld. Samtlige stolpehuller blev snittet, hvorved stolpehullerne viste sig at være bevaret cm under feltfladen. Fylden i stolpesporene var meget løs, antagelig fordi stolperne er formuldet på stedet. I stolpehullerne fandtes enkelte små spredte trækulspartikler, men ikke sammenhængende flager. Der fremkom ingen genstande af nogen art i stolpehullerne. Nummer Diameter Dybde Fyld Stolpespor/diameter B1 40 cm 66 cm Gråt sandet fyld Uden stolpespor B2 40 cm 62 cm Gråt sandet fyld Uden stolpespor B3 43 cm 65 cm Gråt sandet fyld Uden stolpespor B4 40 cm 65 cm Gråt sandet fyld Uden stolpespor B5 45 cm 52 cm Gråt sandet fyld Mørkt stolpespor, ca. 20 cm B6 42 cm 58 cm Gråt sandet fyld Mørkt stolpespor, ca. 20 cm B7 46 cm 60 cm Gråt sandet fyld Mørkt stolpespor, ca. 20 cm B8 42 cm 56 cm Gråt sandet fyld Uden stolpespor B9 42 cm 58 cm Gråt sandet fyld Mørkt stolpespor, ca. 20 cm B10 44 cm 62 cm Gråt sandet fyld Mørkt stolpespor, ca. 20 cm B11 44 cm 60 cm Gråt sandet fyld Uden stolpespor B12 40 cm 60 cm Gråt sandet fyld Mørkt stolpespor, ca. 20 cm B13 43 cm 66 cm Gråt sandet fyld Uden stolpespor B14 50 cm 62 cm Gråt sandet fyld Uden stolpespor 9

10 B15 40 cm 60 cm Gråt sandet fyld Mørkt stolpespor, ca. 20 cm B16 40 cm 53 cm Gråt sandet fyld Mørkt stolpespor, ca. 20 cm B17 44 cm 60 cm Gråt sandet fyld Mørkt stolpespor, ca. 20 cm B18 44 cm 52 cm Gråt sandet fyld Mørkt stolpespor, ca. 20 cm Fig. 8. Stolpehullerne 414/1999 B5 B18 langs højfoden snittet og markeret med landmålerstokke, set fra nordvest, oktober Recente forstyrrelser SIM 414/1999 C1 C5 : (Oversigtstegningen Plan I) : Den recente forstyrrelse SIM 414/1999 C1 i højens centrale del bestod af et rektangulært, ca. 5,35 x 3,20 meter stort og omtrent øst vest-orienteret fyldskifte med en ca. 1,0 meter stor udposning mod syd. Fyldskiftet havde ødelagt den centrale del af højen, og havde tydelige, skarpe kanter og en fyld bestående af løs, mørk muldblandet sand. Bunden var nogenlunde jævn, og fandtes ca cm under feltfladen, på overgangen mellem den tørvebyggede højfyld og det forhistoriske muldlag under højen. Fyldskiftet blev opfattet som et plyndringshul, og ved harpning af den omgravede fyld fra fyldskiftet fremkom i alt 7 stk. uornamenterede lerkarskår, 4 stk. hvidbrændt flint, 12 stk. små flintafslag samt 4 stk. brændt knogle SIM 414/1999 I. Den recente forstyrrelse SIM 414/1999 C2 i højens vestside bestod af et uregelmæssigt ovalt og ca. 2,15 x 1,20 meter stort, nord - sydorienteret fyldskifte med skarpe kanter og en fyld bestående af 10

11 løs, mørk muldblandet sand. Fyldskiftet havde en uregelmæssig skrånende bund med en dybde fra 5 26 cm under feltfladen. Der fremkom ingen fund i den omlejrede fyld. Den recente forstyrrelse SIM 414/1999 C3 i højens vestside bestod af et rektangulært, ca. 1,6 x 1,1 meter stort, omtrent øst vestorienteret fyldskifte med skarpe kanter og en fyld bestående af løs, mørk muldblandet sand. Fyldskiftet havde en lidt uregelmæssig plan bund omkring cm under feltfladen. Der fremkom ingen fund i den omlejrede fyld. Den recente forstyrrelse SIM 414/1999 C4 i højens nordside bestod af et rektangulært, ca. 1,5 x 1,0 meter stort, omtrent øst vestorienteret fyldskifte med skarpe kanter og en fyld bestående af løs, mørk muldblandet sand. Fyldskiftet havde en regelmæssig, plan bund omkring cm under feltfladen. Der fremkom ingen fund i den omlejrede fyld. Den recente forstyrrelse SIM 414/1999 C5 i højens nordside bestod af et omtrent timeglasformet, ca. 2,8 x 1,0 meter stort, nord - sydorienteret fyldskifte med skarpe kanter og en fyld bestående af løs, mørk muldblandet sand. Fyldskiftet havde en lidt uregelmæssig plan bund omkring cm under feltfladen. Der fremkom ingen fund i den omlejrede fyld. Urnegrav SIM 414/1999 D: (Oversigtstegningen Plan I, Fig. 9) : Ca. en meter indenfor ringgrøften i højens østside fremkom en urnegrav - SIM 414/1999 D. Den øverste del af urnen var afpløjet, så graven kun var bevaret i ca. 25 cm s højde. Urnen var anbragt på en cm stor flad sten, men var ellers uden beskyttende stenpakning. Urne SIM 414/1999 E : Lerkarret der var benyttet som urne i urnegrav 414/1999 D, var dobbeltkonisk, med glat, uornamenteret overflade. Randpartiet mangler p.g.a. afpløjning. Bevaret højde ca. 29,0 cm, største bredde ved bugen ca. 32,0 cm. Fig. 9. Urnegraven 414/1999 D snittet, set fra vest, oktober

12 Brændte knogler SIM 414/1999 F : Brændte knogler fra urne E. I alt ca gram. Brandplet SIM 414/1999 G : (Oversigtstegningen Plan I, Fig. 10) : Brandpletten fremkom i højens sydside, hvor den var anlagt delvist ind over ringgrøften A1. Brandpletten var cirkulær i fladen og havde en diameter på 55 cm. Brandplettens tværsnit var skålformet med jævnt rundet bund, med største dybde ca. 16 cm under feltfladen. Fylden bestod af sort askeholdig fyld med små brændte knoglefragmenter 414/1999 H. Brændte knogler SIM 414/1999 H : Ved vandsoldning af fylden fra bandplet G fremkom i alt 140 gram brændte knogler samt enkelte små trækulspartikler. Fig. 10. Brandpletten 414/1999 H snittet, set fra vest. Højfylden og det forhistoriske muldlag (Fig. 11 og 12) : Det moderne pløjelag var ca. 25 cm tykt, og umiddelbart under dette fandtes en meget tydelig tørveopbygget, sandet højfyld, der var bevaret i op til 50 cm s tykkelse. De enkelte tørv var meget tydelige og var lagt med et sortbrunt/gråbrunt vegetationslag nedad og indad. Tørvene blev gradvist mere grålige/gullige opad mod den næste græstørvs sorte vækstlag. Udad mod højfoden blev tørveopbygningen gradvis mere grålig og homogen, antagelig på grund af udvaskning. Tørveopbygningen var anlagt direkte på et ca. 15 cm tykt, forhistorisk muldlag under højen. Det forhistoriske muldlag bestod af grålig, sandet muld med en tydelig, mørk stribe øverst og mere grålig/gullig nedad mod det gule undergrundsgrus. Trods omhyggelig afrensning og gode iagttagelsesforhold, kunne der ikke påvises spor efter ardpløjning i undergrunden under højen. 12

13 Fig. 11. Den tørveopbyggede højfyld i den afrensede feltflade i højens nordvestside. Oktober Fig. 12. Den tørveopbyggede højfyld i det afrensede profil 78,00/101,50 99,00/101,50, set fra nord mod syd. Oktober

14 Konklusion I forbindelse med etablering af et læhegn på matr. 11c Voel By i efteråret 1999, skulle den sydlige trediedel del af den overpløjede gravhøj sb. nr. 161 Voel s. dybdepløjes. Inden pløjningen foretog Silkeborg Museum en prøvegravning for at afklare, om der evt. fandtes bevarede anlægsspor på stedet. Herved afdækkedes dele af en ringgrøft med to faser samt en del af en kreds af store stolpehuller langs højfoden. Da anlæggene var meget velbevarede, blev den resterende del af højen udgravet i efteråret Udgravningen viste, at højfoden havde været omgivet af en ringgrøft i to faser med en diameter på 17,0 18,5 meter samt 18 store stolpehuller, der dannede en kreds med en diameter på 15,4 15,6 meter. Der kunne ikke påvises nogen primær grav, antagelig fordi højens centrale dele var helt ødelagt af moderne nedgravninger. Usædvanlig tydelige spor af græstørvsopbygget højfyld sandsynliggør en datering af højen til ældre bronzealder. I højens sydøstside fremkom en urnegrav og en brandplet fra yngre bronzealder. Dato og navn Silkeborg Museum den 26. september 2013 Knud Bjerring Jensen Museumsinspektør Oversigt over tegninger Oversigtstegning - Plan I. Udgravningsfelter og anlæg efter afrømning af pløjelaget. Sammentegning af plantegninger fra 1. udgravningsetape i september 1999 og 2. udgravningsetape i oktober Målestok 1 : 20, fixpunkt = 158. Tegning af profil gennem højen langs nordsiden af udgravningsfeltet i september Koordinaterne 76,00/100,00 97,00/100,00 (matrikelskellet) set fra syd mod nord. Målestok 1 : 20, Fixpunkt = 158. Tegning af profil gennem højen langs sydsiden af udgravningsfeltet i oktober Koordinaterne 78,00/101,50 99,00/101,50 set fra nord mod syd. Målestok 1 : 20, Fixpunkt =

15 Fotoliste Img001 Img002 Img003 Img004 Img005 Img006 Img007 Img008 Img009 Img010 Img011 Img012 Img013 Img014 Img015 Img016 Ringgrøften ved højens sydfod afrømmes med maskine ved prøvegravningen i Set fra øst, september Udgravningssituation. Profilet langs markskellet under afrensning. Set fra sydøst, september Ringgrøften med de to faser A1 (øverst) og A2 i højens sydvestside under afrensning. Set fra syd, september Ringgrøften med de to faser A1 (øverst) og A2 i højens sydøstside under afrensning. Set fra syd, september Brandpletten 414/1999 G i højens sydside snittet. Set fra vest, september Muldlaget over højens nordvestlige del under afrømning, set fra sydøst, oktober Den tørveopbyggede højfyld under afrømning i højens nordvestside. Set fra sydøst, oktober Den tørvebyggede højfyld i højens nordvestside afrenset. De enkelte græstørv fremstår meget tydeligt. Oktober 2000 Udgravningssituation. De maskinafgravede flader og det centrale udgravningsfelt afrenses med håndkraft, set fra øst, oktober Udgravningssituation. De maskinafgravede flader og det centrale udgravningsfelt afrenses med håndkraft, set fra øst, oktober Udgravningssituation. De maskinafgravede flader og det centrale udgravningsfelt afrenses med håndkraft. Set frasyd øst, oktober Det øst-vestgående profil i højens sydside med tørvebygget højfyld og et forhistorisk muldlag. Set fra nord, oktober Den tørveopbyggede højfyld og et forhistorisk muldlag under højen i højens østside. Set fra vest, oktober Højen under udgravning. Stolpehullerne langs højfoden er snittet og markeret med landmålerstokke. Set fra vest, oktober Den afpløjede urnegrav 414/1999 D i højen østside snittet. Set fra vest, oktober Urnegrav 414/1999 D under optagning i præparat til videre undersøgelse på Silkeborg Museums konserveringsværksted, oktober

16 Fund- og anlægsliste SIM 414/1999 A : Ringgrøft i to faser 414/1999 A1 - A2. SIM 414/1999 B : Kreds af stolpehuller langs højfoden, 18 stk. i alt - 414/1999 B1 B18. SIM 414/1999 C : Recente nedgravninger i højen, 5 stk. i alt 414/1999 C1 C5. SIM 414/1999 D : Urnegrav i højens østside. SIM 414/1999 E : Lerkar fra urnegrav D i højens østside. Karret er dobbeltkonisk, med glat uornamenteret overflade. Randpartiet mangler. Bevaret højde ca. 29,0 cm, største bredde ved bugen ca. 32,0 cm. SIM 414/1999 F : Brændte knogler fra urne E. I alt ca gram. SIM 414/1999 G : Brandplet i højens sydside. SIM 414/1999 H : Brændte knogler samt enkelte stykker trækul fra brandplet G. I alt fremkom 140 gram materiale fra brandpletten ved vandsoldning af fylden. SIM 414/1999 I : 7 stk. uornamenterede lerkarskår, 4 stk. hvidbrændt flint, 12 stk. små flintafslag og 4 stk. brændt knogle fremkommet som løsfund i fylden i det centrale udgravningsfelt ved udgravningen i

17 Oversigtsplan SIM 414/1999 Voel Vestermark. Oversigtsplan over udgravningerne i 1999 og