Beretning om udgravning af en overpløjet gravhøj med grave fra yngre stenalder og ældre bronzealder ved Tvilumgård i Tvilum september/oktober 1996.

Transkript

1 Beretning om udgravning af en overpløjet gravhøj med grave fra yngre stenalder og ældre bronzealder ved Tvilumgård i Tvilum september/oktober Journalnummer: SIM j. nr. 139/1995 Sted: Tvilumgård Stednummer: Matr. nr.: 1t Ejerlav: Tvilum Hovedgård, Tvilum Sogn: Tvilum Herred: Gjern Gl. amt: Skanderborg Resumé Ved udgravningen af den helt nedpløjede gravhøj sb. 187 Tvilum s. i efteråret 1996 fremkom to uforstyrrede, men fundtomme jordfæstegrave fra slutningen af yngre stenalder. Desuden påvistes fyldskifterne efter tre grave fra yngre stenalder og ældre bronzealder, der blev udgravet ved nødudgravninger i 1959 og Højen var omgivet af en ringgrøft med en diameter på ca. 12,5 m. Uden for ringgrøften fandtes fyldskiftet efter en jordfæstegrav fra romersk jernalder, der også blev udgravet i 1959, samt en kogestensgrube og i alt 14 små gruber eller fyldskifter fra yngre stenalder eller bronzealder. I pløjelaget over højen fandtes lerkarskår og brændte knogler fra ødelagte urnegrave fra yngre bronzealder. Silkeborg Museum den 28. februar Knud Bjerring Jensen

2 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 1 Udgravningens forhistorie s. 2 Sted s. 4 Data s. 5 Topografi s. 6 Højen før udgravningen s. 6 Målesystem s. 6 Udgravningens forløb og metode s. 7 Anlæg oldsager og datering s. 10 Konklusion s. 22 Dato og navn s. 22 Oversigt over tegninger s. 23 Fotoliste s. 23 Oversigtsplan s. 25 Udgravningens forhistorie I oktober 1995 foretog Silkeborg Museum prøvegravninger på en formodet handelsplads fra vikingetid og tidlig middelalder på den nordlige del af matr. 1t Tvilum Hovedgård (SIM j. nr. 137/1995 Tvilumgård). I denne forbindelse blev der også anlagt en enkelt søgegrøft gennem den overpløjede gravhøj sb. 187 Tvilum s., for at få et indtryk af den overpløjede gravhøjs bevaringstilstand, da der tidligere var fremkommet gravanlæg i højen. I 1959 udgravede Silkeborg Museum således rester af en 2,65 x 0,8 m stor, Ø-V orienteret stenkiste fra tidlig ældre bronzealder. Graven indeholdt en flintdolk, et fragment af en flintdolk samt en lille dolkklinge af bronze, og var omgivet af et randstensgærde (Fig. 3). Fig. 2. Registrerede fund og fortidsminder øst for Gudenåen ved Tvilumgård. 2

3 Fig. 3. Fra udgravningen SKM 405/1959. Fig. 4. Fra udgravningen SKM 458/

4 Umiddelbart syd for randstensgærdet fandtes en 1,7 x 1,2 m stor, stendækket jordfæstegrav fra romersk jernalder. Denne grav indeholdte kun lerkarskår (Rapport fra Holger Hansen - SKM j. nr. 405/1959). I 1975 foretog Silkeborg Museum igen en mindre nødudgravning i højen, efter anmeldelse om at der var pløjet sten op på stedet. Umiddelbart under pløjelaget afdækkedes herved to grave, som var anlagt oven i hinanden. Den øverste grav var ca. 2,0 x 1,25 m stor med længderetning omtrent øst vest og dækket af cm store sten. Den nederste grav var 2,5 x1,2 meter stor med længderetning omtrent øst vest og dækket af cm store sten (Fig. 4). Kisten i den nederste grav havde været støttet langs siderne af kraftige sten. Begge grave var uden fund (Udgravningsberetning fra Christian Fischer - SKM j. nr. 458/1975, senere ændret til SKM j. nr. 81/1981). Ved prøvegravningen i oktober 1995 afdækkedes dele af fyldskifterne fra undersøgelserne i 1959 og I den centrale del af højen fandtes desuden østenden af en tilsyneladende uforstyrret, stenpakket grav med trækulsspor, og ved højfoden fremkom en del mindre fyldskifter, gruber o.l. Da der således stadig fandtes bevarede anlæg i højen, blev det besluttet at foretage en udgravning af hele højen i efteråret Sted Den overpløjede gravhøj sb. nr. 187 var beliggende i bunden af Gudenådalen, nord for Tvilum Kirke, på matr. 1t Tvilum Hovedgård. Området ejedes af proprietær Tove Glytting, Tvilumgård, Tvilumgårdsvej 1, 8882 Fårvang. Højen var registreret i Nationalmuseets sognebeskrivelse som sb. nr. 187 Tvilum sogn, Gjern herred, Aarhus amt, før 1970 Skanderborg amt, stednummer Fig. 5. De centrale forstyrrelser fra udgravningerne i SIM 139/1995 A (tv.) og i 1975 SIM 139/1995 B (th.) efter fjernelse af pløjelaget og ca. 5 cm højfyld i det centrale udgravningsfelt. Set fra vest, september

5 Data Undersøgelsen er journaliseret på Silkeborg Museum som SIM j. nr. 139/1995 Tvilumgård, og oldsager og original dokumentation opbevares her. Prøvegravningen af den overpløjede gravhøj sb. 187 blev foretaget den 31. oktober 1995, og blev forestået af museumsinspektør Knud Bjerring Jensen, Silkeborg Museum. Maskinkraft i form af en rendegraver med en 1,6 m bred rabatskovl, blev leveret og ført af entreprenør Valdemar Mortensen, Voel. Den efterfølgende udgravning af højen blev foretaget i mildt efterårsvejr i dagene 21. september 6. oktober Udgravningen blev ledet af museumsinspektør Knud Bjerring Jensen, Silkeborg Museum, og gennemførtes bl.a. med deltagelse af amatørarkæologer i forbindelse med et kursus i arkæologi, der var arrangeret af Silkeborg Museum i samarbejde med Folkeuniversitetet. Maskinkraft i form af en rendegraver med en 1,8 m bred rabatskovl, blev leveret og ført af entreprenør Leo Rask Andersen, Sorring. Udgifterne til undersøgelsen blev betalt af Silkeborg Museum. Fig. 6. Udgravningssituation. De centrale forstyrrelser fra udgravningerne i 1959 og 1975 under tømning. Set fra nord, september

6 Topografi Den overpløjede gravhøj sb. 187 var beliggende i bunden af Gudenådalen, ca. 200 meter øst for Gudenåens løb, på en flad, dyrket mark på den brede, sandede terrasse langs åen, omkring 22,5 25,0 m over havet (Fig. 2). Mod vest falder terrænet let ned mod engene langs Gudenåen, og mod nord og især øst hæver det bakkede morænelandskab sig temmelig brat til omkring 76 m over havet ved Døvmarens Høj. Undergrunden på stedet består af sand. Højen før udgravningen I efteråret 1996 var marken, hvorpå den overpløjede gravhøj sb. 187 lå, udlagt med vedvarende græs. Den overpløjede gravhøj fremtrådte som en svag forhøjning med en diameter på omkring 12 m, men var vanskeligt at afgrænse fra det omgivende terræn. Der kunne ikke iagttages oppløjede sten på markoverfladen i eller omkring højen. Målesystem Ved undersøgelsens begyndelse blev der oprettet et lokalt målesystem i form af et retvinklet koordinatsystem med skæringspunktet 100/100 i højens formodede midte. Abscissen var voksende fra vest mod øst, ordinaten voksende fra syd mod nord. Målesystemet blev orienteret efter hovedverdenshjørnerne ved hjælp af kompas, og blev indmålt i forhold til eksisterende veje og markskel. Efter etablering af målesystemet blev der afsat 0,4 m brede, forskudte profilbalke langs koordinatsystemets hovedakser. Som fixpunkt for nivelleringen benyttedes Geodætisk Instituts kotefixpunkt, der var indmuret i østgavlen af den nærliggende ejendom Fiskerhuset på Sørkelvej 50, med fixpunkt = 330. Fig. 7. Udgravningssituation. Grav D under tømning øverst tv. Nederst th. ses forstyrrelserne efter udgravningen af gravene i 1959 og Set fra sydvest, september

7 Udgravningens forløb og metode Efter oprettelse af målesystemet blev et 10,0 x 8,0 m stort udgravningsfelt med længderetning øst - vest afsat omkring skæringspunktet 100/100 i højens formodede midte. Feltet afgrænsedes af koordinaterne 95/96, 95/104, 105/104 og 105/96, og var opdelt i fire kvadranter af de 0,4 m brede profilbalke. Udgravningsfeltet blev suppleret med fire 1,0 m brede søgegrøfter fra kanten af udgravningsfeltet og ud langs hovedakserne - mod vest 3,0 m, mod nord 4,0 m, mod øst 3,0 m og mod syd 4,0 m. Efter afsætning af felter og søgegrøfter blev det ca. 30 cm tykke muldlag fjernet med håndkraft ved hjælp af skovle og spader, både i det 10 x 8 m store udgravningsfelt og i de fire søgegrøfter. Der var ikke bevaret egentlig højfyld, men i højens centrale del afdækkedes, omkring niv umiddelbart under pløjelaget, to tætliggende og øst-vestvendte, ca. 3,5-4,5 m store fyldskifter med omgravet fyld og mange omlejrede sten nordligst fyldskiftet SIM 139/1995 A fra udgravningen i 1959 og sydligst fyldskiftet SIM 139/1995 B fra udgravningen i Fig. 8. Udgravningssituation. Den opgravede fyld fra de forstyrrede grave harpes. September

8 Mellem de to fyldskifter fandtes et tredje, uforstyrret fyldskifte med længderetning nordvest sydøst grav SIM 139/1995 C. Dette fyldskifte var pakket med halvstore sten, der stadig lå in situ med trækulsspor langs siderne. I udgravningsfeltets nordvestkvadrant afdækkedes desuden en smal, stenpakket jordfæstegrav SIM 139/1995 D. Da de recente forstyrrelser i højens midte var ret diffuse, blev der afsat et 6,0 x 5,1 m stort, nordsydvendt felt centralt i højen omkring de tre fyldskifter A, B og C, afgrænset af koordinaterne 95,90/96,80, 95,90/102,80, 101,00/102,80, 101,00/96,80. Herefter blev et ca. 10 cm tykt lag af gulbrun, omlejret fyld og gult sand afgravet ved hjælp af skovle og graveskeer i tynde, vandrette lag, til det gule, uforstyrrede undergrundssand blev nået i det centrale udgravningsfelt omkring niv (Fig. 5). Fyldskifterne kom herved til at fremstå mere tydeligt, hvorefter fyldskifte A og B begge blev tømt til bunden i tynde, vandrette lag ved hjælp af graveskeer og finere instrumenter (Fig. 6). Herved afdækkedes en del sten på bunden af begge nedgravninger. Ud fra stenenes størrelse og fordeling er det sandsynligt, at fyldskifte A har rummet den grav, der blev udgravet i midten af højen i 1959, og at fyldskifte B har rummet de to grave, der blev udgravet i Den omlejrede fyld fra de to fyldskifter blev holdt adskilt og harpet hver for sig. Efter indmåling og fotografering af de afrensede anlæg (Oversigtstegningen plan I, Fig. 11, 12 og 13), blev den inderste del af profilbalken over grav C fjernet, hvorefter denne grav blev afrenset i fladen. Efter en ny indmåling og fotografering (Grav SIM 139/1995 C plan II, Fig. 14) blev grav C tømt i tynde vandrette lag. Den opgravede fyld blev harpet, men der fremkom ingen fund i graven. Da graven var tømt og afrenset, blev den indmålt og fotograferet igen (Grav SIM 139/1995 C - Plan III, Fig. 15), hvorefter det centrale udgravningsfelt blev efterskovlet. Der kunne dog ikke påvises yderligere anlægsspor i det centrale udgravningsfelt. Fig. 9. Udgravningssituation. Flader og profilbalke afrenses med håndkraft, efter feltet er blevet udvidet med maskinkraft. Set fra øst, oktober

9 Sideløbende med udgravningen af det centrale udgravningsfelt blev grav SIM 135/1995 D, der fremkom i højens nordvestlige kvadrant, afrenset, fotograferet og indmålt (Oversigtstegningen plan I, Fig. 1, 7 og 18). Herefter blev graven tømt i tynde, vandrette lag til bunden. Den opgravede fyld blev harpet, men der fremkom ingen fund i graven (Grav SIM 139/1995 D plan II, Fig. 19). Efter udgravningen af anlæggene i det 8 x 10 meter store felt blev pløjelaget fjernet over hele højen ved hjælp af en rendegraver, i et omtrent cirkulært udgravningsfelt med en diameter på ca. 24 m. Herved afdækkedes en 0,4 m bred ringgrøft omkring højens centrale anlæg, med en udvendig diameter på ca. 12,4 m SIM 139/1995 E, et fyldskifte der formodes at stamme fra udgravningen af en formodet jernaldergrav i højens sydside i SIM 139/1995 F, samt en række større og mindre gruber og fyldskifter - SIM 135/1995 G - U. Der kunne ikke længere ses spor efter den randstenskæde, der blev iagttaget ved udgravningen i Efter indmåling og fotografering af de forskellige anlæg (Oversigtstegningen plan I), blev anlæggene snittet og tømt. Da der ikke kunne påvises yderligere anlæg i eller omkring højen, blev undersøgelsen afsluttet og udgravningsfelterne tildækket. Fig. 10. Flintdolken SKM 405/1959 (tv.) og bronzedolken SKM 76/1960 (nederst th.) fra udgravningen af grav A i Desuden de to pilespidser SIM 139/1995 AC og SIM 139/1995 AD (øverst) fra fyldskifte A, og de to pile spidser SIM 139/1995 AE og SIM 139/1995 AF (midten th.) fra fyldskifte B. 9

10 Anlæg, oldsager og datering Fyldskifte SIM 139/1995 A (Oversigtstegningen plan I, Fig. 5, 6,11 og 12): Efter afrømning af det ca. 30 cm tykke muldlag og ca. 10 cm af den omgravede højfyld i højens midte, fremtrådte det nordlige fyldskifte fyldskifte SIM 139/1995 A, omkring niv , som et øst-vestvendt ca. 4,5 x 2,9 m stort, ovalt fyldskifter med centrum omkring pos. 98,85/101,15. Fylden bestod af gråspættet, recent omgravet fyld og øverst i fyldskiftet fandtes en del cm store sten. Da fyldskifte A var blevet afrenset og fotograferet i øverste niveau (Fig. 5tv.), blev fyldskiftet tømt med graveskeer i tynde, vandrette lag, hvorved der på bunden af nedgravningen afdækkedes en stærkt forstyrret, ca. 3,4 x 1,7 m stor og omtrent øst vestvendt stenlægning. Langs nordsiden af nedgravningen bestod stenlægningen af en ca. 0,5 m bred bræmme af fortrinsvis 5 10 cm store og enkelte større sten. Langs sydsiden fandtes en bræmme af fortrinsvis cm store sten og i vestenden fandtes to hhv. 40 og 70 cm store sten. Fyldskiftets bund fandtes ca cm under bunden af det moderne pløjelag, omkring niv , og bestod af gult sand med spredte trækulspartikler (Oversigtstegningen - plan I, Fig. 11 og 12). Ved harpning af den omlejrede fyld fra fyldskifte A, fremkom to fladehuggede pilespidser SIM 139/1995 AC og SIM 139/1995 AD (Fig. 10), samt 18 neolitiske lerkarskår, 9 lerkarskår - antagelig fra knuste urner fra yngre bronzealder, 4 små grove flintafslag samt 3 stykker ildskørnet flint SIM 139/1995 V. Ud fra stenenes størrelse og fordeling i nedgravningen er det sandsynligt, at fyldskifte A har rummet den bronzealdergrav, der blev udgravet i midten af højen i 1959 under SKM s j. nr. 405/1959, og som rummede flintdolken SKM 405/1959 og bronzedolken SKM 76/1960. Denne grav dateres til tidlig ældre bronzealder: Fundene, der fremkom i efteråret 1996 ved harpning af den omlejrede fyld i fyldskifte A, omfatter: SIM 139/1995 V: 18 stk. neolitiske lerkarskår, groft magrede med knust granit. Et af skårene er et randskår med tynd rand fra et senneolitisk kar. Hertil 9 stk. små lerkarskår magret med sand, antagelig skår fra en eller flere urner fra yngre bronzealder, 4 stk. små grove flintafslag samt 3 stk. ildskørnet flint. SIM 139/1995 AC: Fladehugget pilespids. Længde 3,4 cm, største bredde 1,9 cm. Fig. 10. SIM 139/1995 AD: Fladehugget pilespids. Længde 3,6 (fragmenteret), største bredde 1,5 cm. Fig. 10. Fyldskifte SIM 139/1995 B (Oversigtstegningen plan I, Fig. 5, 6, 11 og 12): Efter afrømning af det ca. 30 cm tykke muldlag og ca. 10 cm af den omgravede højfyld i højens midte, fremtrådte det sydlige fyldskifte fyldskifte SIM 139/1995 B, omkring niv. 169, som et østvestvendt ca. 3,5 x 2,2 m stort, ovalt fyldskifter med centrum omkring pos. 98,25/98,40. Fylden bestod af gråspættet, omgravet fyld og øverst i fyldskiftet fandtes en del omlejrede cm store sten. 10

11 Fig. 11. De centrale forstyrrelser fra udgravningerne i SIM 139/1995 A (tv.) og i SIM 139/1995 B (th.) efter tømning. Set fra vest, september Fig. 12. De centrale forstyrrelser fra udgravningerne i SIM 139/1995 A (th.) og SIM 139/1995 B (tv.) efter tømning. Set fra øst, september

12 Da fyldskifte B var blevet afrenset og fotograferet i øverste niveau (Fig. 5th.), blev fyldskiftet tømt med graveskeer i tynde, vandrette lag, hvorved der på bunden af den ca. 3,0 x 1,1 m store nedgravning afdækkedes en dynge af cm store sten, der især var koncentreret i nedgravningens østende. Fyldskiftets bund fandtes ca cm under bunden af det moderne pløjelag, omkring niv , og bestod af gult sand med spredte trækulspartikler (Oversigtstegningen - plan I, Fig. 11 og 12). Ved harpning af den omlejrede fyld fra fyldskifte B fremkom - ud over pilespidsen SIM 139/1995 AE der fandtes ved prøvegravningen i 1995, endnu en fladehugget pilespids SIM 139/1995 AF (Fig. 10), samt 12 neolitiske lerkarskår - herunder et randskår med tynd rand fra et senneolitisk kar, 2 lerkarskår antagelig fra knuste urner fra yngre bronzealder, 1 groft flintafslag samt en ildskørnet flækkeblok SIM 139/1995 W. Ud fra stenenes størrelse er det sandsynligt, at fyldskifte B har rummet de to grave, der blev udgravet i midten af højen i 1975 under SKM j. nr. 458/1975 (Sagsnummeret er senere ændret til SIM 81/1981). Begge grave var fundtomme ved udgravningen i 1975, men skal antagelig dateres til slutningen af yngre stenalder. Fundene der fremkom ved prøvegravningen i efteråret 1995 og ved harpning af den omlejrede fyld i fyldskifte SIM 139/1995 B i efteråret 1996 omfatter: SIM 139/1995 W: 12 stk. neolitiske lerkarskår, groft magrede med knust granit. Et af skårene er et randskår med tynd rand fra et senneolitisk kar, et skår er ornamenteret med tandstok og et skår med parallelle, indridsede furer. Hertil 2 små lerkarskår magret med sand, antagelig skår en eller flere urner fra yngre bronzealder, 1 groft flintafslag og en ildskørnet flækkeblok. SIM 139/1995 AE: Fladehugget pilespids, fragmenteret. Bevaret længde 3,0 cm, største bredde 1,3 cm. Fig. 10. SIM 139/1995 AF: Fladehugget pilespids. Længde 2,0 cm, største bredde 1,4 cm. Fig. 10. Grav SIM 139/1995 C (Oversigtstegningen plan I, Grav C plan II, Grav C plan III, Fig. 13, 14 og 15): Efter profilbalken var blevet fjernet og fladen afrenset, fremtrådte grav C, omkring niv , som et ca. 2,0 x 0,85 m stort fyldskifte med længderetning omtrent NV SØ og med centrum omkring pos. 99,50/99,32 (Fig. 14). Fyldskiftet var delvist dækket/kantet af cm store sten, og i gravens sydøstende fandtes en 60 cm stor sten som afslutning på tværs af graven. Langs fyldskiftets langsider og i NV-ende fandtes tynde trækulsstriber, der nåede ned til bunden som fandtes omkring niv (Fig. 15). Mellem stenene fandtes 3 fragmenter af skubbekværne, hvoraf de to var sammenhørende. Kværnstenene blev ikke hjemtaget til museet, men ses på Fig. 16 og 17. Der fremkom ingen fund i graven, der antagelig skal dateres til slutningen af yngre stenalder. 12

13 Fig. 13. Grav SIM 139/1995 C i højens midte. Set fra sydøst, september Fig. 14. Grav SIM 139/1995 C efter fjernelse af profilbalken, Set fra sydøst, september

14 Fig. 15. Grav SIM 139/1995 C efter tømning og afrensning. Set fra sydøst, september1996. Fig. 16. Kværnsten fra grav C. 14

15 Fig. 17. Kværnsten fra grav C. Grav SIM 139/1995 D (Oversigtstegningen plan I, Grav D plan II, Fig. 1, 7, 18 og 19): Efter fjernelse af muldlaget og afrensning af feltfladen fremtrådte grav D, omkring niv , som et ca. 2,55 x 0,7 m stort, spidsovalt fyldskifte med længderetning omtrent VSV ØNØ og med centrum omkr. pos. 96,48/104,88. Fyldskiftet var delvist dækket/kantet af cm store sten, især i østenden (Fig. 18). Da fyldskiftet blev tømt i tynde vandrette lag afdækkedes en sammenhængende pakning af cm store sten, der dannede en ramme med et indvendigt mål på ca. 2,0 0,3-0,35 m. Fylden bestod af gul sandet fyld med spredte trækulspartikler. Bunden var uden sten og fremkom ca cm under feltfladen, omkring niv (Fig. 19). Der fremkom ingen fund i graven, der antagelig skal dateres til slutningen af yngre stenalder. 15

16 Fig. 18. Grav SIM 139/1995 D i den nordøstlige kvadrant, efter fjernelse af pløjelaget. Set fra øst, september1996. Fig. 19. Grav SIM 139/1995 D efter tømning. Set fra øst, september

17 Ringgrøften SIM 139/1995 E (Oversigtstegningen plan I, Fig. 9, 20 og 21): Ringgrøften havde en udvendig diameter på ca. 12,60 meter, med centrum omkring pos. 99,20/100,40. Grøftens bredde var ca cm bred og dybden varierede mellem 11 og 19 cm. Fylden i ringgrøften bestod af grågult sand med spredte trækulspartikler, og bortset fra en samling af tætliggende ca. 15 cm store sten, der fandtes over en 1,2 meter lang strækning i den sydvestlige del af grøften, fandtes kun få spredte sten i fylden. Derimod fremkom flere koncentrationer af trækul fra forkullede stolper eller planker midt i ringgrøften, især i højens østside. En prøve på ca. 10 gram trækul fra en 13 cm lang, forkullet stolpe eller planke i højens østside blev udtaget ved pos. 104,50/97,80, niv. 145/158 SIM 139/1995 AA (Fig. 20 og 21). Ringgrøftens udformning antyder en datering til enkeltgravskulturen, men der kunne ikke påvises spor efter gravanlæg fra enkeltgravstid, der lå centralt i forhold til ringgrøften. Det kan dog ikke udelukkes, at en evt. centralgrav kan være ødelagt i forbindelse med anlæggelsen af de yngre grave i højens midte og de efterfølgende udgravninger af disse i 1959 og Fundene fra grøften omfatter: SIM 139/1995 AA: Trækul fra en forkullet planke i ringgrøften i SØ-kvadranten. Ca.10 gram. SIM 139/1995 AB: 3 stk. groft magrede lerkarskår samt 1 stk. flintafslag fra en slebet flintøkse. Fra ringgrøften i SØ-kvadranten. Fyldskifte SIM 139/1995 F (Oversigtstegningen plan I, Fig. 22). Rektangulært fyldskifte med gråbrun, sandet fyld, antagelig bunden af en formodet jordfæstegrav fra romersk jernalder, der blev undersøgt ved udgravningen i 1959 (SKM 405/1959). Fyldskiftet var 2,0 x 0,95 m stort med længderetning omtrent VSV ØNØ, og med centrum omkring pos. 93,35/91,30. Den bevarede dybde under feltfladen var kun omkring 2-4 cm. Løsfund fra fyldskiftet SIM 139/1995 F: SIM 139/1995 X: 1 stk. fint magret lerkarskår. Fyldskifte SIM 139/1995 G (Oversigtstegningen plan I). Uregelmæssigt fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet var ca. 1,4 x 0,8 m stort med centrum omkring pos. 92,10/95,55, og med en største dybde under feltfladen på 20 cm. Fyldskiftet blev snittet og tømt, uden at der fremkom fund. Fyldskifte SIM 139/1995 H (Oversigtstegningen plan I). Ovalt fyldskifte med grålig, sandet fyld. Fyldskiftet var ca. 0,78 x 0,38 m stort med længderetning omtrent nord syd, og med centrum omkring pos. 97,75/108,55. Fyldskiftets største dybde under feltfladen var 8 cm. Fyldskiftet blev snittet og tømt, uden at der fremkom fund. 17

18 Fig. 20. Forkullede plankespor i sydøstsiden af ringgrøften SIM 139/1995 E. Set fra vest, oktober Fig. 21. De forkullede plankespor i sydøstsiden af ringgrøften SIM 139/1995 E snittet. Set fra vest, oktober

19 Fig. 22. Fyldskifte SIM 139/1995 F fra den formodede jernaldergrav, der blev udgravet i højens sydside i Set fra syd, oktober Kogestensgrube SIM 139/1995 I (Oversigtstegningen plan I, Fig. 23). Kogestensgruben var let oval i fladen med en diameter på 0,9 1,1 m og med centrum omkring pos. 104,18/107,66. Kogestensgruben var opfyldt af ildskørnede sten med en del trækul, især ned mod den nogenlunde plane bund, der var dækket af et ca. 2 cm tykt trækulslag. Kogestensgrubens største dybde under feltfladen var på 27 cm. Kogestensgruben blev snittet og tømt, uden at der fremkom fund. Fra kogestensgrubens bund blev der udtaget en prøve af trækullet på i alt 24 gram - SIM 139/1995 Z. Fyldskifte SIM 139/1995 K (Oversigtstegningen plan I). Afrundet rektangulært fyldskifte med homogen, brun sandet fyld. Fyldskiftet var ca. 2,8 x 2,5 m stort med længderetning omtrent øst vest, og med centrum omkring pos.108,90/100,20. Fyldskiftets største dybde under feltfladen var ca. 19 cm. Fyldskiftet blev snittet og tømt, hvorved der som løsfund fremkom : SIM 139/1995 Y: 13 stk. lerkarskår, heraf et enkelt med ru/beklasket overflade, antagelig bronzealder. Hertil 1groft flintafslag. Fyldskifte SIM 139/1995 L (Oversigtstegningen plan I, Fig. 24). Uregelmæssigt, omtrent 8-talsformet fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet var ca. 2,1 x 0,8 m stort med længderetning omtrent N S og med centrum omkring pos. 92,10/95,55. Største dybde 19

20 under feltfladen var på 23 cm i den sydlige del og 25 cm i den nordlige del, hvor der også fandtes tre ca cm store sten. Fyldskiftet blev snittet og tømt, uden at der fremkom fund. Fyldskifte SIM 139/1995 M (Oversigtstegningen plan I). Uregelmæssigt, omtrent 8-talsformet fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet var ca. 2,28 x 1,2 m stort med længderetning omtrent N S og med centrum omkring pos. 107,94/92,88. Største dybde under feltfladen var på 16 cm i den sydlige del og 38 cm i den nordlige del. Fyldskiftet blev snittet og tømt, uden at der fremkom fund. Fyldskifte SIM 139/1995 N (Oversigtstegningen plan I). Uregelmæssigt, rektangulært fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet blev gennemskåret af ringgrøft E, og var ca. 2,1 x 1,7 m stort med længderetning omtrent nord syd og med centrum omkring pos. 102,94/94,46. Grubens største dybde under feltfladen var ca. 13 cm, og spredt i fylden fandtes enkelte cm store sten og enkelte koncentrationer af trækul. Fyldskiftet blev snittet og tømt, uden at der fremkom fund. Fyldskifte SIM 139/1995 O (Oversigtstegningen plan I). Let ovalt fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet var ca. 0,64 x 0,54 m stort med længderetning omtrent N S og med centrum omkring pos. 104,54/95,70. Fyldskiftet blev ikke undersøgt nærmere. Fyldskifte SIM 139/1995 P (Oversigtstegningen plan I). Pæreformet fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet var ca. 0,44 x 0,36 m stort med længderetning omtrent NØ SV og med centrum omkring pos. 104,32/95,02. Fyldskiftet blev ikke undersøgt nærmere. Fyldskifte SIM 139/1995 Q (Oversigtstegningen plan I). Omtrent 8-talsformet fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet var ca. 0,48 x 0,2 m stort med længderetning omtrent NØ SV og med centrum omkring pos. 103,68/94,78. Fyldskiftet blev ikke undersøgt nærmere. Fyldskifte SIM 139/1995 R (Oversigtstegningen plan I). Lille cirkulært fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet var kun ca. 0,14 0,16 m i diameter med centrum omkring pos. 104,10/94,68. Fyldskiftet blev ikke undersøgt nærmere. 20

21 Fig. 23. Kogestensgrube SIM 139/1995 I i højens nordøstkvadrant. Set fra sydvest, oktober Fig. 24. Fyldskifte SIM 139/1995 L udenfor ringgrøften i højens sydøstside. Set fra vest, oktober

22 Fyldskifte SIM 139/1995 S (Oversigtstegningen plan I). Uregelmæssigt ovalt fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet var kun ca. 0,14 0,16 m i diameter med længderetning omtrent NV SØ og med centrum omkring pos. 103,62/94,26. Fyldskiftet blev ikke undersøgt nærmere. Fyldskifte SIM 139/1995 T (Oversigtstegningen plan I). Cirkulært fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet var ca. 0,24 m i diameter med centrum omkring pos. 104,12/94,08. Fyldskiftet blev ikke undersøgt nærmere. Fyldskifte SIM 139/1995 U (Oversigtstegningen plan I). Uregelmæssigt cirkulært fyldskifte med grålig sandet fyld. Fyldskiftet var ca. 0,8 m i diameter med centrum omkring pos. 104,70/94,42. Fyldskiftet blev ikke undersøgt nærmere. Fra pløjelaget over hele højen stammer: SIM 139/1995 AG: 128 stk. lerkarskår, heraf 5 randskår, 1 skår ornamenteret med tandstok og 1 skår med indridsede furer. Skårene er generelt små og stærkt slidte, da de stammer fra pløjelaget over hele højen. Ca. halvdelen af skårene er groft magrede med knust granit, og er af neolitisk karakter, ca. halvdelen er magret med sand og stammer antagelig fra en eller flere knuste urner fra yngre bronzealder. Fra muldlaget over højen stammer desuden en 12,5 cm lang kerneøkse af grålig flint fra ældre stenalder, 63 stk. grove flintafslag, de fleste korte og brede, 6 stk. hvidbrændte knoglefragmenter, antagelig fra yngre bronzealders urnegrave, 13 stk. ildskørnet flint samt 5 små stykker slagge fra jernudvinding. Konklusion Ved udgravningen af den helt nedpløjede gravhøj sb. 187 Tvilum s., hvori der var foretaget nødudgravninger i 1959 og 1975, fremkom i efteråret 1996 to uforstyrrede, men fundtomme jordfæstegrave, antagelig fra slutningen af yngre stenalder. Desuden påvistes rester af tre tidligere undersøgte grave fra yngre stenalder og ældre bronzealder. Højen var omgivet af en ringgrøft med en diameter på ca. 12,5 m. Uden for ringgrøften fandtes rester af en jordfæstegrav fra jernalderen, der blev udgravet i 1959, samt en kogestensgrube og i alt 14 små gruber og fyldskifter fra yngre stenalder eller bronzealder. I pløjelaget over højen fandtes lerkarskår og brændte knogler fra ødelagte urnegrave fra yngre bronzealder. Dato og navn Silkeborg Museum den 28. februar Knud Bjerring Jensen Museumsinspektør 22

23 Oversigt over tegninger SIM 139/1995 Oversigtstegning - plan I. Udgravningsfelter og anlæg efter afrømning af pløjelaget. Målestok 1 : 20, fixpunkt = 330. Oktober SIM 139/1996 Grav C - plan II, efter fjernelse af profilbalken. Målestok 1 : 20, fixpunkt = 330. Oktober SIM 139/1996 Grav C - plan III, efter tømning. Målestok 1 : 20, fixpunkt = 330. Oktober SIM 139/1996 Grav D - plan II, efter tømning. Målestok 1 : 20, fixpunkt = 330. Oktober Fotoliste Digitalnr. Img001 Motiv Udgravningssituation. Det centrale felt under afrensning. Set fra nord, september Img002 De centrale forstyrrelser fra udgravningerne i SIM 139/1995 A (tv.) og i SIM 139/1995 B (th.) efter fjernelse af pløjelaget og ca. 5 cm højfyld i det centrale udgravningsfelt. Set fra vest, september Img003 Udgravningssituation. De centrale forstyrrelser fra udgravningerne i 1959 og 1975 under tømning. Set fra nord, september Img004 De centrale forstyrrelser fra udgravningerne i SIM 139/1995 A (tv.) og i 1975 SIM 139/1995 B (th.) efter tømning. Set fra vest, september Img005 Img006 Det nordlige fyldskifte med bronzealdergraven udgravet i SIM 139/1995 A tømt. Set fra vest, september Det sydlige fyldskifte med gravene udgravet i SIM 139/1995 B tømt. Set fra vest, september Img007 De centrale forstyrrelser fra udgravningerne i SIM 139/1995 A (th.) og SIM 139/1995 B (tv.) efter tømning. Set fra øst, september Img008 Img009 Det sydlige fyldskifte med gravene udgravet i 1975 SIM 139/1995 B tømt. Set fra øst, september1996. Det nordlige fyldskifte med bronzealdergraven udgravet i SIM 139/1995 A tømt. Set fra øst, september Img010- Udgravningssituation. Den opgravede fyld fra de forstyrrede grave harpes. September Img

24 Img012 Flintdolken SKM 405/1959 (tv.) og bronzedolken SKM 76/1960 (nederst th.) fra udgravningen af grav A i Desuden de to pilespidser SIM 139/1995 AC og SIM 139/1995 AD (øverst), fundet i 1996 ved harpning af den omgravede fyld i fyldskifte A, og de to pilespidser SIM 139/1995 AE og SIM 139/1995 AF (i midten th.) fundet i 1996 ved harpning af fylden i fyldskifte B. Img013 Grav SIM 139/1995 C i højens midte. Set fra sydøst, september Img014 Grav SIM 139/1995 C efter fjernelse af profilbalken, Set fra sydøst, september Img015 Grav SIM 139/1995 C efter tømning og afrensning. Set fra sydøst, september1996. Img016 Udgravningssituation. Grav D under tømning øverst tv. Nederst th. ses forstyrrelserne efter udgravningen af gravene i 1959 og Set fra sydvest, september Img017 Udgravningssituation. Grav D under tømning. Set fra nordøst, september Img018 Udgravningssituation. Grav D under tømning. Set fra sydøst, september Img019 Grav SIM 139/1995 D i den nordøstlige kvadrant, efter fjernelse af pløjelaget. Set fra øst, september1996. Img020 Grav SIM 139/1995 D efter tømning. Set fra øst, september Img021- Udgravningssituation. Flader og profilbalke afrenses med håndkraft, efter feltet er Img022. blevet udvidet med maskinkraft. Set fra øst, oktober Img023 Img024 Img025 Img026 Img027 Forkullede plankespor i sydøstsiden af ringgrøften SIM 139/1995 E. Set fra vest, oktober De forkullede plankespor i sydøstsiden af ringgrøften SIM 139/1995 E snittet. Set fra vest, oktober Fyldskifte SIM 139/1995 F fra den formodede jernaldergrav, der blev udgravet i højens sydside i Set fra syd, oktober Fyldskifte SIM 139/1995 L udenfor ringgrøften i højens sydøstside. Set fra vest, oktober Kogestensgrube SIM 139/1995 I i højens nordøstkvadrant. Set fra sydvest, oktober Img028 Kværnsten fra grav C. Img029 Kværnsten fra grav C. Img030 Fra udgravningen i SKM 405/1959. Img031 Fra udgravningen i SKM 458/

25 Oversigtsplan SIM 139/1995 Tvilumgård. Oversigtsplan over udgravningen. 25