Beretning om udgravning af dele af en større jernudvindingsplads fra årh. e. Kr. ved Kragelund Mølle i Kragelund juni 2001.

Transkript

1 Beretning om udgravning af dele af en større jernudvindingsplads fra årh. e. Kr. ved Kragelund Mølle i Kragelund juni Journalnummer: SIM j. nr. 6/2001 Sted: Kragelund Mølle Stednummer: Matr. nr.: Del af 10 n og 11q Ejerlav: Kragelund By, Kragelund Sogn: Kragelund Herred: Hids Gl. amt: Viborg Resume I forbindelse med Silkeborg Boligselskabs opførelse af nye boliger ved Kragelund Møllevej i juni 2001, udgravedes dele af en større jernudvindingsplads. Ved undersøgelsen indmåltes rester af 145 slaggegruber fra skaktovne fra årh. e. Kr. samt et mindre kulturlag med brændte knogler og lerkarskår. Et udsnit af gruberne jævnt fordelt over pladsen blev snittet, men kun en enkelt slaggegrube indeholdte en intakt slaggeblok, de øvrige var opbrudte eller forstyrrede ved dyrkningen. Fylden fra de snittede slaggegruber er hjemtaget til nærmere analyser. Ud fra ovntypen, dateres pladsen til yngre romersk./æ. germansk jernalder. Pladsen er ikke totaludgravet, og strækker sig tilsyneladende ind på naboarealerne. Silkeborg Museum den 30. august 2013 Knud Bjerring Jensen

2 Indholdsfortegnelse: Resumé s. 1 Sted s. 2 Undersøgelsens forhistorie s. 3 Data s. 3 Topografi s. 3 Området før ud gravningen s. 4 Målesystem s. 4 Udgravnings forløb og metode s. 4 Beskrivelser af anlæg og oldsager s. 5 Konklusion s. 11 Fremtidigt arbejde s. 12 Dato og navn s. 12 Fotoliste s. 12 Oversigtsplan s. 14 Fotoplancher s. 15 Sted Jernudvindingspladsen var beliggende på matr. 10n og 11q Kragelund by, der ejedes af Silkeborg Boligselskab, Vestergade 91B, 8600 Silkeborg. Jernudvindingspladsen er blevet registreret som nr. 205 i Nationalmuseets sognebeskrivelse for Kragelund sogn, Hids herred, Aarhus amt, før 1970 Viborg amt, stednummer Jernudvindingspladsens beliggenhed i Kragelund. 2

3 Forhistorie I forbindelse med Silkeborg Boligselskabs opførelse af 14 nye familieboliger ved Kragelund Møllevej i juni 2001, bemærkede entreprenøren en række mørke pletter i undergrunden, da mulden i byggefelterne blev afrømmet. Silkeborg Museum blev tilkaldt, og en besigtigelse, der omgående blev foretaget viste, at de mørke pletter var rester af slaggegruber fra jernudvindingsovne. En undersøgelse af de afdækkede slaggegruber blev iværksat med det samme, og da entreprenøren samtidig fortsatte afgravningen af mulden i byggefelterne, blev der efterhånden afdækket et større antal slaggegruber. Data De 14 almennyttige boliger blev opført af Silkeborg Boligselskab, Vestergade 91B, 8600 Silkeborg, og for projekteringen stod arkitektfirmaet Tidens Tegn, Tværgade 25, 8600 Silkeborg. Undersøgelsen er journaliseret på Silkeborg Museum som SIM j. nr. 6/2001 Kragelund Mølle. Besigtigelsen blev foretaget af den 18. juni 2001, og den efterfølgende udgravning af pladsen fandt sted i dagene juni Såvel besigtigelse som udgravning blev foretaget af museumsinspektør Knud Bjerring Jensen, med kortvarig deltagelse af konservator Lars Vig Jensen, Silkeborg Museum. Undersøgelsen blev betalt af Silkeborg Museum. Topografi Jernudvindingspladsen var beliggende i den sydlige del af Kragelund by, på et jævnt terræn, der falder ganske let mod syd. Undergrunden på stedet består af sand, og muldlaget på arealet havde generelt en tykkelse på omkring 30 cm. Byggefelterne med de indmålte slaggegruber, juni Se stor oversigtsplan på side 14. 3

4 Området før udgravningen Ved byggeriets begyndelse i juni 2001 havde området i en årrække været udlagt med vedvarende græs, og der kunne ikke umiddelbart iagttages spor efter jernudvinding eller andre forhistoriske aktiviteter på stedet. Det var således først i forbindelse med afrømning af det ca. 30 cm tykke muldlag i byggefelterne, at slaggegruberne blev lokaliseret. Målesystem Ved undersøgelsen blev slaggegrubernes beliggenhed indmålt i forhold til de afsatte byggefelter ved hjælp af målebånd og tommestok. Slaggegruberne blev markeret på en oversigtsplan over det kommende byggeri på stedet, der blev stillet til rådighed for museet af arkitektfirmaet Tidens Tegn, men der blev ikke etableret et egentligt målesystem i forbindelse med undersøgelsen. Oversigtsplanen blev således ikke indmålt i forhold til landskoordinaterne, men er efterfølgende blevet georefereret på Silkeborg Museum. Udgravningens forløb og metode Ved besigtigelsen kunne der umiddelbart iagttages en række mørke fyldskifter i undergrunden, og øverst i flere af fyldskifterne fandtes rødbrændt ler og små stykker af slagge fra jernudvinding. Da enkelte af anlæggene blev renskovlet og snittet, viste de mørke fyldskifter sig at være rester af opbrudte og/eller stærkt nedpløjede slaggegruber fra skaktovne. Ved den efterfølgende undersøgelse, der blev foretaget i strålende solskin, blev de afrømmede byggefelter omhyggeligt gennemgået og samtlige mørkfarvede pletter blev efterskovlet og afrenset med skovl og graveske. Herved afdækkedes rester af ialt 145 slaggegruber fra jernudvindingsovne, samt et mindre kulturlag med spredte lerkarskår og hvidbrændte knogler. Der kunne derimod ikke påvises stolpehuller eller andre spor efter egentlig bebyggelse i området. De afrensede slaggegruber fremtrådte generelt ret ensartede i fladen, som omtrent cirkulære fyldskifter der varierede i størrelse mellem cm i diameter og med en fyld bestående af sort trækulsholdig sand, større eller mindre fragmenter af slagge samt rødbrændt ler. Ved den indledende besigtigelse blev de afdækkede anlæg afrenset og nummereret med fortløbende bogstaver 6/2001 A - B - C o.s.v. Samtidig med udgravningen fortsatte entreprenøren afrømningen af byggefelterne, så antallet af slaggegruber blev efterhånden ret stort. Da slaggegruberne var stærkt nedpløjede og/eller opbrudte, og det på grund af tidspres ikke var muligt at undersøge alle anlæg, blev nummereringen derfor indskrænket til kun at omfatte de gruber der blev snittet, beskrevet og fotograferet. Nogle af de først afdækkede slaggegruber er derfor nummereret med bogstaver, selvom de ikke blev undersøgt nærmere. Ved undersøgelsen blev samtlige slaggegruber i de afrømmede felter indmålt i forhold til byggefelterne ved hjælp af målebånd og tommestok, og afsat på en oversigtsplan over det kommende byggeri på stedet. Det skal understreges, at undersøgelsen kun omfattede de arealer, der blev afrømmet i forbindelse med byggeriet. Pladsen er således ikke totaludgravet, og strækker sig antagelig ind på naboarealerne. Fordelingen og udbredelsen af de afdækkede slaggegruber sandsynliggør, at pladsen oprindelig kan have rummet op mod det dobbelte antal ovne. Efter indmåling på en oversigtsplan blev der foretaget en afsøgning i slaggegruberne med en stålsonde, for at lokalisere evt. intakte slaggeblokke i gruberne. De fleste af gruberne var dog stærkt 4

5 nedpløjede og/eller opbrudte, og der kunne kun påvises en enkelt uforstyrret grube, hvor slaggeblokken stadig fandtes in situ. Denne slaggegrube - 6/2001 Q var beliggende på den sydvestligste del af pladsen, hvor gruberne generelt syntes at være bedre bevarede end gruberne på den nordlige og nordøstlige del af pladsen, der var kraftigere nedpløjet og dårligere bevaret. Et nogenlunde jævnt fordelt udsnit af slaggegruberne på pladsen blev snittet med skovl og spade og afrenset med graveske, hvorefter gruberne blev fotograferet. Herefter blev slaggegruberne opmålt og beskrevet, hvorefter fylden fra den anden halvdel af de snittede gruber blev fyldt i plastsække og hjembragt til Silkeborg Museum. Her er materialet efterfølgende blevet vandsoldet og floteret, for at tilvejebringe prøver af myremalm, slagge og evt. magnetiske partikler til metallurgiske analyser, samt forkullet organisk materiale som trækul, forkullede plantestængler og frø til C-14 datering og arkæobotaniske undersøgelser. Beskrivelse af anlæg og oldsager Slaggegrube A : Indmålt og nummereret ved den indledende besigtigelse, men ikke undersøgt nærmere. Slaggegrube B : Indmålt og nummereret ved den indledende besigtigelse, men ikke undersøgt nærmere. Slaggegrube C ( Fot. 3 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube C som et nærmest 8-talformet, nordvestsydøstvendt fyldskifte med slagge og rødbrændt ler i den nordvestlige halvdel og gråsort sandet fyld i den sydøstlige. Da fyldskiftet blev snittet, viste det sig, at der ikke var tale om et enkelt anlæg, men om to separate, tætliggende slaggegruber. Den nordvestlige halvdel af det 8-talformede fyldskifte var omtrent cirkulær i fladen og ca. 75 cm i diameter. Den inderste del af fyldskiftet bestod af en cirkulær, ca. 40 cm stor og ca. 10 cm dyb, skålformet samling af opbrudte små slaggestykker, omgivet af en cm bred og op til 20 cm dyb bræmme af rødbrændt ler langs fyldskiftet sider og ned under den skålformede samling af slagger. Under laget af rødbrændt ler fandtes et ca. 15 cm tykt lag af gråsort sand med fragmenter af tynde, forkullede kviste eller grene, muligvis stængler af lyng. Siderne skrånede let indad ned mod den plane bund, der fandtes ca. 45 cm under feltfladen. Den sydøstlige halvdel af det 8-talformede fyldskifte var ca. 80 cm i diameter og cm dyb, og havde let skrånende sider og plan bund. Fylden bestod fra top til bund af gråsort, sandet fyld med små spredte slaggestykker og små klumper af rødbrændt ler. Ved udgravningen blev der udtaget prøver af fylden fra begge gruber, men under transporten gik plastsækkene op i svejsningen i bunden, så materialet fra de to gruber blev blandet sammen. Materialet fra begge gruber blev derfor kasseret. Slaggegrube D : Indmålt og nummereret ved den indledende besigtigelse, men ikke undersøgt nærmere. 5

6 Slaggegrube E : Indmålt og nummereret ved den indledende besigtigelse, men ikke undersøgt nærmere. Slaggegrube F : Indmålt og nummereret ved den indledende besigtigelse, men ikke undersøgt nærmere. Slaggegrube G : Indmålt og nummereret ved den indledende besigtigelse, men ikke undersøgt nærmere. Slaggegrube H ( U. Fot. ) : Slaggegrube H fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 75 cm stort, cirkulært fyldskifte med en sortgrå sandet fyld uden egentlig lagdeling. I fylden fandtes mange små stykker af opbrudt slagge og enkelte små klumper af rødbrændt ler. Grubens havde let skrånende sider og let rundet bund, der fandtes ca. 30 cm under feltfladen. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet plantemateriale. Slaggegrube I : Indmålt og nummereret ved den indledende besigtigelse, men ikke undersøgt nærmere. Slaggegrube J ( Fot. 4 ) : Indmålt og nummereret ved den indledende besigtigelse, men ikke undersøgt nærmere. Slaggegrube K ( Fot. 4 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube K som et ca. 60 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå sandet fyld. I fyldskiftets sydside fandtes en ca. 40 cm stor koncentration af brunfarvet myremalm, små stykker rødbrændt ler samt enkelte små stykker af slagge. Grubens bund var skålformet, med største dybde ca. 30 cm under feltfladen. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g materiale - fortrinsvis små stykker ristet myremalm og magnetiske partikler, men kun ganske lidt slagge. Der var intet forkullet materiale i den hjembragte fyld. Slaggegrube L ( U. Fot ) : Slaggegrube L fremtrådte efter afrensningen som et omtrent cirkulært, ca. 90 cm stort fyldskifte. Den centrale del af fyldskiftet bestod af en cirkulær og ca. 40 cm stor og ca. 10 cm tyk, skålformet samling af små slaggestykker omgivet af en cm bred bræmme af rødbrændt ler ud mod fyldskiftet sider og ned mod bunden. Under laget af rødbrændt ler fandtes et ca. 15 cm tykt lag af gråsort sand med fragmenter af tynde, forkullede kviste eller grene, muligvis stængler af lyng. Siderne skrånede let ned mod den plane bund. Der blev ikke hjemtaget materiale fra gruben. 6

7 Slaggegrube M ( U. Fot. ) : Indmålt og nummereret ved den indledende besigtigelse, men ikke undersøgt nærmere. Slaggegrube N ( Fot. 4 og 5 ) : Indmålt og nummereret ved den indledende besigtigelse, men ikke undersøgt nærmere. Kulturlag O : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte kulturlag O som et ca. 7,5 x 5,0 m stort nord sydvendt, ovalt område med gråbrunt sand med trækulspartikler, små fragmenter af hvidbrændte knogler - formodentlig måltidsrester - samt i alt g lerkarskår. Laget var 5 10 cm dybt, og har antagelig oprindelig været en naturlig sænkning i terrænet. Størstedelen af skårene er uornamenterede, men på et enkelt kar findes tre vandrette, ca. 0.5 cm brede, omløbende furer på den bevarede del af skulderen. Randskårene er fra kar med tynde eller kun svagt fortykkede rande, og randpartierne er korte og lodrette eller let udfaldende over en kraftig skulder. En del af lerkarskårene har kunnet samles til dele af forskellige, større forrådskar, bl.a. har flere randskår kunnet samles til lidt større dele af randpartier fra mindst 5 grove forrådskar, der ud fra karformerne kan dateres til årh. e. Kr. Slaggegrube P ( U. Fot. ) : Slaggegrube P fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 70 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå sandet fyld. I midten af fyldskiftet fandtes et 25 cm stort område med rødbrændt ler og små stykker opbrudt slagge. Grubens sider skrånede let ned mod bunden, der var let skålformet og fandtes omkring 35 cm under feltfladen. I den øverste del af den opbrudte slaggegrube, men nede i gruben, fandtes 120 fortrinsvis små lerkarskår, heraf 5 randskår samt et skår med en kort, lodret liste med en lille, vandret gennemboring, som daterer karret til ældre germansk jernalder. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube Q ( Fot. 6 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube Q som et ca. 75 cm stort, cirkulært fyldskifte med gråbrun, sandet fyld, hvori der også fandtes enkelte rødbrændte lerklumper. I toppen af gruben fandtes flere sammenhørende slaggeflager, der trods flere brud stadig lå in situ. Da gruben blev snittet, viste nedgravningen sig at have omtrent lodrette sider og rundet bund, med største dybde omkring 50 cm under feltfladen. Gruben rummede pladsens eneste urørte og intakte slaggeblok, der var temmelig løs med flere adskilte slaggestrømme ned mod grubens bund. Helt nede på bunden af slaggegruben fandtes en tynd slaggeplade, ovenpå hvilken der fandtes en større koncentration af forkullede strå, frø m.m. Al fylden fra gruben blev hjemtaget til vandsoldning og flotering, og koncentrationen af forkullede strå blev taget op særskilt, for at stråene ikke skulle smuldre under transporten. Fylden fra slaggegruben er efterfølgende blevet vandsoldet og/eller floteret, og det totale slaggemateriale fra hele slaggegrube Q incl. en smule ristet myremalm, vejer i alt kg. 7

8 Slaggegrube R ( Fot. 7 og 8 ) : Slaggegrube R fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 1,10 x 0,90 m stort, ovalt fyldskifte med sortgrå, sandet fyld med små stykker opbrudt slagge. Gruben havde omtrent lodrette side og den uregelmæssigt vandrette bund fandtes ca. 30 cm under feltfladen. Der blev ikke hjemtaget materiale fra slaggegruben. Slaggegrube S ( Fot. 7 og 9 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube S som et ca. 80 cm stort, cirkulært fyldskifte med sort sandet fyld. I den centrale del af fyldskiftet fandtes et ca. 40 cm stort område med rødbrændt ler og løse slaggefragmenter. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens bund, der var jævnt rundet med største dybde ca. 35 cm under feltfladen. Der blev ikke hjemtaget materiale fra slaggegruben. Slaggegrube T ( Fot. 2 og 10 ) : Slaggegrube T fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 65 cm stort, cirkulært fyldskifte med en gråbrun, sandet fyld, med mange små opbrudte slaggestykker. Grubens tværsnit var konisk, idet slaggegruben blev bredere nedadtil mod bunden, hvor den var ca. 85 cm bred. Slaggegruben var opfyldt med en gråbrun og sort sandet fyld med mange små slaggestykker, der dannede et kompakt lag i de øverste 2/3 af gruben. I den øverste del af gruben fandtes desuden en del små stykker rødbrændt ler. Grubens bund var let rundet og fandtes ca. 45 cm under feltfladen. Grubens sider og bund havde spor efter rødbrænding, og på bunden af gruben fandtes et tyndt lag af forkullet materiale. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom ca g slagge og magnetiske partikler, samt forkullet plantemateriale. Slaggegrube U ( Fot. 2 og 11 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube U som et ca. 80 cm stort, cirkulært fyldskifte med gråbrun og sortgrå, sandet fyld med større og mindre stykker af rødbrændt ler og små stykker af slagge. Grubens havde let skrånende sider og blev nogle få centimeter smallere nedadtil mod bunden. Slaggegruben var opfyldt med en gråbrun og sortgrå sandet fyld med mange mindre slaggestykker. Øverst i gruben fandtes desuden flere små stykker rødbrændt ler. Grubens bund var plan og fandtes ca. 27 cm under feltfladen. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom ca g slaggefragmenter, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube V ( Fot. 12 ) : Slaggegrube V fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et 65 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå sandet fyld og en del små slaggestykker og rødbrændt ler. Grubens sider var omtrent lodrette og den uregelmæssigt vandrette bund fandtes omkring 20 cm under feltfladen. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Desuden et enkelt uornamenteret lerkarskår. 8

9 Slaggegrube W ( Fot. 1 og 13 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube W som et ca. 70 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå, sandet fyld med mange slaggefragmenter og små klumper af rødbrændt ler. Gruben havde lodrette sider, og den plane bund fandtes ca. 40 cm under feltfladen. De øverste ca. 25 cm af gruben var opfyldt med et kompakt lag af slaggestykker, hvorunder der fandtes et ca cm tykt lag af aske og trækul og forkullede plantestængler. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler og en del forkullet materiale - vistnok især stængler af lyng. Slaggegrube X ( Fot. 1 og 14 ) : Slaggegrube X fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 68 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå sandet fyld med enkelte klumper af slagge og små stykker rødbrændt ler. Slaggegruben havde omtrent lodrette sider og plan bund, der fandtes ca. 30 cm under feltfladen. I bunden af gruben og langs grubens ene side fandtes et par større slaggefragmenter Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube Y ( Fot. 15 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube Y som et ca. 92 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå sandet fyld med enkelte små slaggefragmenter samt en lille koncentration af ristet myremalm. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens bund, der var jævnt rundet med største dybde ca. 18 cm under feltfladen. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube Z ( Fot. 16 ) : Slaggegrube Z fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 85 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå, sandet fyld og enkelte små slaggestykker. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens bund, der var jævnt rundet med største dybde omkring 14 cm under feltfladen. Omtrent midt i gruben fandtes en cm stor koncentration af ristet myremalm. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube AA ( Fot. 17 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube AA som et ca. 100 cm stort,cirkulært fyldskifte med sortgrå, sandet fyld med spredte slaggefragmenter. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens jævnt rundede bund omkring 10 cm under feltfladen, men i et ca. 30 cm stort område midt i gruben gik nedgravningen dog ca. 5 cm længere ned i undergrunden. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. 9

10 Slaggegrube AB ( Fot. 18 ) : Slaggegrube AB fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 95 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå sandet fyld med små stykke af slagge og rødbrændt ler. Slaggegrubens sider skrånede let ind mod den vandrette bund, der fandtes ca. 28 cm under feltfladen. Bunden af gruben var dækket af et sort askelag. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube AC ( Fot. 19 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube AC som et ca. 80 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå sandet fyld med små stykker af slagge og rødbrændt ler. Slaggegrubens sider skrånede let ind mod grubens vandrette bund, der fandtes ca. 23 cm under feltfladen. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube AD ( Fot. 20 ) : Slaggegrube AD fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 90 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå, sandet fyld med slaggefragmenter og rødbrændt ler. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens bund, der var jævnt rundet med største dybde omkring 18 cm under feltfladen. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube AE ( Fot. 21 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube AE som et ca. 80 cm stort, cirkulært fyldskifte, med sortgrå, sandet fyld med slaggefragmenter og rødbrændt ler. Slaggegrubens sider skrånede let ind mod grubens vandrette bund, der fandtes ca. 18 cm under feltfladen. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler og samt materiale. Slaggegrube AF ( Fot. 22 ) : Slaggegrube AF fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 90 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå, sandet fyld med slaggefragmenter og rødbrændt ler. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens bund, der var jævnt rundet med største dybde omkring 18 cm under feltfladen. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler og forkullet materiale. Slaggegrube AG ( Fot. 23 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube AG som et ca. 80 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå, sandet fyld med slaggefragmenter og rødbrændt ler. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens bund, der var jævnt rundet med største dybde omkring 20 cm under feltfladen. 10

11 Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube AH ( Fot. 24 ) : Slaggegrube AH fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 90 cm stort, cirkulært fyldskifte med sort, sandet trækulsholdig fyld og små slaggefragmenter. Midt i fyldskiftet fandtes et ca. 35 cm stort område med rødbrændt ler. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens vandrette bund, der fandtes ca. 15 cm under feltfladen. Bunden af gruben var dækket af et sort askelag. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube AI ( Fot. 25 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube AI som et ca. 80 cm stort, cirkulært fyldskifte med sortgrå, sandet fyld med spredte slaggefragmenter. Midt i fyldskiftet fandtes en mere sammenhængende, ca. 30 cm stor koncentration af slaggestykker. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens jævnt rundede bund, der fandtes ca. 30 cm under feltfladen. Grubens sider og bund var dækket af et sort askelag. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube AK ( Fot. 26 ) : Slaggegrube AK fremtrådte efter afrensning af feltfladen som et ca. 80 cm stort, cirkulært fyldskifte med sort, sandet trækulsholdig fyld med spredte slaggefragmenter. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens vandrette bund, der fandtes ca. 14 cm under feltfladen. Grubens bund var dækket af et sort askelag. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Slaggegrube AL ( Fot. 27 ) : Efter afrensning af feltfladen fremtrådte slaggegrube AL som et ca. 75 cm stort, cirkulært fyldskifte med sort, sandet trækulsholdig fyld og små slaggefragmenter. Slaggegrubens sider skrånede jævnt ned mod grubens jævnt rundede bund, der fandtes ca. 12 cm under feltfladen. Grubens sider og bund var dækket af sort aske. Halvdelen af grubens fyld blev hjemtaget til vandsoldning, hvorved der fremkom g slagge, magnetiske partikler samt forkullet materiale. Konklusion Under afrømning af mulden i forbindelse med Silkeborg Boligselskabs nybyggeri ved Kragelund Møllevej i juni 2001, bemærkede entreprenøren en række mørke pletter i undergrunden, hvorefter Silkeborg Museum blev tilkaldt. Besigtigelsen viste, at der var tale om slaggegruber på en større jernudvindingsplads, og ved en undersøgelse, der omgående blev foretaget, indmåltes rester af 145 slaggegruber fra skaktovne, samt et mindre kulturlag med brændte knogler og lerkarskår fra årh. e.kr. Der kunne ikke påvises stolpehuller i området. Pladsen er ikke totaludgravet og strækker 11

12 sig tilsyneladende ind på naboarealerne. Fordelingen og udbredelsen af de afdækkede slaggegruber sandsynliggør, at pladsen kan have rummet op mod det dobbelte antal ovne - altså op mod 300 ovne. Et udsnit af gruberne jævnt fordelt over pladsen blev snittet, men der blev kun lokaliseret en enkelt slaggegruber med en intakt slaggeblok, de øvrige var opbrudte eller forstyrrede af dyrkning. Fylden fra de snittede slaggegruber er hjemtaget til nærmere analyser. Ud fra ovntypen, dateres pladsen til yngre romersk./æ. germansk jernalder. Fremtidigt arbejde Undersøgelsen omfattede kun de arealer, der blev afrømmet i forbindelse med byggeriet. Pladsen er således ikke totaludgravet, og strækker sig antagelig ind på naboarealerne. Ved evt. anlægsarbejder på disse arealer, må man derfor være opmærksom på, at der kan fremkomme skjulte fortidsminder, som vil være omfattet af museumslovens bestemmelser. Dato og navn Silkeborg Museum den 30. august 2013 Knud Bjerring Jensen Museumsinspektør Fotoliste Digitalnr. PIC00008 PIC00009 PIC00010 PIC00011 PIC00012 PIC00013 Scannet diapositiv img059 Scannet diapositiv img060 Motiv Udgravningssituation. Slaggegrube T under udgravning. Set fra sydvest. Udgravningssituation. Til venstre slaggegruben W og til højre slaggegruben X under udgravning. Set fra sydvest. Udgravningssituation. Til venstre slaggegruben W og til højre slaggegruben X under udgravning. Set fra sydvest. Udgravningssituation. Til venstre slaggegruben W og til højre slaggegruben X under udgravning. Set fra sydøst. Udgravningssituation. I forgrunden slaggegruben T under afrensning, i baggrunden slaggegrube U, set fra sydvest. Udgravningssituation. Lars Vig Jensen med slaggefragment. Slaggegrube C under udgravning. Set fra sydvest. Slaggegrube N, set fra vest. 12

13 Scannet diapositiv img061 Scannet diapositiv img062 Scannet diapositiv img063 Scannet diapositiv img 064 Scannet diapositiv img 065 Scannet diapositiv img066 Scannet diapositiv img067 Scannet diapositiv img068 Scannet diapositiv img069 Scannet diapositiv img070 Scannet diapositiv img071 Scannet diapositiv img072 Scannet diapositiv img073 Scannet diapositiv img074 Scannet diapositiv img075 Scannet diapositiv img076 Scannet diapositiv img077 Scannet diapositiv img078 Scannet diapositiv img079 Scannet diapositiv img080 Scannet diapositiv img081 Scannet diapositiv img082 Scannet diapositiv img083 Slaggegrube K, J og N. Set fra vest. Slaggegrube Q, set fra syd. Slaggegruberne R og S, Set fra syd. Slaggegrube R, set fra syd. Slaggegrube S, set fra syd. Slaggegrube T, set fra syd. Slaggegrube U, set fra syd. Slaggegrube V, set fra syd. Slaggegrube W, set fra syd. Slaggegrube X, set fra syd. Slaggegrube Y, set fra syd. Slaggegrube Z, set fra syd. Slaggegrube AA, set fra syd. Slaggegrube AB, set fra syd. Slaggegrube AC, set fra syd. Slaggegrube AD, set fra syd. Slaggegrube AE, set fra syd. Slaggegrube AF, set fra syd. Slaggegrube AG, set fra syd. Slaggegrube AH, set fra syd. Slaggegrube AI, set fra syd. Slaggegrube AK, set fra syd. Slaggegrube AL, set fra syd. 13

14 Oversigsplan 14

15 Fot. 1. Udgravningssituation. Til venstre slaggegruben W og til højre slaggegruben X under udgravning. Set fra sydøst. PIC Fot. 2. Udgravningssituation. I forgrunden slaggegruben T under afrensning, i baggrunden slaggegrube U, set fra sydvest. PIC

16 Fot. 3. Slaggegrube C under udgravning. Set fra sydvest. Scannet diapositiv img059. Fot. 4. Slaggegrube K, J og N. Set fra vest. Scannet diapositiv img

17 Fot. 5 Slaggegrube N, set fra vest. Scannet diapositiv img060. Fot. 6. Slaggegrube Q, set fra syd. Scannet diapositiv img

18 Fot. 7. Slaggegruberne R og S, Set fra syd. Scannet diapositiv img063. Fot. 8. Slaggegrube R, set fra syd. Scannet diapositiv img

19 Fot. 9. Slaggegrube S, set fra syd. Scannet diapositiv img Fot. 10. Slaggegrube T, set fra syd. Scannet diapositiv img

20 Fot. 11. Slaggegrube U, set fra syd. Scannet diapositiv img067. Fot. 12. Slaggegrube V, set fra syd. Scannet diapositiv img

21 Fot. 13. Slaggegrube W, set fra syd. Scannet diapositiv img069. Fot. 14. Slaggegrube X, set fra syd. Scannet diapositiv img

22 Fot. 15. Slaggegrube Y, set fra syd. Scannet diapositiv img071. Fot. 16. Slaggegrube Z, set fra syd. Scannet diapositiv img

23 Fot. 17. Slaggegrube AA, set fra syd. Scannet diapositiv img073. Fot. 18. Slaggegrube AB, set fra syd. Scannet diapositiv img

24 Fot. 19. Slaggegrube AC, set fra syd. Scannet diapositiv img075. Fot. 20. Slaggegrube AD, set fra syd. Scannet diapositiv img

25 Fot. 21. Slaggegrube AE, set fra syd. Scannet diapositiv img077. Fot. 22. Slaggegrube AF, set fra syd. Scannet diapositiv img

26 Fot. 23. Slaggegrube AG, set fra syd. Scannet diapositiv img079. Fot. 24. Slaggegrube AH, set fra syd. Scannet diapositiv img

27 Fot. 25. Slaggegrube AI, set fra syd. Scannet diapositiv img081. Fot. 26. Slaggegrube AK, set fra syd. Scannet diapositiv img

28 Fot. 27. Slaggegrube AL, set fra syd. Scannet diapositiv img