Miljøvurdering. - af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Thy

Transkript

1 Miljøvurdering - af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Thy Den 4. april 2008

2 Indhold RESUME AF MILJØVURDERING FORMÅL, INDHOLD OG FORHOLD TIL ANDRE PLANER ALTERNATIVER MILJØSTATUS I DAG OG NUL-ALTERNATIV RELEVANTE BESKYTTELSESMÅL NATIONALPARKENS INDVIRKNING PÅ MILJØET PLANLAGTE FORANSTALTNINGER OVERVÅGNING

3 Resume af miljøvurdering Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer udarbejdet en miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Thy. Miljøvurderingen er i offentlig høring frem til mandag den 28. juli 2008, kl Høringssvar til miljøvurderingen skal sendes til Skov- og Naturstyrelsen. Formål, indhold og forhold til andre planer Formålet med bekendtgørelsen er at oprette Nationalpark Thy og fastsætte regler for nationalparkbestyrelsen. Miljøvurderingen er udarbejdet i forhold til det alternativ, at der ikke oprettes en nationalpark (nul-alternativ). Der er for en række miljøparametre givet en status for området i dag og med en forventet udvikling uden en nationalpark. Der er desuden foretaget en vurdering af positive og negative miljøkonsekvenser ved oprettelse af en nationalpark. Der indgår følgende miljøparametre: geologi og landskab naturværdier kulturarv befolkningen og muligheder for friluftsliv erhverv Nationalparkbestyrelsen har til opgave at udarbejde og gennemføre en nationalparkplan. Planen må ikke stride mod vandplaner og Natura 2000-planer for skov og natur, regionale udviklingsplaner, kommuneplaner, lokalplaner eller råstofplaner. En bestyrelse kan gøre indsigelse efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. Skov- og Naturstyrelsen forvalter ca. 75 % af området og udarbejder driftsplaner for arealerne. Styrelsen sikrer, at internationale forpligtigelser overholdes og forestår publikumskontakt på egne arealer. Landskab og geologi Landskabet i Thy er præget af højtliggende skrivekridt og skrænter, tidligere havbund med sandaflejringer (flyvesandssletter) og den sidste istid med landhævninger og udligning af Thy s vestkyst. Langs kysten er langstrakte havklitbælter og mod øst findes indre klitbælter, moræne landskab og spredte landbrugsarealer samt klitplantager. Områdets landskab og geologi er generelt godt beskyttet, men landskabet kan blive skæmmet af den almindelige udvikling med høje anlæg mv. Det vurderes, at en nationalpark vil sikre store dele af landskabet mod luftledninger og høje anlæg. Naturværdier Områdets væsentligste naturværdier omfatter strande, klitter, klitheder, strandenge og søer. Flere af naturtyperne i klit- og klithedelandskabet har stor national og international 3

4 betydning. 53 % af nationalparken er udpeget som Natura område. Der findes mange sjældne og truede arter samt fugle der er følsomme overfor forstyrrelser. De mest truede naturtyper hører til de lysåbne og næringsfattige som klitter, heder, søer og vådområder. Naturtyperne og deres arter er i dag truet af tilgroning, eutrofiering, forringede levevilkår og manglende spredningsmuligheder. Vådområderne er truet af udtørring og okkerudfældning. Det vurderes, at en nationalpark vil have en række positive miljøkonsekvenser for naturen. En nationalpark vil medvirke til at der skabes større sammenhængende naturområder, at naturtyperne bevares og udbredes og deres kvalitet og mangfoldighed styrkes. Der vil desuden ske en beskyttelse mod tilgroning, eutrofiering, afvanding, invasive arter mv. Kulturarv Kulturmiljøer og kulturhistoriske spor knytter sig til thyboernes brug af havet og klithederne. Der kan ikke forventes direkte forbedringer i dag udover dem Thisted Museum og Skov- og Naturstyrelsen i Thy kan iværksætte. Det vurderes, at en nationalpark vil medføre, at synlighed, tilgængelighed og formidling af kulturmiljøer og kulturhistoriske spor vil blive forbedret. Befolkningen og muligheder for friluftsliv Befolkningens udvikling i Thy er i dag præget af faldende befolkningstilvækst og flere ældre. Det vurderes, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i området. Det forventes, at det kan give en positiv effekt på områdets ejendomspriser. Det er i undersøgelsesprojektet vurderet, at 10 % af områdets ejendomme vil stige med 3-5 %. Mulighederne for friluftsliv langs stranden, i klitplantagerne og ved de store søer er gode på de statsejede arealer, som har besøg af knap uorganiserede brugere om året. Det vurderes, at der med en nationalpark kan forventes en styrkelse af mulighederne for friluftsliv, formidling og flere faciliteter. Der forventes også en stigning af besøgende på %. Erhverv Landbrug udgør et væsentligt erhverv i Thy. Arealet inden for nationalparken omfatter ca ha, hvoraf ca % udgøres af permanente græsarealer. Det vurderes ikke, at en nationalpark vil have negative økonomiske konsekvenser for den enkelte lodsejer. Dels kommer der ikke restriktioner i forbindelse med oprettelsen, dels bygger udviklingen af nationalparken på frivillige aftaler med fuld kompensation. På grund af landbrugsarealets begrænsede størrelse vil en nationalpark kun have en beskeden negativ afledt effekt på landbrugets følgeerhverv. Skovbrug spiller som erhverv en mindre rolle. Skovarealet som primært er nåletræ omfatter ha, hvor 95 % er statsejet. En nationalpark vil medføre, at konverteringen af klitplantager til mere naturnær skov, vil ske med særligt fokus på styrkelse af naturværdierne. 4

5 Der er ca. 30 turistvirksomheder indenfor overnatning, museer (private og offentlige) og andre aktiviteter. Det vurderes, at en nationalpark vil kunne medvirke til at skabe en betydelig udvikling for områdets turisterhverv og fremme markedsføring af lokale produkter Overvågning En nationalpark bliver overvåget ved, at nationalparkbestyrelsen hvert 6. år skal udarbejde en redegørelse og evaluering af de opnåede resultater. Bestyrelsen vil også benytte det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og tilgængelig tal fra turismebranchen mv.. Ligesom bestyrelsen selv kan iværksætte undersøgelser og overvågning. 5

6 1. Formål, indhold og forhold til andre planer Formålet med bekendtgørelsen er at oprette Nationalpark Thy og fastsætte regler for en nationalparkbestyrelse. Nationalparkbestyrelsen er et uafhængigt organ indenfor den statslige forvaltning. Bestyrelsen nedsættes af miljøministeren. Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i nationalparkloven, og indeholder regler om: formål og afgrænsning (kapitel 1) målsætningerne for nationalparkens udvikling (kapitel 2) kommune- og lokalplanlægning (kapitel 3) Nationalparkfond Thy (kapitel 4) administration og ikrafttræden (kapitel 5). Bestyrelsen har bl.a. en væsentlig opgave med at udarbejde og gennemføre en plan for nationalparkens etablering og udvikling. Bestyrelsens nationalparkplan må ikke stride mod følgende planlægning: Vandplaner og Natura 2000-planer og handleplaner for realiseringen af disse planer efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven) Natura 2000-skovplaner efter skovloven Regionale udviklingsplaner, kommuneplaner og lokalplaner efter lov om planlægning Råstofplaner efter råstofloven. En nationalparkplan skal også forholde sig til retningslinjerne i regionplan 2005 for Viborg Amt, der nu er ophøjet til regler i et landsplandirektiv. Skov- og Naturstyrelsen forvalter ca. 75 % af området og udarbejder driftsplaner for arealerne. Styrelsen sikrer, at internationale forpligtigelser overholdes og forestår publikums kontakt på egne arealer. Nationalparkbestyrelsen skal overdrage arealer bestyrelsen har købt til eksempelvis naturgenopretning til Skov- og Naturstyrelsen eller Thisted Kommune, hvor der indgås en aftale om pleje og vedligeholdelse af arealerne. Nationalparkbestyrelsen kan gøre indsigelser med vetovirkning efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. 2. Alternativer Miljøvurderingen er udarbejdet i forhold til det alternativ, at der ikke oprettes en nationalpark (nul-alternativ). Der er i kapitel 3 givet en miljøstatus for nul-alternativet for en række miljøparametre. Vurderingen heraf bygger på informationer fra Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy. 6

7 3. Miljøstatus i dag og nul-alternativ Indledningsvis er relevante og berørte myndigheder blevet hørt for at identificere de relevante miljøparametre. Der er i forhold til bekendtgørelsens formål og overordnede målsætninger identificeret følgende miljøparametre: 1. Geologi og landskab 2. Naturværdier 3. Kulturarv 4. Befolkningen og muligheder for friluftsliv 5. Erhverv Der er for hvert emne redegjort for den nuværende status og den sandsynlige udvikling, hvis nationalparken ikke oprettes. Der er i den forbindelse redegjort for miljøforhold i områder, der kan blive væsentligt berørt af nationalparkens oprettelse, samt for eksisterende miljøproblemer, som er særlig relevante for nationalparkens oprettelse. 3.1 Geologi og landskab Geologisk set er en del af området udformet og præget af den sidste istid og efterfølgende landhævninger og udligning af Thy s vestkyst. Den ældste del af området er højtliggende skrivekridt (karstlandskabet), som Stenalderhavet for år siden eroderede, så der blev dannet stejle kalkklinter. Mange af disse gamle kystskrænter ligger i dag markant i landskabet og ofte flere kilometre inde i landet, som fx ved Blegsø i den østlige del af Hanstholm Vildtreservat. Store områder i den vestlige del er tidligere havbund (Stenalderhavet), men er i dag tørt land med sandaflejringer i 4-5 meters højde. Langs kysten har havet i tidens løb aflejret store mængder sand, som vinden har samlet i klitbælter på både den hævede havbund og på morænen især i den nordlige del af området. I dag er landskabet yderst mod Vesterhavet domineret af langstrakte havklitbælter med klitter på op til m s højde og mod syd af Agger Tange. Bagved på den hævede havbund findes store, flade flyvesandssletter med klitheder, spredte landbrugsarealer og klitplantager samt mod syd Flade Sø og Ørum Sø. Mod øst findes indre klitbælter og morænelandskaber, som er domineret af klitplantager med spredte landbrugsarealer og mod nord karstsøerne Nors Sø og Vandet Sø. Områdets landskab og geologi er generelt godt beskyttet. 58 % af området er landskabsfredet og 33 % er fredskov. Der findes desuden to geologiske interesseområder, hhv. saltstrukturer omkring Hanstholm og Thisted, samt istidsaflejringer ved Lodbjerg. Der er i Skov- og Naturstyrelsens driftsplan for Thy planlagt en omlægning af de statsejede klitplantager til naturnært drevne skove som på langt sigt vil sikre større 7

8 sammenhængende klitlandskaber især langs kysten, ligesom mere lysåbne skovtyper vil bidrage til at fremhæve karakteristiske klitformationer. Den almindelige udvikling i samfundet kan medføre flere større tekniske anlæg, herunder vindmøller, hvilket kan skæmme landskabet. 3.2 Naturværdier Områdets væsentligste naturtyper omfatter strande, klitter, klitheder, strandenge og søer. Flere af naturtyperne i klit- og klithedelandskabet har stor national og international betydning. Det gælder især den nordatlantiske klithede, som er unik på europæisk plan. Områdets store, kalkholdige og næringsfattige søer, de såkaldte karstsøer som fx Nors Sø og Vandet Sø har desuden stor national betydning. 53 % af nationalparken er udpeget som Natura 2000, jf. kapitel 4. Floraen og faunaen i ovennævnte naturtyper er relativ artsfattig på grund af de specielle levevilkår. Men der findes mange sjældne og truede arter, som her har nogle af deres vigtigste levesteder. Der er flere Natura 2000 områder og derfor mange internationale ansvarsarter. Der er også en stor andel af sjældne og truede danske arter, fx 13 % af rødlistede karplanter, 31 % af rødlistede dagsommerfugle, 24 % af rødlistede fugle og 27 % af rødlistede pattedyr. De mest sårbare og truede naturtyper omfatter lysåbne og næringsfattige naturtyper som klitter, klitheder og søer og deres tilhørende plante- og dyreliv samt vådområderne. I naturtyperne er hovedproblemerne, at der sker en tilgroning og eutrofiering, at dyre- og planteliv i småbiotoperne i klitplantagerne mangler spredningsmuligheder og at der er ringe vilkår for vådområderne og deres biologiske mangfoldighed. Disse problemer forventes at fortsætte i området. Tilgroning skyldes primært indvandring af selvsåede træer fra plantagerne, herunder invasive arter som bjergfyr og klitfyr. Tilgroningen påvirker lysforhold og mikroklima og betyder en forringelse af plante- og dyrelivet, fx overskygges klithedens naturlige lave vegetation af træerne. Samtidig virker træernes kroner som et filter, hvorpå luftens indhold af kvælstof afsættes. Der er tale om en ond cirkel, fordi den øgede tilgang af kvælstof medfører at tilgroningen accelererer og klitvegetationen udkonkurreres. Eutrofieringen skyldes tilførsel af plantenæringsstoffer, primært kvælstof og fosfor. Tilførslen kommer især fra nedfald af luftbåren kvælstof og i nogle områder fra nedsivning fra intensivt landbrug med marker i omdrift, renafdrifter i klitplantagerne og især fra nedfald af luftbåren kvælstof. Tilførsel af næringsstoffer er yderst kritisk for de plantearter, som er tilpasset de næringsfattige forhold, da de vil blive udkonkurreret af mere almindelige og næringstolerante arter, og flere steder er klitheden i dag græsdomineret. En forringelse af plantelivet vil også medføre en forringelse af dyrelivet. Eutrofieringen vil endvidere medføre et mere tæt plantedække og virke dæmpende på de dynamiske klitsystemer. 8

9 Klitplantagerne når flere steder ud til de yderste klitrækker nær havet. Herved er de nordsydgående sammenhænge mellem klithederne brudt. Endvidere er mange småbiotoper i plantagerne isolerede og uden spredningskorridorer. Disse barrierer er en hindring for spredning af dyr og planter. Mange af arealerne i klitplantagerne er i dag grøftede og drænede. Det betyder der er ringere vilkår for vådområder og den biologiske mangfoldighed, som er større i vådområderne. Udtørring af vådområderne har nogle steder også resulteret i okkerudfældning, som har negative konsekvenser for det omkringliggende vandmiljø. Andre vådområder gror til med uønsket trævækst. Der findes i dag fuglearter i området, fx traner, som er følsomme overfor forstyrrelser. 3.3 Kulturarv Områdets kulturmiljøer og kulturhistoriske spor knytter sig til thyboernes brug af havet og klithederne. Thyboerne har eksempelvis søgt at sikre sig mod sandflugt ved at plante træer. Man har også brugt klitlandskabet til at gå på jagt og fiske og til at samle bær, honning, æg, lyng og medicinplanter. En anden vigtig del af thyboernes historie er knyttet til havet, hvor der tidligere har været skudefart og fortsat drives fiskeri. Langs kysten ligger også fyr- og redningsstationer og de markante forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig. Der forventes ingen direkte forringelser af de kulturhistoriske værdier i området eller deres synlighed og formidling, dog kan der heller ikke forventes direkte forbedringer ud over dem Thisted Museum iværksætter og de forbedringer, der er planlagt for enkelte og grupper af gravhøje i Skov- og Naturstyrelsens driftsplan for Thy. 3.4 Befolkningen og muligheder for friluftsliv Befolkningstallet i Thy har været faldende gennem en årrække, idet unge flytter til de større byer, hvor der bl.a. er mulighed for videreuddannelse. Det giver samtidig en forøget andel af ældre. Sammenholdt med resten af landet er der generelt flere med en erhvervsfaglig uddannelse, men færre med en videregående uddannelse. Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte. Der er generelt gode muligheder for friluftsliv i området. Da hovedparten af arealerne er statsejede, er der fri adgang året rundt og døgnet rundt på de fleste arealer. Der findes især i klitplantagerne en række publikumsfaciliteter, såsom P-pladser med toiletter, borde, bænke og informationstavler, afmærkede vandreruter, bålpladser, primitive lejrpladser, udsigtstårne, hundeskov og naturlegepladser. Området besøges årligt af knap , hvoraf ca. 90 % er uorganiserede brugere. I den sydlige del af området er det især strandene der besøges, mens det mod nord er plantagerne og de store søer. Langt de fleste benytter området til gåture og badning. 9

10 Der forventes ikke mærkbare stigninger i besøgstal og i værste fald kan forventes en tilbagegang. Derimod vil der som led i konverteringen af klitplantagerne ske en mindre forbedring af mulighederne for naturoplevelser. 3.5 Erhverv Landbrug udgør et væsentligt erhverv i Thy og består overvejende af kød- og mælkeproduktion. Landbrugsarealet inden for nationalparken omfatter ca ha, hvoraf ca % udgøres af permanente græsarealer. Skovbrug spiller som erhverv en mindre rolle i Thy. Skovarealet indenfor nationalparken omfatter ca ha skov (1/3 af det samlede areal), hvor ca. 90 % er bevokset med nåletræ og 10 % med løvtræ. Mere end 95 % af skovarealet er statsejet, hvor der skal ske en konvertering til mere naturnært drevne skove. Turismen udgør ikke et dominerende erhverv i Thy-området. Der er ca. 30 turistvirksomheder indenfor overnatning, museer (private og offentlige) og aktiviteter. 10

11 4. Relevante beskyttelsesmål EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver Ca. 53 % af området er udpeget som Habitat- eller Fuglebeskyttelsesområder (Natura 2000-områder). Konkret er der tale om følgende områder: Hanstholmreservatet, Nors Sø og Vandet Sø (Habitat- og delvis fuglebeskyttelsesområde) Vangså Hede (Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde) Ålvand Klithede og Førby Sø (Habitat- og Fuglebeskyttelsesområde) Klitheder mellem Stenbjerg og Lodbjerg (Habitatområde) Ørum Sø (Del af habitatområde) Agger Tange m.v. (Del af habitat- og fuglebeskyttelsesområde) Området ved Agger Tange er desuden udpeget som Ramsar-område, dvs. et vådområde af international betydning. Beskyttelsesmålene er samtidig dækket ved udpegningen som fuglebeskyttelsesområde. For Natura 2000-områderne vil der blive udarbejdet en særlig Natura 2000-plan med målsætninger, indsatsprogrammer og kommunale/statslige handleplaner for at sikre eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, som det enkelte område er udpeget for. Nationalparkplanen må ikke stride mod Natura 2000-planen, men nationalparkbestyrelsen kan godt opstille et højere kvalitets- og beskyttelsesniveau end det, der bliver gældende i Natura 2000-planen. Nationalparkplanen kan endvidere være med til at styrke Natura 2000-planen ved en indsats i tilgrænsende områder, ved etablering af korridorer eller ved at styrke andre naturtyper og arter end dem der er omfattet af Natura 2000-planen. Vandrammedirektivet Nationalparken ligger i Vanddistrikt Jylland Fyn, hvor den nordlige del ligger i hovedvandoplandet Nordlige Kattegat og Skagerak, mens den sydlige del ligger i hovedvandoplandet Limfjorden. Der skal udarbejdes vandplaner for hvert hovedvandopland. Vandplanerne skal sikre, at søer, vandløb, kystvande og grundvandsforekomster opfylder miljømålet god økologisk tilstand inden år Nationalparkplanen må ikke stride mod vandplanen, men der kan godt opstilles et højere kvalitets- og beskyttelsesniveau end for vandplanen. Nationalparkplanen kan endvidere være med til at styrke vandplanerne gennem f.eks. naturgenopretningsprojekter og ekstensivering af driften på dyrkede arealer. 11

12 Fredninger Ca. 58 % af området er fredet. Fredningerne har især til formål at beskytte klithedelandskabet og omfatter en række bestemmelser om dyrkningsforhold, adgangsforhold, bebyggelsesforhold mv. Gældende fredningsbestemmelser vil skulle respekteres i arbejdet med nationalparkens udvikling. Generelt beskyttede naturtyper Ca. 65 % af området er omfattet af naturbeskyttelseslovens regler om generelt beskyttede naturtyper ( 3 områder). Naturområderne er beskyttede mod ændringer i deres naturtilstand. Denne beskyttelse skal respekteres i arbejdet med nationalparkens udvikling. 12

13 5. Nationalparkens indvirkning på miljøet Udkastet til bekendtgørelse fastlægger en række overordnede målsætninger for nationalparkens udvikling, herunder målsætninger for de identificerede miljøparametre 1) geologi og landskab, 2) naturværdier, 3) kulturarv, 4) befolkningen og muligheder for friluftsliv og 5) erhverv. Det bliver nationalparkbestyrelsens opgave ved udarbejdelse af nationalparkplanen at opstille mål og handlingsplaner for nationalparkens udvikling indenfor ovennævnte rammer. Nationalparkplanen vil i høj grad bygge på rapporten fra Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy, som indeholder en række konkrete forslag til styrkelse af naturen, kulturhistoriske værdier, friluftsliv, formidling og turisme. Der er nedenfor givet enkelte eksempler på aktiviteter og projekter inden for de identificerede miljøparametre. Eksemplerne er fra undersøgelsesprojektets rapport. 5.1 Geologi og landskab Det forventes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse af områdets geologiske og landskabelige værdier. Med udkastet til bekendtgørelse fastlægges en overordnet målsætning om, at nationalparkens landskabelige værdier og markante geologiske formationer og forekomster skal bevares og synliggøres. I undersøgelsesprojektets rapport har man bl.a. peget på, at en nationalpark i området vil medvirke positivt til, at landskabet bliver mere synligt via rydninger, og at de gamle kystskrænter fremhæves ved at rydde træer og skov. Med udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Thy er det en målsætning for nationalparkens udvikling, at de landskabelige værdier og geologiske formationer og forekomster bevares, styrkes, synliggøres og udvikles. Det forventes, at det vil give flere muligheder for at opleve det store uberørte vildmarks landskab og de geologiske forhold. Med bekendtgørelsen får kommunen nye regler for planlægning af luftledninger og høje anlæg i dele af nationalparken. Det vil også medvirke til at landskabet beskyttes. 5.2 Naturværdier Det forventes, at der med oprettelsen af nationalparken vil ske en styrkelse af naturværdierne i området. Med udkastet til bekendtgørelse fastlægges flere overordnede målsætninger for, hvordan naturværdierne kan bevares og styrkes: 13

14 De væsentligste naturtyper som strande, klitter, klitheder, strandenge og søer skal bevares og deres udbredelse, kvalitet og mangfoldighed styrkes. Naturtyperne skal beskyttes mod tilgroning, afvanding, næringsstoftilførsel, invasive arter m.v. Der skal være en større grad af fri dynamik og dynamiske økosystemer, eksempelvis en naturlig vandbalance i klitplantagerne og i hedelandskabet og naturlige klitdannelser og sandvandring, hvor det er muligt. Det vil dog fortsat være muligt at foretage kystsikring relevante steder eksempelvis med strandfodring med sand langs kysten. Der skal skabes større sammenhæng mellem naturområder og landskaber, herunder især klit- og klithedearealer i nationalparken. Naturområdernes samspil med kysten og havet skal også styrkes ved at rydde dele af klitplantagerne ud mod kysten. I driftsplanen for Thy er der også initiativer med større sammenhængende naturområder og et samspil med kysten. Men en oprettelse af en nationalpark forventes at medføre, at denne proces vil kunne forløbe hurtigere og med større fokus på naturværdierne og landskabet. Omlægningen af klitplantagerne til naturnært drevne skove skal ske med særlig fokus på styrkelse af naturværdierne. Driftsplan for Thy omhandler også mere naturnær skovdrift af klitplantagerne. En udpegning som nationalpark forventes dels at ville øge omfanget og dels hastigheden i at få skoven mere naturnær. Målsætningerne for Nationalpark Thy vil kunne medføre en række positive miljøkonsekvenser for naturtyperne i nationalparken. En nationalparkbestyrelse kan fx gennem frivillige aftaler arbejde for at landbrugsarealer omlægges til vedvarende græs, så eutrofiering vil formindskes, at invasive arter som bjergfyr og rynket rose bekæmpes, at klitheder forbindes, at klitplantager får blandet løvskov og at småbiotoperne forbindes. Der kan arbejdes for, at der sker rydninger af plantager så store sammenhængende klitarealer fremmes. Desuden kan den naturlige vandstand genskabes bl.a. i dele af Vilsbøl, Tvorup og Stenbjerg plantager og okkerudfældning søges stoppet. Det er alle forhold, der kan medvirke til en større biodiversitet og sikre en kontinuitet for klitheden. For Natura 2000-områder i nationalparken kan der blive bedre vilkår for de konkrete naturtyper og arter, der allerede skal sikres med en gunstig bevaringsstatus (jf. miljømålsloven). En nationalpark vil endvidere have meget positive konsekvenser for de øvrige naturtyper og arter, der også findes i Natura 2000-områderne, og de arealer der støder op til. En nationalpark vil tiltrække flere besøgende ud i naturen. Det kan have en negativ konsekvens med slitage på naturen, og for de fuglearter, der let bliver forstyrret, kan der ske en øget negativ påvirkning. En bestyrelse kan dog gennem etablering af stisystemer udsigtspunkter/tårne m.m. samt formidling via skilte, infotavler m.v. sikre, at besøg sker i robuste områder med stor tolerance. 5.3 Kulturarv Det forventes, at der med oprettelse af nationalparken vil ske en styrkelse af de kulturhistoriske værdier i området. 14

15 Med udkast til bekendtgørelse fastsættes en overordnet målsætning om, at kulturhistoriske miljøer og spor skal bevares, synliggøres og gøres tilgængelige. Informationssiden kan få et væsentligt løft, da bestyrelsen skal arbejde med at udbygge viden om de kulturhistoriske spor og miljøer og sikre en formidling af værdierne. Klitplantagerne er en del af kulturhistorien. Her vil det være vigtigt at sikre dele af de oprindelige klitplantager, så det fortsat vil være muligt at se, hvordan Thyboerne har bekæmpet sandflugten. 5.4 Befolkningen og muligheder for friluftsliv Det forventes, at der med oprettelse af nationalparken vil ske en styrkelse af mulighederne for friluftsliv, ligesom en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i Thy. Med udkast til bekendtgørelse fastsættes en overordnet målsætning om, at muligheder for friluftsliv og naturoplevelser skal styrkes, ligesom naturformidling skal styrkes og koordineres i forhold til lokale aktører. Det kan ske ved at bestyrelsen arbejder for en udbygning af faciliteter, som fx sammenhængende gang- og cykelstier, ridestier, primitive overnatningspladser, fugletårne m.m. og at etablere et centralt bemandet formidlingscenter, hvor besøgende kan få generel information, oplysninger om aktiviteter og naturformidlingstilbud. En nationalpark forventes at få en positiv effekt på områdets ejendomspriser, da det bliver mere attraktivt at bo i en nationalpark. Der er i undersøgelsesprojektet vurderet, at 10 % af områdets ejendomme vil stige med 3-5 %. 5.5 Erhverv En nationalpark vil ikke have negative økonomiske konsekvenser for den enkelte lodsejer. Dels kommer der ikke restriktioner i forbindelse med oprettelsen, dels bygger udviklingen af nationalparken på frivillige aftaler med fuld kompensation. Det forventes, at et mindre landbrugsareal i størrelsesordenen på nogle få hundrede ha på sigt vil blive ekstensiveret eller taget ud af landbrugsdrift. På grund af arealets begrænsede størrelse vil det dog kun have en beskeden negativ afledt effekt på landbrugets følgeerhverv. Det er et formål med nationalparken, at den især gennem en øget turisme kan støtte en udvikling til gavn for lokalsamfundet med respekt for beskyttelsesinteresserne. Der forventes derfor et stigende besøgstal, hvor der i undersøgelsesprojektet er skønnet en stigning på %. Stigningen forventes især at finde sted ved kysten og i de statsejede klitplantager. Thy er et udkantsområde som med nationalparken får en ny status. Det kan give en række positive konsekvenser for områdets udvikling. Der kan skabes bedre erhvervsmuligheder inden for især turisme og produkter, der produceres i området, kan markedsføres bedre. 15

16 Selve nationalparken går uden om kystbyerne, og der er taget højde for, at de fortsat har mulighed for at udvikle sig. 16

17 6. Planlagte foranstaltninger Der er med udkast til bekendtgørelsen fastsat følgende overordnede målsætninger, der vil have karakter af rammer for nationalparkens udvikling: Sårbare naturområder skal beskyttes mod slitage og forstyrrende færdsel og ophold. Udviklingen af friluftsliv og turisme skal ske på et bæredygtigt grundlag. Målsætningerne skal sikre, at natur og fugleliv bliver beskyttet mod de negative konsekvenser, som et øget antal besøgende kan give. Der fastlægges endvidere nogle rammer for kommunernes planlægning for at sikre, at målsætningerne for nationalparkens udvikling ikke forhindres. 7. Overvågning Med udkast til bekendtgørelse er der fastsat en overordnet målsætning om, at nationalparkens udvikling skal følges og evalueres. Nationalparkbestyrelsen skal revidere nationalparkplanen hvert 6. år. Revisionen skal koordineres med Natura 2000 planlægningen, så revisionen senest finder sted 2 år efter at Natura 2000 planen er vedtaget eller revideret. I forbindelse med revisionen skal bestyrelsen udarbejde en redegørelse og evaluering af de opnåede resultater. Det er en vigtig opgave for bestyrelsen at følge nationalparkens udvikling og løbende tage stilling til, om man når de ønskede resultater. Det vil ske med udgangspunkt i data fra det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA), besøgstal fra turismebranchen m.m.. Bestyrelsen kan også gennemføre supplerende undersøgelser og overvågning. By- og Landskabsstyrelsens Miljøcenter Århus vil få til opgave at sikre, at kommuneplanlægningen ikke strider mod bekendtgørelsens regler om kommunens planlægning i nationalparken, ligesom at miljøcenteret også vil sikre de overordnede interesser i området. 17