Forslag til. Nationalpark Thy. Informations- og debathæfte. Informations- og debathæfte
|
|
- Gregers Overgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forslag til Nationalpark Thy Informations- og debathæfte Informations- og debathæfte 1
2 Du kan give din mening til kende Nationalpark Thy bliver en realitet, når miljøministeren i løbet af 2008 underskriver bekendtgørelse om Nationalpark Thy. Og da oprettelsen af nationalparken i høj grad beror på lokal opbakning og borgerinddragelse, kan du inden da komme med forslag og bemærkninger. Thy er valgt som nationalpark på grund af områdets storslåede klitlandskab og særprægede dyreliv. En nationalpark i området kan styrke natur, kultur og friluftsliv og være et aktiv for den lokale udvikling. Samtidig har den lokale opbakning til nationalparken været afgørende for at området er valgt. Debat i fire måneder I dette informations- og debathæfte finder du en beskrivelse af forslaget til Nationalpark Thy. Forslaget består helt konkret af: Udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Thy Forslag til sammensætning af nationalparkbestyrelsen De økonomiske forhold En miljøvurdering Samt en særlig folder med information til lodsejere. Forslaget til Nationalpark Thy er udarbejdet på baggrund af slutrapporten fra Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy, hvor tidligere borgmester Ejner Frøkjær var formand for styregruppen. Forslaget er til debat og høring i 16 uger med høringsfrist mandag den 28. juli 2008, kl Høringssvar skal sendes til Skov- og Naturstyrelsen. Skov- og Naturstyrelsen gennemfører en række møder i maj sammen med Thisted Kommune, hvor forslaget bliver præsenteret. Her kan du give din mening til kende. På hjemmesiden for nationalparker er det også muligt at bidrage med synspunkter i nationalparkdebatten. Efter debatfasen vurderer miljøministeren de indkomne høringssvar, og foretager eventuelle ændringer i bekendtgørelsen. Herefter kan ministeren underskrive og udstede bekendtgørelsen om Nationalpark Thy, og så er Nationalpark Thy formelt en realitet. Hæftets indhold I hæftet kan du læse mere om, hvorfor netop Thy er udpeget, om nationalparkens grænse, om de overordnede mål for nationalparken og om rammerne for kommunens planlægning. Du kan også læse om nationalparkbestyrelsens sammensætning samt hvilke økonomiske vilkår, der er for nationalparken. Det er disse emner, der er til debat, og her du kan give din mening til kende. Samtidig finder du information om nationalparkloven - om hvordan en nationalpark er organiseret og lidt om, hvilke opgaver en nationalparkbestyrelse og et nationalparkråd har. Sidst er et resume af miljøvurderingen, hvor positive og negative miljøkonsekvenser af en nationalpark i Thy beskrives. Hvis du efter at have læst informations og debathæftet skulle have yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os. Vores kontaktinformationer finder du på bagsiden. 2 Forslag til Nationalpark Thy
3 Det kan du læse mere om: Side 2: Side 4: Side 6: Side 11: Side 12: Side 14: Side 15: Side 17: Side 20: Du kan give din mening til kende Da oprettelsen af nationalparken i høj grad beror på lokal opbakning og borgerinddragelse, kan du komme med forslag og bemærkninger. Forslag til Nationalpark Thy Klitlandskabets nationalpark Samlet set kan Nationalpark Thy være et aktiv for den lokale udvikling og være med til at sikre en positiv udvikling i Thy. Målsætninger for Nationalpark Thy Målsætningerne er pejlemærker for, hvordan naturen, kulturhistorien og friluftslivet skal styrkes. Nationalparkfond Thy og nationalparkbestyrelsen Sammensætningen i nationalparkbestyrelsen skal afspejle alle interesser, så både de, der vil benytte naturen og de, der vil beskytte naturen, sidder med. Kommunens planlægning Thisted Kommune skal i sin planlægning følge reglerne for de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen skal desuden følge nogle supplerende regler for luftledninger og høje anlæg for at sikre de landskabelige værdier. Nationalparkens økonomi Nationalpark Thy modtager til at starte med et engangsbeløb fra staten og kommer herefter på finansloven. Om nationalparkloven Hvad er en dansk nationalpark? Kan afgrænsningen ændres? Hvordan bliver nationalparken organiseret? Hvad laver nationalparkbestyrelsen? Hvad laver nationalparkrådet? Resume af miljøvurderingen Aktivitetskalender og kontaktinformationer Informations- og debathæfte 3
4 Forslag til Nationalpark Thy - Klitlandskabets nationalpark Nationalpark Thy er udpeget på grund af områdets sammenhængende klitlandskab og den unikke natur, som har en enestående national og international betydning. Lige så vigtigt har den store lokale opbakning til nationalparken været. Nationalpark Thy omfatter en vigtig del af det nordeuropæiske klitareal og den sjældne naturtype nordatlantisk klithede. En stor del af plante- og dyrelivet i området er særpræget, sjældent og sårbart. En nationalpark i Thy giver derfor gode muligheder for at sikre naturens kontinuitet, øge den biologiske mangfoldighed og give naturens egne processer mulighed for fri udvikling. Området rummer desuden vigtige kulturhistoriske spor i klitlandskabet, i klitplantagerne og ved havet hvilket en nationalpark vil være med til at bevare, fremhæve og formidle. Endelig giver en nationalpark i Thy mulighed for at udvikle friluftsliv og naturoplevelser - og styrke undervisning, forskning og naturvejledning. Samlet set kan Nationalpark Thy altså være et aktiv for den lokale udvikling og være med til at sikre en positiv udvikling i Thy. Eksempelvis kan nationalparkbestyrelsen indgå i samarbejde og partnerskaber med firmaer, uddannelsesinstitutioner m.v.. Tæt samspil Nationalpark Thy bliver skabt i et tæt samspil mellem nationalparkbestyrelsen og lokalsamfundet, Thisted Kommune, Miljøministeriet, organisationer, naturgæster samt andre interessenter. Samarbejdet mellem aktørerne er altafgørende for, hvordan nationalparken udvikler sig. Kodeordene er planlægning, frivillighed og lokal medindflydelse. En nationalpark bliver i sagens natur ikke skabt fra den ene dag til den anden, men er resultatet af en langsigtet planlægning og udvikling over år eller mere. Nationalparkens grænser Nationalpark Thy udgør ca hektar og strækker sig i et op til 12 kilometer bredt bælte langs vestkysten fra Agger Tange i syd til Hanstholm i nord. Nationalparken omfatter kyst, klitter, klitheder, klitplantager og store søer som blandt andet er bundet sammen af mindre ekstensive landbrugsarealer. Miljøministeren har udarbejdet et forslag til Nationalpark Thys grænser, der er identisk med undersøgelsesprojektets anbefalinger. Grænsen ser du på kortet side 5. I forslaget er der taget hensyn til kystbyerne Klitmøller, Vorupør, Stenbjerg og Aggers langsigtede udviklingsbehov, og de indgår derfor ikke i nationalparken. Du kan zoome ind og se nærmere på nationalparkens grænser på Fakta om Nationalpark Thy Vidste du, at: 58% af arealet er fredet 13% er vildtreservater 63% er beskyttede naturtyper 53% af arealerne er internationale naturbeskyttelsesområder Ca. 25% af arealerne er privatejede og omfatter klitheder, plantager, søer og landbrugsarealer 4 Forslag til Nationalpark Thy
5 Informations- og debathæfte 5
6 Målsætninger for Nationalpark Thy Nationalparkens målsætninger er de mål og pejlemærker, som nationalparkbestyrelsen skal arbejde efter. I bund og grund handler det om, hvordan nationalparken skal udvikle sig på lang sigt. Naturen skal styrkes! Nationalpark Thy skal bevare de væsentligste naturtyper som strande, klitter, klitheder, strandenge og søer. Bestyrelsen skal derfor søge at udbrede naturtyperne og styrke deres kvalitet og biologiske mangfoldighed. Det kan ske ved at beskytte naturtyperne mod at gro til, blive afvandede eller blive forurenet af næringsstoffer. Invasive arter som bjergfyr og rynket rose er en trussel mod den oprindelige klithede Nationalparkbestyrelsen skal desuden skabe sammenhæng mellem klit- og klithedearealer - fx ved at rydde områder i den vestlige del af Nystrup Klitplantage, så nationalparken får et større sammenhængende areal ud mod kysten. Endelig skal bestyrelsen styrke områdernes samspil med kysten og havet, så der eksempelvis sker naturlige klitdannelser. Den skal også sikre dynamiske økosystemer med naturlig vandbalance. Det kan ske i dele af Tvorup Plantage, Vilsbøl Plantage og i Stenbjerg Plantage. I nationalparken vil der være mulighed for at skabe flere vådområder 6 Forslag til Nationalpark Thy
7 Alt dette skal være med til at styrke naturens kontinuitet i området, så der kommer flere dyre- og plantearter. Klitheden har en lang udviklingstid, og rydder man bevoksninger i en klitplantage, vil området være år om at genvinde klithedens karakteristiske artssammensætning. Udvikling af nationalparkens natur er derfor et langsigtet projekt. Naturen i nationalparken er også de landskabelige værdier - de forskellige klittyper og markante geologiske formationer som de gamle kystskrænter. Det er vigtigt at bevare og synliggøre dem - eksempelvis ved at rydde træer og skov på skrænterne. Hvis du bor i eller besøger Nationalpark Thy, vil du opleve, at der bliver gjort en ekstra indsats for natur og landskab. Du vil få muligheder for at se en storslået natur - og få oplevelser med store rovfugle, tranedans eller flokke af krondyr. Ligesom en del af områdets geologiske udvikling vil kunne opleves ved Blegsø skrænten Kulturhistorien skal være synlig! Kulturmiljøer og kulturhistoriske spor i Thy vidner om egnens udvikling og befolkningens levevilkår frem til i dag. Værdierne er knyttet til thyboernes brug af havet og klithederne eksempelvis ved at gå på jagt og fiske og til at samle bær, honning, æg, lyng og medicinplanter. Thyboerne har også sikret sig mod sandflugt ved at plante træer. En anden vigtig del af thyboernes historie er knyttet til havet, hvor der tidligere har været skudefart og fortsat drives fiskeri. Langs kysten ligger også fyr- og redningsstationer og de markante forsvarsanlæg fra 2. Verdenskrig. Nationalparkbestyrelsen skal søge at bevare kulturmiljøerne og de kulturhistoriske spor. Fortidsminderne kan fx plejes ved at indgå frivillige aftaler med lodsejere i området. Et andet vigtigt forhold er at udbygge viden om kulturens spor. Nationalparkbestyrelsen kan eksempelvis arbejde for at bruge historiske bygninger som Lodbjerg Fyr til formidling - eller sikre en formidling af kulturhistorien langs Redningsvejen og Kystvejen. Nationalpark Thy byder på mange små og store oplevelser af kulturhistorien i Thy Informations- og debathæfte 7
8 I godt vejr er udsigten fra Lodbjerg Fyr fantastisk over Nationalpark Thy 8 Forslag til Nationalpark Thy
9 Mere friluftsliv! Der er store muligheder for at styrke og udvikle friluftsliv og turisme i Nationalpark Thy. Det er et mål i sig selv, at udviklingen sker på et bæredygtigt grundlag. Nationalparkbestyrelsen skal styrke mulighederne for friluftsliv og naturoplevelser for alle målgrupper - herunder muligheder for at opleve det store vildmarksagtige landskab. Nationalpark Thy skal søge at skabe gode muligheder for at nyde og opleve naturen på egen hånd eller på en guidet tur. Nationalparken vil blive udbygget med faciliteter som fx sammenhængende gang- og cykelstier, ridestier, rastepladser, primitive overnatningspladser, fugletårne og meget andet - alt sammen for at sikre en sublim naturoplevelse. Det er også et mål at beskytte sårbare naturområder mod slitage og forstyrrende færdsel og ophold. Det kan ske ved at sætte skilte op og informere og ved at anlægge stier uden om sårbare naturområder. I nationalparken vil der gælde de samme regler for færdsel i naturen som andre steder i Danmark, og med bekendtgørelsen om Nationalpark Thy er det fortsat muligt at gå på jagt og fiske i området. Hvis du bor i Thy eller kommer på besøg i nationalparken kan du kan forvente, at der med tiden kommer flere og bedre muligheder for at dyrke forskellige friluftsaktiviteter i nationalparken. Aktiviteterne kan for eksempel være at bruge nye cykel-, ride- og vandrestier i området og aktiviteter som nationalparksafari, lejrskoler mv. Bedre formidling! Formidling og naturvejledning skal også styrkes i nationalparken. Det kan - i samarbejde med lokale aktører ske ved at udbygge og lave nye aktiviteter, servicefunktioner og faciliteter. Information og borgerinddragelse er også vigtige opgaver for bestyrelsen, og det kan være med til at fastholde og sikre det brede lokale engagement i Thy. Nationalparkbestyrelsen kan eksempelvis arbejde med at etablere et centralt bemandet formidlingscenter, hvor besøgende og turister kan få generel information, oplysninger om nationalparkens aktiviteter og naturformidlingstilbud. Der kan også søsættes mindre initiativer som informationstavler og audiovisuel formidling af kulturhistorien langs Redningsvejen og Kystvejen. Vigtigt med undervisning og forskning! Nationalparkbestyrelsen skal arbejde for at understøtte forskning og styrke undervisningen i nationalparkens værdier ved at etablere faciliteter og undervisningstilbud. Det vil desuden være en vigtig opgave for bestyrelsen at følge nationalparkens udvikling og løbende tage stilling til, om man når de ønskede resultater. Det vil ske med udgangspunkt i data fra det nationale overvågningsprogram for vand og natur (NOVANA), besøgstal fra turismebranchen m.m., men bestyrelsen kan også gennemføre supplerende undersøgelser. Informations- og debathæfte 9
10 En cykeltur giver vind i håret og unikke oplevelser tæt på naturen. I Nationalpark Thy vil bestyrelsen spille en aktiv rolle for at de lokale og besøgende får de bedste muligheder for at bevæge sig rundt i landskabet Lokal udvikling! Når Nationalpark Thy bliver etableret som nationalpark, vil det tiltrække flere gæster og turister. Med en fornuftig planlægning behøver det ikke at give anledning til væsentlige gener for områdets beboere. Nationalparken vil give nye og bedre muligheder for erhvervslivet i Thy. Især gennem en øget turisme kan nationalparken være med til at skabe flere arbejdspladser og erhvervsudvikling. Flere turister betyder en øget omsætning for overnatnings- og restaurationsvirksomheder. Det vil også øge omsætningen for de lokale butikker. Den lokale udvikling vil sammen med de forbedrede muligheder for friluftsliv og naturoplevelser også gøre det mere attraktivt at bosætte sig i Thy. Lodsejere vil få nye muligheder for at indgå frivillige aftaler med nationalparkbestyrelsen. Aftalerne har til hensigt at skabe bedre muligheder for natur, kulturhistorie og friluftsliv - og kan omhandle driften på arealerne, nye stier, pleje af fortidsminder og lignende ting. At Thy får status af nationalpark giver desuden bedre muligheder for at markedsføre og udvikle særlige nationalpark-produkter - fx inden for fødevarer. For at styrke den lokale udvikling er det vigtigt, at Nationalpark Thy udvikles i et tæt samspil med omgivelserne. Eksempelvis vil det være en god ide, at nationalparkens vandre- og cykelstier hænger sammen med stier udenfor nationalparken, så nationalparken kan besøges som led i et ferieophold i Thy. Bestyrelsen vil få en aktiv rolle med at gå ind i en række samarbejder og partnerskaber, der kan medvirke til en positiv udvikling for både lokalsamfundet og nationalparken. 10 Forslag til Nationalpark Thy
11 Nationalparkfond Thy og nationalparkbestyrelsen Nationalpark Thy får en selvstændig bestyrelse. Og sammensætningen i nationalparkens bestyrelse skal afspejle alle interesser, så både de, der vil benytte naturen og de, der vil beskytte naturen, sidder med. Nationalpark Thy bliver rent teknisk oprettet som en fond. På den måde kan en selvstændig bestyrelse lede nationalparken og modtage penge, indgå aftaler, købe fast ejendom og lignende. Miljøministeren udpeger formanden. Desuden er der 6-12 medlemmer i nationalparkbestyrelsen, som ministeren udpeger efter, at hver myndighed og organisation har indstillet en mand og en kvinde. Alle medlemmer af bestyrelsen skal så vidt muligt have en tilknytning til området for at sikre den lokale forankring. Bestyrelsen udpeges for fire år, og genudpegning kan kun ske én gang. Miljøministeren foreslår, at følgende myndigheder og organisationer får en plads i bestyrelsen: Danmarks Naturfredningsforening Friluftsrådet VisitDenmark Landbruget Thisted Kommune Skov- og Naturstyrelsen i Thy Museet for Thy og Vester Hanherred Thy Erhvervsråd Netværk af aktive kystbyer samt Et medlem valgt af nationalparkrådet Nationalparkbestyrelsen og dens sekretariat skal sikre den daglige administration af nationalparken og skal blandt andet lave en nationalparkplan. Bestyrelsen sørger for, at arbejdet foregår i tæt dialog med nationalparkrådet, borgere, private lodsejere, interesseorganisationer, staten, kommuner, selvejende institutioner og andre med interesse for nationalparken. Og bestyrelsens arbejde bygger på frivillighed. Det betyder, at bestyrelsen ikke har mulighed for at indføre restriktioner eller på anden måde tvinge regler og bestemmelser igennem. Bestyrelsen kan indgå frivillige aftaler med lodsejere om naturpleje og ændret drift eller samarbejdsaftaler med foreninger og institutioner om formidling og markedsføring. Nationalparkbestyrelsen har mulighed for at købe jord og ejendomme til at gennemføre naturgenopretningsprojekter. Den kan også eje bygninger. Informations- og debathæfte 11
12 Kommunens planlægning Thisted Kommune skal i sin planlægning følge reglerne for de internationale naturbeskyttelsesområder. Kommunen skal desuden følge nogle supplerende regler for luftledninger og høje anlæg for at sikre de landskabelige værdier. Store dele af nationalparken er allerede i dag udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder eller fredet eller beskyttet på anden måde (se fakta boks side 4). Størstedelen af nationalparken er desuden omfattet af kystnærhedszonens planlægningsbestemmelser. Endelig er hele nationalparken i den gamle Regionplan 2005 for Viborg Amt udpeget som særligt beskyttelsesområde for natur og landskab. Nationalparkbestyrelsen, kommunen og andre myndigheder skal overholde de bestemmelser, der gælder. Nationalparken er på baggrund af de internationale naturbeskyttelsesområder (Natura 2000) og fredninger inddelt i tre planlægningszoner, hvor der gælder forskellige regler (se kortet på side 13). Planlægningszone 1, omfatter Natura 2000-arealer. Her skal kommunen overholde reglerne for Natura 2000, ligesom der ikke længere kan planlægges for luftledninger i habitatområderne mellem Lodbjerg og Stenbjerg samt Ørum Sø. Planlægningszone 2, omfatter fredninger, beskyttede naturtyper og arealer der kan skabe større sammenhæng mellem naturtyperne. Her må kommunen ikke planlægge for høje anlæg. Planlægningszone 3, omfatter klitplantager og kulturlandskabet. Her er der ikke nye regler for kommunens planlægning. Beboere og lodsejere i Nationalpark Thy skal ikke forholde sig til nye regler og restriktioner. Der gælder de samme regler inden for som uden for Nationalpark Thy. Beboere og besøgende i Nationalpark Thy skal fortsat søge om tilladelser de steder, der hidtil har været søgt. Det er derfor også fortsat kommunen eller staten, der fører tilsyn med, at gældende regler overholdes inden for Natura områder, vandområdedistrikter og natur- og miljøregulering i generel forstand. Der ændres heller ikke på de nuværende muligheder for at opføre driftsbygninger eller få tilladelser efter landzonereglerne. Nationalparkbestyrelsen skal arbejde for at nå de mål, der er sat for nationalparken. Bestyrelsen har derfor mulighed for at gøre indsigelse efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. Denne mulighed kan benyttes, hvis andre myndigheder udarbejder planer eller træffer afgørelser, der vil betyde væsentlige problemer i forhold til nationalparkens målsætninger. 12 Forslag til Nationalpark Thy
13 Informations- og debathæfte 13
14 Nationalparkens økonomi Nationalpark Thy modtager til at starte med et engangsbeløb fra staten og kommer herefter på finansloven. Herudover kan nationalparkbestyrelsen også selv skaffe penge til nationalparkens projekter og udvikling. Når Nationalpark Thy er en realitet får fonden et engangsbeløb fra staten på 6 mio. kr. Beløbet skal dække de første udgifter til at etablere og drive sekretariatet, udarbejde en nationalparkplan og andre aktuelle opgaver. Den første nationalparkplan er færdig i starten af Herefter får nationalparken en årlig bevilling på finansloven fra og med Det præcise beløb bliver fastlagt ud fra nationalparkplanen og bliver justeret, når planen fremover skal revideres hvert sjette år. Bestyrelsens muligheder Bestyrelsen kan herudover skaffe penge til nationalparkens drift og udvikling via tilskudsordninger, lokal medfinansiering, partnerskaber og sponsorater. Nationalparken kan også modtage arv og gaver. Derudover kan bestyrelsen indgå partnerskabs- og samarbejdsaftaler med institutioner, foreninger, firmaer og andre, som kan have en interesse i at støtte nationalparken. Bestyrelsen kan fx arbejde for, at lodsejere inden for nationalparken søger tilskud efter ordninger under landdistriktsprogrammet. Det kan ske gennem dialog med den lokale aktionsgruppe (LAG) og enkelte lodsejere. Andre relevante tilskudsordninger kan være de statslige naturforvaltningsmidler og skovstøtteordninger eller tilskudsordninger under EU. Thisted Kommune har tilkendegivet, at kommunen vil deltage aktivt i arbejdet med naturgenopretning og naturformidling i området. Kommunen vil desuden i samarbejde med Thisted Museum deltage i at sikre og formidle kulturværdier i tilknytning til nationalparken. Endelig forventer kommunen, at den vil støtte relevante projekter inden for det igangværende samarbejde med Realdania om udvikling af landdistrikter og landsbyer. 14 Forslag til Nationalpark Thy
15 Om nationalparkloven Hvad er en dansk nationalpark? Ifølge nationalparkloven er der ikke noget entydigt svar på, hvad en dansk nationalpark skal indeholde eller hvordan den skal se ud. Men én ting er sikkert: En nationalpark vil omfatte nogle af Danmarks mest enestående, unikke og værdifulde naturområder og landskaber både til lands og til vands. Det vil sige områder, som både betyder noget for os danskere, men som også har og vil få international opmærksomhed og betydning. Den enkelte nationalpark skal sammen med andre nationalparker i Danmark repræsentere de vigtigste danske naturtyper. Det er bl.a. her, naturen skal have bedre plads til at udvikle sig. Loven fastlægger en række mål og kriterier for udpegning af nationalparker. Formålet med en nationalpark er kort fortalt at styrke og udvikle den enestående danske natur, de storslåede landskaber og kulturhistoriske værdier - og give danskerne og andre besøgende bedre muligheder for at opleve, bruge og få viden om natur, landskab og kulturhistorie. Kan afgrænsningen ændres? I debatfasen kan der komme forslag til, at nationalparkgrænsen ændres. Er der tale om store ændringer, som miljøministeren er enig i, skal nationalparkforslaget til ny debat. Er der tale om mindre ændringer, kan ministeren foretage justeringerne. Når bekendtgørelsen er underskrevet og nationalparken er oprettet, er nationalparkgrænsen endeligt fastlagt. Stiller enkelte lodsejere herefter forslag om en beskeden udvidelse, der er i overensstemmelse med nationalparkens formål, kan miljøministeren ændre nationalparkens grænser uden at sende ændringerne i offentlig debat. Hvordan bliver nationalparken organiseret? I nationalparkloven fremgår det, hvordan en nationalpark skal organiseres. En nationalpark oprettes som en fond med en selvstændig bestyrelse. Bestyrelsen er uafhængig af miljøministeren, men er underlagt forvaltningsloven og almindelige forvaltningsretlige regler samt statens regler for regnskab og revision af offentlige midler. Informations- og debathæfte 15
16 Organisationsdiagram Det er miljøministeren, der udpeger formanden og bestyrelsens 6-12 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes bl.a. af repræsentanter fra staten, de berørte kommuner, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, VisitDenmark og mindst én til tre repræsentanter fra skovbrugets, landbrugets og fiskeriets organisationer. Bestyrelsen skal nedsætte et nationalparkråd, der rådgiver bestyrelsen og sikrer en bred, lokal indflydelse. I arbejdet med at etablere, udvikle og drive nationalparken, får bestyrelsen hjælp fra et sekretariat. Bestyrelsen vælger, hvem der ansættes i sekretariatet, og hvilke opgaver der skal prioriteres. Hvad laver nationalparkbestyrelsen? Nationalparkbestyrelsen etablerer og udvikler nationalparken. Den skal først og fremmest udarbejde en nationalparkplan, der bliver revideret hvert sjette år. Det er bestyrelsens opgave at gennemføre nationalparkplanen inden for lovgivningens rammer og bekendtgørelsen - samt ud fra undersøgelses- eller pilotprojektet, som danner grundlag for udvælgelsen af nationalparken. Nationalparkplanen skal indeholde en beskrivelse af natur-, landskabs- og kulturhistoriske værdier og have mål for hvordan værdierne skal styrkes og udvikles. Der skal også opstilles mål for udvikling af friluftsliv, formidling og erhverv i nationalparken, men de må ikke stride mod anden lovgivning. Planen skal også indeholde en beskrivelse af, hvordan de enkelte mål kan nås. Nationalparkbestyrelsen har til formål at sikre information og formidling af områdets værdier. Samarbejde med skoler, foreninger, selvejende institutioner, Skov- og Naturstyrelsen m.fl. om information, naturformidling, naturskoler vil være en del af opgaven. Bestyrelsen har desuden mulighed for at klage over afgørelser fra kommune, region eller stat til Naturklagenævnet. Bestyrelsen kan også gøre indsigelse over for planforslag, der har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling. Hvad laver nationalparkrådet? Nationalparkrådet rådgiver bestyrelsen om nationalparken og dens udvikling, men nationalparkrådet kan også få opgaver af bestyrelsen. Det kan eksempelvis være at stå for lokal debat og idéudvikling eller at nedsætte en arbejdsgruppe for friluftsliv, der kan give bestyrelse og sekretariat ideer til forbedringer i nationalparken. Nationalparkrådet skal have en bred sammensætning og skal afspejle de interesser, der er i nationalparken. På den måde sikrer man en bred lokal deltagelse og indflydelse. Medlemmerne skal som udgangspunkt have enten lokal tilknytning til nationalparken eller have særlige fagkundskaber om forhold i parken. I rådet kan der også sidde personer, som hverken repræsenterer en organisation eller er lokale, men har en stor interesse i nationalparken. Nationalparkrådet har 1-2 pladser i nationalparkbestyrelsen, og rådet vælger selv, hvilke personer der skal indstilles. Der kan dog ikke indstilles personer fra organisationer, der allerede har en plads i bestyrelsen. 16 Forslag til Nationalpark Thy
17 Resume af miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Thy Der er i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer udarbejdet en miljøvurdering af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Thy. Du kan læse hele miljøvurderingen på Har du brug for en udskrift kan du henvende dig på kommunebiblioteket eller til Skov- og Naturstyrelsen, Thy. Formål, indhold og forhold til andre planer Formålet med bekendtgørelsen er at oprette Nationalpark Thy og fastsætte regler for nationalparkbestyrelsen. Miljøvurderingen er udarbejdet i forhold til det alternativ, at der ikke oprettes en nationalpark (nul-alternativ). Der er for en række miljøparametre givet en status for området i dag og med en forventet udvikling uden en nationalpark. Der er desuden foretaget en vurdering af positive og negative miljøkonsekvenser ved oprettelse af en nationalpark. Der indgår følgende miljøparametre: geologi og landskab naturværdier kulturarv befolkningen og muligheder for friluftsliv erhverv Nationalparkbestyrelsen har til opgave at udarbejde og gennemføre en nationalparkplan. Planen må ikke stride mod vandplaner og Natura 2000-planer for skov og natur, regionale udviklingsplaner, kommuneplaner, lokalplaner eller råstofplaner. En bestyrelse kan gøre indsigelse efter planloven og er klageberettiget efter naturbeskyttelsesloven, planloven, vandløbsloven, råstofloven og skovloven. Skov- og Naturstyrelsen forvalter ca. 75 % af området og udarbejder driftsplaner for arealerne. Styrelsen sikrer, at internationale forpligtigelser overholdes og forestår publikums kontakt på egne arealer. Informations- og debathæfte 17
18 Landskab og geologi Landskabet i Thy er præget af højtliggende skrivekridt og skrænter, tidligere havbund med sandaflejringer (flyvesandssletter) og den sidste istid med landhævninger og udligning af Thy s vestkyst. Langs kysten er langstrakte havklitbælter og mod øst findes indre klitbælter, moræne landskab og spredte landbrugsarealer samt klitplantager. Områdets landskab og geologi er generelt godt beskyttet, men landskabet kan blive skæmmet af den almindelige udvikling med høje anlæg mv. Det vurderes, at en nationalpark vil sikre store dele af landskabet mod luftledninger og høje anlæg. Naturværdier Områdets væsentligste naturværdier omfatter strande, klitter, klitheder, strandenge og søer. Flere af naturtyperne i klitog klithedelandskaber har stor national og international betydning. 53 % af nationalparken er udpeget som Natura område. Der findes mange sjældne og truede arter samt fugle der er følsomme overfor forstyrrelser. De mest truede naturtyper hører til de lysåbne og næringsfattige som klitter, heder, søer og vådområder. Naturtyperne og deres arter er i dag truet af tilgroning, eutrofiering, forringede levevilkår og manglende spredningsmuligheder. Vådområderne er truet af udtørring og okkerudfældning. Det vurderes, at en nationalpark vil have en række positive miljøkonsekvenser for naturen. En nationalpark vil medvirke til at der skabes større sammenhængende naturområder, at naturtyperne bevares og udbredes og deres kvalitet og mangfoldighed styrkes. Der vil desuden ske en beskyttelse mod tilgroning, eutrofiering, afvanding, invasive arter mv. Kulturarv Kulturmiljøer og kulturhistoriske spor knytter sig til thyboernes brug af havet og klithederne. Der kan ikke forventes direkte forbedringer i dag udover dem Thisted Museum og Skov- og Naturstyrelsen i Thy kan iværksætte. Det vurderes, at en nationalpark vil medføre, at synlighed, tilgængelighed og formidling af kulturmiljøer og kulturhistoriske spor vil blive forbedret. Befolkningen og muligheder for friluftsliv Befolkningens udvikling i Thy er i dag præget af faldende befolkningstilvækst og flere ældre. Det vurderes, at en nationalpark vil gøre det mere attraktivt at bosætte sig i området. Det forventes, at det kan give en positiv effekt på områdets ejendomspriser. Det er i undersøgelsesprojektet vurderet, at 10 % af områdets ejendomme vil stige med 3-5 %. Mulighederne for friluftsliv langs stranden, i klitplantagerne og ved de store søer er gode på de statsejede arealer, som har besøg af knap uorganiserede brugere om året. Det vurderes, at der med en nationalpark kan forventes en styrkelse af mulighederne for friluftsliv, formidling og flere faciliteter. Der forventes også en stigning af besøgende på %. Erhverv Landbrug udgør et væsentligt erhverv i Thy. Arealet inden for nationalparken omfatter ca ha, hvoraf ca % udgøres af permanente græsarealer. Det vurderes ikke, at en nationalpark vil have negative økonomiske konsekvenser for den enkelte lodsejer. Dels kommer der ikke restriktioner i forbindelse med oprettelsen, dels bygger udviklingen af nationalparken på frivillige aftaler med fuld kompensation. På grund af landbrugsarealets begrænsede størrelse vil en nationalpark kun have en beskeden negativ afledt effekt på landbrugets følgeerhverv. Skovbrug spiller som erhverv en mindre rolle. Skovarealet som primært er nåletræ omfatter ha, hvor 95 % er statsejet. En nationalpark vil medføre, at konverteringen af klitplantager til en mere naturnær skov, vil ske med særligt fokus på styrkelse af naturværdierne. Der er ca. 30 turistvirksomheder indenfor overnatning, museer (private og offentlige) og andre aktiviteter. Det vurderes, at en nationalpark vil kunne medvirke til at skabe en betydelig udvikling for områdets turisterhverv og fremme markedsføring af lokale produkter. Overvågning En nationalpark bliver overvåget ved, at nationalparkbestyrelsen hvert 6. år skal udarbejde en redegørelse og evaluering af de opnåede resultater. Bestyrelsen vil også benytte det nationale overvågningsprogram (NOVANA) og tilgængelige tal fra turismebranchen mv.. Ligesom bestyrelsen selv kan iværksætte undersøgelser og overvågning. 18 Forslag til Nationalpark Thy
19 Erindringen om dette steds skønhed, dets storslåethed og dets mærkelige vemodige stemning, vil aldrig kunne udviskes. Dette er det nordligste Jylland i dets mærkeligste og mest betagende skikkelse; her findes endnu i denne fuldkommen uberørte natur alt, hvad der kan stemme sindet til andagt. (Achton Friis i De Jyders Land fra 1930 erne). 19
20 Aktivitetskalender i Thy Skov- og Naturstyrelsen gennemfører sammen med Thisted Kommune følgende offentlige møder om forslaget til Nationalpark Thy: Mandag den 5. maj, kl. 19:30 - Redningshuset - Klitmøller Onsdag den 7. maj, kl. 19:30 - Stenbjerg Kro - Stenbjerg Tirsdag den 13. maj, kl. 19:30 - Agger Beboerhus Agger Hvis du vil vide mere Læs mere på nationalparkernes hjemmeside Her kan du give din mening til kende Høringssvar sendes til Skov- og Naturstyrelsen inden mandag den 28. juli, kl. 10. Miljøministeren medtager alle indkomne høringssvar i sin beslutning om Nationalpark Thy inden bekendtgørelsen underskrives. Du kan også deltage i debatten med idéer og forslag på: Kontaktinformationer Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø E: naturogfriluftsliv@sns.dk T: Skov- og Naturstyrelsen, Thy Søholtvej Thisted E: thy@sns.dk T: Thisted Kommune Asylgade Thisted E: thistedkommune@thisted.dk T: Foto side 10: Cees van Roeden Tryk: Fihl-Jensen Grafisk Layout: Lars Hebo Olsen, XPress Reklame Isbn: TRYK/ WEB/ Forslag til Nationalpark Thy
Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land
BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereDU ER MED TIL AT BESTEMME
DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,
Læs mereMiljøvurdering. - af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Thy
Miljøvurdering - af udkast til bekendtgørelse om Nationalpark Thy Den 4. april 2008 Indhold RESUME AF MILJØVURDERING... 3 1. FORMÅL, INDHOLD OG FORHOLD TIL ANDRE PLANER... 6 2. ALTERNATIVER... 6 3. MILJØSTATUS
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Mols Bjerge
BEK nr 868 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til
Læs mereForslag til Nationalpark Mols Bjerge
F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Mols Bjerge Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E Det
Læs mereMiljøvurdering. af forslag til nationalparkplan Nationalpark Thy
Miljøvurdering af forslag til nationalparkplan 2010-2016 Nationalpark Thy 4. januar 2010 Indhold Resume af miljøvurdering...3 Formål, indhold og forhold til andre planer...3 Landskab og geologi...3 Naturværdier...4
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND 1 // NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND VISION VISION NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen
Læs mereNaturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune
Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere
Læs mereNATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE
NATIONALPARK VADEHAVET PROJEKTKONSULENT JOHN FRIKKE Indhold Vadehavet / Nationalpark Vadehavet? Historien Loven Geografien Organisationen Økonomien Nationalparkplanen, vision og målsætninger Aktiviteterne
Læs mereNATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND. en mulighed for dig som lodsejer
NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND en mulighed for dig som lodsejer NATIONALPARK KONGERNES NORDSJÆLLAND Hillerød, Gribskov, Fredensborg, Halsnæs og Helsingør Kommuner og Naturstyrelsen har i de sidste
Læs mereVelkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016
Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark
Læs mereIntroduktion til Nationalpark Thy. Nationalparkskolen 2018
Introduktion til Nationalpark Thy Nationalparkskolen 2018 Nationalpark et internationalt brand Stærkere brand end Michelin-guiden (344 mio. hits på google ift. 6,7 mio.) Yellowstone var den første i verden
Læs mereVelkommen til Nationalparkskolen
Velkommen til Nationalparkskolen Målet med introduktionskurset(basiskursus 1) er, at du får: kendskab til Nationalpark Thys organisation, lovgivningen bag og planerne for udvikling i nationalparken. kendskab
Læs mereHedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereNationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver. Friluftslivet i Danmark mål, midler og værdier
Nationalpark Skjoldungernes Land - betydning og perspektiver Friluftslivet i Danmark 2018 - mål, midler og værdier Nationalparkchef Anders Bülow 8. maj 2018 Nationalparker i verden Områder med enestående
Læs mereNationalpark Thy - Betydning og perspektiver
Nødebo den 8. maj 2018 Nationalpark Thy - Betydning og perspektiver Nationalpark Thy hvor og hvorfor. Nationalparkens betydning for Thyboerne, gæsterne og for investeringslysten. Hvad vi satser på fremadrettet
Læs mereMiljøvurdering af Nationalparkplan Skjoldungernes Land
Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan NATIONALPARKPLAN 2017-23 FOR NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND Sammenfattende redegørelse vedrørende Miljøvurdering af Nationalparkplan
Læs mereThy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Læs mereIdéoplæg til Nationalparkplan 2016-22
Idéoplæg til Nationalparkplan 2016-22 2 Forside: Vang sø Foto af Frank Olesen Forord Nationalpark Thy står i dag på et solidt fundament. En stor lokal opbakning blandt befolkningen i Thy og et stort engagement
Læs mereForslag til Nationalpark Vadehavet
F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R K M O L S B J E R G E 1 Forslag til Nationalpark Vadehavet Informations- og debathæfte Informations- og debathæfte 2 F O R S L A G T I L N A T I O N A L P A R
Læs mereNP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling
NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med
Læs mereTillæg nr. 7 til Kommuneplan for Lemvig Kommune
Tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 Lemvig kommunalbestyrelse har den DATO vedtaget forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2017-29 for Lemvig Kommune for Naturpark Nissum Fjord. Kommuneplantillægget
Læs mereNotat om høringssvar til bekendtgørelse om Nationalpark Thy
Notat SKOV- OG NATURSTYRELSEN Natur og Friluftsliv J.nr. SNS-403-00262 Ref. har Den 19. august 2008 Notat om høringssvar til bekendtgørelse om Nationalpark Thy Udkast til bekendtgørelse om Nationalpark
Læs mere1) skabe og sikre større sammenhængende naturområder og landskaber af national og international betydning,
BILAG 7 Nationalparkloven VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Kapitel 1 Formål 1. Lovens formål
Læs mereRevidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG
Revidering af Grønt Danmarkskort DEBATOPLÆG December 2018 Fjordskrænterne langs Limfjordskysten indgår i Grønt Danmarkskort som særlige naturområder Baggrund for Projektet Thisted Kommune har som en del
Læs mereVedtægt for Fonden Naturpark Åmosen
Marts 2010 Vedtægt for Fonden Naturpark Åmosen 1 Fondens navn og hjemsted Fondens navn er Naturpark Åmosen. Fonden er stiftet af styregruppen for Naturpark Åmosen den Styregruppen for Naturpark Åmosen
Læs mereNationalpark Det Sydfynske Øhav..?
Nationalpark Det Sydfynske Øhav..? Sekretariatschef Rico Boye Jensen Ærø, Februar 2009 Meget kort om os! Program Nationalpark Det Sydfynske Øhav.? Hvad er en dansk nationalpark. Hvad skal der ske Hvorfor
Læs mereAfklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav
Naturturisme I/S 8. februar 2008 Afklaring omkring eventuel nationalpark i Det Sydfynske Øhav Bestyrelsen for Sydfyns Udviklingssamarbejde I/S (SUS I/S) har diskuteret, hvorvidt de sydfynske kommuner bør
Læs mereNATURPARK LILLEBÆLT. Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018
NATURPARK LILLEBÆLT Møde Grønt Råd Kolding 11. okt. 2018 VELKOMMEN I NATURPARK LILLEBÆLT Naturpark Lillebælt er Danmarks største naturpark. En marin naturpark med det strømmende bælt som kerne, omkranset
Læs mereForslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy
.. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med
Læs mereForslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26
Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet
Læs mereHede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Læs mereBekendtgørelse om Nationalpark Thy
BEK nr 866 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 14. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften
Læs mereVangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Læs mereNatur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.
Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017.
Dato: 6. december 2011 Sagsbehandler: Therese Nissen, tgdn@dn.dk, 31 19 32 31 Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar til Nationalpark Mols Bjerge, Nationalparkplan 2011-2017. Indledning Overordnet
Læs mereHedeområder i Vester Thorup Klitplantage (Areal nr. 83)
1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hede- og klitområderne i Vester Thorup Klitplantage ligger som en smal strimmel nord for selve plantagen ud mod Jammerbugten, og afgrænses mod vest af Bulbjerg. Mod øst støder
Læs mereSammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land.
NOTAT Sammenfattende redegørelse for miljøpåvirkninger af Nationalpark Skjoldungernes Land. Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-909-00037 Ref. evats Den 18. marts 2015 1. Indledning Bekendtgørelse
Læs mereRådsmøde 24. okt Middelfartsalen på KulturØen Havnegade Middelfart
Rådsmøde 24. okt. 2016 Middelfartsalen på KulturØen Havnegade 6-10 5500 Middelfart Kl. 16.00 16.30 Nyt siden sidst Velkommen - ved formand Johannes Lundsfryd Jensen Nyt siden sidst og status ved projektleder
Læs mereTillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder
PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereR 17 - Offentligt. (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget).
R 17 - Offentligt Skriftlig redegørelse (Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modtaget). Redegørelse af 19/5 06 om nationalparker. (Redegørelse nr. R 17). Miljøministeren (Connie Hedegaard):
Læs mereTillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Kommuneplantillæg 26
Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet ønsker at afgrænse Naturpark
Læs mereFormidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land
Velkommen til opstartsmøde Formidler- og guidekorps for Nationalpark Skjoldungernes Land Gershøj Kro og Badehotel den 8. marts Program Opstartsmøde i Nationalparkens formidlerkorps 15.00: Kaffe, kage og
Læs mereNatura Status og proces
Natura 2000 - Status og proces Friluftsrådet mere natur mere friluftsliv Natura 2000 Områder i EU med særlig værdifuld natur Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder Målet er at standse tilbagegangen
Læs mereHanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Læs mereFriluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030
Friluftsrådets visioner for Nationalpark Thy år 2030 Friluftsrådet ser fremtidens Nationalpark Thy som et sted med harmoni mellem natur og friluftsliv, kulturmiljøet er fremhævet og erhvervslivet trives
Læs mereTilskud til naturpleje og friluftsliv 2016
Tilskud til naturpleje og friluftsliv 2016 Vejledning og ansøgningsskema Har du en god idé? I 2016 er det igen muligt af få tilskud til naturpleje, naturgenopretning og friluftsprojekter i Hedensted Kommune.
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Horsens Fjord, havet øst for og Endelave, Natura 2000-område nr. 56, habitatområde H52 og Fuglebeskyttelsesområde F36 Screening i henhold
Læs mereHjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Læs mereUddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav.
Bilag 2 Marts 2012 Uddybende notat til ansøgning om Nationalpark Det Sydfynske Øhav. Med udpegningen af de hidtidige fem danske nationalparker er der skabt fokus på nogle af de største og mest karakteristiske
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker
Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER
Læs mereDanmarks Naturfredningsforenings høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om Nationalpark Thy
Dato: 25-07-2008 Arkivnummer: 674-111195 Til: Skov- og Naturstyrelsen Sagsbehandler: Nick Leyssac, 39 17 40 60, nl@dn.dk Til: Skov- og Naturstyrelsen (sns@sns.dk) Danmarks Naturfredningsforenings høringssvar
Læs mereVelkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016
Velkommen til møde i Bæredygtighedsrådet Den 2. juni 2016 Storplettet perlemorssommerfugl Løvfrø Overdrev ved stråruplund i nærheden af Skamlingsbanken Dagsorden Kl. 15.00 kl. 15.05 Kl. 15.30 Kl. 16.00
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereIdéoplæg. Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND?
Idéoplæg Har du forslag og idéer til NATIONALPARK SKJOLDUNGERNES LAND? Spor efter hare i sneen Spor efter hare i sneen INDHOLD Forord side 3 Plan for Skjoldungernes Land side 4 Har du forslag og idéer?
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereForslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009
Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne
Læs mereBuksør Odde (Areal nr. 28)
Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede
Læs mereHøringssvar fra Verdens Skove ang. Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland
Høringssvar fra Verdens Skove ang. Bekendtgørelse om Nationalpark Kongernes Nordsjælland Af Verdens Skove Dansk Natur Gruppe Redigeret af Kenneth Buk Oktober 2017 Miljø- og udviklingsorganisationen Verdens
Læs mereS T R AT E G I 2016-2019
STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS
Læs mereMer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet
Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor
Læs mereNaturpolitik Handleplan
Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Naturpolitik Handleplan 2018-2021 Udgivet af Nyborg Kommune 2018 WEB: Find og download handleplanen som pdf på Fotos: Nyborg Kommune Udgivelsestidspunkt August 2018 2
Læs mereForslag til. Nationalpark Skjoldungernes Land. Høringsmateriale
Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land Høringsmateriale Det kan du læse om Du kan give din mening til kende, side 1 Forslag til Nationalpark Skjoldungernes Land, side 3 Målsætninger for Nationalpark
Læs mereDanske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark
Læs mereNaturpark Maribosøerne blev etableret i 1992, med Storstrøms Amt som den drivende kraft.
Naturpark Maribosøerne - historik 1991-2014 Maribosøerne er et meget højt prioriteret naturområde. Søerne med enge og skove er landskabsfredede. Fredningen er fra 1954 med visse tilføjelser og justeringer
Læs mereBeskytter lovgivningen den danske natur godt nok?
Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?
Læs mereNatura 2000-handleplan Nørrebæk ved Tvilho. Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nørrebæk ved Tvilho Natura 2000-område nr. 87 Habitatområde H76
Læs mereBavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Læs mereFårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Læs mereKommunale naturhandleplaner
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø, Aarhus Kommune Dato 13. marts 2017 Kommunale naturhandleplaner 2016-2021 Forslag om kommunale naturhandleplaner for 2016-2021. Planerne
Læs mereScreening i henhold til 3, stk. 1, pkt.3 i bekendtgørelse nr af 10. december 2015, om miljøvurdering af planer og programmer.
1/9 Screening for miljøvurdering af Natura 2000-handleplan 2016-2021 Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenå nr. 52, habitatområde H48 og Fuglebeskyttelsesområde
Læs mereSlettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Læs mereVådområdeprojekt Vilsted Sø
Vådområdeprojekt Vilsted Sø Tillæg til Regionplan 2001 Regionplantillæg nr. 82 Oktober 2002 Forsidebillede Vilsted by med søen i baggrunden i starten af 1900-tallet. Titel Regionplantillæg nr. 82 Udgivet
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan planperiode
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område
Læs mereVilkår for projektstøtte i Nyborg kommune
LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).
Læs mereMøde i Nationalpark Thys bestyrelse
ENDELIG Kirkevej 9 DK-7760 Hurup Tlf. +96 19 15 00 Møde i s bestyrelse thy@danmarksnationalparker.dk www.nationalparkthy.dk Videncenter Thy-Mors, Silstrupparken 2, Thisted, d. 17. april kl. 19-22 Dagsorden:
Læs mereUddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne
Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette
Læs mereNaturkvalitetsplanen i korte træk
Naturkvalitetsplanen i korte træk Hvordan skal de beskyttede naturområder udvikle sig frem mod 2025 Hvad er beskyttet natur? Naturkvalitetsplanen gælder for de naturtyper som er beskyttet mod tilstandsændringer
Læs mereIDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF
IDEKATALOG TIL NATIONALPARKPLAN VADEHAVET INDSENDT AF - et natur & kulturformidlingscenter - INTRODUKTION Vadehavets Formidlerforum blev dannet under Nationalpark Vadehavets pilotprojektfase og har siden
Læs mereMærkningsordningen er gældende i en 5-årig periode, hvorefter den kan fornyes, og omfatter 10 kriterier
Uddrag af Referat fra Middelfart Kommunes Byrådsmøde d. 24. juni 2014 om Naturpark Lillebælt. 835. Etablering af Naturpark Lillebælt. Ansøgning til Friluftsrådet. Sagsnr.: 2013-007244 Sagsbehandler: Præsentation:
Læs mereNATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017
NATURSTRATEGI GULDBORGSUND KOMMUNE 2017 Teknik- & Miljøudvalgets ambitioner for natur er: Skabe mulighed for rekreativ anvendelse af naturen og at skaffe bedre adgang til natur Bevare, udvikle og pleje
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark. Januar 2016
Notat til Statsrevisorerne om beretning om etablering af nationalparker i Danmark Januar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om etablering af nationalparker i Danmark (beretning
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan planperiode
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Lild Strand og Lild Strandkær Natura 2000-område nr. 44 Habitatområde H185 Kolofon Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2016-2021 for Natura
Læs mereNationalpark Skjern Å formidlingsforum
Returadresse Kjærgaardsvej 8 6950 Ringkøbing _ Miljø og Natur miljo.natur@rksk.dk Sagsbehandler Jakob Bisgaard 99741546 jakob.bisgaard@rksk.dk Dato 25. februar 2009 Sagsnummer 2007023795A Nationalpark
Læs mereDenne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan Æbelø, havet syd for og Nærå Strand
Hvidbog vedr. offentlig høring af Forslag til Natura 2000-handleplan for 110 Odense Fjord Denne hvidbog omhandler de høringssvar, der er indkommet i høringsperioden til Forslag til Natura 2000-handpleplan
Læs mereVigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Læs mereUDKAST til Idéoplæg til fredning af landskabet nord for Bastrup
UDKAST til Idéoplæg til fredning af landskabet nord for Bastrup Udarbejdet af Allerød Kommune og Danmarks Naturfredningsforening som grundlag for en forhåndsdialog med lodsejere indenfor den foreløbige
Læs mereVenø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold
Venø Naturplan en Borgerplan Tanker & ideer til indhold Biolog Tina Pedersen Hvad er natur? J.Th. Lundbye maleriet Strandbillede med kvæg fra 1835 Guldalderen har påvirket vores natursyn Hvad er natur?
Læs mereBeretning til Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmark. December 2013
Beretning til Statsrevisorerne om etableringen af nationalparker i Danmark December 2013 BERETNING OM ETABLERINGEN AF NATIONALPARKER I DANMARK Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II.
Læs mereKOM MED DINE IDEER OG FORSLAG
PLAN, BYG OG MILJØ KOM MED DINE IDEER OG FORSLAG til planlægning for Reersø som en del af Naturpark Åmosen KORT LUFTFOTO KORT GRUNDKORT Ideer og forslag skal være Kalundborg Kommune i hænde senest den
Læs mereKulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.
Kulturmiljøet i landdistrikterne Morten Stenak Konsulent, Ph.D. 19. juni 2013 SIDE 1 De stedbundne ressourcer Lokalt engagement Kyster Kulturarv Natur 19. juni 2013 side 2 Beliggenhed Lokale produkter
Læs mereIdéoplæg Vækstprojekt Marin naturpark Lillebælt
Natur- og Miljøafdelingen Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4923 Fax +45 8888 5501 Dato: 30. marts 2011 Sagsnr.: 201003505-4 Anni.Berndsen@middelfart.dk
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereSom eksempler på synergieffekter kan man eventuelt tage udgangspunkt i følgende fokusområder hen over året:
Bilag 2: Nationalparkcenter Først og fremmest vil vi gerne rose bestyrelsen og sekretariatet for et flot stykke arbejde med nationalparkplanen. Visioner og planer er gode og der er ikke mindst i visionsfasen
Læs mereKommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland
Kommissorium for Kulturmiljørådet for Midt- og Vestsjælland Kommissorium (indhold og omfang) 1. Baggrund 2. Formål 3. Succeskriterier 4. Produkt 5. Bindinger 6. Organisering 7. Tidsramme 8. Økonomi 9.
Læs mereBekendtgørelse om tilvejebringelse af Natura 2000-skovplanlægning 1)
BEK nr 76 af 21/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. november 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-200-00007 Senere ændringer til forskriften
Læs mereForslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede
Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)
Læs mere