Præsentation af det kliniske undervisningssted

Transkript

1 Præsentation af det kliniske undervisningssted Undervisningsstedets navn, adresse, telefon nummer og adresse Klitrosen Områdecenter Krovej Thisted Tlf: adresse: aaf@thisted.dk Det kliniske område: arbejdsopgaver og funktion Sygeplejen i Thisted Kommune tager udgangspunkt i lovgivningen for områderne, kommunens vedtagne kvalitetsstandarder samt fagprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds og ældreafdeling. Sygeplejen opdeles i tre niveauer: Det elementære niveau, det grundlæggende niveau og det komplekse niveau. Sygeplejersken varetager fortrinsvis det komplekse niveau. Patientkategorier/borgerkategorier Almen psykiatri: Voksne mennesker med almene psykiatriske lidelser, der har behov for et længerevarende døgndækket botilbud og har behov for hjælp og støtte. Den almene psykiatriske borger, med en psykiatrisk struktur, som evner at indgå i et miljø-terapeutisk tilbud. Borgeren har svær psykiatrisk lidelse, som affektive lidelser, skizofreni og svære angsttilstande. Senhjerneskade: Borgere som efter neurologisk udredning og rehabilitering, har brug for et længerevarende botilbud. Borgerne er kendetegnet ved omfattende kognitive- og fysiske vanskeligheder, der kan udmønte sig i problemskabende og udadreagerende adfærd. Undervisningsstedets samlede undervisnings- og uddannelsesopgave Klitrosen er praktiksted for Social- og sundhedsassistentelever og sygeplejestuderende. 1

2 Det kliniske undervisningssteds organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af undervisningsstedets placering i organisationen herunder normering, faggrupper, erfaringsniveau og sikkerhedsvilkår Klitrosen er et døgndækket kommunalt Områdecenter med speciale i psykiatri og senhjerneskadede. Vi arbejder ud fra serviceloven 83. Vi er et Områdecenter med sygeplejefaglige krav til viden og observation, under Ældreområdet. På Klitrosen arbejder leder, sygeplejersker, social og sundheds -assistenter, en pædagog, social og sundhedshjælper, uuddannet personale, aktivitetsmedarbejder, køkkenpersonale, rengøringsassistent og pedel. Beskrivelse af plejeformen Klitrosens personale er opdelt i 2 teams, team Klitheden og team Rosenhaven. Hvert team består af en teamleder som er uddannet sygeplejerske. Teamet består desuden af social og sundhedsassistenter, uuddannet personalet og social og sundhedshjælpere. Personalet i teamet er hver især kontaktperson for 1-2 beboere. Klitheden, er den afdeling hvor de psykiatriske borgere bor. Rosenhaven, er den afdeling hvor de senhjerneskadede borgere bor. Ud over de 2 teamledere som er sygeplejersker, er der ansat en sygeplejerske tilknyttet begge teams. Sygeplejersken er klinisk vejleder for sygeplejestuderende. Teamleder vurderer daglig hvor der er behov for sygeplejerskens kompetencer. Ud fra vurderingen har sygeplejersken ca. 3 beboere i plejen hver dag, som typisk er de mest komplicerede og ustabile beboere. Plejeformen er helhedspleje og der arbejdes ud fra de 12 sygeplejefaglige områder. Visionen er at skabe rammerne for det gode hverdagsliv. Undervisningsstedets samarbejdspartnere, tværfagligt og tværsektorielt Klitrosen Vi har samarbejde med pårørende, praktiserende læger, Regionspsykiatrien, Psykiatrisk ambulatorie, sagsbehandlere, visitationen, fysioterapeuter, Kommunikationscentret, Psykiatri og handicap bofællesskaber, frivilligcentret. Derudover vurderer ledelsen løbende behovet for ekstern 2

3 konsulentbistand og supervision, af neurolog og psykiater i samråd med medarbejderne. Vi lægger vægt på at tænke kreativt i berøringsflader, hvilket skaber en god dynamik i huset. Vores fokus i samarbejdsrelationer er at løse opgaven med størst mulig kvalitet og faglighed Vi tillægger samarbejdet med borgeren stor værdi ud fra selvbestemmelse og trivsel. Netværket er for Klitrosen en central faktor i forhold til at kunne bevare og genopbygge kontakter, og kunne indgå i en konstruktiv relation samt at bidrage til at mestre eget liv. Undervisningsstedets plan for valgfrie ECTS Sygeplejefaglige forhold på det kliniske undervisningssted Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sindslidelser kan medføre nedsat evne til at håndtere de udfordringer der er i hverdagen, samt nedsat evne til at mestre eget liv. Vores opgave er at skabe rammer og struktur for den enkelte borger, så borgeren støttes i, for borgeren, relevante aktiviteter og ADL. Derigennem er målet at styrke den enkeltes ressourcer. Typiske kliniske sygeplejeopgaver De sygeplejefaglige opgaver er mangfoldige, og hvilke der er i spil, bør altid ses i relation til den enkelte borger og borgerens liv og situation. Eksempler kan være: - Observation af borgerens helhedstilstand, herunder adfærd og reaktionsmønstre set i den overordnede kontekst. - Dokumentation i CSC omsorgsjournal, samt opfølgning herpå. - Via tværfagligt samarbejde og i samarbejde med borgeren, at klarlægge og prioritere behovet for sygepleje af sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende eller rehabiliterende karakter. - At indsamle og anvende relevante data i forhold til helhedsbeskrivelsen af den enkelte borger. - Udarbejdelse af handleplaner i samråd med borgeren. - Støtte borgeren i daglig livsførelse. - Motivere borgeren til at være medaktør i eget liv. 3

4 - At administrere medicin samt støtte borgeren i at vedligeholde relevant behandling af både farmakologisk og non farmakologisk karakter. - At samarbejde både mono- og tværfagligt ud fra borgerens behov for sygepleje og omsorg. - At opbygge og vedligeholde samt afslutte en professionel relation til borgeren med sindslidelse. - At kommunikere professionelt og sagligt med de tværfaglige samarbejdspartnere, både internt og eksternt. - At tilstræbe at den jeg støttende sygepleje kommer til udtryk gennem ord og handling. - At arbejde bevidst med det kommunikative aspekt i sygeplejen til mennesket med sindslidelse. Typiske patientforløb Borgere som har været kronisk psykisk syge i mange år og har haft flere genindlæggelser på psykiatriske afdelingen, inden de flyttede til Klitrosen. Metoder i klinisk praksis Neuropædagogik. (pædagogik/tilgang til senhjerneskadede) Socialpædagogisk tilgang Dokumentation og handleplaner. Jeg støttende sygepleje i form af eksempelvis grænsesætning, realitetsorientering, verbalisering. Kognitiv terapi læringskultur undervisning af og i huset af medarbejdere miljøterapi NADA (øreakupunktur) Relations arbejde Redskaber og værktøjer i personalegruppen Teammøder. Supervision. DAP, den anerkendende arbejdsplads. Indberetning og rapportering af utilsigtede hændelser. Vi har desuden en bred vifte af ressourcepersoner, eksempelvis forflytning, nænsomt nødværge, APV(arbejdspladsvurdering), træningsassistenter, NADA, taktilstimulering, trivselsagenter og mange flere. Se desuden på Klitrosens hjemmeside 4

5 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder, samt kvalitetsudviklingstiltag Se Thisted Kommunes instrukser og retningslinjer. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Studiemiljøet på Klitrosen er tilrettelagt med baggrund i de overordnede værdier og visioner for Klitrosen Klitrosens læringssyn tager udgangspunkt i, at viden tilegnes og konstrueres af den studerende i samspil med omgivelserne. Læring er derfor en individuel tilegnelsesproces, der udvikles i sociale sammenhænge. Læringsresultater skabes på baggrund af den studerendes forudsætninger og tidligere erfaring gennem læreprocesser. Læreprocesserne tilrettelægges som en aktiv og selvvalgt proces. Som praktiksted skal vi udfordre studerendes sanser, medvirke til at skabe undren og fremme den studerendes evne til refleksion. Klitrosens læringssyn bygger således på en konstruktivistisk tilgang til læring det er den studerendes oplevelse af virkeligheden der er i centrum, og hvor der i de enkelte forløb arbejdes med at understøtte den studerendes ressourcer og derigennem udvikling af faglige kompetencer. I vores praksis betyder det udover de gængse krav, at der tilbydes et formaliseret læringsrum. Dette organiseres praktisk ved at der 1 gang ugentlig er planlagt vejledning af 1 times varighed for den/de studerende. Den kliniske vejleder vil være tovholder i forhold til planlægning og udførelse af den ugentlige vejledning. Fokus i den ugentlige vejledning vil være fokusområde fra individuel studieplan. Vejlederen "viser vej", således den studerende arbejder aktivt og målrettet med fokusområde, for at nå læringsudbytte for semesteret. Den studerende kan forvente 6 timer om ugen med klinisk vejleder. Der henviser De 6 timer omfatter forventningssamtale, ugentlig vejledning, planlagt studieaktivitet, intern prøve o.l. Den daglige vejledning i form af før-, under - og eftervejledning, kan enten varetages af den kliniske vejleder eller andre medarbejdere. Her er således mulighed for at møde andre faggrupper. Inden for den første uge afvikles forventningssamtale, hvor der er muligheder for at drøfte gensidige forventninger. Vi tilstræber at datoen for forventningssamtalen er skrevet i velkomstbrevet som den studerende modtager fra det kliniske undervisningssted inden start. Med velkomstbrevet vil den studerende modtage mødetider for den første uge, hvorefter resten af perioden planlægges ud fra de aktuelle læringsmuligheder, med 30 timers tilstedeværelse om ugen. 5

6 Se i øvrigt semesterbeskrivelsen omkring planlagte og fastlagte studieaktiviteter, samt forudsætningskrav. Forventninger til den studerende At den studerende er ansvarlig for egen uddannelse og bruger hele medarbejdergruppen, hvis den kliniske vejleder ikke er til stede. At den studerende bevidst og aktivt arbejder med at nå læringsudbytte for uddannelsen. At den studerende arbejder i individuel klinisk studieplan på praktikportalen. At den studerende på praktikportalen hver uge evaluerer og reflekterer over ugens oplevelser/opgaver. At den studerende på praktikportalen skriver et kort resume fra forventningssamtalen, og fra den fastlagte studieaktivitet. At den studerende sætter sig ind i stedets døgnrytme og beboernes handleplaner. At den studerende er medkontaktperson for 1-2 beboere, og at den studerende arbejder i tæt samarbejde med de faste kontaktpersoner. At den studerende tilegner sig viden om beboernes medicin iht. stedets regler og uddannelsens mål samt doserer og administrerer medicin iht. gældende regler herfor og efter aftale med den medicin ansvarlige. (aldrig selvstændigt) At den studerende deltager i aktiviteter udenfor det kliniske sted sammen med beboerne, såsom lægebesøg, tandlæge osv. At den studerende er ansvarlig for at bekendtgøre stærke og svage sider og er parat til at arbejde med disse At den studerende fremkommer med nye ideer/initiativer til beboernes situation, og at den studerende diskuterer disse med kontaktpersonerne, inden de føres ud i livet. At den studerende møder til tiden, og giver besked til stedet ved forsinkelse og evt. sygdom. At den studerende deltager i de studieaktiviteter, der på stedet er fastlagt, der på stedet er ugentlig evaluering. At den studerende er aktiv og deltagende samt møder velforberedt. Den studerende skal anvende og ajourføre praktikportalen, som et redskab til egen læring. At den studerende er aktiv i forhold til udarbejdelse af individuel studieplan. At den studerende er medansvarlig i forhold til egen læring, ved at følge op på mål beskrevet i den individuelle studieplan. At den studerende er velforberedt til aftalte studieaktiviteter, såsom forventningssamtale, vejledningsmøder, fastlagt studieaktivitet og intern prøve. ruger 6

7 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Krav vedrørende klinisk pensum Pensum for den kliniske undervisning er 45 sider pr. ECTS points. Da semesteret indeholder 12 ECTS points, er kravet på minimum 360 sider. Den studerende udarbejder den endelige litteraturliste. Den studerende skal opgive selvvalgt litteratur på sider, som godkendes via den kliniske vejleder. Hensigten er at der skabes gode muligheder for en kobling mellem teori og praksis, så litteraturen bliver et godt og anvendeligt redskab. Selvvalgt litteratur skal indskrives i praktikportalen senest en uge før intern klinisk prøve. Nedenfor følger forslag: Strand, Liv. Fra Kaos mod samling, mestring og helhed- psykiatrisk sygepleje til psykotiske patienter. 1 udg, 8 oplag 2002.Munksgaard. s Hummelvoll, Jan Kåre. Helt- ikke stykkevis og delt. 2.udg ( red). Hans Reitzels Forlag. S , , , s , s ,s Cullberg, Johan. Dynamisk psykiatri, 5 rev. Udg. Hele bogen (der udvælges relevante afsnit som har relevans for den kliniske undervisning) Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Der er i perioden krav om tilstedeværelse i 30 timer på det kliniske uddannelsessted. Der kan planlægges med aften og weekend tilstedeværelse, såfremt der er læringsmuligheder. Dette skal aftales med den kliniske vejleder. Ved fravær på mere end 10% - se semesterbeskrivelsen. Beskrivelse af hvordan læringsudbytte kan opnås 3 Semester. Tema: Klinisk lederskab af patient- og borgerforløb. 7

8 -Den studerende arbejder med nyt emne/fokusområde hver uge. - Går i dybden med eks. psykiatrisk sygepleje den første uge og medicinhåndtering/psykofarmaka den næste uge. - Den studerende tilknyttes 2 psykiatriske beboere og fokuserer på den medicin de 2 beboere får. - Den studerende medinddrages i medicindosering og får selv mulighed for medicindosering. - Får mulighed til at samarbejde med tværfaglige samarbejdspartnere, som eks.: læge, geronto psykiatrisk ambulatorium Brønderslev, og psykiatrisk ambulatorium Thy-Mors. - Den studerende lærer at dokumentere relevante observationer og handlinger i omsorgsjournalen. 8