Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Ringkøbing-Skjern kommune Fjordparken Ældrecenter Holmelunden Ringkøbing

2 1 Klinisk studieplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Ringkøbing-Skjern er Danmarks største kommune med et areal på kvadratkilometer. Kommunen har godt indbyggere. Kommunen består af byer, landsbyer og landområder med hver deres særpræg. De største byer er Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk, hvor godt halvdelen af indbyggerne bor. Resten bor i de mange større og mindre landsbyer - eller direkte på landet. Kommunens administration er delt op i 6 fagområder, hvor Sundhed og Omsorg er det ene. Hvert fagområde løser opgaver på hvert sit faglige område. Sundhed og Omsorg omfatter bla. 2 områder (Nord og Syd) med hjemmepleje/hjemmesygepleje, et antal plejehjem/ældrecentre, 5 dagcentre, Sundhedscenter Vest, Hjælpemiddeldepot samt Faglig Drift og udvikling. Se evt. mere under: På ældreområdet tager Sundhed og Omsorg sig bl.a. af ældrepleje, hjemmepleje, hjemmesygepleje, visitation til hjemmehjælp, ældreboliger, plejeboliger og diverse hjælpemidler. Fjordparken Ældrecenter: er et kommunalt plejehjem, som er beliggende i Ringkøbing på Holmelunden 11, som en del af område Nord. Fjordparken er bygget i , og taget i brug i november Læs mere om Fjordparken på deres hjemmeside: Den kliniske vejleder på Fjordparken, Karin Højmose, har i foråret 2013 gennemført klinisk vejleder modulet. Hun er uddannet sygeplejerske i 1994, og har frem til 2011 arbejdet med almen kirurgi på sengeafsnit og i ambulatorie som uddannet sårsygeplejerske. Har siden 2011 arbejdet på Fjordparken. 2/8

3 3 Sygeplejefaglige forhold Temaet i 2. semester er: Klinisk beslutningstagen i stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. Temaet retter sig mod metoder til klinisk beslutningstagen i patient/borgerforløb i og på tværs af sektorer herunder rehabiliterende, pallierende, sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje. Du skal arbejde med klinisk beslutningstagning sammen med borgeren og pårørende i sundhedssektoren, samt med udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge med fokus på borgeres ernæring og udskillelse samt kommunikation. Du vil blive undervist i metoder, dokumentation og teknologier til pleje og behandling samt til tidlig opsporing af sygdom (TOBS). Patient-/borger kategorier Som studerende i 2. semester vil du hovedsageligt blive tilknyttet borgerne på det akutte afsnit. I dette afsnit tilbydes borgere midlertidigt ophold. Der er tilknyttet sygeplejersker i alle døgnets timer samt adgang til terapeut med henblik på et mere intensivt, rehabiliterende og trænende indsats. Målgruppen er borgere med akut plejebehov, hvor der er behov for intensiv observation, pleje, behandling og træning samt ved ustabile og uafklarede behandlingsforløb. Borgere, der i en periode er på det akutte afsnit, er i en dyb livskrise, som ofte handler om muligheden for fremover at klare sig i eget hjem. Målgruppen er bla. Borgere, der er døende, og som har behov for omsorg og pleje i den sidste tid Borgere med én eller flere kroniske sygdomme Borgere, der er alment dårlige, ofte af akut karakter Borgere, der bliver akut syge, hvor behandling ikke kræver sygehusindlæggelse Borgere, der udskrives fra sygehus, og hvor videre behandling ikke kræver indlæggelse på sygehus Borgere med demens Borgere med senhjerneskade, misbrug eller psykiatrisk overbygning I Akutaflastningen arbejdes der kontinuerligt for at leve op til Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen. 3/8

4 Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejens virksomhedsområde hos borgere med stabile og komplekse pleje- og behandlingsforløb. I Akutaflastningen arbejdes med helhedspleje samt tværprofessionelt og tværsektorielt med borgeren og dennes pårørende i centrum. Samarbejdspartnere er bla. Myndighedsafdelingen (visitatorer), hjemmeplejen, praktiserende læger og sygehusafdelinger. Der arbejdes tæt sammen med både borgere og pårørende. Det indebærer, at du skal arbejde med patientperspektivet og involvering af borgere og deres pårørende. Der arbejdes i afsnittet med sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til fysiologiske behov med udgangspunkt i Virginia Hendersons teori: At trække vejret normalt At spise og drikke i nødvendigt omfang At udskille kroppens affaldsprodukter At skifte og bevare en ønskelig stilling At sove og hvile At vælge passende tøj samt klæde sig af og på At holde kropstemperaturen inden for normale grænser ved at justere påklædningen og regulere omgivelserne At holde kroppen ren og velsoigneret g beskytte huden At undgå farer i omgivelserne og undgå at skade andre At kommunikere med andre Tilbede i overensstemmelse med sin tro Arbejde på en sådan måde, at det giver en følelse af fuldførelse Lege eller deltage i forskellige formere for adspredelse Lære, opdage eller tilfredsstille sin nysgerrighed, så det fører til normal udvikling og sundhed og brug af tilrådighedsstående sundhedshjælpeforanstaltninger De sygeplejefaglige problemstillinger, som kan ses ud fra disse behovsområder er ofte: Kronisk sygdom, f.eks. KOL, Diabetes, hjerte-kar sygdomme, psykiatriske diagnoser, misbrug, demens Akut opblussen i en kronisk sygdom, som ikke kan klares i hjemmet, f.eks. cancer og infektioner Smerteproblematikker Tryksårsforebyggelse Ernæringsproblematikker, herunder nasalsonde, PEG-sonde, fejlsynkning, overvægt og undervægt Borgere, hvis sygdom endnu er uafklarede eller udiagnosticerede Kognitive og adfærdsmæssige problemstillinger Medicinhåndtering Afførings- og vandladningsproblemer, herunder KAD, SIK og RIK Personlig og instrumentel sygepleje Sygeplejefaglige problemstillinger knyttet til psykosociale og eksistentielle områder: 4/8

5 Ved indlæggelse på det akutte afsnit Ved indlæggelse og/eller udskrivelse fra sygehus Livskriser, bl.a. i forbindelse med indlæggelse på afsnittet, når man ikke længere kan klare sig i eget hjem, eller i forbindelse med aldring og nedsat funktionsevne Mestring af sorg og krise Pleje af døende, palliation Etiske dilemmaer, f.eks. selvbestemmelse kontra omsorgssvigt Træning og rehabilitering Som studerende skal du arbejde med din faglige viden, herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold samt etik og værdier. Der vil være mulighed for at arbejde med den grundlæggende sygepleje og tilegne sig viden om, hvordan man hele tiden observerer og har øje for forandringer. I din kliniske beslutningstagen har du rig mulighed for at inddrage dine observationer/data og dit faglige skøn. Der vil efterfølgende være tale om at handle på dette. Du kommer til at udføre sygeplejen i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge både til stabile og komplekse forløb. Under vejledning arbejdes med synliggørelse af din kliniske beslutningstagen og sygeplejeprocessen. Metoder i klinisk praksis Plejen på Fjordparken er organiseret ud fra kontaktsygeplejerske princippet, hvor hver borger ved indlæggelsen får tildelt 1 2 sygeplejersker, der har det overordnede ansvar for plejeforløbet. Der arbejdes med helhedspleje. Der arbejdes meget selvstændigt i plejen af den enkelte borger (klinisk beslutningstagen og sygeplejeprocessen). Som studerende har man altid en daglig vejleder. Når en borger kommer på Fjordparken, laves en systematiseret forventningsafstemning med borgeren og dennes pårørende. Endvidere arbejdes der med en systematiseret sygeplejefaglig overlevering af borgeren. Refleksion og vidensdeling er en stor del af det daglige arbejde. Der er ligeledes daglige tværfaglige konferencer med drøftelse af borgerens sygeplejefaglige problemstillinger. Der arbejdes systematisk ud fra ISBAR med kontakt til samarbejdspartnere. Alle borgere, der indlægges på det akutte afsnit bliver screenet på relevante områder. Der benyttes TOBS, ISBAR, faldscreening, VAS-skala, Bradenskala, ernærings- og tryksårsscreening, Bristolskala, dysfagi-screening m.m. Der bliver lavet sygeplejefaglig udredning ud fra Virginia Hendersons behovsområder, som udmønter sig i en handleplan. Der findes kliniske retningslinjer og procedurer på kommunens intranet RKSK Forum samt retningslinjer fra andre relevante samarbejdspartnere. 5/8

6 I afsnittet anvendes et elektronisk omsorgs- og dokumentationssystem, som er under løbende udvikling i forhold til Fælles Sprog III. Der arbejdes med fælles medicinkort (FMK), som sikrer korrekt medicinafstemning i borgerens forløb. 4 Uddannelsesmæssige forhold Læringsudbytter er beskrevet i semesterbeskrivelsen for 2. semester. Nedenfor vil vi kort beskrive nogle af de uddannelsesaktiviteter, vi mener, der kan hjælpe dig med at opnå læringsudbyttet for semestret. Model for praktisk færdighedsudøvelse som læringsredskab: Model for praktisk færdighedsudøvelse (udviklet af Torunn Bjørk) anvendes som læringsredskab. Læringsredskab betyder i denne sammenhæng redskab til undervisning, vejledning, refleksion og evaluering. Modellen kan bruges af dig selv, men også i et samspil mellem dig, vejledere og andre studerende. POMI-modellen: POMI-modellen er en sygeplejefaglig professionsmodel til kvalificering af kliniske beslutninger. Modellen muliggør, at fag fra human-, natur-, samfund- og sundhedsvidenskaberne støtter op om sygeplejen og hvordan disse kan bruges i sygeplejen. Hørdam og Pedersen (2008) Side 11 Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Planlægnings- og evalueringssamtaler 6/8

7 Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Den studerende forventes at ajourføre den individuelle studieplan. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder og/eller daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og/eller daglige vejledere før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets/afsnittets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i Praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser, hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Kommunen anvender KvaliCares e-learningsmoduler. 7/8

8 Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semesterprøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet Arbejder i den individuelle studieplan i Praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8