Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 4. semester Sundhedscenter Vest Misbrugsbehandlingen Kirkegade Tarm Misbrugsbehandlingen Nørregade Ringkøbing

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. Det kliniske uddannelsessted udarbejder en studieplan pr. afdeling/område. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Ringkøbing-Skjern er Danmarks største kommune med et areal på kvadratkilometer. Kommunen har godt indbyggere. Kommunen består af byer, landsbyer og landområder med hver deres særpræg. De største byer er Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk, hvor godt halvdelen af indbyggerne bor. Resten bor i de mange større og mindre landsbyer - eller direkte på landet. Kommunens administration er delt op i 6 fagområder, hvor Sundhed og Omsorg er det ene. Hvert fagområde løser opgaver på hvert sit faglige område. Sundhed og Omsorg omfatter hjemmepleje/hjemmesygepleje, et antal plejehjem/ældrecentre, 5 dagcentre, Holmehusene, Sundhedscenter Vest, herunder Misbrugsbehandling, Hjælpemiddeldepot samt Faglig Drift og udvikling. Se evt. mere under: Misbrugsbehandlingen i Ringkøbing Skjern Kommune er organiseret under Sundhed og Omsorg, i Sundhedscenter Vest. Sundhedscenter Vest er organiseret i Tarm på Kirkegade 3, og har også lokaler i Ringkøbing på Nørregade 3. Der er tilknyttet behandlere på begge adresser til at varetage både alkohol- og stofbehandling. Endvidere er der ansat en Housing First medarbejder samt 2 støttekontaktpersoner. Misbrugsbehandlingen arbejder med den rehabiliterende tankegang, der bygger på viden om, at borgeren kan komme sig, selv efter svært stof- eller alkoholforbrug. Se folder om Misbrugsbehandlingen. 2/8

3 en_2017.pdf Personalet er sammensat af mange forskellige faggrupper. Der er ergoterapeuter, socialrådgivere, pædagoger, en tidligere soldat og sygeplejersker, i alt medarbejdere. I personalegruppen vægtes den brede tilgang, men især medarbejdere med en mellemlang videregående uddannelse. Den kliniske vejleder, der er tilknyttet Misbrugsbehandlingens studerende, er klinisk vejleder Helen Wørmer. Helen har været vejleder i Ringkøbing-Lem hjemmepleje gennem mange år. Helen vil komme i Misbrugsbehandlingen som minimum 1 gang ugentligt samt efter behov. Den daglige vejledning udføres af Dorthe Bülow, som er uddannet sygeplejerske. Dorthe har været ved Misbrugsbehandlingen siden 2007 samt Irene German, sygeplejerske og kandidat i socialt arbejde. Irene har været ved Misbrugsbehandlingen i 3 år. 3 Sygeplejefaglige forhold Temaet i 4. semester er: Situationsbestemt kommunikation i samspil med patient/borger, pårørende og fagprofessionelle i og på tværs af sektorer Temaet retter sig mod situationsbestemt kommunikation, vejledning og undervisning i samspil med patienter/borgere og pårørende i både professionsfaglig og tværprofessionel praksis. Der arbejdes med patienter/borgeres oplevelser herunder social ulighed og kulturelle forskelle, samt med juridiske rammer og etiske dilemmaer. Der er fokus på sundhedspleje og sygeplejefaglige interventioner til at bevare og styrke mental sundhed. Patient-/borger kategorier Borgerkategorien spænder vidt, og Misbrugsbehandlingen er i kontakt med borgere fra alle samfundslag. Dog ses en overvægt i mere eller mindre ressourcesvage borgere med psykiske, sundhedsmæssige og/eller sociale problematikker. Misbrugsbehandlingen tilbyder vederlagsfri behandling. Der tilbydes ambulante samtaler herunder mulighed for råd og vejledning, behandling med afhængighedsskabende lægemidler (suboxone/metadon) (stof), anonym behandling, 3/8

4 familiebehandling, pårørendetilbud, efterbehandling (alkohol), basiskursus (alkohol) og antabusudlevering samt åben rådgivning. Der tilbydes desuden ambulant afrusning af Misbrugsbehandlingens to sygeplejersker i samarbejde med egen læge. Ved behov for døgnbehandling kan Misbrugsbehandlingen visitere indskrevne borgere hertil. Borgerne kan indskrives uden henvisning, hvilket betyder, at borgeren selv kan henvende sig, og modtage fx råd og vejledning eller behandling, uden at der informeres om dette til andre myndigheder. Borgerne kan også indskrives på foranledning af andre, fx Kriminalforsorgen, arbejdspladsen, studiested eller Børn og Familieafdelingen. I disse tilfælde vil der altid kræves et samtykke fra borgeren om, at vedkommende er indforstået med at påbegynde behandling. Behandling kan aldrig tvinges igennem, da misbrugsbehandling er et frivilligt kommunalt tilbud. Borgerne kan behandles for alle typer illegale stoffer samt alkohol. Udover den ambulante behandling er Misbrugsbehandlingen en del af et forebyggelsesprojekt, som foregår på kommunens skoler. Misbrugsbehandlingen kan finde sted på uddannelsesinstitutioner og der tilbydes desuden undervisning på forskelligt niveau ved forespørgsel fra virksomheder/arbejdspladser samt internt i kommunen. Se mere på Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Misbrugsbehandlingen arbejder rehabiliterende og ud fra en helhedsorienteret tankegang. I Misbrugsbehandlingen ses ofte borgere med multiple diagnoser, der fordrer samarbejde med forskellige instanser herunder fx psykiatrien og somatikken. Misbrugere er ofte karakteriseret ved et kompleks samspil af fx somatiske sygdomme, psykiske lidelser, social udsathed og afhængighed, hvilket gør det vanskeligt at hjælpe borgergruppen, da der ofte er behov for både social-, medicinsk og psykologisk hjælp. Typiske problemstillinger i Misbrugsbehandlingen kan derfor være fx borgerens ambivalens, borgerens fysiske og psykiske habitus, netværk, relation til uddannelse og arbejde, kriminalitet, boligløshed, økonomiske problemer samt problemer i forhold til netværk og familie. 4/8

5 Metoder i klinisk praksis Misbrugsbehandlingen anvender screening i form af Addiction Severity Index (ASI) og UngMap. Alle indskrevne borgere får udarbejdet en behandlingsplan i samarbejde med deres behandler. Denne behandlingsplan beskriver borgerens behandlingsmæssige ønske, vedkommendes ressourcer og barrierer og hvilke metoder, der tjener til, at borgeren opnår det ønske for behandlingen, som borgeren har fremsagt. I den ambulante misbrugsbehandling anvendes individuelle samtaler som omdrejningspunktet for behandlingen, i samtalerne anvendes metoder som fx: - Motivational interviewing - Kognitiv terapi - Støttende samtaler - Skematerapi - Cenapsmetoder Studerende vil få et indblik i de mest almindelig brugte metoder i Misbrugsbehandlingen, hvor kognitiv adfærdsterapi er gennemgående. Den studerende vil i overværelsen af Motivational Interviewing få et indblik i en samtaleteknik, som har til formål at hjælpe borgeren gennem en evt. ambivalens i forhold til at lave en forandring. 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Læringsudbytter er beskrevet i semesterbeskrivelsen for 4. semester. Nedenfor vil vi kort beskrive nogle af de uddannelsesaktiviteter, vi mener, der kan hjælpe dig med at opnå læringsudbyttet for semestret. Du får rig mulighed for at anvende klinisk beslutningstagen og situationsbestemt kommunikation i samspil med borgeren. Ligeledes med kolleger både tværprofessionelt og tværsektorielt. Misbrugsbehandlingen kan som praktikplads tilbyde: - Ambulante samtaler - Samarbejdsmøder, med fx Team for Rusmiddel og Psykiatri, Kriminalforsorgen. Jobcenteret mfl. - Undervisning på uddannelsessteder 5/8

6 - Følgeskab med Støttekontaktperson mhp at få indblik i deres arbejdsfelt med de mest socialt udsatte og isolerede misbrugere - Motivationssamtaler til varetægtsfængslede i arresten - Ambulant afrusning - Visitationsmøder - Forebyggelse til 7. og 8. klasse i samarbejde med SSP, Politi og Sundhedsplejen - Substitutionsbehandling, herunder den medicinske og den sociale del - Pårørendesamarbejde - Familiesamtaler POMI-modellen: POMI-modellen er en sygeplejefaglig professionsmodel til kvalificering af kliniske beslutninger. Modellen muliggør, at fag fra human-, natur-, samfund- og sundhedsvidenskaberne støtter op om sygeplejen og hvordan disse kan bruges i sygeplejen. Hørdam og Pedersen (2008) Side 11 Klinisk lederskab: Der anvendes klinisk lederskab af borgernes behandlingsforløb i samspil med øvrige fagprofessionelle under hensyntagen til kvalitetssikring. Du modtages og introduceres af den daglige vejleder. Den daglige vejleder, den kliniske vejleder og den studerende er i samarbejde ansvarlig for at tilrettelægge og justere den kliniske periode ud fra læringsbehov. Daglig vejleder, klinisk vejleder og studerende aftaler tider for f.eks. refleksion. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige planlægnings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske 6/8

7 vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Vejledning og refleksion Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og underviser samarbejder om det kliniske forudsætningskrav. Derudover kan underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. Fra 2-4. semester opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Fra semester opgiver det kliniske uddannelsessted 1/3 og den studerende 2/3 af den samlede litteratur. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge 7/8

8 Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet, hvor der er mulighed for vejledning Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt klinisk forudsætningskrav af klinisk vejleder og underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 8/8