Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan

Transkript

1 Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Klinisk studieplan 2. semester Hæmatologisk afdeling sengeafsnit M1 Lægårdvej 12, 7500 Holstebro

2 1 Klinisk uddannelsesplan Den kliniske studieplan giver dig en præsentation af det kliniske uddannelsessted, dine læringsmuligheder, og bidrager til afstemning af gensidige krav og forventninger til den kliniske uddannelse. 2 Organisatoriske forhold Organisatorisk placering Hæmatologisk sengeafsnit M1 er en del af Hæmatologisk afdeling, som endvidere tæller et ambulatorie "Hæmatologisk dagafsnit"! Afdelingen er en del af Medicinsk Center i Hospitalsenheden Vest i Region Midtjylland. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af afdelingssygeplejersken. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og ledende overlæge. Hospitalseenheden Vest ledes af en hospitalsledelse bestående af sygeplejefaglig direktør, lægefaglig direktør og en hospitalsdirektør. For mere information: Sengeafsnittet er normeret til 16 patienter, primært med hæmatologiske sygdomme, men modtager også alment medicinske patienter. Afsnittet modtager akut og kronisk syge patienter fra ca. 15års alderen langt de fleste patienter er dog 65+år. En stor del af de hæmatologiske patienter har åben indlæggelse i såvel behandlings-, palliative- og terminale forløb. Der er i afdelingen ansat 25 sygeplejersker og 2 social- og sundhedsassistenter personalegruppen tæller endvidere læger, lægesekretærer og hospitalsservisassistenter. Endvidere er afdelingen uddannelsessted for både sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever og lægestuderende samt lejlighedsvis fysio- og ergoterapeutstuderende. Øvrige samarbejdspartnere i patientforløbene kan fx være fysioterapeut, ergoterapeut, bioanalytikere, radiografer m.fl. 3 Sygeplejefaglige forhold Patient-/borger kategorier Hovedkategorierne for de hæmatologiske patienter er: Patienter til udredning for hæmatologiske sygdomme Patienter med anæmi, trombocytopeni, leukopeni Patienter med forskellige forstyrrelser i blodsystemet/knoglemarven fx MDS, ITP Patienter med malignt lymfom, leukæmi og myelomatose Patienter med myeloprofiferative sygdomme trombocytose, polycytæmia vera, myelofibrose, myeloprolferativ syndrom Patienter med immundefekter Patienter med hæmatologisk sygdom, som har infektioner, symptombehandling ( fx i forhold til smerter, kvalme, opstipation mm.) transfusionsbehov eller til speciale behandlinger Patienter med hæmatologisk sygdom indlagt til palliativ og terminal pleje. På afdeling M1 vil hovedparten af de indlagte have en hæmatologisk sygdom deres forløb og behandling er meget individuelle, men da de alle har forstyrrelse i blod- og lymfesystem, har de 2/9

3 ofte symptomer der minder om hinanden der ses ofte anæmi, infektion og blødningstendens. Meget af sygeplejen vil rette sig mod forebyggelse, lindring og behandling af disse symptomer. I afdeling M1 modtages også en del patienter fra det alment medicinske speciale Typiske alment medicinske patientforløb kunne fx være : En patient med svækket almen tilstand En patient til behandling for infektion fx pneumoni, cystit eller erysipelas En patient til behandling for opblussen i kronisk sygdom fx KOL En patient til udredning for malign sygdom Typiske kliniske sygeplejefaglige problemstillinger På dette semester arbejdes der med klinisk beslutningstagen indenfor sygeplejens virksomhedsområde hos patienter med stabile og komplekse pleje og behandlingsforløb. Det indebærer, at du skal arbejde med patientperspektivet og patient/pårørende involvering. Du arbejder også med din faglige viden, herunder betydningen af alder, køn, kultur og sociale forhold, samt etik og værdier. I din kliniske beslutningstagen - med afsæt i POMI-modellen - inddrager du også dine observationer/data og dit faglige skøn. Du vil få mulighed for, at afdække stabile og komplekse problemstillinger og identificere patientens behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte. Dette sker i samarbejde med patienten og de pårørende. Desuden vil du arbejde med klinisk beslutningstagen i forhold til, at observere symptomer og forhold, som har indflydelse på at planlægge, udføre, evaluere, dokumentere, justere og koordinere sygeplejen til patienten. Sygeplejen udføres i forhold til udvalgte sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge og afhængig af om der er tale om stabile eller komplekse forløb. Under forløbet arbejdes der tværprofessionelt og tværsektorielt med patienten i centrum Du vil som studerende få mulighed for at arbejde med læringsudbyttet fordelt på viden, færdigheder, kompetencer og klinisk beslutningstagen, med særligt fokus på patientens ernæring og udskillelser. Sygeplejen i afsnittet er alsidig i forhold til de, forskellige patientkategorier og de forskellige stadier af behandlings- og livsforløb, patienterne modtages i. Patienterne har behov for fysisk, psykisk, social og åndelig omsorg. For de hæmatologiske patienters vedkommende er det ofte præget af et langt og komplekst sygdomsforløb, der påvirker deres hverdags og arbejdsliv. Grundlæggende, symptomatisk og speciel, instrumentel sundheds- og sygepleje Pleje af kronisk og akut syge Pleje af patienter i udredningsforløb Sygepleje til patienter i krise Palliativ sygepleje og sygepleje til terminalt syge patienter Sygepleje til patienter med kvalme, feber, smerter, dyspnø, opstipation, diarre, vandladningsproblemer Sygepleje til patienter med hud- og slimhinde problematikker Sygepleje til patienter med infektion, både simple og mere komplicerede infektioner Sygepleje til immobile patienter Sygepleje til dehydrerede patienter Sygepleje til patienter med ernæringsmæssige problematikker 3/9

4 Vejledning, information og undervisning at patienter og pårørende Administrative opgaver Medicinadministration efter gældende retningslinjer Dokumentation af sygeplejen, sikring af den udførte og planlagte sygepleje Koordinering og samarbejde med tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere Nedenfor følger mere specifikke patienteksempler i forhold til de enkelte problemområder. ERNÆRING Patienter i KEMObehandling, med madlede og opkastning Patienter der faster til forskellige undersøgelser eller operative indgreb Patienter med feber Patienter med vægttab pga. cancersygdom Patienter med svamp eller andre slimhinde problemer, hvor madindtag er forbundet med smerte og anderledes smagsoplevelse. UDSKILLELSE Patienter med opstipation pga. behandling og immobilitet Patienter med vandladningsproblemer pga UVI eller behandling Patienter med diarre pga behandling Patienter med komplicerede maveinfektioner Patienter med komplicerede infektioner i blæren og urinvejene Patienter med katheter a demeure både nyanlagt og permanent Patienter som kaster op pga. grundsygdom og behandling RESPIRATION Patienter med dyspnø pga. infektion, anæmi eller nedsat almen tilstand Patienter med KOL Patienter med permanent behov for ilt Terminale patienter med respiratoriske problemer HUD OG SLIMHINDER Patienter med hudinfektioner fx erysipelas (rosen) Patienter med sårinfektioner Patienter med tør og skællende hud Patienter med svampeinfektioner på hud og slimhinder pga. antibiotisk behandling, KEMObehandling og nedsat immunforsvar Patienter med behov for undervisning og vejledning i korrekt personlig hygiejne og hudpleje pga. nedsat immunforsvar Patienter med sår og decubitus 4/9

5 TEMPERATURREGULERING Patienter med febrilia pga. infektion Patienter med svingende temperatur pga. fx sepsis Patienter med febrilia pga. grundsygdom og/eller behandling Patienter til udredning for febrilia uden kendt årsag. KREDSLØB Patienter med atrieflimren pga. febrilia Patienter med høj puls pga. anæmi Patienter med imkompensation Patienter med ødemer Patienter med kardielle symptomer pga. anæmi BEVÆGELSE Patienter med dårlig almentilstand og immobiliserede som følge heraf Patienter med behov for mobilisering efter akut sygdom Patienter med behov for mobilisering i rehabiliterende hensigt Patienter med myelomatose, som har restriktioner ift. til løft og bevægelser Patienter som er total immobile pga. sygdom, terminal sygdom. BLOD OG LYMFESYSTEM/IMMUNFORSVAR Patienter med dårligt fungerende knoglemarv Patienter med cancer i blod og lymfesystem Patienter med meget nedsat immunforsvar pga. grundsygdom og/eller KEMObehandling Patienter med anæmi, leukopeni, trombocytopeni Patienter med blødninger/blødningstendens Patienter med neutropen feber Patienter indlagt til udredning og diagnosticering af hæmatologisk sygdom STABILE FORLØB Patienter med kendt infektion i antibiotisk behandling Patienter med hæmatologisk sygdom indlagt til lindring af ukomplekse symptomer fx opstipation, kvalme, transfusionsbehandling mm. Patienter med almene medicinske problemstillinger - fx dehydratio, infektion el.lign - uden anden grundsygdom M.fl. KOMPLEKSE FORLØB Patienter med infektion med ukendt fokus og med manglende effekt af antibiotisk behandling 5/9

6 Patienter med hæmatologiske sygdomme og andre konkurrerende lidelser indlagt til lindring af symptomer Patienter indlagt med multible sygeplejefaglige problemstillinger Patienter indlagt med komplekse sygdomstilstande Patienter indlagt med en eller flere komplekse sygeplejefaglige problemstillinger M.fl. Når du arbejder med ovestående kliniske problemområder og patienter anvender og arbejder du samtidig med: medicinhåndtering og farmakologi medicinhåndtering indenfor en rammeordination og rammedelegering sundhedsteknologier situationsbestemt kommunikation videns søgning samt vurdering og tolkning af teori og empiri innovation i praksis etiske, kulturelle og sociale forhold praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Metoder i klinisk praksis Metoder i klinisk praksis Sygeplejerskerne på M1 anvender forskellige metoder i deres sygepleje for at kunne vurdere, udføre og intervenere. Eksempelvis observationer, standarder og procedurer. Ingen af metoderne har værdi i sig selv, hvis ikke sygeplejerskerne samtidig bruger deres faglige viden, det sygepleje faglige skøn og refleksion. Bl.a anvendes de nedenstående sygeplejemetoder i udførelsen af sygeplejen på M1 Kliniske metoder: Virginia Hendersons behovsteori Sygeplejeprocessen TOKS tidlig opsporing af kritisk sygdom; blodtryk, puls, temperatur, saturation, respirationsfrekvens og bevidsthedsniveau Ernæringsscreening, tryksårscreening, faldscreening VAS-score, Bristolscala og andre scoringsredskaber Patientvejledninger til forberedelse af patienter til diverse undersøgelser Kliniske retningslinier, instrukser, procedurer og standarder Hygiejniske principper Den sygeplejefaglige skøn det kliniske blik POMI-modellen ift. kliniske beslutninger Retningslinier i forhold til dispensering og administrering af medicin Bjørks model til forberedelse og evaluering af praktiske færdigheder 6/9

7 Medicinhåndtering sker indenfor en rammeordination og rammedelegering og der henvises til VIA Sygeplejerskeuddannelsens dokument. Dokumentationen af dataindsamlinger, observationer og handlinger er vigtige elementer i plejen og de dokumenteres i Midt EPJ. Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser i Midt EPJ: 9YMH3V/$FILE/1%203%202%201%20MidtEPJ%20Manual%20HEV%20juli% pdf 4 Uddannelsesmæssige forhold Lærings- og uddannelsestilbud i det kliniske uddannelsesforløb Afdeling M1 arbejder i uddannelsen af sygeplejestuderende udfra tanken omkring studieafsnit, så alle studerende og elever arbejder og har ansvar for patienter i den ene af afdelingens grupper de studerende har ansvaret for patienternes pleje, behandling og forløb i det omfang deres kompetencer rækker. Der vil som oftest være studerende fra andre semestre og SOSAelever som samarbejdspartnere. Der stræbes efter at alle når der læringsudbytter, og man er som studerende og elever ansvarlige for hinandens og egen læring, når opgaverne fordeles imellem dem og når de skal løses. Der vil dagligt være tilknyttet 3 færdiguddannede i gruppen, det være sig både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter disse fungerer som daglige vejledere og sparringspartnere for studerende og elever. Klinisk vejleder og praktikvejleder er altid tilknyttet gruppen på deres vejlederdage. Planlægnings- og evalueringssamtaler Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan Praktikportal forventninger til brugen af denne samt fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Planlægnings- og evalueringssamtaler tilstræbes som minimum hver 2. uge mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i Praktikportalen. Der vil være ugentlige refleksions -, planlægnings- og evalueringssnakke i det daglige arbejde i afdelingen - med klinisk vejleder og daglige vejleder. Ved afslutning af det kliniske forløb afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder/uddannelsesansvarlige og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskemaevaluering af afdelingen som studiested til øvrigt personale den studerende kan forvente at få en skriftlig evaluering af forløbet i Praktikportalen Vejledning og refleksion 7/9

8 Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje foregår som oftest ved gruppekonference og sparring med den tildelte vejleder på dagen Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller den daglige vejleder før, under og efter handlinger Mulighed for at indgå i faglige drøftelser i praksisfællesskabet fx gennem fællesrefleksion, undervisning i afdeling, gruppekonferencer Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner Samarbejdsrelationer mellem den studerende, den kliniske vejleder og underviser fra sygeplejerskeuddannelsen I daglige læringssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som andre daglige vejledere Den individuelle kliniske studieplan, i praktikportalen, er et vigtigt samarbejdsredskab og udarbejdes af den studerende i samarbejde med klinisk vejleder og underviser Studerende, klinisk vejleder og UC underviser samarbejder om den obligatoriske studieaktivitet. Derudover kan UC underviser deltage i uddannelsesaktiviteter i maximalt en time. Det afgøres lokalt mellem klinisk vejleder, studerende og underviser hvordan det skal foregå. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske uddannelsessted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er 30 til 50 sider pr. ECTS point. På 2. opgiver det kliniske uddannelsessted 2/3 og den studerende 1/3 af den samlede litteratur. Der medsendes litteraturliste med velkomstbrevet denne er gældende for alle semestre, det drøftes derfor ved semesterstart samt løbende, hvilket litteratur der har relevans for den studerende. Forudsætningskrav At være studieaktiv i klinikken er en forudsætning for at kunne deltage i semester prøven. At være studieaktiv vil sige, at den studerende Gennemsnitligt er til stede 30 timer/uge i det kliniske undervisningsforløb og er studieaktiv svarende til gennemsnitligt 40 timer/uge Mødepligten i den kliniske uddannelsesperiode omfatter alle studierelaterede aktiviteter, som planlægges af den kliniske uddannelsessted og kan placeres på alle tidspunkter af døgnet 8/9

9 Arbejder i den individuelle studieplan i praktikportalen som godkendes af den kliniske vejleder og kommenteres af UC underviseren Overholder aftaler beskrevet i den individuelle studieplan Deltager aktivt i sygeplejeopgaver Deltager aktivt og får godkendt obligatorisk studieaktivitet af klinisk vejleder og UC underviser Identificerer og arbejder med egne udviklingsbehov Opgiver selvvalgt litteratur i individuel klinisk studieplan som godkendes af den kliniske vejleder 9/9