Klage efter Naturbeskyttelsesloven over afgørelse om afslag på forlægning af vandløbet Trindkær Bæk på matr. nr. 4d, Fjederholt by, Rind.

Transkript

1 Herning d Klage efter Naturbeskyttelsesloven over afgørelse om afslag på forlægning af vandløbet Trindkær Bæk på matr. nr. 4d, Fjederholt by, Rind. I ansøgning af blev der ansøgt om tilladelse efter Vandløbslovens 17 til regulering (forlægning) af Trindkær bæk samt om dispensation hertil fra Naturbeskyttelseslovens 3, da Trindkær Bæk er beskyttet efter denne. Kommunen meddelte afslag på ansøgningen med følgende påbud: Påbud om reetablering af tilstanden i Trindkær bæk På baggrund af ovenstående vurdering påbydes du, at reetablere det oprindelige forløb af Trindkær Bæk på matr. nr. 4d, Fjederholt By, Rind ved at 1. spærringen i vandløbet, i form af en jordvold, fjernes således af vandet igen kan strømme i det hidtidige forløb. 2. det nygravede forløb af Trindkær Bæk ligeledes på matr. nr. 4d, Fjederholt By, Rind fyldes op med jord fra jordvolden på matriklen. Jeg, Claus Just Pedersen, klager hermed over denne afgørelse. Argumenter for at forlægge strækningen af Trindkær Bæk: Et fladere skråningsanlæg, som vurderes at give mere sollys ned til vandløbet, hvilket vil betyde at vandløbsplanter vil få bedre betingelser. Bedre arrondering da marken ikke længere gennemskæres af vandløbet Bedre beskyttelse af vandløb pga større afstand til gylletank Ad 1. Spærringen i vandløbet, i form af en jordvold, fjernes således af vandet igen kan strømme i det hidtidige forløb. Vandløbsloven Trindkær Bæk er et offentlig vandløb, der er omfattet af Vandløbsloven 1 og Regulativ for tilløbene til amtsvandløbet Fjederholt å af 16. december Vandløbsregulativet indeholder bestemmelser for vandløbets skikkelse og dimensioner, vandløbets vedligeholdelse m.m. Trindkær Bæk er et tilløb til Fjederholt Å og en del af Skjern Å vandløbssystem. Vandløbet er ikke målsat i Vandplan for Ringkøbing Fjord, Hovedopland 1.8, men er et tilløb til Fjederholt Å, der er målsat Høj økologisk tilstand. Naturbeskyttelsesloven Trindkær Bæk er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven 2, og må derfor ikke tilstandsændres. 1 Bekendtgørelse nr af 8. december 2015 af lov om vandløb (Vandløbsloven) 2 Lovbekendtgørelse nr af 8. december 2015

2 Sagsforløb Forurettede, Claus Just Pedersen, havde nyligt tilkøbt jorden, hvorpå Trindkær bæk har et forløb. CJP var af den opfattelse, at der var tale om en åben drængrøft, der var omfattet af den fri dræningsret. Trindlær bæk var på strækningen tilgroet med siv og græs med meget ringe gennemstrømning til følge. Grøftens dårlige vedligeholdelsestilstand, drænudløb og opstrøms indløb via rør betød at CJP antog, at der var tale om en drængrøft, som først noget længere nedstrøms blev til en decideret vandførende grøft. CJP antog derfor at drængrøften gerne måtte oprenses, rørlægges eller flyttes jf. den fri dræningsret. CJP forlagde Trindkær grøfts forløb som vist på figur 1, uden forud at have ansøgt kommunen om tilladelse. Kommunen udstedte derefter et påbud om reetablering eller alternativt ansøgning om lovliggørelse efter Vandløbslovens 17 til regulering (forlægning) af vandløbet og om dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3, da Trindkær Bæk er beskyttet efter denne. Kommunen meddelte afslag på ansøgningen. Figur 1. Kortudsnit (ortofoto 2015) med angivelse af den strækning på matr. nr. 4d, Fjederholt By, Rind, hvor der meddeles afslag på forlægning og den strækning på matr. nr. 4bl, Fjederholt By, Rind, hvor der meddeles retlig lovliggørelse efter Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven til det foretagende indgreb.

3 Fra afgørelsen om afslag: Påstand 1 (Herning kommune) Det nye gravede forløb af Trindkær Bæk på matr. nr. 4d, Fjederholt By, Rind er anlagt med et væsentlig større vandløbsprofil end det eksisterende forløb af Trindkær Bæk. Både bundbredde og skråningsanlæg er således væsentlig større. Vandløbsbunden i det nye forløb er præget af sand og brinkerne er flere steder delvist skredet ned. Der er i regulativet hverken angivet skråningsanlæg eller bundbredde på Trindkær bæk. Regulativet er ulovligt*, da de nederste 650 m af vandløbet er udlagt som naturvandløb uden bundkoter, skråningsanlæg, strømrende/bundbredde eller øvrige dimensioner. Strømrendebredden siger ikke noget om bundbredde eller bredden målt fra kronekant til kronekant. Se figur 2. Figur 2. *Jf. NMK hvor følgende anføres: Ifølge vandløbslovens 12, stk. 1, nr. 1, skal regulativer for offentlige vandløb indeholde bestemmelser om vandløbets skikkelse (bundbredde, bundkote og skråningsanlæg) eller vandføringsevne. I regulativet fra 1996 er der alene fastlagt krav til strømrendebredden. Da der i det nugældende regulativ fra 1996 hverken er fastsat krav til vandløbets skikkelse eller vandføringsevne, finder Natur- og Miljøklagenævnet, at regulativets bestemmelser om vedligeholdelse af strækningen st er i strid med vandløbslovens 12, stk. 1, nr. 1. Der henvises i øvrigt til ombudsmandsudtalelsen FOU nr Her udtalte Folketingets Ombudsmand, at der ikke var holdepunkter for at antage, at der i vandløbsloven var hjemmel til at udlægge et offentligt vandløb som naturvandløb. Der skulle således i regulativet stilles faste krav til vandløbets skikkelse, dvs. være faste angivelser for bundbredde, bundkote og skråningsanlæg, eller til vandløbets vandføringsevne. Der er målt profiler (bundkote og skråningsanlæg) på det nye forløb. Det ny udgravede vandløb holder dog ikke helt samme dimensioner, som det tidligere forløb se profil bilagene. Dog minder det nye forløb meget, om den del der forsætter mod vest langs læhegnet, hvor det nye og gamle forløb mødes (nedstrøms profil 6). Se figur 3.

4 Figur 3. Opmåling foretaget af GeoPartner januar/februar Påstand 2 (Herning kommune) Det nye gravede forløb af Trindkær Bæk vurderes at have en ringe fysisk variation og har mere karakter af en egentlig afvandingsgrøft. Den ringe fysiske variation i det nye gravede forløb af Trindkær Bæk vurderes at ville betyde en forringelse af vandløbets dyre- og planteliv. Det eksisterende forløb er ligeledes en lige grøft med ringe fysisk variation. Se foto 2. Det er åbenlyst, at når man graver et nyt forløb (vandløbsprofil), vil der gå et stykke tid inden flora og fauna indfinder sig. Hvis man kigger på foto 5 vil man se, at der på de afrettede brinker heller ikke er plantedække, og der er heller ikke trærødder eller vandplanter, men det forløb roses af selv samme kommune for at have et godt potentiale for dyre- og planteliv på sigt. Her er man altså bevidst om, at det tager tid inden den gode tilstand indfinder sig. Påstand 3 (Herning kommune) Det vurderes, at etablering af det nye gravede forløb af Trindkær Bæk har øget sedimenttransporten i vandløbet med en potentiel negativ påvirkning af levesteder for vandløbets dyreliv nedstrøms i vandløbet og i Fjederholt Å. Det er et generelt problem på de sandede, drænede jorde, at der sker en vis sedimenttransport i vandløbene. Som det fremgår af beskrivelsen af den andet forhold i afgørelsen, er der allerede i dag sandaflejringer i vandløbet. Se efterfølgende citat fra afgørelsen om afslag. På matr. nr. 4bl, Fjederholt By, Rind er der på en delstrækning af Trindkær Bæk blevet opgravet materiale fra vandløbets bund. Det vurderes ikke, at der er opgravet grus og sten fra vandløbet, men der primært er tale om opgravning af sand.

5 Påstand 4 (Herning kommune) Det eksisterende forløb af Trindkær Bæk vurderes at være okkerbelastet, således kunne der ved besigtigelsen den 26. januar 2016 konstateres okkerbelægninger på vandløbsbunden og på grene m.m. i vandløbet. Det fremgår ligeledes af en række faunaundersøgelser (DVFI) i vandløbet foretaget før indgrebet, at vandløbet er belastet med okker. Det vurderes, at gravning af et nyt forløb af Trindkær Bæk i området har øget risikoen for udledning af okker med en potentielt påvirkning af dyre- og plantelivet i det nedstrøms liggende vandløb og i Fjederholt Å. Området er ikke udpeget som okkerpotentielt område på Miljøportalen.dk Det vurderes ikke at risikoen for okkerudledning fra det nygravede forløb vil være større end fra det eksisterende forløb. Umiddelbart var der ingen synlig okkerforekomst i det nygravede forløb. Nuværende forløb: Som det fremgår af foto 2, er der tale om et dybt nedskåret, okkerfyldt vandløb uden den store fysiske variation. En række faunaundersøgelser (DVFI) i vandløbet foretaget før indgrebet viser, at vandløbet er okkerbelastet. Det nye forløb (foto 3 og 4) har et fladere skråningsanlæg, som vurderes at give mere sollys ned til vandløbet, hvilket vil betyde at vandløbsplanter vil få bedre betingelser. Vandløbsplanter i vandløbet er generelt med til at skabe større fysisk variation i vandløbet til gavn for smådyr og fisk. Foto 2. Nuværende forløb.

6 Foto 3. Nyt gravet forløb af Trindkær Bæk (matr. nr. 4d, Fjederholt By, Rind), Foto 4: Nedskredne brinker i nyt gravet forløb af Trindkær Bæk, (matr. nr. 4d, Fjederholt By, Rind),

7 Foto 5. Opgravning af bundmateriale og afretning af brinker i Trindkær Bæk (matr. nr. 4bl, Fjederholt By, Rind), Kommunens kommentarer til foto 5: På matr. nr. 4bl, Fjederholt By, Rind er der på en delstrækning af Trindkær Bæk blevet opgravet materiale fra vandløbets bund. Det vurderes ikke, at der er opgravet grus og sten fra vandløbet, men der primært er tale om opgravning af sand. Vandløbets venstre brink (set opstrøms) ligeledes på matr. nr. 4bl, Fjederholt By, Rind er blevet afrettet dvs. skråningsanlægget er blevet gjort større på en strækning af cirka 400 m. Vandløbsprofilet på denne delstrækning af Trindkær Bæk vurderes ikke at være væsentligt større i forhold til de oprindelige dimensioner af vandløbet på strækningen. Etablering af et fladere skråningsanlæg vurderes at give mere sollys ned til vandløbet, hvilket vil betyde at vandløbsplanter vil få bedre betingelser. Vandløbsplanter i vandløbet er generelt med til at skabe større fysisk variation i vandløbet til gavn for smådyr og fisk. Samme argumentation bør kunne anvendes positivt på forlægningen af Trindkær bæk til det nye forløb, da det ved sammenligning af foto 5 med fotos 3 og 4 ikke fremgår den store forskel på forløbene og på brinker og skråningsanlæg. Begge steder mangler vegetation og begge steder vil der være en anelse nedskridning af de nylavede skråningsanlæg. Kommunen har imidlertid valgt at anvende argumentationen negativt det ene sted og positivt det andet.

8 Afsluttende bemærkninger Det eksisterende forløb af Trindkær bæk ligger indenfor 100 m af den største gylletank. Se figur 4. Ved at forlægge vandløbet ligger det nu mere en 100 m fra gylletankene, hvilket af sikkerhedsmæssige årsager for vandløbet er en fordel. Figur 4. De lyserøde cirkler angiver 100 m fra gylletanken. CJP konstaterede efter jordkøbet et væsentligt behov for renovering af eksisterende dræn, herunder de dræn der har udløb i den aktuelle drængrøft. Flytning af drængrøften og dermed anlæggelse af helt ny drængrøft i skel blev vurderet som mest skånsom fremadrettet, idet en grøft i skel modsat en drængrøft midt i marken kun vil blive påvirket af markdriften fra en side. Der vil således både være en miljøgevinst ved sprøjtninger og gødskning og tillige mulighed for en mere rationel markdrift Inden ny anlæggelse blev udført var større arealer oversvømmet i og omkring eksisterende drængrøft grøft og der var tydeligt tegn på afgrødeskade i sidste vækstsæson. Nyanlæggelsen har ifølge flere lodsejere opstrøms i høj grad bedret afvanding på de af deres drænede jorde der ligger opstrøms den rørførte del af Trindkær Bæk. CJP har ved nyanlæggelse af drængrøften udvist stort hensyn til udformningen med meget svagt hældende sider for at sikre stabilitet og undgå sammenfald. Der er anvendt professionel arbejdskraft (maskinstation) ved udførelsen. Den nye drængrøft øges i længde fra 259 m til 374 m svarende til 115 m i alt. Se figur 2. Det vil alt andet lige give 115 m mere biotop i forhold til eksisterende drængrøft til gavn for både flora og fauna. Denne biotop vil endda være isoleret fra markdriften på den ene side modsat eksisterende drængrøft Vandløbets fremtidige skikkelse (forløb, bundkote, bundbredde og skråningsanlæg) Geopartner har d besigtiget og opmålt vandløbsprofilet på både det eksisterende og det nye vandløbsprofil. Se vedhæftede rapport. Både det eksisterende samt det nye (efter forlægningen) forløb af Trindkær Bæk ligger udelukkende på jord ejet af ansøger. Trindkær bæk kommer via rørudløb (ved profil 3) ind i det forlagte forløb og løber ud samme sted som hidtil. Som beskrevet tidligere samt i rapporten fra GeoPartner bliver Trindkær Bæk ved forlægningen godt 100 m længere. Profilet er lidt større end det eksisterende, hvilket betyder, at man opstrøms rørudmundingen vil opleve en bedre afvanding.

9 Det kunne så teoretisk set resultere i en stuvningszone nedstrøms udløbet (ved profil 2 og 6), da man teoretisk set vil modtage vandet hurtigere. At vandløbet er blevet længere er med til at afbøde denne mulige konsekvens, da det vil bremse vandet, da det skal gennemløbe en længere strækning. Kommunen vil med data fra VASP kunne beregne om det er tilfældet. Ad 2. Det nygravede forløb af Trindkær Bæk ligeledes på matr. nr. 4d, Fjederholt By, Rind fyldes op med jord fra jordvolden på matriklen. I henhold til den fri dræningsret, hvor man har ret til at etablere en ny drængrøft med udløb i vandløb på egen matrikel, anser vi det nygravede forløb som værende lovligt, da det falder her inden for. Som det er lige nu, er det nygravede forløb proppet i begge ender, så der er i realiteten blot tale om en skelgrøft, der ikke afleder noget. CJP ønsker ikke at tildække grøften, da han stadig håber på, at få tilladelse til forlægning af Trindkær bæk til dette nye forløb. Skulle der være spørgsmål til opmålingen kan Alexander Frost Andersen, GeoPartner kontaktes på eller mail afa@geopartner.dk Øvrige spørgsmål kan stiles til Helle Borum, Heden & Fjorden på eller mail hbo@hflc.dk På vegne af Claus Just Pedersen Miljørådgiver Helle Borum