AFGØRELSE i sagen om Esbjerg Kommunes vedligeholdelse af Gels Å ved Gelsbro Dambrug

Transkript

1 Rentemestervej København NV Telefon: nmkn@nmkn.dk oktober 2012 J.nr.: NMK (tidl. NKN ) Ref.: kenkn/jch AFGØRELSE i sagen om Esbjerg Kommunes vedligeholdelse af Gels Å ved Gelsbro Dambrug Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter vandløbslovens 27, stk. 1, jf. 31. Natur- og Miljøklagenævnet hjemviser Esbjerg Kommunes afgørelse af 6. juli 2010 til kommunens fornyede behandling. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. 9 i lov om Natur- og Miljøklagenævnet. 1 Lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet.

2 Klagen til Natur- og Miljøklagenævnet Klager har navnlig gjort gældende, at den omhandlede strækning af vandløbet ikke er vedligeholdt i henhold til regulativet. Der henvises i den forbindelse bl.a. til, at de konsulentrapporter, som Esbjerg Kommune har ladet udarbejde som dokumentation for vandløbets vedligeholdelsesmæssige stand alene forholder sig til oversvømmelseshyppigheder. Afgørelsen er påklaget til Naturklagenævnet. Sagen er pr. 1. januar 2011 overført til Natur- og Miljøklagenævnet 2. Sagens oplysninger Esbjerg Kommune har den 6. juli 2010 truffet afgørelse om, at den i sagen omhandlede delstrækning af Gels Å er i regulativmæssig stand. Afgørelsen er påklaget af Gelsbro Dambrug, der ligger på adressen Haderslevvej 191, 6510 Gram i Esbjerg Kommune. Dambruget har sit vandindtag m nedstrøms st. 0 i vandløbet, mens dambrugets udløb ligger omkring st Gels Å er et offentligt vandløb, der er udpeget som beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbsstrækningen er ikke omfattet af indsatskrav i vandplanen. Den vandløbsstrækning, der er genstand for kommunens afgørelse er omfattet af Regulativ for amtsvandløb nr. H 6, Sønderjyllands amtskommune, amtsvandløb nr. 17, Ribe Amtskommune, Gelså, nedre del ved Årup, gennem gram og Ribe Kommuner, Sønderjyllands og Ribe Amtskommuner. Regulativet omfatter strækningen af Gels Å fra vestsiden af Gelsbro til tilløbet af Fladså; en strækning på 6400 m. Strækningen er stationeret med st. 0 ved broen over åen ved Gelsbro og i nedstrøms retning. Fra st. 109 til frem til st følger kommunegrænsen mellem Esbjerg og Haderslev Kommuner åens forløb. Vandløbets bundkote er i regulativet angivet efter D.N.N. Ved st. 0 skal bundkoten være 851 cm. Opstrøms stemmeværket ved st. 408 skal bundkoten være 831 cm. Der er ingen angivelse af bundkote på den mellemliggende strækning. Nedstrøms stemmeværket er anført bundkoter ved 3 stationer: umiddelbart nedstrøms stemmeværket (st. 408) samt ved station 5200 og station Koterne skal være på henholdsvis 800, 500 og 350 cm. Der er ikke angivet bundkoter for de mellemliggende strækninger. Vandløbets bundbredde skal ifølge regulativet være 8 m mellem st. 0 og st. 408, mens bundbredden skal være 7 m mellem st. 408 og st Omkring vandløbets vedligeholdelse fremgår af regulativet, at åløbet oprenses, når det efter tilsynets skøn findes påkrævet og at åløbet kun oprenses i fornødent omfang. Når oprensninger foretages med maskine, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at vandløbet eller strækninger deraf gives indtil 20 cm større dybde end fastsat i regulativet med en tilsvarende reduktion af bundbredden. 2 Jf. lov nr. 484 af 11. maj 2010 om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om miljøbeskyttelse og forskellige andre love samt lov nr. 483 af 11. maj 2010 om Natur- og Miljøklagenævnet som ændret ved lov nr af 22. december

3 Sagsforløb Esbjerg kommune har den 3. juli 2008 modtaget en henvendelse fra klager, hvori klager rejser tvivl om vandføringsevnen i Gels Å omkring Gelsbro Dambrug. På baggrund af henvendelsen samt efterfølgende besigtigelser har Esbjerg og Haderslev Kommuner af Land-indspektørgården I/S i Bramming i oktober 2008 fået foretaget en opmåling af en delstrækning i Gels Å fra station 0 (Gels Bro) og nedstrøms til station Opmålingen er sammen med data for vandføring og vandstand fra målestationer op- og nedstrøms delstrækningen af eksterne konsulenter blevet brugt til at opstille en hydrodynamisk model for delstrækningen af Gels Å. Modelopstillingen, de efterfølgende beregninger og de heraf afledte konklusioner er beskrevet i en redegørelse fra konsulenterne dateret 1. maj Kommunen har fremsendt redegørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med sagens øvrige akter. Af redegørelsen fremgår, at Esbjerg og Haderslev Kommuner har ønsket en vurdering af afstrømningsforholdene ved Gelsbro Dambrug, og at konsulenten har foretaget denne vurdering ved opsætning af en hydrodynamisk vandløbsmodel i MIKE 11 for den ovennævnte strækning i Gels Å. MIKE 11 er et én-dimensionelt model-værktøj til dynamisk modellering af vandføringer og vandstande i bl.a. vandløb. Modellen beregner udviklingen i vandføringer og vandstande for den pågældende vandløbsstrækning. Til opsætning og kalibrering af modellen er anvendt opmålingen af vandløbsstrækningen med tilhørende tværsnitprofiler, vandføringsdata fra år 2004 målt opstrøms strækningen, vandstandsdata fra 2004 målt nedstrøms strækningen samt værdier for indtaget af vand på Gelsbro Dambrug. Modellen er valideret med vandføringsdata fra år 2007 målt opstrøms den pågældende vandløbsstrækning samt vandstandsdata fra 2007 målt nedstrøms strækningen. I redegørelsen (s. 9) er konkluderet, at Gels Å med de daværende fysiske forhold havde en lidt bedre vandføringsevne end hvis vandløbet havde været i regulativmæssig stand. Esbjerg kommunes afgørelse Esbjerg Kommune har den 6. juli 2010 truffet afgørelse vedrørende overholdelse af regulativet for en delstrækning af Gels Å. Afgørelsen er ifølge kommunen truffet på baggrund af det gældende regulativ for Gels Å samt redegørelse fra kommunens konsulenter. Redegørelsen dateret 1. maj 2009 er vedlagt afgørelsen. Kommunen henviser i afgørelsen til konklusionen i ovennævnte redegørelse (s. 9), hvoraf det fremgår, at den ovennævnte delstrækning af Gels Å med de daværende dimensioner havde en bedre afledningsevne, end hvis strækningen havde haft dimensionerne angivet i regulativet. Esbjerg og Haderslev Kommuner finder derfor ikke anledning til at foretage indgreb i Gels Å. Kommunen bemærker endvidere bl.a. i afgørelsen, at der i regulativet ikke er fastsat mål for vandstanden i åen, at vandløbsmyndigheden opfatter bunden i regulativet som en lige linje mellem st. 408 og st og at muligheden i regulativet for at grave 20 cm under regulativmæssig bund skal modsvares af en indsnævring i bundbredden. 3

4 Esbjerg Kommune har i forbindelse med klagesagen anført, at afgørelsen fastholdes, og henviser til, at afgørelsen er truffet på baggrund af regulativet for den pågældende strækning af Gels Å samt en redegørelse, som de to vandløbsmyndigheder har fået udarbejdet af et konsulentfirma. Klager har fremsendt rapporten Gels Å ved Gelsbro Dambrug. Skitseprojekt for faunapassage fra Skov- og Naturstyrelsen dateret november Ifølge klager har projektet i den angivne rapport samme forudsætninger nedstrøms vandløbet som klager fastholder. Klager har også fremsendt 23 tværsnitsprofiler for Gels Å fra strækningen fra st. 439 til og med st Tværsnitsprofilerne er blevet opmålt af LandSyd I/S i august Af bemærkninger fra klager af 1. september 2012 vedlagt profilerne fremgår, at de regulativmæssige forhold samt vandstand ved en Q mm afstrømning på 1700 l/s og et Manning tal på 20 er indtegnet på de opmålte profiler. Klager har herudover fremsendt en kopi af en forespørgsel til Esbjerg Kommune om, hvorvidt dambruget selv kan forestå den fornødne retablering af vandløbet. Kommunen har hertil svaret, at behandlingen af et eventuelt reguleringsprojekt findes at burde afvente klagesagens afgørelse. Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og afgørelse Ifølge vandløbslovens 27, stk. 1, skal vandløb vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i regulativet eller en afgørelse efter lovens 36 a, stk. 1. Vandløbsmyndigheden er således forpligtet til gennem vedligeholdelsen at sikre den fastlagte skikkelse eller vandføringsevne, men er ikke berettiget til at forbedre den, dvs. gøre vandløbet større end den skikkelse eller vandføringsevne, der er fastlagt i regulativet. Vedligeholdelsen af offentlige vandløb påhviler ifølge lovens 31 vandløbsmyndigheden. Gels Å er et offentligt vandløb, og vedligeholdelsen af den i sagen omhandlede strækning påhviler Esbjerg Kommune, jf. vandløbslovens 31. Ifølge regulativet for Gels Å skal bundkoten ved st. 0 være 851 cm. Opstrøms stemmeværket ved st. 408 skal bundkoten være 831 cm. Nedstrøms stemmeværket ved hhv. st. 408, 5200 og 6400 skal koterne være hhv. 800, 500 og 350 cm. Der er ikke angivet bundkoter for de mellemliggende strækninger. Vandløbets bundbredde skal være 8 m mellem st. 0 og st. 408, mens bundbredden skal være 7 m mellem st. 408 og st I regulativet er der således angivet bundkoter for i alt fem stationer. Af kommunens afgørelse fremgår, at regulativbunden må opfattes som en lige linje mellem st. 408 og st Natur- og Miljøklagenævnet må forstå kommunens udmelding således, at der er tale om strækningen mellem st. 408 nedstrøms stemmeværket og st Natur- og Miljøklagenævnet tilslutter sig kommunens forståelse af regulativet, men bemærker samtidig hertil, at der i vandløb generelt kan være stor variation i bundforløbet selv inden for kortere afstande, hvorfor så store afstande mellem de enkelte stationer med angivelse af bundkote, som findes i regulativet, næppe er hensigtsmæssige. Af kommunens afgørelse fremgår, at der i regulativet er angivet en mulighed for at grave 20 cm under regulativmæssig bund såfremt en sådan undergravning modsvares af en indsnævring i bund- 4

5 bredden. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker til dette, at den tilladte undergravning af den regulativmæssige bund med den ovennævnte indsnævring i bundbredden ifølge regulativet kun gælder, når der oprenses med maskine. Esbjerg Kommune har sammen med sagens akter fremsendt en redegørelse fra kommunens konsulent dateret 1. maj I redegørelsen er vandløbets tilstand udtrykt som vandføring og vandstand beregnet ved en model. Natur- og miljøklagenævnet bemærker hertil, at regulativet for den pågældende strækning er et skikkelsesregulativ, ifølge hvilket vandløbets regulativmæssige tilstand er angivet i form af en bundbredde og -kote. Natur- og Miljøklagenævnet finder derfor ikke, at parametrene i modellens beregninger udgør tilstrækkelig dokumentation for, om vandløbet er i en tilstand, der er i overensstemmelse med regulativet. Nævnet henviser endvidere til, at der i kommunens redegørelse på s. 8 og 9 er opstillet et scenarie, hvor der er foretaget en sammenligning mellem de hydrauliske forhold i vandløbet på tidspunktet for udarbejdelse af redegørelsen med de hydrauliske forhold hvis vandløbet på delstrækningen blev ført tilbage til regulativmæssige dimensioner. Det fremgår således af redegørelsen ud fra en konkret opmåling af vandløbet, at delstrækningen på det konkrete tidspunkt ikke var i regulativmæssig stand. På ovenstående baggrund hjemviser Natur- og Miljøklagenævnet derfor afgørelsen til Esbjerg Kommunes fornyede behandling. Esbjerg Kommune må således i forbindelse med sagens fornyede behandling sikre den fornødne dokumentation for, at vandløbet er i overensstemmelse med regulativets skikkelseskrav. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker i øvrigt, at såfremt klager ønsker en øget vandføringsevne i Gels Å forudsætter dette, at der rejses en reguleringssag herom efter reglerne i vandløbslovens 17. Per Schou Christiansen Ankechef / Jeanette Christensen Fuldmægtig, cand.jur. Afgørelsen er sendt til: - Esbjerg Kommune (sagsnr ), raadhuset@esbjergkommune.dk; t-m@esbjergkommune.dk, tojen@esbjergkommune.dk - Aqua-Dam, aquadam@post9.tele.dk - DAHL Viborg Advokatpartnerselskab v/vibeke Asmin Hansen, vah@dahllaw.dk 5