Tilladelse til etablering af kunstgræsbane

Transkript

1 TEKNIK OG MILJØ Tilladelse til etablering af kunstgræsbane og tilslutning af overfladevand til regnvandsledning Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole Langgade 37, Vivild 8961 Allingåbro 18. september 2012 Norddjurs Kommune Torvet Grenaa Tlf.:

2 Tilladelse i henhold til lov om miljøbeskyttelse, lovbek. nr. 879 af 26. juni 2010, kapitel 3, 19 om beskyttelse af jord og grundvand samt kapitel 4, 28, stk. 3 om beskyttelse af overfladevand Virksomhedens navn: Anlæggets adresse: Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole Langgade 19, Vivild, 8961 Allingåbro Virksomhedens postadresse: Langgade 37, Vivild, 8961 Allingåbro Matr. nr: 13s Vivild by, Vivild Ejer af ejendommen: Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole / Norddjurs Kommune Tilsynsmyndighed: Norddjurs Kommune, Teknik og Miljø, Torvet 3, 8500 Grenaa Journal nr: 12/13934 Sagsbehandlere: Flemming H. Nielsen Biolog Marianne Bager Ingeniør Dato for tilladelsen: 18. september 2012 Klagefristen udløber: 16. oktober 2012 Søgsmålsfristen udløber: 18. marts 2013

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 BAGGRUND TILLADELSEN GENERELLE VILKÅR INDRETNINGSVILKÅR DRIFTSVILKÅR VILKÅR FOR RRØVETAGNING /EGENKONTROL RAPPORTERING TILSYN OG REVISION AF VILKÅR KLAGEVEJLEDNING Klage over tilladelsen Betingelser, mens en klage behandles Søgsmål Udtalelse fra andre UNDERRETNING OM AFGØRELSEN BILAG: 1. Liste over sagens akter 2. Miljøteknisk beskrivelse 3. Miljøteknisk vurdering 4. Kloakplan 5. Produktdatablade m.v. 6. Oversigt over gældende kvalitetskrav for farlige stoffer 7. Lovgrundlag - 2 -

4 1 BAGGRUND Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole søger om tilladelse til etablering af en m 2 kunstgræs fodboldbane på nuværende matrikel nr. 13s Vivild by, Vivild (det gamle stadion), herunder søges om tilladelse til dels at nedsive overfladevandet fra banen i faskiner, og dels udlede overfladevand til spildevandsselskabets regnvandsledning. Det er oplyst, at Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole køber arealet. Der har ikke tidligere været meddelt tilslutningstilladelse for spildevand og regnvand på matriklen, men der findes dog eksisterende stikledninger. Nærmere beskrivelse af projektet findes i vedlagte bilag. 2 TILLADELSEN Norddjurs Kommune meddeler hermed: Tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 19 til etablering af den ansøgte kunstgræsbane med infill af granulat af genbrugsdæk samt bundopbygning med genanvendt, komprimeret knust beton, herunder tilladelse til nedsivning af overfladevand, samt Tilslutningstilladelse efter miljøbeskyttelseslovens 28 stk. 3 for afledning af overfladevand fra kunstgræsbanen til spildevandsselskabets regnvandsledning. Tilladelsen meddeles under forudsætning af overholdelse af oplysninger angivet i ansøgningsmaterialet, oplysninger gengivet i denne tilladelse, samt vilkår som angivet i det følgende. Ansøger er selv ansvarlig for at indhente evt. fornødne tilladelser og godkendelser efter anden lovgivning. De nedenstående vilkår 10, 13, 16, 17, 22 og 25 er fastsat med hjemmel i lovens 19 og omhandler beskyttelse af jord og grundvand. Vilkår 11, 12, 14, 18-21, 26, 31-33, er fastlagt med hjemmel i 28 samt bestemmelser i spildevandsbekendtgørelsen og omhandler udledning af overfladevand til regnvandsledning, mens øvrige vilkår er givet med hjemmel i begge paragraffer. 3 GENERELLE VILKÅR 1. Et eksemplar af denne tilladelse skal til enhver tid være tilgængelig og kendt af de personer, der har ansvaret for kunstgræsbanens indretning, drift og vedligeholdelse. Ved ændringer i ejerforhold eller driftsansvarlige skal tilsynsmyndigheden underrettes

5 2. Tilladelsen skal tages i brug inden 1 år fra ikrafttrædelsesdatoen, ellers vil den bortfalde. 3. Unormale driftssituationer, der kan give anledning til øget afledning af forurenende stoffer, skal straks indberettes til tilsynsmyndigheden, som er Norddjurs Kommune, Teknik og miljø. 4. Der må ikke ændres på udledningen, tilhørende anlæg eller andre forhold, som kan have betydning for indholdet i det afledte overfladevand uden tilladelse fra Norddjurs Kommune. 5. Inden en eventuel fornyelse af kunstgræsbanen eller inden større reparations- eller vedligeholdelsesarbejder på banen, skal Norddjurs Kommune, Teknik og miljø kontaktes for vurdering af behov for at meddele en eventuelt ændret tilladelse. 6. Straks efter at anlægget er etableret skal Norddjurs Kommune, Teknik- og miljø, orienteres. Der skal herefter fremsendes en ajourført indretnings- og kloakplan for hele anlæggets areal, hvor bl.a. alle afløb og brønde er optegnet. 4. INDRETNINGSVILKÅR 7. Tilladelsen gælder for etablering af 8000 m 2 kunstgræsbane samt for afledning af overfladevand fra banen på nuværende matrikel nr. 13s Vivild by, Vivild (placering ses af vedlagte kortbilag). 8. Der skal etableres en opkant i forhold til det omgivende terræn for at sikre, at der ikke opstår risiko for overfladisk afstrømning af overfladevand til nabogrunde under ekstreme nedbørsforhold. 9. Anlægget skal indrettes således, at der ikke kan løbe regnvand eller drænvand ind fra de omkringliggende arealer. Der må ikke ske tilledning af uvedkommende regnvand eller drænvand. 10. Udlægning af gummigranulat skal ske direkte fra de Big-bags, som granulatet leveres i. Der må ikke ske åben mellemdeponering af produktet. 11. Overfladevandet fra kunstgræsbanen skal ledes til faskiner med mulighed for nedsivning. Fra faskinerne etableres mulighed for overløb til spildevandsselskabets regnvandskloak via eksisterende regnvandsstik på grunden (til Langgade). Tilslutningen af regnvand fra banen til kloak skal foretages ved en afløbsledning med en dimension på maksimalt ø110 mm. 12. Drænrøret, der fungerer som overløb til kloak, skal højdemæssigt placeres i midten af ralkassen, hvilket vil sige mindst 0,7 m over bundniveauet i de 1,5 m dybe faskiner, og således at der kun sker afledning af overfladevand til kloakken i tilfælde af større regnskyl. 13. Der skal etableres en inspektions- og pejlebrønd med sandfang i direkte forbindelse med faskineanlægget, så der til enhver tid kan foretages en pejling af vandstandsniveauet i faskinen, og således at der kan udtages prøver af det overfladevand, som nedsiver fra bunden af faskinen. Brønden skal kunne opsamle det overfladevand, der står i bunden af faskineanlægget

6 14. Der skal tilsvarende etableres en sandfangsbrønd/ prøvetagningsbrønd for den del af overfladevandet, der ledes væk til regnvandskloakken. Sandfang skal have en størrelse på mindst ø415, og skal indrettes med dykket afløb (vandlås), og således at flydestoffer og bundfældeligt materiale tilbageholdes. 15. Brønde skal være tilgængelige for tilsyn. Dæksel må derved ikke være fastgjort. 5. DRIFTSVILKÅR 16. Gummigranulat må tilføres banen i det omfang, det er nødvendigt for vedligeholdelsen af banen, jf. dog vilkår nr Gummigranulat der fraføres banen i fodtøj eller med vinden, skal indsamles og bortskaffes som affald, eller det skal tilbageføres på kunstgræsbanen. 18. Udledningen af overfladevand må ikke give anledning til aflejringer eller lignende problemer i regnvandsledningen og i vandløb. 19. Sandfang skal tilses og oprenses jævnligt, så det nødvendige volumen sikres, og således at flydestoffer og bundfældeligt materiale ikke udledes til regnvandsledningen. Tømning skal foretages af godkendt affaldstransportør. 20. Sne og is fra kunstgræsbanen og andre arealer, hvor der anvendes tømidler skal primært fjernes manuelt eller maskinelt uden brug af tømidler. Såfremt der anvendes tømidler, må de ikke være til skade for vandløb. 21. Der må ikke anvendes sprøjtegifte/ukrudtsmidler/pesticider på kunstgræsbanen. 22. Såfremt driften af kunstgræsbanen på et tidspunkt ophører, skal kunstgræsbanen med infill af gummigranulat og bundopbygningen af knust beton straks bortskaffes fra lokaliteten. Bortskaffelse skal ske enten til et godkendt projekt for genanvendelse eller til deponering på et anlæg godkendt til modtagelse af affald. 6. VILKÅR FOR PRØVETAGNING / EGENKONTROL 23. Virksomheden skal udtage de første prøver af overfladevandet ca. 1 måned efter at kunstgræsbanen er færdigetableret, hvilket vil sige fra det tidspunkt, hvor materialerne til banen er udlagt og dræn og afløbssystem er i funktion. 24. Der skal udtages prøver til analyse af henholdsvis det vand, der nedsiver i bunden af faskineanlægget samt det vand, der udledes til regnvandskloak. Prøverne udtages i de dertil indrettede brønde. 25. Prøver og analyser af overfladevand der nedsiver: I løbet af de første 6 måneder efter kunstgræsbanen er etableret udtages i alt 2 stikprøver, der repræsenterer overfladevand fra bunden af faskineanlægget, som forventeligt nedsiver. Prøverne skal tages i en periode, hvor det ikke falder unormalt meget regn

7 Der gennemføres ikke flere end de 2 prøvetagninger, men såfremt analyseresultaterne viser både et højt indhold af forurenende stoffer, og et væsentligt anderledes stofindhold end i det overfladevand, der udledes til kloakken, kan tilsynsmyndigheden beslutte, at prøvetagningen skal fortsætte med 1 årlig analyse. 26. Prøver og analyser af overfladevand der udledes til kloak: I løbet af de første 12 måneder efter banen er færdigetableret skal der udtages 4 stikprøver med ca. 3 måneders mellemrum, som repræsenterer det overfladevand, der udledes til regnvandskloakken, når banen er i drift. Prøverne her skal udtages som stikprøver i afløbsbrønden. Prøvetagningen skal foretages under regnvejr i begyndelsen af regnhændelsen. De efterfølgende år skal der tages i alt 2 prøver om året af det udledte overfladevand, der ledes til kloakken, med ca. 6 måneders mellemrum. 27. Prøvetagning skal foretages af et akkrediteret firma og den efterfølgende analyse skal ligeledes ske på et akkrediteret laboratorium i overensstemmelse med bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger nr. 900 af 17. august Inden prøveudtagningen skal laboratoriet gøres bekendt med vilkårene i nærværende tilladelse. 28. Kopi af analyseresultaterne skal sendes til tilsynsmyndigheden straks efter at resultaterne foreligger, og senest 1 måned efter prøveudtagningen er udført. Analyseresultaterne skal være ledsaget af oplysninger om nedbørsmængderne op til prøvetagningsperioden, og hvornår regnhændelsen har fundet sted i forhold til prøveudtagningstidspunktet. 29. Valg af analysemetoder kan foretages af det akkrediterede laboratorium, og såfremt der er tvivlstilfælde imellem valg af metoder forelægges dette tilsynsmyndigheden, der kan træffe endelig beslutning om metodevalget. 30. Prøverne skal analyseres for de parametre, der er listet i tabel 1 herunder. Det årlige prøvetagningsantal kan tages op til revision efter en driftsperiode på 2 år, eller når der er et bedre grundlag at vurdere ud fra. 31. Overfladevand, der ledes til regnvandsledning, skal overholde de kravværdier, som er listet i tabel 1 kolonne 4. Kravværdierne er absolutte værdier, hvilket vil sige at hver enkelt prøve skal overholde kravværdierne. Marginale overskridelser kan efter en konkret vurdering accepteres af tilsynsmyndigheden

8 Parameter CAS-nr. Enhed Kravværdi ph 6,5-9,0 Suspenderet stof mg/l 100 COD mg/l 50 BI 5 mg/l 5 Arsen (As) µg/l 5 Bly (Pb) µg/l 3 Cadmium (Cd) µg/l 1 Chrom (Cr) µg/l 10 Kobber (Cu) µg/l 10 Nikkel (Ni) µg/l 10 Zink (Zn) µg/l 20 Totalkulbrinter (Benzen-C35) µg/l 1000 Nonylphenol µg/l 0* Nonylphenol monoethoxylater µg/l 0* Nonylphenol diethoxylater µg/l 0* Sum af Nonylphenoler (NPE) µg/l 0* Diethylhexylphtalat (DEPH) µg/l 0* Sum af phtalater (ikke DEHP) µg/l 0* Tabel 1: Analyseparametre og grænseværdier. *Lavest mulig værdi iht. detektionsgrænsen for den korrekte analysestandard. 32. Såfremt en kravværdi overskrides ved en enkelt prøve, kan virksomheden til verifikation af analyseresultatet pålægges at lade udtage en supplerende prøve til analyse for den eller de parametre, hvor kravværdien er overskredet. Beslutning herom træffes af tilsynsmyndigheden. 33. Hvis de supplerende analyser viser en overskridelse af vilkårene, skal virksomheden på tilsynsmyndighedens anmodning, fremsende en redegørelse om årsagen for overskridelserne samt en handlingsplan for, hvorledes afledningen af forurenende stoffer kan mindskes, eller hvordan vandet kan renses. Handlingsplanen skal indeholde en tidsplan for gennemførelse af løsningen. 34. Alle udgifter i forbindelse med egenkontrollen afholdes af virksomheden, der er Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole. 35. Virksomheden skal føre driftsjournal, som skal indeholde følgende oplysninger: - Dato for tømning af sandfang, samt bemærkninger i form af bortskaffet mængder herfra. - Forbrug af tømidler (type og mængde pr. år). Journalen skal kunne fremvises for tilsynsmyndigheden på forlangende

9 7. RAPPORTERING Analyseresultaterne skal som nævnt i vilkår 28 fremsendes til Norddjurs Kommune, Teknik og miljø, straks efter at de foreligger. 36. Årlig afrapportering: Virksomheden skal for hver kontrolperiode (jan december) udløb fremsende følgende iht. afledningen: - En oversigt, der i tabelform eller diagram angiver samtlige analyseresultater sammenholdt med de opstillede kravværdier. - Såfremt der konstateres overskridelser af gældende kravværdier, skal der vedlægges en redegørelse for, hvad virksomheden vil gøre for at undgå gentagelser fremover. - Opgørelse over tømning af sandfang, og forbrug af tømidler, jf. vilkår 35. Rapporten skal være tilsynsmyndigheden i hænde inden 1. marts hvert år

10 8. TILSYN OG REVISION AF VILKÅR Kommunen fører tilsyn med, at anlæg ikke forurener jord, grundvand og overfladevand, herunder at der træffes nødvendige foranstaltninger til forebyggelse eller fjernelse af forureninger. Hvis det vurderes, at der er risiko for forurening af vandforsyningsanlæg eller risiko for miljøbeskyttelsen i øvrigt, kan tilladelsen tilbagekaldes uden erstatning jævnfør 20 i miljøbeskyttelsesloven. Såfremt vilkår overskrides over en periode, og det vurderes af tilsynsmyndigheden, at det ikke længere er miljømæssigt forsvarligt at tillede spildevandet til regnvandsledningen, der afleder til Hevring, da kan det i henhold til lovens 30 pålægges virksomheden at standse afledningen eller gennemføre ændringer af anlægget, der kan afhjælpe problemerne, f.eks. ved at søge om tilladelse til at tilslutte afløbet til renseanlæg. Det årlige prøvetagningsantal kan tages op til revision efter en driftsperiode på 2 år, eller når der er et bedre grundlag at vurdere ud fra. Antallet af prøver kan i den forbindelse enten fastholdes uændret, eller prøvetagningsprogrammet kan helt ophøre, såfremt resultaterne entydigt viser meget lave koncentrationsniveauer. Vilkår i denne tilladelse kan således til enhver tid tages op til revision af kommunen, hvis der er forhold, der taler herfor, f.eks. hvis der viser sig et behov for at foretage analyser af andre stoffer end de nævnte i kontrolprogrammet. En sådan revision af tilladelsen vil blive varslet i henhold til miljøbeskyttelseslovens bestemmelser. Denne tilladelse omhandler alene de forhold der vedrører beskyttelsen af jord, grundvand og overfladevand, og øvrige forhold vil være reguleret i henhold til miljøbeskyttelseslovens

11 9. KLAGEVEJLEDNING 9.1 KLAGE OVER TILLADELSEN Denne afgørelse kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af: - virksomheden, - ejeren af ejendommen, hvor anlægget er beliggende, - enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, - embedslægeinstitutionen, - landsdækkende foreninger og organisationer i det omfang, de har klageret over den konkrete afgørelse, og - lokale foreninger og organisationer, der har beskyttelse af natur og miljø eller rekreative interesser som formål, og som har meddelt kommunen, at de ønsker underretning om afgørelsen. En eventuel klage bedes sendt til Norddjurs Kommune, Teknik- og miljø, Torvet 3, 8500 Grenaa, dog så vidt muligt elektronisk på naturogmiljoeafdelingen@norddjurs.dk Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af din klage, at du indbetaler et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet på 500 kr. Du modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Norddjurs Kommune. Du skal benytte denne opkrævning ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Klagen skal senest være modtaget i kommunens ekspeditionstid den dag, hvor klagefristen udløber

12 Klagen videresendes derefter til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med det materiale, der er anvendt ved behandlingen af sagen. Virksomheden vil straks få besked, hvis der indgives en klage over afgørelsen. Tilsvarende vil virksomheden straks efter klagefristens udløb få besked, hvis der ikke er indgivet nogen klage. Klagefristen er angivet på side 1 i denne tilladelse. 9.2 BETINGELSER, MENS EN KLAGE BEHANDLES Virksomheden vil for egen regning og risiko kunne udnytte tilladelsen i den tid, Naturog Miljøklagenævnet behandler en eventuel klage, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet. 9.3 SØGSMÅL Tilladelsen kan i medfør af Miljøbeskyttelseslovens 101 indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den dag, hvor tilladelsen er meddelt, eller 6 måneder efter den dag at en endelig administrativ afgørelse foreligger. Søgsmålsfristen er angivet på side 1 i denne tilladelse. 9.4 UDTALELSE FRA ANDRE - AquaDjurs a/s har anbefalet, at overfladevandet så vidt muligt nedsives, og at overskydende vand føres til eksisterende regnvandsstik igennem en ø425 mm sandfangsbrønd og neddrosles med et ø110 mm afløb. Derved vil der ikke være tale om etablering af nye stik, vejbrønde og ledninger over andre matrikler. Projektet er tilpasset i overensstemmelse hermed

13 10. UNDERRETNING OM AFGØRELSEN Norddjurs Kommune har underrettet følgende om afgørelsen: Virksomhed: Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole, Langgade 37, 8961 Allingåbro. Carsten Holvad, samt Søren C. Erikstrup, Leverandør: Nordisk Kunstgræs Import, Hedagervej 90, 5270 Odense N, Entreprenør: Entreprenørfirmaet Erik Pedersen, Kirkegade 1, 8950 Ørsted, Forsyningsvirksomhed: AquaDjurs a/s, Århusvej 22c, 8500 Grenaa, Landsdækkende organisationer og myndigheder: Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Naturfredningsforenings Lokalkomité, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen i Danmark, info@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Fiskeriinspektorat øst under Fiskeridirektoratet, ros@fd.dk Embedslægerne Midtjylland, midt@sst.dk Region Midtjylland, Miljø, miljoe@ru.rm.dk

14 BILAG 1: Liste over sagens akter Liste over væsentligste sagsakter, der har betydning for sagens afgørelse: 1. Ansøgning fra Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole modtaget den 13. juli Supplerende oplysninger fra ansøger modtaget den juli og 3. august Produktblade fra Nordisk Kunstgræs Import (NKI) modtaget den 30. juli Supplerende oplysninger modtaget fra NKI og ansøger den 6-7. august Anmeldelse vedr. brug af knust beton til bundopbygning modtaget den 7. august Afløbsprojekt fra Entreprenørfirmaet Erik Pedersen modtaget den 7. august Udtalelse fra AquaDjurs a/s modtaget den 10. august Telefonnotat den 13. august 2012, samtale med Erik Pedersen 9. Risikovurdering for afstrømning af vand modtaget den 29. august 2012

15 BILAG 2: Miljøteknisk beskrivelse Oplysninger om det ansøgte projekt Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole søger i forbindelse med etablering af en 8000 m 2 kunstgræs fodboldbane om tilladelse til at aflede en del af overfladevandet herfra til det offentlige kloaksystem (regnvandssystemet). Nordisk Kunstgræs Import (NKI) er leverandør af banen, mens entreprenørarbejdet udføres af Erik Pedersen, Ørsted. Vivild Gymnastik og Idrætsefterskole er bygherre på projektet og står for etablering og fremtidig drift af kunstgræsbanen. afledning til kloak Banens placering Banens samlede størrelse er ca. 72 x 112 meter, svarende til 8064 m 2. Planmæssige forhold Boldbanen er i Norddjurs Kommunes Spildevandsplan beliggende inden for kloakoplandene V1 og V12 inden for et område, der er separatkloakeret med afledning af overfladevand til regnvandsledning. Tilslutningstilladelse af vand fra kunstgræsbanen til forsyningsselskabets regnvandsledning er således i overensstemmelse med spildevandsplanen. Det sanitære spildevand fra de eksisterende bygninger, der findes på idrætsanlægget, ledes fortsat via kloak til rensningsanlæg. Afløbssystemet Afledningen af overfladevand fra kunstgræsbanen sker delvist ved nedsivning/fordampning og delvist ved udledning til offentlig regnvandsledning. Der etableres en langsgående faskine (ca. 110 m) i hver side af kunstgræsbanen, hvorfra overfladevandet nedsiver. Banen anlægges med 6 promilles fald til begge sider. Faskinerne opbygges i en ralkasse på 1,5 meters dybde og med en bredde på 0,5 meter, der fyldes med nøddesten. Der anlægges en drænslange ø80 mm,

16 som højdemæssigt placeres i midten af ralkassen, hvilket svarer til ca. 0,7 meter over bundniveauet i faskinerne. Drænslangerne tilkobles eksisterende regnvandsstik med mulighed for afledning til offentlig regnvandsledning via en ø110 PVC ledning, der dog kun betragtes som en ventilafledning, da græsmåtte og drænfaskine forventes at optage det meste vand. Tilslutning sker via den eksisterende brønd på matr. 13s mod øst, hvorfra der er forbindelse til regnvandsledning i Langgade. Vestlige langsgående faskine tilsluttes brønden via et tæt rør, der lægges under banen. Der findes ingen eksisterende dræntilløb eller lign. til den pågældende brønd. Afløb neddrosles i et ø110 PVC-rør inden tilslutning til offentlig regnvandsledning, og det vil reducere tilledningen til kloakken til få liter pr. sekund. Eventuelt nødoverløb vil ske til det omkringliggende græsbaneareal. Der etableres en opkant for at forhindre overfladisk afstrømning til naboarealer. Før tilslutning til offentlig ledning etableres en sandfangsbrønd med vandlås og med mulighed for prøveudtagning. Der ændres ikke ved de eksisterende dræningsforhold på arealet, eller andre afledningsforhold. Der har ikke tidligere været nogen tilslutningstilladelse på matriklen, som indtil nu har været ejet af Norddjurs Kommune, men der findes imidlertid eksisterende stikledninger til både regnvand og spildevand. Det er oplyst, at grunden i forvejen er tilsluttet det offentlige kloaksystem, og afleder også overfladevand fra tagflader, tennisanlæg og parkeringsplads. Overfladevandets indhold af forurenende stoffer Det oplyses af ansøger, at afledningen til regnvandskloakken bør ses i forhold til vejvand og ikke drænvand. Indholdet i det vand, der vil blive afledt, som følge af etableringen af kunstgræsbanen er endnu ikke kendt. Der er fremsendt analyseresultater fra tilsvarende kunstgræsbaner i Nakskov og Frederikssund. Analyseresultaterne herfra kan indikere, hvilket indhold der må formodes at være i det afledte vand og i hvilke koncentrationer. Herunder foreligger et certifikat fra udvaskningstests og toksikologiske test foretaget af Dr. Lörcher Institut på det anvendte SBR gummigranulat. Resultaterne af disse udvaskningstests viser forholdsvis lave koncentrationer af metaller, undtagen for stoffet zink ved udvaskningsforsøg gennemført i en syreholdig væske. I forsøgene registreredes ingen toksicitet målt som nitrifikationshæmning efter henholdsvis 4 og 22 timer. Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole påregner at eftervise afløbsvandets beskaffenhed, såfremt dette vil være nødvendigt. Det er således også stillet som vilkår for tilladelsen.

17 Banens opbygning Banen etableres som en 3. generations kunstgræsbane, hvilket vil sige, at den er opbygget af en plastikgræsmåtte fremstillet af polyethylen (PE) og latex. Plastfibre er fæstnet på perforeret væv, der samles i baner med bredde på ca. 4 meter ved at påføre lim. Som elastisk fyldmasse anvendes 105 tons gummigranulat af materialet SBR gummi (Styrenbutadiengummi). SBR gummi er materiale fra genanvendte brugte bildæk. Bundopbygning udføres af ren knust beton ca. tykkelse på cm. Under det øvre lag af kunstgræs og gummigranulat etableres en drænmåtte, som afleder overfladevandet. Drænmåtten er en 10 mm måtte, hvori vandet kan transporteres. Der er ingen traditionelle dræn i en sådan måtte. Måtten er det afledende element. Kunstgræsbanen etableres som nævnt ovenpå et lag tilført knust, komprimeret beton. Der etableres ingen dræning i forbindelse med bundlaget af knust beton. Det er oplyst, at der ikke trænger overfladevand ned igennem laget af knust beton, da græstæppet udgør en tæt membran. Der er fremsendt datablad samt dokumentation for kunstgræstæppe, granulat, lim og drænmåtte. Det er anmeldt, at der vil blive genanvendt 2000 m 3 knust beton, som stammer fra Gert Sviths nedknusningsanlæg. Der er medsendt datablad. Anmeldelsen er sket jf. Bek. om anvendelse af restprodukter og jord til byggeog anlægsarbejder og om anvendelse af sorteret, uforurenet bygge- og anlægsaffald, nr af 21/

18 BILAG 3: Miljøteknisk vurdering Spildevandet opstår i forbindelse med regn. Drænvandet fra kunstgræsbanen skal afledes, da arealet bliver 100 % befæstet med en tæt gummimembran. Banen er på ca m 2, og med en årsregn på 0,70 m 3 /m 2 og en afledningskoefficient på 0,9, skal der afledes eller nedsives omkring 5000 m 3 /år. Da indholdet i det overfladevand, der vil blive afledt fra kunstgræsbanen endnu ikke er kendt, er den miljømæssige vurdering foretaget på baggrund af analyseresultater fra tilsvarende kunstgræsbaner og fra udvaskningsforsøg, der er gennemført i Danmark og i udlandet, jf. blandt andet Miljøstyrelsens rapport nr. 100, 2008: Kortlægning, emissioner samt miljø- og sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer i kunstgræs. Resultaterne fra denne rapport samt modtagne analyser på drænvand fra tilsvarende danske kunstgræsbaner indikerer, hvilket indhold der må formodes at være i det afledte vand og i hvilke koncentrationer. Resultater af danske og udenlandske undersøgelser af risikoen ved at anvende kunstgræsbaner Det er i de senere år blevet stadig mere populært at anvende kunstgræs som erstatning for naturligt græs. De baner, som især er blevet populære, er tredjegenerationsbaner. De er karakteriseret ved, at stråene er væsentligt længere (ca mm mod tidligere ca. 30 mm), og at banefyldet består af et lag kvartssand nederst i græstæppet og et lag gummigranulat øverst. De øverste 20 mm fyldes ikke. For de tidligere baner bestod banefyldet af grus. Der bruges tons gummigranulat pr. bane som elastisk infill i banerne, medmindre man anvender en elastisk pad som underlag, så der er tale om ganske store mængder. Kunstgræsbaner kan være opbygget af flere forskellige plast ( græsset ) og fyldmateriale ( jorden ). Fyldmaterialet ( infill ) udgør langt den største del, og det kan være specialfremstillet til formålet eller lavet af granulerede bildæk (SBR gummi). Det forventes, at en kunstgræsbane har en levetid på 10 år, hvorefter banebelægning/kunstgræstæppe inkl. gummigranulat skal udskiftes. Det vurderes, at der er risiko for, at der sker spredning af gummigranulat ved blæst, ved afsætning i fodtøj mm. I DBU s vedligeholdelsesvejledning er endvidere angivet, at der skal ske efterfyldning med gunmmigranulat i en mængde vurdet til 3-5 tons om året. Ifølge Miljøstyrelsens rapport (nr. 100, 2008) er viden om miljøeffekterne af gummigranulat fra bildæk lidt diffus. Resultaterne fra danske og nyere udenlandske undersøgelser peger dog på, at der ikke er tale om store miljøpåvirkninger. Omvendt frikendes denne anvendelse ikke helt, da der kan være stoffer, som kan give et problem - ikke mindst i den første tid efter anlæggelse af en kunstgræsbane. Erfaringer med hvad der sker på længere sigt (over flere år), mangler dog.

19 Der er fundet en lang række miljøskadelige stoffer i kontaktvandet (migrationsmediet) fra udvaskningstest på kunstgræs, infill og pad samt nogle sundhedsskadelige stoffer. I udvaskningsforsøg gennemført i Danmark har moniteringen omfattet en række organiske stoffer, som stammer enten fra infill eller fra selve kunstgræsmåtterne. Der er især lagt vægt på at måle for organiske stoffer, der indgår i de forskellige dæk, samt deres nedbrydningsprodukter. Der har endvidere været særlig fokus på zink, phtalater og nonylphenoler som følge af resultater fra de udenlandske undersøgelser. Udvaskningsforsøg på materialer fra kunstgræsbaner gennemført i forbindelse med miljøstyrelsens rapport (nr. 100, 2008) har givet følgende resultater for nogle af de nævnte parametre: Stof Enhed Koncentrationer målt i kontaktvæske i laboratorieforsøg (udvaskningstests) Zink µg/l Op til 2300 Nonylphenoler µg/l Op til 384 Sum phtalater µg/l Op til ca. 800 Ifølge hovedkonklusionerne i Miljøstyrelsens rapport (nr. 100, 2008) er især ovennævnte stofgrupper problematiske, og herudover er der målt forhøjede koncentrationer af flere forskellige andre organiske stoffer i kontaktvandet i forbindelse med laboratorieforsøg. Resultaterne af laboratorieforsøgene har således vist, at en række miljøskadelige stoffer kan udvaskes fra både elastisk infill (granulat) og kunstgræs med en mulig miljømæssig risiko ved evt. overløb af drænvand til nærliggende vandløb. Udvaskningsforholdene på en kunstgræsbane er væsentligt forskellige fra forholdene i de udvaskningstests, der gennemføres i laboratoriet. Man kan derfor ikke på baggrund af laboratorieudvaskningsforsøgene alene konkludere, om stofferne udgør en miljørisiko under praktiske forhold. Det skyldes, at der ved laboratorieforsøg skabes en bedre kontakt mellem det faste materiale og kontaktvæsken, end det er tilfældet i virkeligheden på kunstgræsbaner som følge af vejrliget (fx regn). Som eksempel kan nævnes, at prøven lægges i det simulerede regnvand og rystes i 24 timer inden vandet analyseres. Dette må betragtes som et absolut worst case scenarium, og vil derfor overestimere den reelle udvaskning. De faktiske målinger af indholdet af zink i drænvandet fra danske kunstgræsbaner viser væsentligt lavere koncentrationer, end det der er fundet i udvaskningsforsøg, således ned til 5,5 µg/l på en bane i Nakskov. Krav til drikkevand ligger på 100 µg/l. De faktiske målte værdier for nonylphenoler på en sjællandsk bane var nede på 1,5 µg/l, hvor kravet til drikkevand ligger på 20 µg/l. Den faktiske koncentration for en af phtalaterne (DEHP) blev på en bane på Sjælland målt til 7 µg/l, hvor kravet til drikkevand ligger på 1 µg/l.

20 De reelle koncentrationer af kemiske stoffer i drænvandet fra 3.-generationsbanerne er formentlig derfor væsentligt lavere end de i laboratoriet målte, som følge af en mindre effektiv naturlig udvaskning. Der kræves målinger af stofkoncentrationerne under reelle forhold på kunstgræsbaner for at kunne vurdere den miljømæssige risiko. Ved opsætning af et eventuelt moniteringsprogram for drænvandet kan man ved valg af analyseparametre drage nytte af resultaterne fra ovennævnte undersøgelser fra Danmark og udlandet. De danske undersøgelser viser, at man eksempelvis kan udelade målinger for PAH er og supplere med målinger for phtalater. Vandafledningen fra andre kunstgræsbaner Leverandøren af banen, Nordisk Kunstgræs Import NKI har oplyst, at ud af de senest etablerede baner med SBR gummi afleder én kunstgræsbane på Fyn til offentligt renseanlæg. Kunstgræsbaner beliggende på Sjælland og Jylland leder overfladevandet til nedsivning, mens et par sjællandske baner udleder overfladevandet til henholdsvis dræn og til recipient. En lignende bane er etableret i Grenaa 2011, hvor alt overfladevandet nedsives, uden at der er etableret noget egentligt afvandingssystem omkring banen. Overfladevandet på de nævnte danske baner håndteres således på forskellig vis. Norddjurs Kommunes vurderinger Afledningen af overfladevand fra kunstgræsbanen i Vivild sker dels ved nedsivning, og dels ved udledning til regnvandskloakken, idet der er begrænset mulighed for nedsivning pga. jordbundsforholdene. Krav om analyseprogram De forskellige granulater og materialer kunstgræsbaner er fremstillet af afgiver forskellige kemikalier. Der kan være en variation i oprindelsen af gummigranulatet. Det skal derfor undersøges hvilke stoffer, der afgives fra det specifikke produkt. Norddjurs Kommune vurderer, at spildevandet minimum skal analyseres for følgende stoffer: En række metaller, herunder zink Totalkulbrinter Nonylphenoler Phtalater Spildevandets indhold af stoffer, som afledes til regnvandsledningen, er ikke kendt på forhånd. Det forventes, at der kan være et vist indhold af miljøskadelige stoffer, hvorfor det især i perioden lige efter etableringen vil være nødvendigt at tage analyser. Det vurderes således, at der skal gennemføres mindst 4 årlige prøvetagninger igennem de første 2 år. Herudover skal der tages mindst 2 prøver af det overfladevand, som nedsiver i jorden. Det vurderes, at der kan være forskelle i koncentrationerne af overfladevand som henholdsvis nedsiver og udledes til kloak, idet udledning til kloak først forventes at finde sted i forbindelse med kraftig regn,

21 og under sådanne forhold vil fortyndingen formodentlig være større. På baggrund af analyseresultaterne vil det være muligt at registrere, om der ses en forskel i stofindholdet i henholdsvis det overfladevand der nedsiver, og det vand som udledes til kloak. Valget af parametre i egenkontrolprogrammet jf. vilkår 31 er bl.a. baseret på følgende oplysninger: Måling af ph Analyser af spildevandets ph skal udføres for at sikre, at der f.eks. ikke opstår risiko for korrosion af rør i afløbssystemet, der kan optræde, hvis vandet har enten en lav eller høj ph-værdi. COD/BI 5 For at kende den stofmæssige belastning i recipienten skal der udtages prøver af henholdsvis COD og BI 5. Forholdet imellem COD og BI 5 kan give en indikation af spildevandets indhold af tungt nedbrydelige stoffer. Metaller Det vurderes, at det anvendte SBR gummi kan have et vist indhold af tungmetaller, især zink, der er målt i ret høje koncentrationer i selve produktet, men også i kontaktvandet ved udvaskningsforsøg. Tungmetaller betragtes som miljøskadelige stoffer. Kulbrinter Det vurderes, at de anvendte produkter til opbygning af kunstgræsbanen kan resultere i udvaskning af kulbrinteforbindelser. Den totale koncentration af kulbrinter i vandet angiver bl.a. niveau for olieindholdet. Olieprodukter er ofte tungt nedbrydeligt, og kan have en lang række negative miljø- og sundhedsskadelige egenskaber. Nonylphenoler (NPE) Nonylphenoler kan udvaskes fra kunstgræsmåtte eller elastisk fyldmateriale på kunstgræsbaner. Stofferne kan være meget giftige for organismer, der lever i vand/kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet. Phtalater (DEHP) Phtalater kan udvaskes fra kunstgræsmåtte eller elastisk fyldmateriale på kunstgræsbaner. Phtalater er blødgøringsmidler som især indgår i blød PVC og er et såkaldt B-stof, som forekommer på miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Generelt mistænkes phthalater for at have langtidseffekter i vandmiljøet. Nogle phthalater har østrogen effekt (hormonforstyrrende stoffer). Kravværdierne Den totale mængde regnvand fra arealet er ca m 3 om året. Ved en regnintensitet på 140 l/s pr. hektar vil den teoretiske afløbsmængde fra arealet være 112 l/s, men der sker en væsentlig neddrosling ved den dimension, der er på afløbsrøret (ø110 PVC-rør), som tilsluttes regnvandsstikket ind til grunden. Det vurderes, at størstedelen af overfladevandet fordamper eller nedsiver på området i de etablerede faskiner, og at en mindre del udledes via regnvandsledningen til forsyningsselskabets kloaksystem.

22 Arealet ligger inden for kloakoplandene V1 og V12, og overfladevand herfra ledes via regnvandsledningen til eksisterende udløb (VU1) i grøft, der er tilløb til Hevring Å. VU1 er et direkte udløb for regnvand uden forsinkelsesbassin eller lign. Udløbet VU1 afleder i forvejen størstedelen af regnvandet i Vivild by, fra et samlet befæstet areal på 66 ha (12,6 ha reduceret areal), der svarer til en udledning på ca m 3 /år. Vivild er i det væsentligste separatkloakeret, og fuld separering forventes gennemført inden for 3-4 år. I forbindelse med det opland, der endnu er fælleskloakeret, udledes der også opspædet spildevand til fra et overløbsbygværk. Der sker en væsentlig opblanding, og for visse stoffer formodentlig en fortynding, når overfladevand fra kunstgræsbanen ledes ud i regnvandsledningen. Herefter vil der ske en større fortynding i forbindelse med udløb til afløbsgrøften i Vivild, og ligeledes ved udløbet til det større vandløb, Hevring å, som har en væsentlig vandføring året rundt. Ifølge rapport fra Århus Amt 1998 er der i perioden målt en medianminimum vandføring i Hevring å på 140 l/s ved en målestation ved Vivild for en oplandsstørrelse på ca. 65 km 2. Bekendtgørelse nr af 25. august 2010 om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet finder anvendelse på udledningstilladelser efter miljøbeskyttelseslovens 27 bortset fra almindeligt belastede regnvandsudledninger. Bekendtgørelsen fastsætter miljøkvalitetskrav for ferskvand og marine områder. De gældende kvalitetskrav for relevante stoffer ses i bilag 6. Grænseværdier i tilladelsen er fastsat således, at udledningen ikke bør give anledning til overskridelser af kvalitetskravene for overfladevand, i det mindste når der indregnes en fortynding. Der findes ingen kendte punktkilder i oplandet, der i forvejen påvirker recipienten, Hevring å, med miljøfremmede stoffer, udover regnvandsudledninger, som forekommer i kloakerede byer. Den aktuelle belastning med miljøfremmede stoffer fra de regnbetingede udløb vurderes at være forholdsvist lille, da der dels afledes en del regnvand fra grundene, som ikke er særligt belastet, og da trafikintensiteten på veje i området ikke er særlig høj. Modtagne analyser af drænvandet fra tilsvarende kunstgræsbaner i Frederikssund og Nakskov viser, at indholdet af stoffer ikke er signifikant højere end referenceværdier for regnbetingede udledninger for de parametre, der er analyseret for. Det oplyses i en tilladelse fra Frederikssund Kommune, at analyseresultater fra 3 andre kunstgræsbaner på Sjælland bekræfter, at der overvejende findes et ret lavt indhold af metaller, PAH er, phenoler, NPE er, DEPH og LAS. Det er i flere tilfælde bekræftet, at de faktiske målinger, der er udført på overfladevand fra kunstgræsbaner ikke adskiller sig væsentligt fra det stofindhold, der kan findes i afstrømmende vejvand. Der kan her refereres til forskellige danske miljøprojekter og rapporter, som er udarbejdet på baggrund af undersøgelser af regnbetingede udledninger.

23 Norddjurs Kommune vurderer således, at udledningen af stoffer via regnvandssystemet til vandløb og havet ikke giver anledning til nogen væsentligt ændring i belastningen. Det vurderes, at et generelt lavt niveau af stoffer i spildevandet vil indikere en mindre udvaskningsgrad for alle forekommende problematiske stoffer, sammenlignet med det der er konstateret ved udvaskningsforsøg i laboratoriet. Forholdet til Vandplanen Den modtagende recipient ved afløbet fra Vivild er en 500 m lang grøft, som er tilløb til Hevring å. Tilløbet til Hevring å har ikke noget specifikt miljømål ifølge Vandplan 1.6 Djursland. Ifølge vandplanen skal Hevring å opfylde miljømålet, God økologisk tilstand med krav til tilstedeværelsen af smådyr, som svarer til faunaklasse 5 nedstrøms for udledningen, og faunaklasse 6 længere nedstrøms. Ifølge vandplanen er ikke risiko for manglende målopfyldelse i Hevring å inden udgangen af Der er således ikke vedtaget nogen supplerende indsats for forbedring af selve vandløbet i forbindelse med vandplanen for Djursland. Gældende retningslinjer I henhold til den vedtagne vandplan 1.6 Djursland gælder der bl.a. følgende retningslinjer, der kan have relevans for den konkrete udledning: Retningslinje 1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges. Retningslinje 3) Tilstanden i vandløb, søer og grundvandsforekomster skal leve op til de fastlagte miljømål. Det bør sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god tilstand. Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer (Uddrag). Internationale beskyttelsesområder og særligt beskyttede arter En afgørelse efter miljøbeskyttelsesloven m.v. skal administreres under hensyntagen til de internationale forpligtelser, herunder habitatdirektivet (Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter). Det indebærer, at en ansøgning skal afslås i de tilfælde, hvor der er tale om foranstaltninger, som skønnes at være i strid med de formål, som de pågældende internationale forpligtelser tilsigter at varetage, jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder (habitatbekendtgørelsen). Det følger af habitatbekendtgørelsens 7, stk. 1, jf. 8, stk. 7, at der skal foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt, før der træffes afgørelse efter miljøbeskyttelseslovens 28. Bestemmelsen i habitatbekendtgørelsens 7 gælder både ved tilladelser til projekter i og udenfor de internationale beskyttelsesområder. Ved tilladelser udenfor områderne skal myndigheden tage stilling til, om projektet kan påvir-

24 ke de arter og naturtyper, som et nærliggende international naturbeskyttelsesområde er udpeget for at bevare. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er Natura 2000-område nr. 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der ligger omkring 10 km nedstrøms for udledningspunktet. Natura-2000-området er udpeget som Habitatområde og Fuglebeskyttelsesområde for beskyttelse af en række arter og naturtyper. Det vurderes ikke, at projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vil skade de arter og naturnaturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for det nedstrøms liggende Natura 2000-område. I forbindelse hermed er der således ikke foretaget nogen nærmere konsekvensvurdering. Der er ikke registreringer af levesteder for særligt beskyttede dyre- og plantearter inden for arealet, der bliver berørt af anlægsarbejdet (bilag IV-arter). Udledningstilladelsen for regnbetingede udledninger Såfremt vilkårene og forudsætningerne for tilladelsen overholdes, forventes det ikke, at der i stofmæssig henseende sker nogen væsentlige ændringer i forhold til den nuværende belastning fra de regnbetingede udledninger i Vivild. Det vurderes således ikke, at der skal meddeles nogen revideret udledningstilladelse for det regnbetingede udløb VU1, som overfladevandet fra kunstgræsbanen afledes til. Beskyttelse af jord og grundvand Teknik- og miljø, Grundvandsgruppen, udtaler følgende om beskyttelse af drikkevandsforsyning og grundvand: Geologiske forhold Terrænkoten ved sportspladsen er ca. kote 24 meter og terrænet falder jævnt mod syd. Området fremstår som et let bølget morænelandskab. Den kvartære lagserie består af et terrænnært lag af moræneler af begrænset mægtighed. Herunder findes et ca. 10 m tykt lag af smeltevandssand. Dette underlejres af et lag af moræneler. Dette lag er i omkringliggende boringer fundet fra ca meter under terræn. Herunder forventes at være et ca. 10 meter tykt lag af smeltevandssand, efterfulgt af endnu et morænelerlag. De underliggende prækvartære aflejringer som træffes ca. 45 meter under terræn udgøres af kalk/kridt. Det primære grundvandsmagasin udgøres af kalken. Grundvandsstanden i kalkmagasinet forventes at stå ca. 6-7 meter under terræn. Der er således tale om spændte magasinforhold og et beskyttet magasin. Grundvandet strømmer i vestlig retning. Planmæssige forhold Området er beliggende i drikkevandsområde (OD). Nærmeste Særlige Drikkevandsområde, Djurs Vest ligger ca. 1,5 km øst for lokaliteten. Vandindvinding Vivild Vandværk er lokaliseret centralt i byen og ca. 350 meter øst for lokaliteten. Indvindingen foregår med 2 boringer fra det dybtliggende kalkmagasin, som er beskyttet af flere lerlag af nogen mægtighed.

25 Grundvandet som indvindes ved Vivild Vandværk betegnes i Statusrapport fra 2010 til Vandforsyningsplanen som ikke nitratsårbart. Ligeledes er kalkmagasinet ved vandværket beskyttet af flere lerlag, og betegnes som ikke nitratsårbart. Kunstgræsbanen Afvanding af kunstgræsbanen forventes fortrinsvis at skulle ske til nedsivning i faskiner. Ved store regnmængder vil faskinerne aflaste til regnvandskloaksystemet. Afvandingsvandet fra banen forventes at have et vist indhold af spormetaller, især bly og zink, samt forskellige organiske komponenter, som stammer fra det anvendte SBR-gummigranulat og eventuel blødgørere anvendt i græsmåttens plaststrå. Vurdering Det vurderes, at afvanding af kunstgræsbanen og nedsivning i det påtænkte omfang ikke vil true væsentlige drikkevandsinteresser (kalkmagasinet). Endvidere ligger lokaliteten uden for indvindingsopland og 300 meter zone for Vivild Vandværk. Da grundvandsstrømmen er mod vest ligger vandværket opstrøms lokaliteten, og vurderes til ikke at blive påvirket. I forbindelse med tilladelser til nedsivning og udledning efter MBL bør der sættes vilkår om et prøvetagningsprogram for relevante spormetaller og miljøfremmede stoffer. Programmet bør kunne lempes efter en periode, hvis udvaskningen viser sig at være begrænset eller ubetydelig. Det bør overvejes, hvor prøverne mest hensigtsmæssigt kan udtages for at repræsentere henholdsvis det vand der siver ned, og det vand der aflastes til recipient. Jf. afsnit 8 om tilsyn og revison af vilkår kan tilsynsmyndigheden, såfremt der kommer nye oplysninger om, at udvaskningen overskrider kvalitetskriterierne, trække tilladelsen tilbage. Affald og forurening af jorden Lokaliteten vil blive registeret i BBR Bygge og Bolig Registret, som et anlæg. Der vil blive tilføjet en bemærkning om at kunstgræs, granulat og knust beton skal bortskaffes, såfremt brugen af banen ophører. Der vil løbende skulle opsamles og bortskaffes en mængde affald fra arealet. Sagen sendes til orientering til Region Midtjylland, der er myndighed for kortlægning af forurenede arealer. Bedst tilgængelige teknik (BAT) Udledningen af forurenende stoffer skal som udgangspunkt begrænses ved hjælp af bedste tilgængelige teknik. Bedst tilgængelige teknik for afledning af spildevand er at behandle dette før afledning til recipienten. I det omfang at overfladevandet kan afledes uden at det giver anledning til nogen nævneværdige påvirkninger i recipienten kan udledning som ansøgt derfor for nærværende anses som bedste tilgængelige teknik, som er teknisk gennemførlig og økonomisk opnåelig. I tilfælde af, at der opstår et behov for anden bortskaffelse eller lokal rensning, kan der ske et skift i, hvad der er bedst tilgængelig teknologi.

26 Konklusion Vilkår i tilladelsen er fastsat ud fra hensynstagen til spildevandsselskabets kloak, nedstrøms liggende recipienter samt virksomhedens muligheder for at reducere afledningen af uønskede stoffer. Der er i denne tilladelse stillet vilkår om, at det afledte overfladevand skal analyseres, da indholdet skal kontrolleres og være kendt. På baggrund af det materiale, som er indgået i forbindelse med ansøgningen og beskrivelsen i denne tilladelse, vurderer Norddjurs Kommune, Teknik og Miljø, at der kan meddeles tilladelse til det ansøgte på de ovenfor nævnte vilkår. Norddjurs Kommune vurderer ikke, at kunstgræsbanen, herunder afledningen af overfladevand, medfører en ændring i udledningerne i en størrelsesorden, der vil forhindre, at de gældende miljømål for overfladevand kan opfyldes, eller at hensynet til jord og grundvand tilsidesættes.

27 BILAG 4: Kloakplan Afledning via eksist. brønd /regnvandsstik Vestlige afløb etableres ikke

28 BILAG 5: Produktdatablade Der er modtaget følgende produktoplysninger m.v. i forbindelse med ansøgningen: - Kunstgræstæppe: Datablad for SOCCERPRO MAX S 50 - SBR gummi: Datablad for Rubber granulate / powder (based on used tyres) Certifikat for udvaskningsforsøg - Drænmåtte: Datablad for Terradrain football D10-TB13 - Lim: Datablade for Henko R300 (Component A og Component B)

29 Kunstgræsmåtten

30 SBR Gummi

31

32

33 Certifikat SBR Gummi

34

35

36 Drænmåtte

37 Lim

38 Lim