TILLÆG NR. 7 TIL SPILDEVANDSPLAN LUNDEN 8

Transkript

1 TILLÆG NR. 7 TIL SPILDEVANDSPLAN LUNDEN 8 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Resume Indledning Offentlig høring Forhold til anden planlægning Kommuneplan Indsats for grundvandsbeskyttelse Vandforsyningsplan Klimatilpasningsplan Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Spildevandsbekendtgørelsen Vandrammedirektivet og miljømålsloven Vandområdeplaner Tilslutning af private byggemodninger til VandCenter Syds kloak Status og planlagte tiltag Spildevand Regnvand Klimatilpasning Tid og økonomi Berørte grundejere... 8 Bilagsoversigt

3 1. Resume Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan omfatter det tidligere Dæhnfeldts gartneri i den nordlige del af Odense. Området er i dag udlagt som boligområde i Odense Kommunes kommuneplan, og der skal udarbejdes en ny lokalplan for området - lokalplan Da området ikke er omfattet af Odense Kommunes spildevandsplan, skal der ligeledes udarbejdes et tillæg til spildevandsplanen. Nærværende tillæg giver det juridiske grundlag for at kunne stille krav om tilslutning af spildevand til VandCenter Syds afløbssystemer, samt at kunne tinglyse de servitutter, som giver VandCenter Syd adgang til etablering, drift og vedligeholdelse af ledninger, brønde, bygværker m.v. Der er gennemført en miljøscreening af spildevandsplantillægget, som kan læses i bilag 3. Det vurderes, at etableringen af det nye boligområde, som er beskrevet i nærværende tillæg, ikke vil udgøre en negativ påvirkning på natur og landskab i Odense Kommune. Tillægget til spildevandsplanen vedtages med hjemmel i 32 i miljøbeskyttelsesloven. Oversigtskort med området omfattet af spildevandsplantillægget. Lokalplanen omfatter i alt ca. 9,6 ha, og giver mulighed for opførelse af op til 269 boliger. Spildevandsplantillægget omfatter det samme område som lokalplanen og udlægger området som spildevandskloakeret. Da området bliver spildevandskloakeret og samtidig udlægges som storparcel betyder det, at bygherre selv skal etablere de interne afløbssystemer for både regn og spildevand. Spildevandet tilsluttes VandCenter Syds spildevandsledning i området, mens bygherre selv håndterer regnvandet, primært ved direkte udledning til Seden-Åsum Skelgrøft, men hvis forholdene er til det, vil der også kunne ske nedsivning af regnvandet. 2. Indledning Dette tillæg nr. 7 til Spildevandsplan for et område ved Lunden 8 i den nordlige del af Odense er foranlediget af et ønske fra grundejer om, at området udnyttes til boliger. Med tillægget udlægges området som spildevandskloakeret, og VandCenter Syd skal dermed fremover stå for håndteringen af spildevandet fra området, mens grundejer selv skal stå for regnvandshåndteringen i området. Bygherre skal ligeledes selv stå for klimatilpasningen af området i forhold til skybrud. Tillægget består dels af en tekstdel med beskrivelse af, hvordan tiltag som følge af tillægget forholder sig til anden statslig såvel som kommunal planlægning, hvilken lovgivning der er på området samt status og planlagte tiltag i området, og dels af en bilagsdel med kortbilag og miljøscreening. 2.1 Offentlig høring Et forslag til tillæg nr. 7 er blevet behandlet i By og Kulturudvalget den 6. februar 2018, og fremlægges i 8 ugers offentlig høring umiddelbart derefter. Tillægget kan ikke påklages til anden myndighed. 3

4 3. Forhold til anden planlægning Spildevandsplantillægget må ikke stride imod kommuneplanen og skal desuden forholde sig til de statslige vandområdeplaner, til den økonomiske planlægning samt til vandløbenes fysiske tilstand. Odense Kommunes Vandforsyningsplan Kommuneplan Kommuneplanen for Odense Kommune udstikker hovedstrukturen for den fysiske udvikling af kommunen. Spildevandsplan og -tillæg skal være i overensstemmelse med de overordnede målsætninger fastlagt i kommuneplanen. En gennemførelse af de i tillægget beskrevne aktiviteter vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanlægningen. 3.2 Indsats for grundvandsbeskyttelse Lokalplanområdet er beliggende i område med drikkevandsinteresser. Regnvandet vil blive håndteret i et system af åbne render og faskiner (plastkassetter i jorden). Vejvand og overfladevand vil blive renset via nedsivning igennem filterjord. Regnvandssystemet er dimensioneret efter, at alt vandet kan håndteres, så det kan udledes til Seden-Åsum Skelgrøft, da det generelt vurderes, at mulighederne for nedsivning af regnvandet til grundvandet er ringe i området. I det omfang grundvandsstanden i området tillader det, vil der dog været mulighed for nedsivning til grundvandet. Nedsivning af regnvand kræver tilladelse fra Odense Kommune. I ansøgningen om tilladelse til nedsivning skal der redegøres for, at det regnvand, der ønskes nedsivet, ikke indeholder andre stoffer, end hvad der er normalt forekommende i regnvand. 3.3 Vandforsyningsplan Odense Kommunes vandforsyningsplan har til formål at planlægge forsyningen af drikkevand i Odense Kommune. Spildevandsplantillægget forventes ikke at få nogen indflydelse på Odense Kommunes Vandforsyningsplan Klimatilpasningsplan Spildevandsplantillægget er udarbejdet i overensstemmelse med klimatilpasningsplanen for Odense Kommune. Læs mere om klimatilpasning i Odense Kommunes Klimatilpasningsplan på klimatilpasning. 4. Lovgrundlag Det lovmæssige grundlag for udarbejdelse af spildevandsplaner fremgår af miljøbeskyttelsesloven, mens en konkretisering af indholdet af planerne fremgår af spildevandsbekendtgørelsen. 4.1 Miljøbeskyttelsesloven Det fremgår bl.a. af miljøbeskyttelsesloven, at loven skal medvirke til at værne om landets natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og bevarelse af dyre- og planteliv, 1. Af miljøbeskyttelseslovens 32, stk. 1, 2 og 3 fremgår tillige følgende: 4

5 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold, fastlægges. En spildevandsplan kan helt eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen og forudsætninger efter stk. 4. Stk. 3. Kommunalbestyrelsens vedtagelse af en spildevandsplan kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Desuden fremgår det, at kommunalbestyrelsen i nødvendigt omfang kan træffe afgørelse om ekspropriation til fordel for spildevandsanlæg, jf. miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 1. Ved ekspropriation kan kommunalbestyrelsen erhverve ejendomsret til arealer og endeligt eller midlertidigt pålægge indskrænkninger i ejerens rådighed, eller erhverve ret til at udøve en særlig råderet over fast ejendom, jf. miljøbeskyttelseslovens 58, stk. 3, nr. 1 og Spildevandsbekendtgørelsen I spildevandsbekendtgørelsen er der i kapitel 3 fastsat regler om spildevandsplanens indhold, og de dele af bekendtgørelsen som omfatter nærværende tillæg til spildevandsplanen er listet nedenfor: 5. Kommunalbestyrelsens plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen skal indeholde følgende oplysninger og fornødne kortbilag: 1. Hvordan spildevandsplanen forholder sig til kommune- og vandplanen, samt til den økonomiske planlægning og til vandløbenes fysiske tilstand. 2. De eksisterende og planlagte fælles spildevandsanlæg og renseforanstaltninger i kommunen, herunder afgrænsning af de enkelte kloakoplande, kloakeringsområder samt i hvilket omfang den enkelte ejendom er tilsluttet, jf. 16, stk. 3, med angivelse af, om anlægget er ejet af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af vandsektorlovens 2, stk. 1, eller ikke er ejet af et sådant selskab. 9. Hvilket vandområde spildevandet fra de enkelte oplande udledes eller ønskes udledt til, udløbenes placering og de forventede udledte mængder af spildevand. 10. Hvilke ejendomme, der forventes at skulle afgive areal eller få pålagt servitut ved gennemførelse af projekter i overensstemmelse med spildevandsplanen.... Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal ajourføre planen for bortskaffelse af spildevand i kommunen, herunder ajourføre oplandsgrænser og oplysninger om forventet gennemførelse i de enkelte kloakeringsområder mv., når der sker ændringer i forudsætningerne herfor. 4.3 Vandrammedirektivet og miljømålsloven og Vandrammedirektivet er et EU-direktiv fra 2000, der blev ratificeret i Danmark i Direktivets målsætning er at fastlægge rammer for beskyttelse af vandområder og at opnå en næsten uberørt tilstand. I Danmark er Vandrammedirektivet implementeret i miljømålsloven, hvori der stilles krav om, at staten udarbejder vandplaner for hvert vanddistrikt i Danmark Vandområdeplaner Vandområdeplanerne afløser vandplanerne, som var gældende fra Vandområdeplanerne gælder fra Der er 4 områdeplaner, hvor Odense Kommune er omfattet af vandområdeplan for Jylland og Fyn. 5

6 Vandområdeplanerne er ikke juridisk bindende plandokumenter. Der fastlægges miljømål og indsatsbehov i bekendtgørelser, der giver en samlet fremstilling af konsekvenserne af lovgivningen. Miljømålene for vandområderne skal nås ved at anvende en række omkostningseffektive virkemidler. En samlet oversigt over miljømål og indsatsprogrammer fremgår af de to bekendtgørelser: Bekendtgørelse om miljømål og Bekendtgørelse om indsatsprogrammer. De retningslinjer, der fremgik af første generations vandplaner, er som hovedregel indarbejdet i bekendtgørelserne. 4.4 Tilslutning af private byggemodninger til VandCenter Syds kloak Miljøstyrelsens vejledning nr. 3 af 2001 Betalingsregler for spildevandsanlæg afsnit 7.3 handler om offentlig overtagelse af privat spildevandsanlæg, især afsnit vedr. nye byggemodninger, hvor der står: Nye private spildevandsanlæg Udførelse af private byggemodninger, herunder etablering af private spildevandsanlæg, kræver kommunalbestyrelsens tilladelse. Hvis det ved tilladelsen til etableringen af det private spildevandsanlæg er meningen, at et sådant privat udført kloakanlæg efter udførelsen skal overtages af kommunen, betragtes tilslutning og overtagelse som ét hele. Forinden anlægget udføres, skal der være truffet aftale mellem kommunalbestyrelsen og den, der lader anlægget udføre, om den økonomiske afregning, der skal finde sted ved kommunens overtagelse af anlægget - herunder aftale om tilslutningsbidrag og eventuel godtgørelse for anlæggets værdi. I Odense Kommune har kloakforsyningen været udskilt i et separat forsyningsselskab, VandCenter Syd, i mere end 20 år. Det er i dag således VandCenter Syd, der skal godkende og overtage anlægget. Af VandCenter Syds betalingsvedtægt 2014 fremgår de forhold, der skal være gældende, for at vandcenteret kan overtage spildevandsanlæg, der er udført ved privat foranstaltning. 5. Status og planlagte tiltag Det samlede område, som er omfattet af dette tillæg udgør 9,6 ha. Området ses på bilag 1. Området udgøres af én matrikel (matr.nr. 25a, Åsum By, Åsum) og ejes i dag af det selskab, som også ønsker af bebygge området, og efterfølgende udleje boligerne. Den nordlige del af området bærer præg af resterne af Dæhnfeldts tidligere drivhuse og tilgroede hegn, som ikke er blevet vedligeholdt. Mod ringvejen, i den nordøstlige del af området ligger en nedbrændt bygning (Lunden 8) som har hørt til det tidligere gartneri. Spildevand fra denne bygning blev afledt via privat bundfældningstank med direkte udledning til Seden Åsum Skelgrøft. Den sydlige del af området ligger i dag som mark. Området er i dag ikke omfattet af spildevandsplanen som kloakopland, men med dette tillæg udlægges det som spildevandskloakeret. Da området - i hvert fald i første omgang - ønskes udlagt som en storparcel betyder det, at bygherre selv skal håndtere både spildevand og regnvand indenfor området. VandCenter Syd etablerer som udgangspunkt ét stik, hvortil alt spildevand skal tilsluttes, mens bygherre selv etablerer rensning og forsinkelse af regnvandet før vandet kan udledes til Seden-Åsum Skelgrøft, eller - hvis forholdene er til det - nedsives til grundvandet. I forbindelse med en eventuel senere udstykning af området skal der oprettes et spildevandslaug med medlemspligt for samtlige berørte bolig og grundejere. Formålet med spildevandslauget er at drive og vedligeholde spildevandsledninger, regnvandssystemer, herunder bassiner, faskiner, wadier mm., da ejerskabet, ved en udstykning, overgår til de berørte bolig og grundejere i fællesskab. Laugets vedtægter skal, udover at indeholde en plan for drift og vedligeholdelse, også indeholde en fordelingsnøgle for afholdelse af udgifter. Spildevandslaugets vedtægter skal til gennemsyn ved Odense Kommune inden de endelige vedtægter tinglyses på de berørte ejendomme. 6

7 Dette tillæg giver det juridiske grundlag for VandCenter Syd til at kunne foretage eventuelle nødvendige deklarationer i forbindelse med etablering af kloakledninger, pumpestationer, bygværker, bassiner mv., og for Odense Kommune til at kunne stille krav om tilslutning af spildevandet til VandCenter Syds afløbssystem. 5.1 Spildevand Som nævnt i afsnit 5 har selve ejendommen på Lunden 8 haft afledning af spildevand via privat septiktank til Seden-Åsum Skelgrøft. Da ejendommen i dag er brændt ned, må det forventes, at der ikke afledes spildevand via denne tank i dag. Ved en eventuel senere udmatrikulering af området, se afsnit Regnvand Området er i dag drænet til Seden-Åsum Skelgrøft, der også modtager regnvand fra kloakerede områder, private udledninger samt dræn fra andre landbrugsarealer i oplandet til vandløbet. Der afledes i dag ikke spildevand til offentlig kloak fra området, og området er derfor heller ikke omfattet af spildevandsplanen som kloakopland. Med dette tillæg til spildevandsplanen vil hele området bliver optaget i spildevandsplanen som spildevandskloakeret, og dermed skal alt spildevand fra området tilsluttes VandCenter Syds eksisterende spildevandskloak i området. Det vurderes, at der fra området vil der ske afledning af sanitært spildevand svarende til ca. 290 m 3 pr. døgn, beregnet ud fra en belastning svarende til ca. 800 PE (personækvivalent). Der skal etableres en pumpestation i området. Placeringen af pumpestationen er ikke endeligt fastlagt endnu, men det forventes dog, at den vil blive placeret i tilknytning til det kommende tracé for Hvenekildevej. Placeringen vil ske i dialog mellem bygherre og VandCenter Syd. Spildevandet fra det samlede område vil i sidste ende blive tilsluttet VandCenter Syds samlekloak ved den eksisterende brønd R34Fo30, og spildevandet fra boligområdet vil dermed blive afledt til Nordøst Renseanlæg. Nordøst Renseanlæg udleder renset spildevand til Odense Å. Den øgede tilledning af spildevand til renseanlægget vurderes at kunne indeholdes i den eksisterende udledningstilladelse for anlægget, og der skal derfor ikke ansøges om ny udledningstilladelse. Seden-Åsum Skelgrøft Seden-Åsum Skelgrøft er ca. 3,5 km langt og har udløb i Seden Strand. Fremover vil regnvandshåndteringen blive bygget op omkring et system af wadier (grøfter), faskiner (plastkassetter) og regnbede med udledning til Seden-Åsum Skelgrøft. Tagvand vil blive ledt til fælles sandfangsbrønde, hvor sand m.m. filtreres fra, Herefter ledes tagvandet til faskiner under nærliggende wadier. Regnvand fra vejoverflader ledes til wadier langs de interne veje, mens overfladevand fra parkeringsarealer ledes til wadier placeret i grønne områder på parkeringsarealet. Af bilag 2 fremgår et kort over planlagte placeringer af wadier, faskiner og regnbede. Wadierne vil blive bygget op med cm aktiv filterjord. Når regnvandet fra de trafikbelastede arealer nedsiver igennem denne jord, vil der ske en rensning for både de tungmetaller og organiske forbindelser, der måtte være i dette vand som følge af trafikbelastningen. Under wadierne placeres faskiner. 7

8 Når grundvandsforholdene tillader det, vil der være mulighed for, at regnvandet kan nedsive til grundvandet, men faskinernes funktion vil primært være, at fungere som opstuvningsvolumen og transportører af vandet til de bassiner, der etableres i tilknytning til Seden-Åsum Skelgrøft. 2-3 steder vil der blive etableret udledning til Seden-Åsum Skelgrøft fra regnvandssystemet. Udledningen vil ske via sandfangsbrønde og neddrosles ved hjælp af vandbremser, så den samlede udledning fra området maksimalt bliver på 5 l/s. Det samlede opstuvningsvolumen for faskiner, wadier og bassiner vil blive ca m 3. Ved de beskrevne tiltag vil det være muligt både at imødekomme Odense Kommunes krav om rensning af regnvandet forud for nedsivning til grundvandet samt rensning og forsinkelse af regnvandet forud for udledning til vandløb. Grundejer skal ansøge om tilladelse til nedsivning og udledning af regnvand. Ansøgningerne skal være Odense Kommune i hænde senest 4 uger før regnvandssystemet ønskes etableret. Der kan forekomme eksisterende dræn i området, og disse vil være omfattet af vandløbslovens almindelige bestemmelser, hvis der er to eller flere ejere., jf. i øvrigt lokalplanen. Ved en eventuel senere udmatrikulering af området, se afsnit 5. Klimatilpasning af området er nærmere beskrevet i afsnit Klimatilpasning Med den større regnintensitet og de øgede mængder nedbør, som allerede ses nu, og som forventes at tiltage yderligere i årene fremover, som følge af ændringer i klimaet, er der behov for i højere grad at klimatilpasse ejendomme og andre materielle værdier i et område. Bygherre har oplyst, at området vil blive indrettet, så det som minimum kan håndtere en 100 års regnhændelse, svarende til 81 mm regn. Af lokalplanen for Lunden 8 fremgår således, at området vil blive klimatilpasset ved at det terrænmæssigt indrettes på en sådan måde, at vandet stuver op på arealer, der i normalsituationen fungerer som arealer til leg og ophold, men under ekstremregn fungerer som regnbede. 6. Tid og økonomi Bygherre afholder omkostningerne til etablering af et internt system indenfor området til håndtering af både regnvand og spildevand. Desuden afholder bygherre udgifter forbundet med forsinkelse og udledning af regnvand til Seden-Åsum Skelgrøft. Tilslutningen til eksisterende spildevandsledning skal aftales nærmere med VandCenter Syd. Grundejer skal betale tilslutningsbidrag for spildevandet, mens VandCenter Syd afholder udgifter til etablering af spildevandsstik, pumpestation m.m. Grundejer og VandCenter Syd aftaler indbyrdes detaljerne om, hvornår vandcenterets system til modtagelse af spildevandet skal stå klar. 7. Berørte grundejere Tillægget omfatter matr. nr. 25a, Åsum By, Åsum. Hele området vil fremover blive spildevandskloakeret (VandCenter Syd håndterer spildevandet, mens bygherre selv håndterer regnvandet). Alle VandCenter Syds spildevandsledninger, pumpestationer mv. der ikke er beliggende i offentlige vejarealer, samt adgangsrettigheder for drift og vedligeholdelse sikres ved tinglyst deklaration. Bilagsoversigt Bilag 1: Kort over eksisterende og planlagte kloakoplande. Bilag 2: Forventede placeringer af wadier, faskiner, regnbede og udledninger til Seden-Åsum Skelgrøft. Bilag 3: Miljøscreening. 8

9 Bilag 1: Kort over eksisterende og planlagte kloakoplande 9

10 Bilag 2: Forventede placeringer af wadier, faskiner, regnbede og udledninger til Seden-Åsum Skelgrøft 10

11 Bilag 3: Miljøscreening Odense Kommune vurderer, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af Tillæg nr. 7. til spildevandsplan Tillægget omhandler et nyt boligområde ved Lunden 8, jf. Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 448 af 10/05/2017). Tillægget gives i forbindelse med vedtagelse af Lokalplan nr og Kommuneplantillæg nr. 54. I det efterfølgende vil tillægget blive omtalt som en plan, af den simple årsag, at et tillæg til en anden plan rent lovgivningsmæssigt betragtes/omtales som en plan. Denne screeningsproces indeholder tre trin; 1. Fastlægger planen rammer for fremtidige anlægstilladelser, der er omfattet af lovens bilag 1 og 2? 2. Kan planen påvirke et udpeget internationalt naturbeskyttelsesområde væsentligt? 3. Fastlægger planen i øvrigt rammer for fremtidige anlægs-tilladelser, der kan vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet? Besvarelsen af disse tre spørgsmål er uddybet i bilaget til dette notat. Odense Kommune har på denne baggrund vurderet, at der ikke skal foretages en miljøvurdering af planforslaget. Planen giver mulighed for etablering af regnvandsbassiner og regnvandsrender/wadier inden for lokalplanområdet, med udledning til vandløbet Seden-Åsum Skelgrøft. Med rensning af regn- og overfladevand og sikring, af at der ikke ændres i tilstanden for Seden-Åsum Skelgrøft vurderes regnvandshåndtering ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. Bilag Screening for miljøvurdering Såfremt at der kan svares ja til ét af følgende tre spørgsmål vil der skulle foretages en miljøvurdering af planen i overensstemmelse med Bekendtgørelsen af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Ja Nej 1. Fastlægger planen rammer for fremdige anlægslladelser, der er omfaet af lovens bilag 1 og 2? 2. Kan planen påvirke et udpeget internaonalt naturbeskyelsesområde væsentligt? 3. Fastlægger planen i øvrigt rammer for fremdige anlægs- lladelser, der kan vurderes at få væsentlig indvirkning på miljøet? Baggrunden for besvarelsen af disse tre spørgsmål findes i nedenstående screening. Punkt 1 Omfattet af bilag 1 og 2 Er planen omfattet af en eller flere af aktiviteterne der er oplistet i bilag 1 og 2, så skal der udarbejdes en miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Heri skal det klart fremgå, hvilke punkter, som planen omfatter. Hvilke indvirkninger de medfører og hvilke tiltag til overvågning, der er taget for de forhold som ikke kan forebygges. 11

12 Omfatter planen en eller flere af aktiviteterne der er oplistet i bilag 1 og 2, men er der kun tale om anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller en plan indeholdende kun mindre ændringer, så skal der kun gennemføres en miljøvurdering hvis planen eller programmet samtidig må antages at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. 8, stk. 2. Beskriv væsentlighed efter nedenstående tabel. Bilag 1 Ja Nej 1 Råolieraffinaderier (undtagen virksomheder, der udelukkende fremsller smøremidler på grund- lag af råolie) samt anlæg l forgasning og fortætning af mindst 500 tons kul eller bituminøs skifer om dagen 2 a) Konvenonelle kra1værker og andre fyringsanlæg med en termisk ydelse på mindst 300 MW b) Kernekra1værker og andre kernereaktorer herunder demontering og nedlukning af sådanne kernekra1værker eller reaktorer 4) (bortset fra forskningsanlæg l fremslling og forarbejdning af spaltelige og ferle stoffer, hvis maksimumskapacitet ikke oversger 1 kw vedvarende termisk ydelse). 3 a) Anlæg l oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel. b) Anlæg der er bestemt: i. Til fremslling eller berigelse af nukleart brændsel ii. Til oparbejdning af bestrålet nukleart brændsel eller radioakvt affald iii. Til endelig bortskaffelse af bestrålet nukleart brændsel iv. Udelukkende l endelig bortskaffelse af radioakvt affald. v. Udelukkende l deponering (planlagt l at vare mere end 10 år) af bestrålet nukleart brændsel eller radioakvt affald på et andet sted end produkonsstedet. 4 a) Integrerede jern- og stålværker l fremslling af råjern og råstål. b) Anlæg l udvinding af non-ferro råmaterialer af malme, koncentrater eller sekundære råstoffer ved hjælp af metalprocesser, kemiske eller elektrolyske processer. 5 Anlæg l udvinding af asbest såvel som l behandling og forarbejdning af asbest og produkter, der indeholder asbest: for så vidt angår produkter i asbestcement med en årlig produkon på over tons færdige produkter; for så vidt angår frikonspakninger, med en årlig produkon på 50 tons færdige produkter, samt for så vidt angår forbrug heraf på over 200 tons. 6 Integrerede kemiske anlæg, dvs. anlæg l fremslling i industriel målestok af stoffer ved kemisk omdannelse, som ligger side om side og funkonelt hører sammen, og som er a) Til fremslling af organiske grundkemikalier b) Til fremslling af uorganiske grundkemikalier c) Til fremslling af phosphat, kvælstof- eller kaliumholdig kunstgødning (også blandingsgødning) d) Til fremslling af basisplantebeskyelsesmider og biocider e) Til fremslling af farmaceuske basisprodukter ved hjælp af kemisk eller biologisk proces f) Til fremslling af sprængstoffer 12

13 Bilag 1 - fortsat Ja Nej 7 a) Nyanlæg af jernbaner l =erntrafik samt lu1havne med start- og landingsbane på mindst m. b) Anlæg af motorveje og motortrafikveje c) Anlæg af nye veje med mindst fire kørebaner eller udretning og/eller udvidelse af en eksisteren- de vej med højst to kørebaner med henblik på anlæg af mindst fire kørebaner, hvis en sådan ny vej eller et således udreet og/eller udvidet vejafsnit har en ubrudt længe på mindst 10 km. 8 a) Indre vandveje og havne ved indre vandveje, som kan anløbes af fartøjer på over tons. b) Søhandelshavne, anløbsbroer l lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg l lands og l vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over tons. 9 Anlæg l bortskaffelse af farligt affald ved forbrænding, kemisk behandling (som defineret i bilag I l Europa-Parlamentets og Rådets direkv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald, afsnit D9) eller deponering i jorden som defineret i arkel 3, nr. 2, i det nævnte direkv. 10 Anlæg l bortskaffelse af ikke-farligt affald ved forbrænding eller kemisk behandling (som defineret i bilag I l direkv 2008/98/EF afsnit D9) med en kapacitet på over 100 tons/dag. 11 Arbejder i forbindelse med indvind af grundvand eller kunsg lførsel af grundvand, hvor den indvundne eller lførte mænge vand udgør mindst 10 mio. kubikmeter/år. 12 a) Anlæg l overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når formålet er at forebygge eventuel vandmangel, og når den overførte vandmængde oversger 100 mio. kubikmeter/år. b) I alle andre lfælde anlæg l overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, når den gennemsnitlige vandmængde i det bækken, hvorfra vandet overføres, over flere år oversger mio. kubikmeter/år, og den overførte vandmængde oversger 5% af denne mængde. I begge lfælde er overførsel af drikkevand via rørledninger ikke omfaet. 13 Anlæg l behandling af spildevand med en kapacitet på over personækvivalenter som defineret i arkel 2, nr. 6 i Rådets direkv 91/271/EØF af 21. maj 1991 om rensning af byspildevand. 14 Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end m 3 naturgas/dag i kommercielt øjemed. 15 Dæmninger og andre anlæg l opstuvning eller varig oplagring af vand, når den nye eller supplerende opstuvede eller oplagrede vandmængde oversger 10 mio. m Rørledninger med en diameter på over 800 mm og en længde på over 40 km: a) Til transport af gas, olie, kemikalier b) Til transport af kuldioidstrømme (CO 2 ) med henblik på geologisk lagring, herunder lknyede pumpestaoner. 17 Anlæg l intensiv =erkræavl og svineavl med mere end: a) slagtekyllinger, høner b) slagtesvin (over 30 kg) eller c) 900 søer 13

14 Bilag 1 - fortsat Ja Nej 18 Industrianlæg l fremslling af: a) Papirmasse af træ eller andre fibermaterialer b) Papir og pap med en produkonskapacitet på mere end 200 tons per dag. 19 Råstofindvinding fra åbne brud, hvor minestedets areal er over 25 hektar, eller tørvegravning på et areal over 150 hektar. 20 Råstofindvinding fra åbne brud med en samlet indvindingsperiode på mere end 10 år med undta- 21 Anlæg l stærkstrømslu1ledninger med en spænding på mindst 220 kv og en længde på over Anlæg l oplagring af olieprodukter samt petrokemiske eller kemiske produkter med en kapaci- 23 Lagringslokalitet som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direkv 2009/21/EF af Anlæg l opsamling af CO 2 -strømme fra anlæg omfaet af dee bilag med henblik på geologisk lagring i medfør af direkv 209/31/EF, eller hvor den samlede opsamling af CO 2 årligt ligger på 25 Anlæg med henblik på frakturering udelukkende i forbindelse med e1erforskning eller udvinding af skifergas. 26 Råstofindvinding på søterritoriet og konnentalsoklen i internaonale naturbeskyelsesområder, jf. bekendtgørelse om udpegning af administraon af internaonale naturbeskyelsesområ- 27 Råstofindvinding på søterritoriet og konnentalsoklen, som årligt eller samlet er større end den hidl lladte, i fællesområder, jf. råstoflovens 20, stk. 2, nr. 2, hvor der er en gældende lladel- 28 Råstofindvinding på søterritoriet og konnentalsoklen af mængder over m 3 om året eller m 3 i alt i andre områder end de i nr. 27 nævnte, hvor der ikke dligere er lladt råstofind- 29 Enhver ændring eller udvidelse af projekter, der er opført i dee bilag, såfremt en sådan ændring 14

15 Bilag 2 Ja Nej 1 LANDBRUG, SKOVBRUG OG AKVAKULTUR a) Projekter vedrørende sammenlægninger b) Projekter vedrørende inddragning af uopdyrket land eller delvise naturområder l intensiv land- brugsvirksomhed. c) Vandforvaltningsprojekter inden for landbruget, herunder vandings- og dræningsprojekter d) Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning l anden arealudnyelse. e) Anlæg l intensiv husdyravl (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1). f) Intensivt fiskeopdræt. 2 UDVINDINGSINDUSTRIEN a) Råstofindvinding fra åbne brud samt tørvegravning (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1) b) Minedri1 i underjordiske brud. c) Råstofindvinding på havet (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1) d) Dybdeboringer, navnlig: i. Geotermiske boringer ii. Boringer l deponering af nukleart affald iii. Vandforsyningsboringer Boringer l undersøgelse af jordbundens fasthed er ikke omfaet. e) Overfladeanlæg l udvinding af stenkul, råolie, naturgas og malme samt bituminøs skifer. 3 ENERGIINDUSTRIEN a) Industrianlæg l fremslling af elektricitet, damp og varmt vand (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1) b) Industrianlæg l transport af gas, damp og varm vant; transport af elektricitet gennem lu1ledninger (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1) c) Transport af elektricitet gennem lu1ledninger, jordkabler dimensioneret l spændinger over 100 kv, samt lhørende staonsanlæg, dog undtaget elkabler på søterritoriet (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1). d) Oplagring af naturgas over jorden. e) Oplagring af brændselsgas i underjordiske beholdere. f) Oplagring af fossilt brændsel over jorden. g) Industriel brikeering af sten- og brunkul. h) Anlæg l oparbejdning og deponering af radioakvt affald (projekter, som ikke er omfaet af bi- lag 1) i) Anlæg l fremslling af hydroelektrisk energi. j) Anlæg l udnyelse af vindkra1 l energiprodukon (vindmølleparker), bortset fra enkeltstående vindmøller i landzone med en totalhøjde på op l 25 m (husstandsvindmøller) k) Anlæg l opsamling af CO 2 strømme fra anlæg, der ikke er omfaet af bilag 2, med henblik på geologisk lagring i medfør af direkv 2009/31/EF. 15

16 Bilag 2 - fortsat Ja Nej 4 PRODUKTION OG FORARBEJDNING AF METALLER a) Anlæg l produkon af støbejern eller stål (første og anden smeltning) med derl hørende streng- b) Anlæg l videreforarbejdning af jernmetaller ved hjælp af: i. Varmtvalsning ii. Smedning med hamre iii. Anbringelse af beskyelseslag af smeltet metal c) Smelteanlæg for jernmetaller d) Anlæg l smeltning, inkl. legering, af non-ferro-metaller, undtagen ædelmetaller, herunder gen- indvindingsprodukter (f.eks. forædling, støbning) e) Anlæg l overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved en elektrolysk eller kemisk pro- f) Fremslling og samling af motorkøretøjer samt fremslling af motorer l sådanne. g) Skibsvær1er h) Anlæg l fremslling og reparaon af lu1fartøjer. i) Fremslling af jernemateriel. j) Eksplosionsformgivning (dybtrykning). k) Anlæg l kalcinering og udfritning af malm. 5 MINERALINDUSTRIEN a) Koksværker (tørdesllaon af kul). b) Anlæg l cemenpremslling. c) Anlæg l udvinding af asbest og fremslling af produkter af asbest (projekter, som ikke er om- d) Anlæg l fremslling af glas, inklusive glasfibre e) Anlæg l smeltning af mineralske stoffer, inklusive fremslling af mineraluldsfibre f) Fremslling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, 6 DEN KEMISKE INDUSTRI (PROJEKTER, SOM IKKE ER OMFATTET AF BILAG 3) a) Behandling af mellemprodukter og fremslling af kemiske produkter. b) Fremslling af pescider og farmaceuske produkter, af maling og lak, af elastomerer og perioi- c) Anlæg l oplagring af olie samt petrokemiske og kemiske produkter. 7 LEVNEDSMIDDELINDUSTRIEN a) Bearbejdning af vegetabilske og animalske fedtstoffer. b) Konservering af animalske og vegetabilske produkter. c) Fremslling af mejeriprodukter. d) Brygning og maltning e) Sukkervareindustrien. f) Slagterier g) Fremslling af svelse og svelsesprodukter h) Fiskemels- og fiskeolieprodukter. i) Sukkerfabrikker. 16

17 Bilag 2 - fortsat Ja Nej 8 TEKSTIL-, LÆDER-, TRÆ- OG PAPIRINDUSTRIEN a) Industrianlæg l produkon af papir og pap (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1). b) Anlæg l forbehandling (vask, blegning, mercerisering) eller farvning af fibre eller tekslstoffer. c) Anlæg l garvning af huder og skind. d) Anlæg l fremslling og bearbejdning af cellulose. 9 GUMMIINDUSTRIEN Fremslling og behandling af produkter på grundlag af elastomerer. 10 INFRASTRUKTURPROJEKTER a) Anlægsarbejder i erhvervsområder l industriformål. b) Anlægsarbejder i byzoner, herunder opførelse af bukscentre og parkeringsanlæg. c) Anlæg af jernbaner og anlæg l kombineret transport og af intermodale terminaler (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1). d) Anlæg af flyvepladser (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1). e) Bygning af veje, havne og havneanlæg, herunder fiskerihavne (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1). f) Anlæg af vandveje, som ikke er omfaet af bilag 1, kanalbygning og regulering af vandløb. g) Dæmninger og andre anlæg l opstuvning eller varig oplagring af vand (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1). h) Sporveje, høj- og undergrundsbaner, svævebaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener l personbefordring. i) Anlæg af olie- og gasledninger of rørledninger l transport af CO 2 strømme med henblik på geologisk lagring (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1). j) Anlæg af vandledninger over større afstande. k) Kystanlæg l modvirkning af erosion og marime vandbygningskonstrukoner, der kan ændre kystlinjerne, som f.eks. diger, dæmninger, moler, bølgebrydere og andre konstrukoner l beskyelse mod havet, bortset fra vedligeholdelse og genopførelse af sådanne anlæg. l) Uddybning og opfyldning på søterritoriet m Arbejder i forbindelse med indvinding af grundvand og kunsg lførsel af grundvand, som ikke er ) omfaet af bilag 1. n) Anlæg l overførsel af vandressourcer mellem flodbækkener, som ikke er omfaet af bilag ANDRE PROJEKTER a) Permanente væddeløbs- og prøvekørselsbaner for motorkøretøjer. b) Anlæg l bortskaffelse af affald (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1). c) Rensningsanlæg (projekter, som ikke er omfaet af bilag 1). d) Områder l oplagring af slam fra rensningsanlæg. e) Skrotoplagring, herunder oplagring af biler l ophugning. f) Prøveanlæg for motorer, turbiner eller reaktorer. g) Anlæg l fremslling af kemofibre. h) Anlæg l indsamling eller destruering af sprængfarlige stoffer. i) Destrukonsanstalter. 12 TURISME OG FRITID a) Skiløjper, skili1er, tovbaner og hermed forbundet anlægsarbejde. b) Lystbådehavne c) Feriebyer og hotelkomplekser uden for byområder og hermed forbundet anlægsarbejde. d) Permanente campingpladser. e) Forlystelsesparker o.l. 17

18 Bilag 2 - fortsat Ja Nej 13 a) Ændringer eller udvidelser af projekter i bilag 1 eller nærværende bilag, som allerede er godkendt, er udført eller er ved at blive udført, når de kan være l skade for miljøet (ændring eller udvidelse, som ikke er omfaet af bilag 1). b) Projekter i bilag 1, som udelukkende eller hovedsagelig tjener l udvikling af afprøvning af nye metoder eller produkter, og som ikke anvendes i mere end to år. Redegørelse for væsentlighed: Ad. 10g. Lokalplanområdet er ikke omfattet af Spildevandsplan , derfor er der udarbejdet et tillæg hertil for dette område. Den fremtidige kloakering af det nye boligområde er fastlagt af spildevandsplantillægget. Området udlægges som spildevandskloakeret. Det betyder i praksis, at VandCenter Syd skal håndtere spildevandet, mens bygherre selv skal stå for håndteringen af regnvandet. Regnvand vil blive håndteret ved afledning til regnvandsbassiner/-wadier/-kassetter langs veje og i områdets fællesarealer. Der er i disponeringen af området og omfanget af regnvandsbassiner med mere taget højde for håndtering af regnhændelser op til en 100-års regn, det vil sige en regnhændelse, der statistisk set sker én gang hvert 100. år. Når forholdene er til det, vil der kunne ske nedsivning af regnvandet til grundvandet, men det vurderes, at det meste af regnvandet vil blive udledt til vandløbet Seden-Åsum Skelgrøft umiddelbart vest for lokalplanområdets afgrænsning. Rensning af regnvand fra vejene ved nedsivning igennem en aktiv filterjord i wadierne og forsinkelse af alt regnvand fra området i regnvandsbassiner samt det samlede regnvandssystem skal sikre, at der ikke ændres i tilstanden for hverken grundvandet eller Seden-Åsum Skelgrøft. Disse forhold vil blive vurderet af Odense Kommune i forbindelse med de ansøgninger om tilladelser til både nedsivning og udledning, der skal indsendes af bygherre ved et efterfølgende projekt. I tilladelserne vil der blive stillet vilkår om både rensning og forsinkelse af regnvandet. Med ovenstående foranstaltninger vurderes regnvandshåndtering ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. 18

19 Punkt 2 Væsentlig påvirkning af internationalt naturbeskyttelsesområde Kan der svares ja til et af nedenstående spørgsmål skal det vurderes om påvirkningen af det internationale naturbeskyttelsesområde er væsentlig. Denne vurdering sker i overensstemmelse med habitatbekendtgørelsen (se vejledning på Naturstyrelsens hjemmeside; og vurderingen skal fremgå af afgørelsen om miljøvurdering jf. Habitatbekendtgørelsens 6 og 7. Endvidere skal det vurderes om påvirkningerne kumulativt medfører en væsentlig påvirkning af det internationale naturbeskyttelsesområde. Er dette tilfældet så vil der skulle udarbejdes en miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Er planområdet eller en del heraf omfattet af et internationalt naturbeskyttelsesområde? Kan planområdet indirekte påvirke et internationalt naturbeskyttelsesområde? (f gennem afvan- Er påvirkningen væsentlig? Det vurderes, at der kan ske en indirekte påvirkning af det internationale naturbeskyttelsesområde Odense Fjord igennem afvanding af overfladevand fra området. Der skal ske rensning af vand fra vejene ved nedsivning igennem en aktiv filterjord i wadierne langs med vejene, før vandet ledes til Seden-Åsum Skelgrøft. Desuden skal alt regnvandet forsinkes svarende til naturlig afstrømning før det udledes. Det vurderes derfor, at udledningen af tag- og overfladevand ikke vil være af en mængde, der kan påvirke Odense Fjord miljømæssigt væsentligt grundet dennes størrelse og omfang og ligeledes, at der vil ske den nødvendige rensning forud for udledning til recipienten. Ja Nej 19

20 Punkt 3 Væsentlig indvirkning på miljøet Formålet med nedenstående skema er at give en indledende vurdering af om planen vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet og dermed skal gennemgå en egentlig miljøvurdering med tilhørende udarbejdelse af miljørapport, selvom lokalplanen ikke er omfattet af bilag 3 og 4. Dette jf. 8, stk. 2 i Bekendtgørelse af lov om miljøvurdering af planer og programmer. Svares der ja på et eller flere af nedenstående spørgsmål skal det vurderes om påvirkningen enkeltvis eller kumulativt medfører en væsentlig indvirkning på miljøet. I så fald vil der skulle udarbejdes en miljøvurdering med tilhørende miljørapport. Er påvirkningen ikke væsentlig skal der redegøres for hvorfor påvirkningen ikke er væsentlig. Ja Nej Ikke Kommentar BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FAUNA OG FLORA 1 Omfaer planen internaonale beskyelsesinteresser eller grænser det op l sådan et område og kan planen påvirke disse interesser væsentligt? *Se også punkt 2 Væsentlig påvirkning af internaonalt naturbeskyelsesområde. 2 Findes der truede dyre- og/eller plantearter i planområdet eller grænser det op l sådanne arters levesteder og påvirkes livsbengelserne væsentligt for plante, og/eller dyrearter, som følge af planen? F ved nedlæggelse af eller påvirkning af 3 beskyet natur. Det vurderes, at planerne ikke medfører en beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for generelt beskyede arter jf. habitatdirekvets bilag IV. Indenfor området ligger allé-beplantning langs vandløbet Seden-Åsum Skelgrø1. Allébeplantningen er en korridor/fourageringsområde for flagermus (Bilag 4-art). I lokalplanen indgår bevarende bestemmelser for allébeplantningen. Planlægningen vurderes på denne baggrund ikke at få væsentlig negav påvirkning af arten og bestanden af flagermus i det omgivende 20

21 BIOLOGISK MANGFOLDIGHED, FAUNA OG FLORA - fortsat Ja Nej Ikke relevant Kommentar 3 Planlægges der for nedlæggelse af større skovarealer? 4 Påvirker planen byens grønne struktur og/eller brugen heraf væsentligt? Nærheden l offentligt skovareal vest og sydvest for lokalplanområdet medfører, at lokalplanområdet er omfaet af skovbyggelinje e1er naturbeskyelseslovens 17. Skovbyggelinjen vil blive søgt reduceret i forbindelse med fremlæggelse af planforslagene. Begrundelsen for at søge redukon af skovbyggelinjen er, at udbygningen indgår i et byvækstområde i byzone udpeget i kommuneplanen med allerede eksisterende bebyggelse på modsae side af et mindre skovareal mod vest og bebyggelse delvist beliggende mellem lokalplanområdet og skoven mod sydvest. Planlægningen vurderes på denne baggrund ikke at få væsentlig negav påvirkning af skovarealerne. 21

22 JORDBUND 5 Såfremt planen indeholder områder med eksisterende jordforurening. Er dee håndteret i planen, således at en væsentlig påvirkning af miljøet kan undgås? Området er undtaget fra områdeklassificering, som nyere bydel/boligkvarter inden for byzonen, hvor der ikke dligere har været industri eller fyldpladser. En del af ejendommen har dligere været kortlagt som forurenet på vidensniveau 1 (V1) Der er i 2016 udført forureningsundersøgelse, hvor der er udført boringer ved det gamle kedelhus (Lunden 8, 5230 Agedrup), hvor to tanke på liter (svær fuelolie) forventes at være nedgravet. Der er udført boringer ved to tanke, hvor placeringen er kendt og ved det gamle kølerum, hvor der har været oplag af tromler. Derudover er der taget overfladeprøver i området mellem den gamle lade og kontorbygningen for at undersøge, om der på grund af dligere brande er sket forurening af overfladejorden. Der blev ikke fundet forurening, og regionen har på baggrund af undersøgelsen ophævet kortlægningen på vidensniveau 1. Tankene ligger stadig i jorden, så man vil sandsynligvis støde på dem, når bygge- og anlægsarbejdet går i gang. Der må ikke bygges oven på nedgravede tanke. 6 Medfører planen væsentlig risiko for jordforurening i fremden? VAND 7 Er planområdet beliggende i et af vandværkernes indvindingsoplande eller inden for 300 meter fra en drikkevandsboring og vil planen medføre en væsentlig risiko for negav påvirkning på vandindvinding? 8 Omfaer planområdet arealer med særlige drikkevandsinteresser og vil planen medføre en væsentlig risiko for negav påvirkning af grundvand/ drikkevands-interesser? Indenfor lokalplanområdet er registreret flere sløjfet/opgivet boringer i forbindelse med dligere gartner. Skulle det i forbindelse med kommende anlægsarbejder vise sig, at en eller flere ikke er sløjfet, skal de sløjfes forskri1smæssigt. 22

23 VAND - fortsat 9 Vil planen medføre øgede mængde næringssalte og miljøfremmede stoffer, som ledes l vandmiljøet (vandløb og søer) og vil planen på denne baggrund medføre en væsentlig risiko for negav påvirkning på kvaliteten af overfladevand? Dræn: Indenfor området er flere detaildræn og der ligger et hoveddræn fra sydskel l nordskel for matr. nr. 25a Åsum By, Åsum. Det vides ikke om hoveddrænet tager mod vand syd fra lokalplanområdet. Bygherre skal, inden der påbegyndes byggemodning, undersøge drænforhold samt planlægge og projektere, hvordan eventuelle eksisterende drænledningers funkon opretholdes eller erstaes af andre afvandingsledninger. Ændringer af dræn skal godkendes af vandløbsmyndigheden og godkendelse skal foreligge inden arbejdet påbegyndes. I forbindelse med et senere reguleringsprojekt skal der foretages miljøscreening af reguleringen. Afledning af regnvand l vandløbet Seden- Åsum Skelgrø1 : Planen giver mulighed for etablering af regnvandsbassiner og regnvandsrender/wadier inden for lokalplanområdet. Lokalplanområdet er ikke omfaet af Spildevandsplan , og der skal derfor udarbejdes et llæg herl for dee område. Den fremdige kloakering af det nye boligområde vil blive fastlagt endeligt med spildevandsplanllægget. Odense Kommune forventer, at området udlægges som spildevandskloakeret. Det betyder i praksis, at VandCenter Syd skal håndtere spildevandet, mens bygherre selv skal stå for håndteringen af regnvandet. Regnvand vil blive håndteret ved afledning l regnvandsbassiner/-wadier/-kasseer langs veje og i områdets fællesarealer. Der er i disponeringen af området og omfanget af regnvandsbassiner med mere taget højde for håndtering af regnhændelser op l en 100-års regn, det vil sige en regnhændelse, der stassk set sker én gang hvert 100. år. 23

24 VAND - fortsat 9 Fortsat Når forholdene er l det, vil der kunne ske nedsivning af regnvandet l grundvandet, men det vurderes, at det meste af regnvandet vil blive udledt l vandløbet Seden-Åsum Skelgrø1 umiddelbart vest for lokalplanområdets afgrænsning. Rensning af regnvand fra vejene ved nedsivning igennem en akv filterjord i wadierne og forsinkelse af alt regnvand fra området i regnvandsbassiner samt det samlede regnvandssystem skal sikre, at der ikke ændres i lstanden for hverken grundvandet eller Seden-Åsum Skelgrø1. Disse forhold vil blive vurderet af Odense Kommune i forbindelse med de ansøgninger om lladelser l både nedsivning og udledning, der skal indsendes af bygherre ved et e1erfølgende projekt. I lladelserne vil der blive sllet vilkår om både rensning og forsinkelse af regnvandet. Ændret afvanding som følge af etablering af støjvold skal i henhold l vandløbsloven håndteres på egen grund og det skal sikres, at vand ledes væk fra vejareal. Med ovenstående foranstaltninger vurderes regnvandshåndtering ikke at få væsentlig indflydelse på miljøet. LUFT 10 Giver planen anledning l sgende NO, CO 2, SO 2 eller parkel-emissioner og er der risiko for, at de vil medføre væsentlige påvirkninger af det omkringliggende miljø? KLIMATISKE FAKTORER 11 Giver planen mulighed for industri eller lignende, som kan medføre en forøget CO 2 emission og/eller medfører planen at klimamål fra Odense Kommunes Miljøpolik ikke vil kunne nås? 24

25 KLIMATISKE FAKTORER - fortsat 12 Er planområdet i risiko for oversvømmelse i forbindelse med stormflod eller ekstrem nedbør og planlægges der for akviteter, der vil være uforenelige med disse forhold? 13 Er der en væsentlig risiko for, at planen kan medføre oversvømmelser og/eller opstuvning af spildevand? LANDSKAB 14 Såfremt planområdet eller dele heraf indbefaer landskabsudpegninger eller særlige udsigter jf. kapitel 9 i Kommuneplan Er disse lpasset landskabets karakter? 15 Etableres der større skovarealer som følge af planen og sker dee i områder udlagt som uønsket skovrejsning? KULTURARV 16 Kan planen medføre en væsentlig påvirkning af kulturhistoriske værdier? 17 Vil planen have en negav indvirkning på planområdets arkitektoniske forhold? Planområdet er omfaet af kystnærhedszonen., da det ligger mindre end 3 km fra Odense Fjord/Seden Strand og er derfor omfaet af bestemmelserne i Planlovens kapitel 2a om planlægning i kystområdet.( 5a, stk. 4 (byzone). Det vurderes at topografien og byområdet (Seden Syd, Seden og Bullerup) imellem =orden og lokalplanområdet bevirker, at byggeri med de højder, der er fastsat i lokalplanen, ikke vil medføre en visuel påvirkning af kystlandskabet. * Se Arkitekturstrategi for Odense 25

26 KULTURARV - fortsat 18 Vil planen have en negav indvirkning på den arkæologiske arv. * Spørg Odense Bys Museum BEFOLKNINGEN / MATERIELLE GODER Kulturarvsenheden ved Odense Bys Museer oplyser, at der i området er registreret en dolkspids fra bondestenalderen samt affaldsgruber fra jernalderen inden for lokalplanarealet. Lokalplanarealet er desuden placeret i et rigt kulturlandskab, ganske nært lokalplanarealet er der således fundet en armring af guld fra den sene bondestenalder. Museet har endvidere ha1 mange for- og undersøgelser i nærområdet som viser at her er bevaret mange fordsminder fra især bondestenalder og jernalder. De arkæologiske spor er såkaldte jordfaste for- dsminder. Jordfaste fordsminder er omfaet af Museumslovens kap (lov nr. 473 af 7. juni 2001). For at awlare fordsmindets udstrækning og potenale vil det være nødvendigt at foretage en arkæologisk forundersøgelse, før anlægsarbejdet iværksæes. Forundersø-gelsens resultater danner grundlag for en vurdering af, om arealet umiddelbart here1er kan frigives, eller om det vil være nødvendigt yderligere at foretage en egentlig arkæologisk udgravning. Iværksæelsen af en arkæologisk forundersøgelse vil således minimere risikoen for, at anlægsarbejdet senere må standses og udskydes e1er bestemmelserne i Museumslovens 27 stk. 2. Med ovenstående foranstaltninger, vurderes planen derfor ikke at have en negav indvirkning på den arkæologiske arv. 19 Medfører planen en mindskelse af udbudt offentlig transport eller en væsentlig forringelse af forholdene omkring den offentlige transport? 20 Kan planen medføre øget kriminalitet? 21 Kan planen have en væsentlig negav påvirkning på adgang l uddannelse og arbejde? 26