Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 3. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi - efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Temarammen for semesteret er Ny teknologi i klinisk praksis. Under dette tema vil de studerende lære, hvordan ny klinisk viden overføres fra eksperiment (2.semester: Experimental Development of Clinical Knowledge) til praksis. Det handler med andre ord om, at opnå viden, færdigheder og kompetencer, hvilke gør den studerende i stand til at vurdere den praktiske behov for en ny teknologi, om at vurdere organisatoriske, etiske, finansielle, tekniske og andre problemstillinger, finde løsninger og anvende de metoder, med hvilke en ny teknologi på den mest optimale vis kommer i klinisk brug. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. 3. semester består af to valgfrie kurser (2* 5 ECTS) og projektarbejde (20 ECTS). Kurserne kan indeholde forelæsninger, opgaveløsninger, workshop, casearbejde, selvstudie mm. Kurserne vælges frit, og kan derfor også vælges ud fra andre studieordninger eller på andre AAU institutter/fakulteter. I udgangspunkt findes dog en liste over studienævnets anbefalede valgfag herunder: Det anbefales, at valgfagene vælges med henblik på at optimalt understøtte læringsprocessen og udarbejdelse af projektrapporten. Projektgrupperne dannes på eget initiativ, dvs. på initiativ af de studerende, ved udgangen af 2. semester kandidat KVT. Der bliver informeret herom skiftligt v/ semesterkoordinatoren i starten af maj måned, og mundtligt ved 2. semestergruppemøde. Hvis ikke grupperne dannes inden semesterstart, så vil semesterkoordinatoren danne grupperne administrativt i den første uge efter semesteropstart. Grupperne vil almindeligvis bestå af 2-6 medlemmer og dannes mht. S-SN politik for gruppedannelsen ( Projektarbejdet skal gennemføres i samarbejde med en ekstern partner (f.eks. en sygehusafdeling, en kommune, institution, erhvervsvirksomhed, osv.). Flere informationer om projektmodulet er beskrevet i nedenstående afsnit Ny teknologi i klinisk praksis / New technology in Clinical Practice. Deltagelse i statusseminar er obligatorisk se flere informationer nedenstående. Definitions of course activities Lecture a minutes presentation by teacher Workshop/Exercise a scheduled activity allowing students to solve and discuss problems in small groups with the option of feedback from teachers Discussion a scheduled time-slot for discussion of specific subjects among students and teacher(s) Student presentation lectures prepared by students typically presenting how they have solved a specific problem

2 Problem solving students solve problems defined by the teacher and related to a subject Self-Study Student is responsible for reading up on a selected topic of interest that is not covered during lectures that will assist them in their case presentations. Case exercises Question-driven discussions and evaluation of content for selected readings, including journal articles and patient case examples. Case presentations Presentation of a journal article or patient case example Seminar skemalagt studieaktivitet, hvor studerende præsenterer den opgave, de er i gang med, med henblik på feedback fra undervisere og medstuderende. Miniprojekt studerende udarbejder i små grupper et projekt en selvvalgt opgave, der giver mulighed for at træne færdigheder i projektledelse. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Ulrike Pielmeier, upiel@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Melanie Rosendahl, rosendahl@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Side 2 af 25

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Ny teknologi i klinisk praksis / New technology in Clinical Practice 20 ECTS projektmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 3. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig/Semesterkoordinator Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Ulrike Pielmeier, upiel@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om hvordan et projekt relateret til vurdering, afprøvning eller implementering af en ny teknologi organiseres Har viden om de etiske problemstillinger der relaterer sig til iværksættelse af den konkrete aktivitet Færdigheder Kan identificere og dokumentere behov for ny teknologi Kan anvende relevante teorier og metoder til at vurdere eller afprøve en ny teknologi i et klinisk domæne Kan anvende relevante teorier og metoder til at implementere en ny teknologi eller en eksisterende teknologi i et klinisk domæne Kan diskutere en ny teknologis potentiale i forhold til innovation og kommercialisering, og hvordan dette potentiale vil kunne realiseres Kompetencer Kan vurdere hvilken viden der er nødvendig for at kunne implementere en ny teknologi i klinisk praksis Kan vurdere resultaterne af ny teknologi i klinisk praksis ved anvendelse af relevante metoder Kan diskutere den anvendte metode baseret på faglige overvejelser og i relation til eksisterende praksis Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Projektarbejdet har til hensigt at understøtte læringsprocessen, så den studerende kan opnå de påkrævede læringsmål, der stilles jf. studieordningen for 3. semester kandidat KVT. Samarbejdet med en ekstern partner (f.eks. sygehusafdeling, kommunal indretning, lægepraksis, andre institutioner) er forventet og er et krav til at gennemføre projektmodulet. Gennem samarbejdet skal viden, færdighe- Side 3 af 25

4 der og kompetencer i sammenhæng med indføring a nye teknologier i klinisk praksis, uddybes og forbedres. Projektgrupper finder projektsamarbejdspartner og emne selv, men semesterkoordinatoren laver en faglig vurdering af projektforslaget i begyndelsen af semesteret for at sikre dens overensstemmelse med semesterets læringsmål. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Den forventede arbejdsindsats fordeler sig på i alt 600 timer, svarende til 20 ECTS, hvoraf der indgår ca. 60 timer i forberedelse og gennemføring af statusseminar. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Gruppens medlemmer. Gruppestørrelsen kan variere mellem 2-6 studerende. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Projektmodulet på 1. semester skal være bestået og projektmodulet på 2. semester KVT kandidat gennemført. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Projektarbejdet skal gennemføres i samarbejde med en ekstern partner (f.eks. en sygehusafdeling, en kommune, institution, erhvervsvirksomhed, osv.). Det er projektgruppernes eget ansvar at stille projektforslag og finde ekstern samarbejdspartner. Et projektkatalog udbydes ikke. Semesterkoordinatoren kan være behjælpelig med at finde en intern AAU vejleder. Vejlederens opgave er at sikre, at studieordningens læringsmål bliver overholdt og at rapporten udformes efter gældende studieregler. Typisk vil vejlederen også facilitere samarbejdsprocessen med den eksterne partner. Initierende projektforslag skal godkendes af semesterkoordinatoren senest ved semesteropstart. Der afholdes et statusseminar, hvor projektets baggrund, målsætning og planlagde metoder fremlægges og diskuteres i plenum med 1-2 andre projektgrupper og respektive vejledere, som fungerer som opponenter. Opponenternes opgave er at give den fremlæggende gruppe konstruktiv feedback på deres arbejde. Organisatorisk information om statusseminar (dato, tid, sammensætning af opponentgrupper) bliver sendt ud skriftligt til alle grupper og deres vejledere, når alle studerende har valgt valgfag. Dette med henblik på at optimere udbytte af statusseminar, ved at matche grupper emnemæssigt og på et tidspunkt, når de fleste kan deltage. Statusseminar afholdes sædvanligt i oktober måned, typisk omkring uge 42 (skoleferie). Dette statusseminar har flere formål, bl.a. at være eksamens-forberedende, ift. at få erfaringer med at fremlægge projekt, og besvare projektrelevante spørgsmål. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 4 af 25

5 Module description (description of each module) Module title, ECTS credits (and possibly STADS code) Kliniske informationssystemers semantik / The semantics of clinical information systems (elective 1.c) 5 ECTS course module Location Master, Biomedical Engineering and Informatics, 1 st semester Study board for Health, Technology and Sports Science Module coordinator The academic staff member responsible for the organisation and execution of the module. The module leader may be the same person as the semester coordinator. If a person responsible for exam is pointed out, please state name and address here. Pia Elberg, pbe@hst.aau.dk, Department of Health, Science and Technology and Kirstine R. Gøeg, kirse@hst.aau.dk, Department of Health, Science and Technology. Type and language Module type (e.g. study subject module, course module, project module etc.) Language of instruction. Elective course module in English. Objectives Description of the content and objectives of the course as regards learning objectives of the students in the module. This comprises a transcript of the knowledge, skills and competences described in the study regulations and curriculum. Reference can be made to elaborations on semester Moodle. From Curriculum: Students who complete the module: Knowledge have knowledge of standards on information and communication models in health care understand classifications and terminology models in health care have knowledge on terminology and semantics in clinical information systems from interface to database level understand use of clinical information for primary and secondary purposes have knowledge on different research approaches related to terminology and models in clinical information systems Skills can analyze the need for terminology and classifications in a given clinical information system can choose appropriate standards for a given clinical information system can discuss issues associated with primary and secondary use of clinical information can design protocols for studies in clinical information systems Competences are able to evaluate terminology and models in clinical information systems CIS research and development Intended learning outcomes: Readings and lectures describe different types of CIS and their usages explain the importance of context in clinical documentation explain characteristics and usages of national clinical registries explain the differences between research protocols and templates for quality assurance registries Intended learning outcome: Workshops explain different approaches to CIS research describe design of protocols for studies in clinical information systems Side 5 af 25

6 Semantic challenges in CIS development and use Analysis and design of clinical information Standards and standards development explain what quality requirements clinical data must fulfill in order to be useful for primary and secondary purposes explain differences between a classification and a terminology explain usages of terminologies and classifications explain what SNOMED CT is explain potentials of SNOMED CT explain what characterizes semantic challenges in CIS explain how SNOMED CT can support presentation of clinical information explain what semantic interoperability is explain what characterizes system interoperability explain the benefits and shortcomings of standardized terminology from a clinical and a management perspective explain what types of standards are used in CIS explain what an information model is explain the differences between information and communication models discuss issues associated with primary and secondary use of clinical information design input user interfaces that balances primary and secondary needs map clinical terms to SNOMED CT design output interfaces for both primary and secondary purposes utilize SNOMED CT for retrieval tasks and similarity analysis analyze the need for terminology and classifications in a given clinical information system evaluate the use of terminology in a specific system design design open EHR archetypes for simple domains explain the purpose of different types of standardization choose appropriate standards for a given clinical information system discuss the appropriateness of terminology and models used in CIS Academic content and conjunction with other modules/semesters A brief and general description of the academic content of the module as well as the basis and motivation for the module; i.e. a brief review of the content and foundation of the module. The intention is to provide students with an overview of each module and to create understanding of the module in relation to the semester and the entire programme.. This course is designed to make the participants ready for the challenges of designing information systems in health care. In health care a huge variety of information systems IT-based as well as paper-based - are used to inform primarily caregivers, administrators, researchers and politicians at different levels of detail in order to make them able to perform their various tasks. Designers of future information systems must thus understand the often contradictory requirements to be able to suggest solutions. Well-defined semantics makes clinical information systems understandable beyond those who develop and use the system locally. A shared understanding of information may be obtained by standards, information models and terminology. Examples are presented and discussed based on journal papers. Scope and expected performance The expected scope of the module in terms of ECTS load. This comprises number of teaching hours, exercises, preparation time, travel activity (if applicable) etc. The course load is 5 ECTS equivalent to approx. 150 working-hours for each student. For each of the first 14 course-activities each student is supposed to spend approx. 4 hours for preparation (reading) and attend the 4 hours of scheduled course-activity. Furthermore, a design-assignment to be solved as group-work will require approx. 18 hours of additional preparation time. Preparation time for the exam including the last course-activity is expected to be approx. 20 hours. Side 6 af 25

7 Participants Indication of the participants in the module, particularly if they include several year groups, programmes or another type of co-teaching. The course is elective and may be chosen by master-students in Biomedical engineering and informatics, but also by second-year master-students in Clinical Science and Technology. Prerequisites for participation Description of the prerequisites for students participation in the course, i.e. previous modules/courses in other semesters etc. The overall intention is to emphasise the coherence of the programme. This may be a transcript of the text in the study regulations and curriculum. Knowledge and skills equivalent to the content of the course module Informationssystemer in the curriculum for the bachelor program in Biomedical Engineering and Informatics. Completion of this elective course qualifies the students for project modules with a strong focus on informatics. Further qualifications may be obtained in the course module Methods and models in clinical information systems in the second semester in the master in Biomedical Engineering and Informatics curriculum. Module activities (course sessions etc.) Level 1 Level 2 (from spring 2016) Activity - type and title Planned instructor* Learning goals from curriculum Learning goal for activity Time consumption Lecture and discussions: Why semantics of Clinical Information Systems is important in health care. The contextual nature of clinical information. CIS research and development. Workshop and discussions: Research approaches in studying electronic health records Lecture and student presentations: Research based on clinical registries in health care Lecture and workshop: Use of classification and/or terminology systems in health care and design of user interfaces for Vascular surgery supporting primary and secondary use of data. The terminology system SNOMED CT and how to use it. Addressing semantic challenges in primary and secondary use of clinical information. Lecture and Workshop: Methods for registration of clinical information and design improvements Methods for designing clinical output interfaces and statistics interfaces using the power of SNOMED CT Semantic inter-operability Challenges in system design /System inter-operability CIS research and development. CIS research and development. Semantic challenges in CIS development and use. Analysis and design of clinical information. Side 7 af 25

8 Lecture and Workshop: Standardization objectives, organizations and processes. Views on appropriate levels of semantic standardization in clinical information systems Lecture and discussions: Development and deployment of standards in clinical information systems Workshop: Designing by standards and archetypes for vascular surgery supporting design differences. Problem-solving and discussions: Course review and reflection Standards and standards development. Standards and standards development. Standards and standards development. Overview. Examination We refer to webpage concerning examination on smh.aau.dk. Side 8 af 25

9 Module description (description of each module) Module title, ECTS credits (and possibly STADS code) Sensoriske systemer og sensorisk-motorisk kontrol / Sensory systems and sensory-motor control (1.d) 5 ECTS course module Location Master, Biomedical Engineering and Informatics, 1 st semester Study board for Health, Technology and Sports Science Module coordinator The academic staff member responsible for the organisation and execution of the module. The module leader may be the same person as the semester coordinator. If a person responsible for exam is pointed out, please state name and address here. Shellie A. Boudreau, sboudreau@hst.aau.dk, Department of Health Science and Technology. Type and language Module type (e.g. study subject module, course module, project module etc.) Language of instruction. Elective course module in English. Objectives Description of the content and objectives of the course as regards learning objectives of the students in the module. This comprises a transcript of the knowledge, skills and competences described in the study regulations and curriculum. Reference can be made to elaborations on semester Moodle site. From Curriculum: Students who complete this module: Knowledge understand human sensory and motor control mechanisms understand neuroanatomical and physiological aspects of human sensory and motor control mechanisms have knowledge about methodologies to assess the normal and pathological sensory function have knowledge about methodologies to assess the normal and pathological motor control function have knowledge of quantitative and qualitative methodologies used to analyse neurophysiological data in relation to normal or pathological sensory and motor control mechanisms understand plasticity in sensory and motor pathways in normal and pathological conditions Skills are able to interpret neurophysiological data in relation to the normal sensory or motor pathways and underlying disease are able to explain relevant sensory anatomy (e.g. vision, hearing, pain, balance, taste and olfaction, somatosensory cases) and coding of sensory information (e.g. mechano reception, thermo reception, proprioception, nociception) are able to explain relevant motor neuro anatomy, including neural pathways related to control of movement and peripheral/spinal/supra-spinal control of movement are able to explain relevant movement control mechanisms including postural control, motor reflexes, and sensory-motor integration of afferent and efferent information at spinal, sub-cortical and cortical level are able to identify and select appropriate methodologies to assess sensory and motor control mechanisms are able to identify sensory/motor pathways in selected neurological diseases Competences are able to select and motivate appropriate methodologies to assess sensory and motor control mechanisms are able to judge neurophysiological data in scientific literature Side 9 af 25

10 Academic content and conjunction with other modules/semesters A brief and general description of the academic content of the module as well as the basis and motivation for the module; i.e. a brief review of the content and foundation of the module. The intention is to provide students with an overview of each module and to create understanding of the module in relation to the semester and the entire programme. The course module provides insight into the physiology and underlying neurophysiology of the human body in terms of innate design and associated functions of the sensory and motor control systems. The course provides a foundation for understanding the complex interplay between sensory and motor control which, to date, has many parallel engineering design solutions and applications. Moreover the course addresses how subtle changes in either of these two cooperative and feedback systems can alter function and performance. The course introduces students to methods and tools of biological measure in order to assess, quantify, and identify altered sensory or motor function. A thorough introduction to the sensory and motor systems provides a platform to understand our own biological design, inspire new concepts of measure or assessments, and make clear some of the current challenges facing biomedical engineering and health informatics. Exposure to the concepts associated with the sensory and motor control systems also provides an opportunity for students to develop an interdisciplinary vocabulary for communicating with professionals from the healthcare and medical industry. Scope and expected performance The expected scope of the module in terms of ECTS load. This comprises number of teaching hours, exercises, preparation time, travel activity (if applicable) etc. The course is based on a 5 ECT course load: approx. 150 working-hours for each student. The approximate distribution of hours is listed below: Theory lectures and exercise sessions (96 hrs.) 2. 2 Self-study assignments (10hrs) 3. 2 case study exercises including discussions (16 hrs.) 4. 2 case presentations including design of presentation (10 hrs.) 5. Exam + Exam preparation (18 hrs.) The course is designed to expose students to sensory and motor systems and equip them with the concepts and knowledge that will support them in a range of medical disciplines. The course is also designed to enable the students to follow their interests and pursue their goals. Participants Indication of the participants in the module, particularly if they include several year groups, programmes or another type of co-teaching. The course participants will be from those individuals enrolled in the Sensoriske systemer og sensoriskmotorisk kontrol / Sensory systems and sensory-motor control (1.d) course. The course is elective and may be chosen by master-students in Biomedical Engineering and Informatics, but also by second-year masterstudents in Clinical Science and Technology. Prerequisites for participation Description of the prerequisites for students participation in the course, i.e. previous modules/courses in other semesters etc. The overall intention is to emphasise the coherence of the programme. This may be a transcript of the text in the study regulations and curriculum. No pre-requisites are required for students enrolled in the Master, Biomedical Engineering and Informatics, 1 st semester. Side 10 af 25

11 Module activities (course sessions etc.) Level 1 Level 2 (from spring 2016) Activity - type and title Planned instructor* Learning goals from curriculum Learning goal for activity Time consumption Theory Lectures and exercises I- IV: The Sensory System Shellie A. Boudreau understand human sensory mechanisms, neuroanatomical and physiological aspects methodologies to assess the normal and pathological sensory function have knowledge of quantitative and qualitative methodologies used to analyze neurophysiological data in relation to normal or pathological sensory mechanisms understand plasticity in sensory pathways in normal and pathological conditions Self-study Sensory System Case Exercises Sensory System Shellie A. Boudreau Shellie A. Boudreau understand human sensory mechanisms understand neuroanatomical and physiological aspects of human sensory mechanisms are able to explain relevant sensory anatomy (e.g. vision, hearing, pain, balance, taste and olfaction, somatosensory cases) and coding of sensory information (e.g. mechano reception, thermo reception, proprioception, nociception) are able to interpret neurophysiological data in relation to the normal sensory pathways and underlying disease are able to explain relevant sensory anatomy (e.g. vision, hearing, pain, balance, taste and olfaction, somatosensory cases) and coding of sensory information (e.g. mechanoreception, thermo reception, proprioception, nociception) are able to explain relevant movement control mechanisms including postural control, motor reflexes, and sensory-motor integration of afferent and efferent information at spinal, sub-cortical and cortical level are able to identify and select appropriate methodologies to assess sensory mechanisms are able to identify sensory in selected neurological diseases Side 11 af 25

12 Case Presentations Sensory System Shellie A. Boudreau are able to identify and select appropriate methodologies to assess sensory mechanisms are able to identify sensory pathways in selected neurological diseases are able to select and motivate appropriate methodologies to assess sensory mechanisms are able to judge neurophysiological data in scientific literature Theory Lectures and exercises I- IV: The Motor System Self-study Motor Aspects Case Exercises Motor systems Case Presentations Cristian Sevcencu Cristian Sevcencu Cristian Sevcencu Cristian Sevcencu understand human motor control mechanisms, neuroanatomical and physiological aspects methodologies to assess the normal and pathological motor control function have knowledge of quantitative and qualitative methodologies used to analyse neurophysiological data in relation to normal or pathological motor mechanisms understand plasticity in motor pathways in normal and pathological conditions understand human motor mechanisms understand neuroanatomical and physiological aspects of human motor control mechanisms are able to explain relevant motor neuroanatomy, including neural pathways related to control of movement and peripheral/spinal/supraspinal control of movement are able to explain relevant movement control mechanisms including postural control, motor reflexes, and sensory-motor integration of afferent and efferent information at spinal, sub-cortical and cortical level are able to interpret neurophysiological data in relation to the normal sensory pathways and underlying disease are able to explain relevant motor neuroanatomy, including neural pathways related to control of movement and peripheral/spinal/supraspinal control of movement are able to explain relevant movement control mechanisms including postural control, motor reflexes, and sensory-motor integration of afferent and efferent information at spinal, sub-cortical and cortical level are able to identify and select appropriate methodologies to assess motor control mechanisms are able to identify motor pathways in selected neurological diseases are able to identify and select appropriate methodologies to assess motor Side 12 af 25

13 Motor systems control mechanisms are able to motor pathways in selected neurological diseases are able to select and motivate appropriate methodologies to assess motor control mechanisms are able to judge neurophysiological data in scientific literature * All rights reserved for changes during the semester due to e.g. illness, cancellations etc. Examination We refer to webpage concerning examination on smh.aau.dk. Side 13 af 25

14 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse / Understanding of Health, Risk and Prevention 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Charlotte Overgaard, co@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Eksamensansvarlig er Charlotte Overgaard og Carsten K. Bak, ckb@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet foregår på dansk, en del af kursuslitteraturen er engelsksproget. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om social- og sundhedsvidenskabelige perspektiver på sundhed samt den biomedicinske model Har viden om mulige årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed Har forskellige videnskabelige forståelser af begreber som sundhed, sygdom, risiko, forebyggelse, sundhedsfremme og information Kan forklare forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed Færdigheder Kan fremanalysere og redegøre for de sundheds- og sygdomsbegreber og paradigmatiske forståelser af sundhed, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde samt deres eventuelle konsekvenser Kan redegøre for forholdet mellem professionelle og læg perspektiver på sundhed samt identificere og diskutere evt. konfliktområder imellem perspektiverne ift. konkrete faglige problemstillinger Kan redegøre for mulige årsager til social ulighed i sundhed, samt analysere og diskutere relevante aspekter af ulighed i sundhed ift. konkrete faglige problemstillinger Kompetencer Kan inddrage overvejelser om forholdet mellem professionelle perspektiver og lægperspektiver samt ulighed i sundhed i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Kurset er et af kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskabs centrale kernekurser, som sikrer de studeren- Side 14 af 25

15 de, som har en meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund, en relevant teoretisk og folkesundhedsmæssig referenceramme. Denne referenceramme har relevans på kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab men også studerende fra andre studieretninger kan have glæde af at trække på denne ift. forståelse af sundhedsfaglige problemstillinger og arbejde med projekter. Kurset trækker på en række forskellige kulturteoretiske, sundhedsantropologiske, sundhedssociologiske og samfundsmedicinske perspektiver på centrale begreber indenfor folkesundhedsvidenskab. Det vil give forudsætninger for kritiske analyser af de forståelser af sundhed, social ulighed i sundhed mv. der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og diskutere mulige konsekvenser og konfliktområder, fx mellem lægfolk og professionelles perspektiver og interesser. Da kurset er tilrettelagt som en helhed varierer de forskellige kursusgange i længde og undervisningsformer afhængigt af, hvordan deres tema passer ind ift. de overordnede mål for kurset. Kurset afvikles tidligt på semesteret, de første 6 uger ofte med 2 kursusgang pr uge, herefter 1 gang ugentligt Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til 150 timers studieaktivitet. Der er planlagt 11 kursusgange af varierende længde (2-6 timer) afhængig af, om der er tale om forelæsning eller dialogbaseret undervisning, typisk kombineret med gruppearbejde, øvelser mv. Herudover gives 1 times introduktion til kurset og 1 times information og dialog om eksamen. Kurset forudsætter som kandidatkursus et grundlæggende kendskab til videnskabsteori og basale folkesundhedsvidenskabelige begreber og teorier fra de studerendes adgangsgivende uddannelser, men da disse er meget forskellige, har den enkelte studerende et væsentligt ansvar for selv at vurdere og imødekomme eget behovet for at læse op på relevant stof, fx indenfor videnskabsteori. Da der er tale om et teoretisk kursus, skal der påberegnes væsentlig forberedelsestid til læsning/arbejde med kursuslitteraturen. De studerendes meget forskellige forudsætninger betyder, at forberedelsen vil variere afhængigt af den studerendes vanthed ift. læsning af tungere teoretisk og ofte engelsksproget litteratur og dennes forhåndsindsigt i folkesundhedsvidenskabelige teorier og begreber. Kurset er ud fra studenterevalueringer med sigte på, at deltagelse i skemasat undervisning, læsning af kursuslitteratur og arbejde med eksamensopgaven forventes at svare til 150 timer studieaktivitet. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Følges af studerende på FSV 1. semester, men også af valgfagsstuderende fra kandidatuddannelsen i Videnskab og Teknologi (3. semester) samt evt. andre studieretninger. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Jf. tidligere, har de studerende har meget forskellige forudsætninger og den enkelte studerende har selv ansvaret for at vurdere og tilgodese behovet for at læse op, fx på videnskabsteori. Side 15 af 25

16 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - type og titel Intro til Modul 1 x 45 min Planlagt underviser* Charlotte Overgaard Læringsmål fra studieordning Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål for Tidsforbrug aktivitet Forskellige paradigmatiske tilgange til det sundhedsfaglige felt og brush-up på videnskabsteori (3x45min lecture, 1x45min exercise) Carsten K Bak grundlæggende viden om centrale videnskabsteoretiske positioner og paradigmer videnskabsteoretiske forudsætninger for en kritisk stillingtagen til de teorier og paradigmatiske tilgange til sundhed/ sygdom, der vil blive præsenteret i det samlede kursusforløb færdigheder i at kunne redegøre for forskelle i forståelser mellem forskellige videnskabsteoretiske positioner Monitorering af Folkesundheden, central risiko faktorer, forebyggelse og forebyggelsesstrategier. 4x45min lecture 1x45min workshop Charlotte Glümer indsigt i centrale risikofaktorer for sygdom viden om strategier til monitorering af folkesundheden og den nationale sundhedsprofil forståelse af og evne til at diskutere fordele og ulemper ved forskellige strategier ift. forebyggelse og sundhedsfremme forståelse af centrale begreber knyttet til forskellige typer af strategier, fx nudging og strukturel forebyggelse indsigt i nye tiltag og metoder i sundhedsforskningen Teoretiske perspektiver på nationale politikker, strategier og tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde samt deres tilsigtede og utilsigtede konsekvenser. 5 x 45min lecture og diskussion Claus D Hansen forståelse af og evne til at diskutere forskellige videnskabelige forståelser af begreber og teoretiske begreber med betydning for sundhedsfremme og forebyggelse her særligt begreber om risiko, stigmatisering og medikalisering og utilsigtede konsekvenser har viden om forskellige social- og sundhedsvidenskabelige perspektiver på nationale politikker og tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og deres tilsigtede og utilsigtede konsekvenser erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forståelser af sundhed- og sygdom samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde samt deres konsekvenser Forskellige videnskabelige forståelser af sundhed, sygdom og risikobegreber. (4x45min lecture, workshop s2 +2 timers Student presentations og diskussion (holdet deles i to) Charlotte Overgaard forståelse af og evne til at diskutere forskellige social- og sundhedsvidenskabelige perspektiver på sundhed samt den biomedicinske model forståelse af og evne til at diskutere forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed indsigt i forskellige perspektiver på sundhedsfremme og forebyggelse og de professionelles rolle i arbejdet hermed kan forklare forholdet mellem professio- Side 16 af 25

17 Magt i Forebyggelse 2x45min lecture og diskussion Forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed: illness/disease, Kleinmans teorier 3x45min lecture og diskussion Hverdagslivsteori 2x45min lecture og diskussion Sociologiske perspektiver på social ulighed i sundhed og politikker, strategier eller tiltag i forhold hertil. (3x45 min lecture 1x45min superviseret workshop) Carsten K Bak Charlotte Overgaard Tine M Kristensen Claus D Hansen nelle og lægfolks perspektiver på sundhed og reflektere over betydningen af forskelle forståelse af og evne til at anvende centrale begreber i Wacherhausens teori om det åbne sundhedsbegreb indsigt i og evne til at redegøre for forskellige centrale begreber om magt forståelse af og evne til at reflektere over og diskutere begrebet magt i forebyggelsen og folkesundhedsfeltet forståelse af og evne til at redegøre for forskellen på og forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed samt centrale begreber i relation hertil erhverve forudsætninger for at fremanalysere og diskutere forholdet mellem professionelle og læg- perspektiver på sundhed samt identificere og diskutere mulige konfliktområder ift. konkrete faglige problemstillinger erhverve forudsætninger for at inddrage overvejelser om forholdet mellem professionelle perspektiver og lægperspektiver i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger kendskab til centrale retninger indenfor hverdagslivsteori kendskab til hverdagslivsteoriens relevans og anvendelse indenfor en folkesundhedsvidenskabelig ramme kan reflektere over betydningen af at inddrage et hverdagslivsteoretisk perspektiv ift. forebyggelse og sundhedsfremme som et supplement/alternativ til et sundhedsvidenskabeligt perspektiv har indsigt i og evne til at redegøre for forskellige mulige årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed forståelse af og evne til at redegøre for centrale sociologiske begreber ift. social ulighed i sundhed og sygdom og politikker, strategier og tiltag i forhold hertil har forståelse af forskellige strategier ift. bekæmpelse af social ulighed i sundhed og sygdom erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forskellige forståelser af og forklaringer på social ulighed samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og for at diskutere konsekvensen heraf erhverve forudsætninger for at diskutere forskellige årsager til social ulighed i sundhed samt analysere og diskutere bekæmpelse af ulighed i sundhed ift. konkrete faglige problemstillinger erhverve forudsætninger for at inddrage overvejelser om ulighed i sundhed i arbejdet med sundhedsfaglige problemstil- Side 17 af 25

18 Social ulighed i sundhed socialmedicinske / epidemiologiske perspektiver på årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed (3x45min lecture, diskussion og 1 x 45min superviseret workshop m opfølgning) Seksuel sundhed som fænomen og indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme (3x45minl lecture og diskussion) Folkesundhed, forebyggelse, sundhedsfremme, information og folkeoplysning begreber og kritiske perspektiver (3x45min lecture, diskussion og exercises) Charlotte Glümer Christian Graugaard Charlotte Overgaard linger har indsigt i og evne til at redegøre for forskellige mulige årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed ud fra et socialmedicinsk og epidemiologisk perspektiv forståelse af og evne til at redegøre for centrale medicinske begreber ift. social ulighed i sundhed og sygdom har forståelse af forskellige strategier ift. bekæmpelse af social ulighed i sundhed og sygdom ud fra et socialmedicinsk og epidemiologisk perspektiv erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forskellige forståelser af og forklaringer på social ulighed samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og for at diskutere konsekvensen heraf erhverve forudsætninger for at analysere og diskutere bekæmpelse af ulighed i sundhed ift. konkrete faglige problemstillinger erhverve forudsætninger for at inddrage medicinske overvejelser om ulighed i sundhed i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger har forståelse af og evne til at redegøre for seksuel sundhed som fænomen samt betydningen for menneskers generelle sundhed og trivsel har forståelse af og evne til at redegør for seksuel sundhed som et indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme og forskellige strategier i forhold her til har forståelse af tiltag til sundhedsfremme ift. seksuel sundhed samt forebyggelse af seksuelle problemer kan redegøre for og diskutere mulige årsager til social ulighed i seksuel sundhed forståelse af og evne til at diskutere forskellige videnskabelige forståelser af begreber som sundhed, sygdom, risiko, forebyggelse, sundhedsfremme og information har forståelse af forskellige forståelser af og strategier ift. forebyggelse og sundhedsfremme erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forståelser af sundhed- og sygdom samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og deres eventuelle konsekvenser Information om ek- Charlotte forståelse af eksamensformen og dis- Side 18 af 25

19 samen 1 x 45 min Overgaard kussion af hensigtsmæssig forberedelse til eksamen *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 19 af 25

20 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Udvidet kognitionspsykologi / Advanced Cognitive Psychology 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Engineering Psychology, 1. semester Board of Studies for Electronics and IT Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Angives med navn, mailadresse og institut. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden have viden om personlige erfaringers bevidste udtryk og funktion kende forholdet mellem omverden, oplevelse og erindring have viden om hukommelse og selv have viden om emotion og erindring samt erindringers karakteristika og funktioner have viden om kildemonitorering og metakognition kende til selvrapportering og konfidensveridikalitet kende til ekspert-lægperson kommunikation have viden om motivations- og emotionspsykologien samt den psykologiske motivations- og kreativitetsforskning, herunder: o kende til afgrænsningen af disciplinerne o kende de basale temaer samt klassiske og moderne teorier og centrale forskningsresultater o kende sammenhængen med andre discipliner o kende til basale forsknings- og undersøgelsesmetoder Færdigheder kunne anvende denne viden i design af brugergrænseflader have instrumenter til undersøgelse af fænomenologiske karakteristika kunne designe eksperiment til afprøvning af et redskabs fremtræden for erindring og metakognition The course aims to support the study of personal experience in relation to design of user interfaces through personal experiences conscious expression and function. Experience is here defined narrowly as perception, memory, emotions, thinking, self and motivation. Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Side 20 af 25

21 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Have an understanding of cognitive psychology at a basic level, or have a basic understanding of the psychological issues addressed in this course (perception, memory, motivation and emotion). The basic level of understanding should be equivalent to the level provided in the course General and cognitive psychology (Almen- og kognitionspsykologi). Modulaktiviteter Modulbeskrivelsen findes under pdf. Der henvises til Study Board of Electronics and IT for at få flere informationer om kurset. Eksamen Der henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 21 af 25