Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 2. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Tema for semestret er Eksperimentel udvikling af klinisk viden. Aktiviteterne i semestret understøtter den naturlige progression fra 1. semester hvor fokus var på analyse af en ny teknologi i klinisk praksis. På dettnne semester skal der designes og anvendes en forsøgsprotokol til undersøgelse af en videnskabelig problemstilling i laboratorieomgivelser. Data skal opsamles, behandles (inklusiv statistisk analyse), præsenteres og diskuteres. På 3. semester skal de studerende lave projekt i samarbejde med en partner fra sundhedssektoren hvor fokus er på afprøvning og/eller implementering af en ny teknologi. Et projektkatalog bliver indsamlet af semesterkoordinator og offentliggjort ca. 2 uger inden semesterstart. Projektforslagene indsendes af de undervisere som er på forhånd godkendte til at vejlede projektarbejdet på semestret. Projektforslagene er struktureret ved hjælp af en skabelon der indeholder bl.a. titellen, baggrund, formål og metode/indhold for projektet. Problemstillingerne stammer typisk fra konkrete problematikker i de forskellige forskningsmiljøer. Grupperne vil almindeligvis bestå af 5-6 medlemmer og vil dannes ved semesterstart mht. S-SN politik for gruppedannelsen ( ). Gruppedannelse politik er også inkluderet i projektkataloget. Grupperne vælger minimum 3 projektforslag i prioriteret rækkefølge. Semesterkoordinator tildeler projekterne herefter mht. opnåelse af den højeste prioritering for alle grupper. En oversigt over projektgrupperne, tildelte projektforslag, og tilknyttet vejleder og grupperum formidles via Moodle. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Undervisning er skemalagt således, at den største belasting i forhold til kurserne udvikles i den første halve del af semestret. Dette skaber rammerne for at de studerende kan tilegne sig den teoretiske viden og færdigheder som skal anvendes i projektarbejdet. Helt konkret handler det om statistiske værktøjer, teoretisk viden og laboratorieerfaring om opsamling af biologiske signaler og videre data behandling. Endeligt handler det om tilegnelse af viden og færdigheder relaterede til bl.a. anmeldelse af forsøgsprotokoller til Den Videnskabsetiske Komite som er en meget relevant del af projektets metode. Projektets arbejde udvikles i løbet af hele semestret men fylder mest i den anden halve del af semestret. Da der udvikles laboratorieaktiviteter både i forbindelse med Dataopsamling og-behandling kurset og Projektmodulet er det meget relevant at de studerende informerer sig om sikkert arbejdet i laboratorierne og forsikringsforholdene på AAU. Informationen bliver præsenteret ved semesterstart og de studerende bedes underskrive en erklæring inden de starter laboratoriearbejdet.

2 Definitions of course activities Forelæsning/Lecture a minutes presentation by teacher Øvelser/Opgaveregning/Workshop/Exercise a scheduled activity allowing students to solve and discuss problems in small groups with the option of feedback from teachers Formateret: Fremhævning Diskussion/Discussion a scheduled time-slot for discussion of specific subjects among students and teacher(s) Selvstudieopgave en opgave de studerende selvstændigt skal løse og aflevere.æ Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Erika Spaich, espaich@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Heidi Ejlersen, hre@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Vælges ved studiestart og fremgår i semesterrummet på Moodle. Feltkode ændret Side 2 af 18

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Eksperimentel udvikling af klinisk viden / Experimental Development of Clinical Knowledge 15 ECTS projektmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Erika G. Spaich, espaich@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektmodul. Projektrapporten skrives på dansk. Hvis de studerende ønsker det kan projektrapporten skrives på engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om forskningsarbejde i laboratorier Kan beskrive og reflektere over projektarbejdets videnskabsteoretiske grundlag Kan forklare hvad der karakteriserer et godt forskningsdesign Færdigheder Kan argumentere for relevansen af en konkret problemstilling på baggrund af et systematisk review af den videnskabelige litteratur Kan tilrettelægge og dokumentere relevant litteratursøgning som grundlag for arbejdet med projektets problemstilling Kan udvælge og diskutere projektarbejdets metoder i forhold til den konkrete problemstilling Kan designe og anvende en protokol til udførelse af videnskabelige undersøgelser Kan opsamle, kvantificere og præsentere relevante data Kan anvende statiske metoder til behandling af projektarbejdets resultater Kan dokumentere en videnskabelig undersøgelse Kompetencer Kan diskutere validiteten af de resultater der er opnået i projektarbejdet Kan evaluere det anvendte forskningsdesign Kan vurdere den anvendte protokol baseret på faglige overvejelser Side 3 af 18

4 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Arbejdet er projekt organiseret med udgangspunkt i et konkret problem, der analyseres og løses vha. udførelsen af et eksperimentelt laboratorieforsøg. Til dette formål skal der først udvikles en detaljeret forsøgsprotokol, bagefter forsøgsopstillingen skal samles og testes, pilot forsøg skal laves og endeligt bliver forsøget udført. I forsøget bliver data indsamlet fra raske forsøgspersoner. Forsøget skal dokumenteres og resultaterne præsenteres i projektrapporten. Der er en stor sammenhæng mellem projektmodulet og kurserne i semestret da de sidste danner den teoretiske grundlag for designet af den eksperimentelle protokol, data opsamling og behandling metoderne, visualisering og statistisk analysen. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektmodul belastning for en gennemsnitlig studerende er 450 timer. Af disse forventes ca. 100 timer anvendt i den første halve del af semestret (ca. to måneder), 320 timer forventes anvendt i den anden halve del af semestret (to måneder med næsten eksklusivt projektarbejde) og de resterede 30 timer forventes anvendt til eksamensforberedelse samt afholdelse. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). 2. semester studerende i Klinisk Videnskab og Teknologi (Kandidat). Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ifl. studieordningen skal alle moduler på 1. semester være gennemført. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) For projektmodul: Aktiviteterne i forbindelse med projektarbejdet består typisk af: 1) gruppearbejde i grupperummet (bl.a. problem analyse, udvikling af protokol, data behandling og skrivning af rapport) 2) gruppe arbejde i laboratoriet (bl.a. implementering af opstilling til data opsamling, udførelse af pilot forsøg og forsøg, dokumentation) 3) vejledningsmøder enten i grupperummet eller i laboratoriet 4) eksamensforberedelse (bl.a. refleksion og evt. videreudvikling af projektet) Opnåelse af læringsmål relaterede til viden og færdigheder er primært støttet af aktiviteterne 1), 2) og 3). Alle fire aktiviteter understøtter opnåelse af kompetencerne. Vejlederne kommer udelukkende fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og typisk fra følgende forskningsgrupper: Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Medical Informatics Group (MI) og Center for Model based Medical Decision Support (MMDS). Eksamen Der henvises til eksamenssiden Side 4 af 18

5 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg / Clinical Tests 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Birthe Dinesen, bid@hst.aau.dk, SMI Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodulet vil foregå på dansk. Litteratur vil være både på dansk og engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater Har viden om forsøgspersoners/patienters rettigheder ved deltagelse i kliniske forsøg, herunder håndtering af personfølsomme data Har viden om dokumentationskrav og praksis ifm. klinisk afprøvning Kan forklare begreberne Good Clinical Practice (GCP) og Good Manufacturing Practice (GMP) Har viden om intern og ekstern inspektion af GMP i relation til ISO 9000 Kan forklare hvad CE-mærkning af klinisk apparatur betyder Færdigheder Kan anmelde et klinisk forsøg til Videnskabsetisk komite og Lægemiddelstyrelsen Kan diskutere håndtering af utilsigtede hændelser ved kliniske forsøg Kan diskutere såvel teoretiske som praktiske aspekter af kliniske lægemiddelforsøg udført i Danmark Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Motivation for modulet er, at de studerende lærer at planlægge og gennemføre kliniske forsøg med ny teknologi og medicinpræparater med udgangspunkt i etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg. Gennem opgaveløsning/diskussioner vil de studerende blive trænet i identificering af etiske aspekter samt til kendskab til juridiske aspekter ved kliniske test af ny teknologi og nye medicin præparater. Gennem kurset lærer de studerende om indhold og krav til at skrive en forskningsprotokol med bilag til Videnskabsetisk Komite og afprøvningsplan Side 5 af 18

6 med bilag til Lægemiddelstyrelsen. De studerende kommer til at kunne forklare begreberne Good Clinical Practice og utilsigtede hændelser ved kliniske forsøg. Der er en stor sammenhængskraft mellem dette modul og de øvrige moduler på semesteret, idet de studerende på semesterets øvrige moduler bliver undervist i statistisk analyse, design af forsøg, dataopsamling og -behandling, samt eksperimentel udvikling af klinisk viden alt sammen temaer som er relevante for klinisk afprøvning af ny teknologi og test af nye medicin præparater. Viden og færdigheder opnået på kurset vil blive anvendt på projektarbejde på 2, 3. og 4 semester i KVT-studiet. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kursets belastning for en gennemsnitlig studerende er 150 timer. Der afholdes: forelæsninger a 2 x 45 minutter 15 opgaveløsninger a 2x 45 minutter 4 workshops a 2 x 45 minutter 6 miniprojekter af 2 x 45 minutter 7 diskussioner af 2 x 45 minutter Forberedelse 75 timer Forberedelse og eksamen 30 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). KVT studerende 2. semester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende skal have bestået 1. semester kurset i Videnskabelig metode og formidling på 1. semester på KVT-studiet. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Niveau 2 Aktivitet - type og titel Kursusgang Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Læringsmål for aktivitet Forelæsning: Hvad er kliniske afprøvning? Etiske aspekter ved kliniske forsøg Gennemgang af læringsmål, indhold af kurset og eksamensform. Introduktion til Vejviser Præsentation og gennemgang af tidligere eksamensopgave 1 Birthe Dinesen Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater At den studerende bliver præsenteret for den historiske baggrund for etablering af videnskabsetiske komiteer til anmeldelse af kliniske forsøg. Bliver præsenteret for modulets opbygning, læringsmål for modulet og får præsenteret eksamensopgaver. Tidsforbrug (minutter) 2 X 45 Diskussion Opgaveløsning: Etiske aspekter ved hjemme- monitorering 1 Birthe Dinesen Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater At den studerende træner at reflektere over etiske aspekter ved ny teknologi eksemplificeret ved hjemmemonitore- 2 X 45 Side 6 af 18

7 rings-teknologier. Forelæsning: Kliniske forsøg- juridiske aspekter I Afprøvning af ny teknologi anmeldelse til Etisk komite og Lægemiddelstyrelsen 2 Birthe Dinesen Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater At den studerende opnår viden om anmeldelse af et ny teknologi til Videnskabsetisk Komite 2 X 45 Miniprojekt: Udarbejdelse af protokol med selvvalgt teknologi. Afleveres elektronisk til medstuderende den 14/ Opgaveløsning 2 Birthe Dinesen Har viden om dokumentationskrav og praksis ifm. klinisk afprøvning træner at skrive en protokol til Videnskabsetisk Kan anmelde et klinisk forsøg til Videnskabsetisk komite og Lægemiddelstyrelsen komite ud fra en selvvalgt teknologi. 2x 45 Forelæsning: Kliniske forsøg- juridiske aspekter II Afprøvning af ny teknologi anmeldelse til Etisk komite og Lægemiddelstyrelsen 3 Birthe Dinesen Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater Har viden om dokumentationskrav og praksis ifm. klinisk afprøvning får viden om de etiske og juridiske rammer for at skrive en protokol til Videnskabsetisk komite og en afprøvningsplan til Lægemiddelstyrelsen. Miniprojekt: Udarbejdelse af protokol med selvvalgt teknologi. Opgaveløsning Forelæsning: Kliniske forsøg- juridiske aspekter III Afprøvning af ny teknologi- anmeldelse til Etisk komite og Lægemiddelstyrelsen Miniprojekt: Udarbejdelse af protokol med selvvalgt teknologi. Opaveløsning Forelæsning: Forsøgspersoners/patienter rettigheder ved deltagelse i kliniske forsøg Miniprojekt: Udarbejdelse af protokol med selvvalgt teknologi. Opgaveløsning 3 Birthe Dinesen Kan anmelde et klinisk forsøg til Videnskabsetisk komite og Lægemiddelstyrelsen træner at skrive en protokol til Videnskabsetisk komite og en afprøvningsplan til Lægemiddelstyrelsen 4 Birthe Dinesen Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater Kan anmelde et klinisk forsøg til Videnskabsetisk komite og Lægemiddelstyrelsen lærer om de etiske og juridiske rammer for at skrive en protokol til Videnskabsetisk komite og en afprøvningsplan til Lægemiddelstyrelsen. 4 Birthe Dinesen lærer at skrive en protokol til Videnskabsetisk komite og en afprøvningsplan til Lægemiddelstyrelsen 5 Birthe Dinesen Susanne Andersen, ( jurist Patent & Kontrktenhenden) Birthe Dinesen Har viden om forsøgspersoners/patienters rettigheder ved deltagelse i kliniske forsøg, herunder håndtering af personfølsomme data opnår viden om forsøgspersoners rettigheder ved deltagelse i kliniske forsøg 5 træner at tænke forsøgspersoners rettigheder ind i skrivelsen af en protokol. 2 x 45 2x 45 Side 7 af 18

8 Forelæsning: CE-mærkning af klinisk apparatur, GMP samt ISO 9000 I 6 Niels Ole Andersen Claus Lindholdt Niels Ole Andersen Kan forklare hvad CEmærkning af klinisk apparatur betyder for forståelse og viden om kravene til CE-mærkning af medicinsk udstyr, GMP og ISO 9000 I Diskussion: Opgaveløsning: CE-mærkning af klinisk apparatur, GMP samt ISO 9000 I 6 får mulighed for at træne praktiske spørgsmål ift. vurdering af krav til CE-mærkning af klinisk apparatur, GMP og ISO 9000 I. Forelæsning: CE-mærkning af klinisk apparatur, GMP samt ISO 9000 II 7 Niels Ole Andersen Claus Lindholdt Niels Ole Andersen Kan forklare hvad CEmærkning af klinisk apparatur betyder opnår forståelse og viden om kravene til CE-mærkning af medicinsk udstyr, GMP og ISO 9000 II Diskussion: Opgaveløsning CE-mærkning af klinisk apparatur, GMP samt ISO 9000 II 7 Kan forklare hvad CEmærkning af klinisk apparatur betyder får mulighed for at træne praktiske spørgsmål ift. vurdering af krav til CE-mærkning af klinisk apparatur, GMP og ISO 9000 I. Forelæsning: Test af medicin præparater i klinisk praksis (fase 1-3) Diskussion: Opgaveløsning Om test af medicin præparater i klinisk praksis 8 Kristian Kjær Kan diskutere såvel teoretiske som praktiske aspekter af kliniske lægemiddelforsøg udført i Danmark opnår forståelse og viden om faserne for test af medicin 8 Kristian Kjær træner at vurdere hvilken test nye medicin præparter skal gennemgå for at blive testet Forelæsning: Good Clinical practice (GCP) og GMP I (Investigator og Sponsor ansvar) 9 Kristian Kjær Kan forklare begreberne Good Clinical Practice (GCP) og Good Manufacturing Practice (GMP) opnår forståelse og viden om GCP Og GMP Diskussion: OPgaveløsning Good Clinical practice (GCP) II 9 Kristian Kjær Har viden om intern og ekstern inspektion af GMP i relation til ISO 9000 træner GCP færdigheder Forelæsning: Good Clinical practice (GCP) II (Monitorering og Quality Assurance) 10 Kristian Kjær Kan forklare begreberne Good Clinical Practice (GCP) og Good Manufacturing Practice (GMP) opnår forståelse og viden om GCP Diskussion: Opgaveløsning GCP ift. klinisk afprøvning af nye medicin præparater 10 Kristian Kjær træner GCP færdigheder Side 8 af 18

9 Forelæsning: Utilsigtede hændelser ved klinisk afprøvning & opgaveløsning Miniprojekt: Udarbejdelse af protokol med selvvalgt teknologi. Opgaveløsning 11 Birthe Dinesen Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater Kan diskutere håndtering af utilsigtede hændelser ved kliniske forsøg At den studerende opnår forståelse og viden om utilsigtede hændelser ved kliniske forsøg herunder hvilke foranstaltninger, der skal tages i en protokol 11 Birthe Dinesen At den studerende kan diskutere håndtering af utilsigtede hændelser ved kliniske forsøg Forelæsning: Videnskabelig uredelighed ved kliniske & opgaveløsning. 12 Birthe Dinesen Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater At den studerende opnår færdigheder og viden om good academic manner ved klinisk afprøvning Miniprojekt: Udarbejdelse af protokol med selvvalgt teknologi Opgaveløsning. 12 Birthe Dinesen At den studerende træner og indbygger GCP / good academic practice i protokol Workshop: Forelæsning: Gennemgang af miniprojekter: protokoller.. Identificering af etiske aspekter ved kliniske forsøg 13 Birthe Dinesen Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater 2 x 454x45 træner at identificere etiske aspekter ved kliniske forsøgvurdere en protokol til Viden- Opgaveløsning 13 skabsetisk komite og en afprøvningsplan til Lægemiddelstyrelsen ved at være opponent på andre studerende protokoller. Workshop: Gennemgang af miniprojekter: protokoller. Forelæsning Hvordan bedømmer Etisk komite protokoller 14 Birthe Dinesen Inviterer medlem fra Etisk Komite Region Nordjylland & Birthe Dinesen Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater får viden om træner at hvordan Etisk komite vurderer vurdere en protokol til Videnskabsetisk 2x 454x45 Opgaveløsning 14 Birthe Dinesen komite og en afprøvningsplan til Lægemiddelstyrelsen ved at være opponent på andre studerende protokoller. 2 x45 Forelæsning: Hovedlinjer i planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg herunder GCP og GMP regler 15 Birthe Dinesen & Kristian Kjær Har viden om etiske og juridiske aspekter ved kliniske forsøg, herunder afprøvning af ny teknologi og medicinpræparater Har viden om forsøgspersoners/patienters rettigheder ved deltagel- At den studerende kan: Anmelde et klinisk forsøg til Videnskabsetisk komite og Lægemiddelstyrelsen Diskutere håndtering af utilsigtede Side 9 af 18

10 Diskussion:Opgaveløsning: Eksempel på eksamensopgave løses i grupper Eksamensøvelse & Spørgsmål fra studerende til forelæsere til pensum 15 Birthe Dinesen & Kristian Kjær se i kliniske forsøg, herunder håndtering af personfølsomme data Har viden om dokumentationskrav og praksis ifm. klinisk afprøvning Kan forklare begreberne Good Clinical Practice (GCP) og Good Manufacturing Practice (GMP) Har viden om intern og ekstern inspektion af GMP i relation til ISO 9000 Kan forklare hvad CEmærkning af klinisk apparatur betyder hændelser ved kliniske forsøg Diskutere såvel teoretiske som praktiske aspekter af kliniske lægemiddelforsøg udført i Danmark får mulighed for at stille spørgsmål til pensum træner at løse eksamensopgave *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden Side 10 af 18

11 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Statistisk analyse og design af forsøg/statistical Analysis and Experimental Design 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Lasse Riis ØstergaardCarsten Dahl Mørch, lassecdahl@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Feltkode ændret Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul, forelæsninger vil foregå på dansk, slides på både dansk og engelsk, litteratur er hovedsageligt på engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om statistiske fordelinger og sandsynlighedsbegrebet. Har viden om grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af og bias Kan forklare begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi Har viden om klinisk relevante studiedesign som fx eksperimentelle design og observations-design, herunder metodologiske styrker og svagheder Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier Færdigheder Kan identificere og udregne relevante og simple frekvens- og associationsmål, samt vurdere deres statistiske Kan anvende statistikprogram Side 11 af 18

12 er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Kan fortolke resultater af parametriske og ikke-parametriske metoder til regression og korrelation Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Statistisk analyse og design af forsøg vil omfatte både den beskrivende/deskriptive statistik (middelværdi, varians, normalfordeling etc.), statistisk interferens (hypoteser, p-værdi, signifikans etc.) samt associationer (forklare sammenhænge gennem regression og korrelation). Her vil en lang række statistiske metoder blive gennemgået samt forudsætninger og antagelser for deres anvendelse. Statistik-programmet SPSS vil kort blive introduceret. Statistikken vil gennemgående blive relateret til den videnskabelige metode jvf. Planlægning og gennemførelse af kliniske forsøg. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset udgør 5 ECTS, hvilket svarer til en arbejdsbelastning på ca. 150 arbejdstimer for en almindelig studerende. Kurset vil omfatte 124 forelæsninger (2 x 45min) og efterfølgende øvelser/opgaveregning (ca. 2 timer). Det forventes at den studerende bruger ca arbejdstimer på forberedelse til undervisningslektionerne samt ca. 36 arbejdstimer til eksamensforberedelse (repetition af læringsmålene) samt eksamen. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere i kurset er studerende på 2. semester Klinisk Videnskab og Teknologi. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Basale matematiske kompetencer, herunder simpel aritmetik. Derudover skal de studerende ifl. studieordning have bestået 1. semester kurset i Videnskabelig metode og formidling på KVT-studiet. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Niveau 1 Aktivitet - type og titel Introduktion til statistik Planlagt underviser* Lasse Riis Østergaard Læringsmål fra studieordning Har viden om statistiske fordelinger og sandsynlighedsbegrebet. Har viden om grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af og bias Har viden om klinisk relevante studiedesign som fx eksperimentelle design og observations-design, herunder metodologiske styrker og svagheder Formateret tabel Interval estimation Lasse Riis Østergaard Har viden om statistiske fordelinger og sandsynlighedsbegrebet. Har viden om grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af og bias Kan forklare begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p- værdi Lasse Riis Øster- Kan forklare begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p- værdi Side 12 af 18

13 En-sample hypotese test gaard er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske To-sample hypotese test Varians hypotese test En-faktor ANOVA To-faktor ANOVA Simpel lineær regression Odds ratio og relativ risikospss Lasse Riis Østergaard Lasse Riis Østergaard Lasse Riis Østergaard Lasse Riis Østergaard Lasse Riis Østergaard Carsten Dahl MørchLasse Riis Østergaard Kan forklare begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p- værdi er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Har viden om grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af og bias Kan forklare begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p- værdi er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Har viden om grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af og bias Kan forklare begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p- værdi Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Har viden om grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af og bias Kan forklare begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p- værdi Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Har viden om grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af og bias Kan forklare begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p- værdi Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Kan fortolke resultater af parametriske og ikke-parametriske metoder til regression og korrelation Har viden om grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af og bias Kan forklare begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p- værdi Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Side 13 af 18

14 Krydstabeller Ikke-parametriske tests Multipel og ikke-lineær regression Pålidelighedsanalyse Repeated measures ANOVA Maciej PlocharskiCarsten Dahl Mørch Maciej PlocharskiCarsten Dahl Mørch Carsten Dahl Mørch Carsten Dahl Mørch Maciej PlocharskiCarsten Dahl Mørch Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier Kan anvende statistikprogram Kan identificere og udregne relevante og simple frekvens- og associationsmål, samt vurdere deres statistiske er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier Kan anvende statistikprogram er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Kan fortolke resultater af parametriske og ikke-parametriske metoder til regression og korrelation Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier Kan anvende statistikprogram er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Kan fortolke resultater af parametriske og ikke-parametriske metoder til regression og korrelation Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier Kan anvende statistikprogram er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske Har viden om redskaber og begreber til vurdering af kvalitet i kliniske studier Kan anvende statistikprogram er til et fælles skøn og beskrive dette skøns statistiske *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der henvises til eksamenssiden Side 14 af 18

15 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Dataopsamling og behandling / Data Acquisition and Data Processing 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 2. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Steffen Frahm, ksf@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Kursusmodul. Der undervises primært på Dansk, dog er litteratur og software på Engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om problemstillinger relateret til opsamling og behandling af biologiske signaler Har viden om teorier og metoder til basal signalbehandling af biologiske data Har viden om principper for opbygning af databaser til opsamling af kliniske data Kan forklare forsøgsprotokollers betydning for kvaliteten af konkret dataopsamling Har viden om centrale, nationale registre med sundhedsdata Færdigheder Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data Kan præsentere resultater af biologiske data i form af bl.a. middelværdier Kan anvende korrekt fagterminologi til forklaring af resultater af konkret signalbehandling Kan diskutere datakvalitet i processen fra biologisk signal til element i klinisk database Side 15 af 18

16 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. I dette modul vil de studerende lære at opsamle og behandle data f.eks. ifm. forsøg involverende biologiske data. De studerende vil blive introduceret til forskellige dataopsamlingsmetoder, databehandlingsmetoder/software, samt opbygning af databaser og behandling af data heri. Øvelserne i kurset består både i laboratorieøvelser samt signalbehandlingsøvelser på PC. Færdighederne tilegnet i dette modul skal bruges til 2. semester projektarbejde og senere projektmoduler samt underbygge forståelse i senere kursusmoduler. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Forelæsninger: 15 x 2 = 30t. Øvelsesarbejde: 15 x 2 = 30t. Forberedelse: 15 x 2 = 30t. Evaluering (inkl. selvstudie): 60t. I alt: 5 ECTS: 150 timer Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Studerende på KVT 2.semester. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Ifl. studieordning skal de studerende have bestået 1. semester kurset i Videnskabelig metode og formidling på KVT-studiet. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Undervisere: Steffen Frahm (KSF) Pia Elberg (PBE) Anne Højen (ARRA) 5 ECTS = 150 timer Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsning og øvelser Basal måleteknik + laboratoriesikkerhed Forelæsning og øvelser Introduktion til Matlab Planlagt underviser* Steffen Frahm Steffen Frahm Læringsmål fra studieordning Har viden om problemstillinger relateret til opsamling og behandling af biologiske signaler. Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data. Har viden om teorier og metoder til basal signalbehandling af biologiske data. Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data. Forelæsning og øvelser Steffen Frahm Har viden om problemstillinger relateret til opsamling og behandling af Side 16 af 18

17 Elektrokardiogrammet (EKG) og puls Forelæsning og øvelser Plot og fremstilling af data Forelæsning og øvelser Elektromyogrammet (EMG) og kraft Forelæsning og øvelser Plots & scripts Forelæsning og øvelser Respirationsmålinger Forelæsning og øvelser Scripts, m-filer og funktioner (signalbehandling 1) Forelæsning og øvelser Selvstudieopgave Steffen Frahm Steffen Frahm Steffen Frahm Steffen Frahm Steffen Frahm Steffen Frahm biologiske signaler. Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data. Har viden om teorier og metoder til basal signalbehandling af biologiske data. Kan præsentere resultater af biologiske data i form af bl.a. middelværdier. Kan anvende korrekt fagterminologi til forklaring af resultater af konkret signalbehandling. Har viden om problemstillinger relateret til opsamling og behandling af biologiske signaler. Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data. Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data. Kan præsentere resultater af biologiske data i form af bl.a. middelværdier. Kan anvende korrekt fagterminologi til forklaring af resultater af konkret signalbehandling Har viden om problemstillinger relateret til opsamling og behandling af biologiske signaler. Har viden om teorier og metoder til basal signalbehandling af biologiske data. Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data. Kan præsentere resultater af biologiske data i form af bl.a. middelværdier. Kan anvende korrekt fagterminologi til forklaring af resultater af konkret signalbehandling. Har viden om problemstillinger relateret til opsamling og behandling af biologiske signaler. Forelæsning og øvelser Løkker og egne funktioner (signalbehandling 2) Steffen Frahm Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data. Har viden om teorier og metoder til basal signalbehandling af biologiske data. Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data. Forelæsning og øvelser Signalbehandling: selvstudieopgave Forelæsning og øvelser: Nationale registre Forelæsning og øvelser: Principper for opbygning af databaser Forelæsning og øvelser: Anvendelser af kliniske databaser og registre Forelæsning og øvelser: Principper for udtræk af data Steffen Frahm Pia Elberg Anne Højen Pia Elberg Anne Højen Kan præsentere resultater af biologiske data i form af bl.a. middelværdier. Kan anvende korrekt fagterminologi til forklaring af resultater af konkret signalbehandling. Har viden om teorier og metoder til basal signalbehandling af biologiske data. Kan anvende værktøjer til opsamling og analyse af biologiske data. Kan præsentere resultater af biologiske data i form af bl.a. middelværdier. Kan anvende korrekt fagterminologi til forklaring af resultater af konkret signalbehandling Har viden om centrale, nationale registre med sundhedsdata Har viden om principper for opbygning af databaser til opsamling af kliniske data Kan forklare forsøgsprotokollers betydning for kvaliteten af konkret dataopsamling Kan diskutere datakvalitet i processen fra biologisk signal til element i klinisk database *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Side 17 af 18

18 Eksamen Der henvises til eksamenssiden Side 18 af 18

19 Januar 2017 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 4. semester kandidat Klinisk Videnskab og Teknologi forår 2017 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Klinisk Videnskab og Teknologi Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Semesteret danner rammen om de studerendes afgangsprojekt, dvs. afslutningen af kandidatuddannelsen. De studerende skal gennem indfrielse af projektmodulets læringsmål demonstrere at de lever op til uddannelsens kompetencebeskrivelse. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Semesteret danner rammen om de studerendes afgangsprojekt, som er eneste planlagte studieaktivitet på semesteret. Afgangsprojektet udarbejdes af studerende i projektgrupper med 1-3 studerende. De studerende er på et møde forud for semesterstart orienteret om de overordnede rammer for semesterets forløb. Det skyldes at de studerende selvstændigt skal vælge, hvem og hvad de vil arbejde med i deres afgangsprojekt, og i samråd med en vejleder, de selv opsøger, udarbejde en projektbeskrivelse. Projektbeskrivelsen skal fremsendes til semester-koordinator for sparring og til Studieleder for uddannelsen til godkendelse ifm. semesterets start, hvorfor arbejdet opstartes i god tid inden. På semesterets første dag inviteres alle studerende til fælles opstart, hvor den endelige gruppedannelse finder sted og hvor fælles aktiviteter på semesteret præsenteres af semester-koordinator. Projektgrupperne bliver orienteret om muligheder for arbejdspladser på universitetet og rammer for projektvejledning m.m. I samråd med projektgrupperne etableres der peer-grupper, så alle grupper har medstuderende at sparre med i projektperioden. Semesterkoordinator afholder desuden semestergruppemøder i februar, april og maj, hvor de studerende har mulighed for at give feedback til universitet ift. rammerne for arbejdet, herunder præsentere status for deres projektarbejder. Hvis der er interesse blandt de studerende for et oplæg ved Karrierecenteret om jobsøgning, arbejdsmarked eller lligende, vil det blive arrangeret i tilknytning til et semestergruppemøde. Der planlægges projekteksamener i juni måned med efterfølgende fælles dimissions-arrangement. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Pia Elberg, pbe@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Heidi Ejlersen, hre@hst.aau.dk, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side. Feltkode ændret

20 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Kandidatspeciale (Klinisk videnskab og teknologi) / Master s Thesis (Clinical Science and Technology) 30 ECTS projektmodul Placering Kandidat, Klinisk Videnskab og Teknologi, 4. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Pia Elberg, pbe@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektmodul. Kan udarbejdes på dansk, norsk, svensk eller engelsk efter eget valg. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Kan forklare baggrunden for en konkret videnskabelig problemstilling indenfor rammerne af forskning i klinisk praksis Færdigheder Kan identificere og dokumentere videnskabelige problemer indenfor det valgte forskningsområde Kan dokumentere systematisk litteraturgennemgang og på et videnskabeligt grundlag opstille nye analyse- og løsningsmodeller Kan tilrettelægge og gennemføre et projekt med fokus på implementering, evaluering eller vurdering af teknologi-anvendelse i forhold til etableret klinisk viden Kan diskutere projektarbejdets resultater i forhold til de anvendte teorier og metoders rækkevidde og anvendelighed Kompetencer Kan identificere og vurdere eksisterende viden og undersøgelser om teknologianvendelse i sundhedssektoren Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Formålet med det afsluttende projektmodul på uddannelsen er at give den studerende mulighed for at gennemføre et selvstændigt videnskabeligt arbejde i samarbejde med forskningsmiljøer på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi og eventuelt eksterne samarbejdspartnere i ind- og udland. Projektarbejdet skal demonstrere at de studerende kan identificere en videnskabeligt relevant problemstilling på baggrund af bl.a. litteraturstudier og indsigt i klinisk praksis, vælge og anvende en kombination af metoder til analyse og behandling af problemstillingen og bidrage med ny viden til et forskningsmiljø. Side 2 af 3

21 Projektmodulet afslutter uddannelsen og projektarbejdets indhold vil derfor i høj grad komme til præge den profil som den studerende efterfølgende kommer til at møde arbejdsmarkedet med. De studerende bruger erfaringerne fra de tidligere projekt- og kursusmoduler i uddannelsen som erfaringsgrundlag for at gennemføre problemanalyse, dokumentere metodevalg samt præsentere og diskutere resultater af arbejdet. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektmodulet er på 30 ETCS svarende til 900 timers studieaktivitet for den gennemsnitlige studerende. Der skal afleveres en projektrapport efter ca timers studieaktivitet. Herefter er der ca timer til udarbejdelse af projekt-fremlæggelse, eksamensforberedelse og eksamen. Projektarbejdet afslutter uddannelsen og der forventes derfor en høj grad af selvstændighed i de studerendes arbejde, herunder at de studerende kan planlægge projektarbejdet hensigtsmæssigt indenfor tidsrammen. De studerende forventes at deltage i statusseminarer, møder med medstuderende for faglig sparring og at indkalde gruppens vejleder til møder regelmæssigt i projektperioden. Alle projektgrupper tilknyttes mindst een vejleder på lektor/professor-niveau fra Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Kun studerende på KVT4. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Gennemført alle øvrige aktiviteter på KVT-uddannelsen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Semesterkoordinator arrangerer et statusseminar, når den første trediedel af projektperioden er afviklet. Formålet med statusseminaret er at studerende præsenterer problemformuleringer og metodevalg for medstuderende og vejledere og modtager konstruktiv feedback. Hver projektgruppe udarbejder inden statusseminar en skriftlig status, som sendes til de medstuderende og vejledere, som kommer til at fungere som opponenter på deres fremlæggelse. Alle projektgrupper har mindst een vejleder på lektor/professor-niveau som er tilknyttet Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Eksamen Der henvises til eksamenssiden Side 3 af 3