Semesteret rummer et 15 ECTS projektmodul samt 3 kurser af 5 ECTS.

Transkript

1 Vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser SMH-uddannelser I samarbejde mellem skole og studienævn på SMH er udarbejdet denne vejledning til udfyldelse af semesterbeskrivelser. Semesterbeskrivelserne udarbejdes i den for AAU gældende skabelon til semesterbeskrivelser. Vi har nedenfor angivet, som en hjælp til udfyldelse og sikring af at de nødvendige informationer indgår i semesterbeskrivelsen, en præcisering af indhold, niveau, henvisninger m.m. i de enkelte skabelonfelter. Præciseringerne er skrevet med rødt. Tekst anført med blå skrift leveres af SMHsekretariatet. Generelt gælder, at semesterbeskrivelser udarbejdes på dansk. Engelsk kan anvendes, hvis kurser foregår på engelsk/hvis fagindhold, målsætninger m.v. allerede foreligger på engelsk. For uddannelser, hvor studieordningen er på engelsk, udarbejdes semesterbeskrivelsen på engelsk. Modulbeskrivelserne skal følge samme rækkefølge, som er i studieordningen. Skabelon for semesterbeskrivelser for uddannelser ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 1. semester kandidat Folkesundhedsvidenskab - efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Beskrives kort med fokus på semestrets rolle i forhold til udvikling i læring og faglig progression for den studerende. Fokus i semesteret ligger på at give de studerende en grundig indføring i det folkesundhedsvidenskabelige felt, både ift. teoretisk forståelse af feltet, sundhedsvæsenet og nogle af de metoder og analytiske tilgange, som er centrale i studiet og løsningen a folkesundhedsvidenskabelige problemstillinger (på 1. semester arbejdes der med kvantitative metoder). Den væsentlige dybdelæring sker primært igennem projektarbejdet, som særligt understøttes af kurserne Forståelser af sundhed og Epidemiologi og Statistik mens kurset Organisation, Strategi og Ledelse i højere grad rækker frem i uddannelsen. Både kurser og projektet bidrager med at give de studerende nogle grundlæggende forudsætninger, som er relevante for de efterfølgende semestre. Et fokusområde på semesteret er introduktion til Aalborg-modellen for problemorienteret projektarbejde, hvilket sker på seminarer og på en måde, så det knyttes an til 1. semesters projektarbejde (se modulbeskrivelsen) samt for den store del af de studerende, som kommer fra professionshøjskolerne, indføring i en universitetsorienteret studieform. Herudover har semesteret en vigtig rolle i den transformation og ekspansion af de studerendes hidtidige faglighed og orientering imod det tværfaglige og flervidenskabelige, som er central for de studerendes trivsel og motivation, og i sidste ende for deres indfrielse af den overordnede kompetenceprofil. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Semesteret rummer et 15 ECTS projektmodul samt 3 kurser af 5 ECTS.

2 Studiet er et fuldtidsstudie, hvilket betyder, at der i de 16 uger med skemalagt undervisning og projektarbejde forudsættes en studieaktivitet på 37 timer i ugen og i nogle intensive perioder evt. mere (fx i op til projektaflevering, i forbindelse med opgaver mv.). Da semesteret udgør det første element i den tværfaglige kandidatuddannelse i folkesundhedsvidenskab, og for meget få eller ingen af de studerende kommer med en baggrund som bachelor i folkesundhedsvidenskab, er de første 6 uger tilrettelagt som et intensivt undervisningsforløb, hvor de studerende sikres en fælles, teoretisk og metodisk referenceramme for arbejdet med 1. semesters projektet. Undervisningen er under det intensive forløb tilrettelagt med skemasat undervisning 4 dage om ugen og 1 ugentlig studiedag, som typisk vil være placeret om onsdagen. Efter denne periode falder antallet af dage med skemasat undervisning gradvist og erstattes af projektarbejde. Kursusundervisningen kan være skemasat mellem kl og Kurserne vil indeholde aktiviteter som forelæsning, dialogbaseret undervisning, gruppearbejde, studenteroplæg, opgaveløsning samt selvstudie med forberedelse. Projektarbejdet er problemorienteret og gennemføres i grupper på 4-5 studerende. Arbejdet understøttes af en vejleder samt en bibliotekar fra AUB med nært kendskab til kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab. Forløbet understøttes desuden af seminarer ift. problemorienteret projektarbejde, udviklingen af informationskompetence samt et statusseminar, hvor de studerende fremlægger og får grundig feedback på deres arbejde af medstuderende og andre projektvejledere på semesteret. Der kan endvidere tilrettelægges gæsteforelæsninger. Gruppedannelsen foregår administrativt, hvor princippet er at de studerende inddeles i tværfaglige grupper på 4-5 studerende (der tages så vidt muligt hensyn til geografi, for de pendlerstuderende, som gerne vil forsøge at få skrivebase andetsteds end på AAU.) Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Charlotte Overgaard, co@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Berit Lund Sørensen, blc@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Håndtering af risikofaktorer for sygdom / Indications for and Handling of Risk Factors for Disease 15 ECTS projektmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Charlotte Overgaard, co@hst.aau.dk; HST Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Projektmodul. Projektet skrives på dansk med mindre de studerende skulle have ønske om engelsk.

3 Se semesterrum for 1. semester Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden: - Har viden om risikofaktorer og sociale determinanter - Har viden om sundhedsetik - Kan forklare hvordan strukturelle rammer i samfundet henholdsvis fremmer og hæmmer sygdom Færdigheder: - Kan formulere en sundhedsfaglig problemstilling, så den kan undersøges eller behandles ved hjælp af kvantitative metoder - Kan anvende viden om klassiske epidemiologiske begreber, samt studiedesign og metoder i belysningen af en konkret problemstilling - Kan foretage simple, relevante analyser af kvantitative data i et statistik program - Kan gennemføre et kritisk litteraturstudie og sammenfatte resultaterne fra valide studier - Kan anvende centrale begreber relateret til sundhed og sygdom Kompetencer: - Kan kritisk vurdere såvel dansk- som engelsksproget formidling af sundhedsvidenskabelige studier - Kan kritisk vurdere konklusioner understøttet af epidemiologiske og/eller statistiske metoder - Kan udvælge relevante teorier og begreber ift. sundhed og sygdom og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundhedsfaglige problemstillinger indenfor forebyggelse og sundhedsfremme, herunder af tilsigtede og utilsigtede konsekvenser af strategier og tiltag - Kan anlægge og formidle et flervidenskabeligt perspektiv på projektets problemstilling ift. forebyggelse og sundhedsfremme, herunder strategier og tiltag Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Her beskrives også sammenhæng mellem moduler/semestre. Vær opmærksom på, at teksten ikke bliver en gentagelse af Semesterets temaramme. Projektet udarbejdes under teamet Social ulighed og sociale determinanter ift. sundhed og sygdom samt håndtering heraf som opsummerer semesterets særlige fokusområder nemlig social ulighed i sundhed, risikofaktorer for sygdom samt forskellige strategier ift. håndtering heraf (= forebyggelse og sundhedsfremme strategier). Centralt i læringsmålene er udviklingen af kompetencer til at udvælge relevante teorier og begreber ift. sundhed og sygdom og anvende disse i analysen og vurderingen af konkrete sundhedsfaglige problemstillinger indenfor forebyggelse og sundhedsfremme, herunder af tilsigtede og utilsigtede konsekvenser af strategier og tiltag - samt det at kunne anlægge og formidle et flervidenskabeligt perspektiv på projektets problemstilling.

4 Herudover skal de studerende igennem projektet demonstrere evne til at kritisk læsning, anvendelse af epidemiologiske begreber samt til at gennemføre en basal kvantitativ analyse af udvalgte data, som er egnet til at belyse aspekter af den valgte problemstilling. Projektet er kendetegnet ved, at de studerende skal anvende viden fra den overordnede teoretiske referenceramme, som de studerende introduceres for i kurset Forståelser af sundhed, samt anvende de metodologiske færdigheder de opnår i kurset Epidemiologi og Statistik. Kurset Organisation, Strategi og Ledelse sikrer desuden de studerende en relevant viden om sundhedsvæsenet og dets opbygning og strukturer ift. projektet. Det betyder, at der skal indgå teori, relevante videnskabelige artikler samt en kvantitativ analyse i projektet. For dette 1. semesters projekt er der krav om, at den kvantitative analyse skal baseres på data fra et udleveret datasæt, nemlig modeldata fra den nordjyske sundhedsprofil fra 2013, der er et stort datasæt med mange variabler, som kan bruges til hel eller delvis belysning af mange forskellige problemstillinger. Det er de studerende selv som i samarbejde med vejleder og ud fra projekttemaet, projektets læringsmål samt rammer og krav for 1. sem projekt (se semesterets Moodle side) identificerer en relevant problemstilling for projektarbejdet. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Projektmodulet har et omfang af 15 ECTS, hvilket svarende til 450 timers studieaktivitet for den enkelte studerende. Den væsentligste læringsaktivitet under projektarbejdet, er de studerendes/gruppernes selvstændige arbejde med en selvvalgt problemstilling indenfor projektets rammer og dialog med vejleder herom samt peerlearning mellem studerende i de enkelte grupper og til dels også imellem grupper. Projektet introduceres i løbet af det intensive teorikursus ved semesteret (og uddannelsens) start, men det egentlig arbejde med projektet lægger primært de sidste 11 uger af 1. semester. Under det meste af perioden finder der fortsat kursusaktivitet sted sammen med projektarbejde, bortset fra en periode på mindst 4 uger i slutningen af semesteret, hvor de studerende udelukkende laver projektarbejde Efter gruppedannelsen er afsluttet, diskuterer de studerende sig frem til valg af en problemstilling ift. projektets tema, rammer og krav. Vejleder tildeles af koordinator på baggrund af en af projektgrupperne udarbejdet synopsis/projektskitse. Vejleder har til opgave at støtte de studerende indføring i problemorienteret projektarbejde og være gruppens primære sparringspartner ift. arbejdet med den faglige problemstilling og akademisk skrivning men også ift. selve projektprocessen, herunder samarbejdsrelationer og evt. problemer i gruppen. Vejledningen til en 4-5 mands gruppe består som udgangspunkt af en ugentlig kontakt, hvor de studerendes arbejde og projektproces diskuteres ved et møde eller vejleder på anden måde forholder sig til spørgsmål fra gruppen eller læser og kommenter fremsendt skriftligt arbejde. Alle grupper kan ud over støtten fra vejleder opsøge konsulenthjælp ift. den kvantitative dataanalyse efter behov. Konsulenthjælpen tilbydes i bestemte tidsrum, annonceret på Moodle, efter princippet om hjælp til selvhjælp af 1-2 af vejlederne af semesterteamet, som har særlige kompetencer i forhold til dette. De studerendes læringsproces understøttes desuden af en bibliotekar fra AUB, og grupperne har mulighed for at booke to bibliotekarvejledninger med det formål at understøtte udviklingen af informationskompetence og arbejdet med tilrettelæggelse og dokumentation af en hensigtsmæssig søgestrategi. Bibliotekaren deltager desuden i en tværfaglig workshop med hvor semesterkoordinator og vejledere også deltager. Bibliotekar Mette Buje Grundsøe er kontaktperson. Grupperne har ansvaret for at tage initiativ til løbende vejledning i henhold til en samarbejdsaftale, som udarbejdes både internt i gruppen og dels imellem gruppen og vejleder. Udarbejdelse af skriftlige samarbejdsaftaler og klare aftaler om fx brug af dagsorden, mødereferat, tidsfrister for fremsendelse af

5 materiale til kommentering samt inddragelse af vejleder ift. gruppeproces mv. anbefales stærkt. Projektet udarbejdes i grupper på 4-5 studerende og der afleveres en fælles projektrapport, hvor hele gruppen hæfter for alle dele. Projektrapporten skal indeholde følgende obligatoriske bilag, som indgår i den samlede vurdering af projektet: 1) Dokumentation af den gennemførte datamanagement og kvantitative dataanalyse i form af syntax og output fra SPSS (evt. i elektronisk form, dette aftales med vejleder) 2) Et søgebilag, som dokumenterer søgestrategi og litteraturudvælgelse 3) En proces analyse (max 5 normalsider) Materiale indsat som bilag ud over ovenævnte, obligatoriske bilag, må ikke være af afgørende betydning for forståelsen af rapporten, og kan ikke forventes læst af bedømmerne. Omfang af 1. semesters projektrapporten (produkt af 15 ECTS arbejde for hver studerende i gruppen): Det samlede antal anslag in rapporten, inklusiv fod- og slutnoter, men ikke forside, indholdsfortegnelse, dansk resume, engelsk resume, kildefortegnelse eller bilag skal angives forrest i rapporten. En normalside er sat til 2400 anslag med mellemrum (ca. = 336 ord). For en gruppe på 4 studerende må projektrapporten maximalt have et omfang på 60 normalsider = anslag med mellemrum For en gruppe på 5 studerende må projektrapporten maximalt have et omfang på 75 normalsider = anslag med mellemrum. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Deltagere er 1. semester studerende fra kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Her angives, hvad der jf. studieordningen forudsættes samt evt. prosatekst om hvilken viden den skal studerende have for at gennemføre kurset. Ingen Modulaktiviteter (kursusgange med videre) For projektmoduler: Ved projektmoduler angives i kort prosatekst aktiviteter og læringsmål, samt hvilke institutter (og evt. forskningsmiljøer) vejlederne primært kommer fra. Vær opmærksom på, at teksten ikke bliver en gentagelse af Omfang og forventet arbejdsindsats. Projektmodulet indeholder ud over vejledning følgende øvrige centrale læringsaktiviteter, som alle studerende forventes at deltage i: 1. Et todelt seminar om projektarbejde, begge med specifikt fokus på FSV uddannelsens kompetenceprofil

6 og læringsmål for 1. semesters projekt: a. Del 1 (afholdes i 2-3 uge efter start på uddannelsen) om projekttema, rammer og krav for projektet samt introduktion til Aalborg-modellen for problemorienteret projektarbejde og værktøjer til organisering og evaluering af projektarbejdet samt løbene arbejde med proces analyse. b. Del 2 (afholdes ca. midtvejs i semesteret) med fokus på problemorientering, problemformulering og videnskabelig argumentation mv. 2. 2t undervisning ved AUBs bibliotekarer om korrekt kildecitering og brug af AAU s referencehåndteringsprogrammer, fx ift. download og citation af videnskabelige artikler løbende i tekst (afholdes ca. 4 uger efter semesterstart, så de studerende kender de relevante programmer og har de nødvendige, basale færdigheder ift. den efterfølgende tværfaglige workshop). 3. Tværfaglig heldagsworkshop om informationskompetence, litteratursøgningsstrategier ift. projekt, problemindkredsning samt introduktion til obligatorisk dokumentationsbilag til FSV projektrapporter. Ud over de studerende deltager bibliotekar Mette Buje Grundsøe, semesterkoordinator samt de vejledere, som har mulighed for dette (afholdes ca. 6 uger efter semesterstart) vejledninger med bibliotekar med indsigt i FSV projektarbejde pr. gruppe - det anbefales at vejleder deltager ved mindst 1 af disse møder (bookes på de studerendes initiativ og når det er relevant i deres projektforløb) 5. Statusseminar, hvor alle grupper og gruppemedlemmer fremlægger deres foreløbige projektarbejde for hinanden og vejlederteamet, diskuterer generelle problemstillinger ift. projektarbejdet og giver feedback på andre gruppers arbejde (alle grupper får desuden feedback fra opponentvejledere). Fokus er i høj grad på projektets problemorientering, faglige relevans samt mulighed for opfyldelse af modulets læringsmål. 6. Evt. gæsteforelæsninger (også efter de studerendes forslag) Eksamen Fra studieordningen: Mundtlig eksamen på baggrund af projekt. Intern bedømmelse efter 7-trins-skalaen. Elektronisk projektaflevering Upload til projektbibliotek Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. (Der arbejdes på integration af eksamensforsideskabelon i skabelonen/dette felt.) Modultitel, ECTS-angivelse Epidemiologi og statistik / Epidemiology and Statistics 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Henrik Bøggild, Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi, boggild@hst.aau.dk Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign.

7 Angivelse af sprog Kursusmodulet foregår på dansk Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Fra Studieordning: Studerende, som gennemfører modulet: Viden Har omfattende viden om og kan redegøre for: V1 Grundlæggende mål til beskrivelse af helbredstilstand og helbredsudvikling i en population V2 Grundlæggende statistiske begrebsdannelser til beskrivelse af usikkerhed V3 Begreberne sikkerhedsinterval, signifikanstest og p-værdi V4 Epidemiologiske hyppigheds- og associationsmål V5 Klassiske epidemiologiske studiedesign (herunder metaanalyser) og deres styrker og svagheder V6 Begreberne bias og validitet og håndtering heraf V7 Begreberne confounding og effektmodifikation og håndtering heraf V8 Centrale begreber og redskaber ift. vurdering af kvalitet i epidemiologiske studier V9 Principper for god epidemiologisk praksis, god forskningsetik og peer reviewed videnskabelig kommunikation Har viden om og kan redegøre for: V10 Nyere epidemiologiske studiedesign som nested case-kontrol V11 Non-parametriske statistiske modeller V12 Principper for estimering af sample-size Færdigheder F1 Kan redegøre for forskningsdesign og metoder i konkrete epidemiologiske studier og reflektere over konsekvenserne af de metodologiske valg F2 Kan anvende gængse epidemiologiske og statistiske begreber, herunder confounding og effektmodifikation og beskrive metoder til at korrigere/undersøge for dette F3 Kan beskrive, vælge og anvende en relevant visualisering af data i et konkret datasæt F4 Kan beskrive en ROC-kurve og konsekvenserne af valg af cut-off punkt F5 Kan identificere og i et statistikprogram udregne relevante og simple epidemiologiske frekvens- og associationsmål, samt vurdere deres statistiske usikkerhed F6 Kan sammenfatte en række estimater med tilhørende statistiske usikkerheder til et fælles skøn, og beskrive dette skøns statistiske usikkerhed F7 Kan fortolke resultater fra lineær/logistisk/cox-regressionsanalyse, samt diskutere konsekvenser af analysens forudsigelser F8 Kan diskutere valg af statistisk metode ifm. test af populationsforskelle i epidemiologiske studier F9 Kan planlægge dataindtastning og gennemføre denne i et anvendeligt værktøj Kompetencer K1 Kan selvstændigt gennemføre en struktureret litteratursøgning med tilhørende kritisk analyse og vurdering af epidemiologiske studier publiceret i internationale tidsskrifter med inddragelse af relevante videnskabeligguidelines og checklister K2 Kan vurdere graden af evidens for forebyggende og sundhedsfremmende tiltag K3 Kan planlægge og gennemføre basale, relevante statistiske beregninger i relation til hypotesetestning Modulet sætter den studerende i stand til at forstå og kritisk vurdere epidemiologisk litteratur med inddragelse af centrale begreber. Den studerende kan ligeledes vælge, foretage og fortolke statistiske beregninger på baggrund af kvantitative datasæt. Kurset understøtter arbejdet i projektmodulet.

8 Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modulet giver den studerende grundlæggende redskaber til kvantitativ analyse af data i form af statistisk viden og værktøjer samt epidemiologiske begreber til bedømmelse af metode og design i videnskabelige artikler. Kurset understøtter projektmodulet på 1. semester, der indeholder kvantitativ analyse af data og fortolkningen af såvel disse resultater som den litteratur der indgår både i 1. semesterprojektet som i de senere projekter. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. 11 kursusgange, ugentlig undervisning i enten epidemiologi, statistik eller datamanagement, og med tilhørende superviserede øvelser, i alt 4 lektioner pr. gang. Derudover planlægges usuperviserede øvelser de fleste kursusdage, svarende til yderligere 2 lektioner pr. uge. Der skal påregnes forberedelse ved læsning af lærebøger og artikler samt yderligere opgaveregning mellem kursusgangene. Der afholdes desuden et 4 timers seminar på det tidspunkt, hvor projektarbejdet forventes at være nået til problembearbejdningen. På seminaret demonstreres brugen af statistikprogrammet med udgangspunkt i problemstillinger relateret til projektarbejdet. Der planlægges med ca. 7 timers forberedelse pr. uge foruden tilstedeværelse. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Winnie Jensen 17/5/ :27 Comment [1]: Jeg vil gerne at I tilføjer en oversigt over forventet timeforbrug - 5 ECTS kursus skal svare til 150 timer 11kursusgange x4 lektioner=44 timer? 11x7 =77 timers forbedredelse Winnie Jensen 17/5/ :27 Comment [2]: Hvordan er en lektion defineret? 45 min? Angiv venligst en definition Winnie Jensen 17/5/ :27 Comment [3]: Hvad er forskellen på et seminar og en kursusgang? Angiv venligst en definition Folkesundhedsvidenskab, kandidat, 1. sem. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Deltagerne skal have tilegnet sig grundlæggende statistik og epidemiologisk viden, svarende til i alt 10 ECTS point fra bacheloruddannelser eller deltagelse i suppleringskurser svarende til dette omfang. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Der anbefales følgende bøger til undervisningen: Juul, Epidemiologi og Evidens, Munksgaard, 2012 og Kirkwood and Sterne, Essential Medical Statistics, Blackwell Science, Winnie Jensen 17/5/ :27 Comment [4]: Jeg mener at det er implicit ift at de bliver optaget på kandidatuddannelsen, så jeg foreslår at I sletter denne sætning. Niveau 1 (Kræves i semesterbeskrivelser for efteråret 2015) Aktivitet - Planlagt Læringsmål fra type og titel underviser* studieordning (se under mål ) Dag 1 Velkomst og introduktion (F) Opsamling (F) Usuperviseret (Ø) Dag 2 Epidemiologiske design og Kirsten Fonager Henrik Bøggild V1 V6 V7 V4 V5 Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet

9 associationsmål (F) Superviseret og Usuperviseret (Ø) Dag 3 Statistikopsamling (F) Superviseret og Usuperviseret (Ø) Dag 4 Evidens, metaanalyse, artikelvurdering (F) Superviseret og Usuperviseret (Ø) Dag 5 Variansanalyse og lineær regression (F) Superviseret og Usuperviseret (Ø) Dag 6 Multipel regression (F) Superviseret og Usuperviseret (Ø) Dag 7 Datamanagement (F) Superviseret og Usuperviseret (Ø) Dag 8 Kontingenstabeller og logistisk regression (F) Superviseret og Usuperviseret (Ø) Dag 9 Screening Litteraturvurdering Tabellæsning (F) Superviseret (Ø) Dag 10 Levetidsanalyse (F) Superviseret og Usuperviseret (Ø) Dag 11 Bias, confounding og effektmodifikation mv (F) Superviseret (Ø) Dag 12 seminar Praktisk håndtering af dataoparbejdning og analyse Poul Svante Eriksen Anna Marie Høstgaard Balling Poul Svante Eriksen Poul Svante Eriksen Henrik Bøggild Poul Svante Eriksen Henrik Bøggild Poul Svante Eriksen Kirsten Fonager Kirsten Fonager og Henrik Bøggild V10 F1 V2 V3 V11 F3 F5 F6 V5 V8 F1 K1 K2 F3 F6 F7 F2 F7 F9 V11 F7 V1 V9 F4 F7 V6 V7 V12 F2 F2 F5 F8 K3 *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Niveau 2 i skemaet udfyldes ikke i semesterbeskrivelserne for efteråret Eksamen Fra Studieordning: Mundtlig eller skriftlig prøve. Prøven bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. (Der arbejdes på integration af eksamensforsideskabelon i skabelonen/dette felt.) Modultitel, ECTS-angivelse Forståelser af sundhed, risiko og forebyggelse/ Understandings of Health, Risk and Prevention

10 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende. Angives med navn, mailadresse og institut. Charlotte Overgaard, HST. Eksamensansvarlig er Charlotte Overgaard og Carsten K Bak. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog Kursusmodulet foregår på dansk, en del af kursuslitteraturen er engelsksproget. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om social- og sundhedsvidenskabelige perspektiver på sundhed samt den biomedicinske model Har viden om mulige årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed Har forskellige videnskabelige forståelser af begreber som sundhed, sygdom, risiko, forebyggelse, sundhedsfremme og information Kan forklare forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed Færdigheder Kan fremanalysere og redegøre for de sundheds- og sygdomsbegreber og paradigmatiske forståelser af sundhed, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde samt deres eventuelle konsekvenser Kan redegøre for forholdet mellem professionelle og læg perspektiver på sundhed samt identificere og diskutere evt. konfliktområder imellem perspektiverne ift. konkrete faglige problemstillinger Kan redegøre for mulige årsager til social ulighed i sundhed, samt analysere og diskutere relevante aspekter af ulighed i sundhed ift. konkrete faglige problemstillinger Kompetencer Kan inddrage overvejelser om forholdet mellem professionelle perspektiver og lægperspektiver samt ulighed i sundhed i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse.

11 Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Her beskrives også sammenhæng mellem moduler/semestre. Vær opmærksom på, at teksten ikke bliver en gentagelse af Semesterets temaramme. Kurset er et af kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskabs centrale kernekurser, som sikrer de studerende, som har en meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund, en relevant teoretisk og folkesundhedsmæssig referenceramme. Kurset trækker på en række forskellige kulturteoretiske, sundhedsantropologiske, sundhedssociologiske og samfundsmedicinske perspektiver på centrale begreber indenfor folkesundhedsvidenskab. Det vil give forudsætninger for kritiske analyser af de forståelser af sundhed, social ulighed i sundhed mv. der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og diskutere mulige konsekvenser og konfliktområder, fx mellem lægfolk og professionelles perspektiver og interesser. Kurset understøtter 1. semesters projektforløb men også uddannelsens øvrige projektforløb, og har desuden relation til kurset Læring og Forandring på 2. semester og valgfaget i sundhedssociologiske perspektiver på folkesundhedsvidenskab på 3. semester. Da kurset er tilrettelagt som en helhed varierer de forskellige kursusgange i længde og undervisningsformer afhængigt af, hvordan deres tema passer ind ift. de overordnede mål for kurset. Idet viden og færdigheder fra kurset er væsentlige ift. 1. semesters projekt er det prioriteret, at kurset afvikles tidligt på semesteret, således indgår en stor del af kursusgangene som del af det 6-ugers, intensive undervisningsforløb ved uddannelsens start (1-2 kursusgang pr uge, herefter 1 gang ugentligt). Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Kurset har et omfang af 5 ECTS, hvilket svarer til 150 timers studieaktivitet. Der er planlagt 11 kursusgange af varierende længde (2-6 timer) afhængig af, om der er tale om forelæsning eller dialogbaseret undervisning, typisk kombineret med gruppearbejde, øvelser mv. Herudover gives 1 times introduktion til kurset og 1 times information og dialog om eksamen. Kurset forudsætter som kandidatkursus et grundlæggende kendskab til videnskabsteori og basale folkesundhedsvidenskabelige begreber og teorier fra de studerendes adgangsgivende uddannelser, men da disse er meget forskellige, har den enkelte studerende et væsentligt ansvar for selv at vurdere og imødekomme eget behovet for at læse op på relevant stof, fx indenfor videnskabsteori. Da der er tale om et teoretisk kursus, skal der påberegnes væsentlig forberedelsestid til læsning/arbejde med kursuslitteraturen. Det er på dette kursus, at de studerendes meget forskellige forudsætninger kommer stærkest til udtryk og forberedelsen vil variere afhængigt af den studerendes vanthed ift. læsning af tungere teoretisk og ofte engelsksproget litteratur og dennes forhåndsindsigt i folkesundhedsvidenskabelige teorier og begreber. Kurset er ud fra studenterevalueringer med sigte på, at deltagelse i skemasat undervisning, læsning af kursuslitteratur og arbejde med eksamensopgaven forventes at svare til 150 timer studieaktivitet. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Her angives deltagere på semesteret. Hvis der er tale om valgfag, angives der pågældende studieretninger.

12 Følges af studerende på FSV 1. semester, men også af valgfagsstuderende fra kandidatuddannelsen i Videnskab og Teknologi (3. semester) Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Her angives, hvad der jf. studieordningen forudsættes samt evt. prosatekst om hvilken viden den skal studerende have for at gennemføre kurset. Jf. tidligere, har de studerende har meget forskellige forudsætninger og den enkelte studerende har selv ansvaret for at vurdere og tilgodese behovet for at læse op, fx på videnskabsteori. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Her angives: Aktivitet type og titel - forelæsninger, workshops, laboratoriearbejde m.v. Planlagt underviser - planlagt underviser ved semestrets start* Læringsmål fra studieordningen - relevant(e) læringsmål fra studieordningen i forhold til de enkelte aktiviteter Niveau 1 (Kræves i semesterbeskrivelser for efteråret 2015) Aktivitet - type og titel Intro Til Modul 1 x 45 min Forskellige paradigmatiske tilgange til det sundhedsfaglige felt og brush-up på videnskabsteori (3x45min forelæsning, 1x45min øvelse) Monitorering af Folkesundheden, Centrale risiko faktorer, Forebyggelse og forebyggelsesstrategier. 4x45min Forelæsning 1x45min gr. arb Planlagt underviser* Charlotte Overgaard Carsten K Bak Charlotte Glümer Læringsmål fra studieordning - grundlæggende viden om centrale videnskabsteoretiske positioner og paradigmer - videnskabsteoretiske forudsætninger for en kritisk stillingtagen til de teorier og paradigmatiske tilgange til sundhed/ sygdom, der vil blive præsenteret i det samlede kursusforløb - færdigheder i at kunne redegøre for forskelle i forståelser mellem forskellige videnskabsteoretiske positioner - indsigt i centrale risikofaktorer for sygdom - Viden om strategier til monitorering af folkesundheden og den nationale sundhedsprofil. - Forståelse af og evne til at diskutere fordele og ulemper ved forskellige strategier ift. forebyggelse og sundhedsfremme - Forståelse af centrale begreber knyttet til forskellige typer af strategier, fx nudging og strukturel forebyggelse - Indsigt i nye tiltag og metoder i sundhedsforskningen Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet

13 Teoretiske perspektiver på nationale politikker, strategier og tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmen de arbejde samt deres tilsigtede og utilsigtede konsekvenser. 5 x 45 t forelæsning og diskussion Forskellige videnskabelige forståelser af sundhed, sygdom og risikobegreber. (4x45min Forelæsning, gruppearbejde 2 +2 timers fremlæggelse og diskussion (holdet deles i to) Magt i Forebyggelse 2x45min forelæsning og diskussion Forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed: illness/disease, Claus D Hansen Charlotte Overgaard Carsten K Bak Charlotte Overgaard - Forståelse af og evne til at diskutere forskellige videnskabelige forståelser af begreber og teoretiske begreber med betydning for sundhedsfremme og forebyggelse her særligt begreber om risiko, stigmatisering og medikalisering og utilsigtede konsekvenser. - Har viden om forskellige social- og sundhedsvidenskabelige perspektiver på nationale politikker og tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde og deres tilsigtede og utilsigtede konsekvenser - Erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forståelser af sundhed- og sygdom samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde samt deres konsekvenser - Forståelse af og evne til at diskutere forskellige social- og sundhedsvidenskabelige perspektiver på sundhed samt den biomedicinske model - Forståelse af og evne til at diskutere forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed - Indsigt i forskellige perspektiver på sundhedsfremme og forebyggelse og de professionelles rolle i arbejdet hermed - Kan forklare forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed og reflektere over betydningen af forskelle. - Forståelse af og evne til at anvende centrale begreber i Wackerhausen s teori om det åbne sundhedsbegreb - indsigt i og evne til at redegøre for forskellige centrale begreber om magt - forståelse af og evne til at reflektere over og diskutere begrebet magt i forebyggelsen og folkesundhedsfeltet. - Forståelse af og evne til at redegøre for forskellen på og forholdet mellem professionelle og lægfolks perspektiver på sundhed samt centrale begreber i relation hertil

14 Kleinmans teorier 3x45min forelæsning og diskussion Hverdagslivsteori 2x45min forelæsning og diskussion Tine M Kristensen - Erhverve forudsætninger for at fremanalysere og diskutere forholdet mellem professionelle og lægperspektiver på sundhed samt identificere og diskutere mulige konfliktområder ift. konkrete faglige problemstillinger - Erhverve forudsætninger for at inddrage overvejelser om forholdet mellem professionelle perspektiver og lægperspektiver i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger - kendskab til centrale retninger indenfor hverdagslivsteori - kendskab til hverdagslivsteoriens relevans og anvendelse indenfor en folkesundhedsvidenskabelig ramme - kan reflektere over betydningen af at inddrage et hverdagslivsteoretisk perspektiv ift. forebyggelse og sundhedsfremme som et supplement/alternativ til et sundhedsvidenskabeligt perspektiv Sociologiske perspektiver på social ulighed i sundhed og politikker, strategier eller tiltag i forhold hertil. (3x45 min Forelæsning 1x45min superviseret gruppearbejde) Claus D Hansen - Har indsigt i og evne til at redegøre for forskellige mulige årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed - Forståelse af og evne til at redegøre for centrale sociologiske begreber ift. social ulighed i sundhed og sygdom og politikker, strategier og tiltag i forhold hertil - Har forståelse af forskellige strategier ift. bekæmpelse af social ulighed i sundhed og sygdom - Erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forskellige forståelser af og forklaringer på social ulighed samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og for at diskutere konsekvensen heraf. - Erhverve forudsætninger for at diskutere forskellige årsager til social ulighed i sundhed samt analysere og diskutere bekæmpelse af ulighed i sundhed ift. konkrete faglige problemstillinger - Erhverve forudsætninger for at inddrage overvejelser om ulighed i sundhed i

15 Social ulighed i sundhed socialmedicinske / epidemiologiske perspektiver på årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed (3x45min forelæsning, diskussion og 1 x 45min superviseret gruppearbejde m opfølgning) Seksuel sundhed som fænomen og indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme (3x45min forelæsning og diskussion) Folkesundhed, forebyggelse, Charlotte Glümer Christian Graugaard Charlotte Overgaard arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger - Har indsigt i og evne til at redegøre for forskellige mulige årsager til og konsekvenser af social ulighed i sundhed ud fra et socialmedicinsk og epidemiologisk perspektiv - Forståelse af og evne til at redegøre for centrale medicinske begreber ift. social ulighed i sundhed og sygdom - Har forståelse af forskellige strategier ift. bekæmpelse af social ulighed i sundhed og sygdom ud fra et socialmedicinsk og epidemiologisk perspektiv - Erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forskellige forståelser af og forklaringer på social ulighed samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og for at diskutere konsekvensen heraf. - Erhverve forudsætninger for at analysere og diskutere bekæmpelse af ulighed i sundhed ift. konkrete faglige problemstillinger - Erhverve forudsætninger for at inddrage medicinske overvejelser om ulighed i sundhed i arbejdet med sundhedsfaglige problemstillinger - Har forståelse af og evne til at redegøre for seksuel sundhed som fænomen samt betydningen for menneskers generelle sundhed og trivsel. - Har forståelse af og evne til at redegør for seksuel sundhed som et indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme og forskellige strategier i forhold hertil. - Har forståelse af tiltag til sundhedsfremme ift. seksuel sundhed samt forebyggelse af seksuelle problemer - Kan redegøre for og diskutere mulige årsager til social ulighed i seksuel sundhed - Forståelse af og evne til at diskutere forskellige videnskabelige forståelser af

16 sundhedsfremme, information og folkeoplysning begreber og kritiske perspektiver (3x45min forelæsning, diskussion og øvelser) Information om eksamen 1 x 45 min Charlotte Overgaard begreber som sundhed, sygdom, risiko, forebyggelse, sundhedsfremme og information - Har forståelse af forskellige forståelser af og strategier ift. forebyggelse og sundhedsfremme - Erhverve forudsætninger for at fremanalysere og redegøre for forståelser af sundhed- og sygdom samt relaterede begreber, der er indlejret i forskellige politikker, strategier eller tiltag indenfor det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde, og deres eventuelle konsekvenser Forståelse af eksamensformen og diskussion af hensigtsmæssig forberedelse til eksamen. *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Niveau 2 i skemaet udfyldes ikke i semesterbeskrivelserne for efteråret Eksamen Fra Studieordning: Mundtlig eller skriftlig prøve. Prøven bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. (Der arbejdes på integration af eksamensforsideskabelon i skabelonen/dette felt.) Modultitel, ECTS-angivelse Organisation, strategi og ledelse / Organisation, Strategy and Management 5 ECTS kursusmodul Placering Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 1. semester Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Modulansvarlig Lars Ehlers, lehlers@id.aau.dk, Institut for Økonomi og Ledelse Type og sprog Kursusmodul på dansk Mål Fra Studieordningen: Studerende der gennemfører modulet: Viden Har viden om teorier inden for organisationsteori, strategi og ledelse Forstår sundhedsvæsenets finansiering og organisering herunder budgetlægning samt de forskellige former/modeller for finansiering og styring af sundhedsvæsenet

17 Forstår opgavefordeling mellem den primære og sekundære sektor (kommune, region og statslige institutioner m.v.) Forstår anvendte organisationsprincipper og styringsparadigmer i sundhedsvæsenet Har erhvervet en række relevante teoretiske værktøjer/modeller indenfor f.eks. ledelse-, ledelsesroller, udførelse af ledelse (herunder ledelse af fagprofessionelle), motivation og kultur Færdigheder Kan analysere og forstå organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger i sundhedsvæsenet Kompetencer Kan vurdere og deltage i udvikling af strategier indenfor organisering og ledelse i det danske sundhedsvæsen Kan vurdere konsekvensen af nye politiske tiltag indenfor finansiering og organisering af det danske sundhedsvæsen Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Den studerende opnår en basal indsigt i forhold omkring organisation, strategi og ledelse på sundhedsområdet. Denne indsigt skal give den studerende mulighed for at reflektere over alternative løsningsmodeller for organisation, strategi og ledelse ved projekter og mindre kommunale/lokale initiativer på folkesundhedsområdet. Omfang og forventet arbejdsindsats De studerende skal forvente en arbejdsbelastning svarende til andre fag med samme ECTS-belastning. Der planlægges ca. 11 lektioner a 4 timer. Winnie Jensen 17/5/ :27 Comment [5]: Er ikke sikker på hvad der menes med forståelsesfag Winnie Jensen 17/5/ :57 Deleted: Modulet er tænkt som et forståelsesfag, hvor den Deltagere Der er først og fremmest tale om deltagere fra Kandidat, Folkesundhedsvidenskab, 1. semester Deltagerforudsætninger Ingen. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) For kursusmoduler: Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor. Winnie Jensen 17/5/ :58 Deleted: Der er ingen krav om gennemførelse af tidligere fag. Her angives: Aktivitet type og titel - forelæsninger, workshops, laboratoriearbejde m.v. Planlagt underviser - planlagt underviser ved semestrets start* Læringsmål fra studieordningen - relevant(e) læringsmål fra studieordningen i forhold til de enkelte aktiviteter Niveau 1 (Kræves i semesterbeskrivelser for efteråret 2015) Niveau 2 (Indføres senere) Aktivitet - type og titel Planlagt underviser* Læringsmål fra studieordning Lærings mål for Tidsfor brug aktivitet Introduktion til velfærdsteori og sundhedsøkonom i & overblik over fag/ pensum/eksamen Lars Ehlers Hvad er et godt sundhedsvæsen? Smagsprøver på sundhedsøkonomiske problemstillinger. Hvad er sundhedsøkonomi og velfærdsøkonomi og hvorfor er det relevant? Hvorfor er sundhedsvæsner ikke organiseret som frie markeder, men stærkt reguleret af det offentlige? Hvilke markedsfejl findes der? Det danske Karin Dam Beskrivende om middellevetid og omkostninger,

18 sundhedsvæsen i international sammenligning det danske sundhedsvæsen i international sammenligning, herunder sammenligning af omkostninger og udvalgte parametre (fx lighedulighed i sundhed) Overordnet organisering og styring af det danske sundhedsvæsen Strategier for styring og ledelse af det danske sundhedsvæsen med særligt fokus på sygehuse og sundhedscentre (udbudssidestyring). Forebyggelsesøk onomi, udbudsinduceret efterspørgsel og Grossman s model for sundhedsadfærd (efterspørgselsstyring). Øvelser Opsamling på udbud og efterspørgsel af sundhed/sundhed sydelser Flemming Witt Flemming Witt Flemming Witt Flemming Witt Har forståelse for den historiske udvikling i sundhedsudgifter og middellevetid samt disses sammenhænge Har kendskab til hovedtyper af sundhedsvæsner, der eksisterer internationalt Kendskab til overordnet finansiering af sundhedsvæsener Kenskab til definition, årsager og måling af lighed/ulighed i sundhed. Sammenligning af dansk lighed/ulighed med andre lande. Har forståelse for principal-agent teori og økonomiske adfærdsantagelser Grundlæggende kendskab til, hvordan det danske sundhedsvæsen er organiseret og styret Grundlæggende kendskab til finansiering og afregning i det danske sundhedsvæsen Forståelse for forsøg på at introducere mere konkurrence i det danske sundhedsvæsen Hvordan virker forskellige organisations- og aflønningsmodeller i hospitalsvæsenet, og hvad er konsekvenserne ved forskellige styreformer? Hvordan er kommunale sundhedscentre organiseret, og hvordan styres de? Hvor er trenden i forhold til økonomiske incitamenter og produktivitetsstyring? Kan økonomisk teori hjælpe til med at forstå tiltag til forbedring af folkesundheden? Hvilke styringsproblemer er der forbundet med styring af efterspørgsel efter sundhed/sundhedsydelser? Forståelse for forebyggelsesøkonomi. Forståelse for begrebet udbudsinduceret efterspørgsel. Kan anvende principal-agent modellen og økonomiske begreber til analyse og forståelse af styringsproblemer af individets efterspørgsel efter sundhed. Har en forståelse for Grossman modellens principper. Anvendelsesorienteret lektion, der specifikt skal analysere muligheder for at forbedre folkesundheden gennem offentlig styring af udbud- og efterspørgselsforhold. Analyser af, hvordan forbruget af bestemte varer/tjenesteydelser (fx tobak eller usunde