Bilag B Indkomne bemærkninger fra høringsperioden

Transkript

1 Bilag B Indkomne bemærkninger fra høringsperioden Thisted Kommune har gennemgået de indkomne bemærkninger fra høringsfasen, og resultaterne af høringen har indgået som en del af sagens behandling. De indkomne bemærkninger er alle kommenteret i bilag A. Bidragene kan ses i deres fulde længde i dette bilag B, mens de foretagne rettelser fremgår af bilag C. Høringsperioden var fra d. 8. januar 2018 til og med den 9. marts Nedenfor findes en indholdsfortegnelse af bilag B over alle afsendere med tilhørende afsendernummer, og hvilken side de findes på. Nr. Afsender Side 1 Jesper Nielsen 1 2 Lindy Hauge Andersen 2 3 Linda og Thomas Wæver Anders Henriksen Bente Homann 7 6 Nationalparkfond Thy 8 7 Frank Koldsgaard Laila Kjær 56 9 Erik Bygballe Poulsen Mads Andersen & Camilla Lynge Jensen Jens Meldgaard Energistyrelsen Doris Thobiasen Søren Bo Pedersen Benny Friis Gade Charlotte Grønkjær Solveig Madsen Janni Marie Fomsgaard Christensen Nicolai Sacharias Svensson Flemming Worm Nielsen 73

2 21 Bente Astrup Marianne Nielsen Birgit Kolding Eskild Boeskov Allan og Jane Søgaard Møller Kirsten Strandgaard Billy Kirk Kurt Jørgensen Thomas Bunk Kudsk Henrik I. Andreasen Byplanrådgiver Johnny Christensen. LIFA A/S Kristian Damsgaard Sørensen Grundejerforeningen Rolighed Birthe og Niels Kr. Nielsen Benny Frederiksen Hans Peter Korsgaard Annette yde Mette Hundahl Gravesen Henning Roslev Bukh Kristian Bro Bo Høje Christensen Steen Christensen Mogens Højen Henning Christensen Mikkel Alstrup Tove Christensen Hans Erik Villesen Troels Smed Inga Møller Smed Grethe og Svend Frandsen Niels Klingenberg Vistisen Alice Brohus Skriver Karl Emil Christensen Joachim Plaetner Kjeldsen A. Krebs JensAage Nielsen Annette og Bjarne Ravn Kurt Immersen Liselotte og Poul Hornstrup Folmer Svendsen Søren Stenstrup Lis Dam Grønkjær Tanja Langgaard Madsen Thomas Langgaard Madsen Niels Vase Knud Møller Pedersen Karen Bukh Pedersen Preben Nielsen Nora Collin Højen Kurt Allan Andersen Susanne Madsen Ole Madsen Ulrik Iversen Lis og Jørgen Markusen Hanstholm Rådet Karl Erik Jensen Roy Vejdirektoratet Marian Gunnar Larsen 248

3 81 Peter Grøn Dan Hansen John Thiesen Mads Bjørnå Nielsen Leigh Peder Hassing Nikolaj Mortensen Anette Holm kirk Lene Kjelgaard Jensen Jesper Wittrup Jørn Schjøtler Jørgen Kjeldsen Vanessa Jørgensen Jesper R. Hansen Ib Nord Nielsen Christin Egebjerg Tove Skinnerup Wind1 A/S Museum Thy Leif Eskerod Klaus Wilbrandt Kjær Hans Georg Speit Stian Poul Erik Mark Philip Hahn-Petersen Michael Christian Dragsbæk Aalborg Stift Ole O. Bach Erhvervsstyrelsen

4 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Jesper Nielsen Udstykning af grunde på Knudsbjergvej Det er en rigtig god ide at få udstykket flere grunde i sennels da vi har mangel på dem. I øjeblikket er det mange som ønsker at flytte til sennels men vi mangler flere huse/ grunde i vores by, når der er en efterspørgsel. Side 1 af 332

5 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Lindy Hauge Andersen Indsigelse mod udlægning af boligområde 7.B.14 boligområde Knudsbjergvej Sennels_ Til: Thisted kommune, Tekniskforvaltning Indsigelse fra Østerbyvej 20 mod ansøgning for udstykning af boligområde 7.B.14 Knudsbjergvej, Sennels. Vi ønsker at gøre indsigelse mod ovennævnte ansøgning for udstykning. Dette gør vi, da en fremtidig bebyggelse vil fratage os frihed omkring vores hus og vores fornemmelse af at ligge i et landområde samt vores udsigt. Vi byggede vores hus for 10 år siden, netop på dette landstykke, fordi den lagde ud til åben mark og med fjordudsigt, alt sammen noget der vil forsvinde, hvis der bliver bebygget på dette landstykke. Ydre mere vil det også få en økonomisk konsekvens for os som familie. Vi er begge thyboer og havde et stort ønske om at flytte hjem, da vi selv skulle til at stifte familie. Sennels blev et naturligt valg, idet Kristine kommer fra Sennels og hendes forældre bor i byen. Ydermere var Grundende på Østerbyvej lige blev udstykket og var det perfekte valg for os. På landet men stadig i byen. Ved opstart af Østerbyvejs grundejerforening, var vi i kontakt med Thisted Kommune for at høre, hvad deres holdning og retningslinjer var i forhold til en mulig udstykning af landbrugsjorden øst for Østerbyvej, da det altid har været udlagt som landzone. Svaret var: At Thisted Kommunens overordnede plan er, at Thisted by skal udstykkes mod øst og Sennels by mod vest. Forslag til kommuneplan 2017 er i strid med dette princip, for så vidt angår område 7.B.14 i Sennels, der er en udvidelse mod øst. At Thisted Kommune IKKE giver tilladelse til udstykninger af nye kommunale- eller private byggegrunde i et område, så længe der er byggegrunde til salg i området/byen. Dette fremgår også af den aktuelle kommuneplan for Thisted kommune. o Der er flere byggegrunde til salg rundt om i Sennels, og seneste private udstykning er på Mallevej. At Thisted Kommune ikke vil inddrage landbrugsjord til private udstykninger Med denne forvisning fra Kommunen er vi noget overrasket over ansøgningen for udstykning. Det fremlagte forslag 7,B.14 for så vidt angår Sennels, er i strid med de politisk vedtagne hensigter for byudvikling i Sennels. Vi og vores naboer har handlet ud fra disse vedtagelser, og vi kan samlet set forvente et økonomisk tab ved salg af vores ejendomme. Vi foreslår, at kommunen bakker op om allerede vedtagne kommuneplansrammer om udstykninger i Sennels. Vi håber, at Thisted Kommune vil tage denne indsigelse til efterretning. Venlig hilsen Kristine og Lindy Hauge Andersen Østerbyvej 20 Side 2 af 332

6 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Linda og Thomas Wæver Indsigelse mod udlægning af boligområde 7.B.14 Knudsbjergvej, Sennels Vi ønsker at gøre indsigelse mod ovennævnte udstykning, da en fremtidig bebyggelse vil fratage os vores udsigt, herlighedsværdi samt få en væsentlig økonomisk konsekvens for vores familie. Begrundelse: Da vi i 2005 valgte at flytte hjem til Sennels med vores døtre, efter at vi havde boet og arbejdet i Skjern i over 12 år, var det primært for at komme tilbage til stedet, hvor vi selv er opvokset. Vi havde to betingelser for det hus, som skulle danne rammen om vores familie: Vi ville bo, så vi kunne se fjorden, hvilket vi havde savnet alle årene i Skjern Vi ville bo, så tæt på landzonen som muligt Østerbyvej var placeringsmæssigt perfekt for os. Herfra ville vi kunne se fjorden, samtidig med at vi ville kunne have følelsen af at bo på landet og i byen på samme tid. Grænsen mellem land- og byzone ville være ved vores østre skel. Vi var i kontakt med Thisted Kommune for at høre, hvad deres holdning og retningslinjer var i forhold til en mulig udstykning af landbrugsjorden øst for Østerbyvej, da det altid har været udlagt som landzone. Svaret var: At Thisted Kommunens overordnede plan er, at Thisted by skal udstykkes mod øst og Sennels by mod vest. Forslag til kommuneplan 2017 er i strid med dette princip, for så vidt angår område 7.B.14 i Sennels, der er en udvidelse mod øst. At Thisted Kommune IKKE giver tilladelse til udstykninger af nye kommunale- eller private byggegrunde i et område, så længe der er byggegrunde til salg i området/byen. Dette fremgår også af den aktuelle kommuneplan for Thisted kommune. (Vi kan oplyse, at det har taget over 10 år at sælge/bebygge byggegrundene på Østerbyvej, og der er til dags dato 27/1-2018, adskillige ubebyggede byggegrunde på Østerbyvej) o Da det ikke har været muligt at sælge de sidste grunde på Østerbyvej, har ejeren af disse grunde (Sennels Entreprenør A/S) bedt Østerbyvejs Grundejerforening om tilladelse til at slå flere grunde sammen for at bygge rækkehuse på grundene o Der er flere byggegrunde til salg rundt om i Sennels, og seneste private udstykning på Mallevej er, så vidt vi er oplyst, gået i stå på grund af mangelende interesse/manglende salg At Thisted Kommune ikke vil inddrage landbrugsjord til private udstykninger På baggrund af ovennævnte politiske beslutninger købte vi to grunde og placerede huset så tæt på landzonen, så kommende huse på de øvrige udstykninger på Østerbyvej ikke ville tage vores udsigt, som var vores første og største prioritet. Side 3 af 332

7 Opsummering/løsningsforslag: Det fremlagte forslag 7,B.14 for så vidt angår Sennels, er i strid med de politisk vedtagne hensigter for byudvikling i Sennels. Vi og vores naboer har handlet ud fra disse vedtagelser, og vi kan samlet set forvente et økonomisk tab ved salg af vores ejendomme, i et område hvor priserne fortsat er pressede. Vi foreslår, at kommunen bakker op om allerede vedtagne kommuneplansrammer om udstykninger i Sennels. Det gælder arealet bag Kirstens Bakke (Lokalplan 7.B.7) og markarealet mellem Mallevej, Ved Engen og Sennelsvej (Lokalplan 7.B.1). Ved at følge og udnytte ovennævnte lokalplaner, vil Thisted Kommune leve op til kommunes overordnede politik ved at vækste Sennels mod vest og samtidig styrke den centrale del af Sennels, koncentreret omkring købmand, legeplads, forsamlingshus og kirke. Det er i borgernes interesse at styrke og udvikle midtbyen i Sennels jf. Sennels Invest offentliggjorte pjece (Sennels Udviklingsplan ) hvor i vi refererer til punkt 3: UDVIKLING AF MIDTBYEN: ARKITETTONISK INTERSSANTE LEJEBOLIGER, KREATIVT BYCENTRUM, NYE BYGGE- GRUNDE OG FORSAMLINGSHUS. Sennels Invest har som mål at skabe et (re)kreativt bycentrum og beskriver det således i pjecen: Området ml. kirken, præstegården og legepladsen skal anvendes til mere end parkeringsplads for byens borgere og kirkegængere. Sennels Invest ønsker at anlægge et torv i ovennævnte område med følgende muligheder. Græs og parkeringsarealer mellem kirke, legeplads og forsamlingshuset er i dag ikke et område der indbyder til ophold og aktivitet ud over den begrænsede legeplads. Området ligger skønt med udsigt og lå og rummer derfor potentiale for et attraktivt torv og (re)kreativt bycentrum. Fx med plads til skaterramper, ny og tidssvarende legeplads for de yngste, borde, bænke, belysning, grillområde m.v. Hvis en del af området kan overdækkes, kan det også anvendes til markeder o. lign. Vi appellerer til, at Thisted Kommune vil henholde sig til sin overordnede politik i denne sag. Side 4 af 332

8 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Anders Henriksen Indsigelse til pkt 7.b.14 - boligområde knudsbjergvej Sennelse Vi ønsker at gøre indsigelse mod denne udstykning, da en fremtidig bebyggelse vil forringe vores udsigt, herlighedsværdi samt kan få en væsentlig økonomisk konsekvens for vores familie da ejendomsværdien angiveligt vil blive negativt påvirket. Begrundelse: Vi har for ca. 1 år siden købt vores hus og i den forbindelse var vi opmærksomme på marken og undersøgt derfor de offentlige planer omkring dette og konstaterede at det var i landzone og der ingen planer var for udstykning. Dette havde en betydelig effekt på vores valg om at købe huset. Vi har i samråd med de naboer som vil blive mest påvirket af en evt. udstykning kunne konstatere følgende punkter omkring kommunens tidligere holdning til udstykning samt hvad historikken er i Sennels med byggegrunde. At Thisted Kommunens overordnede plan er, at Thisted by skal udstykkes mod øst og Sennels by mod vest. Forslag til kommuneplan 2017 er i strid med dette princip, for så vidt angår område 7.B.14 i Sennels, der er en udvidelse mod øst. At Thisted Kommune IKKE giver tilladelse til udstykninger af nye kommunale- eller private byggegrunde i et område, så længe der er byggegrunde til salg i området/byen. Dette fremgår også af den aktuelle kommuneplan for Thisted kommune. (Vi kan oplyse, at det har taget over 10 år at sælge/bebygge byggegrundene på Østerbyvej, og der er til dags dato 5 ubebyggede byggegrunde på Østerbyvej) o Da det ikke har været muligt at sælge de sidste grunde på Østerbyvej, har ejeren af disse grunde (Sennels Entreprenør A/S) bedt Østerbyvejs Grundejerforening om tilladelse til at slå flere grunde sammen for at bygge rækkehuse på grundene o Der er flere byggegrunde til salg rundt om i Sennels, og seneste private udstykning på Mallevej er, så vidt vi er oplyst, gået i stå på grund af mangelende interesse/manglende salg At Thisted Kommune ikke vil inddrage landbrugsjord til private udstykninger Opsummering/løsningsforslag: Det fremlagte forslag 7,B.14 for så vidt angår Sennels, er i strid med de politisk vedtagne hensigter for byudvikling i Sennels. Vi og vores naboer har handlet ud fra disse vedtagelser, og vi kan samlet set forvente et økonomisk tab ved salg af vores ejendomme, i et område hvor priserne fortsat er pressede. Vi foreslår, at kommunen bakker op om allerede vedtagne kommuneplansrammer om udstykninger i Sennels. Det gælder arealet bag Kirstens Bakke (Lokalplan 7.B.7) og markarealet mellem Mallevej, Ved Engen og Sennelsvej (Lokalplan 7.B.1). Ved at følge og udnytte ovennævnte lokalplaner, vil Thisted Kommune leve op til kommunes over- Side 5 af 332

9 ordnede politik ved at vækste Sennels mod vest og samtidig styrke den centrale del af Sennels, koncentreret omkring købmand, legeplads, forsamlingshus og kirke. Det er i borgernes interesse at styrke og udvikle midtbyen i Sennels jf. Sennels Invest offentliggjorte pjece (Sennels Udviklingsplan ) hvor i vi refererer til punkt 3: UDVIKLING AF MIDTBYEN: ARKITETTONISK INTERSSANTE LEJEBOLIGER, KREATIVT BYCENTRUM, NYE BYGGE- GRUNDE OG FORSAMLINGSHUS. Sennels Invest har som mål at skabe et (re)kreativt bycentrum og beskriver det således i pjecen: Området ml. kirken, præstegården og legepladsen skal anvendes til mere end parkeringsplads for byens borgere og kirkegængere. Sennels Invest ønsker at anlægge et torv i ovennævnte område med følgende muligheder. Græs og parkeringsarealer mellem kirke, legeplads og forsamlingshuset er i dag ikke et område der indbyder til ophold og aktivitet ud over den begrænsede legeplads. Området ligger skønt med udsigt og lå og rummer derfor potentiale for et attraktivt torv og (re)kreativt bycentrum. Fx med plads til skaterramper, ny og tidssvarende legeplads for de yngste, borde, bænke, belysning, grillområde m.v. Hvis en del af området kan overdækkes, kan det også anvendes til markeder o. lign. Vi appellerer til, at Thisted Kommune vil henholde sig til sin overordnede politik i denne sag. Venlig hilsen Katrine Brolev og Anders Henriksen Østerbyvej Thisted Side 6 af 332

10 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Bente Homann Cykelsti mellem Klitmøller og Hanstholmvej. På borgermøde i Klitmøller var der enighed om, at det vil være hensigtsmæssigt at etablere en cykelsti nu - samtidig med at der skal eksproprieres og etableres en fjernvarme ledning fra Thisted til Klitmøller. Der mangles en cykelsti for de mange, der pendler til Thisted hver dag. Klitmøllervej er smal og der køres hurtigt - der er mange farlige situationer ikke mindst i sommerhalvåret, hvor cykelturister benytter vejen i stort tal. Side 7 af 332

11 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Nationalparkfond Thy Høringssvar fra Nationalparkfond Thy Nationalpark Thy Kirkevej 9, stuen2. sal 7760 Hurup Tlf.: CVR: EAN: thy@danmarksnationalparker.dk Ref. tjo Den 5. februar 2018 Høringssvar til Kommuneplan Nationalparkfond Thys bestyrelse og råd har på sine seneste møder haft lejlighed til at drøfte det udkast til kommuneplan for for Thisted Kommune, som blev sendt i høring 8. januar. Nationalparkbestyrelsen har med stor tilfredshed bemærket, at kommuneplanen gennemsyres af, at Nationalpark Thy er et stort aktiv for Thisted Kommune, både når det gælder natur, kulturhistorie, friluftsliv, forskning, undervisning, formidling, bosætning, turisme og branding af kommunen. Bestyrelsen påskønner kommunalbestyrelsens mål for Nationalpark Thy, som understøtter formålene med etableringen af Danmarks første nationalpark, og vi ser frem til det fortsatte tætte samarbejde, der lægges op til med planen. Med venlig hilsen / Else Østergaard Andersen Leder Torben Juul-Olsen Bestyrelsesformand Side 8 af 332

12 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Frank Koldsgaard Bosætning Hannæs-Østerild området Jeg sender 3 separate filer: 1. Følgebrev 2. Bosætningsdokument 3. Kortmateriale 1. Følgebrev Side 9 af 332

13 Side 10 af 332

14 Side 11 af 332

15 2. Bosætningsdokument Hannæs/Østerild på tværs I de seneste årtier har der været en stor fraflytning fra Hannæs/Østerild området. Fraflytningen har bl.a. bevirket, at en stor del af boligmassen er forældet og utidssvarende. Det kræver nye tanker og ideer at ændre denne udvikling. I det følgende vil der blive synliggjort de muligheder, der er for at fastholde og udvikle et varieret tilbud af boliger og dermed skabe bosætning i Hannæs/Østerild området. Måske kan der endda tilbydes nye boformer som ikke findes andre steder. I strategiplanen for Thisted Kommune Thy på forkant, forarbejdet til den nye kommuneplan , udlægges Hannæs/Østerild området specielt som et stort naturområde Hannæs på tværs. Strategiplanen opererer med 2 slags byer: Fællesskabsbyer, som i vores område er Frøstrup, Østerild, Vesløs og Øsløs og Friluftsbyer, som netop for vores område ikke er præciseret. Med afsæt i strategiplanen vil det være naturligt, at der udlægges byrelateret bosætning i de 4 byer, mens der må være mulighed for alternativ bosætning i hele naturområdet. I Hannæs/Østerild området er der i høj grad stedbundne potentialer som kan danne grundlag for at skabe forskellige boformer, hvor naturen er en væsentlig del af livet. Side 12 af 332

16 Med indførelsen af planloven i 1970 blev Danmark inddelt i byzoner, landzoner og sommerhusområder. Planloven er efterfølgende løbende revideret, senest i januar Der er imidlertid ikke ændret på selve hovedstrukturen, så det er således stadig zoneopdelingen, der danner grundlag for vores bosætningsmuligheder. Forslag til at skabe muligheder for bosætning i fællesskabsbyerne og det åbne land: Fællesskabsbyerne 1. Storparceller Over hele landet og også i vores område er der stor interesse fra yngre mennesker for at bo i parcelhuse, men med større jordtilliggender end i traditionelle bebyggelser. Der foreslås udstykning af et område i Frøstrup og Østerild med storparceller på mellem og m², kombineret med et lille antal traditionelle parcelhusgrunde på omkring m². Endvidere udlægning af et mindre antal storparceller i Vesløs, Øsløs og Amtoft. Konkrete forslag til udstykninger er vedhæftet som bilag. Side 13 af 332

17 2. Jordbrugsparceller Udlægning af bynære jordbrugsparceller, hvor det er muligt at have mindre husdyrhold som f.eks. heste, får og høns. I vores område kan der findes arealer, hvor der er plads til dyr, også selvom man gerne vil bo bynært. 3. Gamle byhuse Anvendelse af eksisterende byhuse, således at disse ikke står tomme og forfalder. Via en aktiv bosætningspolitik vil det være muligt at begrænse liggetiden på boliger og således i nogen grad forhindre, at byhuse forfalder. Såfremt det viser sig muligt at skabe økonomisk grundlag herfor, kunne en langsigtet løsning være, at der etableres en forening, der løbende opkøber, istandsætter og videresælger byhusene. 4. Bosætning for ældre Der skal etableres botilbud, således at ældre mennesker kan forblive i nærområdet. Til supplering af de eksisterende 2 plejehjem i Frøstrup og Østerild, etableres et seniorbofællesskab på Stenhøj i Vesløs, kombineret med ældreboliger i de nærliggende rækkehuse. 5. Alternative bosætningsformer Muligheder for alternative bosætningsformer, f.eks. familiebofællesskaber. I følge den nyeste planlov er der åbnet op for at eksisterende boliger i landzone kan ombygges og indrettes til bofællesskaber for flere familier eller andre former for kollektiver. 6. Boliger med alternativ energiforsyning Hannæs/Østerildområdet er tæt forbundet med begrebet alternativ energi, bl.a. gennem forsøgsområdet for vindmøller i Østerild og Energipunkt Frøstrup. Næste skridt er at kontakte DTU for at forsøge at få et samarbejde i gang om etablering af et boligprojekt med helt nye energiformer. Side 14 af 332

18 7. Midlertidig bosætning For at tiltrække nye beboere udefra skal der skabes muligheder for en god midlertidig bosætning. Andre steder har man med stort held etableret prøveboliger, men dette er selvsagt en økonomisk tung opgave. Da Thisted kommune i øjeblikket arbejder på en samlet kommunal løsning, skal der arbejdes på, at Hannæs/Østerild området kommer med i ordningen. Det åbne land 1. Forbedring af eksisterende bebyggelser i landzoner I landzonerne findes der mange fine boliger. Men en stor del af boligerne i landzone har en meget dårlig placering, fx meget tæt på vejen. I den samfundskontekst, der eksisterede først i 1900-tallet, var det attraktivt med en bolig tæt på vejen, men det er det ikke i dag. Det vil være hensigtsmæssig at der sker en fornyelse af eksisterende grunde, sådan at husene får en attraktiv placering i forhold til dagens Danmark. En af mulighederne for forbedring af forholdene er via den nye bestemmelse i planloven om omdannelseslandsbyer, som giver videre rammer for at foretage en ny afgrænsning af en landsby og give landzonetilladelser til nye boliger m.v. inden for den nye afgrænsning. Dette kræver et samarbejde med Thisted kommune, der kun kan give tilladelse til udlægning af 2 omdannelseslandsbyer hvert 4. år. 2. Nye bebyggelser i landzoner Der skabes et begrænset antal nye landparceller med varierende størrelse. Det kan være landparceller med plads til mindre husdyrhold fx heste og får eller landparceller af en passende størrelse, så der er plads til frugttræer, vinproduktion, køkkenhave m.m. 3. Sommerhuse Hannæs/Østerild området har store naturområder, hvor der potentielt kunne opføres nye sommerhuse med en meget attraktiv beliggenhed. Men den rimelige afstand til både Ålborg og Aarhus og med udviklingen af flere hjemmearbejdspladser kunne det være attraktivt for mennesker bosat i en bylejlighed at erhverve et sommerhus til ophold i weekender og sommerhalvåret. Side 15 af 332

19 Spredt i området, både ved havet, langs fjorden og inde i landet er mange sommerhuse til salg og der findes stadig en del ubebyggede grunde, hvorfor det vurderes, at der ikke kræves yderligere tiltag. 4. Korte ophold De mange naturpotentialer, der findes i Hannæs/Østerild området, giver god basis for øget turisme. For tiden etableres flere muligheder for overnatning i naturen, men vores område mangler indendørs overnatningsmuligheder. Der er p.t. kun mulighed for overnatning på de 2 kroer i Østerild og Vesløs, samt B & B enkelte steder spredt i området. Nye muligheder kunne være et badehotel på det nedlagte hotel Sandnæshus i Lildstrand, værelser på Stenhøj og Bulbjerghjemmet eller udlejning af tomme byhuse. I Hannæs/Østerild området findes 3 campingpladser - i Øsløs, i Hjardemål Klit og ved vejen til Bulbjerg, men pladserne råder kun over få hytter, hvorfor man skal medbringe telt/campingvogn eller ankomme i camper. Alle 3 campingpladser ligger tæt på naturen, hvorfor de må kunne tiltrække naturturister. En alternativ overnatningsmulighed kunne etableres via opstilling af containere på attraktive placeringer f.eks. i nærheden af den nye kitebygning i Øsløs, ved vindmøllepladsen i Østerild eller i nogle af vore plantager. Samskabelsesprojektet Hannæs/Østerild på tværs Hannæs/Østerild er i Thy på forkant et afgrænset geografisk område. I dette afgrænsede område vil det være muligt umiddelbart at skabe og udvikle nogle af ovenstående bosætningsmuligheder. Andre af forslagene kræver derimod diverse dispensationer i forhold til gældende lovgivning. Det er nødvendigt at tænke nyt og ikke følge de traditionelle snævrende bånd. Flere af ovenstående forslag består af en række komplekse problemstillinger, som ikke kan løftes af en enkelt aktør. Bosætning i Fællesskabsbyerne, og Friluftsområdet Hannæs/Østerild på tværs skal derfor ses som et samskabelsesprojekt - et samskabelsesprojekt, der primært er et udviklings- og samarbejdsprojekt mellem Thisted kommune og lokale aktører, såsom borgerforeninger, realkreditinstitutioner, erhvervsdrivende, private lodsejere og andre relevante parter, men et samarbejde med forskellige ministerier vil være nødvendigt i forhold til udvalgte problemstillinger vedrørende gældende lovgivning og eventuelle dispensationer. Side 16 af 332

20 3. Kortmateriale HANNÆS/ØSTERILD PÅ TVÆRS UDKAST TIL PLACERING AF NYE BOLIGBEBYGGELSER JANUAR 2018 INDHOLDSFORTEGNELSE FRØSTRUP Oversigtskort i mål 1: Grundkort og foto matr.nr. 29r, Tømmerby by, Tømmerby i mål 1:2500 Grundkort og foto matr.nr. 1l og del af 2a, Skadehauge gde., Tømmerby i mål 1:2500 ØSTERILD Oversigtskort i mål 1: Grundkort og foto matr.nr. 24a, 55a og del af 30a og 30c Østerild by, Østerild i mål 1:2500 VESLØS Oversigtskort i mål 1: Grundkort og foto matr.nr. 1kg, Vesløsgård, Vesløs i mål 1:2500 ØSLØS Oversigtskort i mål 1: Grundkort og foto matr.nr. 68j, Øsløs by, Øsløs i mål 1:2500 Grundkort og foto matr.nr. 2n, Øsløs by, Øsløs i mål 1:2500 AMTOFT Oversigtskort i mål 1: Grundkort og foto matr.nr. 10g, del af 9f,10e og 10i, Amtoft by, Arup i mål 1:2500 Grundkort og foto matr.nr. 18, 11e, 1t og 1bf Amtoft by, Amtoft Grundkort og foto matr.nr. 6g, 6i, 14d og del af 7a Nr. Arup by, Arup Side 17 af 332

21 Kommmuneplanrammer og tillæg Forslag til kommuneplantillæg Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde (butiksformål) Rekreativt område Område til offentlig formål 2 Tekniske anlæg Landområder Sommerhusområde Kommuneplanramme Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde (butiksformål) Rekreativt område Sommerhusområde Område til offentlig formål Tekniske anlæg Landområder FRØSTRUP OVERSIGTSKORT 1:10000 Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST sk: data er vejledend 1 1 MATR. NR.: 29r, TØMMERBY BY, TØMMERBY AREAL: M² ZONE EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDZONE ZONE NY KOMMUNEPLAN: BYZONE ANV. EKSIS. KOMMUNEPLAN: BOLIGER ANV. NY KOMMUNEPLAN: Husk: BOLIGER data er vejledende. Thisted Kommune/GST BYGGELINJER: Husk: INGEN data er vejledende. Thisted Kommune/GST 200m Side 18 af 332

22 1 Copyright GST Copyright GST 200m 2 MATR. NR.: 1l OG DEL AF 2a, SKADHAUGE GDE., TØMMERBY AREAL: CA M² ZONE EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDZONE ZONE NY KOMMUNEPLAN: LANDZONE ANV. EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDBRUG ANV. NY KOMMUNEPLAN: LANDBRUG Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST BYGGELINJER: MINDRE OMRÅDE MED HEDEBESKYTTELSE200m Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST Side 19 af 332

23 2 Copyright GST 200m Kommmuneplanrammer og tillæg Forslag til kommuneplantillæg Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde (butiksformål) Rekreativt område Område til offentlig formål Tekniske anlæg Landområder Sommerhusområde Kommuneplanramme Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde (butiksformål) 1 Rekreativt område Sommerhusområde Område til offentlig formål Tekniske anlæg Landområder ØSTERILD OVERSIGTSKORT 1:10000 Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST 500m Side 20 af 332

24 1 MATR. NR.: 55a, 24a OG DEL AF 30a OG 30c, ØSTERILD BY, ØSTERILD AREAL: CA M² ZONE EKSIS. KOMMUNEPLAN: BYZONE ZONE NY KOMMUNEPLAN: BYZONE ANV. EKSIS. KOMMUNEPLAN: ERHVERV ANV. NY KOMMUNEPLAN: ERHVERV Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST BYGGELINJER: DELVIS KIRKEBYGGELINJE 200m 1 Copyright GST 200m Side 21 af 332

25 Kommmuneplanrammer og tillæg Forslag til kommuneplantillæg Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde (butiksformål) Rekreativt område Område til offentlig formål Tekniske anlæg Landområder Sommerhusområde Kommuneplanramme Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde (butiksformål) Rekreativt område Sommerhusområde Område til offentlig formål Tekniske anlæg Landområder - 1 VESLØS OVERSIGTSKORT 1:10000 Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST 1 MATR. NR.: 1kg VESLØSGÅRD, VESLØS AREAL: M² ZONE EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDZONE ZONE NY KOMMUNEPLAN: LANDZONE ANV. EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDBRUG ANV. NY KOMMUNEPLAN: LANDBRUG Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST BYGGELINJER: INGEN 200m Side 22 af 332

26 1 Copyright GST Copyright GST 200m Kommmuneplanrammer og tillæg Forslag til kommuneplantillæg Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde (butiksformål) Rekreativt område Område til offentlig formål Tekniske anlæg Landområder Sommerhusområde Kommuneplanramme Boligområde Blandet bolig og erhverv 1 Erhvervsområde Centerområde (butiksformål) Rekreativt område Sommerhusområde Område til offentlig formål Tekniske anlæg Landområder Strandbeskyttelse 2 ØSLØS OVERSIGTSKORT 1:10000 Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST Side 23 af 332

27 1 MATR. NR.: 68f, ØSLØS BY, ØSLØS AREAL: M² ZONE: BYZONE / BOLIGOMRÅDE MATR. NR.: 68f ØSLØS BY, ØSLØS AREAL: M² ZONE EKSIS. KOMMUNEPLAN: BYZONE ZONE NY KOMMUNEPLAN: LANDZONE ANV. EKSIS. KOMMUNEPLAN: BOLIGER ANV. NY KOMMUNEPLAN: LANDBRUG Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST BYGGELINJER: INGEN 200m 1 Copyright GST 200m Side 24 af 332

28 2 MATR. NR.: DEL AF 4m ØSLØS BY, ØSLØS AREAL: CA M² ZONE EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDZONE ZONE NY KOMMUNEPLAN: LANDZONE ANV. EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDBRUG ANV. NY KOMMUNEPLAN: LANDBRUG BYGGELINJER: INGEN Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST 2 Copyright GST Side 25 af 332

29 Kommmuneplanrammer og tillæg Forslag til kommuneplantillæg Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde (butiksformål) Rekreativt område Område til offentlig formål Tekniske anlæg Landområder Sommerhusområde Kommuneplanramme Boligområde Blandet bolig og erhverv Erhvervsområde Centerområde (butiksformål) Rekreativt område Sommerhusområde Område til offentlig formål Tekniske anlæg Landområder AMTOFT OVERSIGTSKORT 1:10000 Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST 1 MATR. NR.: 10g DEL AF 9f, 10e OG 10i AMTOFT BY, ARUP AREAL: CA M² ZONE EKSIS. KOMMUNEPLAN: BYZONE ZONE NY KOMMUNEPLAN: BYZONE ANV. EKSIS. KOMMUNEPLAN: BOLIGER/HAVNEOMRÅDE ANV. NY KOMMUNEPLAN: BOLIGER/HAVNEOMRÅDE Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST BYGGELINJER: STRANDBESKYTTELSE 200m Side 26 af 332

30 1 Copyright GST 200m 2 MATR. NR.: 18, 11e, 1t, 1bf AMTOFT BY, ARUP AREAL: M² ZONE EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDZONE ZONE NY KOMMUNEPLAN: LANDZONE ANV. EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDBRUG ANV. NY KOMMUNEPLAN: LANDBRUG BYGGELINJER: STRANDBESKYTTELSE Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST Side 27 af 332

31 2 Copyright GST 3 MATR. NR.: 16g, gi,14d, DEL AF 7a NR. ARUP BY, ARUP AREAL: CA M² ZONE EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDZONE ZONE NY KOMMUNEPLAN: LANDZONE ANV. EKSIS. KOMMUNEPLAN: LANDBRUG ANV. NY KOMMUNEPLAN: LANDBRUG BYGGELINJER: STRANDBESKYTTELSE Husk: data er vejledende. Thisted Kommune/GST Side 28 af 332

32 3 Copyright GST Side 29 af 332

33 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Frank Koldsgaard Område 2 Helligsø Fjordlandskab Hermed fremsendes de, på Hannæs og Østerild værende 8 Borgerforeninger vegne, samlede bud på en Masterplan indeholdende, Vision, Mission, Målsætninger m.v. Dokumentet skal ses i sammenhæng med det allerede indsendte høringssvar omkring Bosætning for vores i område. Der indsendes følgebrev og Masterplan, som 2 filer. Masterplan: Hannæs-Østerild livet i centrum Side 30 af 332

34 Forord Denne masterplan er udarbejdet af repræsentanter for borger- og beboerforeningerne i Hannæs-Østerild. Hannæs-Østerild repræsenterer et fantastisk bosætningsområde med mange muligheder. Vi håber, at dette og efterfølgende dokumenter vil hjælpe med, at sætte fokus på områdets mange muligheder og ikke mindst skabe et samlet udgangspunkt for den fremtidige udvikling af Hannæs-Østerild og samarbejdet mellem Thisted Kommune og lokale ildsjæle. Strategiplanen Thy på Forkant har dannet grundlag for arbejdet med nærværende dokument og har være baggrund for udformning af vision og målsætninger. Thy På Forkant: Indhold VISION Beskrivelse af vores drøm MISSION Hvordan vil vi få drømmen til at gå i opfyldelse* MÅLSÆTNING overordnet samt for efterfølgende områder: BOSÆTNING Aktiviteter der gør det atraktivt at bygge og bo i området, og blive boende. FRILUFTLIV Handlinger der gør naturens ressourcer mere synlige og nemmere at bruge aktivt. SAMVÆRD Forhold der kan forbedre og vedholde relationer mellem mennesker som et aktiv for tilflytning og fortsat bosætning. ERHVERV & INFRASTRUKTUR Skabe dynamik mellem lokale eksistrende, såvel små som store virksomheder, samt skabe lyst for iværksættere til at udvikle nye arbejdspladser. SUNDHED & VELVÆRE Handlinger, der sætter fokus på vigtigheden af borgernær sundhed og hvordan vores områdes potentialer kan bidrage med, såvel kommunalt som regionalt. FYRTÅRNE Præsentation af området såvel eksisterende som kommende fyrtårne. Udgiver: Borger- og beboerforeningerne i Hannæs-Østerild; Hawboernes Forening Bjerget Beboerforening Frøstrup & Omegns Borgerforening Øsløs Sogne- & Kulturforening Vesløs Håndværker- & Borgerforening Arup Beboerforening Østerild og Omegns Borgerforening Hunstrup & Omegns Borgerforening Redaktion: Repræsentanter for borger- og beboerforeningerne i Hannæs-Østerild. Foto: Kent Pedersen - Louise Lynge Olesen - Jørn Nielsen - Rikke Lynge Kjær Layout: Louise Lynge Olesen Bidrag fra: Lokale virksomheder, organisationer og institutioner. Side 31 af 332

35 Vision Hannæs-Østerild skal være Thisted Kommunes foretrukne bosætningsområde i naturen. Hannæs-Østerild skal være det foretrukne bosætnings-område i naturen, hvor man bor for at leve og hvor man oplever nærvær. Den fantastiske og varierede natur i Hannæs-Østerild skal bevares, styrkes og udvides med flere rekreative muligheder for borgerne og turisterne i området. Hannæs-Østerild skal udvikle sig i takt med samfundet og konstant være i en bevægelse, hvor gængse normer udfordres og hvor nye teknologier og løsninger afprøves. Herunder også for eksisterende og nye former for erhverv i området, med god infrastruktur og mange muligheder. Vi vil være fremtidens samfund, med mange varierede boligtilbud og nybyg, og førende indenfor miljø og klimatilpasning. Fællesskabet i Hannæs-Østerild skal være i fokus, folk skal ikke blot bo i Hannæs-Østerild, men være en del af Hannæs-Østerild, med mange muligheder for samvær og samskabelse. Sammen med Thisted Kommune skal Hannæs-Østerild borgerne skabe et sundt lokalsamfund med trivsel og velvære, som danner ramme om det gode liv og det hele menneske. Her har man ramme for et arbejdsliv og fritidsliv i balance. Side 32 af 332

36 Mission Vi vil skabe ramme for fremtidens samfund i Hannæs-Østerild. Vi vil engagere lokale borgere til at gøre en indsats for vores lokalområde ved at inspirere, udfordre og provokere. Vi vil gå forrest som et eksempel på, hvad samskabelse kan medføre og flytte grænser, gennemføre pilotprojekter, tænke nyt og afprøve nye teknologier og løsninger. Sammen med Thisted Kommune, virksomheder og institutioner i området vil vi styrke vores unikke område med fokus på livet udenfor arbejdstiden. Vi vil tage chancer og løfte i fælles flok for sammen at nå vores mål. Side 33 af 332

37 Målsætning Hannæs-Østerild skal være Thisted Kommunes foretrukne bosætningsområde i naturen med fokus på det gode liv for det hele menneske. Her er balance mellem arbejdsliv og fritidsliv - naturen og de vidde rammer spiller en central rolle i livet som leves. Side 34 af 332

38 Bosætning Vi vil fastholde og udvikle et varieret tilbud af boliger i området Vi vil skabe rammerne for nye boformer i området, blandt andet: storparceller til nybyg seniorboliger beboelser tilpasset singler familiehuse, hvor flere generationer ønsker at bo sammen bynære jordbrugsparceller til familier som ønsker at have mindre husdyrhold moderne kollektiver og bofællesskaber Vi vil udnytte, at Hannæs-Østerild-området ligger centralt med adgang til attraktive arbejdspladser. På under en time kan man pendle til såvel Aalborg, Pandrup, Aars, Løgstør, Nykøbing Mors, Thisted, Hanstholm og Hurup. Hannæs-Østerild-området er oplagt for fremtidens mere fleksible arbejdsformer og vi skal være bedre til at gøre opmærksom på de gode forhold. Hurtigt fibernet i området giver gode rammer for hjemmearbejdspladser og mindre virksomheder. Vi vil skabe en større synergi mellem Energipunkt Frøstrup og intelligente og vedvarende energiløsninger i lokalområdets huse. Vi vil arbejde for, at historiske huse i bymiljøerne restaureres med fokus på byernes identitet og fortælling. Vi vil arbejde for, at faldefærdige bygninger nedrives og at arealerne indarbejdes som en aktiv del af bymiljøet. I samarbejde mellem borger- og beboerforeningerne vil vi skabe en velkomspakke til nye tilflyttere i området. Skabe flere og mere varierede overnatningsmuligheder for besøgende i området. Side 35 af 332

39 Friluftsliv Udnytte potentialerne indenfor friluftsområde i højere grad end i dag. Forbedre adgangsforhold fra landsbyerne i området til de store naturarealer. Etablere nye og udvikle eksisterende skolelaboratorier i naturen. Forbedre informationen og formidlingen omkring naturværdierne i Hannæs-Østerild. Forbedre overnatningsmulighederne i området. Etablere udsigstposter. Opfordre til leg i naturen. Etablere mountainbikeruter og andre aktivitetsruter i naturområderne. Arbejde for at området mellem Hanstholm og Bulbjerg bliver en del af Nationalpark Thy. Forbedre adgangsforholdene til naturen. Særligt langs landeveje og fra fællesskabsbyerne i området. Udarbejde en samlet strategi for formidling af områdets attraktioner ogfaciliteter såvel fysisk som digitalt. Sikre et større samarbejde omkring naturgenopretning og naturpleje i lokalområdet. Arbejde for etablering af cykelsti til Aaalborg langs den gamle bane Side 36 af 332

40 Samvær Vi ser gerne at folk rejser ud og bliver klogere - bare de kommer tilbage Vi vil skabe attraktive rammer for, at man kan leve hele sit liv i Hannæs-Østerild: - Dagtilbud - Efterskole - Skoletilbud - Idrætsfaciliteter - SFO og juniorklub - Familietilbud - Fritidsaktiviteter - Seniorboliger - Ungdomsskole - Plejehjem Vi vil bevare og forbedre det aktive foreningsliv i området. Skabe gode rammer for et aktivt kulturliv med mange og varierede aktiviteter for alle aldersgrupper. Bakke op om de lokale aktuthjælpere og brandmænd som yder en stor indsats for lokalområdet og sikre tryghed og fællesskab i lokalsamfundet. Styrke kendskabet til kulturinstitutioner i lokalområdet og udnytte facilliteter i højere grad end i dag. Skabe rammerne for flere synergieffekter mellem områdets attraktioner, foreninger og institutioner. Udvikle og styrke samarbejdet med Bjerget Efterskole, som spiller en central rolle for fællesskab og arrangementer i lokalområdet. Skabe bedre udnyttelse af områdets faciliteter og offentlige bygninger ved at sikre et større samarbejde i hele området og mellem byerne på tværs. Udvikle en samlet strategi for Hannæs-Østerild med fokus på områdets mange potentialer og faciliteter, samt hvorledes disse kan supplere hinanden gennem tanken om klyngelandsbyer. Sikre at tilflyttere får mulighed for at blive en aktiv del af lokalsamfundet gennem velkomspakkker, familievenner og lingende tiltag. Side 37 af 332

41 Erhvervsliv og infrastruktur Vi vil arbejde for at styrke erhvervslivet som en aktiv del af lokalsamfundet, som medvirker til fælles ansvar for et velfungerende lokalsamfund. Gode forbindelser til lufthavnen og resten af verden giver gode forhold for iværksættere og freelancere lokalt og internationalt. Med et friluftsområde lige uden for døren, med naturen i centrum og med fokus på sundhed i yderområder, skal området kunne generere arbejdspladser indenfor disse segmenter. Vi vil bakke op om det eksisterende erhvervsliv i lokalområdet og skabe muligheder for et større samarbejde mellem arbejdspladser og lokale borgere. Vi vil være bedre til at bakke op om det frivillige arbejde i lokalområdet. I samarbejde med virksomheder og foreninger i området vil vi blive bedre til erfaringsudveksling og uddannelse af de lokale frivillige. Vi vil gerne skabe gode rammer og udviklingsmuligheder for det eksisterende erhvervsliv. Der er allerede et godt samarbejde mellem de lokale virksomheder. En del af industriens og håndværksvirksomhedernes virke er det, man betegner som følge-erhverv til landbruget. Vi håber, man støtter op omkring det lokale erhverv ved at handle lokalt, bruge lokale håndværkere m.m. Vi vil arbejde sammen med erhvervslivet omkring alternative løsninger som job-bytte-ordninger, facilitetsdeling, etablering af lokaler til fjernstudie for kompetenceudvikling af medarbejdere og beboere i lokalområder, arbejde med emotionel intelligens og cirkulær økonomi i lokalområdet. Vi vil skabe et større samarbejde med Visit Thy. Vi vil bakke op om det lokale landbrug og arbejde for at flere råvarer kan handles lokalt, blandt andet gennem et større udbud af gårdbutikker med lokalt dyrkede råvarer. Side 38 af 332

42 De lave leveomkostninger i Hannæs-Østerild giver et større økonomisk råderum og frihed for lokale familier. Vi ønsker at synliggøre de muligheder, som dette råderum medfører. Heriblandt ønsker vi at skabe flere deltids jobs i samarbejde med lokale virksomheder og Thisted Kommune. Aflønnet fritidsjob kombineret med ulønnet fritidsjob i foreningslivet skal være en naturlig del for de unge i området. Vi vil aktivere de unge i lokalsamfundet og sikre dem et godt udgangspunkt for deres videre udvikling. Vi skal turde give de unge det fulde ansvar til gavn for dem selv og for foreningslivet. Vi skal udnytte eksisterende tomme bygninger, og turde indrette og være fleksible. Ejere af uudnyttede erhvervsbygninger skal opfordres til aktiv at drage omsorg for hurtig salg, nedrivning eller udnyttelse på anden vis gennem eksempelvis midlertidige aktiviteter, events og 1:1 skala forsøg. Vi vil skabe rammerne for et større samarbejde virksomhederne imellem og dermed sikre mulighederne for flere synergieffekter i området. Side 39 af 332

43 Vi vil arbejde for at oplevelsesøkonomien får en større plads i lokalområdet og gerne udarbejde en samlet strategi for potentialerne i den fremtidige oplevelsesøkonomi lokalt. Vi ønsker at udvikle Hannæs-Østerild som testområde for et større brug af el-cykler, både rekreativt og som privat transportmidel, gennem etablering af delecykler og ladestationer med gratis opladning af cyklerne. Vi vil forbedre forholdene for cyklister i lokalområdet ved at forbinde byerne internt samt med områdets attraktioner og de større færdselslinjer med sikre cykelforbindelser. Vi vil arbejde for at den trafikale forbindelse til Aalborg fastholdes. Side 40 af 332

44 Sundhed og vælvære Vi vil arbejde for at bevare og forbedre de lokale sundhedstilbud. Herunder et fremtidigt Hannæs-Østerild sundhedshus. Sundhedstilbud fra det offentlige skal udbydes så borgernært som muligt. Samtidig ønsker nutidens læger at virke i et fællesskab med andre samt sparre og samarbejde med andre sundhedsaktører. Dette vil vi arbejde for gennem et lokalt sundhedshus. Vi vil arbejde for at etablere en årlig sundhedsdag i Hannæs-Østerild med fokus på såvel fysisk som mental sundhed. Vi vil tydeliggøre de mange muligheder og tilbud for hjælp, der allerede eksisterer i dag. Vi vil skabe et samarbejde med home-start Thy og Thisted Kommune omkring familievenner i lokalområdet, som skal være en udstrakt hånd til familier, som har brug for hjælp i en periode. Vi vil skabe bedre opmærksomhed omkring livsstil og områdets potentialer for at leve et mindre stresset liv. Vi vil profilere de muligheder, som områdets natur har som terapeutisk effekt på krop og psyke. Sociale postbude skal være en aktiv del af lokalsamfundet og forebygge ensomhed og isolation for lokale borgere. Undersøge mulighederne for at etablere et samarbejde med områdets detailbutikker omkring sund kost i Hannæs-Østerild. Side 41 af 332

45 Fyrtårne Hannæs-Østerild har en række af større fyrtårne, hvoraf flere er helt unikke. Flere fyrtårne er i de nærmeste år på vej til Hannæs-Østerild. De er båret frem i samskabelse mellem lokale ildsjæle, Thisted Kommune og andre lokale aktører. Fyrtårnene lyser op i vores område og har stor værdi for lokale beboere såvel som for de mange besøgende og turister, der hvert år besøger Hannæs-Østerild. Mange af fyrtårnene rummer potentialer, som hvis de forløses - kan skabe en betragtelig merværdi i vores område i form af nye arbejdspladser, branding, øget turisme og bosætning. Side 42 af 332

46 Eksisterende Fyrtårne Naturen Hannæs/Østerild har en geografisk placering mellem Limfjorden og Vesterhavet. Landskabet i området er præget af en stor variation af naturtyper. Der er hav, fjord, søer, agerland, enge, overdrev, skov, klitheder, rørskove, strandenge, forskellige strand-typer, klitplantager, m.m. I en radius af ca 15 km findes alle disse naturtyper. De forskellige naturtyper giver et mangeartet fugle-, dyre-, og planteliv fx er vejlernes søer, rørskove og enge kendt for at være fuglenes Eldorado og i klitplantagerne trives krondyrene. Den varierede natur giver mulighed for forskellig menneskelig aktivitet. Agerland og enge giver mulighed for flere former for landbrugsdrift med dyrkning af marker, husdyrhold og afgrænsning af fx enge og strandenge. Fjord og hav til fiskeri både til erhverv og fritid. Naturen bruges til mange rekreative formål. Der er diverse jagt former. Svampejagt i skovene ja stederne er hemmelige, man skal selv finde dem. Gåsejagt på de tusindvis af gæs, der findes i området. Den fugle interesseredes jagt på glimtet eller synet af en sjælden fugl, en dansende trane eller andre spændende fugle. Jagten på østers og muslinger i Limfjorden. Man kan søge fred og ro i skoven eller ved stranden. Den store variation i naturtyper byder på utallige naturoplevelser. Meget forskning viser, at naturoplevelser ikke blot er godt for dit humør, det styrker også din krop. Side 43 af 332

47 Eksisterende Fyrtårne Bulbjerg Bulbjerg Knude er et barsk, fantastisk sted med en historie, der går mere end 60 millioner år tilbage. Det er stedet, hvis man vil have alle sanser i brug og mærke både historiens og vindens sus højt hævet over havet og bølgebruset. Omkring besøger Bulbjerg årligt. Området ved Bulbjerg har været beboet siden stenalderen og området emmer af historie. Lokalt er limsten savet af Bulbjerg Knuden brugt som byggemateriale. På toppen af Bulbjerg lå Bulbjerg Badehotel bygget i 1907 og fjernet af den tyske besættelsesmagt i Området omkring Bulbjerg byder generelt på mange levn fra 2. Verdenskrig. Området tilbyder således en bred vifte af historiske spor foruden de store naturværdier og den flotte udsigt. I 1973 begynder riderne at yngle på Skarreklit ud for Bulbjerg, men da denne vælter i en storm i 1978 flytter riderne ind på Bulbjerg Knude. I 2000 begynder mallemukken at yngle på Bulbjerg for første gang. Side 44 af 332

48 Eksisterende Fyrtårne Vejlerne Vejlerne er Nordeuropas største fuglereservat og et af de vigtigste områder for ynglende og rastende vandfugle. I området er registreret mere end 300 fuglearter, hvoraf 130 arter har ynglet i reservatet. Vejlerne ejes af Aage V. Jensens Fonde og det er fondens mål at bevare og udvikle Vejlernes naturværdier. Vejlernes rige fugleliv kan opleves fra et naturcenter samt fra 7 udsigtstårne og fugleskjul med informationer om de mange fugle, foruden fra offentlige veje, cykelstier og ca. 15 udsigtspunkter. Siden 2004 har der været etableret en såkaldt audio-guiding ved Vejlerne, som giver adgang til flere informationer om området via mobiltelefon. Foruden de offentlige veje, stier og udsigtstårne har offentlig adgang til området ikke være tilladt siden Begrænsningerne af offentlig adgang skal sikre den enestående bestand af fugle i området. Side 45 af 332

49 Eksisterende Fyrtårne Testcenter for store vindmøller og besøgscenter Østerild Det Nationale Testcenter for Store Vindmøller i Østerild blev officielt åbnet d. 6. oktober I området er der mulighed for at teste op til syv vindmøller med en totalhøjde på op til 250 meter. I september 2017 blev et besøgscenter på testcenteret åbnet. Her kan besøgende tilegne sig en mere specifik viden om vindmøller og vindenergi. Besøgscenteret er åbent i tidsrummet mellem kl Det er også muligt at bestille en guidet tur i området gennem Thy Turistbureau. Der er offentlig adgang til testområdet og stierne og landskabet omkring møllerne er åbent for adgang hele året. I foråret 2017 besluttede regeringen af udvide centeret med yderligere to testpladser, samt at gøre det muligt at teste vindmøller med en totalhøjde på op til 330 meter. Hvornår implementeringern bliver udført vides endnu ikke. Side 46 af 332

50 Eksisterende Fyrtårne Energipunkt Frøstrup Energipunkt Frøstrup er et demonstrationshus for energiløsninger. I huset vises tre forskellige, fungerende jordvarmeanlæg (jord til vand anlæg) og to luft til vand anlæg samt nogle få luft til luft varmepumper. Derudover der gode rammer for at udstille øvrige energitiltag. Temaet for alt hvad der foregår i huset er: Bæredygtig udvikling. Huset danner ramme om arrangementer, der sætter fokus på vedvarende energi og bæredygtighed og kan lejes af alle, der ønsker at afholde arrangementer med bæredygtighed som tema. I huset er også faste udstillinger om energi og mulighed for at sætte forsøgs opstillinger eller andre testanlæg op. Side 47 af 332

51 Eksisterende Fyrtårne Thylejren Fristedet med en helt unik historie, Thylejren, eksisterer fortsat på Hannæs. Historien om den store sommerlejr arrangeret af Det Ny Samfund i 1970 er ganske speciel, og området bærer i dag fortsat præg af at være et fristed med plads til alternative bo- og leveformer. Lejren er åbent for alle, som gerne vil besøge stedet, og mange lokale såvel som turister besøger stedet året rundt. Beboerne tilbyder rundvisninger og guidede ture for dem, som vil vide mere om, hvordan livet i Thylejren egentlig er. Hvert år i juli måned afholdes desuden musikfestivalen, Fede Dage i Thy, hvor musikere som Stig Møller (Steppeulvene), Povl Dissing, Young Flowers og mange andre har optrådt. Thy Lejrens festival summer af mangfoldighed, hvor der er plads til alle; punkere, bonderøve, skæve eksistenser, snobbede byboer, de normale, bumser, bosser, rasta-brothers, technofreaks og selvfølgelig hippierne. Side 48 af 332

52 Eksisterende Fyrtårne Kirsten Kjærs Museum Kirsten Kjærs Museum er et privat kunstmuseum med en stor samling af malerier og tegninger af Kirsten Kjær ( ), en kunstner med en lokal tilknytning til Hannæs. I syv sidegallerier er der skiftende udstillinger af danske og udenlandske kunstnere samt af museets huskunstnere. Museet er placeret i naturskønne omgivelser, som danner ramme for udendørs skulptur, installation og land art. Der er to-tre kunstnerboliger, gæstehus og værksteder for grafik og skulptur (bronzestøbning) samt en nyere koncerthal. Mange kunstnere og musikere fra ind- og udland gæster Kirsten Kjærs Museum året rundt, og der afholdes henover året jamborees, klassiske koncerter, danseforestillinger m.m. Side 49 af 332

53 På vej mod realisering Kommende Fyrtårne Cold Hawaii Inland Cold Hawaii er et af landets bedste brands med sine spots langs vestkysten, og der er allerede nu et meget levende og bredt miljø inden for området. Med navnet Cold Hawaii Inland er det visionen, at koble Vesterhavets aktiviteter på tværs af Thy, via Vandet sø, til de mere rolige vande i Limfjorden. I vores område indgår surfspottet ved Aalborgvej i Øsløs, Bygholm kite surfing og Amtoft Havn i Cold Hawaii Inland. I Øsløs skal der etableres bedre faciliteter til surferne i form af toilet og omklædningsfaciliteter. Der skal også startes en lokal surfskole op, så det bliver muligt for lokale og turister at få undervisning i surfing. På Amtoft Havn skal der udover havneudvidelse med plads til flere både etableres et friluftsbad til helårsbrug samt en velfærdsbygning, der skal understøtte vandaktiviteter på fjorden. Side 50 af 332

54 Kommende Fyrtårne Udvidelsen af Amtoft Havn Områdets eneste lystbådehavn, Amtoft Havn, er en charmerende perle på bredden af Limfjorden. Havnen er flittig besøgt af lokale sejlere og til sejlende turister. Her afholdes store stævner for H-både og optimistjoller, og der er et mindre fritids fiskerierhverv ligeledes på havnen. Der har i en årrække været ønske om at gøre Amtoft Havn endnu mere attraktiv. Hidtil har der været plads til ca. 90 både i Amtoft Havn, men siden 2012 har havnens bestyrelse arbejdet for at anlægge et vestligt havnebassin med plads til yderligere ca. 70 både. Det vil lette presset betydeligt for såvel lystsejlere som de ca. 15 fritidsfiskere, der benytter havnen. Samtidig indrettes et friluftsbad til helårsbrug samt en velfærdsbygning med handicapfaciliteter til brug for såvel lystsejlere som badegæster. På vej mod realisering Side 51 af 332

55 Kommende Fyrtårne Udvidelse af Nationalpark Thy Nationalparkgruppen i Lildstrand arbejder på at søge optagelse i Nationalpark Thy for klithedestrækningen Hanstholm-Bulbjerg inden den nye 10-årige nationalparkplan træder i kraft i Der er tale om Danmarks længste ubebyggede kyststrækning, hvor natur og kystfiskerkultur passer fuldstændigt ind i nationalparkens identitet og målsætning. Den foreslåede udvidelse vil dermed gøre Danmarks største vildmark endnu større og endnu mere attraktiv for naturelskere i ind- og udland. På vej mod realisering Side 52 af 332

56 Som friluftsby i Thisted Kommune har Lildstrand en størrelse/infrastruktur/faciliteter, hvor det segment, vi skal søge at tiltrække til fast bosætning, er + 40 år, erhvervsaktive eller ressourcestærke pensionister, som VIL stedet med alle dets facetter og som vil arbejde for udvikling frem for afvikling. Lildstrand ligger nordligst og yderst i Thisted Kommune og på Hannæs og kan, stedets mange kvaliteter til trods, p.t. betragtes som noget af en hvid plet på landkortet. Gennemsnitsalderen for de fastboende er relativt høj, og indbyggertallet er dalet de seneste år. Indlemmelse i Nationalpark Thy forventes at kunne brande Lildstrand og kendthedsfaktoren gøre husene lettere omsættelige, tiltrække fast bosætning, styrke turisme og erhverv og gavne det omgivende lokalsamfund på Hannæs. Alt sammen uden at ændre ved Lildstrands DNA, som er landsbyliv præget af ro, autencitet, nærvær og fællesskab, rum for refleksion og eftertanke omgivet af storslået, fredet natur. En udvidelse af Nationalpark Thy fra Agger til Bulbjerg ses samtidig som en styrkelse ikke alene af lokalområdet/lildstrand, men også af nationalparken og Thisted Kommune generelt, idet markante stedbundne potentialer også i yderste, nordligste ende af kommunen dermed kan bidrage mere offensivt til vækst og udvikling. Side 53 af 332

57 Den videre process Det er håbet at dette dokument vil være startskuddet til en lang række aktiviteter i lokalområdet Hannæs-Østerild. Flere aktiviteter er allerede påbegyndt, herunder dataindsamling for lokalområdet og beskrivelser af lokale ressourcer og muligheder samt idékataloger, som skal synliggøre hvilke løsninger der kan være med til at opnå visionen og missionen. På sigt er det håbet, at også en lang række udviklignsprojekter vil tage sit afsæt i dette arbejde. På nuværende tidspunkt er følgende aktiviteter igangsat eller tiltænkt igangsat: Bykataloger som beskriver områdets forskellige byer, deres udfordringer, styrker og fremtidsdrømme. Idékataloger, som beskriver de mange varierede ideer og tiltag, som vil være medvirkende til at opfylde visionen og missionen. Lokalt analysearbejde, for at skabe en bedre forståelse for lokalområdets historie, situation og udvikling. Udarbejde en strategi og logo for fælles formidling fra alle borger og beboerforeninger i lokalområdet. Udarbejde strategier for håndtering af emnerne i denne vision. Udarbejde en fælles velkomstpakke til alle tilflyttere til området. Udarbejde specifikke handleplaner for de udarbejdede strategier. Sikre en fremtidig evaluering af arbejdet og dennes betydning for lokalområdet Hannæs-Østerild og eventuel betydning for Thisted Kommune samlet set. Udarbejde en oversigt over facilliteter og muligheder i lokalområdet, samt sikre dennes tilgælgelighed for lokale borgere og besøgende i området. Udarbejde en beskrivelse af Hannæs-Østerild Nedsætte en arbejdsgruppe som skal arbejde med de turistmæssige muligheder i området og hvordan disse aktiveres. Side 54 af 332

58 Følgebrev: Side 55 af 332

59 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Laila Kjær Byggegrunde Snedsted Snedsted mangler byggegrunde. Der har i de sidste, minimum 6 år, kun være 1-2 byggegrunde ledige i Snedsted. Det har flere gange udløst at mulige borgere der gerne ville bygge i Snedsted, har valgt at bygge i andre byer. Vi var selv mulige nybyggere i Snedsted i 2012, men da var det samme situation som i dag. Så håber der bliver taget hånd om det store ønske om flere byggegrunde i Snedsted, så vores dejlig by ikke dør pga. af manglende byggegrunde. Side 56 af 332

60 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Erik Bygballe Poulsen Indsigelse fra Østerbyvej 32. Ang. Udlægning af 7.B.14 Knudsbjergvej, Sennels. Vi ønsker at gøre indsigelse mod ovennævnte ansøgning for udstykning. Vi har boet på adressen her siden efteråret En bebyggelse af nævnte område vil fratage os udsigten over fjorden og ikke mindst en påvirkning af eventuel salgspris af vores ejendom i negativ retning. Som det fremgår af nedenstående, går det imod den overordnede plan for Thisted Kommune. At Thisted Kommunens overordnede plan er, at Thisted by skal udstykkes mod øst og Sennels by mod vest. Forslag til kommuneplan 2017 er i strid med dette princip, for så vidt angår område 7.B.14 i Sennels, der er en udvidelse mod øst. At Thisted Kommune IKKE giver tilladelse til udstykninger af nye kommunale- eller private byggegrunde i et område, så længe der er byggegrunde til salg i området/byen. Dette fremgår også af den aktuelle kommuneplan for Thisted kommune. o Der er flere byggegrunde til salg rundt om i Sennels, og seneste private udstykning er på Mallevej. At Thisted Kommune ikke vil inddrage landbrugsjord til private udstykninger Mvh. Anne Birgitte og Erik Bygballe Poulsen Østerbyvej 32, Sennels 7700 Thisted Side 57 af 332

61 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Mads Andersen & Camilla Lynge Jensen Indsigelse omhandlende udlægning af boligområde 7.B.14 Knudsbjergvej Sennels Vi ønsker, at gøre indsigelse mod ovennævnte udstykning, idet en evt. udstykning af boligområde 7.B.14 Knudsbjergvej Sennels vil få konsekvens for vores ny opførte villa beliggende Sennels Hede 33, 7700 Thisted. En evt. udstykning vil fratage os vores udsigt, herlighedsværdi samt få en økonomisk konsekvens for min kæreste og jeg. Begrundelse: Vi er et ungt par på 22 år, som efter mange overvejelser har valgt at blive bosiddende og arbejde i Thy. Da vi begge kommer fra landet, hvor der er rigelig med plads, højt til loftet og en fantastisk udsigt udover marker, enge og søer har dette været væsentlige kriterier til vores kommende bolig. Vi har efter lang tids søgen fundet det perfekte sted. En nedlagt landejendom lige udenfor Sennels by er perfekt for os og evt. kommende børn, da vi er tæt på børnehave, skole og købmand. Tæt på byen, men stadig på landet, hvor der er plads til at boltre sig store som små. Sennels Hede 33 var placeringsmæssigt perfekt for os og evt. kommende børn. Vi har gjort os mange overvejelser, da vi skulle sætte af til det nye stuehus. Huset er nu placeret sådan, at vi fra stueetagen har fjordkig, udsigt til marker og Sennels By. Fra 1. sal har vi fjordudsigt, udsigt til marker og Sennels By, hvilket stemmer overens med de kriterier vi havde i forhold til en bolig. Vi har i samråd med de naboer, som vil blive mest berørte af en evt. udstykning kunne konstatere følgende punkter omhandlende kommunens tidligere holdning til en evt. udstykning samt hvad historikken er i Sennels med byggegrunde og huse til salg. At Thisted Kommunes overordnede plan er, at Thisted skal udstykkes mod øst og Sennels by mod vest. Forslag til kommunalplan 2017 er i strid med dette princip, for så vidt angår område 7.B.14 Sennels, da det er en udvidelse mod øst. At Thisted Kommune IKKE giver tilladelse til udstykninger af nye kommunale- eller private byggegrunde i et område, så længe der er byggegrunde til salg i området/byen. Dette fremgår også af den aktuelle kommunalplan for Thisted Kommune. (Vi kan oplyse, at der stadig er flere ubebyggede byggegrunde på Østerbyvej, hvor der efter 10 år til dags dato (d. 11/2 2018), stadig er adskillige byggegrunde til salg. o Da det ikke har været muligt, at sælge de sidste grunde på Østerbyvej, har ejeren (Sennels Entreprenør A/S) bedt Østerbyvejs Grundejerforening om tilladelse til, at slå flere grunde samen for så at bygge rækkehuse på grundene. Der er flere byggegrunde til salg rundt om i Sennels, og seneste private udstykning på Mallevej er, så vidt vi er oplyst om, gået i stå grundet manglende interessere/manglende salg. At Thisted Kommune ikke vil inddrage landbrugsjord til private udstykninger. Side 58 af 332

62 På baggrund at ovennævnte politiske beslutning købte vi Sennels Hede 33, da vi ikke på noget tidspunkt havde regnet med en udstykning af boligområde 7.B.14 Sennelsvej Knudsbjerg. En evt. udstykning vil fratage os vores udsigt til fjorden og markerne, som var vores første og største prioritet. Opsummering/løsningsforslag: Det fremlagte forslag 7.B.14 for så vidt angår Sennels, er i strid med de politisk vedtagne hensigter for byudviklingen i Sennels. Vi og vores naboer har handlet ud fra disse vedtagelser, og kan samlet set forvente et økonomisk tab ved salg af vore ejendomme, i et område hvor priserne stadig er pressede. Vi foreslår, at kommunen bakker op om allerede vedtagne kommuneplansrammer om udstykninger i Sennels. Det gælder arealet bag Kirstens Bakke (Lokalplan 7.B.7) og markarealet mellem Mallevej, Ved Engen og Sennelsvej (Lokalplan 7.B.1). Ved at følge og udnytte ovennævnte lokalplaner, vil Thisted Kommune leve op til kommunens overordnede politik ved at vækste Sennels mod vest, og samtidig styrke den centrale del af Sennels koncentreret omkring købmanden, legeplads, forsamlingshus samt kirke. Det er i borgernes interessere at styrke og udvikle midtbyen i Sennels jf. Sennels Invest offentliggjorte pjece (Sennels Udviklingsplan ), hvor vi refererer til pkt. 3.: o Udvikling af midtbyen: Arkitektoniske interessante lejeboliger, kreativt bycentrum, nye byggegrunde og forsamlingshus. Sennels Invest har som mål, at skabe et (re)kreativt bycentrum, og beskriver det således i pjecen: Området mellem kirken, præstegården og legepladsen skal anvendes til mere end parkeringsplads for byens borgere og kirkegængere. Sennels Invest ønsker at anlægge et torv i ovennævnte område med følgende muligheder. Græs og parkeringsarealer mellem kirke, legeplads og forsamlingshuset er i dag ikke et område, der indbyder til ophold og aktivitet udover den begrænsede legeplads. Området ligger skønt med udsigt og læ, og rummer derfor potentiale for et attraktivt torv og (re)kreativt bycentrum f.eks. med plads til skaterramper, ny og tidssvarende legeplads for de yngste, borde, bænke, belysning samt grillområde m.v. Hvis en del af området kan overdækkes, kan de også anvendes til markeder og lignende. Vi appellerer til, at Thisted Kommune vil henholde sig til sin overordnede politik i denne konkrete sag. Side 59 af 332

63 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Jens Meldgaard Vindmølleanlæg Det er med undren jeg læser, at området Kallerup/Sperring sø figurerer som udlagt til vindmølleanlæg. For et par år siden forsøgte få profitmagere at opsætte 5 stk. kæmpemøller i området. Under perioden med off. høring og møder var jeg en af underskrift indsamlerne. Af de ca. 300 underskrifter vi fik samlet sammen mod opsætning af møller i området, svarede 90% af beboerne et rungende nej til opsætning af møller. Indsamlingen blev foretaget på Kallerupvej - Todbølvej og den sydlige del af Sjørring. Efterfølgende blev sagen skrinlagt, da det åbentbart har haft en betydning for Thisted Kommune, at så mange personer var imod vindmølleplanen. Jeg vil på det kraftigste anmode Kommunen om at få fjernet området Kallerup/Spering sø som et muligt vindmølleområde fra kommuneplanen grundet borgerne i området ikke ønsker vindmøller opsat. Store møller skal være i havet, her gør de ingen skade. Side 60 af 332

64 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Energistyrelsen Energinets høringssvar Høringssvar fra Energinet vedr. Thisted Kommunes kommuneplanforslag Energinet har ikke i forbindelse med eltransmissionsnettet nogle bemærkninger til Thisted Kommunes kommuneplanforslag 2017, der giver anledning til at opfordre Erhvervsstyrelsen til statslig indsigelse af hensyn til vores lednings-/kabelanlæg eller planer for samme. Til information kan det oplyses, at Energinet ejer, driver og bygger det danske el- og gastransmissionsnet, som også knytter Danmark sammen med el- og gassystemerne i vores nabolande. Vores kerneydelse er forsyningssikkerhed. Energinet ejer således eltransmissionsnettet på mere end 100 kv. Bemærkninger Energinets elanlæg i Thisted Kommune: Af det vedhæftede kort fremgår Energinets eltransmissionsanlæg i Thisted Kommune. Energinet ønsker, at orientere kommunen om forhold omkring vores elanlæg, således at kommunen kan tage tidlig hensyn til eltransmissionsanlæggene i forbindelse med Kommuneplan 2017 samt i forbindelse med evt. øvrig planlægning. I kan fx illustrere vores elanlæg i jeres materiale, blot som streger på et kort (spændingsniveau og stationer behøver ikke vises). Læs evt. mere på vores hjemmeside: Til orientering har Energinet en WMS/WFS løsning, som giver adgang til det overordnede EL-transmissionsnet (midte af ledningstracéer). Data er tilgængelige via geodata-info.dk: Vindmøller og andre høje genstande: Energinet anmoder om, at følgende sikkerhedsafstande indskrives i retningslinjerne for Thisted Kommunens endelige kommuneplan. Høje genstande som fx vindmøller, antenner, skorstene mv., nær Energinets luftledningsanlæg, bør som minimum placeres i en afstand på genstandens fulde totalhøjde fra respektafstanden [1] langs luftledningsanlægget. Høje genstande som fx vindmøller, antenner, lysmaster nær Energinets jordkabelanlæg bør som minimum placeres i en afstand på 50 m fra respektafstanden langs jordkabelanlæg. De ovennævnte anbefalede sikkerhedsafstande skal sikre, at placering af høje genstande ikke medfører en risiko for kollision med Energinets luftledningsanlæg, hvis fx en vindmølle skulle vælte eller en vinge falde af samt, at fx vindmøller ikke påfører Energinets jordkabelanlæg skader ved lynnedslag, da det kan få store følger for højspændingsanlægget og ikke mindst påvirke forsyningssikkerheden. Side 61 af 332

65 Beplantning: I servitutarealet for jordkabler tillader vi ikke beplantning med dybdegående rødder over vores kabelanlæg, idet rødder kan beskadige kablerne både ved gennemboring eller ved, at rødderne rykker kablerne i stykker, hvis træer vælter i storm. Energinet kan om ønsket udlevere en liste over planter med ikke-dybdegående rødder. I servitutarealet for luftledninger tillader vi ikke skovrejsning samt beplantning med træer og buske, der bliver mere end 3 m høje. Træer over 3 m over terræn vil overskride respektafstanden over terræn, til vores ledninger, hvormed der kun kan arbejdes efter arbejdsinstruktion fra ledningsejer. Se nærmere om respektafstande i nedenstående link Vejledning om arbejde og træbeskæring nær luftledninger, der er udarbejdet af Sikkerhedsstyrelsen. Se bl.a. side 4, 5 og 6 med illustration og afstande. Beplantning uden for servitutarealet, kan ske såfremt det sikres, at træer ikke kan vælte og beskadige vores el-anlæg, jf. Vejledning om arbejde og træbeskæring nær luftledninger.: Af sikkerhedshensyn anbefaler vi kraftigt, at man har den vandrette respektafstand på 15 m til nærmeste luftledning i mente, når man planlægger beplantning jf. vejledningen, således træer ikke kan vælte indenfor respektafstanden. Forsigtighedsprincip og magnetfelter: Overalt, hvor vi bruger, producerer eller transporterer elektrisk strøm, vil der være magnetfelter. Det betyder, at der vil være magnetfelter tæt på alle elforsyningsanlæg og el-apparater, uanset om det er transformere, luftledninger eller jordkabler. Felternes størrelse afhænger af, hvor megen strøm, der går i ledningen eller apparatet, og de aftager kraftigt med afstanden. I Danmark har vi ingen minimumsafstande eller grænseværdier, der angår eventuelle langtidsvirkninger af magnetfelter fra højspændingsanlæg. Det vurderer Sundhedsstyrelsen, at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig baggrund for. I stedet har vi et forsigtighedsprincip, som er en anbefaling fra Sundhedsmyndighederne. Forsigtighedsprincippet omfatter eksponering fra magnetfeltet og er formuleret således: Nye boliger og institutioner, hvor børn opholder sig, ikke bør opføres tæt på eksisterende højspændingsanlæg. Nye højspændingsanlæg bør ikke opføres tæt på eksisterende boliger og børneinstitutioner. Begrebet tæt på kan ikke defineres generelt, men må afgøres i den konkrete situation ud fra en vurdering af den konkrete eksponering. Forsigtighedsprincippet henvender sig således både til plan- og byggemyndigheder og til ejere af højspændingsanlæg. Energinet ønsker forsigtighedsprincippet fulgt ved plan-/anlægsarbejde og anbefaler, at man følger Vejledning i forvaltning af forsigtighedsprincippet ved miljøscreening, planlægning og byggesagsbehandling. Vejledningen er udgivet af Elbranchens Magnetfeltudvalg i samarbejde med Kommunernes Landsforening. For yderligere oplysninger om magnetfelter se venligst vores hjemmeside Side 62 af 332

66 Generelt: Energinets elanlæg er generelt sikret ved tinglyst servitut. Om der planlægges, skovrejsningsområder, erhvervsområder, råstofområder(grave-/interesseområde), biogasanlæg, affaldsbehandling, vejanlæg, cykelsti, boligområder, terrænregulering el. lign. skal det understreges, at der langs vore kabelanlæg er tinglyst servitut. Det betyder bl.a., at der indenfor en given afstand til luftledninger/jordkabler ikke uden meddelt dispensation kan etableres anlæg af nogen art, herunder beplantning, eller foretages terrænændringer. Servitutarealet administreres meget restriktivt, hvormed dispensation ikke kan forventes meddelt. Igangværende planer: Kabellægning Han Herred, Thy, Mors Salling. Fra 2015 til 2019 lægger Energinet kabler og fjerner luftledninger i Han Herred, Thy, Mors og Salling. Formålet med projektet er at omstrukturere og forstærke Energinet højspændingsnet, bl.a. af hensyn til udbygningen med vindmøller i området. Læs evt. mere om vores projekt via dette direkte link: Fremtidige planer: De politiske retningslinjer for kabellægning og udbygning af transmissionsnettet i Danmark er en del af den politiske aftale om afskaffelse af PSO-afgiften fra den 17. november I aftalen indgår, at: Det eksisterende transmissionsnet på 132 kv og 150 kv som udgangspunkt bevares som luftledninger. Der kabellægges på udvalgte strækninger gennem naturområder og bymæssig bebyggelse. De seks konkrete projekter i forskønnelsesplanen for 400 kv-nettet fastholdes (heraf er tre gennemført). Nye 400 kv-forbindelser etableres med luftledninger med mulighed for kompenserende kabellægning på udvalgte strækninger og med mulighed for kabellægning af kv-net i nærheden af 400 kv-luftledninger. Nye kv-forbindelser etableres med kabler. Disse rammer vil fremadrettet blive grundlag for valg af løsninger på konkrete anlægsprojekter og for Energinets planer for udviklingen af eltransmissionsnettet (RUS- og Perspektivplaner) Se RUS-plan 2017 her: De tidligere rammer fra 2008 indebar blandt andet en kabellægning af eksisterende 132/150 kv transmissionsnet. Historiske planer baseret på disse rammer er Kabelhandlingsplanen fra 2009 og opfølgningen i Netudviklingsplan De nye rammer betyder konkret, at kabelhandlingsplanen fra 2009 ikke gennemføres. Side 63 af 332

67 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Doris Thobiasen Indsigelse mod udlægning af boligområde 7.B.14 Knudsbjergvej, Sennels Til Thisted kommune Indsigelse mod udlægning af boligområde 7.B.14 Knudsbjergvej, Sennels Vi ønsker at gøre indsigelse mod ovennævnte udstykning, da en fremtidig bebyggelse vil fratage os vores udsigt, herlighedsværdi samt få en væsentlig økonomisk konsekvens for os. Begrundelse: Da vi 2010 solgte vores hus på Australiavænget i Thisted, ledte vi meget efter det perfekte sted til vores seniorbolig, et sted med åbne vidder, så tæt på landzone som muligt, så vi både var på landet og samtidig boede i byen. Til sidst faldt valget på Østerbyvej i Sennels, en grund i byzone og helt ud til landzone med en fantastisk udsigt til fjorden og åbne marker. Efter vi havde undersøgt via lokalplan og kommune følte vi os helt sikker på at der ikke ville blive udstykket byggegrunde mod øst da: Thisted Kommunens overordnede plan er, at Thisted by skal udstykkes mod øst og Sennels by mod vest. Forslag til kommuneplan 2017 er i strid med dette princip, for så vidt angår område 7.B.14 i Sennels, der er en udvidelse mod øst. Thisted Kommune IKKE giver tilladelse til udstykninger af nye kommunale- eller private byggegrunde i et område, så længe der er byggegrunde til salg i området/byen. Dette fremgår også af den aktuelle kommuneplan for Thisted kommune. (Vi kan oplyse, at det har taget over 10 år at sælge/bebygge byggegrundene på Østerbyvej, og der er til dags dato 20/1-2018, 5 ubebyggede byggegrunde på Østerbyvej) o Da det ikke har været muligt at sælge de sidste grunde på Østerbyvej, har ejeren af disse grunde (Sennels Entreprenør A/S) bedt Østerbyvejs Grundejerforening om tilladelse til at slå flere grunde sammen for at bygge rækkehuse på grundene. o Der er flere byggegrunde til salg rundt om i Sennels, og seneste private udstykning på Mallevej er, så vidt vi er oplyst, gået i stå på grund af manglende interesse/manglende salg At Thisted Kommune ikke vil inddrage landbrugsjord til private udstykninger På baggrund af ovennævnte politiske beslutninger, købte vi en grund på Østerbyvej og i 2011 byggede vi hus. Vi placerede huset så tæt på landzonen som muligt, så vi fik den bedste udsigt både fra huset, udestue og terrasse. Side 64 af 332

68 Opsummering/løsningsforslag: Det fremlagte forslag 7,B.14 for så vidt angår Sennels, er i strid med de politisk vedtagne hensigter for byudvikling i Sennels. Vi og vores naboer har handlet ud fra disse vedtagelser, og vi kan samlet set forvente et økonomisk tab ved salg af vores ejendomme, i et område hvor priserne fortsat er pressede. Vi foreslår, at kommunen bakker op om allerede vedtagne kommuneplansrammer om udstykninger i Sennels. Det gælder arealet bag Kirstens Bakke (Lokalplan 7.B.7) og markarealet mellem Mallevej, Ved Engen og Sennelsvej (Lokalplan 7.B.1). Ved at følge og udnytte ovennævnte lokalplaner, vil Thisted Kommune leve op til kommunes overordnede politik ved at vækste Sennels mod vest og samtidig styrke den centrale del af Sennels, koncentreret omkring købmand, legeplads, forsamlingshus og kirke. Det er i borgernes interesse at styrke og udvikle midtbyen i Sennels jf. Sennels Invest offentliggjorte pjece (Sennels Udviklingsplan ) hvor i vi refererer til punkt 3: UDVIKLING AF MIDTBYEN: ARKITETTONISK INTERSSANTE LEJEBOLIGER, KREATIVT BYCENTRUM, NYE BYGGEGRUNDE OG FORSAMLINGSHUS. Sennels Invest har som mål at skabe et (re)kreativt bycentrum og beskriver det således i pjecen: Området ml. kirken, præstegården og legepladsen skal anvendes til mere end parkeringsplads for byens borgere og kirkegængere. Sennels Invest ønsker at anlægge et torv i ovennævnte område med følgende muligheder. Græs og parkeringsarealer mellem kirke, legeplads og forsamlingshuset er i dag ikke et område der indbyder til ophold og aktivitet ud over den begrænsede legeplads. Området ligger skønt med udsigt og lå og rummer derfor potentiale for et attraktivt torv og (re)kreativt bycentrum. Fx med plads til skaterramper, ny og tidssvarende legeplads for de yngste, borde, bænke, belysning, grillområde m.v. Hvis en del af området kan overdækkes, kan det også anvendes til markeder o. lign. Vi appellerer til, at Thisted Kommune vil henholde sig til sin overordnede politik i denne sag. Venlig hilsen Doris og Tage Thobiasen Østerbyvej 34, Sennels Side 65 af 332

69 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Søren Bo Pedersen 300.T.5. Vindmølle område Kallerup Det er ikke uden bekymring, at se der stadig kan opstilles store vindmøller i Sperring sø området. Jeg var af den opfattelse, at man ville forsøge at finde egnede steder, hvor der ikke var så mange husstande, der ville blive berørt. Der er efter min opfattelse stadig mange borger i området, som er bange for konsekvenserne af store vindmøller, så tæt på deres ejendomme., det være sig: støj gener- blik fra vinger- faldende huspriser, samt bekymring om husene kan sælges. Jeg så hellere man gik i gang med noget natur genopretning, så som genskabelse af sø og vådområde til gavn for fugle- padder- dyr og ikke mindst for folk i lokal området. Side 66 af 332

70 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Benny Friis Gade Handleplan for salg usolgte byggegrunde på 10. år Hvad har man tænkt sig at gøre ved de usolgte byggegrunde på Fjordsiden i Heltborg. Det er 10 år siden sidste grund blev solgt. Jeg har kendskab til flere børnefamilier der fravalgte området udelukkende p.ga. manglende cykel/gå forbindelse til Hurup skole, samt prisen på grundene synes at være for høje. Den gruppe grunde der er til salg på nuværende tidspunkt repræsenterer en værdi på 2,9 mill. kroner. Når de er solgt er der Forhåndsudstykket 15 grunde mere. Det må være godt givet ud at lave en cykel/gåsti således pengene kan komme retur ved salg af grunde, samt arbejde til lokale håndværkere. Dette sammen med en evt. justering af priserne på grundene må slå Hul på bylden Man ser jo oftest, at bare 1 hus bliver bygget så stiger interessen for området hvilket resulterer i flere byggede huse. Link til de åbenlyse forslag til cykel/gå rute. Enten tunnel under Oddesundvej til Brandsholmvej, som ikke er trafikeret. Eller anlægge ny cykelsti langs Ashøjvej, fra Viborggårdvej. Uanset hvilkem model der vælges, skal Industrivej og Kirkevej krydses, som i morgentrafikken også er forholdsvis trafikeret. Disse burde der også gøres et eller andet ved, hvis det er for skolebørn der tænkes dette. Side 67 af 332

71 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Charlotte Grønkjær Gå/cykelsti Hurup - heltborg En gå/cyklelsti mellem Hurup og heltborg, så børn kan komme sikkert til og fra skole. Side 68 af 332

72 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Solveig Madsen Huller i vejen i hele Heltborg by og hel ud til omfartsvejen hvor vi kører mod Hurup. Har gentagne gange ringet til vejformand som har ansvar fir vore veje. Han kommer og lave lappeløsninger. Som nu igen er blevet til dybe huller. Prøv og se vores vej ved heltborg forsamlings hus. Under al kritik Hvis nogle kommer til skade på vejen. Bliver der sendt en skrivelse til kommunen. For dårlig vedligeholdelse af vejen. Kom nu ind i kampen. Det nøtter ikke at blive ved med at love og kun lave lappe løsninger. Mvh. Solveig Madsen Side 69 af 332

73 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Janni Marie Fomsgaard Christensen cykelsti/gåsti fra heltborg til Hurup skole. Jeg bor i Heltborg med min mand og vores tre børn på helholdsvis 12, 8 og 3 år. de to store piger vil utrolig gerne cykle i skole, men vi mener ikke at der er forsvarligt da der er meget morgen trafik og at de enten skal over hvedevejen eller cykle langs omfartsvejen. det mener vi ikke er en holdbar løsning så vi ønsker brandende at der blivet fundet en løsning enten i form af cykelsti langs omfartsvejen eller en tunnel under hovedevejen, og derefter cykelsti resten af vejen til skolen. Side 70 af 332

74 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Nicolai Sacharias Svensson Ønske om sikker skolevej fra Heltborg til Hurup. Da Heltborg er i en positiv udvikling mht. tilflytning af småbørnsfamilier, sådan at der nu, og i kommende fremtid, er mange børn i den skolesøgende alder, er det et stort ønske fra byens borgere, at der etableres en sikker skolevej fra Heltborg til Hurup. Dette i form af en tunnel under den stærkt trafikerede hovedvej A11, ved Brandsholmvej. Venlig Hilsen Nicolai Svensson Bestyrelsesformand for Heltborg Borgerforening Side 71 af 332

75 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Nicolai Sacharias Svensson Rasteplads / udsigts plads på Skårhøjvej i Heltborg. Da der ofte holder billister på toppen af Skårhøjvej for at nyder den smukke udsigt ud over Visby bredning og Doverodde, er det et stort ønske fra byen at der etableres en rasteplads med borde og bænke. Sådan at Turister m.f. kan nyde en frokost med udsigt over fjord og land. Venlig Hilsen Nicolai Svensson Formand for Heltborg Borgerforening Side 72 af 332

76 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Flemming Worm Nielsen Losseplads i de små byer Vi har i Thisted kommune mange ejendomme med skrot, dårlig vedligeholdte bygninger det er særlig galt i de små samfund og det er en stor problem for naboer -turister at se på disse lossepladser, Bornholms kommune kræver der skal være kalket og der skal være ryderligt Side 73 af 332

77 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Bente Astrup benyttelse/beskyttelse og friluftsbyer Høringssvar fra Kystbyernes Netværk, Kystbyerne Agger, Stenbjerg, Vorupør og Klitmøller Høringssvar til Kommuneplan Kystbyernes Netværk, Agger, Stenbjerg, Vorupør og Klitmøller, har følgende bemærkninger til Forslag til Kommuneplan Vores høringssvar tager udgangspunkt i, især 2 punkter i kommuneplanen: Det åbne Land, Kommunalbestyrelsens mål og Nationalparkens fysiske anlæg. Under bystruktur og byudvikling afs Friluftsbyer Vedr.: benyttelse/ beskyttelse: I oplægget beskrives, at det basale skal være i orden, hvilket vi tilslutter os. Det er vor opfattelse, at det bl.a. sikres gennem gode toiletforhold, gode parkeringsforhold og plads til autocampere. Toiletforhold: Den forventede øgede turisme stiller krav om gode og tilstrækkelige faciliteter og kapacitet, så alle vore gæster, gående, cyklende og bilende, kan tage hjem med glæde og tilfredshed over service faciliteterne i Thisted Kommune. Gæsterne skelner ikke mellem forskellige offentlige myndigheder og deres pengekasser. Vi foreslår, at der indgås aftaler mellem Naturstyrelsen, Nationalpark Thy og Thisted Kommune, for at sikre at toiletforholdene er i orden på de steder, hvor turisterne guides hen og at der ved rastepladser er mulighed for toiletbesøg. P-pladser: Princippet om gratis parkering hylder vi. Det er venligt imødekommende for os beboere og vore gæster. Vi foreslår, at kapaciteten på P- pladser øges ved Events, ved at inddrage egnede arealer til midlertidig parkering mens aktiviteten er i gang f.eks. ubebyggede offentlige grunde. Kystbyerne støtter forslaget om pladser til autocampere. Det efterspørges af gæster til Nationalpark Thy. Portal : Vi foreslår, at der fra hver kystby inkl. Hanstholm, tilbydes gæsterne en markeret sti, hvor de særlige planter i Nationalparken, geologi og kulturværdier markeres. I en folder, håndholdt/digitalt, beskrives fugle og dyr, som gæsterne kan møde. Grundet forskellige stedbundne potentialer, vil oplevelsen på hver enkelt tur være unik. Vi foreslår, at tilbuddet udarbejdes i et samarbejde mellem Kystbyerne, Nationalpark Thy og Thisted Kommune. Det foreslås som en videreudvikling af High5 konceptet. Side 74 af 332

78 Friluftsbyer: Under definition af friluftsbyer sidste afsnit er beskrevet De enkelte friluftsbyer serviceniveau afhænger af byens potentialer og udviklingstendenser. Men som hovedregel har friluftsbyerne kun lidt eller ingen offentlig service. Vi gør opmærksom på, at friluftsbyerne er meget forskellige med indbyggertal og stedbunde potentialer. Derfor mener vi at ovennævnte definition bør fjernes. Vi mener derudover, at det er vigtigt at have fokus på den positive udvikling, der er i bosætningen i kystbyerne. Vi ønsker levende byer med et autentisk miljø, med en balance mellem lokalbefolkning og de kommercielle tiltag. Vi ønsker et samspil mellem lokale beboere og vore gæster. Under definitionen friluftsbyer afs. 3 er beskrevet: I de byer, der beslutter sig for at blive friluftsbyer vil der være forskellige muligheder. Hvordan vil processen forme sig? Afslutningsvis skal vi bemærke, at Forslag til Kommuneplan er interessant læsning, vi savner dog konkrete initiativer og specifikke afsnit om bosætning. Vi vil derfor opfordre Thisted Kommune til at understøtte bosætning i Kystbyerne, så det gennem proaktiv visionær planlægning fortsat vil være attraktiv at bosætte sig i Kystbyerne. PS: det har været vanskeligt at få styr på de mange input i Kommuneplanen. Citat fra bogen: Det Demente Samfund af Michael Böss, Nicholas Carr: Vi ser ikke skoven, når vi søger på nettet. Vi ser end ikke træerne. Vi ser kviste og blade. p.v.a. Kystbyernes Netværk Bente Astrup Side 75 af 332

79 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Bente Astrup Høringssvar fra Stenbjerg På vegne af foreninger i Stenbjerg. Foreningen til bevarelse af Stenbjerg Landingsplads, Stenbjerg Aktivitetsklub, Stenbjerg beboerforening, Stenberg Fiskeriforening Kommuneplan Høringssvar fra Stenbjerg. Svaret er udarbejdet af Foreningen til bevarelse af Stenbjerg Landingsplads, Stenbjerg Aktivitetsklub, Stenbjerg Beboerforening, Stenbjerg Fiskeriforening. Friluftsby: Vi betragter Stenbjerg som friluftsby. Vi ser med forventning frem til et samarbejde med Thisted Kommune i kommende planperiode om de stedbundne potentialer og vort lokale DNA. Vi ønsker en levende og attraktiv by for fastboende og turister. Bosætning: Offentlige grunde: Vi foreslår udlægning af offentlige store grunde i området mellem Prøvensvej og Lykkens håb. For at få flere muligheder for udvikling og flere beboere i Stenbjerg. Vi er bekendte med mange private grunde, der ikke er til salg og andre grunde, hvor grundpriserne er for høje til, at de kan være attraktive. Byggetilladelser: Thisted Kommune har med de senest udarbejdede lokalplaner været nænsom i forhold til den oprindelige byggestil og naturen, hvilket vi værdsætter. Vi forventer den samme opmærksomhed ved udstedelse af byggetilladelse ved byggeri i landzone. Aktiviteter: Forslag om legeplads og frugthave til glæde for fastboende og turister. Vi foreslår placering mellem Istrupvej og Stenbjerg Kirke vej 41. Vi beder os fritaget for at kæmpe for græsslåning på vores meget benyttede sportsplads ved Stenbjerg Klubhus, Stenbjerg Kirke vej 14. Pladsen benyttes året rundt til Kroket 2 dage om ugen. Børn og familier spiller bold. Klimatilpasning. Oprensning af grøfter: Jfr. Kommuneplan Kommuneplantillæg nr. 13 Klimatilpasningsplan, er den sydøstlige del af Stenbjerg By betegnet som risikoområde. Risikoområdets erfaringer: at der sker oversvømmelser af arealer fra vandløb, samt problemer med høj grundvandstand. Man prioriterer indsatser for klimatilpasning som moderat. Side 76 af 332

80 Vi formoder, at oprensning af offentlige og private grøfter kan minimere risikoen for oversvømmelser. Hvorimod tillukning af grøfter betyder en højere grundvandstand. 1.Grøfterne langs Istrupvej inden Stenbjerg plantage trænger til oprensning. Aktuelt står vandet på begge sider i samme højde som asfalt belægningen. Grøfterne betragter vi som tillukkede, er skredet sammen. Vi vurderer, at vejen tillige er sunket grundet meget tung trafik med skovmaskiner og lastbiltræk med flis for et par år siden. Vi foreslår, at Istrupvej skiltes, for at undgå den tungeste trafik og belastning af vejen. 2. Vi ønsker os initiativ fra Kommunens side vedr. ejere af private grøfter, for at få de private grøfter oprenset. 3. Stenbjerg Bæk og de offentlige grøfter anmoder vi tømmes for materiale efter klipning af kanter. Gennemførelse af nævnte forslag forventes, at reducere grundvandstanden og risiko for oversvømmelser i den sydøstlige del af Stenbjerg. Turisme Faciliteter for turister: Vi mærker den øgede tilstrømning af turister og byder dem velkomne. Vi efterlyser fleksibilitet og positiv støtte til at skabe et levende miljø ved Stenbjerg Landingsplads. Eks. mulighed for at opstille en mobil salgs bod. Forslag om udendørs vandhane ved toilettet på den store P-plads. Forslag til kommunal besparelse: Snerydning og saltning ophører på Kirke stien og på cykelstien rundt i Rundkørslen. Den tunge traktor har ødelagt belægningen på Kirkestien og det er helt morads i den østlige del af Kirkestien, som er uden belægning. Vi vurderer den kommunale indsats med rydning og saltning som overflødig. Et lille skilt ved Kirkestien: ingen snerydning og saltning kan klare problemet. Rydning og saltning af cykelsti ved bumpet, ved indkørslen til Stenbjerg, kan måske også ophøre. Med venlig hilsen p.v.a. Foreninger i Stenbjerg Side 77 af 332

81 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Bente Astrup bedre biodiversitet i grøfter og vejrabatter Høringssvar til Kommuneplan Bedre biodiversitet i kommunens grøfter og vejrabatter. Det foreslås, at Thisted Kommune, som en miljøvenlig kommune, også arbejder på bedre biodiversitet altså større mangfoldighed i naturen. Kunne man arbejde på at slå græsset i mindre bredde fra asfalt kanten f.eks. ind til de hvide pæle, samt undlade at slå græsset ned i grøfterne. Man kunne måske forsøge at udså vilde blomstrende planter i grøfterkanterne. Det er muligt, at det er nødvendigt at slå det visne græs sent på efteråret grundet forventet sne og sne fygning om vinteren. Nogle steder slås vejrabatter, hvor den højeste beplantning er engelsk græs, som på ingen måde generer trafikken og tillige er smukt, når de blomstrer. Græsrabatter gennem småbyerne og bebyggelser kunne befæstes med stabilgrus i ca.1 meters bredde, bevoksningen ville blive minimal i højde. Det kunne fungere som en slags natur fortov. De trafikale forskrifter skal naturligvis overholdes, hvis de er rimelige i forhold til plejen af vejrabatter og set i lyset af en forbedret biodiversitet. Side 78 af 332

82 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Marianne Nielsen byggegrunde område i Snedsted by jeg ønsker byggegrunde i det ønskede område som er vist i det billed, som jeg har vedhæfte i denne bemærkning til planforslag af byggegrunde i snedsted området. venlig hilsen Marianne & Nikolaj Side 79 af 332

83 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Birgit Kolding Kommentarer til Kommuneplanen af Jette Svensson og Birgit Kolding, Heltborg Vi indsender en fil med kommentarer til følgende områder: Klima, energi, infrastruktur, Det bebyggede land, Erhverv, Borger, kultur og fritid. Kommentarer til Kommunalplanen Indsendt af Jette Svensson og Birgit Kolding, Heltborg. Klima,energi,infrastruktur cykel-og naturstier: 1. Vi anbefaler at cykelstien ved Oddesund fortsættes helt til Thisted, for at give mulighed for mere motion for borgerne og en sikker cykelvej. 2. I Heltborg er der rigtig mange unge familier med børn. Nogle går i skole nu men mange vokser til og skal i skole i Hurup eller Friskole. Der er ikke sikker cykelvej nogen af stederne, og derfor opfordrer vi til at lave en tunnel under hovedvej 11 mellem Landevejen, Heltborg til Brandsholmvej, samt cykelstien langs Hovedvej Det vil være en god ide at lave en trampesti langs Limfjorden fra Doverodde til Vildsund. For borgere i Thisted Kommune og turister der besøger området vil det give en unik oplevelse( COLD HAWAI INLAND) 4. Flere steder hindres der adgang til naturen på grund af at de markveje der var engang er blevet nedlagt af landmændene. 5. I forbindelse med at der kommer flere el-cykler på vejene, vil det være meget på sin plads at der bliver opsat opladestationer feks. Doverodde, Heltborg Museum, Cykelhandleren i Hurup og andre steder i hele kommunen. Det Bebyggede Land Bystruktur-byudvikling 1. I Heltborg har vi flere fantastiske byggegrunde på Fjordsiden som vil kunne blive meget mere attraktive for borgere at købe hvis kommunen vil gøre en indsats for at sælge dem, ved bl.a. at lave en tunnel under hovedvejen så børnefamilier trygt kan sende deres børn til skolen. 2. Ude på landet i kommunen findes der mange små veje. Disse er i en dårlig forfatning, og kan forårsage skade på de borgere og turister der cykler i området, og ligeledes syntes vi man bør planlægge nyt asfalt på parkeringspladsen ved Heltborg Museum. Erhverv 3.2 Turisme 1. Vi vil gerne have et aktivt turistkontor tilbage i Sydthy ( Hurup) idet flere små virksomheder ( kunst håndværk) har kunnet mærke nedgang i besøgende efter vores turistkontor blev lukket. 2. Der mangler fokus på dette område af kommunen hvor der er mange kulturminder f.eks. Oldtidshøjene, Skyum Bjerge. Side 80 af 332

84 Borger,Kultur og Fritid Cold Hawai Inland 1. Ved Næssund Færgen vil det være oplagt at skabe et rekreativt område, som kan benyttes både fra land og fra vand. Fjordbyernes Netværk er i dialog med Næssund Færgen og De Syv Sogne på Mors angående et sådant projekt. Alle parter kan se fordelen ved at tilbyde gode faciliteter netop der. Samarbejdet med Mors vil styrkes og projektet vil øge opmærksomheden på muligheden for at cykle, løbe, sejle eller køre Fjorden Rundt. Lige syd for færgelejet er et oplagt sted: 1. En lille mark skal købes og omdannes til grønt område.(+ parkeringsmuligheder) 2. Her foreslås en shelter, 3. toilet 4. gerne en udendørs koldvands bruser 5. grillfaciliteter. 6. lege område til børnene. Der kunne også tilknyttes en vandshelter i nærheden, ( en af de 3 der beskrives i Doverodde),dog lidt væk fra færgelejet 2. Vi vil forslå at der laves en trampesti, træbro langs fjorden fra Næssund til Doverodde. Det giver en mulighed for at borgere og turister kan gå til Kunstmuseet evt. spise frokost på restauranten og gå tilbage og evt. tage færgen til Mors. 3. For børnefamilier vil det være mere trygt at bade ved Limfjorden frem for Vesterhavet, derfor opfordrer vi til at der bliver sat skilte op der henviser til bademuligheder i Limfjorden f.eks. Skyum Bjerge, Skyum Østerstrand, Futtrup Heltborg, Doverodde, Boddum og evt. Næssund ( se Fjordbyernes Netværk, Thy s Oplevelseskort på Visitfjordbyerne.dk) Side 81 af 332

85 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Eskild Boeskov Forslag til stisystem Når jeg ser på kortet over stisystemer er der 2 bare områder nord og syd for Thisted. Når man bor og færdes i agerlandet er det næsten umuligt at gå der fordi alle områder er opdyrket og markdigerne efterhånden er pløjet op. Jeg har derfor et forslag til stisystem gennem agerlandet i området mellem Thisted, Skinnerup, Hillerslev og Sennels med forbindelse til allerede planlagte eller eksisterende stier i begge ender. Har I evt et kort i stor opløsning til at indtegne stien? Side 82 af 332

86 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Allan og Jane Søgaard Møller Positiv tilkendegivelse vedr. udlægning af boligomåde 7.B.14 Knudsbjergvej, Sennels Sennels er en landsby i en positiv udvikling, hvad angår tilflytning af nye familier, blandt andet fra andre kommuner, som har medført en stigning af nyetablerede enfamiliehuse i området. En udvikling, der ikke bør bremses af manglende muligheder for køb af byggemodnede grunde, som er tilfældet i Sennels i dag. For at opretholde interessen for tilflytning i området, bør der være et varieret udvalg af grunde, med diversitet i både prisklasse og beliggenhed. Udstykning af området 7.B.14 Knudsbjergvej, vil opfylde det stigende behov og ønsker som tilflyttende nybyggere sætter pris på, med skole, naturområder og lokal forankring i et mindre landsbysamfund, giver muligheden for. Ved lejlighed, har vi set et foreløbigt udkast over udstykningen af byggegrundene. Der er i vore øjne lagt stor vægt på at bevare indtrykket af et åbent landskab, med respekt for naturen og de omkringliggende omgivelser, samt gode rekreative områder, til gavn for den nordvestlige del af byen. Vi er en familie på 4, der i nærmere fremtid ønsker at nybygge en villa i Sennels, og kan på nuværende tidspunkt tilkendegive stor interesse af køb af grund i et fremtidigt boligområde 7.B.14 Knudsbjergvej Sennels. Side 83 af 332

87 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Kirsten Strandgaard klitmøller Thisted vandrestien Ide til Vandresti mellem Klitmøller og Thisted by. Tingstrup Sø stien er vedtaget, fra den mangler der blot en sti langs Omfartsvejen frem til enten Skinnerup cykelstiens gennemføringen eller gennem faunapassagen. dvs. enten på syd eller nord siden af Omfartsvejen. Her fra er der en cykelsti til Skinnerup. Fra Skinnerup er der vedtaget en linjeføring af en vandresti til Baun Plantage. ( jf. kort af ). Derfra mangler en sti over til Nationalparken ved Klatmølle. Herfra er der enten stier eller cykelstier til Klitmøller. Ideelt ville være en sti kun til vandrere, men kan det ikke lade sig gøre, så er der på strækningen Baun Plantage Klitmøller en regional cykelsti, der evt. ville kunne anvendes på kortere strækninger. Det ville være så dejligt om de to kyster kunne bliver forbundet en med vandresti. Derfor håber jeg på en velvillig behandling af forslaget. Da hverken Tingstrup Sø stien eller Skinnerup stien findes på kommunens digitale kort, kan jeg desværre kun fremsende en idebeskrivelse i ord. Men står gerne til rådighed for yderligere konkretisering, hvis det ønskes. Venlig hilsen Kirsten Strandgaard Side 84 af 332

88 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Billy Kirk Indsigelse mod lokalplan vindmøller Kallerup/Sperring Indsigelse mod lokalplan vindmøller Kallerup/Sperring I den ny lokalplan er vindmøllerområdet kallerup/sperring taget med igen. Dette område har figureret på kommuneplanen siden 2005, og er blevet forkastet flere gange senest i 2016, det er immervæk 13 år. Området kom på banen, efter møllerområdet i Tilsted blev forkastet, med den begrundelse at det var af menneskelige hensyn Her i kallerup/sperring er vi 60 hustande indenfor 1 km afstand af det planlagte område,det dobbelte af Tilsted,og vi er vel også en slags mennesker. Med 600 underskrifter er over 95 % af hustandene i området direkte imod, og uden ønsker om at købe andele,eller deltage i projektet. Det vil så være et projekt for profitmagere, med ønske om million indtjening, på bekostning af beboerne i området.derfor tag dette projekt af og lad os ro i sindet. Da området er gammel søbund.vil det være oplagt at slukke pumperne og genskabe søen. Se dette vil skabe et atraktiv område til glæde for beboer i området. Med mulighed for, naturstier, fiskesøer mm for turister og lokale. Det vil gøre det mere attraktiv at bo i området med stigende huspriser.hvorimod vindmøller vil affolke området og gøre husene usælgelige. Mvh Anette og Billy Kirk Side 85 af 332

89 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Kurt Jørgensen Vedr. indsigelse Landskabskarakteranalyse for område 2 Helligsø Fjordlandskab Indsigelse vedr. landskabskarakteranalyse for område 2 Helligsø Fjordlandskab, vedlægges også efterfølgende som bilag. Indsigelse Revideret kommuneplan Ydby Beskyttede Landskaber. Landskabskarakteranalyse vedr. område 2, Helligsø Fjordlandskab. Indsigelse imod fratagelse af status som bevaringsværdig, for området syd for Ydbyvej fra Oddesundvej til Gettrup. Med grundlag i et nuværende område, relativ fri for tekniske installationer, stor herlighedsværdi, med panoramaudsigt for lokale og turister, og ikke overensstemmende med helhedsindtrykket for område 2 angående mængden af tekniske installationer. I Forbindelse med kommuneplan revidering er der af Plan og Miljø ved Thisted Kommune foretaget landskabskarakteranalyser af i alt 33 områder, dækkende ca. 2/3 dele af arealet i Thisted Kommune. (Bilag 1) Offentligheden har i den verserende høringsfase pr. d endnu ikke haft tilgang til de bagvedliggende landskabskarakteranalyser, som danner grund for afgrænsning og definering af områdernes status som bevaringsværdige områder, sammenhængende landskaber eller uforstyrrede områder. Vedr. arealet nr. 2 Helligsø Fjordlandskab er beskrivelsen af dette areal, dog gennemført og offentliggjort (bilag 2) i.f.m. den i 2017 påtænkte opstilling af store møller i Sindrup, som blev forkastet ultimo Ydby Håndværker & Borgerforening, repræsenterer borgere og turister i og omkring Ydby by, som er beliggende i den østlige del af område 2 Helligsø Fjordlandskab. YHB vil påpege at allerede i forbindelse med Sindrup Møllerne, indsendte YHB en klage til Planklagenævnet over mangelfuld og fejlbehæftet landskabskarakteranalyse for område 2 Helligsø fjordlandskab, vedrørende den østlige del af område 2, en analyse foretaget af Plan og Miljø, Thisted Kommune. Klagen blev dog aldrig behandlet af Planklagenævnet, med begrundelse i at kommuneplantillæg nr. 42 blev forkastet af kommunalbestyrelsen, og klagen dermed uaktuel. YHB påberåber sig hermed igen, vedr. høring af Kommuneplan 17-29, mangler og fejl i landskabskarakter-analysen for område 2 Helligsø Fjordlandskab. (bilag 2) førende til fejlagtig statusændring af arealet syd for Ydbyvej fra Oddesundvej til Gettrup. Hele dette areal er p.t. udlagt som bevaringsværdigt område. Efter gennemført Landskabskarakteranalyse af Plan og Miljø ved Thisted Kommune, anbefaler Plan og Miljø i Kommuneplan 17-29, meget store dele af arealet, ændret fra Side 86 af 332

90 bevaringsværdig landskab til sammenhængende landskaber. Bevaringsværdige landskaber er således kun langs forløb af de 2 ådale, samt kystlandskabet ved fjorden. YHB har stor tilkendegivelse fra borgerne at netop herlighedsværdien omkring udsigtsforhold langs Ydbyvej fra Oddesundvej til Gettrup er absolut enestående, hvilket dagligt bevidnes af turister der fotograferer landskabet fra Oddesundvej og fra Ydbyvej, øst og vest for Ydby Kirke, mod Nissum Bredning, dels direkte mod syd langs Mølle Å dalen, og dels mod sydvest på tværs af såvel Mølle Å dalen som Gundtoft Å dalen. Bilag 3,4 og 5 er netop panorama billeder fra Ydby mod syd og sydvest. Landskabskarakteranalysen (bilag 2) beskriver ganske korrekt i afsnit om geomorfologi og terræn: Der er tale om et morænelandskab, gennemskåret af ferskvandsdannelser langs områdets å dale. Bække og dale gennemskærer landskabet. Der er kun enkelte sammenhængende bevoksninger Plan og Miljø s bilag til Landskabskarakterbeskrivelsen, omhandlende Visuelle oplevelser (bilag 6) beskriver i tekst korrekt: Et sammenhængende naturområde, afgrænset af gammelkystlandskaber. Der er gode udsigtsmuligheder over Nissum Bredning til Thyborøn. Dette visualiseres i Plan og Miljø s bilag (bilag 7), hvor der klart ses at især fra Ydbyvej i Ydby by er den langstrakte udsigt udover og på tværs af de 2 ådale. Af borgere og turister vurderes landskabet syd for Ydbyvej. I det østlige område, for i særlig grad at være undtaget for tekniske installationer. Der kan fra Ydby Kirke således med det blotte øje kun i området ud mod fjorden bemærkes en vindmølle (225kw fra 1994) samt et siloanlæg med 2 siloer, derudover er landskabet ud mod fjorden enestående fritaget for tekniske installationer, især efter nedtagelse af 150kw elmaster og ledninger ultimo (se panorama billeder, bilag 3-5) Det er således tale om særdeles fejlagtig og mangelfuld beskrivelse af området i landskabskarakteranalysen vedr. den østlige del af område 2. Område 2 beskrives generelt som: Området er præget af en del tekniske anlæg, i form af alm. Vindmøller og husstandsvindmøller, jævnt fordelt i området. Desuden findes en el ledning, som løber nord syd i området, høje skorstene i Helligsø og Ydby. En del større staldanlæg med gylletanke, som ofte er placeret højt i landskabet, og flere staldanlæg med højt ragende siloer, der opleves en del visuel uro i området. Ved selvsyn kan enhver se, at fra Ydbyvej mod syd, som er den nordlige afgrænsning af området, er beskrivelsen i landskabskarakterbeskrivelsen for område 2 vedr. området omkring Ydby by særdeles misvisende for det østlige område. Der er én 225 kw mølle, samt i det fjerne mod vest nogle møller, men fra Ydbyvej i Ydby by er der en uforstyrret udsigt. El ledningen er siden udfærdigelsen af landskabskarakteranalysen pillet ned. Skorstenen i Helligsø (ved teglværket) kan man knap se toppen af, skorstenen i Ydby ved teglværket ligger udenfor synsfeltet på den nordlige side af Ydbyvej og udenfor det nuværende bevaringsværdige område. Forstyrrende staldanlæg, højtliggende gylletanke og flere siloanlæg er stærkt overdrevet, og der oplevers absolut ingen visuel uro i området. Side 87 af 332

91 Ydby Håndværker & Borgerforening, vil hermed på vegne af borgere og turister påklage den af Plan og Miljø udarbejdede landskabskarakteranlayse for område 2 Helligsø Fjordlandskab, især det østlige område langs Ydbyvej fra Oddesundvej til Gettrup. Den generelle tekst for beskrivelse af område 2 er stærk misvisende for den østlige del af område 2, hvilket også bekræftes af bilag fra Plan og Miljø, i tekst og visualisering, der beskriver meget gode udsigtsforhold, især fra Ydby By langs og omkring Mølle å dalen. Der er tale om en enestående naturoplevelse i udsigten fra Ydbyvej mod syd og sydvest fra Oddesundvej. En udsigt af stor herlighedsværdi for borgere og turister, med en panoramaudsigt over et næsten uforstyrret landskab uden præg af tekniske installationer. Ydby Håndværker og Borgerforening anmoder derfor om at landskabskarakteranalysen berigtiges af uvildig 3. part, med det helt klare mål at området syd for Ydbyvej fra Oddesundvej til Gettrup skal forblive som nu, et bevaringsværdigt landskab/uforstyrret landskab. Ydby Håndværker & Borgerforening ønsker en aktiv del i fremvisning visualisering og beskrivelse af området omkring Ydby By i en fornyet landskabskarakterbeskrivelse inkluderende uvildig 3. part. Ydby Håndværker og Borgerforening foreslår en ændring af den reviderede kommuneplan 17-29, vedr. område 2 Helligsø Fjordlandskab, til bibeholdelse af nuværende herlighedsstatus som bevaringsværigt område/uforstyrret landskab for det østlige areal af område 2. En ændring gennemført, som planlagt i kommunens revidering, vil afstedkomme en klage til Planklagenævnet. Venlig hilsen Ydby Håndværker & Borgerforening Kurt Jørgensen formand Side 88 af 332

92 Foreslåede områder vedr. beskyttede arealer Side 89 af 332

93 Landskabskarakterbeskrivelse nr. 3 Helligsø Fjordlandskab Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområde nr. 3 Helligsø Fjordlandskab, omfatter det kystvendte fjordlandskab mellem Ydby i øst og Randrup i vest. Mod nord omfatter landskabskarakterområdet landbrugslandskabet omkring Refs. Mod syd afgrænses området af den fossile stenalderkyst mod Dragets marine forland. Landskabskarakteren Landskabskarakteren i Helligsø Fjordlandskab er karakteriseret af: Det kuperede fjordvendte terræn gennemskåret af markante ådale og med kystklinter mod vest Middelstore marker afgrænset af lave enrækkede hegn og bevoksede diger, ofte hullede Jævnt spredt bebyggelse med landbrugsejendomme og husmandssteder langs veje samt Mindre landsbyer i overgangszonen mellem det fjordvendte morænelandskab og det nord for liggende dødisrelief. De karaktergivende landskabselementer skaber tilsammen et sammensat, middelskala landbrugslandskab præget af transparente afgrænsninger. Det kuperede terræn begrænser lange kig på tværs af karakterområdet. Området er præget af visuel uro fra mindre møller og husstandsvindmøller. Landskabskarakterens oprindelse Landskabet har primært sin oprindelse i tiden omkring udskiftningen med gårde og husmandssteder jævnt spredt langs områdets veje. Naturgrundlag Geomorfologi og terræn Dannelsesmæssigt er der tale om et morænelandskab af moræneler fra sidste istid. Området er en del af et større sammenhængende morænelandskab som dækker syd og midt Thy. Morænelandskabet er gennemskåret af ferskvandsdannelser langs områdets ådale. Terrænet har overordnet hældning mod kysten i syd og sydvest. Kystlinjen mellem Helligsø og Randrup har karakter af kystklinter. Området ender mod syd ved den stenalderhavets fossile kystskrænter syd for Sindrup. Terrænet i den sydlige og centrale del af landskabskarakterområdet er storbakket, gennemskåret af mindre ådale i nord-sydgående retning. Den vestlige del af området mellem Helligsø og Randrup er mindre kuperet og præget af overgangszonen mellem morænelandskabet og det vest for liggende dødisrelief. Hydrologiske forhold Det kuperede terræn indeholder meget få vandelementer. Få mindre vandhuller spredt på markerne i den nord og vestlige del af området i randen af nabo-landskabskarakterområdets dødisrelief. Områdets vigtigste vandelementer er de bække og dertilhørende dale, som gennemskærer bakkelandskabet i nord-sydgående retning. Længst mod øst Mølle å, centralt Gundtoft å og Skærdal, vest for Helligsø Gettrup Bæk og ved Kobber ø Hoeldalen, Mejsdal og Nakkedal. Arealanvendelse og landskabselementer Dyrkningsform Hele området er generelt intensivt dyrket med store markflader i det storbakkede terræn. Den vestligste del af området, fra Randrup til Kobberø er domineret af en markstruktur med mindre marker end den øvrige del af landskabskarakterområdet. Den centrale og sydlige del af området er domineret af middelstore markflader, mellem 12 og 20 ha, orienteret med områdets ådale der gennemskærer landskabet. I den nordlige del af området har middelstore markflader orientering mod Refs. Området er Side 90 af 332

94 primært anvendt til plante avl, bortset fra de sydlige dele af områdets ådale, som enten er for våde eller hvor siderne er for stejle. Her anvendes arealerne enten til græsning eller høslæt. Bevoksningsstruktur Området indeholder meget få sammenhængende bevoksning i form af krat eller småskove. Der findes kun enkelte sammenhængende bevoksninger mellem 0,5 til 2 ha, i forbindelse med mindre gårde. De dyrkede flader er opdelte af lave en-rækkede læhegn og bevoksede diger, ofte hullede eller i forfald. Hegnene er af løvtræarter og oftest kun af en enkelt art. Områdets bebyggelse er omgivet af mindre, lægivende bevoksninger af løvtræarter. Landskabskarakterområdet er således meget sparsomt bevokset. Bebyggelsesmønster Området har overordnet karakter af et udskiftet landbrugslandskab med bebyggelse jævnt spredt langs vejforløb, som har orientering mod fjorden. Områdets bebyggelse udgøres hovedsageligt af mindre ejendomme, som i dag overvejende bruges til beboelse. en stor del af disse har tilknyttet mindre husstandsmøller af forskellige højder og udformninger, med enten to eller tre vinger. Desuden udgøres områdets bebyggelse af landbrugsejendomme af forskellige størrelser, hvoraf en stor del har karakter af moderne produktion med tilhørende store staldanlæg, gylletanke og siloer. Gundtoft Gundtoft ligger som en vejlandsby mellem Ydby og Gettrup. Bebyggelsen består hovedsageligt af huse til beboelse. Bebyggelsen ligger karakteristisk i landskabet på vest siden af ådalen for Guntoft å i overgangszonen mellem det storbakkede landskab med orientering mod fjorden og det småbakkede dødislandskab i den centrale del af Sydthy. Gettrup Gettrup ligger, for området, karakteristisk i landskabet i overgangszonen mellem det fjordorienterede moræne landskab mod syd og det småbakkende dødisrelief mod nord. Bebyggelsen, der hovedsageligt består af huse til beboelse, ligger primært langs den gennemgående Ydbyvej og den sydgående Vestervej. Gettrup fremstår som en lille sogneby med kirken som midtpunkt. Skibsted Fjord sommerhusområde Syd for Ydby, ned mod Skibsted Fjord ligger sommerhusområdet Skibsted Fjord Nord, som er bebygget med mindre sommerhuse. De enkelte grunde er adskilt med bevoksning samt en ydre bevoksningsrand som gemmer bebyggelsen. Kulturhistoriske helheder og enkeltelementer Tre kirker Ydby, Helligsø og Gettrup kirker er mindre og tætliggende i landskabet. Kirkerne markerer de tre små sogne og vidner om områdets gode landbrugsjord. Jernbanen Jernbanen mellem Thisted og Struer har fået en betydning for Ydby placering og Form i landskabet. Den oprindelig by har ligget omkring kirken og byen er først med tilvejebringelse jernbanen blevet trukket mod vest, hvilket har givet Ydby den langstrakte udformning der ses i dag. Skibstedgård Skibstedgård er en gammel hovedgård beliggende ned til Skibsted Fjord. Landskabet omkring Skibstedgård fremstår som et lille hovedgårdslandskab med simpel struktur med middelstore markflader, uden spredt bebyggelse ud over ejendommen, dog med enkelte udstykninger ad vejen ind til gården. Side 91 af 332

95 Nordisk folkecenter for vedvarende energi Nordisk folkecenter for vedvarende energi dækker et område på godt 10 hektar med mange mindre tekniske anlæg i form af forskellige former for hustandsvindmøller og andre energiskabende installationer. Området fremstår opdelt i to underområder. Et mindre område nord for Kammersgårdsvej hvor hovedparten af de højtragende anlæg i form af hustandsvindmøller er placeret, samt et område syd for kammergårdsvej hvor centrets primære udstilling er placeret. området syd for Kammersgårdsvej er indpakket i skærmende beplantning og er i mindre grad præget af højtragende anlæg. Tekniske anlæg Området er præget af en del tekniske anlæg i form af vindmøller jævnt spredt i området samt en stor mængde husstandsvindmøller, jævnt fordelt i området. Desuden findes en el ledning, som løber nordsyd centralt i gennem området, høje skorstene i Helligsø og Ydby, samt en mast i Ydby. Ydermere findes jernbanen mellem Thisted og Struer samt hovedvejen A11. Områdets intense landbrugsdrift betyder også at området huser en del større staldanlæg med dertilhørende gylletanke, som ofte er placeret højt i landskabet. Flere af de omtalte staldanlæg har tilhørende højtragende siloer. Rumlige visuelle forhold karaktergivende landskabselementer Middelstore marker, enrækkede hegn, bevoksede diger ogjævnt spredt bebyggelse danner tilsammen et sammensat middelskala landskab med en overordnet middel til svag struktur. I den centrale del af området hvor terrænet er mest kuperet er skalaen større end i den øvrige del af området, grundet terrænet og markfladernes størrelse. Strukturen i området er betinget af markfladernes orientering med områdets dale og bebyggelsens placering langs veje. De lave, enrækkede hegn og bevoksede diger, som ofte er hullede danner transparente rumlige afgrænsninger. Markante delområder og enkeltelementer Sommerhusområder Skibsted Fjord Nord Delområdet omkring sommerhusområdet Skibsted Fjord Nord opleves markant anderledes end den øvrige del af området. Sommerhusområdet er omkredset af afskærmende beplantning og beplantning mellem de tætliggende sommerhuse får delområdet til at fremstå lukket og i lille skala. Påvirkning fra tekniske anlæg, byudvikling eller andre landskabselementer Området er præget af en del tekniske anlæg, hvoraf størstedelen er enten almindelige vindmøller eller husstandsmøller. Der opleves en del visuel uro i området, særligt fra de mange husstandsvindmøller der har en hurtig rotation, usystematiske placeringer og er af mange forskellige typer med forskellige antal møllevinger. Desuden opleves en smule visuel uro fra massive staldanlæg, hvor af nogle har tilknyttet siloer, da disse ofte er placeret højt i landskabet og som ofte bryder horisonten. Den vestlige del af landskabskarakterområder er vurderet middelrolig her er det primært husstandsvindmøller der danner visuel uro. Landskabskarakterens nøglefunktioner, udviklingstendenser og planlagte ændringer Nøglefunktioner Områdets nøglefunktion er den intensive dyrkning af de højtliggende jorde i morænelandskabet samt ekstensiv udnyttelse af områdets dalbunde. Opretholdelse af landskabskarakteren er betinget af den fortsatte intensive drift af de dyrkbare jorde og ekstensiv udnyttelse af de lavbundsjorde der ikke kan dyrkes. Udviklingstendenser Udviklingstendensen i landbruget er, at der bliver færre og større enheder, med betydning for bygningers omfang og højde, markfelters størrelse og nedlæggelse af overflødige hegn. En stadigt voksende interesse for at udnytte naturressourcer i form af råstoffer kan have indflydelse på landskabet. Side 92 af 332

96 Planlagte ændringer Den centrale og sydlige del af området, mellem Ydby og Helligsø, er i Råstofplan 2016 udpeget til graveområde og interesseområde for råstofindvinding. Side 93 af 332

97 Side 94 af 332

98 Panorama foto fra Oddesundvej v. Ydby Kirke, som dokumentation for område uden særlige tekniske installationer Enestående panorama udsigt Side 95 af 332

99 Enestående panorama Side 96 af 332

100 Plan og Miljø bilag til landskabskarakteranalyse for område 2 Helligsø Fjordlandskab Særlige_oplevelsesmuligheder delområde_kode områdenummer Beskrivelse Helligsø og Draget kyststrækning 01.V.1 V1 Sammenhængende naturområder afgrænset af gamlekystskrænter. gode udsigtsmuligheder over Nissum Bredning til Thyborøn Sindrup Vejle 01.V.2 V2 Stor åben helt flad dyrkningsflade som afspejler landvindingen af Sindrup Vejle Skibsted Fjord Standenge 01.V.3 V3 Sammenhængeden standengsområde Mølleå 02.V.1 V1 Markante åben ådal uden væsentlig beplantning Markante Kystskrænter overvejende med naturarealer. let skrånenede kystforland ovenforskrænterne med landbrug. gode Krig Vig kystlinje 02.V.2 V2 udsigtmuligheder over Krik Vig og til Aggertange, men begrænset udsigt langs kysten Skibstedgård fjordkyst 02.V.3 V3 Skrånenede fjordkyst mod Skibsted Fjord Ydby Skjold 03.V.1 V1 Sammenhængende naturområde med mange fortidsminder og særegen bevoksningstype Brokær 03.V.2 V2 Sammenhængende natur område afgrænset af gamel kystskrænter, uforstyrret af byggeri og anlæg Dover Plantage 03.V.3 V3 Stor sammenhængende plantage med mulighed for at opleve variende højstammet skov med mange fortidsminder Boddum Bisgård Mark 04.V.1 V1 Markant Husmandsudstykning i åben landskab Lindholm og Vejlen 04.V.2 V2 Lille ø med vadestad til Boddum. Stort område med standenge. Kuperet kystlandskab mod Skibsted Fjord og Brokær med varienden arealanvendelse småskove og fortidsminder. gode Boddum Bakker 04.V.3 V3 udsigtmuligheder til Thyholm Sammenhængende fjordkyst uden væsentlig bebyggelse, opdelt af havøens form. gode udsigtsmuligheder over den smalle fjord til Boddums fjordkyster 04.V.4 V4 Mors, Agerø og Thyholm. Møllekær 05.V.1 V1 Mindre dal med halvkulturarealer og krat Skov ved Ydby Skjold 05.V.2 V2 Mindre plantage mod kysten med kuperet terræn og fortidsminder. Visby Å 05.V.4 V4 Markant ådal uden væsentlig bebyggelse, med gode udsigtsmuligheder Visby Kystlinje 05.V.5 V5 Let skrånende kystlinje med mindre dale af natur og krat. gode udsigtsmuligheder til modstående kyst på Mors Dover-Heltborg Kyststrækning 05V. 3 V3 Skrånenede kyststrækning med gode udsigtmuligheder til modstående kyst over det snalle Nees Sund og Visby Bredning VesterVig klosterkirke 07.V.1 V1 åbent landskab omkring Vestervig Klosterkirke, som er placeret håjt i landskabet og er synlig på lange afstande. Vestervig og Krik Kyststrækning 07.V.2 V2 Skrånende til flad kyststrækning med gode udsigtmuligheder på langs af Krik Vig og til Aggerlange Ørum Sø Sydbred 07.V.3 V3 Skånende landbrugslandskab mod Øsrum Sø med gode udsigtsmuligheder over både Ørum og Flade Sø Stort sammengångeden naturområde med gode udsigtmuligheder til modstående kyst bestående af markente kystskrænter mellem Agger Tange og havdiget 08.V.1 V1 randrup og Helligsø samt gode udsigtsmuligheder langs den høfteklædte vestkyst Stort sammenhængende sølandskab med gode udsigtmuligheder over de store søflader fra de vestlige og centrale diger som fra Tolbød Flade- og Ørum Sø 08.V.2 V2 i nord og den østlige bred som rejser sig i terræn. langstrakt forholdsvist åbent sølandskab med mulighed for oplevelse af den langstrakte sø med markante sider i nordenden og øen med Ove Sø 09.V.1 V1 voldstedet Madstedborg Ørum Sø østbred 09.V.2 V2 Skånende landbrugslandskab mod Øsrum Sø med gode udsigtsmuligheder over både Ørum og Flade Sø Side 97 af 332

101 Plan og Miljø bilag i grafik til landskabskarakteranalyse for område 2 Helligsø Fjordlandskab. Side 98 af 332

102 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Thomas Bunk Kudsk Positiv tilkendegivelse vedr. 7.B.14 boligområde Knudsbjergvej, Sennels Angående 7.B.14 Boligområde Sennels, d. 25. februar 2018 Knudsbjergvej, Sennels Positiv tilkendegivelse vedr. 7.B.14 boligområde Knudsbjergvej, Sennels. Vi finder det positivt, at man nu har valgt at kigge på områder i Sennels, der kan være medvirkende til en øget tilflytning til Thy. Området, som er i spil, ligger tæt på Sennels Skole, børnehave og Nordthy Hallen, hvilket med et trygt og veletableret stisystem gør det attraktivt for især børnefamilier. Dette område har der været interesse for også fra kommunal side i 1989, men dengang opnåede man ikke aftale med den daværende ejer. Det ville give et løft i forholdet til antallet af byggegrunde i området, da der er under en håndfuld usolgte tilbage at vælge imellem i Sennels by. De grunde, der er tilbage, er sandsynligvis de mindst attraktive i forhold til kriterier som pris, størrelse og placering i forhold til skolen, og dette kan være afgørende for den endelige beslutning om bosætning i byen. Sennels er og har før i tiden altid været et sted, som mange vender tilbage til, eller et sted som mange tilflyttere til Thy finder interessant, på grund af den korte afstand til Thisted, den naturnære placering tæt på skov og fjord og ikke mindst det levende lokalsamfund med mange aktiviteter og ildsjæle, der tager initiativ til liv og udvikling af byen. Derfor finder vi det ydermere positivt, at man nu forhåbentlig kan få flere attraktive valg, når man overvejer tilflytning til Sennels og Thy, hvad angår placering, størrelse og pris af grund. I Sennels har man haft en byplanarkitekt tilknyttet i forhold til den fremtidige udvikling af byen, og her er der tegnet et meget spændende udkast til, hvordan det eventuelt kunne se ud for det udlagte område. Her har man haft fokus på, at der skal være luft og grønne områder til gavn for alle aldre. Udkastet lægger op til et trygt område på en blind vej og giver mulighed for etablering af et stisystem, som forbinder området med resten af byen. Vi mener, det er vigtigt at holde gang i den positive udvikling i Sennels, Thisted og mange andre byer her i Thy, som lige nu oplever vækst og positiv udvikling. Det kan blandt andet gøres ved, at potentielle tilflyttere får en reel mulighed for at vælge attraktive og egnede byggegrunde i byerne. Klitmøller er et eksempel på, hvor meget der kan ske, men for at Thy som helhed skal kunne ride med på bølgen, kræver det, at der også er andre attraktive byer, der har et reelt udbud af grunde for tilflyttere. Vi tror på, at dette vil kunne være med til at styrke hele vores område. Herunder vedhæftet udkastet fra byplanarkitekten. Med venlig hilsen Dina Skinnerup Haagh og Lennart Pedersen, Knudsbjergvej 3 Karin og Thomas Bunk Kudsk, Knudsbjergvej 5 Side 99 af 332

103 Side 100 af 332

104 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Henrik I. Andreasen Nitrat- og fosfatforurening fra landbruget Bemærkninger til kommuneplanforslaget for Vedr.: Nitrat og fosfat fra husdyrproduktionen Værdifulde landbrugsområder og store husdyrbrug og Lavtliggende områder ned mod Limfjorden Grundvandsbeskyttelse Udviklingen i landbruget går i retning mod store produktionsenheder med flere og flere dyr samt, som konsekvens af regeringens politik, mulighed for at udsprede mere gødning på jorden end tidligere. En meget stor del af arealerne i det åbne land i den del af kommunen, der ligger ned mod Limfjorden, er udlagt hertil. Med det meget regnfulde klima, vi tilsyneladende må vænne os til, vil udvaskningen af nitrat og fosfat til vandløbene og i sidste instans til Limfjorden uvægerligt blive større. Det er kommunens ansvar, at vandløbenes miljøkvalitet er i orden og at de ikke belaster miljøet i slutrecipienten. Det er ikke nogen hemmelighed, at miljøet i Limfjorden allerede nu er præget af en for stor belastning med næringssalte. Jeg synes, at kommuneplanen mangler overvejelser om, hvordan man kan reducere belastningen af de vandløb, der løber ud i Limfjorden. Et af målene med de dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb var netop at binde næringssaltene i plantevækst, men effekten af en bræmme på nogle få meter ville nok have været begrænset. I stedet kunne man overveje at gennemføre en jordfordeling, sådan at der blev mulighed for at genetablere de eng- og mosearealer, der tidligere lå mellem vandløbene og de intensivt dyrkede marker, der oftest var højere beliggende. Engområderne er gennem de senere år i stort omfang blevet lagt under plov og gødes nu mange steder intensivt. En løsning, hvor disse områder bliver taget ud af intensiv drift, vil desuden kunne bidrage til en klimasikring af landbrugsarealerne i forbindelse med større nedbørsmængder og deraf følgende oversvømmelser. En sådan politik har en meget langsigtet karakter og hører derfor klart hjemme i en kommuneplan. I samme forbindelse må det nævnes, at kommunen har ansvaret for, at der er rent drikkevand til rådighed for borgerne. Kommunen kan ikke bare overdrage dette ansvar til Thisted Vand, der i princippet er et privat firma, selv om det ejes af kommunen. I Sydthy er problemerne med nitrat i drikkevandet af begrænset omfang, først og fremmest fordi der findes et tykt lag ler mellem muldjorden og grundvandet. Der er dog et antal private brønde i den østlige del af området, der har et forholdsvis højt indhold af nitrat, som skyldes, at de ikke er særlig dybe. Til gengæld belastes vandløbene mere i dette område. Problemerne er langt større i Nordthy, hvor vandet hentes fra kridtlag, der kun er dækket af et lag moræneler på 0,5 til 2 meters tykkelse. En tidligere amtsgeolog ved navn Jeppe Bender Jørgensen har i en videnskabelig artikel fra halvfemserne vist, at man i Nordthy kan se en effekt i grundvandsspejlets højde af en enkelt regnbyge, hvilket kun er muligt, hvis nedsivningen sker på få timer. Konsekvensen er, at et større antal private brønde har måttet opgives, fordi koncentrationen af nitrat nærmede sig eller overskred grænseværdien på 50 Side 101 af 332

105 mg/l. En anden konsekvens er, at drikkevandet fra Thisteds vandværk normalt har en nitratkoncentration på omkring 12 mg/l. Vandet fra byens gamle vandboringer ved Baun ligger faktisk over grænseværdien for offentlige vandværker på 25 mg/l, men blandes op med renere vand fra vandværket i Tved plantage og efterhånden også fra et nyt vandværk vest for Hundborg. Vandværksvandet fra Hanstholm og Klitmøller indeholder ikke nitrat af betydning, da det udvindes langt inde i klitplantagerne. I lovgivningen er der mulighed for kommunen til at lave særlige begrænsninger for brugen af visse arealer med henblik på at beskytte drikkevandet. I første omgang har et antal kommuner benyttet lovgivningen til at forhindre brug af sprøjtemidler i sådanne områder, men reglerne kan efter min opfattelse også bruges til at beskytte visse områder mod nitratforurening. I en ny videnskabelig artikel af Jörg Schullehner m. fl. fra Geologisk Institut og Institut for Folkesundhed i Aarhus er det påvist, at der er en sammenhæng mellem forekomsten af nitrat i drikkevand og forekomsten af cancer i tyktarmen og endetarmen. Hvis nitratkoncentrationen er over 9,5 mg/l øges risikoen med procent. Forfatterne argumenterer derfor for, at grænseværdierne skal nedsættes væsentligt, måske helt ned til 3-5 mg/l. Det vil betyde, at vandforsyningen i Thisted får meget store problemer med at skaffe vand af tilstrækkelig høj kvalitet. Jeg foreslår derfor, at landbrugsområder inden for en afstand af 3-5 km fra vandværkets boringer pålægges et krav om økologisk drift eller eventuelt eksproprieres og nedlægges. Denne problemstilling er ligeledes af langsigtet natur og hører hjemme i kommuneplanen. Med venlig hilsen, Henrik I. Andreasen, Toftholmvej 2, 7700 Thisted. Side 102 af 332

106 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Henrik I. Andreasen Bosætning i det åbne land Bemærkninger til kommuneplanforslaget for Vedr. bosætning i det åbne land Nationalparken Turisterhvervet I kommuneplanforslaget er der betragtninger over, hvordan man kan få flere til at bosætte sig i kommunen ved at udstykke nye former for parcelhusgrunde med mulighed for udvidet havebrug. Mange af de potentielle tilflyttere, der kunne være interesseret i den slags storparceller, vil nok stadig foretrække at købe et af de mange nedlagte landbrug i kommunen, der opstod i forbindelse med de senere års opkøb af jord i landbruget. Planen mangler overvejelser om, hvordan man vil sikre disse mennesker en ordentlig behandling, efter at de har investeret deres sparepenge i et hjem. Hvis man fra kommunens side efterfølgende giver tilladelse til at opføre kæmpevindmøller eller ildelugtende landbrugsfabrikker lige op til deres ejendom, vil de hurtigt flytte igen og deres udtalelser om Thisted kommune vil nok efterfølgende være præget af, at kommunen har berøvet dem en del af værdien af deres bolig. Mange af tilflytterne i det åbne land er flyttet hertil for at komme til at bo i nærheden af naturen. Her kunne nationalparken være et plus, hvis man ville reservere nogle større, sammenhængende områder til dem, der gerne vil gå en tur i naturen uden at skulle passe på grupper af unge på mountainbikes eller vade rundt i deres affald. Nationalparken omtales mest i planen i den forstand, at det er et sted, hvor man kan tjene penge på friluftsaktiviteter uden at skulle købe et større areal til det. Visse steder som for eksempel i Klitmøller eller ved østenden af Vandet Sø kan man ligefrem tale om en tivolisering. Husk nu at det er de fastboende, der betaler skat til kommunen. Venlig hilsen, Henrik I. Andreasen, Toftholmvej 2, 7700 Thisted Side 103 af 332

107 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Henrik I. Andreasen Vindmøller Bemærkninger til kommuneplanforslaget for Vindmøller Støj 300.T.1-17 Vindmølleområder I tillægget med de 17 vindmølleområder er projektet i Tagmarken, der er godkendt i december 2017, medtaget sammen med 16 områder fra tidligere planlægning. På borgermødet i Thisted den 20. februar sagde planchefen, at de 16 områder stammer fra den forrige kommuneplan fra Borgmesteren har senere oplyst til undertegnede, at de stammer fra en anden plan, der blev vedtaget i Jeg formoder, at det er derfor, de er vokset meter siden kommuneplanen fra Jeg håber ikke, at det er et klodset forsøg på at vildlede de mange mennesker, der er modstandere af flere store vindmøller på land. I kommuneplanforslaget nævnes det korrekt, at vi i Thisted kommune nu producerer lige så megen energi med vindkraft, som samtlige borgere og virksomheder forbruger på årsbasis. Hertil kommer, at produktionen på det statslige testcenter for kæmpevindmøller i Østerild formentlig vil blive fordoblet og at det planlagte vindmølleprojekt i Tagmarken også vil bidrage til en forøget produktion. Der kan være god grund til, at vi overvejer, om det er borgerne i Thisted kommune, der skal tåle alle miljøgenerne fra møller, der producerer elektricitet til andre dele af landet og muligvis også delvist vil blive ejet af kommuner fra Nordsjælland, der ikke tillader opstilling af vindmøller på deres eget område. Det ville også være rimeligt, at for eksempel 50% af ejerkapitalen tilhører lokale beboere for de møller, der alligevel måtte blive bygget. I øjeblikket ejes en stor andel af vindmøllerne af firmaer eller enkeltpersoner, der ikke bor i landsdelen. En anden sag er, at der måske kan være god ræson i at fremme nogle få projekter, der går ud på at erstatte noget af det virvar af mindre og ældre møller, der i øjeblikket pryder landskabet, med nogle få men lidt større møller i velafgrænsede områder, hvor der ikke bor ret mange, der kan blive generet. Det er efter min mening muligt at finde nogle mulige placeringer i den vestlige del af kommunen i områder, hvor et stort landbrugsområde grænser op til statens skovarealer. Det vil kræve en ændring af statens holdning til at stille møller op i nærheden af skovene, men erfaringen fra Østerild er så vidt vides, at møller ikke generer en skov ret meget, med mindre man fælder træerne før byggeriets start. Der kunne, efter at byggeriet er afsluttet, blive mulighed for skovrejsningsprojekter omkring møllerne. Jeg vil endelig opfordre til, at der ikke godkendes yderligere vindmølleprojekter, før det er afklaret, hvad den igangværende forskning vedrørende støjmålinger fra vindmøller kommer til at betyde. De nuværende grænseværdier er stort set baseret på ønsker fra vindmølleindustrien og ikke på fakta. Med venlig hilsen, Henrik I. Andreasen, Toftholmvej 2, 7700 Thisted. Side 104 af 332

108 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Henrik I. Andreasen Biogas Bemærkninger til kommuneplanforslaget for Store husdyrbrug Biogasanlæg Virksomheder med særlig beliggenhedskrav Det virker umotiveret, at to store landbrug nord for Thisted er nævnt med særlige beliggenhedskrav uden nærmere forklaring. I forbindelse med månegriseprojektet blev der gennemført en forundersøgelse, hvor man udpegede nogle områder som egnede til nye, store svinebrug med en forsøgsbaseret produktion, der dels skulle give en forbedret økonomi i produktionen gennem en optimering af foderforbruget og dels en mere miljøvenlig behandling af affaldet gennem forgasning i et biogasanlæg. Der er ligeledes tidligere gennemført en forundersøgelse, hvor man har udpeget et antal steder, der kunne være egnede til at opføre biogasanlæg. Det ville være ønskeligt at undgå, at man først skal transportere gyllen og det slagteriaffald, der bruges til at berige processen med protein, til biogasanlægget over mange kilometer og derefter transportere det faste restprodukt tilbage, da det tænkes anvendt som gødning. Jeg vil derfor opfordre til, at planlægning af store husdyrbrug og planlægning af biogasanlæg fremover betragtes under et. Samtidig ville Thisted kommune få mulighed for at få behandlet den organiske del af det affald, der indsamles fra borgere og virksomheder. Forbruget af dieselolie til transport kan meget let gøre biogasprojekter urentable både i økonomisk, klimamæssigt og energimæssig forstand. Det er vist ingen hemmelighed, at store dele af landbruget er trængt på basis af lave produktpriser. I den forbindelse kunne man måske tænke sig, at landmændene ejede biogasanlægget i form af et andelsselskab. På den måde ville de komme til at sælge biogas i stedet for at skulle skaffe sig af med affald, hvilket kunne betyde en fast indtægt, der ikke er afhængig af prisen på svinekød. Det er selvfølgelig klart, at der skal investeres betydelige beløb i anlæggene. I forbindelse med biogasanlæg bør man huske, at det faste restprodukt efter forgasningen er fremkommet ved en biologisk nedbrydningsproces og derfor stinker aldeles forfærdeligt. Hvis man ikke tror mig, kan man prøve at besøge det anlæg, der findes ved ringvejen syd for Brønderslev. Jeg vil derfor spørge, om der er indtænkt en tilstrækkelig stor afstand til naboerne ved forundersøgelsen. På stille sommerdage og vinterdage med tåget vejr er stanken ulidelig i helt op til 2 kilometers afstand. Med venlig hilsen, Henrik I. Andreasen, Toftholmvej 2, 7700 Thisted. Side 105 af 332

109 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Henrik I. Andreasen Jobvækst og arbejdspladser Bemærkninger til kommuneplanforslaget for Jobvækst og arbejdspladser Antallet af arbejdspladser for ufaglærte i industrien falder og de officielle fremskrivninger viser, at de stort set vil forsvinde i en nær fremtid. Thisted kommune har en stor udfordring her. Kommuneplanen mangler overvejelser om, hvordan man kan opkvalificere arbejdsstyrken, hvilket kun kan ske i samarbejde med fagbevægelsen. Der mangler også ideer til, hvordan man kan tiltrække virksomheder med behov for arbejdskraft, der er uddannet til at kunne omstille sig til nye produktionsformer som for eksempel 3Dprintning og robotteknologi. Der er ikke nødvendigvis tale om højtuddannede ingeniører, men i lige så høj grad om produktionsmedarbejdere, der er uddannet til at kunne sætte sig ind i brugen af nye maskiner på kort tid. Det er velkendt, at flere andre landkommuner i Jylland har haft stor gavn af, at de blev hjemsted for nogle virksomheder i vindmøllebranchen. Det kan ikke skade, at kommunen i en plan, der skal dække de næste 10 år, indføjer overvejelser af, om der er tendenser inden for miljøteknologien, der er i vækst. Der forskes i disse år i, hvordan man kan erstatte fossile brændsler med oplagret elektricitet fra for eksempel vindmøller eller biogas, der er konverteret til flydende dieselerstatning. I Region Nordjyllands forsøg med togdriften i Vendsyssel anvendes naturgas, der er konverteret på denne måde i almindelige dieselmotorer. Det er en skandale, at vi ikke er med i det. Et tog kan i øvrigt sagtens forsynes med store tryktanke til hydrogen, selv om de er temmelig tunge, sådan at toget kan komme til at køre på brændselsceller. Dieselmotorer er jo også tunge og behøves ikke mere. Dermed kunne man elektrificere Thybanen og få mulighed for at oplagre vindmølleenergi. En lignende teknologi kendes allerede for bybusser i flere europæiske byer. Der findes adskillige virksomheder i Thy, der kunne være partnere i et udviklingsprojekt på dette område og EU har flere støtteordninger til den slags projekter. Med venlig hilsen, Henrik I. Andreasen, Toftholmvej 2, 7700 Thisted. Side 106 af 332

110 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Henrik I. Andreasen Fritidsaktiviteter Fra: Henrik I. Andreasen, Toftholmvej 2, 7700 Thisted Bemærkninger til kommuneplanforslaget for Fritid Jeg vil gøre opmærksom på, at en stor del af kommunens indbyggere dyrker andre fritidsaktiviteter end idræt. Jeg tænker her ikke så meget på at gå til koncert, på museum eller i teateret, men mere på at spille musik, at beskæftige sig med arkæologi eller lokalhistorie eller at lave teater selv. Disse områder er overhovedet ikke nævnt i afsnittet om fritidsbeskæftigelser. Det er også en fritidsbeskæftigelse at gå en lang tur i skoven, uden at der nødvendigvis skal stå en eller anden og blæse i en fløjte. Med venlig hilsen, Henrik I. Andreasen, Toftholmvej 2, 7700 Thisted. Side 107 af 332

111 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Byplanrådgiver Johnny Christensen. LIFA A/S Mulighed for lokalcenter i område ved Hanstholmvej Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup Indsendt på til plan@thisted.dk og via det digitale kommuneplanforslag. Dato: J.nr.: Deres j.nr.: Side: 1 / 2 Vedrørende indsigelse til forslag til Kommuneplan På vegne af bygherre Rasmus Færch sender vi hermed en indsigelse til ovennævnte kommuneplanforlag om, at det i kommuneplanen muliggøres at etablere et lokalcenter i et område ved Hanstholmvej. Baggrunden for indsigelsen er, at vi i 2015 i samarbejde med kommunen udarbejdede Lokalplan med tillæg nr. 19 til Kommuneplan , hvori området blev udlagt til erhvervsområde med mulighed for etablering af dagligvarebutik til områdets lokale forsyning samt tankstation. Bygherre har imidlertid haft forespørgsler på, om der kan placeres butikker, der kan understøtte hinanden som fx dagligvarehandel sammen med udvalgsvarer som byggemarked, bil/bådeudstyr, møbler og boligudstyr og lignende. Det er i henhold til planloven ikke muligt at etablere udvalgsvarebutikker sammen med enkeltstående dagligvarebutikker til områdets lokale forsyning. De forespørgsler, som bygherre har haft, er fra butikker, der pt ikke findes i Thisted. Den nye planlov gør det op til kommunalbestyrelsen selv at vurdere behovet for og størrelse af udvalgsvarebutikker, som placeres i centerområder eller i lokalcentre. Planlovsændringen vil også muliggøre en bredere fortolkning af pladskrævende varegrupper, der kan placeres uden for centerområder. Ændringerne i planloven har ikke gjort det muligt at placere enkeltstående butikker til et lokalområdes daglige forsyning sammen med butikker til udvalgsvarer herunder pladskrævende varegrupper. Bygherres ønske om udvikling af området ved Hanstholmvej vil derfor kræve, at området i kommuneplanen udlægges til lokalcenter, hvor der kan etableres både dagligvarehandel og butikker med udvalgsvarer. Arealet ved Hanstholmvej ligger centralt i den nye byudvikling med boliger, erhverv og uddannelse i den nordlige bydel. Endvidere ligger området trafikalt hensigtsmæssigt og synligt ved en af indfaldsvejene til Thisted. Området er derfor attraktivt for de vigtige aktører i detailhandelsbranchen, hvis området kan udvikles med flere typer af butikker, som understøtter hinanden. Detailhandel, som vil etablere sig i dette område, ønsker at udforme butikken efter butikskædens eget koncept og er derfor oftest ikke interesseret i at etablere sig i eksisterende, ledige butikslokaler. Se vedlagte redegørelse, der er udarbejdet i forbindelse med områdets planlægning. Side 108 af 332

112 Side 2 / 2 I kommuneplanforslaget er der udtaget et bydelscenter ved Jasminvej i det tidligere rammeområde 1.C.114, hvor der ikke har været den ønskede udvikling, Vi foreslår, at denne funktion i stedet flyttes til området ved Hanstholmvej, hvor bygherre finder, at der er godt potentiale for at understøtte den igangværende byudvikling i området med gode handelsmuligheder og for at betjene trafikanterne på Hanstholmvej. I henhold til planloven skal der i en planlægning, som muliggør detailhandelsudvikling, redegøres for behovet for at etablere et lokalcenter på stedet. En planlægning, der muliggør etablering af et detailhandelscenter, skal derfor ledsages af en redegørelse, som kortlægger behovet for etablering af et mindre butikscenter, der kan servicere denne del af byen. Bygherre er indstillet på at bistå kommunen med den nødvendige planlægning, som skal muliggøre realisering af lokalcenter i området. Arealets placering i Thisteds nordlige bydel. Vi står gerne til rådighed for yderligere uddybning af indsigelsen. Med venlig hilsen Johnny Christensen Arkitekt maa., Partner Vedlagt: Detailhandelsredegørelse af 8/ i forbindelse med etablering af butik i lokalplan Side 109 af 332

113 Der henvises til kommunens detailhandelsplan for redegørelsen for omfanget af eksisterende bruttoetageareal til butiksformål, vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse til butiksformål samt målene for detailhandelsstrukturen. Lokalplan Lokalplanen fastlægger i henhold til planlovens bestemmelser om detailhandel - at der kan etableres højst én butik med salg af dagligvarer til lokalområdets forsyning. Butikken må have en størrelse på højst m 2. Herfra kan fraregnes personalefaciliteter - dog højst 200 m 2 jf. planlovens bestemmelser om beregning af butiksareal. Side 110 af 332

114 NOTAT Emne: Detailhandelsredegørelse i forbindelse med etablering af butik med dagligvarehandel for lokalområdets daglige forsyning i lokalplan Lokalplan skal muliggøre etablering af et erhvervsområde samt en dagligvarehandel til lokalområdets forsyning Planlægningen åbner for etablering af højst én butik på med et butiksareal på op til m 2 samt personalefaciliteter på op til 200 m 2 i alt højst m 2. Der kan ikke etableres anden form for detailhandel i området. I henhold til planlovens bestemmelser om detailhandel, skal der redegøres for påvirkningen af trafik og bymiljø. Trafik Den ønskede placering har en meget god trafikal placering med let adgang ad Ringvejen, Aalborgvej og Hanstholmvej. Disse veje kan fint klare den afledte trafik af ny dagligvarehandel også i spidsbelastninger. Der er desuden en god og trafiksikker adgang for svage trafikanter, som bliver fastlagt med lokalplanen. Planlægningen forudsætter, at der etableres et kanaliseringsanlæg på Hanstholmvej, som giver en funktionel og trafiksikker afvikling af trafikken til såvel erhvervsområde, som dagligvarehandel. Det er aftalt, at bygherre forestår etableringen af dette vejanlæg. Med lokalplanen fastlægges parkeringskrav, som sikrer, at dagligvarehandel i området til enhver tid kan håndtere parkeringsbehovet for kunder og ansatte. Bymiljø Planlægningen placerer butikken i tilknytning til et nyudlagt erhvervsområde. Med bestemmelser i lokalplanen fastlægges nogle rammer for ny bebyggelses placering og udseende samt beplantning, der kan skabe en overordnet helhed inden for lokalplanområdet. Der er ingen eksisterende bebyggelse inden for lokalplanområdet. Der er i området ingen særlige bevaringsinteresser, som skal tilgodeses med planlægningen. Med lokalplanen udlægges en grøn bufferzone mod Hanstholmvej, som skal skabe en grøn og imødekommende ankomst til Thisted nordfra. På den baggrund vurderes en ny dagligvarehandel i området ikke at påvirke det lokale bymiljø negativt. Opland Planlægningen skal muliggøre betjening med dagligvarehandel i et område, som primært ligger nord for byens ringvej, som vist på kortbilaget. I dette område lig- Dato: J. nr.: 8. september Deres J. nr.: A: Søren Frichs Vej 40G. Dk-8230 Åbyhøj T.: F: plan@lifa.dk W: N: E: LIFA PLAN Odense T: Fredericia T: Kolding T: Vejle T: Middelfart T: Ringe T: Vissenbjerg T: Kerteminde T: Århus T: Glostrup T: Side 111 af 332

115 ger i dag boliger, erhverv og række store offentlige institutioner herunder de store uddannelsesinstitutioner på Campus Thisted - bl.a. EUC, VIA, Thisted Gymnasium. Beboere, medarbejdere og studerende vil betjene sig af en dagligvareforretning i lokalområdet. Lokalområdet omfatter desuden nye udviklingsområder for boliger og erhverv, som er udlagt i kommuneplan i rammeområderne 1.B.97, 1.B.103, 1.E.167, 1.E.101, 1.E.102. Planlægningen skal understøtte udviklingen af disse områder. Som det fremgår af kortbilaget ligger byens dagligvarebutikker, primært i byens sydlige del, inden for ringvejen. Der er ca m til nærmeste anden dagligvarehandel, som er Dagli Brugsen på Refsvej. Der er ca. 800 m til anden mulighed for at etablere detailhandel i centerområdet, der begynder ved Nørreallé/Oscar Andersens Vej. På kortbilaget er vist en radius på 500 m omkring discountforretninger samt mindre supermarkeder, som forsyner et lokalområde, mens SuperBrugsen og Føtex er vist med en større radius, da disse forretninger i centerområdet har et noget større vareudbud og betjener et større område, der reelt omfatter hele Thisted by med opland. Den befærdede Ringvej udgør en barriere byen, og det vurderes at den medvirker til at trække handelsoplandene ud langs vejen såvel nord som syd for Ringvejen især for gående og cyklister. På kortbilaget er vurderet et oplandsområde for en ny butik, som tager hensyn til afstande, trafikal betjening samt trafikale barrierer. I praksis vil det være mere nuanceret bl.a. i forhold til butikkens karakter, varesortiment og attraktion. Der er i dag ca. ca. 546 ejendomme med ca beboere inden for det vurderede oplandsområde. Der er med planlægningen i rammeområderne 1.B.97, 1.B.103 udlagt ca. 14 ha boligområde med potentiale for yderligere ca. 140 boliger afhængigt af bebyggelsens karakter. Det vil give rum for op til ca. 550 nye beboere. Der er desuden kollegiebyggeri under planlægning og opførelse på Campus Thisted. De store uddannelsesinstitutioner i oplandsområdet: EUC, VIA-University, Socialog Sundhedsskolen samt Thisted Gymnasium har ca studerende og medarbejdere. Kommuneplan Det aktuelle område for butik er i udlagt som centerområde 1.C.168 i kommunens detailhandelsplan - Kommuneplantillæg nr. 6 med mulighed for dagligvarebutik til områdets forsyning. Kommuneplanen muliggør tillige etablering af særligt pladskrævende butikker. Dette er jf. vejledningen om detailhandelsplanlægning i modstrid med planlovens intentioner om at undgå udvidelse af detailhandel omkring butikker med dagligvarer til områdets lokale forsyning. Lokalplanen ledsages derfor af et tillæg til kommuneplanen, som fjerner muligheden for etablering af butikker med pladskrævende varegrupper. Den ny kommuneplanramme i Tillæg nr. 19 til Kommuneplan vil muliggøre etablering af højst én dagligvarebutik med butiksareal på højst m 2. Side 112 af 332

116 Der henvises til kommunens detailhandelsplan for redegørelsen for omfanget af eksisterende bruttoetageareal til butiksformål, vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse til butiksformål samt målene for detailhandelsstrukturen. Lokalplan Lokalplanen fastlægger i henhold til planlovens bestemmelser om detailhandel - at der kan etableres højst én butik med salg af dagligvarer til lokalområdets forsyning. Butikken må have en størrelse på højst m 2. Herfra kan fraregnes personalefaciliteter - dog højst 200 m 2 jf. planlovens bestemmelser om beregning af butiksareal. Side 113 af 332 3

117 Kiwi Aldi Ny dagligvarehandel i lokalplanområdet Nærmeste centerområde Rema 100 SuperBrugsen Føtex Netto Ny daglivarehandel Eksisterende dagligvarehandel 500 m radius lokalbutik 2 km radius større supermarkede Vurderet opland ny butik Større uddannelssinstitutioner VIA University Thisted Gymnasium Social- og Sundhedsskolen EUC-Nordvest Dagli Brugsen NORD Lidl Fakta Super Best Analyse af opland for dagligvarehandel 500 m Lokalplan 1-008, Kommuneplantilllæg nr.19 Kortbilag 1 Mål: 1: september 2014 LIFA Plan Side 114 af 332

118 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Kristian Damsgaard Sørensen Landzone/ byzone Thisted den Teknisk Forvaltning Planafdelingen Kirkevej Hurup Indsigelse til Kommuneplan for Thisted Kommune. Idet vi henviser til tidligere brev/sag om tilbageførelse af areal fra byzone til landzone sagid: P253-17, skal vi hermed gøre indsigelse mod kommuneplanens forslag om udlæg af rammeområde 1.E.101 ved Hanstholmvej. I juli 2015 blev rammeområde 1.E.167 overført til byzone med lokalplan En del af vores matr. nr. 21 Tingstrup by blev hermed overført til byzone og vores ejendomsskat er blevet væsentligt forhøjet, vel at mærke uden at det er noget vi har bedt om. Vi har anmodet om at få denne del af matr. nr. 21 Tingstrup tilbageført til landzone, og fået det svar, at den mulighed ikke er givet i forslag til Kommuneplan Vi har købt ejendommen Hanstholmvej 30 for 44 år siden for at bo lidt ude på landet, hvilket giver luft og plads omkring os til at lave de ting som vi kan lide at bruge vores fritid og nu vores alderdom på. At vi så nu i kommuneplanforslaget kan se, at stort set hele vores ejendom er udlagt i en kommuneplanramme til erhvervsformål, finder vi anmassende og urimeligt. Vi er godt klar over, at ejendommen mod nord Hangaard Biler også er lokalplanlagt og overført til byzone, og nu vil Thisted kommune lukke hullet mellem byzonearealet mod nord og byzonearealet mod syd med en erhvervsramme, der kan lokalplanlægges og overføres til byzone. Arealet mod syd, der blev lokalplanlagt i 2015, ligger stadig ubrugt hen og vi har ikke kendskab til, at nogen har fundet interesse for at bygge noget på området. Så kunne vi da i det mindste få solgt den del af matr. nr. 21 Tingstrup by, der ligger i byzone. Vi finder det rimeligt, at dersom nogen henvender sig med byggeprojekter i det udlagte område, og disse eller andre ønsker at gøre brug af vores areal, så er vi villige til at acceptere en planlægning. Men så længe ingen henvender sig, og der er rigeligt med udlagte erhvervsområder i Thisted by/thisted Kommune, finder vi det urimeligt at pålægge os en stor ejendomsskat og en usikker fremtid/alderdom. Vi foreslår derfor at udlæg af rammeområde 1.E.101 udtages af forslag til kommuneplan. Afslutningsvis skal det lige påpeges, at det virker urimeligt at erhvervsrammen allerede er indtegnet på de digitale kort, som om det allerede var noget, der var endeligt vedtaget. MEN DET ER DET VEL IKKE, når planen nu er i høring?? Ved Venlig hilsen Kristian og Elin Damsgaard Sørensen Hanstholmvej Thisted Side 115 af 332

119 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Grundejerforeningen Rolighed Fortov og cykelsti på Lindevej i Thisted Selvom området er planlagt ud fra, at bløde trafikanter skal færdes på separate stisystemer, så er der megen farlig trafik på kørebanen på Lindevej. På vegne af 284 parceller i grundejerforeningen så indstilles det, at etablering af fortov og cykelsti langs Lindevej opprioriteres. Side 116 af 332

120 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Birthe og Niels Kr. Nielsen 1.R Fårtoftvej syd Idet området er udlagt til Rekreativt grønt område, ville det være dejligt for såvel os som bor i området, som for de mange voksne og børn som færdes på stranden, at området blev plejet og græsset slået både på stranden og at oaserne mellem træerne blev forskønnet og træer som enten er gået ud eller meget skæve blev fjernet. Endvidere skal der måske gøres noget ved det gamle flyverskjul fra krigen, så det kom frem i lyset som en attraktion. Side 117 af 332

121 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Benny Frederiksen Attraktive grunde til boliger på 1.R.22 Thisted Kystvej og 1.R.23 Gl. baneareal Ønsker kommunalbestyrelsen at kunne tilbyde bynære og meget attraktive boliger, så kunne arealerne langs Thisted Kystvej være en mulighed. Der er kvm, hvoraf DSB ejer kvm, resten ejer kommunen. Fredskov skal genetableres andet sted. Med baggrund i den nye planlov, kan der søges dispensation for kystnær bebyggelse. Side 118 af 332

122 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Benny Frederiksen 1.O.144 Vibedal I kommunalplanforslaget opdeles området har pt. har en lokalplan 359 O-40 for rekreativt område og ældrecenter i to forslag 1.R.105 til marina, surfcenter, kiosk, restauration samt andre frilufts faciliteter og 1.O.144 Vibedal Område til offentlige formål, nærmere bestemt Sociale Institutioner. Max, bebyggelsesgrad fastsættes til 40% og I spørger: hvad vil vi med resten af området? I august 2005 udarbejdede Thisted Byråd en Helhedsplan for Storodde (er vedhæftet). Denne var baggrunden for dispensationen til bygning af Vibedal. Jeg synes planen skal indgå i det fremtidige arbejde og under hensyntagen projekt Cold Hawaii Inland, så bør 1.O.144 Vibedal betragtes som fuldt bebygget. Side 119 af 332

123 Side 120 af 332

124 Side 121 af 332

125 Side 122 af 332

126 Side 123 af 332

127 Side 124 af 332

128 Side 125 af 332

129 Side 126 af 332

130 Side 127 af 332

131 Side 128 af 332

132 Side 129 af 332

133 Side 130 af 332

134 Side 131 af 332

135 Side 132 af 332

136 Side 133 af 332

137 Side 134 af 332

138 Side 135 af 332

139 Side 136 af 332

140 Side 137 af 332

141 Side 138 af 332

142 Side 139 af 332

143 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Benny Frederiksen 1.O.142 Rolighedsskolen I dette området er der i den sydøstlige del en brakmark, som af og til anvendes af kommunen til opmagasinering af byggeaffald. For at imødekomme den efterspørgsel der er i østbyen for velbeliggende boliger til familier, så kunne dette område ændres til boligområde, Side 140 af 332

144 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Benny Frederiksen Kommuneplan Vibedal Tak for et godt og informativt møde på Hotel Limfjorden tirsdag aften. Vi er en del mennesker med interesse i, hvad der skal ske omkring plejecenteret Vibedal. Mange af os bor i parceller afgrænsende til de grønne arealer. Da der i den nye kommuneplan for område 1.O.144 Vibedal står "hvad vil vi med resten af området" og når kommunen ønsker flere attraktive grunde, så bliver vi bekymrede for at et af byens rekreative områder, pludselig skal bebygges. Vibedal fik dispensation til at bygge indenfor strandbeskyttelseslinien på baggrund af Helhedsplan Storodde (se vedhæftede side 5 fra lokalplanen). Helhedsplanen er der ikke mange, der kender til og flere har fået et eksemplar af mig (jeg vedhæfter også et, men side 6 mangler). Kunne det ikke være en ide, at planen (incl. side 6) blev gjort digitalt tilgængelig på kommunens hjemmeside, når den er meget væsentlig del af baggrunden for lokalplan 359 O-40 Vibedal? Side 141 af 332

145 Side 142 af 332

146 Helhedsplanen er vedhæftet her (men side 6 mangler). Se Heldhedplanen på side i en af de tidligere bemærkninger fra Benny Frederiksen (afsender nr. 35) Side 143 af 332

147 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Hans Peter Korsgaard Landskabskarakteranslyse område 2, Helligsø Fjordlandskab Jeg vil gerne tilslutte mig den indsigelse der er udfærdiget af Ydby Håndværker og Borgerforening. Vi har det mest fantastiske panorama her udenfor Ydby mod syd og sydvest, det kan ikke passe området skal ændres fra bevaringsværdig til sammenhængende landskaber. En degradering af et så skønt område er uforståeligt. Landskabsanalysen der er lavet af Plan og Miljø passer ikke for området her ved Ydby. Side 144 af 332

148 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Annette yde Området omkring g Ydby Hermed indsigelse imod at området omkring Ydby skal udlægges som sammenhængende landskab, da dette vil kunne åbne op for nye møller og store tekniske anlæg som ville ødelægge den fantastiske natur og udsigt ud over landskabet. Side 145 af 332

149 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Mette Hundahl Gravesen Bygger vi de forkerte boliger i Thisted kommune? EDC har den 26/ lavet en artikel (jfr. filen nedenfor), som jeg finder meget interessant og yderst relevant også i Thisted kommune. Med kommuneplanen lægges der i mange af kommunens byer op til, at der skal udstykkes mere, og som ejendomsmægler synes jeg da, at dette er utrolig godt for vores område. Som denne artikel fortæller, så er mange af landets kommuner mest interesseret i at udstykke byggegrunde med henblik på at tiltrække unge børnefamilier, men hvad med alle seniorerne over 60 år? Jeg er fuldstændig enig med artiklen, der nævner: De ældre vil bare gerne have en mindre bolig Som ejendomsmæglere oplever vi dagligt ældre, der gerne vil sælge deres store hus, men som ikke gør det. Det store hus er ofte betalt ud, så det er ikke økonomien, der står i vejen, og de ældre er sunde og raske, så det er heller ikke helbredet. Men de kan ganske enkelt ikke finde en passende bolig at flytte videre til i den kommune, de bor i. Vi ved fra undersøgelser, at 6 ud af 10 af de ældre ikke har noget ønske om at forlade lokalområdet, de vil bare gerne have en mindre bolig. Her taler vi hverken om plejehjem eller ældreboliger, men derimod om boliger egnede til de ældre, der lever et (erhvervs-)aktivt liv, men som ikke har behov for tre børneværelser og 1000 kvadratmeter græsplæne med gyngestativ og sandkasse. Vi taler om boliger i ét plan omkring kvadratmeter med en lille have, som ikke kræver den store energi at holde. Til gengæld må der gerne være faciliteter i form af fælleshus, grønne arealer og et fællesskab med naboerne. Mangler vi ikke også dette i Thisted kommune? Har vi boliger nok til alle de seniorer, der er i kommunen? Kunne det ikke være en idé at seniorerne fik en mulighed for at bygge mindre i de mindre landsbyer de allerede nu bor i? Er det nødvendigt, at alle seniorer skal til Thisted by for at få sig en mindre bolig? Personligt har jeg kendskab til mange seniorer, heriblandt mine egne forældre, i Sennels, hvor jeg selv bor privat, som har bygget deres nuværende huse i slut 70érne og stadig bor i disse huse, fordi de godt kan lide at bo i Sennels. De ønsker ikke at flytte, fordi der ikke er mindre boliger at flytte til i Sennels. Og er det ikke sådan i mange byer i Thisted kommune? Artiklen fortsætter: Hvis vi nu forestiller os, at kommuner og bygherrer turde satse på flere af denne type boliger, imødekommer vi ikke alene de ældres ønsker og behov. Vi får også frigjort en masse familieegnede boliger, nemlig de store huse, de ældre bebor i dag. Og det er jo netop de store huse og haver, de unge og børnefamilierne efterspørger, så Side 146 af 332

150 man skal såmænd ikke være så bekymrede i kommunerne. De unge nettoskatteydere vil stadig strømme til de vil blot flytte ind i de ældres boliger. Og ikke nok med det: De unge sætter også boligerne i stand. Det betyder en øget omsætning til lokale håndværkere, byggemarkeder med videre, alt sammen til gavn for kommunekassen. Til slut i artiklen står der: Og hvordan gør vi så det? Første skridt i retning af at få bygget flere ældreegnede boliger er, at kommunerne skal udstykke mindre grunde med højere bebyggelsesgrader. Eksempelvis vil en grund på 400 kvadratmeter med en tilladt bebyggelsesgrad på 50 procent være et godt bud. For at undgå alt for tæt bebyggelse i udstykningen kan man supplere med grønne kiler omkring boligerne. Alternativt kan man blande grundstørrelser og bebyggelsesprocenter, så der i samme udstykning bliver mulighed for både traditionelle familievillaer og ældreegnede boliger. Næste skridt skal være entreprenører og projektudbydere, der i samarbejde med arkitekter får tegnet en attraktiv boligtype med vægten lagt på minimal vedligeholdelse og høj komfort. Der skal desuden tænkes i fælles faciliteter og nære fællesskaber med naboerne. Vil man have inspiration hertil, kan man se til USA, hvor 55+ communities er den hurtigst voksende boform komplet med golf- og tennisbaner, fitnesscentre og sociale klubber for alle, der ønsker en aktiv seniortilværelse. Den sidste faktor, der skal i spil, bliver nok den nemmeste, nemlig realkreditten. Her har man for længst indset, at finansiering af boliger til seniorer er en god investering. Der er tale om gode betalere, og mange har endda slet ikke behov for at låne, idet de har opsparet stor friværdi i den nuværende ejerbolig. Finansiering bliver således næppe et problem. Efter min mening en meget relevant artikel, som Thisted kommune bør tage til sig. Og med den kommende kommuneplan burde dette kunne tages hensyn til. Med venlig hilsen Ejendomsmægler og indehaver hos EDC Jørgen Gravesen Mette Hundahl Gravesen Sennels Side 147 af 332

151 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Henning Roslev Bukh Vibedal, Thisted Tilrejsende er meget imponerede over den fine udsigt til Mors ved kørsel på Fårtoftvej. Denne udsigt må ikke ødelægges af nye bygninger. Lodsejere i området har desuden købt huse i tiltro til at lokalplan forbliver uændret og at udsigten ikke ødelægges. At fastholde nuværende areal til korndyrkning vil for alle parter være ideelt. Alternativt kan man udlægge området med max 3 meter lavt voksende buske med stisystemer og legeplads. Side 148 af 332

152 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Kristian Bro affaldsindsamling Jeg foreslår at der i alle kommunens byer/landsbyer afholdes en affaldsindsamlingsdag om året. Hanstholm borgerforening har fastsat søndag den 22. april kl 10 i Jeg opfordrer til at alle følger eksemplet. Se: Side 149 af 332

153 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Bo Høje Christensen Indsigelse mod kommunalplan - landskabsinddeling - Helligsø Fjordlandskab Jeg vil hermed gerne gøre indsigelse mod kommunens plan om af nedgradere området syd for Ydby mod Sindrup, nærmere betegnet højdedraget fra Ydby mod Sindrup, som er afgrænset af de to ådale henholdsvis Gundtofte Å og Ydby Å. Dette område er kategoriseret som bevaringsværdig område, pga dets unikke natur og storslåede udsigt mod fjorden. Medens dette område havde status som bevaringsværdig landskab, var der placeret både større vindmøller og høje elmaster, men langt de fleste af møllerne er nu fjernet, og de store elmaster er også fjernet fra området. Dette storslåede landskab er en naturperle og dets beliggenhed mellem de to fredede ådale gør området unik og særdeles bevaringsværdig. Borgere i Ydby nyder synet af dette storslåede naturområde, og turister stopper op ved udsigtspunktet i Ydby for at betragte udsigten over både ådale og højdedrag ud mod fjorden. Området fremtræder i dag mere bevaringsværdig end tidligere, og jeg vil derfor kraftigt opfordre til at dette område bevarer sin status som bevaringsværdig og ikke nedgraderes til større sammenhængende landskab Konsekvenserne af en evt. nedgradering af området vil være at der så bliver åbnet op for placering af kæmpevindmøller, store svinestalde, månegrisprojekter m.v. hvilket vil være en katastrofe for dette fantastiske landskab, og for de mange borgere og turister der dagligt besøger området og nyder dets fred og ro. Side 150 af 332

154 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Steen Christensen Kommunalplan Jeg vil hermed gerne gøre indsigelse mod at området omkring Ydby bliver ændret fra Bevaringsværdig til Sammenhængende landskab da det på sigt kan ændre den fantastiske naturområde. Side 151 af 332

155 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Mogens Højen Kommentarer til: Vindmøller i Sperrring Sø (Kallerup). Kommentarer til: Vindmøller i Sperrring Sø (Kallerup). Et vindmølleområde i Tilsted er tidligere blevet fravalgt af Byrådet med den begrundelse at det ville genere de mange nær-boende. I området omkring Sperring Sø er der ca. dobbelt så mange beboere inden for nærområdet som i Tilsted (mere end 60 husstande) Man kan næppe, hvis man ser bort fra egentlige by- og landsbyområder, finde områder i Thy, hvor der i nærområdet er så mange husstande/beboere. Dette illustreres yderligere af at planområdet hele vejen rundt er afgrænset af afstandscirkler fra beboelser. Området er i det hele taget markeret dårligt, idet der i dele af området er veje, eks. Hornstrupvej, hvilket jo vil reducere området. Der er jo en rigtig god økonomisk gevinst i en tilladelse til opstilling af vindmøller, både for direkte jordejere og dem der ellers har tilknyttet økonomi hertil. På længere sigt selvfølgelig også til mølle-ejere og - anpartshavere. Disse forhold bør dog ikke have indflydelse og medføre at der gives en tilladelse på en lokalitet som denne. Generelt medfører disse store økonomiske gevinster iøvrigt at vindmølleområder opstår og bliver placeret meget tilfældigt og ikke ud fra almindelig fornuftig planlægning, som her oven i købet på en udtørret søbund. Sådanne naturområder har man hidtil, både her og andre steder i landet, undgået at udlægge til eksempelvis vindmøller. Derfor synes placering af et vindmølleområde på søbunden her at virke lidt absurd og vel kun er medtaget i plan fordi der tilfældigt ligger et gammelt forslag som nogen forsøger at holde liv i. Området må i høj grad betegnes som rekreativt med mange naturværdier og -interesser, derfor er der også bl. a. udlagt Spor i Landskabet, en natursti fra Todbølvej, tværs over sø-arealet forbi borgbanken og frem til Galgehøjen i Næstrup skov og videre ind i denne. Også den historiske borgbanke er beliggende i søområdet. Med tanke på Nationalpark Thy og i det hele taget hele Thy som et naturskønt område for turister, synes det i øvrigt som en dårlig ide at ødelægge et område der har så mange naturresurser. Man vil også fraskrive sig muligheden for på længere sigt at genskabe Sperring Sø. Denne kunne ellers ved en genetablering sammen med Borgbanken og Fredskoven i Næstrup skabe et flot naturområde med muligheder for at udføre turistmæssige naturstier mv. i området. Naturforholdene bevirker også at man har ledt en af de Store Nationale cykelruter, Rute 2, Hanstholm - Sallingsund København, hen langs søen, der jo selv uden vand udgør et smukt syn med Næstrup Skov som baggrund. Side 152 af 332

156 I Sjørring har en borger-udviklingsgruppe, med deltagelse af bl.a. Håndværker og Borgerforeningen, udarbejdet en detaljeret rapport Sjørring, Udviklingsplan I denne rapport er der påpeget det væsentlige i at genskabe natur omkring Sjørring, (Side 5/16) ved bl.a. genskabelse af Sperring sø og dennes forbindelse til Næstrup skov. I planens samlede konklusion, afsnit A, er genskabelse af søen også anført som 1. prioritet (Side 10/16) Planen er udgivet af Thisted kommune: kommune.html Naturgruppen, nedsat i forbindelse med etablering af Nationalpark Thy har også haft kig på Sperring sø og anbefalet en hævning af vandstanden/genetablering: (sidre 31). DOF, Dansk Ornitologisk Forening har for Danmark som helhed udarbejdet et oplæg til de bedste og mest ønskelige vådområder til genoprettelse; Sperring sø figurerer som nr. 2 på denne liste. Dele af oplægget er vedhæftet. Det er forsøgt, men der er ingen opbakning fra beboere i nærområdet til at købe andele i eventuelle vindmøller. Tværtimod har der været og er meget stor lokal modstand mod møller i området, vel ud fra den betragtning a de store naturværdier i området vil blive ødelagt. Iøvrigt synes tiden at være løbet fra denne gamle sag, der jo i det hele taget blot er opstået fordi nogle lodsejere for snart mange år siden ønskede at opstille vindmøller selv om området på mange måder må betegnes som absolut uegnet hertil. Med den helt manglende opbakning overalt fra lokalområdet finder vi det mærkeligt at området ikke for længst er fjernet fra planlægningen. Med venlig hilsen: Mogens Højen Bilag: Uddrag Dansk Ornitologisk Forening; Oplæg. Side 153 af 332

157 Side 154 af 332

158 Side 155 af 332

159 Side 156 af 332

160 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Henning Christensen Boligområde 27.B.1 Arup Det fremgår af kortbilaget, at matr. nr. 11 i, Amtoft skulle være omfattet af boligområdet. Dette beror på en fejl, og jeg skal anmode om, at kortbilaget tilrettes. Jeg henviser til skrivelse fra Thisted kommune af 15. maj 2006, Sagsnr.: Ifølge denne skrivelse skulle lokalplanen fremover være tilrettet, således at matr. nr.: 11 i ikke er omfattet af boligområdet. Side 157 af 332

161 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Mikkel Alstrup Positiv tilkendegivelse vedrørende 7.B.14 boligområde Knudsbjergvej i Sennels Min familie og jeg og er i dag bosat tæt på Aarhus og som potentiel fremtidig tilflytter til Thy, ser vi med stor interesse på eventuel ny udstykning i Sennels. Sennels har meget aktive og socialt orienterede indbyggere - og dette koblet med de naturskønne omgivelser gør byen til et oplagt valg ift. fremtidig bosættelse for en børnefamilie som vores. For vores vedkommende tilfredsstiller de i dag tilgængelige byggegrunde ikke vores behov, hvis vi skal etablere os i byen. Området omkring Knudsbjergvej ligger tæt på skolen, men samtidig i udkanten af byen, hvorfor man vil opleve både skov og fjord som naboer. Derudover ligger området så langt østligt, at der på nordsiden af udstykningen ikke er nogle former for bebyggelse - det vil give en for os - og sikkert for mange andre - fornemmelse af at være lige dele i byen og på landet. Dette ser vi meget positivt på. Vi håber, at Thisted Kommune vil gribe muligheden således den øgede efterspørgsel efter og opmærksomhed der generelt er omkring Thy og dets unikke kvaliteter, vil resultere i et tilsvarende udbud af tilgængelige byggegrunde. Side 158 af 332

162 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Tove Christensen Kommunalplan Jeg gør hermed indsigelse mod at området omkring Ydby / Sindrup skal ændres fra Bevaringsværdig til Sammenhængende landskab da kan ødelægge naturen langs ådalen. Side 159 af 332

163 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Hans Erik Villesen Protest mod vindmølleområde - Kallerup / Sperring Sø Jeg ønsker hermed, at komme med en indsigelse vedr. kommunalplanens udlægning af vindmølleområdet ved Kallerup / Sperring Sø. Mine bekymringer går bl.a. på følgende: Der er mange husstande i nærområdet. Et lignende vindmølleområde i Tilsted er tidligere blevet fravalgt grundet mange nærboende. Dette område vil få flere nær-boende. Hvis et vindmølleprojekt bliver en realitet, vil det unægtelig påvirke huspriserne negativt. Området er meget naturskønt og dyrerigt med både skov og en udtørret sø, hvilket ikke taler for et vindmølleprojekt. Et vindmølleprojekt har tidligere været i nabohøring og mødte stor lokal modstand. Jeg vil derfor opfordre til, at vindmølleområdet fjernes fra kommunalplanen. Med venlig hilsen Hans Erik Villesen Side 160 af 332

164 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Troels Smed Kommune plan Vindmølleområde Kallerup. Jeg skal hermed opfordre politikerne i Thisted kommunalråd, til at slette ovennævnte område i den fremtidige kommunalplan. En tilladelse til opsætning af møller i området blev senest droppet i For os som bor i nærområdet, var det en dejlig beslutning som politikerne tog, og som vi ser det, var grunden at det vil genere alt for mange mennesker som bor rundt om området. Hvis området fortsat skal medtages i den nye kommuneplan, risikerer kommunen, og for den sags skyld fremtidige projektmagere, bare at spilde en masse penge. Den ansøgte tilladelse fra før 2014, omhandlede møller som slet ikke er rentable at sætte op mere. De kan sikkert ej hellere købes mere. Derfor vil afstands krav til beboelse, bliver overskredet med nye og større møller og alene af denne grund kan møllerne ikke opstilles. En fremtids vision for området kunne i stedet for være, at Sperring gammel sø blev genskabt. Der ligger store millionbeløb og venter på at blive brugt til sådanne projekter. En ny Sperring sø ville skabe glæde for alle i området. Her tænker jeg også på Sjørring by som vil få meget kort afstand til et super dejligt rekreativt område. Et sådant projekt ville ikke koste kommunen noget. En sø ville til gengæld være en magnet for nye tilflyttere og give et løft til beboelser, hele vejen rundt om søen. Jeg er selv lodsejer og skal gerne stille noget af min jord til rådighed. Jeg ejer ca. 2 hektar i omtalte område. Med venlig hilsen Troels Smed Hornstrupvej Thisted Side 161 af 332

165 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Inga Møller Smed Vindmølleanlæg Opfordring til fjernelse af rammen for at Kallerup/ Sperring Gl. sø stadig ligger i kommuneplanen som udlagt til vindmølleanlæg Kommentar til Kommune plan Jeg opfordrer hermed til, at man fjerner rammen for at Kallerup, Sperring Gl. sø, stadig er udlagt som vindmølleområde. Området har igennem nu snart 13 år, ad flere omgang, været i spil omkring opstilling af vindmøller af profithungrende lodsejere. Dette er senest sket i 2014, hvor pjokjektmagere ansøgte om 6 vindmøller, hver med en højde på 150 meter. De skulle placeres på lige linje mellem Kallerup og Sjørring kirker, på gyngende grund i Sperring Gl. sø, lige midt i et vidunderligt naturområde, grænsende op til Næstrup skov. Godt 60 husstande, beliggende under en kilometer fra møllernes placering, ville blive berørt af dette. Der var selvsagt ikke opbakning til at blive anpartshavere, med en meget lille profit i sigte, i forhold til de undgålige gener, både visuelt og støjmæssigt, for ikke at tale om en voldsom værdiforringelse af vore boliger. Dette fremgik tydeligt af de mange hørrigssvar der dengang kom ind. Med den tydelige manglende lokalopbakning til vindmølle eventyret, er det uforståeligt at området ikke for længst er blevet fjernet fra kommuneplanen som udlagt til vinmølleanlæg. Der er efter min menig gennem disse år blevet brugt alt for mange ressourcer på håbløse projekter vedrørende vindmøller i dette naturskønne område. Det har været spild af kommunes og diverse forvaltningers tid og penge med alle de personaletimer der er blevet misbrugt på dette. En super god ide ville i stedet være at genskabe Sperring sø. Det er i forvejen et naturskønt område med mange naturværdier, men med den evt. genskabte sø, ville området blive et helt unikt rekreativt sted, grænsende op til den fredede Næstrup skov, og dermed med udbygning af det i forvejen ret så rige dyre og fugleliv. Thisted med visioner: se det som en oplagt mulighed. Jeg vil derfor på det kraftigste opfordre kommunen til at tage området ved Kallerup, ud af Kommuneplanen , som udlagt til vindmølle anlæg, så det ikke ligger til hinder for oprettelse af naturen på stedet. Med venlig hilsen Inga Smed Hornstrupvej 19, Kallerup 7700 Thisted Side 162 af 332

166 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Grethe og Svend Frandsen Vindmølleområde Kallerup Vi vil opfordre til at man sletter Vindmølleområde Kallerup/Sperring Sø i fremtidig kommunalplan. Side 163 af 332

167 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Niels Klingenberg Vistisen Høringssvar: forlæng fristen, fjern vindmølleområde Næstrup mm. Se vedhæftede.pdf med kommentarer og kortudsnit: 1. Forlæng fristen så borgerne ved hvad der sker, 2. Fjern vindmølleområde i Næstrup/ Kallerup/Sjørring, 3. Reducer område med stor landbrugsværdi vest for Sjørring, samt 4) tilføj Sjørring Sø som område med potentiale for naturgenopretning. Se dokument for detaljerede kommentarer. HØRINGSSVAR TIL THISTED KOMMUNES KOMMUNEPLAN Af: Niels Klingenberg Vistisen, Thisted Generelle kommentarer: Først vil jeg gerne kritisere at høringsfristen for kommuneplanen ikke er blevet forlænget, således vi borgere har haft mulighed for at se landskabskarakteranalyserne af vores eget område. De kan have utrolig stor betydning for et lokalområde, såvel som for hele kommunen. Det politiske spil om at man ikke ville tage punktet med på en kommunalbestyrelsesdagsorden er tåkrummende og pinligt. Det er en hån mod borgerne og bringer debatten ned på niveau med Paradise Hotel. En forlængelse af en høringsfrist på én måned, for en plan der skal gælde til 2029, MÅ være mulig! For det andet er det kritisabelt at kommuneplanen vedtages, gældende for landskabskarakteranalyserne og det grønne danmarkskort, inden det lokale naturråd er færdig med sit arbejde. Det lokale naturråd er nedsat af regeringen og skal komme med sit resultat i juni, med forslag til styrkelse af biodiversitet i Thy, og input til det grønne danmarkskort. Det er jo totalt bagvendt at disse input kommer efter at kommuneplanen (gældende til 2029) ER vedtaget. Det siges at inputtene vil blive taget alvorligt, og kan medføre justeringer i form af tillæg, men når man ser holdningen til høringsfristen ovenfor, virker det noget optimistisk. Der bør derfor åbnes op for at kommuneplanen er foreløbig i sin vedtagelse, og at justeringer medtages helt indtil efteråret Vindmøller I punktet under vindmøller er der udpeget et meget stort område til vindmøller sydøst for Sjørring (Sperring sø/næstrup/kallerup). Efter sigende blev det på præsentationsmøderne fremført, at man fra kommunens side ikke rigtig vidste hvordan dette område var kommet med, siden det var var blevet taget ud af adskillige vindmølleplaner tidligere. Området bør helt tages ud og fjernes; 90% af beboerne i de berørte områder i Sjørring, Kallerup Næstrup har i 2012 skrevet under mod disse vindmøller! Området er sårbar natur, med det gamle vådområde for Sperring Sø, og lige op ad Næstrup Skov Området har stor rekreativ værdi for Sjørring, med naturstier, dyreliv mv. Der er konkrete planer om en genskabelse af Sperring Sø. Området er del af den biologiske korridor fra Vilsund mod Vorupør. Området er for tæt på byerne Sjørring og kirkerne i Sjørring og Kallerup. Side 164 af 332

168 Side 165 af 332

169 Værdifulde landbrugsområder og store husdyrbrug Vedr. området vest for Sjørring (se kort) som er udpeget til værdifuldt landsbrugsområde, bør området som ligger nord for Rosvangvej, og dermed på den gamle søbund for Sjørring Sø, undtages, fordi det udover at være værdifuld landbrugsjord, også er kulturarvsområde og en biologisk korridor. At skære denne snip af udpegningen har ikke betydning for det samlede værdifulde landbrugsområde. FJERNES Naturgenopretning og øvrig beskyttelse Af kortene fremgår et antal områder til naturgenopretning, bl.a. Hundborg Mose. Sjørring Sø som helhed, bør tilføjes dette punkt, helt fra Sjørring by/volde, ud til Egebaksande, dvs. den fulde udstrækning af den gamle Sjørring Sø. (se kortudsnit herunder). Af punktet fremgår det således; Retningslinjer a) Lavbundsarealerne friholdes fra anlæg som på sigt kan forhindre en realisering af naturgenopretningsprojekter/vådområder. b) Der udpeges potentielle vådområder, hvor lavbundsarealer kan genoprettes som vådområder og som fremgår af kortet. Hvilket således bør medføre at Sjørring Sø medtages. Der er i øjeblikket kun optræk til konkrete projekter, men idet kommuneplanen løber frem til 2029, og der er større og større fokus på genetablering af vådområder, bl.a. i forbindelse med binding af CO2, og med diverse puljer og fonde, vil det være oplagt at medtage dette området. Det behøver naturligvis ikke være genopretning af den fulde sø, men derimod dele heraf hvor jorden er marginal, og gevinsten størst. Dette gælder f.eks. området direkte ind mod Sjørring, Side 166 af 332

170 ude midt i søen nord for Rosvang, og ude ved Egebaksande. Disse steder er der vådest, og drænrørerne synker. Etablering af mindre lavtvandsområder her, ved hjælp af evt. jordombytning vil opnå flere mål: Binding af CO2 jf. statens ønsker Stor gevinst for biodiversitet og fugleliv Styrkelse af den biologiske korridor fra Vilsund til Vorupør Rekreative formål for Sjørring (naturværdi = boligværdi, turisme), kano mv. Økonomisk gevinst for landbruget ved ombytning af marginaljord Turismegevinst ved at forskønne den vestlige adgangsvej til Nationalparken, fra Thisted. Tilføjes som naturgenopretningsområde Side 167 af 332

171 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Alice Brohus Skriver Udpegede storparceller i Amtoft Høringssvar til Hannæs Masterplan. Specifikt omkring udpegning af byggegrunde i Amtoft. Allerførst forstod jeg at det startede med ideer til storparceller, som lokalsamfundene skulle finde egnede forslag til, idet en mulighed for at købe en storparcel ville tiltrække yngre mennesker, som ønskede mere plads, måske et par heste, får, eller andet. Dette synes jeg var en fin ide. Da jeg så de udpegede områder i Amtoft, blev jeg forbavset. Der er udpeget byggegrunde, men ingen storparceller, og de er udpeget hvor der er grønne områder, og nogle på skrænten. (område 2) Hele skræntsiden er med til at give Amtoft sit særpræg. Dels kan jeg ikke finde ud af hvordan denne udpegning er foregået, der findes en halv A4 side, hvorpå der står, at ved et møde 2 maj 2017, har 8 forskellige foreninger været repræsenteret, og er enige. Hvorfor er alle Amtoft Borgere ikke indbudt til sådan et møde? Hvilke personer har været til stede? Hvor mange personer? Hvem har foreslået hvad? Hvilke ideer og argumenter ligger bagved? Det eneste argument, som jeg finder/hører er at der skal være fjordudsigt. Fjordudsigt er for mig ikke nok, dersom byggegrundene slet ikke er egnede som byggegrunde. Derfor ville jeg meget gerne høre tanker og ideer bag forslagene. De udpegede skræntgrunde er for mig meget dårlige byggegrunde, dels ligger de lavt. Hvor meget stiger grundvandet de kommende år? Ingen ved det, men at der kommer mere og mere regn er næsten sikkert. Dernæst er der ingen udsigt mod vest, ingen aftensol, grundene ligger mellem to veje. På Amtoftvej køres som på en motorvej. Desuden ville muligheden for at gå fra Gl. Feggesundvej ned til Amtoftvej/stranden forsvinde. Den første skræntgrund lige efter Amtoft Bolig-montering er måske en mulighed, som storparcel, som jeg ser det. Derudover ligger området inden for strandbeskyttelseslinjen. Desuden er der flere huse til salg med fjordudsigt, og der kunne man måske gøre matriklen større, ved at udvide bagud, så det blev tiltrækkende storparceller. Hvorfor skal der flere byggegrunde, så længe der er huse til salg? Området (område 3) ude syd/vestpå mod Feggesund synes jeg er fint, der hvor der er dyrket jord. Der ligger et lille stykke med skov som jeg foreslår udtaget, det er ikke en egnet byggegrund, da den ligger lavt, og en lille sø findes. Dels findes der nåletræer, som både hjælper på luftforurening, og nåletræer hjælper på at mindske overfladevand, idet nålene holder på vandet, specielt om vinteren hvor andre træer ingen blade har og hvor der falder mest regn. Område 1, kender jeg ikke nok, og har ingen kommentarer. Alt i alt er jeg ked af at vælge grønne områder til byggegrunde, det er der i den grad brug for, da både biodiversitet og dyreliv er trængt. Jeg ville forslå storparceller fra område 3 mod syd/feggesund, gode storparceller, med udsigt til både fjord, og vest/aftensol, samt bebyggelse kan placeres i passende afstand fra Amtoftvej. Sådanne storparceller, tror jeg ville tiltrække nye Borgere. Som jeg ser det, er hele grundlaget for Samskabelse, at vi taler sammen på kryds og tværs, og altid finder kompromiser, som ALLE kan leve med, for det giver både GLÆDE og SAMMENHOLD. Og det er at udfordre os selv, det er opbyggeligt, og det er jeg gerne med til at gøre mit bedste til, for vores dejlige Lokalsamfund. Alice Brohus Skriver Gl. Feggesundvej 134, Amtoft. 7 februar Side 168 af 332

172 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Alice Brohus Skriver God ide med længere Høringsperiode. Jeg kan så absolut tilslutte mig Folmer Svendsens ønske om at forlænge Høringsperioden. Det er første gang at en Kommuneplan sendes i Høring i Digital form, og ca sider, er jo ikke noget der lige kan læses natten over. Der er masser af uforståelige ting, og ikke megen hjælp at hente ved at spørge TK. Efter Borgermødet, blev det lettere at finde rundt i planen, men Borgermøderne blev afholdt for sent. Så hvis TK mener det med Borger inddragelse, så giv os længere tid til at læse, stille spørgsmål, og forhåbentlig få svar. Side 169 af 332

173 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Alice Brohus Skriver Flere cykel stier. Jeg kan meget tilslutte mig hvad Roy Pedersen siger om cykelstier. Ligeledes ønske om at sti/cykel system bliver ført videre fra Vesløs mod Amtoft. Hvad enten man er barn, voksen, ældre, er det i dag, alt for farligt at cykle. Ligeledes kunne ønskes vejforhindringer i Amtoft, så fartbegrænsning på 50 km/time kunne overholdes i byzonen. Side 170 af 332

174 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Alice Brohus Skriver Forslag til bedre biodiversitet og insektliv. I NPN (natur pleje netværk) har vi netop talt om hvad der kan gøres for at hjælpe både biodiversitet og insektliv. Der er sket et drastisk fald de senere år. Hvad skal vi gøre uden fugle og bier? Der kunne gøres en indsats via grøftekanter, gør TK grøftekanter bredere, mange steder pløjes næsten til asfalt. (som også gør cykling farligt.) To meter grøftekanter, så vilde blomster, og små læhegn, så der igen kan komme LIV tilbage på landet til glæde for både fastboende og turister. Side 171 af 332

175 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Karl Emil Christensen Vindmølleplan Vi kan ikke forstå hvorfor vindmølleområdet i Kallerup, ikke er fjernet fra kommuneplanen , idet der har været og fortsat er en massiv modstand for denne plan. på borgermødet blev der sagt at tiden var løbet fra Kallerup planen, vi går ud fra at det er fordi den størrelse møller som kan placeres her, ikke er rentable mere, så vi synes bare at den skal tages ud af planen. Side 172 af 332

176 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Joachim Plaetner Kjeldsen, på vegne af Alternativet Thy-Mors Ladestandere for elbiler I Alternativet Thy-Mors vil vi gerne opfordre til, at kommuneplanens afsnit om parkeringspladser forholder sig til, at en væsentlig del af de biler, der i planperioden kommer til at parkere i kommunen, vil være el-biler. Derfor mener vi, at der i forbindelse med udlægning af nye p-pladser samt ved renovering/udbygning af eksisterende p-pladser etableres ladestandere eller forberedes for samme ved at lægge de relevante kabler, når der alligevel graves. Flere af verdens største bilproducenter har sat en slutdato på produktion af fossildrevne biler, og en række europæiske storbyer har allerede forbudt dieselbiler. Thisted Kommune er en grøn kommune, der gerne vil profilere sig som sådan (inkl. klimaområdet). Derfor bør kommuneplanen også forholde sig til den infrastruktur, der er nødvendig for at undestøtte elektrificeringen af bilparken. Side 173 af 332

177 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Joachim Plaetner Kjeldsen på vegne af Alternativet Thy-Mors Vindmøller skal komme lokale til gode Vindmølleplanlægningen i de senere år har betydet, at meget store projekter og ganske få placeringer favoriseres. Da lokale beboere i de udpegede vindmølleområder typisk ikke har nogen gavn af møllerne, bliver disse hurtigt opfattet som larmende og grimme industriinstallationer, der udelukkende kommer meget få lodsejere og investeringsselskaber til gode. Det har medført, at de eneste møller (udover testmøller), der er blevet opført i kommunen de seneste mange år, er små husstandsvindmøller. Det er også glimrende, og en del af dem er oven i købet lokalt producerede, men de giver ikke nær den samme mængde energi i forhold til investeringen og de eventuelle miljøbelastninger, som store, kollektive møller gør. Desuden er der en grund til, at de store vindmøller er interessante for investeringsselskaber og store energiselskaber. De er nemlig en god forretning økonomisk samtidig med, at de naturligvis leverer store mængder grøn energi. I Alternativet Thy-Mors mener vi, at fremtidig vindmølleplanlægning skal tage udgangspunkt i, at nye vindøller og deres afkast kommer lokale til gode. At de, der bor nærmest og har generne i videst muligt omfang også har mulighed for at få del i goderne i form af afkastet. Side 174 af 332

178 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Joachim Plaetner Kjeldsen på vegne af Alternativet Thy-Mors Biogas og cirkulær økonomi Alternativet Thy-Mors mener, at kommuneplanen skal forholde sig til fremtidig lokal biogasproduktion i Thy som en del af cirkulær bioøkonomi, der tager bedst mulig hånd om de ressourcer, som kommer ud af affaldssorteringen samt øvrige biomasser i kommunen. Desuden foreslår vi, at kommuneplanen i sit afsnit om affaldssortering forholder sig til yderligere sortering af husholdningsaffald i flere fraktioner. I vores nabokommune Mors sorterer man i fire fraktioner i Thisted kun i to og kun i dele af kommunen. Det kan og skal gøres bedre i planperioden. Side 175 af 332

179 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: A. Krebs Overnatningskapacitet ud til Vesterhavet i Klitmøller Det er et ønske at markere og synliggøre vores grundareal som en lokalitet, hvor en konkretisering af nedenstående citat: at udvikle og øge potentialerne inden for turismeerhvervet og tilstrække nye investeringer ved at udnytte de stedbundne potentialer i forbindelse med udlæg af helt nye og yderst attraktive erhvervsarealer til overnatnings- og oplevelsestilbud kan realiseres, evt som et forsøgs- og undtagelsesområde på Vestkysten. Se vedlagt oplæg til etablering af en overnatningskapacitet. Lokalsikringsprisen Ansøgning om tilskud fra Thisted Forsikrings Lokalsikringsprisen, post@thistedforsikring.dk Side 176 af 332

180 Lokalsikringsprisen ansøgningsskema Ansøgning om tilskud fra Thisted Forsikrings Lokalsikringsprisen Vi skal hermed ansøge om tilskud til udvikling af to byggeprojekter på Trøjborg grunden i Klitmøller. I lyset af Klitmøllers store success med at gentænke byen og stedet som primær destination for internationale og nationale surfere, har ejerne af Trøjborg matrikel 16x mv. besluttet at forsøge at etablere faciliteter på grunden, der supplerer og understøtter de eksisterende faciliteter for turisme og specielt surfrelaterede aktiviteter. I pagt med at successen for surfing og andre vandaktiviteter stiger, vokser de besøgendes nysgerrighed og interesse for at være en del af dette spændende miljø. Der er dejlige muligheder herfor i Klitmøller og Vorupør, men ikke så stor kapacitet, som der potentielt synes at være behov for. Det ville derfor være nærliggende at bygge et badehotel til betjening af det lidt mere kræsne publikum, men også fleksible service- og overnatningsfaciliteter for sportsudøvere med mere beskedne behov, dog med indbygget mulighed for sæsonpræget vokseværk. Grunden ligger ekstremt strategisk for byens mulighed for den beskrevne udvikling og består, udover et kæmpe klitområde, som er en del af Thy National Park, der grænser op til den nu bebygget udstykning fra 1969, af en mindre trekant, som kun omfattes af Ørhage fredningen. Grunden strækker sig helt ud i vandet, hvor flere bunkers fra krigens tid befinder sig både på stranden, i vandet og i klitterne. Bunkers bør komme i spil som attraktion i område og nogle få velbeliggende tænkes anvendt til sportsfaciliteter og offentlige aktiviteter. Angivelse af vedlagte bilag: Matrikelkorts dokumentation Bilag 1 Kort over grunden Bilag 2 Angivelse af påtænkt byggegrund Bilag 3 Kopi af mailkorrrespondance til viveborgmesteren i Thisted Kommunne Bilag 4 Link til Norrøn Hjemmeside Bilag 5 Fotos Bilag 6 3 Side 177 af 332

181 BUNKERS OG KLITMØLLER BADEHOTEL Projektet omfatter 2 forbundne projekter: KLITMØLLER BADEHOTEL Badehotellet henvender sig til både sports- og mere almindelige gæster på Svinklev niveau. Badehotellet skal endvidere omfatte billigere surferspecialiserede faciliteter. BUNKERS Med udgangspunkt i de eksisterende bunkers på vores grund ønskes i samarbejde med kommunen, NASA, Friends of Cold Hawaii mv. udbygget faciliteter til sportsgrenen, som højner servicegraden til surferne. Der tænkes på mødefaciliteter, omklædningsfaciliteter, bruser, sauna, ect. Ansøgeren Ansøger som enkeltperson på vegne af ejerne af matriklerne Klitmøller Huse v Vandet 16 Z, 16 x, mv. Se venligst vedlagte bilag. Ansøgers kontaktoplysninger: Navn: Anne Krebs Adresse: Overgaden Oven Vandet 46, 4. tv Telefon: anne@krebs.dk AL Formål med projektet/ideen: I indledningen til ansøgningen ovenfor redegøres der for målgrupperne, som er Klitmøller By, nationale og internationale turister og turister indenfor sport og fritid, surf og natur. Den overordnede målsætning for hele området er beskrevet i handlingsplanen Thy på Forkant, som dette projekt tilslutter sig. Projektet søger at understøtte de mange eksisterende, lokale initiativer og vil gerne sætte handling bag ordene, fordi vi med vores grunde, som idag udgør et stort, men passivt potentiale for byudvikling af Klitmøller, er i stand til at bidrage, hvis dette muliggøres. Den historiske baggrund: I 1950erne købte vores forældre, 3 ægtepar, Trøjborg, som var den yderste gård mod Sibirien. Vi tilbagte som børn vores somre deroppe, og vi husker det som en meget lykkelig tid. Der var mange store bunkers på grunden, får, heste og hugorme. Og udetonerede bomber hvoraf vi fandt nogle, som så blev fjernet. Vi kendte familien Bach og besøgte dem hver sommer, og de os. Vi gik under navnet tandlægerne, fordi vores forældre var tandlæger. Tyskerne boede Trøjborg under krigen og de havde indrettet en fodboldbane nede på grunden. Målene fandtes stadig, da vi ankom. Desværre blev noget af jorden udstykket og fredet. Vi kom ikke meget tilbage efter områdets status ændrede karakter, men vi har bevaret ejerskabet og nu er det gået i arv til børnene, os. 4 Side 178 af 332

182 Da Svinklev brændte gav det anledning til igen at overveje at gøre noget aktivt og positivt ved stedet. Nogle af os er sejlere, nogle er surfere vi har også fået børn, hvis hu står til havet så vi er følelsesmæssigt og personligt optaget af, at der kommer gang i projektet. Beskrivelse af projektet/ideen: Klitmøller Badehotel På den trekant af grunden, se venligst bilag, som ikke er klitfredet, ønsker vi at opføre Klitmøller Badehotel. Badehotellet tænkes som en 2. etagers længebygning, forsænket i terrænet med udnyttet tagetage, som tilpasses landskabet og stedet. Det ligger tilbagetrukket i forhold til de store fredede klitarealer, se venligst kort og fotos. Der er desværre stadig en fredning på grunden (Ørhagefredning), som vi har kontaktet kommunen om hjælp til at finde veje til at affrede. Vi har valgt Tegnestuen Norrøn, se link i bilag, som allerede har bistået os i ca 2 år uden vederlag med kontakten til Thisted Kommune og med et møde i Klitmøller med byrådsmedlem Preben Holler med det formål at etablere et samarbejde om en dispensationsansøgning til Erhvervsministreriet 1. Bunkers Lokale surfere anvender allerede stedet til surf faciliteter dog er der intet andet end bunkers. Overnævnte beskrevne projekt vil vi gerne gennemføre samtidigt med Klitmøller Badehotel, da vi er enige i, at der vil være synergi mellem de to aktiviteter. En skitse hertil er derfor en integreret del af hele projektet. 1 Se første side vedr. 15 nye undtagelser hvad reglerne er for dem:» 4 a. Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser meddele mellem 0 og 15 tilladelser, jf. Dog stk. 7, 3. pkt., til planlægning og meddelelse af landzonetilladelser til innovative og miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter uanset 5 b, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, og 35, stk. 3, hvis 1) projekterne har et væsentligt potentiale til at skabe vækst og udvikling i kyst- og naturturismen og øget tiltrækning af turister samt via nyskabende elementer er særegne, så de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark, 2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter og er i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme samt kommunalbestyrelsens planstrategi, 3) projekterne indpasses arkitektonisk og opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur og landskabet og 4) projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur og også gerne til gode naturoplevelser. Stk. 2. Erhvervsministeren 5 Side 179 af 332

183 Kommunen har udtrykt en positiv politisk interesse for projekterne og har nu via teknisk direktør Kruse Andersen 2 bedt om et konkret projekt. Ejerne af grundene er private personer, som ikke har mulighed for selv at honorere rådgivere og projektudvikle. Når det nødvendigt plangrundlag er tilvejbragt, vil det blive muligt at finde interesserede investorer. Norrøn har allerede investeret en del arbejde i projektet og det er derfor afgørende nødvendigt, såfremt vi skal gå videre med sagen at få midler til at udvikle det projekt, der skal danne grundlag for kommunens planlægning. På grundlag af den her anførte argumentation, som vi står til rådighed for en uddybelse af, ansøger vi om de kr til at få udarbejdet et skitseprojekt af tegnestuen Norrøn 3. Venlig hilsen Anne Krebs LOKAL LOKAL Thisted Forsikring A/S Thyparken Thisted Telefon post@thistedforsikring.dk 2 Mogens Kruse Andersen - Thisted Kommune <MKA@thisted.dk> 3 Marco Berenthz Partner & Owner, Architect MAA NORRØN A: Bredgade 36B, 4TV, 1260 Copenhagen K., Denmark P: M: E: marco@norroen.dk W: 6 Side 180 af 332

184 LOKAL Angivelse af vedlagte bilag: Matrikelkorts dokumentation Bilag 1 Kort over grunden Bilag 2 Angivelse af påtænkt byggegrund Bilag 3 Link til Norrøn Hjemmeside Bilag 4 Fotos Bilag 5 Bilag 1 Side 181 af 332

185 Bilag 2 2Bilag 2 Side 182 af 332

186 Bilag 3 Den omtalte trekant på grundene. Bilag 5 Side 183 af 332

187 Side 184 af 332

188 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: JensAage Nielsen Vindmølleplan Angående vindmølleplan for Kallerup- området, vil vi gerne opfordre til, at Kommunalbestyrelsen fjerner den fra Kommuneplanen, da det vil genere temmelig mange husstande. Side 185 af 332

189 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Annette og Bjarne Ravn Høringssvar : Vindmølleområde Kallerup Vi håber meget at det er en fejl, at Kallerup området ikke er blevet taget ud af planerne om opsætning af vindmøller. Vi var 60 beboere i Kallerup-området, som senest i 2014 gjorde utallige indsigelser mod de vindmøller, der på daværende tidspunkt var i spil. Vi håber at I politikere har forstået at absolut ingen af os er interesseret i at få store vindmøller op i Kallerup. De vil være til gene for først og fremmest menneskene der bor i området, men også dyrelivet og naturen i området vil blive generet af evt. møller. Da vi i 2014 satte os ind i vindmølleproblematikken blev vi ret hurtige klar over, at opstillere af møller udelukkende gør det for profittens skyld og ikke pga. grønne tanker. Politikere, hør nu på borgerne og lad være med at spilde ressourcer og penge på at undersøge og kortlægge områder som i sidste ende slet ikke kan anvendes til mølleformål uden at ødelægge livet for både mennesker, dyr og natur. Så vi vil meget gerne opfordre jer til at tage Kallerup området ud af mølleplanen. Hilsen Annette og Bjarne Ravn Todbølvej Thisted Side 186 af 332

190 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Kurt Immersen Vindmølleplan herfra siger vi nej tak til møller i Sjørring sø. men vi siger ja tak til vand i søen samt bade og bådebroer venlig hilsen familien Immersen hornstrupvej 4. Side 187 af 332

191 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Liselotte og Poul Hornstrup Vindmølleramme i Kallerup/Sperring Sø Vindmølleramme i Kallerup. På borgermødet blev der sagt: Tiden er løbet fra Kallerup området, ingen tvivl om det, men det er en politisk beslutning Så derfor kære politikere: Fjern vindmøllerammen for Kallerupområdet i Kommuneplan I Kommuneplantillæg fra 2012 hedder området V7 Kallerup I Kommuneplan hedder området 300.T.5 Kallerup At der skal en ny Kommuneplan til, er for at rydde op i den gamle og gøre den mere tidssvarende. Det fik vi også at vide på borgermødet. Så skal vindmølleområdet i Kallerup vel ikke være at finde i den nye kommuneplan eller hvad? Det er ikke muligt at opstille vindmøller i det pågældende område, ellers var området vel gået videre i den sidste vindmølleplanlægning i Aflys rammen så der ikke skal spildes mere tid og og flere penge på et vindmølleprojekt som har kørt siden 2005, den har kører i 13 år, uden der er kommet vindmøller op. Der er forsøgt opstillet vindmøller i det pågældende område fra 2005 i det daværende Viborg Amt og fra 2007 i Thisted Kommune, projektet har kørt NON STOP lige siden. Alle gange er området blevet forkastet eller skulle indgå i en ny vindmølleplanlægning Senest i kom ansøgningen ikke med videre i udvælgelsen. Kommune har brugt tid og penge i alle disse år på det samme vindmølleprojekt som aldrig er blevet til noget. Der har været ønsker oppe flere gange i årenes løb om at lave naturgenopretning og sø i området, men det spærre vindmøllerammen for. Området er gammel søbund (pumpet delvis tørt ) som er velegnet til genetablering af sø med tilknyttede vådområder der står i Miljørapporten som COWI har lavet i 2010 om vindmølleområdet i Kallerup/Sperring Sø. Nu har vindmøllerne haft 13 år til at blive realiseret, uden resultat. Er tiden ikke inde til at frigive området til andet formål med mulighed for en sø og naturforskønnelse af området. Kære politiker fjern vindmøllerammen i Kallerup. Liselotte og Poul Hornstrup, Sperring Side 188 af 332

192 Forsøg på opstilling af vindmøller i Kallerup/Sperring Sø Vindmølleansøgning til Viborg Amt Skov og Naturstyrelsen :Det udpegede område vurderes ikke egnet som vindmølleområde Skov og Naturstyrelsen tager forbehold Sperring Sø indgår ikke som muligt nyt vindmølleområde i Viborg Amt Vindmølleansøgning til Thisted Kommune Miljøcenter Århus: Vindmølleområdet ved Kallerup ligger indenfor særlig beskyttelsesområde Sendes retur til Miljø-og Teknikudvalget Forsøg på genetablering af Sperring sø - blev ikke til noget pga. vindmølleplaner Indgår nu i den samlede vindmølleplan Miljøcenter Århus: Mølleopstilling i Sperring Sø området kan ikke anbefales. Miljørapport 2010 COWI Sperring Sø: Området har potentiale for retablering af sø med tilknyttede vådområder DOF`S 10 største ønsker for genopretning af vådområder i Danmark. Sperring sø er nr.2 på listen Godkendelse af vindmølleplan V4 Gisselbæk og V7 Kallerup September 2012 Kommuneplantillæg nr Opstartsmøde for vindmøller ved Kallerup Kommunalbestyrelsesmøde. Sagen blev taget af dagsordenen Vindmølleplanlægning for Kallerup-området er sat på standby indtil ny vindmølleplanlægning i Ansøgning om opstilling af vindmøller i områder V7 Kallerup Opstilling af 5stk 150m vindmøller- sekundært opstilling af 4stk 125m møller Området gik ikke videre 2017 Kommuneplantillæg nr.42 Vindmølleplan 2016 erstatter kommuneplantillæg fra 2012 Området Kallerup/Sperring Sø er ikke med Kommuneplan forslag : Nu er Kallerup området med igen og hedder nu 300.T.5 Hvorfor er den kommet med igen når alle hidtidige forsøg på opstilling af vindmøller er blevet afvist. Senest i vindmølleplan 2016 Side 189 af 332

193 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Folmer Svendsen Opfordring til at udsætte hørringsdato, minimum en måned. Opfordring til at ud sætte høringsdato, minimum en måned. Jeg vil opfordre Thisted Kommune til at forlænge hørringperioden på kommuneplanen Jeg synes det er meget forkert at bede almindelige borger om at indgive hørings svar, inden det er muligt at læse hvad indflydelse den nye landskabsbeskrivelse får, og kan læses, det er faktisk helt umulig at komme med et konkret anke over noget når man ikke ved hvad der kommer til at gælde af regler for de enkelte områder. Jeg synes at i øvrigt at det var meget sent i høringsperioden at Thisted kommune afholdt oplysnings møder, hvilket også berettiger til en længer høringsperiode. Mødet havde ikke mange oplysninger om hvad der kommer til at ske ude i områderne efter ny kommuneplan er vedtaget. Men der blev guidet i hvordan man finder rundt på computeren, i det 1500 sider stof som det nye kommuneplan består af, det er også meget fint, men meget sent, da 18 dage ikke er ret lang tid til at finde ind i de mange krinkelkroge som det system består af, hvis man vide mere end hvad der står i forordet. Så også det berettiget til en længere hørings perioden. Så udsæt høringsdatoen til 18. april. Side 190 af 332

194 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Søren Stenstrup Høringssvar fra Snedsted Borger- og Erhvervsforening & Snedsted Byudvikling ApS Høringssvar til Kommuneplan Hermed indsendes et fælles høringssvar til Kommuneplan på vegne af Snedsted Borger- og Erhvervsforening og Snedsted Byudvikling ApS. I Vision 2022 fremgår det: For Kommunalbestyrelsen er det vigtigt, at der kan ske udvikling i hele kommunen. Byerne skal være levende, og der skal være mulighed for at bosætte sig netop der, hvor man har lyst. Vi synes, at det er en god vision, som vi bakker op om samtidigt har vi dog nogle kommentarer, som vi uddyber nedenfor. Byggegrunde Vi er naturligvis glade for den positive feedback vi fik på vores spørgsmål til infomødet den 20. februar Som tidligere nævnt har vi i øjeblikket et akut behov, hvor flere familier efterspørger byggegrunde men der er ingen grunde til rådighed. Sådan har situationen efterhånden været i en del år, og det glæder os derfor at der nu forhåbentlig bliver udstykket kommunale byggegrunde. Konkret er området 4.B.18, omkring Enehøjvej, forberedt til bygge-modning etape 2. Ved en ny udstykning vil det være hensigtsmæssigt at justere størrelsen på byggegrundene i forhold til den eksisterende plan. Der er tidligere solgt en byggegrund på Enehøjvej 4, men grunden er fortsat ubebygget. Jf. betingelserne skal byggeriet være påbegyndt indenfor 2 år. Der er intet der tyder på, at køberen ønsker at bygge på grunden, hvorfor vi vil opfordre kommunen til at tage kontakt til køberen og tilbagekøbe grunden. Derved kan den blive udbudt på ny og udbuddet vil være lidt større. Erhvervsgrunde I Snedsted er der flere mindre erhvervsdrivende, primært håndværksvirksomheder. På nuværende tidspunkt er der ikke ledige erhvervsgrunde i Snedsted. Det kan være med til at bremse for udviklingen for de lokale erhvervsdrivende, der ønsker at udvide eller bygge nye faciliteter. Vi opfordrer til, at kommunen og Snedsted Borger- og Erhvervsforening går i dialog om det fremtidige behov. Fremtidige boligområder På nuværende tidspunkt fremgår det, at området 4.B.1, området vest for Vangsgade, er udlagt som et fremtidigt boligområde. Vi vil gerne i dialog med kommunen om, hvor fremtidige bebyggelser kan ske, da andre områder omkring byen har været nævnt. Vi oplever i Snedsted, at der er stor efterspørgsel efter mindre bynære landejendomme med tilhørende jord, derfor kan det være relevant, at man udstykker areal til landbrugsparceller. Parceller på ca m2 i tilknytning til byen. Det underbygger kommunens intention om at: Thisted Kommune vil ligeledes revurdere udstykningers anvendelse ift. bebyggelsesformer, så de matcher tiden og efter- Side 191 af 332

195 spørgslen. Målet er en opgradering af den boligmæssige standard, udbud af attraktive boligformer og mere attraktive lokalområder. Hallen/Rideskole 4.R.12 Området, der dækker idrætsbanerne, hallen og marker omkring, er i den nye kommuneplan fortsat udlagt til rekreativt område. I Snedsted Borger- og Erhvervsforenings Masterplanen for Snedsted by, har byen et ønske om at etablere et naturområde med skov og sø i den vestlige og sydlige del af området. I den forbindelse vil det være relevant at fjerne planerne om at etablere en rideskole, da det ikke længere er aktuelt. Det udbygger kommunalbestyrelsens målsætning i kommuneplanen om at udvikle naturområder og byrum på en måde, hvor bevægelse og socialt samvær gøres naturligt og attraktivt og gennem planlægning at fremme etablering af rekreative arealer af høj kvalitet i byer og landsbyer Bilag Masterplan for Snedsted Med venlig hilsen Snedsted Borger- og Erhvervsforening V/ formand Anja Kristensen Hovedgaden Snedsted aek43101@gmail.com Snedsted Byudvikling ApS v/ formand Søren Stenstrup Enehøjvej Snedsted hammerstenstrup@gmail.com Side 192 af 332

196 Masterplan for Snedsted den grønne by for børnefamilier 1243_Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 1 03/11/ Side 193 af 332

197 Indhold Indledning... 3 Vision og målsætninger... 4 SWOT analyse af Snedsted... 5 Snedsteds fyrtårne... 6 Karakteristik af Snedsted... 6 Beliggenhed... 6 Boliger... 7 Erhverv og detailhandel... 7 Rekreative områder... 7 Offentlig service... 8 Kultur og foreningsliv Områdefornyelse Kort over området og diverse tiltag Udviklingstiltag Samarbejde med byerne i området i et Midt-Thy fællesskab Byfornyelse og byforskønnelse Vandhøj Byporte, flaggrupper og blomstervolde Etablering af Byparken; skov, aktiviteter, bål og grill hytter, toilet mm Etablering af nyt FDF hus Skovrejsning og naturområder til udeaktiviteter Teutonernes Rejse Tiltrække nye borgere og fastholde eksisterende Udvikling af Snedsted Hallen Oprettelse af Snedsted udviklingsselskab Organisering af udviklingsprocessen Kommunikation og PR Finansiering _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 2 03/11/ Side 194 af 332

198 Indledning Processen Snedsted er på mange måder inde i en positiv udvikling; befolkningstallet et stabilt, der er velfungerende børnehave, skole med overbygning og specialskole og ældrecenter ligesom Idrætsforeningerne løbende udvider deres tilbudsvifte, for blot at nævne nogle eksempler. Men i stedet for at nøjes med det vi har, vil byen gerne videreudvikle sig. Vi har derfor brugt en periode af byens liv, hvor der var ro om institutionerne, til at se fremad. Det er vigtigt, at vi hele tiden udvikler os og er på forkant med udviklingen. Selvom vi måske har et lidt andet udgangspunkt end andre byer havde, da de startede, har vi stadig en masse områder, der kan forbedres, og ting vi kan gøre endnu bedre. Men vi håber, at det er lettere at videreudvikle tingene, når vi i forvejen har gang i så mange positive ting og succes på mange områder, og derfor har vi startet processen med at få etableret en fælles plan for hele byen nu, fortæller Alex Sørensen, formand for Snedsted Borger- og Erhvervsforening. Processen har allerede nu resulteret i, at foreningerne i Snedsted samarbejder meget mere og at der er fokus på fælles mål. Dette håber vi, vil fortsætte i tiden fremover, så vi kan skabe et endnu stærkere Snedsted og omegn Medlemmer af Håndværker- og Borgerforening deltager i projektet Landsbypiloterne 2014 (forår) Det besluttes, at der skal i gang sættes en proces for at få etableret en masterplan 2014 (forår) Der afholdes møder med ekstern konsulent om processen 2014 (efterår) Der afholdes informationsmøder for alle foreninger, erhvervsliv mv (marts) Der afholdes fælles borgermøde for alle interesserede 2015 (marts juli) Der arbejdes i de forskellige arbejdsgrupper som blev nedsat til borgermødet. Alle grupper er kommet med konkrete ideer til masterplanen (juli oktober) Masterplan udarbejdes af ekstern konsulent sammen med udviklingsgruppen Borger- og Erhvervsforeningen, november (november) Offentliggørelse af Masterplanen _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 3 03/11/ Side 195 af 332

199 Vision og målsætninger Vision: Snedsted skal være en attraktiv, grøn by at bosætte sig i for børnefamilier Derfor vil vi: være en fremtidssikret og udviklingsorienteret by værne om og udvikle vores foreningsliv udvikle hele Midtthy Mål: Hovedmålet for Snedsted de næste ti år er at alt, hvad der skal ske i byen, skal tage udgangspunkt i at gøre det så godt for børnefamilier som muligt. Hovedmålgruppen for at få tilflyttere til byen er børnefamilier. Der skal igangsættes en proces, der tager højde for tomme bygninger i byen. Der skal igangsættes en proces, der inddrager oplandet til Snedsted i at videreudvikle byen, så oplandet får en forståelse af, at en udvikling af Snedsted er en udvikling af hele Midtthy området. Tilflyttere der kommer til Snedsted skal hurtigt integreres i byen og orienteres om de muligheder, byen tilbyder Snedsteds grønne profil skal skærpes: Vi er en grøn by både miljømæssigt og med mange naturnære grønne områder, der giver børnefamilier og andre fantastiske muligheder for udeliv Skole og børnepasningstilbud skal udvikles løbende og være attraktive tilbud Solvarmeanlæggets gæster skal komme ind og se Snedsted Der skal etableres et spisested i byen Snedsted ønsker at samarbejde med Thisted Kommune om en områdefornyelsesplan for byen Det skal være attraktivt at bo i byen for alle aldersgrupper Der skal altid være attraktive byggegrunde mindst to steder i byen Der skal være mere samarbejde mellem foreningerne i byen Der skal hvert år arrangeres en større begivenhed, hvor de forskellige foreninger i fællesskab står for arrangementet. Det kan være festweekend, sommerfest eller lignende. Der skal etableres en fælles kalender, hvor alle foreningers arrangementer skal samles Det gamle idrætshus i anlægget skal væltes, og der skal opføres et FDF hus i området _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 4 03/11/ Side 196 af 332

200 SWOT analyse af Snedsted I starten af processen blev der kigget på Snedsteds styrker, svagheder, muligheder og trusler. Det giver et godt udgangspunkt for at se på, hvor Snedsted kan udvikles. Styrker Rigt foreningsliv Bredt handelsliv Håndværker- og erhvervsliv Ildsjæle Kommunale institutioner Børnehave Skole Ældrecenter Central beliggenhed i Thy Kirke, præstegård og sognegård Hallen/svømmehal P-plads samler de forskellige tilbud Station/jernbane Muligheder Inddrage tilflyttere Velkomstpakke til tilflyttere Bedre til at tiltrække tilflyttere Fælles borgerhus/samlingssted Mere positiv omtale Flere fælles arrangementer Central beliggenhed udnyttes mere Pris for renovering af hus/grund Historien om Snedsted udstilling i tom butik Historien om Kristian Kold, seminarie i Snedsted Etablere overnatningsmuligheder Byfornyelse/renovering (Vangsgade) Vejviser til seværdigheder i byen Udnyttelse af Brugsen Udnyt køen ved Malle (ved slagtilbud) Fælles kontorfaciliteter Svagheder Begrænsede spisesteder Overnatningsmuligheder Ingen fælles kommunikationsplatform Få byggegrunde Få arbejdspladser Mangler små/mellemstore virksomheder Tordenskjolds soldater Forfaldne huse Trusler Flere forfaldne huse Næste lukningsrunde kommunal? Tomme forretninger/bygninger Manglende tilflyttere _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 5 03/11/ Side 197 af 332

201 Snedsteds fyrtårne Karakteristik af Snedsted Snedsted er symboliseret ved disse fyrtårne: En grøn by for børnefamilier mange flere grønne oaser i byen og et stort solvarmeanlæg, der leverer grøn varme samt både skole og børnepasning. Snedsted Gymnastik- og Idrætsforening en udviklingsorienteret idrætsforening, som er Thys største. Regionalt kendte butikker: Malle/Babysam (baby- børnetøj og udstyr) og Søstrene Skårup (festtøj og kjoler). Beliggenhed Snedsted ligger i Agerlandet i Thisted Kommune og er en stationsby, der gennemskæres nord-syd af Thybanen. Landevejen til Stenbjerg løber forbi syd for byen. Snedsted er den største by i Midtthy og er placeret ca. 14 km syd for Thisted. Snedsted har eget postnummer og herunder tæller flere omkringliggende byer (Stenbjerg, Nørhå, Sønderhå, Hørsted, Hørdum, Koldby, Skyum, Gærup, Stagstrup og Sundby) samt opland. Snedsted har indbyggere. Snedsted ligger tæt på Nationalpark Thy og midt mellem den blide Limfjord og det barske Vesterhav. Byen ligger også mellem Thisted og Hurup som har mange større arbejdspladser. Snedsted ligger i Thisted Kommune, der er Danmarks førende klimakommune, på baggrund af en meget aktiv indsats for brugen af vedvarende energi gennem mange år. 100 procent af al kommunens el kommer i dag fra vedvarende energi, ligesom mere end 80 procent af varmen produceres ved biomasse, geotermi, biogas og affald _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 6 03/11/ Side 198 af 332

202 Snedsted Babysam (Malle), større dagligvarebutik, kunst- og antikforretning, autoværksted samt et pizzaria. Der findes også tandlæger, fysioterapeuter, bedemand, dyrlæger, div. håndværksvirksomheder samt køreskoler i byen. Byen rummer to mindre erhvervsområder, hvor der er etableret flere mindre virksomheder bl.a. bus- og vognmandsforretninger. Rekreative områder I byens anlæg i den nordlige del af byen ligger en lille skov og spillepladsen for det lokale friluftsspil; Teutonernes Rejse. I forbindelse med friluftsscenen er der etableret en lille bypark. Snedsted mangler lidt større nærhed til større sammenhængende naturområder, hvorfor der også i denne plan er beskrevet flere nye rekreative områder. Befolkningsudviklingen i Snedsted Boliger Den gamle landsby omkring kirken ligger et stykke øst for banen, mens det meste af stationsbebyggelsen ligger vest for banen, særlig langs Hovedgaden. Snedsted er fortsat vokset op gennem 1970 erne og 1980 erne, og der bygges stadig i de udlagte boligområder. Erhverv og detailhandel Torvet midt i byen er blevet renoveret, og der er opført en nyere dagligvareforretning i forbindelse hermed. På hovedgaden ligger flere butikker blandt andet et pengeinstitut, bagerforretning, malerforretning, byggemarked, en stor flot ny renoveret tøjbutik, frisører, tankstation, symaskine- og postbutik, genbrug, tv-forretning, blomsterforretning, _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 7 03/11/ Side 199 af 332

203 Offentlig service Ud til hovedgaden ligger plejehjemmet; Kastaniegården, Snedsted skole; specialskolen Trombakken, Børnehaven, Snedsted Hallerne og svømmehallen ligger samlet sydøst i byen. Snedsted Skole er en stor skole, med overbygning op til 9. klasse, der samler børnene fra oplandet og byer i nærområdet hvor flere skoler i løbet af en årrække er blevet nedlagt. Skolen danner alt i alt ramme for ca. 490 børn og 95 voksnes daglige virke. I tilknytning til skolen er der tandlægeklinik for Snedsted og Sjørring skoler. Der findes også en junior- og ungdomsklub for klasse. Trombakken er Thisted Kommunes skole - og SFO-tilbud til børn og unge med ADHD og autisme. Skolen er en afdeling ved Snedsted Skole. I og omkring Snedsted hallerne, der er et kraftcenter i byen, findes der masser af aktivitetsmuligheder; hal, svømmehal og motionscenter, fodboldbaner, multibane, strand-håndboldbane, stadion og træningsbaner og tennisbane samt klatrehal. Snedsted har endvidere en stor kirke, der stammer tilbage fra Middelalderen. Kirken ligger nogle hundrede meter øst for selve byen på den gamle hovedfærdselsåre nord/syd gennem Thy. Sammen med kirken er der i 2011 opført en ny sognegård og præstebolig. Kultur og foreningsliv Snedsted har tradition for skuespil gennem forening Teutonernes Rejse, som har base i Snedsted. Foreningens formål er at gennemføre _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 8 03/11/ Side 200 af 332

204 større kulturprojekter, som grundlæggende bygger på amatørskuespil, afviklet i samarbejde med professionelle teater- og musikfolk. Hvert tredje år gennemfører foreningen et kæmpestort skuespil, hvor hundredvis af frivillige engagerer sig. Snedsted har også egen garde, hvor medlemmerne er lige fra 8 og op til 65 år gamle. De har deltaget i utallige arrangementer i Danmark og har også haft enkelte afstikkere til udlandet samt flere gange deltaget i DM for by-gardere. Snedsted har også en stor og velfungerende FDF afdeling, der aldersmæssigt spænder over børn og unge helt fra børnehaveklassen og til de 18 årige, inddelt i 4 forskellige klasser. Den A.P. Møllerske Støttefond har netop doneret 1,4 mio. kr. til Snedsted FDF. Pengene skal bruges til at skabe et nyt kredshus og mødested i det grønne område tæt på det tidligere kulturhus og lige ved siden af den nye skov, der bliver anlagt som erstatningsskov for området ved vindmølletestcentret i Østerild. så stor en foreningen i en by på Snedsteds størrelse. Det er et udslag af mange og dygtige ildsjæle - gennem mange år. Foreningen har rigtig mange forskellige aktiviteter og er meget omstillings-parat. SGIF har vundet DM i foreningsudvikling og der bliver talt om foreningen i mange kredse som et fyrtårn for, hvordan en moderne forening kan drives. SGIF tilbyder alt fra gymnastik til fodbold og svømning. Snedsted Hallen har også et velfungerende motionscenter, der har eksisteret i snart 10 år. Motionscentret bemandes af frivillige instruktører. I og omkring hallerne findes også Snedsted Skytteforening (med egne lokaler), Midtthy Håndbold samt Frilufts- og klatreklubben. Med sin centrale plads i Midtthy og et aktivt foreningsliv er Snedsted alt i alt en attraktiv by med mange muligheder. SGIF er Thys største idrætsforening med over 1200 medlemmer. SGIF blev desuden i marts 2015 udråbt til årets forening i Thisted Kommune i Det er usædvanligt med _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 9 03/11/ Side 201 af 332

205 Områdefornyelse Skovgenoprettelses planer Naturstyrelsen har købt jord til 3 nye skovområder i Thy. De nye skovområder skal erstatte den skov, der blev fældet i Østerild Klitplantage i forbindelse, med opførelsen af det nationale testcenter for havvindmøller. Skovene bliver plantet ved Hurup, Snedsted og nord for Nørhå ved Stenbjerg Plantage. Området ved Snedsted er på tre hektar. Området er valgt, fordi det på den ene side ligger lige op af en lille eksisterende skov, og på den anden side ligger tæt op ad Snedsted bys østlige udkant. Skovene vil hurtigt vokse op og give læ for vestenvinden, og skovbryn med blomstrende småtræer og buske som vildæbler og mirabelle vil tiltrække fugle, bier og andre smådyr. I denne bynære skov plantes der også en del frugttræer. Det bliver nogle helt anderledes og varierede skove, end den meget ensartede nåleskov, der blev fældet i Østerild Klitplantage, siger skovfoged Karsten Frisk fra Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har opfordret til at der nedsættes et skovlaug. Naturstyrelsen bruger skovlaugene som sparringspartnere før, under og især efter, både for at få input til behovene under etableringen, men også for at være naturstyrelsen bindeled, når skoven tages i brug, en samling personer der holder lidt øje med skoven. Fjernvarmeværkets solvarmeanlæg Snedsted by har et fjernvarmeværk, der i 2015 har bygget Thys største solvarmeanlæg på en mark ved den syd-østlige indkørsel til Snedsted. Solvarmeanlægget fylder 6500 kvm., som cirka svarer til størrelse på en fodboldbane. Solfangerne vil kunne erstatte ca 25% af det brændsel, som varmeværket hvert år brænder af, dette bidrager til at sikre en stabil varmepris for de ca. 640 kunder i Snedsted og omegn. Dermed reduceres brugen af fossile brændsler, og byens varmeforbrug bliver miljøvenligt. Anlægget er stort og synligt ved indkørsel til byen eller for trafikanter, der passerer forbi på landevejen mellem Vilsund og Stenbjerg. Anlægget kan virke som fyrtårn for byen, da det signalerer en by i udvikling, vækst og med fokus på bæredygtighed _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 10 03/11/ Side 202 af 332

206 Vilsund 6 km Kort over Snedsted og kommende udviklingstiltag Udviklingstiltag Tog Thisted 15 min 1. Samarbejde med byerne i området i et Midt-Thy fællesskab Snedsted Søstrene Skaarup Friluftsscene Nyt FDF hus Forretninger: Bager, Sparekasse, TV og Radio, Frisører, Flügger, Tandlæger Skovområde Sjørring 8 km 2. Byfornyelse og byforskønnelse (Vandhøj, byporte, flaggrupper og blomstervolde.) Bypark Svømmehal Børnehave Ældrecenter Kirke Sundby 5 km 3. Etablering af bypark, skov, aktiviteter, bål og grillhytter, toilet mm. 4. Etablering af nyt FDF-hus 5. Skovrejsning og naturområder til udeaktiviteter Babysam Trombakken Tilkørsel, etape 4 Skole og SFO Kirkecenter 6. Teutonernes Rejse Togstation/ Daglig varerbutik Stadion 7. Tiltrække nye borgere og fastholde eksisterende Hytter, etape 3 Legeplads, etape 4 Hal og klatreklub Solvarmeanlæg 8. Udvikling af Snedsted Hallen Byggegrunde Skov, etape 1 Sø, etape 2 N Tog Hurup 20 min Koldby 10 km Vesterhavet 7 km/cold 9. Oprettelse af Snedsted Udviklingsselskab _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 11 03/11/ Side 203 af 332

207 1. Samarbejde med byerne i området i et Midt-Thy fællesskab Mål: Vi ønsker, at alle de mindre byer/steder skal føle sig naturligt tilknyttet og velkomne i Snedsted. Der kan være langt mellem husene, men vi føler, det er vigtigt, at alle skal have et sted at høre til. Det skal ikke bare være som handelsby, men også for at deltage i fritidsinteresser, kulturtilbud, sparre på strukturudviklinger i vores område og ikke mindst, være med til at gøre vores område, til et godt sted at være og et vigtigt sted for politikerne i Thisted kommune. Vi ønsker desuden, at alle i området bliver gjort opmærksomme på alle de muligheder, der er i foreninger og klubber. Måske som et udvidet Aktiv Fritid. Der kan også arbejdes med en fælles kalenderfunktion, dette ville så kunne ske i fx. Conventus. Beskrivelse af ideen: Vi starter blødt op, og lader samarbejdet udfolde sig så alle kan følge med, derfor har vi valgt at Facebook og egne hjemmesider, som platform for samarbejdet. Vi opretter en fælles facebookside for Midtthy. Siden bliver lavet, så administratorer kan lægge ting ind på siden. Der laves et tydeligt regelsæt for siden; fx kan der kommenteres, men der skal ikke diskuteres. Der bliver mulighed for at lave et lukket forum, hvori administratorerne kan kommunikere, og der bliver udpeget flere administratorer i hver by. Siden skal bruges til: at informere om og invitere til arrangementer af bred interesse, rundt omkring i alle byerne. at fortælle de positive historier fra vores område. at viderebringe de gode historier, arrangementer mm. fra de enkelte byers hjemmesider/facebooksider mm. Siden skal ikke bruges til: at diskutere. Hverken politik, handel, hundelorte eller... at sælge varer, hverken nye eller gamle at fortælle om ugentlige mødetider for ex. frimærkeklubben (men gerne en reklame når de holder åbent hus) Siden skal drives/administreres af: Der nedsættes et lille udvalg, der laver et regelsæt for siden. Det bliver de enkelte byer, der vælger et antal administratorer, gerne med afsæt i borgerforeninger eller lign. Administratorerne bliver ansvarlige for at regelsættet overholdes, samt at siden bliver fuld af liv _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 12 03/11/ Side 204 af 332

208 Målgruppe: Alle der føler sig tilknyttet til Snedsted, eller bruger Snedsteds faciliteter (handel, kultur, fritid mm). Vi har udpeget nogle oplagte byer/steder, men flere kan komme til, hvis et område ønsker det. Skjoldborg, Kallerup, Stagstrup, Harring, Nørhå, Stenbjerg, Sundby, Vilsund, Sønderhå-Hørsted, Koldby og Hørdum. Hvad tilfører idéen Snedsted? I Snedsted har vi et enormt udbud af stort set alle aktiviteter. Vi har gode forhold og masser af mennesker, der gør et stort arbejde i de enkelte foreninger. Hvis alle i oplandsbyerne tænker på Snedsted, som deres by og naturlige tilhørssted, kan vi styrke ikke bare Snedsted, men hele Midtthy området. Vi kan i fællesskab sætte Snedsted og området Midtthy på det politiske kort. Samarbejdspartnere: Borgerforeninger, menighedsråd, beboerforeninger mv i de nævnte byer. Tidsplan: Ideen er klar til at blive ført ud i livet _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 13 03/11/ Side 205 af 332

209 2. Byfornyelse og byforskønnelse Vandhøj Beskrivelse af tiltaget: Vandhøjen udgraves og laves om til samlingssted med bænkemiljø og gennemsigtig kuppel som tag. Højen oplyses af solcellelamper. Vandhøjen er en historisk plet i Snedsted, som er kendt af mange i byen. Der er omkring højen stedbundne potentialer. Mål: Skabe et rekreativt område ved og omkring Vandhøjen hele året rundt. Målgruppe: Familier med børn, børnehaven, dagplejere samt FDF ere. Idéen tilfører Snedsted: Hyggested for kælketure dag og aften (vinter) med mulighed for at lave varm kakao, madpakketure (forår/sommer), dragefestival (efterår). Dragefestival er så vidt vides ikke set så meget brugt på denne egn, så det kunne være rigtig sjovt at afprøve sådan en festival. Samarbejdspartnere: Teknisk forvaltnings planafdeling Budget og plan for finansiering: Fundraising ved puljer og arbejde udført af frivillig arbejdskraft. Tidsplan: Medarbejder fra Teknisk forvaltnings planafdeling inviteres til gåtur omkring området hurtigst muligt for at se på mulighederne. Byporte, flaggrupper og blomstervolde Beskrivelse af tiltaget: Beplantning af blomstervolde ved byens indfaldsveje. Flagstænger opsættes ved nogle indfaldsveje. 2 stk. flere byporte til de sidste 2 indfaldsveje (Ved Dammen og Brandbakken) Mål: At skabe opmærksomhed ved indfaldsvejene for byen samt byforskønnelse. Målgruppe: Byens borgere samt besøgende/turister i byen. Idéen tilfører Snedsted: En flot og præsentabel indkørsel til byen. Samt flagning ved konfirmationer og andre mærkedage i byen. Samarbejdspartnere: Dagplejen, børnehaven samt skolen inviteres til store plantedag af blomstervolde. Kommunen kontaktes angående byporte og flaggrupper. Budget og tidsplan: Tiltagene kan ordnes forholdsvis hurtigt og kræver ikke de store forberedelser _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 14 03/11/ Side 206 af 332

210 3. Etablering af Byparken; skov, aktiviteter, bål og grill hytter, toilet mm. Det anlæg som Snedsted allerede har, er ikke publikumsvenligt, der mangler faciliteter, som toilet, bænke, skraldespande. Disse forhold betyder at mange mulige brugere ikke vælger anlægget til. Der er ingen faste faciliteter til læ og tørvejr og legemuligheder for små børn indskrænker sig til en lille legeplads på idrætsvej. Den gamle skov er ikke velholdt skov, og den er for lille og bliver derfor heller ikke brugt så meget. Friluftsscenen bliver brugt af Teutonernes Rejse, til teater og af Thisted Kommunes sommerunderholdning, et par gange om året, men der savnes toiletter. Derfor er det en vigtig prioritering i denne masterplan at få skabt en bypark, der kan rumme alle disse behov. Som tidligere beskrevet er Naturstyrelsen ved at oprette en ny erstatningsskov på tre hektar ved Snedsted, der ligger op af den lille eksisterende skov og friluftsscenen, der er derfor en oplagt mulighed for at lave en samlet plan for området, så det bliver til glæde for hele byen og alle behov tilgodeses. Målgruppe: Området der bliver etableret skal være frit tilgængeligt for alle. Der er allerede kontakt til FDF, Borger og Erhvervsforeningen, dagplejerne og løbeklubben, men også klatreklubben, skolen, børnehaven, teutonerne og resten af byen vil kunne få stor glæde af de muligheder der bliver. Økonomi : Byparken skal etableres igennem tilskud fra fonde mm. Ligeledes skal al arbejdskraft udføres af frivillige borgere fra byen. Tidsplan: Skoven er allerede blevet plantet og det øvrige anlæg startes op efterhånden, som der er økonomi til det _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 15 03/11/ Side 207 af 332

211 4. Etablering af nyt FDF hus Den A.P. Møllerske Støttefond har doneret 1,4 mio. kr. til Snedsted FDF. Pengene skal bruges til at realisere et længe næret ønske om at skabe et nyt kredshus og mødested i det grønne område tæt på det tidligere kulturhus og lige ved siden af den nye skov, der er anlagt som erstatningsskov for området med vindmølletestcentret. Vi ønsker at få skabt et unikt opholdssted, hvor FDF-arbejdet bliver en del af naturen. Området, vi vil bygge i, er allerede i besiddelse af en fantastisk natur, hvor der er skovareal, et vandløb og store åbne områder. Der vil blive lagt stor vægt på, at vi får nogle åbne og overdækkede udeområder, hvor børnene kan boltre sig. Området indeholder mange små rum. Med dem, kan vi tilbyde mange forskellige aktiviteter. Vi kan, når projektet er realiseret, samle os i en bålhytte, og lære at omgås ild, økser og knive på forsvarlig og fornuftig vis. Vi kan i værkstedet lave fuglekasser eller opfinde skøre kuglebaner. Vi kan kravle op i en hems og høre de gode fortællinger. Vi kan lave det nye overdækkede område om til vores egen cirkusmanege, vi kan jonglere, ligge på søm eller gå på glasskår. I skoven kan vi være Ronja og Birk i Mattisborgen. Vi kan overnatte i vores sheltere eller sove i det fri i vores hængekøjer. Vi kan bruge køkkenet til at bage, lave bolsjer eller syltetøj. I depotet kan vi lære hinanden, at vores udstyr holder længst, når vi behandler det ordentligt. Huset kommer til, i kraft af sin funktionalitet, at give os uanede muligheder. De mange forskellige ude-arealer gør det bare endnu nemmere. Vi deler gerne det hele med resten af byen og området. Huset er nærmest cirkelformet med en stor overdækket terrasse i midten. Alle rummene i ringen har vinduer og åbninger ud mod terrassen og dermed også ud mod naturen. Huset bliver på 220 m2 inkl. depotrum. 16 Forslag 5 Vilsbøll og Poulsen A/S 1243_Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 16 03/11/ Side 208 af 332

212 _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 17 03/11/ Side 209 af 332

213 5. Skovrejsning og naturområder til udeaktiviteter Mål: Etablering af et bynært naturområde med skov og sø, der ligger i tilknytning til skole, børnehave og idrætscenter. Området vil give muligheder for idrætslige og undervisningsmæssige aktiviteter samt være et rekreativt område for byens borgere Beskrivelse af ideen: Etape 1: Skovrejsning, med åbne områder, på marken øst/sydøst for idrætsområdet. Et areal på ca m2 svarende til 6 hektar. I skoven etableres et stisystem, der kan anvendes til gå- og løbetur og stierne kan kombineres som cykelstier til mountainbike og bmx. Et skovnært område kan give institutionerne og foreninger flere muligheder i deres udbud af aktiviteter, og området kan løbende tilføres nye hensigter og aktivitetsmuligheder end først påtænkt. Etape 2: Etablering af regnvandsbassin i tilknytning til en i forvejen eksisterende å. Søen laves i tilknytning til skoven og vil forlænge gå-, løbe- og cykelruterne. Etape 3: Opførelse af simple hytter i tilknytning til hallen. Giver mulighed for at øge aktivitetsniveauet i form af kurser og stævner i hallen. Etape 4: Der etableres en legeplads. Målgruppe: Snedsted Skole, Snedsted Børnehave og foreninger i tilknytning til idrætscenteret og idrætsområdet. Hvad tilfører ideen Snedsted? Et naturnært skov- og søområde vil give flere muligheder for lærere og pædagoger i deres planlægning af aktiviteter i skolen og børnehaven. Det kan være aktiviteter af idrætslig karakter, men også aktiviteter i tilknytning til naturen. Foreninger i området får mulighed for at etablere alternative former for idrætsaktiviteter såsom motorikbane eller naturlegeplads, mountainbike- og BMX ruter, orienteringsløb, løbe- og gå-ruter, klatring mv. Området vil også fungere som et rekreativt område for byens borgere. Samarbejdspartnere: Skov og naturstyrelsen i forbindelse med skovrejsningen Thisted Kommune, der er ejere af jorden. Foreninger og institutioner ved etablering af aktiviteter i skoven. Budget og plan for finansiering Thisted Kommune er ejer af jorden. Det skal undersøges, om der mulighed for at Thisted Vand vil gå ind i et projekt med etablering af søen? Der søges økonomisk hjælp fra fonde og relevante puljer til etablering af skov- og engområdet. Skov og Naturstyrelsen er med i projektet som samarbejdspartner. Eventuel søge fonde, hvis der skal laves små stigninger til mountainbike el.lign. Udgifter til etablering af stier. Tidsplan: Opdeling i etaper: Etape 1: Skov Etape 2: Søen Etape 3: Hytter Etape 4: Legeplads _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 18 03/11/ Side 210 af 332

214 Skovrejsning Snedsted Signaturforklaring Sø Eng Shelterplads Naturlegeplads Skovbryn Evt. Skov Frugthave Skov Sti OBS: Skovrejsning bør ikke ske indenfor 30 m øst, nord eller 15 m vest, syd fra skel med bebyggelse/have. Søens endelige placering samt skovens endelige afgrænsning af aftale med Thisted vand og ejeren afmarken. Kort udarbejdet af: Kristian Bjerreskov NST Thy Baggrund: Ortofoto_kortog matrikelstyrelsen _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 19 03/11/ Side 211 af 332

215 6. Teutonernes Rejse Mål: Er at opføre et nyskrevet skuespil på scenen i Anlægget i Snedsted i sommeren 2016 for derefter at tage på turne med stykket. Stykket vil være det ottende i rækken, siden opførelsen af det første stykke Teutonernes Rejse i Manuskriptet, musikken, sangen, scenografien og kostumerne vil alle være skrevet og fremstillet til dette specifikke stykke. Manuskriptforfatter, komponist, scenograf, korleder, orkesterleder, systueleder er alle professionelle. Formål: Er at: skabe en kulturevent af høj kvalitet. inddrage så mange aktører fra lokalområdet som muligt. etablere netværk på tværs af alder, køn, politisk- og religiøse observans. amatører og professionelle indgår i et samarbejde, der beriger begge parter. fortælle en god historie med afsæt i lokalhistorien og på den måde fortælle om vores fælles kulturarv. inspirere især unge, til at gå videre i musikkens eller teatrets verden Målgruppe: Personer i Nordvestjylland som ønsker at dygtiggøre og udvikle sig inden for teater, sang, musik og dans. Personer, som interesserer sig for kulisse- og kostumearbejde i forbindelse med opsætningen af et teaterstykke Et teaterinteresseret publikum i Nordvestjylland Personer, som normalt ikke går i teatret. Publikum i Uddevalla, Sverige, Thisted Kommunes venskabsby. Hvad tilfører ideen Snedsted? I vedtægterne for Teutonernes Rejse står der, at foreningens forestillinger skal etableres i samarbejde med professionelle kræfter. Der skiller vi os ud fra de øvrige teaterforeninger på egnen. Det er vigtigt for os at løfte hvert enkelt projekt lidt højere, end hvor vi var sidst. At alle bliver bedre og lærer noget nyt/mere, inden for den enkeltes område og interesser. Der skal være en høj grad af kvalitet i projektet, så Udkantsdanmark godt kan måle sig med det det øvrige Danmark. Snedsted er en by der satser på kvalitet. Snedsted måske en lille by, men vi tør godt tænke stort. Snedsted synliggøres som et sted hvor vi kan få store begivenheder til at ske. Snedsted er en by man husker for andet end barnevogne Teaterforestillingen giver byens butikker og øvrige erhvervsliv mulighed for at brande sig. TVMV har givet tilsagn om at følge tilblivelsen af vores forestilling. Visionen er at hele byen inddrages omkring forestillingen a la Horsens når der er Middelalderfestival. Beskrivelse af ideen: I slut juni / start juli 2016 spilles der et nyskrevet teaterstykke på scenen i Anlægget i Snedsted. Vi forventer at ca personer er di _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 20 03/11/ Side 212 af 332

216 rekte involveret i projektet. Umiddelbart derefter tager vi på turne til Uddevalla i Sverige. I forbindelse med afviklingen af forestillingerne etableres Kong Teutobod vores spisested. Der er planer om at etablere et loungeområde, hvor der, forhåbentlig, kan spilles musik af lokale bands og enkelt musikere. Et område, hvor man kan nyde et glas vin eller en kop kaffe før og efter forestillingen. Et sted hvor lokale musikere kan vise, hvem de er, og hvad de kan. Der arbejdes på forskellige events, der løbende skal afvikles. Events der skal holde liv i ilden i perioden op til forestillingen. Events der både vil foregå i Snedsted og i Thisted. Vi ønsker at udbygge forestillingen med ex. historiske foredrag, udstilling af lavet i samarbejde med skolen og børnehaven. Samarbejdspartnere: Snedsted Håndværker- og Borgerforening, Snedsted FDF, Snedsted Gymnastik- og Idrætsforening, Snedsted Skole, Snedsted Hallen, Thisted Musikskole, Thy Sangskole, Thisted Museum, Foreningen Norden, Nationalpark Thy, Produktionsskolen / Teknisk skole og Thyboernes Aftensskole. Budget og plan for finansiering: Det foreløbige budget ligger på ca ,-kr Vi ved det er et stort budget også i forhold til tidligere år. Men det koster at højne niveauet. Derfor har vi etableret kontakt til en professionel fundraiser. Han skal hjælpe os med at søge alle tænkelige midler. Der laves sponsoraftaler med virksomheder i hele Thy. Som vi plejer, vil der løbende blive afholdt arrangementer for at samle penge ind til projektet. Alle deltagere skal være medlem af Teutonernes Rejse for at være med det genererer også en indtægt. Desuden betaler de også for turneen til Sverige. Vi arbejder løbende på, at tænke nye muligheder for, at skaffe penge _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 21 03/11/ Side 213 af 332

217 7. Tiltrække nye borgere og fastholde eksisterende Mål: Tiltrække nye indbyggere samt fastholde eksisterende indbyggere. 3. Flyer uddeles til ejendomsmægler med link til hjemmeside Målgruppe: Alle uanset alder, religion, hudfarve Hvad tilfører ideen Snedsted: Ingen tomme og faldefærdige huse Handelslivet eksisterer stadig og udbygges Skolen bevares i sin nuværende form og størrelse 4. Facebook side styres hårdere, så alle ligegyldige indlæg om fx dyrekort, hundelort osv. slettes. Evt. lukket side. Samarbejdspartnere: Foreninger Handelslivet Offentlige institutioner Beskrivelse af ideen: 1 Hjemmeside opdateres, så den er indbydende for tilflyttere. Fx lægges Snedsted Bladet og Aktiv Fritid på hjemmesiden. 2. Nye punkter til hjemmesiden: a. Flyt til Snedsted b. Snedsteds Ambassadører, med 4-5 kontaktpersoner. c. Information på andre sprog Budget: Gratis Tidsplan: Hurtigst mulig _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 22 03/11/ Side 214 af 332

218 8. Udvikling af Snedsted Hallen Snedsted Hallen danner rammen for mange af de sports- og fritidstilbud, der tilbydes af de lokale klubber og foreninger i nærområdet omkring Snedsted og Midtthy. Snedsted Hallen er et idrætscenter, der rummer mange forskellige faciliteter til deres mange brugere. Centeret bruges ud over til idræt og træning - også til musik, familie fester, kulturelle arrangementer, virksomhedsarrangementer m.v, hvor der er mulighed for at leje festlokaler i alle størrelser Mødelokaler Festlokaler Klublokaler for Snedsted GIF og Midtthy HK Klatrelokaler og klublokale for Thy Frilufts- og Klatreklub Musik- og klublokale for Snedsted Garden Junior- og ungdomsklub for Thisted Kommune Udendørs tennis- og petanquebane Idrætscenteret består af: Idrætshal Minihal Svømmehal Varmtvandsbassin Saunaer Privat fysioterapiklinik Fysioklinik Snedsted Motionscenter Cafeteria Spinninglokale Snedsted Hallen har i gennem de senere år været igennem en positiv udvikling, hvor også centrets fysiske rammer er udvidet betragteligt. Næste fase i udviklingen er en stor renovering og forbedring af svømmehallen. Derudover står nye indgangsforhold og ændring af cafeen for tur. Cafeen skal fremover i højere grad være centrets og byens mødested. Idrætscenteret ligger i tilknytning til Snedsted Skole, Snedsted Børnehave, multibane, strandhåndboldbaner og idrætsanlægget med flere træningsbaner og Snedsted Stadion _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 23 03/11/ Side 215 af 332

219 9. Oprettelse af Snedsted udviklingsselskab Beskrivelse af idé: Visionen er at oprette en udviklingsfond for at være på forkant med, at byen ikke forfalder og stadig kan tiltrække nye beboere til området. Samarbejdspartnere: Bagmændene bag et lignende projekt i Vestervig nemlig Keld Jensen og Bjarne Nielsen. Byens borgere samt diverse fonde. Planen med Snedsted udviklingsselskab er at: Understøtte initiativer, som skaber udvikling i byen. Støtte iværksættere, der ønsker at etablere en forretning eller anden virksomhed. Byfornyelse. Byfornyelse kan ske gennem opkøb af forfaldne ejendomme med henblik på nedrivning. Derudover kan selskabet bruges til at opkøbe ejendomme i byen, der trænger til renovering. Efter renovering kan ejendommene evt. bruges som helårsudlejning eller sommerhusudlejning. En tredje mulighed kunne være videresalg. Byfornyelse kan også være forskønnelse af veje, pladser, grønne arealer osv. Budget og plan: Indsamling blandt byens borgere + fonde Tidsplan: Målet for dette tiltag er, at der indenfor 5 år er skabt en kapital på kr. til selskabet. En fremtidig arbejdsgruppe definerer selskabet nærmere. Det skal være muligt at søge byfornyelsesfonden om tilskud til etableringsmuligheder for nye familier samt søgning af fondsmidler til restaurering af fx facader, nye vinduer eller lignende samt til udviklingsprojekter. Idéen tilfører Snedsted: Tiltaget skal være med til at forskønne byens fysiske udseende, blandt andet med små grønne oaser. Tiltaget skal give Snedsted økonomi til at kunne udvikle byen _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 24 03/11/ Side 216 af 332

220 Organisering af udviklingsprocessen Kommunikation og PR Snedsted Borger- og Erhvervsforening (SBE) er overordnet ansvarlig for projektet. Alle udgifter i forbindelse med projektet skal godkendes af SBE. SBE har nedsat en styregruppe, der er ansvarlig for udarbejdelse og implementering af masterplanen. Det er styregruppens ansvar at sørge for, at der er en rød tråd i planen og de forskellige projekter der etableres ikke modarbejder hinanden. Derudover er der nedsat forskellige arbejdsgrupper, der skal komme med konkrete ideer til masterplanen, ligesom det er de forskellige arbejdsgrupper, der har ansvaret for implementering og opfølgning på de forskellige projekter. En større opgave er brandingopgaven overfor børnefamilier, som der skal udarbejdes en særlig plan for. Der er forskellige kommunikationsformer i byen, hvor forskelligere informationer kommunikeres på. De primære kanaler er: Hjemmeside som ejes og vedligeholdes af SBE. Generelle oplysninger om byen, foreninger, aktiviteter, opslagstavle mv. Åben Facebook side Snedsted Borgerog Erhvervsforening Redigeres af SBE. All kan oprette opslag om forskellige aktiviteter i byen. Snedsted Gymnastik- og Idræts Forenings (SGIF) officielle hjemmeside. Oplysninger om alle tilbud under SGIF. Har derudover Facbook-side. Derudover findes der andre hjemmesider og Facebook sider for de forskellige øvrige for eninger, erhvervsliv mv. Snedsted Bladet. Ansvarlig for redigering, opsætning, annoncer er Snedsted Kirke og Kastaniegården. Uddeles fysisk til alle husstande i Snedsted Sogn. Fysisk opslagstavle hos Spar, Bageren og på Torvet. Der har i lang tid fra forskellige sider været efterlyst en fælles elektronisk kalender der samler alle aktiviteter for byen et sted. I arbejdsgruppen omkring kommunikation/information arbejdes der videre på dette _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 25 03/11/ Side 217 af 332

221 Finansiering Denne udviklingsplan viser, hvad Snedsted vil i fremtiden. Vi har sat et fælles mål og har fælles retning. De enkelte projekter i denne masterplan skal fundraises, hvor der er brug for det. Nogle få projekter kræver ikke særlig stor finansiering, mens andre kræver en del fundraising. Snedsted har også et mål om at etablere en lokal byforskønnelses/udviklingsfond, som kan være med til at finansiere lokale projekter. Kolofon Udviklingsplanen for Snedsted er udarbejdet af Snedsted Borger- og Erhvervsforening i samarbejde med en lang række borgere fra hele Snedsted og med Jeanette Lund Kommunikation som proceskonsulent. Tekst: Arbejdsgrupperne og udviklingsgruppen samt Jeanette Lund Kommunikationn Fotos: Jens Jensen Forsidemaleri: Sofie Eriksen Layout: Vizuall Nogle relevante fonde for Snedsted kan være: Friluftsrådet Lokale- og Anlægsfonden LAG Thy-Mors Thisted Forsikrings lokalsikringspris Landdistriktspuljen Se også oversigt på Flere lokale Snedsted fonde Følgende har støttet arbejdet omkring masterplanen økonomisk: Snedsted-Nørhå Sparekasses Jubilæumsfond, Snedsted Handelsstandsforening (Nu Snedsted Borger- og Erhvervsforening) Snedsted Håndværker- og Borgerforening (Nu Snedsted Borgerog Erhvervsforening) Udgivet november _Snedsted_byfornyelse_enkelsidet.indd 26 03/11/ Side 218 af 332

222 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Lis Dam Grønkjær Område 2 Helligsø Fjordlandskab Indsigelse mod landskabskarakteranalysen for område 2 Helligsø Fjordlandskab. Jeg vil gerne bakke Ydby Håndværker og Borgerforening op i at den foretagede landskabskarakteranalyse ikke bør ændre status for området syd for Ydby. Landskabskaraktermetoden beskriver klart hvordan udsigter skal beskyttes? Der er en ubeskrivelig flot udsigt fra Oddesundvej og fra Ydbyvej før og efter Ydby, mod syd og sydvest ud over Nissum Bredning. Et område der bestemt ikke skal nedgraderes til sammenhængende landskab fra som nu bevaringsværdigt. Der har i forbindelse med den forkastede vindmølleplan været en så stor lokal tilkendegivelse omkring bevarelse af dette særlige område og udsigten, hvilket jeg synes skal respekteres. Side 219 af 332

223 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Tanja Langgaard Madsen Vedr. Landskabskarakteranslyse område 2, Helligsø Fjordlandskab Jeg vil gerne tilslutte mig den indsigelse der er udfærdiget af Ydby Håndværker og Borgerforening. Side 220 af 332

224 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Thomas Langgaard Madsen Område 2 Helligsø Fjordlandskab Jeg vil gerne tilslutte mig den indsigelse der er udfærdiget af Ydby Håndværker og Side 221 af 332

225 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Niels Vase Kommunaplan NVA/nva Nørrebrogade DK-8000 Aarhus C Tel mail@ dk HjulmandKaptain har 140 ansatte, heraf 55 jurister Advokatpartnerselskab CVR-nr Bank Notat til forslag til Kommuneplan Thisted Kommune På vegne af Foreningen af lodsejere i Nationalpark Thy hermed følgende kommentarer til kommuneplanforslaget: Generelt bemærkes, at det var et vilkår ved etableringen af nationalparken, at indgreb i forhold til borgerne skulle være baseret på frivillighed. Dette princip er blevet overholdt siden etableringen, men det er fortsat vigtigt for de berørte lodsejere, at dette princip respekteres. På den baggrund foreslås følgende præciseringer i forslaget: Side 5 under Samskabelse : Det angives, at indsatse på naturområdet i høj grad er baseret på frivillighed. Det foreslås tilføjet, at indsatsen for så vidt angår Nationalpark Thy alene er baseret på frivillighed. Tilsvarende bemærkes i relation til citatet side 10, (Retningslinjer ), at indgreb som beskrevet vil lægge sådanne begrænsninger på arealanvendelsen, at dette alene kan ske ved frivillighed, og at udpegningen af de særlige beskyttelsesområder skal ske under hensyn hertil. Endelig bemærkes side 12, 2. afsnit, at udbygning af Grønt Danmarkskort overvejende sker ved frivillige aftaler, hvilket i relation til arealer i Nationalpark Thy bør ændres til, at udbygning alene sker ved frivillige aftaler. I relation til plantagerne angives (side 4, 2. afsnit), at disse er plantet som værn mod sandflugt og havgus. I betragtning af de fældninger, der finder sted, er der efter Foreningens opfattelse behov for at præcisere, Side 222 af 332

226 at der forinden beslutning om eventuel fældning bør foretages en vurdering af risikoen for at forøget sandflugt og havgus. I øvrigt bemærkes, at Foreningen er positiv over for tanken om indførelse af korridorer og for de foreslåede placeringer når blot indførelse sker ud fra et princip om frivillighed. På Foreningens vegne Niels Vase Advokat, partner Side 223 af 332 Side 2 af 2

227 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Knud Møller Pedersen Vindmølleområde Kallerup/ Sperring Sø Jeg vil opfordre til at området tages ud af planen for stedse. Kan henvise til sagens gang i 2014 som viste at der var stor modstand fra alle omkringboende. Det er der stadig. Især vil det spolere et område i den indtørrede sø som rummer stor naturrigdom. Som aktiv landmand frygter jeg den lavfrekvente støj, som der endnu ikke er frikendt. Side 224 af 332

228 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Karen Bukh Pedersen Vinmøller i Kallerup Sperring d Høringssvar til kommuneplanen Høringssvar vedrørende opførelse af vindmøller i Kallerup/ Sperring Sø. Til Thisted Kommune Undertegnede ønsker at udtrykke bekymring og undren over det omtalte projekt. Jeg er medstifter af et lokalt Spor i Landskabet som er landsdækkende med egen hjemmeside. Sporet blev oprettet for at give folk adgang til den enestående og smukke natur vi har. Fra Næstup Skov, som er fredsskov, er det et flot udsyn mod vest. Længst ude kan man skimte klitplantagerne og ret for, det gamle Sperring Voldsted som ligger i den udtørrede sø. I udkanten af skoven ligger Galgehøj hvor udsigten er endnu flottere. Her kan man se ind over Sjørring. Hvis møllerne kommer op vil de ødelægge det smukke sceneri totalt. De kæmpe møller vil dominere og støje i en grad så ingen vil have lyst til at gå tur der mere. Det er mit indtryk at stien bruges af både lokale og turister. Med venlig hilsen Karen Bukh Pedersen Todbølvej Thisted Side 225 af 332

229 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Preben Nielsen Vandløb Jeg har følgende kommentarer omkring kommuneplanen og punktet 2.3 Vand. Jeg vil i mine kommentarer holde mig til emnet "Vandløb". Kommuneplanen vedr. vandløb er en meget ensidig affære idet der næsten kun er tale om at beskytte vandmiljøet, ikke at forringe miljøtilstanden og om at skulle nå målsætningerne for vandområdeplaner. Der skrives endda direkte, at "De statslige vandområdeplaner med tilhørende bekendtgørelser, skal lægges til grund for forvaltning af grundvand, vandløb, søer og kystvande. Der skrives meget om: Gennemførelse af vandløbsforbedringer, opfyldelse af målsætninger, sikre faunaens frie bevægelse, understøttelse af naturpotentiale, kvalitetsmål for vandløb o.s.v. Kun ganske sporadisk og næsten ubemærket, er der skrevet andre interesser ind, end dem, som går på det miljømæssige. I oplægget står der 2 steder, at "der er knyttet mange rekreative og erhvervsmæssige interesser til dem (vandløb)." Ja, jeg kan i hvert fald personligt stå inde for, at der er knyttet mange erhvervsmæssige interesser til vore vandløb. Det er der forhåbentlig ikke nogen, der er i tvivl om. Men i kommuneplanen virker de erhvervsmæssige interesser sekundære! Kommuneplanens oplæg til forvaltning af vandløb er langt fra den virkelighed, som omgiver os og oplægget bør skrives om, så det følger vandløbsloven og tager højde for nuværende såvel som for fremtidige udfordringer rent afvandingsmæssigt. Vi har loven om vandløb - heldigvis! Jeg gengiver her ganske kort de allerførste afsnit af loven: Bekendtgørelse af lov om vandløb Herved bekendtgøres lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr af 28. september 2016, med de ændringer, der følger af 28 i lov nr af 27. december Kapitel 1 Formål m.v. 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Det bemærkes her, at "afledning af vand" er det primære formål med vore vandløb. Det formår Thisted Kommune kommuneplan at vende om idet man skriver under Retningslinjer 2.3.2: Side 226 af 332

230 "d) ikke målsatte vandløb skal forvaltes, så vandløbenes naturpotentiale understøttes og under hensyntagen til de forskellige interesser, bl.a. afvandingsmæssige, naturmæssige og rekreative interesser, som er tilknyttet vandløbet." Man vender det simpelthen om, så afvanding bliver sekundært og naturpotentialet primært. For mig at se, overtræder man herved Vandløbsloven og dens formålsparagraf. Heldigvis er der flere slags ansatte og dermed også andre anskuelser i kommunen. Som medlem af Det Grønne Råd, har jeg fået en orientering omkring revision af Thisted Kommunes vandløbsregulativer. Der er bl.a. skrevet følgende: Projektkommissorium Revision af Thisted kommunes vandløbsregulativer Udarbejdet d.3. januar 2018 B. Projektbeskrivelse Projektet med revision og fornyelse af regulativerne igangsættes i forlængelse af budget 2018, hvor der afsættes 1. mio. årligt til vandmiljøet/vandregulering og klimatilpasning. Fremtidens klima kommer til at stille store krav til afledning af vand fra byer og opland. Derfor er det vigtigt, at de offentlige vandløbsregulativer er tilpasset denne udfordring under hensynstagen til de natur- og miljømæssige interesser der potentielt er tilknyttet vandløbene. C. Formål En regulativrevision har til overordnet formål at ensrette de administrative bestemmelse i samtlige regulativer, så rettigheder og pligter er de samme for lodsejere ved alle offentlige vandløb i kommunen. Samtidig er hensigten med de nye regulativer, at gøre det nemmere for lodsejere at læse og forstå disse i forhold hvilket forventninger de kan have til vandløbets vandføring og miljømæssige forhold omkring vandløbet. E. Succeskriterier (inkl. målemetoder). Ensretning af offentlige vandløbsregulativer med fokus på fremtidige klimaudfordringer. Nye opmålinger og dermed bedre lokalisering og stedfæstelse af problemstrækninger i forhold til sedimentering af sand og mudder, for dermed at mindske sandvandring og forbedre vandafledningen. Bedre administrativt grundlag for lodsejere og sagsbehandling. Bedre mulighed for borgere og lodsejere mhp at læse og forstå regulativerne. Man sætter her vandafledningsevnen i vore vandløb højest. Se de fremhævede ord! I oplægget til kommuneplanen vedr. vandløb henvises der til, at vedligeholdelsen af de kommunale vandløb fastlægges gennem de lovmæssigt udarbejdede vandløbsregulativer. Helt korrekt! Side 227 af 332

231 Der skrives i kommuneplanen om klimaforandringer og større nedbørsmængder, men jeg læser det som om, at det må vi lære at leve med, blot vandløbene lever op til diverse målsætninger, som intet har med vandafledning at gøre. Man skriver f.eks. (og bemærk her igen de fremhævede passager): Med øgede klimaforandringer forventes der større regnmængder og mere vand i vandløbene. De større regnmængder har nogle negative konsekvenser i vandløbene og på de vandløbsnære arealer. Dels må der forventes hyppigere og længerevarende oversvømmelser af de vandløbsnære arealer med deraf følgende dyrkningsmæssige problemer. Dels må der forventes problemer med oversvømmede huse/haver. De kraftige afstrømninger i vandløbene vil skabe problemer med øget erosion og opstuvninger til skade for vandløbets flora og fauna. Nogle vandløb har i dag ikke kapacitet til at kunne modtage de øgede mængder vand, som må formodes at komme fremover. Det stiller krav til øget etablering af forsinkelse af vandet i oplandet i fx bassiner, vådområder, lavbundsarealer og lignende. For at imødegå udfordringerne fra klimaforandringer har Thisted Kommune i 2014 udgivet en kommunal risikostyringsplan for klimatilpasning Klimatilpasning Thisted Kommune. I planen er der udpeget fare og risikokort for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde. Bæredygtighed I Thisted kommune har der generelt været en positiv udvikling i vandløbenes miljøtilstand. På trods heraf er det fortsat under en femtedel af vandløbene, der opfylder vandområdeplanens kvalitetsmål. Årsagen til den manglende opfyldelse af målene er hovedsageligt en dårlig fysisk tilstand på grund af hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, okker, næringsbelastning, spærringer i vandløbene i form af opstemninger ved dambrug, samt styrt og rørlagte strækninger. En bæredygtig tilstand forudsætter, at alle vandområder opfylder kvalitetsmålene. For at sikre, at flere vandområder opfylder kvalitetsmålene, arbejdes der videre med restaurering af vandløbsstrækninger, fjernelse af spærringer samt på anden måde forbedring af vandløbenes fysiske forhold og dermed miljøkvalitet. Vandløbenes miljøkvalitet søges yderligere forbedret vha. skånsom vedligeholdelse. Dette sikres blandt andet gennem skæring af grøde i regulativbestemt bredde, samt brug af mejekurv og håndfolk hvor det giver mening. Det er simpelthen forventeligt med oversvømmelse af landbrugsarealer og huse/haver. Det vil man løse med forsinkelsesbassiner. Var det ikke bedre at sørge for, at vandet hurtigst muligt bliver ekspederet ud i havet? Men der er udpeget risikokort, og så regner man med, at det nok skal gå! Det, der kaldes hårdhændet vandløbsvedligeholdelse, står i vandløbsregulativerne, men dog ikke med samme ordvalg. Selv det har i de senere år ikke kunnet løse problemerne med oversvømmelser. Man erkender dog, at vedligeholdelsen af de kommunale vandløb er lovmæssigt fastsat under vandløbsregulativerne. Side 228 af 332

232 Kære kommunalbestyrelse og teknisk udvalg: Kig på det projektkommissorium, der er udarbejdet vedr. revision af vandløbsregulativerne. Der står meget rigtigt i det og frem for alt, at det er vandafledningen, der skal være det primære. Jævnfør Vandløbsloven 1. Kommuneplanen skal sikre, at vi får bedre vandafledning således, at vi fremover kan håndtere stigende nedbørsmængder. Det løses ikke kun med forsinkelsesbassiner. Og det er jo ikke bare landbruget, der kommer til at lide skade, hvis ikke det bliver løst. Vandløbsloven siger, at der også skal tages højde for miljøet i vandløbene, hvilket jeg ikke er uenig i. Så der bliver i høj grad brug for intelligente løsninger. Side 229 af 332

233 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Nora Collin Højen Vindmølleområde i Kallerup Jeg finder det lidt uforståeligt at man fastholder placering af vindmølleområde i Sperring Sø. Området rummer mange naturværdier, både med hensyn til dyr og planter, ikke mindst i samspil med den nærliggende næstrup skov. Side 230 af 332

234 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Kurt Allan Andersen Kommuneplan Jeg har en kommentar til vindmølleområder. Se vedhæftet fil. Kommentar til kommuneplan for Thisted Kommune: Jeg kan i forslaget til den fremtidige kommuneplan se, at Sperring Sø stadig figurerer som et vindmølleområde. Det undrer mig meget, når jeg husker tilbage på den voldsomme protest, der opstod for nogle få år siden. Hvis der bliver sat store vindmøller op i Sperring Sø, som jo er et forholdsvis lille område omkranset af Næstrup Skov, Hornstrupvej, Kallerup, Todbølvej og Sjørring by, vil det få ødelæggende konsekvenser for flere hundrede mennesker. Hvis vi ønsker flere indbyggere i Thisted Kommune, især børnefamilier, som gerne vil bo på landet, skal man IKKE sætte store vindmøller op så tæt på beboelse. Turisterne kommer heller ikke til Thy for at se på en skov af vindmøller; men rigtige skove, den smukke natur og de barske strande ved havet. Der har i flere kredse været ytret ønske om en genopretning, helt eller delvis, af Sperring Sø. For nogle få år siden havde Dansk Ornitologiske Forening en ønskeliste over de ti vigtigste områder, der burde naturgenoprettes i HELE Danmark. Her lå Sperring Sø som nummer to på listen. Min kone og jeg vil hermed foreslå, at Thisted Byråd lytter til de mange lokale røster og dropper Sperring, som vindmølleområde og i stedet satser på en helt eller delvis naturgenoprettelse af Sperring Sø med kondistier rundt om søen og op i Næstrup Skov. Yderligere argumenter for naturgenoprettelse: Søen opsamler drænvand fra næsten 8 kvadratkilometer primært dyrket landbrugsjord og dermed nitratrester. Dette vil indebære at nitratforbindelserne bundfældes og ikke kommer videre i Hvidbjerg Å systemet. De nederste dele af området står alligevel i lange tider under vand, selv om der pumpen på fuld kraft. Så det er nærmest umuligt opdyrke de lave områder. Området bliver meget attraktivt for hele Kommunen og der vil opstå et helt nyt dyreliv især vandfugle og padder. Kunne det ikke være fedt at se en hejre eller en stork stå ude i søen og fange småfisk og frøer? Med venlig hilsen: Marianne Andersen & Kurt Andersen Todbølvej 46, Sperring 7700 Thisted. Side 231 af 332

235 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Susanne Madsen Vedr. Landskabskarakteranslyse område 2, Helligsø Fjordlandskab Jeg vil gerne tilslutte mig den indsigelse der er udfærdiget af Ydby Håndværker og borgerforening Side 232 af 332

236 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Ole Madsen Vedr. Landskabskarakteranslyse område 2, Helligsø Fjordlandskab Jeg vil gerne tilslutte mig den indsigelse der er udfærdiget af Ydby Håndværker og borgerforening Side 233 af 332

237 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Ulrik Iversen Ros og forslag til planen Vedr. Udkast til Kommuneplan marts 2018 Foreningen mod Kæmpevindmøller nær Bulbjerg tillader sig herved følgende bemærkninger til nedenstående punkter i Kommuneplanforslaget: Beskyttede Landskaber Det er Kommunalbestyrelsens mål at beskytte ikke blot den rene og vilde natur, men også oplevelsesrige landskaber og udsigter at Naturen skal være tilgængelig for alle at beskytte oplevelsesrige, bevaringsværdige landskaber og bevare muligheden for, at naturoplevelsen og tilgængeligheden til naturen bevares og styrkes Retningslinjer a) Bevaringsværdige landskaber skal friholdes for ny spredt bebyggelse, større tekniske anlæg, byudvikling, anlægsarbejder og større beplantning, der forringer landskabets bevaringsværdige karakter og oplevelse. b) Nødvendigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes, så der tages mest muligt hensyn til landskabets karakter og landskabsoplevelsen, særligt med hensyn til beplantning, placering, udformning og materialevalg. c) Større nødvendigt byggeri og anlæg, herunder landbrugsbygninger, skal så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Det kan være nødvendigt at etablere afskærmende beplantning. Afskærmende beplantning skal tilpasses bevoksningsstrukturen i det aktuelle område. d) I større sammenhængende landskaber skal visuelle og landskabelige sammenhæng sikres. De større sammenhængende landskaber skal friholdes for nye større tekniske anlæg og større byggerier, der slører de visuelle sammenhænge. e) Uforstyrrede landskaber skal friholdes for nye større tekniske anlæg og større byggerier. Side 234 af 332

238 f) Uforstyrrede landskaber og deres omgivelser skal friholdes for stærkt lys fra permanent lysende eller belyste byggerier og anlæg samt friholdes for tekniske anlæg der støjer. Foreningen vil igen henlede opmærksomheden på Bulbjerg-området, der er det mest søgte turistmål i kommunen med udstillingsbunker og besøgende årligt. Fra Bulbjerg er der 360 graders udsigt over uvurderligt klitog skovlandskab, fredede områder og Natura-2000 områder, der kun brydes af Testcentret. Foreningen må forvente, at Kommunen undgår yderligere skade i dette uvurderlige landskab og ikke tillader placering af industribygninger eller vindmøller her. Vi tillader os at citere forhold fra Planen af stor betydning og som må fastholdes: //: Tekniske anlæg udgør ofte en negativ påvirkning på bevaringsværdige landskaber ved enten at være højtragende anlæg, anlæg i bevægelse eller større massive anlæg, som kan sløre eller forringe oplevelsen af en bevaringsværdig landskabskarakter. //: //: Udpegningen af større sammenhængende landskaber har til formål at sikre landskabsperspektivet i større skala og sammenhænge samt sammenhænge på tværs af kommunegrænser. Udpegningen skal derfor også danne grundlag for placeringen af større tekniske anlæg. //: Uforstyrrede landskaber: hele afsnittet og specielt //Mørket udgør en kvalitet og hører til sjældenhederne i vores tætbeboede land. De landskaber, som rummer nattemørket, er meget sårbare overfor ændringer, som resultere i lyspåvirkning i områderne og ind i områderne. //: Jvf. I øvrigt Grønt Danmarkskort Om planens punkter: a - d e f gælder imidlertid, at det af Folketinget placerede Vindmølletestcenter i Østerild er et klart brud herpå, og skadevirkningen vil forstærkes ved evt. gennemførelse af den planlagte udvidelse. Men lov må følges. Side 235 af 332

239 Vi synes, at Thisteds Kommunes målsætning er særdeles rosværdig og må på enhver måde efterleves. Afsluttende tillader Foreningen sig at fremsætte et forslag om tilføjelse til Kommunalplanen, et forslag, der skal ses i sammenhæng med ovenstående. Der tænkes på den folkelige bevægelse i Lildstrand og Jammerbugt området, der arbejder på at udstrække Nationalpark Thy forbi Lild Strand og Bulbjerg. Denne strækning indeholder fredede områder og Natura-2000 områder. Hele området er et sammenhængende naturområde, der vil få stor turistmæssig bevågenhed. Vor forhåbning er, at Thisted Kommune evt. indgår i et samarbejde med Jammerbugt Kommune, for at lave Danmarks største Nationalpark. Se evt.: Venlig hilsen Foreningen mod Kæmpevindmøller ved Bulbjerg Pbv Ulrik Iversen Fuglsangvej Frøstrup Side 236 af 332

240 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Ulrik Iversen Storparceller Høringssvar: Storparceller Jeg kan med glæde konstatere at den nye kommuneplan indeholder rigtig meget, der viser at man ønsker at beskytte den natur, som også bruges i markedsføringen af Thisted kommune. Vedrørende storparceller, som er i modstrid med nedenstående, mener jeg derfor ikke kan komme på tale. Kun hvis parcellen matrikuleres, hvor der allerede findes en bygning (nedlagt landbrug ex.). Storparceller anlagt på nye områder vil sprede bebyggelser i det åbne land, hvilket ikke er hensigtsmæssig. Jvf. Grønt Danmarkskort. Fra kommuneplanen : Det er Kommunalbestyrelsens mål: at landområderne uden for byer og landsbyer som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugs-, skovbrugs-, eller fiskerierhvervene at ny bebyggelse og anlæg i landområderne placeres og udformes under hensyn til omgivelserne, eksisterende byggeri og landskab Retningslinjer a) Ny spredt bebyggelse kan kun undtagelsesvis tillades, hvis en afvejning mellem den samfundsmæssige nødvendighed og beskyttelsesinteresserne i det åbne land tilsiger det. Byggeri og anlæg kan ikke finde sted, hvis projekterne med rimelighed kan henvises til en placering, der er planlagt til formålet i tilknytning til byer eller landsbyer. b) Ny bebyggelse i tilknytning til eksisterende byggeri, der ikke er nødvendig for jordbrug, skovbrug og fiskeri, kan i visse tilfælde få tilladelse efter en afvejning af de hensyn, der skal varetages i landzoneadministrationen og efter den praksis, der er udviklet for landzoneadministrationen. Venlig hilsen Ulrik Iversen Fuglsangvej Frøstrup. Side 237 af 332

241 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Lis og Jørgen Markusen Bemærkning til Vibedal Bemærkninger til kommuneplan , område Vibedal. Bemærkninger til kommuneplan Vi vil gerne knytte nogle kommentarer til kommuneplanen jfr. Borgermødet på Hotel Limfjorden den Vi hæfter os med glæde ved, at såvel politikere som kommunens embedsmænd gerne vil medinddrage borgerne i planlægningen for nærområderne i kommunen. Vi synes, der mangler grønne rekreative områder, som kan benyttes af alle borgere i kommunen. Vi har f.eks. ingen bynære småsøer. Vi vil forelå en projektering af en kunstig sø med å-forløb til fjorden. Det vil være en samfundsøkonomisk god mulighed for at spare behandling af rent overfladevand, da det meste af østbyens kloaksystem er 2-strengs. Dermed vil det være relativt let at etablere søen. Samtidig er der et naturligt fald i terrænet og området er beskyttet af den 300 m strandbeskyttelseslinie, der er en følge af kystnærhedsaftalen. Der skal være stier, hvor man kan gå tur, kondiløbe m.m., og der vil være mulighed for at stå på skøjter om vinteren - i det hele taget et område, hvor man kan nyde fritiden fuldt ud. Det kan som det altid har været hensigten og stillet i udsigt i tidligere planer siden 70-erne - være et glimrende rekreativt område til gavn for aktiviteter i skole, børnehave, dagplejemødre, plejehjemmets beboere og pårørende, og ikke mindst alle os beboere i østbyen! Alt i alt er mulighederne mange for rigtig mange mennesker. Området skal friholdes for yderligere bebyggelse! Søen skal omgives af passende lav varieret beplantning, så det unikke udsyn over hele området bevares for de mange, som færdes i området samt for gående, cyklende og kørende langs Fårtoftvej. Det unikke består i muligheden for et frit udsyn over fjorden fra Nordmors og til Vildsund med Hanklit overfor området Vibedal. Det er et enestående syn, som for alt i verden skal bevares og kunne opleves i sin fulde helhed også i fremtiden! Vi tror, der vil være bred opbakning i vort område til ovennævnte og at det være med til at bevare østbyen som en attraktiv del af Thisted by. Samtidig mener vi, at forslaget kan leve op til kommunens Planstrategi 2017, hvor man har beskrevet hensyntagen til særlige landskabs-, natur og miljøinteresser. Vi vil minde om den lovgivningsmæssige forpligtigelse til at have friarealer i boligområder! Som det kan ses af ovenstående, mener vi absolut ikke, at der skal være yderligere bebyggelse på området øst for Vibedal, men i stedet bevares en oase for de mange! Vi vil også opfordre til, at man ser på tidligere plan om den ubrudte adgang langs fjorden fra Thisted bymidte til Eshøj. Der er trange forhold for de, der færdes, på en stor del af ruten. En anlæggelse af stien, så man kan gå med barnevogn, kørestol og cykel vil være kærkommen. Det bør samtidig klart fremgå, hvad der er offentligt areal, og hvad der er privat areal, så grænserne er klare for alle. Lis & Jørgen Markusen, Thisted Side 238 af 332

242 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Hanstholm Rådet Udviklingsplan for Hanstholm Toppen af Thy pdf Side 239 af 332

243 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Karl Erik Jensen Vindmøller i Sperring sø Til rette vedkommende ved Thisted Kommune. Mit navn er Karl Erik Jensen, Jeg skriver på vegne af husstanden, Todbølvej 52 nært liggende vindmølle området Kallerup. Jeg skriver da jeg er bekymret omkring beslutningen, at genoptage sagen om området. Jeg har boet her siden 1996 og holder meget af området, det samme gør min kone og mine børn. Men at man nu vil sætte 5 møller af 150 meters højde, ærgrer mig meget. Man vil ikke blot genere, flere hundrede mennesker ved opsætningen af møllerne. Men man vil også ødelægge et utroligt smukt stykke natur, den tørlagte sø indeholder et rigt dyreliv, der blandt andet inkludere, rådyr, isfugle, fasaner, og en række af andre smukke fuglearter. Dertil skal det også siges at jeg er meget betænkelig omkring de støjgener, som følger med kæmpe møller. Jeg har også besøgt vindmølle testecenteret i Østerild, for at have et belæg for min sag. Ud fra dette kan jeg konkludere at vindmøller i den højde ikke alene larmer, men også er et rædderligt syn og skulle have i sin baghave. Dertil skal det også siges at der ikke er opbakning fra nogen af beboerne i området. Håber i vil tage dette til efterretning, og handle fornuftigt. Hilsen Familen Kær Jensen, Todbølvej Side 240 af 332

244 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Roy Høringssvar vedr. cykelstier på Hannæs/Østerild Høringssvar til den nye kommunalplan Thisted Kommune I tråd med, og i samspil med den indsendt Masterplan for Hannæs-Østerild, samt de nyligt tildelt LAG midler til el-dele cykelordningen på Hannæs-Østerild, ønsker bestyrelsen for den samlede Hannæs-Østerild Skole at udtrykke ønske om, at der også bliver området betænkt med cykelstier. Helt konkret tænkes der på cykelstier som kunne forbinde de tre afdelinger af den fælles skole på Hannæs- Østerild afdelingerne i: Frøstrup / Vesløs / Østerild Skolerne er i dag forbundet via bus og naturstier naturstierne forbinder dog ikke skolerne direkte, men starter / slutter i alle tilfældene relativt langt fra de enkelte afdelinger samtidig er naturstier ikke asfalterede samt belyste, ligesom de heller ikke sneryddes. Skolebørn der ønsker at benytte sig af cyklen som fortrukket transportmiddel (går jo godt i tråd med folkeskolens mål om mere bevægelse), bliver tvunget til at færdes enten på naturstierne eller via hhv. Tømmerbyvej, Aalborgvej eller Gl. Aalborgvej. Aalborgvej er (så vidt vides) klassificeret som trafikfarlig dette er dog ikke tilfældet med Tømmerbyvej (det skal dog siges at os der til dagligt færdes på Tømmerbyvej, stiller os undrende overfor dette!) og Gl. Aalborgvej har mange sorte pletter for hvad angår bilismen Cykelstier som forbinder de tre afdelinger ville: Højne sikkerheden Fremme bevægelses blandt de unge Lette samspillet mellem elever ved ture / feltstudier Gå i tråd med turismens fremme jf. masterplanen Være understøttende til elcykel-deleordningen Give sammenhængskraft mellem de tre byer Endvidere kan cykelstisystemet tænkes videre fra Vesløs mod Amtoft, i forbindelse med udvidelsen af havnefaciliteterne, for at lette bådturisternes færden i området. De strækninger vi påtænker er: Frøstrup -> Østerild (Gl. Aalborgvej) - (som samtidig vil forbinde testcenteret med byerne) Østerild -> Vesløs (Aalborgvej) Vesløs -> Frøstrup (Tømmerbyvej) Side 241 af 332

245 I forbindelse med at vi på Hannæs-Østerild, igangsat af Energipunkt Frøstrup, er test demostartionsområde for forskellige udviklingstiltag på el-cykelområdet, vil vi ligeledes teste om: El cykler kan skabe bedre mobilitet i landdistrikterne (særligt for folk uden adgang til egen bil) Om elcyklerne kan skabe bedre mobilitet for dagplejere og daginstitutioner / flere naturoplevelser for børnene Demonstration og udstillingssted for lade standere, elcykler og el scootere Etablering af sammenhængende cykelforbindelser og mere sikre forhold for cyklister i vores område, er en forudsætning for at øge cyklismen Med venlig hilsen Roy Pedersen Pva. Skolebestyrelsen v/hannæs-østerild Skole Side 242 af 332

246 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Vejdirektoratet Vejdirektoratets bemærkninger til forslag til Kommuneplan Hermed fremsendes Vejdirektoratets bemærkninger til Thisted Kommunes forslag til Kommuneplan Se vedhæftede dokument. Vi står gerne til rådighed, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til det fremsendte. Kopi af denne mail er sendt til Erhvervsstyrelsen til orientering. Thisted Kommune Asylgade Thisted Sendt pr. til Dato 21. februar 2018 Sagsbehandler Jesper Quist Lyngholm Mail Telefon Dokument 18/ Side 1/4 Bemærkninger til Thisted Kommunes forslag til Kommuneplan Vejdirektoratet har den 10. januar 2018 modtaget Thisted Kommunes forslag til Kommuneplan Planforslaget er i offentlig høring i perioden frem til den 9. marts Vi har gennemgået planforslaget i forhold til oversigten over statslige interesser i kommuneplanlægningen og de statslige interesser i almindelighed. Ingen af bemærkningerne er så væsentlige, at de har givet os anledning til at opfordre Erhvervsstyrelsen til at gøre statslig indsigelse til kommuneplanforslaget i henhold til planlovens 29, stk. 1. Dette er oplyst til Erhvervsstyrelsen d. 2. februar Vejdirektoratet har følgende bemærkninger til forslag til Kommuneplan : Det overordnede vejnet Kommuneplanforslagets afsnit Veje beskriver det overordnede vejnet er i kommuneforslaget opdelt i statsveje, trafik- og fordelingsveje samt lokal- og boligveje. Det bør fremgå af planforslaget, at Vejdirektoratet er vejmyndighed for statsvejene og Thisted Kommune for de øvrige overordnede veje. Arealreservationer til veje Det fremgår ligeledes af afsnit 4.1.2, at det bl.a. er Kommunalbestyrelsens mål at arbejde for opgradering /udbygning af rute 26 og 34 (statsvejen mellem Hanstholm, Skive og Herning) at arbejde for opgradering af rute 11 fra Aalborg til Holstebro til motortrafikvej. Det nævnes ligeledes, at ruterne på sigt bør udbygges til motortrafikvej med gode overhalingsmuligheder, som kan skabe en højklasset forbindelse til motorvejsnettet. Overordnet skal Vejdirektoratet hertil bemærke, at højklassede veje er kendetegnet ved færre adgange, så kommunen bør indtænke en adgangssanering og en styrkelse af parallelle ruter i sin planlægning for at fremme målet for statsvejene. Der er flere muligheder for at opgradere stats- Side 243 af 332

247 vejsstrækninger på sigt, eksempelvis kan strækninger tænkes at blive udvidet til f.eks. såkaldte 2+1-veje eller til motortrafikveje med parallelveje. Rute 26 og 34 I 2012 har Vejdirektoratet udgivet rapport nr. 395 for forundersøgelse af opgradering af vejforbindelsen Herning Hanstholm 1. Videre tiltag afventer politisk stillingtagen til forundersøgelsen, og muligvis bevilling til udarbejdelse af VVM-redegørelse for udbygning af delstrækningerne. I forhold til rute 26 skal Vejdirektoratet bemærke, at de strækninger, som ikke allerede er motortrafikvej, er optaget på ministeriets vejplan med vejlinjer. Rute 29 Sammen med den nordligste del af rute 26 indgår rute 29 i ruten for særligt store specialtransporter fra Hanstholm Havn til testcenteret for vindmøller i Østerild. Strækningen mellem Hanstholm og Østerild vurderes at være af lavere standard. Vejdirektoratet har vurderet, at strækningen kræver en varig udbygning/opgradering for at kunne håndtere de meget omfangsrige vindmølletransporter fra Hanstholm til testcenteret i Østerild, og at midlertidige foranstaltninger/forstærkninger ikke er en tilfredsstillende løsning. Vejdirektoratet har anført dette i sit høringssvar i forbindelse med forslag til anlægslov for udvidelse af testcenteret i Østerild. Stier/cykelruter Kommuneplanforslagets afsnit Cykel- og naturstier fastlægger, at der skal udarbejdes en stiplan, der dækker hele kommunen. Vejdirektoratet bedes inddraget i den videre planlægning af cykelruter langs med eller på tværs af statsveje. Nye rammeområder til byudvikling Kommuneplanforslagets retningslinje fastlægger følgende om udlæg af nye arealer til byvækst i kommunen i forhold til infrastruktur. a. Nye områder til byudvikling skal placeres hensigtsmæssigt i forhold til det eksisterende og planlagte overordnede vejnet. b. Som hovedregel kan byudvikling kun foregå på den bynære side af eksisterende og planlagte overordnede veje, der forløber uden om byen. Vejdirektoratet tilslutter sig disse generelle principper for byudvikling i forhold til det overordnede vejnet. Vejdirektoratet har derudover følgende bemærkninger til enkelte af de nye rammeområder: 1.B.7 Silstrupvej Rammeområdet udlægges til boligområde. Rammeområdet ligger ca. 160 m fra statsvej 426, Thisted - Oddesund, Oddesundvej. 1 Side 244 af 332

248 Vi skal hertil bemærke, at eventuelle krav om støjdæmpning i henhold til lovgivning, lokalplan eller andre bestemmelser er Vejdirektoratet som vejmyndighed uvedkommende. Se også generelle bemærkninger om støj herunder. 1.E.157 Erhvervsområde, Stevnsvej Rammeområdet grænser op til statsvej 427, Thisted - Fjerritslev, Aalborgvej, og er en del af et større erhvervsområde, der i forvejen er omfattet af kommuneplanrammer og lokalplanlagt som erhvervsområde. Der sker en mindre udvidelse af området mod syd. Vejdirektoratet antager, at området også fremadrettet vejbetjenes via det bagvedliggende vejnet, der har adgang til statsvejen via Leopardvej. 5.E.10 - Holmevej Der sker en mindre udvidelse af rammeområdet i forhold til det gældende rammeområde 5.E.12 i Kommuneplan En del af rammeområde 5.E.10 ligger inden for vejbyggelinjen langs statsvej 480, Thisted - Hanstholm, Hanstholmvej. Vejbyggelinjen er på 50 m målt fra vejmidten, hvortil der kommer højde- og passagetillæg på 2 x højdeforskellen og 1 m til passage. Videre planlægning for rammeområdet skal respektere vejbyggelinjen langs statsvejen, jf. vejlovens bestemmelser om etablering af faste anlæg inden for vejbyggelinjer. Støj I relation til evt. fremtidig planlægning af ny støjfølsom arealanvendelse i områder nær eksisterende støjbelastede statsveje bemærker Vejdirektoratet, at eventuelle krav om støjdæmpning i henhold til lovgivning, lokalplan eller andre bestemmelser er Vejdirektoratet som vejmyndighed for statsvejnettet i Thisted Kommune uvedkommende. Vejdirektoratet gør i samme forbindelse opmærksom på Miljøstyrelsens støjvejledning fra 2007,hvor det fremgår, at der bør planlægges ud fra en fremtidig trafiksituation sædvanligvis med en planlægningshorisont på 10 år, idet der både bør tages hensyn til den generelle trafikudvikling og til udviklingen som følge af konkrete trafikskabende projekter i området. Langs statsveje med vejbyggelinjebestemmelser kræver anlæg af støjvolde/-skærme placeret i statsvejens vejbyggelinjeareal dispensation i henhold til vejlovens byggelinjebestemmelser. Skovrejsning Kommuneplanforslagets retningslinje vedrører skovrejsning i kommunen. Der udlægges nye områder for ønsket skovrejsning, bl.a. et større område syd for Hurup. Skovrejsningsområdet omfatter en strækning af statsvej 426, Thisted Oddesund, Oddesundvej. Organiseret skovrejsning vil medføre, at skovarealerne bliver fredskovspligtige og kan udløse krav om erstatningsskov og økonomisk erstatning ved senere inddragelse til f.eks. vejformål. Organiseret skovrejsning langs statsvejene vil således være fordyrende for en evt. senere vejudvidelse. Vi forudsætter derfor, at udlagte skovrejsningsområder langs statsvejene afgrænses af vejens vejbyggelinjer, inkl. evt. højde- og passagetillæg. Side 245 af 332

249 Vejdirektoratet har ikke yderligere bemærkninger til Thisted Kommunes forslag til Kommuneplan Jeg står gerne til rådighed, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til ovenstående. Kopi af denne skrivelse er sendt til: Erhvervsstyrelsen, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. pr. til og Venlig hilsen Jesper Quist Lyngholm Landinspektør Side 246 af 332

250 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Marian Revidere kommunal plan Ydby d.8/ Vi vil hermed gøre indsigelse mod kommunens plan om at ned gradere højdedraget fra Ydby mod Sindrup. Dette område er kategoriseret som bevaringsværdig område, på grund af den fine natur og flotte udsigt over fjorden. Vi nyder den dejligeudsigt hver dag, og ønsker ikke store vindmøller og store siloer m.m. Men fred og ro. Og vi tilslutter os indsigelsen fra Ydby Håndværker og borgerforening. Mvh. Marian og Gunnar Larsen Side 247 af 332

251 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Gunnar Larsen Revidere kommunal plan Ydby d 08/ Jeg vil hermed gære indsigelse mod kommunens plan om at ned gradere højdedraget fra Ydby mod Sindrup. Da jeg nyder udsigten hver dag ønsker jeg ikke området ned graderet. Hilsen Gunnar. Side 248 af 332

252 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Peter Grøn Erhverv og natur og rekreativt område - hånd i hånd. Området 3E35, 3E34, 3E33 er udlagt til havnerelateret område. Kommunen bør -inden det er for sent - indtænke hvordan de kystnære område af nævnte dele og desuden den østlige del af 3E33 indrettes til rekreativt kystnært område. Udover alle former for surfing, vinterbadning, BTX bane, hundetræning kunne lægges simpelt naturhus med udsigt over havet og kyststrækningen mod øst. Der kunne laves fin sammenhæng med Minkskoven. Mon ikke Real Dania kunne være partner. MEN det kræver at området omlægges til andet end havnerelateret...og at der tænkes ud af boksen fra byrådets side. Side 249 af 332

253 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Peter Grøn Klitmøller - 8R31 - Fremtidig zone status - hvorfor låse dette? Vedr zone: Kan se at området er ved planens vedtagelse beliggende i byzone, landzone og sommerhusområde, og at planen er at: Fremtidig lokalplanlagte arealer indenfor området udlægges til Byzone. Hvorfor lave denne begrænsning (specielt tænkes på den Nordlige del (ligger i sommerhusområde) og den sydlige del (ved Ajs Mølls Vej/Hans Bach Vej) (er i dag blandet sommerhus og byzone). Foreslår at muligheden holdes åben for enten sommerhus eller byzone for lokalplanlagte områder i fremtiden. Side 250 af 332

254 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Peter Grøn Klitmøller - 8R31 - grøn kile klitmøller å (3 del områder) Super fint med grøn kile ved Klitmøller å. MEN i forhold til byplanvedtægt nr 6 fra 1976 er området desværre allerede indskrænket af flere omgange (8B8 samt 8B32 (lokalplan 8.003)). I forhold til oprindelig byplansvedtægt fra 1976 er Nationalparken kommet til, og naturen har fået sin plads og derfor mindre plads til at udvikle byerne. Derfor foreslås at området 8R31 pånær langs åen - dvs den nordlige del i sommerhus området og den sydlige del ved Hans Bachs vej/ Ajs Mølls vej allerede nu indtænkes i fremtiden og ønskerne om bosætning. Dvs omgøre noget af 8R31 til byzone eller sommerhusområde. Området ved Hans Bachs Vej har allerede fået inddraget en del af den oprindelige grønne kile (8B15 (lokalplan 2.17 og 2,32)) til bebyggelse, hvorfor det giver god mening at åbne mulighed for at det resterende med tiden kan bebygges ligeså - og give Klitmøller mulighed for at udvikle sig indenfor bygrænserne. Side 251 af 332

255 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Dan Hansen Erhvervsområde 10.E.11 Sjørring Beboerforening Nord i Sjørring (Svalgårdsvej, Søndergårdsvej, Vindstyrken) finder det urimeligt, hvis det foreslåede område vest for beboerforeningen udlægges til erhvervsformål, da hele boligkvarteret dermed yderligere vil blive omringet af en støjende og støvende industrivirksomhed med deraf følgende faldende huspriser. Den fremherskende vindretning fra vest, vil ikke just minimere disse ovennævnte gener. Side 252 af 332

256 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: John Thiesen Kommentar til kommuneplan Høringssvar vedr. planlagt boligområde 4.B.1 Vandhøjvej, Vangsgade i Snedsted Vi må konstatere, at vi som direkte berørte grundejere ikke har hørt om forslaget, før vi kunne læse om det i forslag til kommuneplanen. Undertegnede, der ejer en del af de omfattede arealer, finder ikke, at boligområderne ved Snedsted by bør udvides jf. den fremlagte plan for et boligområde 4.B.1 Vandhøjvej, Vangsgade. Vores ejendom er i dag vurderet og noteret som en landbrugsejendom i landzone (med landbrugspligt), der gør det muligt at drive den landbrugsmæssigt med et eventuelt mindre husdyrhold. Dette gør umiddelbart ejendommen attraktiv som hobbylandbrug med et mindre hestehold eller f.eks. ammekvæghold. Såfremt ejendommens bygninger og arealer inddrages i byzone, forringes muligheden for at drive et mindre landbrug med dyrehold væsentligt, hvorved ejendommens umiddelbare værdi til dette formål forringes. Inddragelse af ejendommens arealer i byzone og afståelse af arealer til parcelhusbyggeri vil derudover både mindske ejendommens værdi som hobbylandbrug og have nogle fremtidige negative skattemæssige konsekvenser for den resterende ejendom. I lignende sager har der været betydelige økonomiske konsekvenser, og vi har desværre ikke kunnet få hjælp til at belyse disse konsekvenser nærmere, hvilket kan være svært at forstå, når det potentielt kan have livsomvæltende betydning for os. Vi kan også læse i høringssvarene indsendt af (bl.a.) Linda og Thomas Wæver den , at Thisted Kommune til dem tidligere har svaret, at Thisted kommune ikke vil inddrage landbrugsjord til private udstykninger. Og vi forventer, at det samme gør sig gældende her altså at den private jord ikke inddrages. For så vidt angår planerne vil vi gøre opmærksom på, at en del af det udpegede areal på Thisted Kommunes matrikel ligger indenfor beskyttelseslinje til gravhøje. Derudover er der gjort fund af tidligere tiders bosættelser i området, og det kan ikke udelukkes at der findes flere områder, der kan vise sig at indeholde tilsvarende fortidsminder. Desuden ligger der et beskyttet dige, som ikke umiddelbart må ændres. Det er nævnt, at Snedsted mangler byggegrunde. Vi vil også gøre opmærksom på, at planområde 4.B.18 øst for jernbanen ikke er fuldt udbygget jf. gældende planer, men kan udnyttes indenfor bestående rammer, blot området bliver udstykket og byggemodnet. Vi vil anbefale at denne mulighed udnyttes, før der udvides med nye arealer i området. Vi vil gerne bakke op om et høringssvar indsendt af Marianne Nielsen den om udbygning af boligområdet øst for Enehøjvej i planområde 4.B.18 med inddragelse af planområde 4.R.12, eller dele deraf. Området er delvist udlagt til eventuel rideskole, som ikke i øjeblikket synes aktuel. Skulle det blive aktuelt med en rideskole, bør en sådan placeres mere hensigtsmæssigt med større afstand til byzoneområder med bolig og andre aktiviteter, for at sikre at afstandskrav fra stalde, folde og ridebaner kan overholdes, og for at undgå at gener fra aktiviteterne på udendørs ridebaner m.m. generer omgivelserne Else og John Thiesen Vangsgade Snedsted Side 253 af 332

257 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Mads Bjørnå Nielsen 3.E.33 - Havnearealer ved fiskemelsfabrik, øst Området 3.E.33 - Havnearealer ved fiskemelsfabrik, øst i det strandnære område og på vandet er Thy største turist attraktion og Nordeuropa bedste surf sted, mange tusinde mennesker besøger dette sted hver år og det er uden at man behøves reklamere eller bruge penge på det, folk flytter fra hele landet til Thy kun for at surfe her. Hvorfor ikke indtænke dette i lokal planen så man også kan benytte sig at de gæster/tilflyttere i fremtiden også. Industrigen kan sagtens ligge andre steder i Hanstholm. Håber i tænker godt igennem hvad i laver. Med Venlig Hilsen Mads Side 254 af 332

258 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Leigh Middles Its really sad you have allowed the windmills in this unique and amazing wave. Wind mills should be out at sea like they were originally designed to be...to consider further damaging the conditions by Dumping sand that will further effect the spot is madness. We travel to the ride that wave every year for at least 2 weeks but if the conditions are deteriorated as badly as I believe they will be our future trips will be overseas to find quality wind and surf. I think its a severe oversight if you believe that the surf/kitesurf/ windsurf industry and tourism does not bring a significant amount of revenue to the region. To damage what I believe is the best wave spot in Denmark is sheer ignorance and lack suitable vision for the future of the region. Please reconsider your decisions and look into project like the Super Bank in Australia that use the sand to create better breaks and millions of dollars in surf tourism.. Side 255 af 332

259 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Peder Hassing Vindmøller i sperring sø tag nu de møller ud af komuenalplanen om vinteren er det hele oversvømmet og det vil koste skatteyderne en masse penge at forbedre todbølvej hvis den sku klare alt den tunge trafik den har hårdt nok i forvejen. Side 256 af 332

260 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Nikolaj Mortensen Bemærkninger til 3.E.33 Havnearealer ved fiskemelsfabrik, øst På vegne af foreningen Save Middles, som består af knap 2500 medlemmer fra hele verden, vil vi hermed gøre opmærksomme på vores store bekymring omkring Jeres disponering af området øst for Hanstholm Havn mærket 3.E.33. I er sikkert alle bekendt med den store modstand, bekymring og debat det skabte henover efteråret 2017, da I gav lov til at opstille 149 meter havvindmøller i netop dette område, samt den forstående tilladelse til udvidelse af Hanstholm Havn. Save Middles blev i denne periode dannet, som et talerør og samlingsorgan for alle de tusindvis af surfere, som hvert år valfarter til Hanstholm for at nyde de fantastiske forhold naturen har skænket os alle. Vores klare mission var at få kigget en ekstra gang på dette vindmølleprojekt samt havneudvidelse, da det i vores øjne ville være en åbenlys forringelse af vind og bølge forholdene i området. Dette er blevet understreget af adskillige uvildige eksperter, og nu hvor møllerne desværre er opstillet er vi ikke i tvivl om, at møllerne har fået, og vil få en stor negativ effekt. Der har været ganske få vinddage med de rigtige vindstyrker og vindretninger, men det forhåbentlig forstående forår vil blive brugt til grundige teste af vindforholdene. Vi arbejder i øjeblikket med et frivilligt team af ingeniører og forskere, som er ved at opfinde et måle udstyr som kan monteres på wind- og kite udstyr, og påvise den turbulens de store vindmøller har medført. Vi håber på en god fremtidig dialog omkring, hvordan vi redder og genopretter de unikke og perfekte vindforhold ved Middles. Her håber vi meget Thisted kommune vil lytte og inddrage os brugere, da det i den grad har manglet i den sagsbehandling der lå forud for projektet. Det er rigtig ærgerligt, man ikke vil anerkende stedets værdi. Derfor ser vi det også MEGET problematisk at området fortsat udlægges som 100% havneerhverv. Der er allerede sket store skader, både med vindmøller og forstående havneudvidelse, herunder flytning af kæmpe store mængder sand, som i øjeblikket ødelægger de unikke kalkrev og dermed bølgerne, som er mindst lige så vigtige som vinden. Derfor vil en fremtid med endnu mere havneerhverv øst på mod Middles kun gøre endnu større skader, og i sidste ende gøre at Middles mister sin værdi. Det er en katastrofe da Middles er hjertet i Jeres højtprofilerede brand Cold Hawaii, og det vil koste dyrt på turismen. Surfere søger de bedste og perfekte forhold, og forsvinder de, tager folk ganske enkelt et andet sted hen. Rent økonomisk vil det være en katastrofe for Jer som kommune at miste disse turister. At Cold Hawaii er lig med Klitmøller, er en kæmpe misforståelse, og I skylder virkelig kommunen og Hanstholm at sikre Middles fremtid også. Håber hermed der kan skabes en dialog om alternative muligheder, og vi er mange som gerne står til rådighed med ideer og hjælp til hvordan man alternativ kunne aktivere det østlige havne område. Vil gerne understrege at vi IKKE er imod udvikling og industri i Hanstholm, men tænker blot at disse ting sagtens kan forenes, og udvikles så alle parter i den sidste ende bliver vindere. Side 257 af 332

261 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Anette Holm kirk Indsigelse mod lokalplan Vindmøller i Sperring sø / Kallerup Jeg opfordrer til at man fjerner vindmølleområdet Sperring sø/ Kallerup fra lokalplanen fordi Uvished om hvorvidt den lavfrekvente støj er sundhedsskadelig Ødelægger den smukke natur umuligt at sælge sin bolig, ingen vil bo med kæmpe møller som nærmeste nabo. Genopret Sperring sø til glæde for både mennesker og dyr. I får fred og vi får ro :-) Anette Kirk Side 258 af 332

262 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Lene Kjelgaard Jensen Høringssvar til kommuneplan Thisted kommune. Høringssvar til Kommuneplan På vegne af det Konservative Folkeparti, Thisted kommune, fremsender vi hermed følgende høringssvar: Overordnede bemærkninger: Allerførst vil vi rose den dialogbaserede og åbne tilgang der fra forvaltningen har været ytret ønske om, i forhold til at skabe og udvikle kommunen sammen med borgerne. Det glæder os at man i den grad fokuserer på at inddrage borgerne. Derforuden ser vi også en spændende plan, der rækker ind i fremtiden. Dog har vi helt overordnet fundet det svært at være konkrete i vores høringssvar, idet der i det nye udspil er en ændret udpegning af Landskab i kommuneplanen efter ny metode udpeges bevaringsværdige landskaber, samt større sammenhængende landskaber. Vi ønsker, som vi tidligere har givet udtryk for, belyst hvad konsekvensen er for den ændrede udpegning. De nye landskabskarakteranalyser ønsker vi indsigt i inden kommuneplanen skal færdigbehandles. Vi forventer også at det daglige administrationsgrundlag bliver politisk godkendt inden kommuneplanen skal vedtages, således at der er politisk opbakning til forvaltningens implementering heraf. Foruden de mere generelle og overordnede bemærkninger har vi yderligere tilføjelser: Punkt Thisted Udviklings- og Infrastrukturplan Af figuren fremgår det, at der er flere nye erhvervsområder, også områder hvor det for os at se betyder at der er landzone der med vedtagelsen af kommuneplanen vil blive inddraget til byzone. Det vil vi selvfølgelig bakke op om, hvor der er et direkte behov for at sikre udviklingen. Men hvor der ikke er et direkte behov eller aktuel plan for et område, kan vi ikke bakke op om at man ændrer områder fra Landzone til Byzone, gennem en kommuneplan der rækker over så mange år. Punkt Værdifulde Landbrugsområder og Store Husdyrbrug. Her finder vi det hensigtsmæssigt at der i forbindelse med en hovedfærdselsårer planlægges for store husdyrbrug. Vi forventer at der dermed skabes plads til projekter som månegrisprojektet eller lignende udviklingsprojekter. Side 259 af 332

263 Specielt området lige nord for Thisted, mener vi er vigtig i den sammenhæng, da infrastrukturen her understøtter det optimalt her, her er der umiddelbar nærhed til Tican, tæt på omfartsvejen og tæt på forsyningsindustrien, Thisted fjernvarme osv. Det forventer vi kan bidrage til nogle hensigtsmæssige synenergier i forhold til en samlet udvikling for landbruget. Thisted, den 8. marts Side 260 af 332

264 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Jesper Wittrup Havnearealet øst for fiskemelsfabrikken Havnearealet øst for fiskemelsfabrik: Thisted byråd bør på det kraftigste lave en arbejdsgruppe som tager udgangspunkt i det gode liv i Thy med forankring i et aktivt friluftsliv som tilgodeser de aktiviteter som området er verdenskendt for - lad os kalde det for vindsport og bølgesport. Denne form for friluftsliv vindsport og bølgesport har kun givet Thy et massivt løft. Disse sportsgrene har været grundpillerne i den tilflytning af unge familier, som Thy og Thisted kommune nyder så godt af. Denne tilflytning har også tilført gamle etableret virksomheder et kæmpe løft i Danmark, samt nye innovative virksomheder er blomstret op i Thy. Dette løft er også blevet kaldt Cold Hawaii efter moderne sprog: et Brand. Kære Thisted byråd, området øst for fiskemelsfabrikken er Cold Hawaii. Dette område udgør ca. 2/3 af de dage hvor disciplinerne vindsport og bølgesport udøves. I har spillet russisk roulette med området, og vi kender endnu ikke udfaldet på denne handling. Derfor vil jeg på det kraftigste opfordre jer til at lytte, kigge og mærke efter, hvad I tror, er mest bæredygtigt på sigt. Det er et område hvor vi som borger, i som lokal politiker kan bestemme over. Det vil sige at vi i Thy kan videreudvikle et lokalt område med fritidsaktiviteter som hele Danmark og Nordeuropa kigger på VI bestemmer. Med venlig hilsen Jesper Wittrup Side 261 af 332

265 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Jørn Schjøtler Generelle bemærkinger Input fra Friluftsrådet Kreds Nordvest Thisted Kommune Teknik og Erhverv Kirkevej Hurup Fremsendes elektronisk til teknisk@thisted.dk Friluftsrådet Nordvests høringssvar til: Thisted Kommunes Forslag til Kommuneplan Friluftsrådet Nordvest takker for muligheden for at afgive bemærkninger til Thisted Kommunes Forslag til Kommuneplan og har det følgende valgt at fokusere på udvalgte nedslagspunkter i kommuneplanen. Friluftsrådet Nordvest er Friluftsrådets lokale kredsbestyrelse, som dækker kommunerne Thisted, Morsø og Jammerbugt. Overordnet set betragter Friluftsrådet Nordvest Forslag til Kommuneplan som en ambitiøs plan med gode takter for frilufts- og naturområdet, som Friluftsrådet som paraplyorganisation for mange friluftsaktiviteter gerne bidrager til at realisere. Friluftsliv I kommuneplanen er beskrevet en målsætning om, at Thy skal rumme Danmarks førende naturoplevelser. Det er en god og meget ambitiøs udmelding, som Friluftsrådet Nordvest bakker op om og gerne bidrager til at sikre. Friluftsrådet Nordvest er begejstrede for ønsket om at udvikle en friluftsstrategi for Thisted Kommune. Med en friluftsstrategi kan man samle og realisere de visioner for friluftsliv, der allerede findes i forvaltningerne, man kan skabe synergier mellem eksisterende indsatser og man kan skabe en ny ambition på området. Vi kan derfor give vores fulde opbakning til denne målsætning og vil meget gerne byde os til med erfaringer, viden om planlægning for friluftsliv og repræsentation af mange friluftsinteresser i denne proces. Friluftsrådet Nordvest har udviklet et kommunalt friluftsoplæg for Thisted Kommune med ideer og inspiration til udvikling af friluftslivet og en friluftsstrategi. Oplægget kan findes på dette link: Her kan der hentes inspiration og ideer til kommunens kommende friluftsstrategi. Vi vil desuden opfordre til, at kommunen samler og involverer relevante lokale aktører i udviklingen af friluftsstrategien. I forslag til kommuneplanen fremhæves muligheden for at koordinere en kommende friluftsstrategi med Side 262 af 332

266 kommunens sundhedspolitik, hvilket Friluftsrådet bakker op om grundet de mange gode effekter friluftslivet har på folkesundheden. Det nævnes endvidere, at der skal fokuseres på etablering af faciliteter til udendørs idrætsaktiviteter. Det vil vi umiddelbart gerne bakke op om, men samtidig opfordre til, at placeringen af disse sker strategisk med hensyn til de mange andre friluftsinteresser. Det er for at sikre, at eksempelvis de områder, som bruges til mere stille friluftsaktiviteter friholdes fra mere ekspressive aktiviteter. Cykel- og naturstier Friluftsrådet Nordvest har med glæde noteret sig målsætningen om at udvikle en samlet stiplan for kommunen. En sådan stiplan vil give gode og udviklede rekreative muligheder i kommunen til glæde for mange. Det er rigtig fint at der bliver anlagt og vedligeholdt mange natur- og cykelstier, for det giver langt større udfoldelsesmuligheder for sund livsførelse. Friluftsrådet vil dog gerne opfordre til, at man udvider en sådan stiplan til at fokusere på en mere flersidig anvendelse, så der udvikles flere typer stier og stier til benyttelse af flere rekreative interesser end til gående og cyklende, eksempelvis også til ridning. Friluftsrådet Nordvest stiller sig gerne til rådighed for en planlægningsproces og byder gerne ind med rådgivning om udvikling af en sådan plan. Samtidig ønsker vi at henlede opmærksomheden på anlæg og drift af de nødvendige faciliteter i forbindelse med stier, det være sig toiletter, hvilepladser, bord-bænke m.v. Hvis disse faciliteter ikke findes eller er i dårlig stand, bliver stierne ikke brugt nok. I planlægningen af stiforløb er det vigtigt at lave stierne af forskellig længde, så der er ruter til mange behov og formåen. Endvidere bør hvilepladser med passende hyppighed på stierne indtænkes i etableringen. God skiltning om stiernes forløb og længde på stierne er endvidere fordrende for, at flere tør bevæge sig ud på en sti. Markveje kan også indtænkes som en del af stisystemet, og i disse tilfælde er samarbejde med lodsejere afgørende. Friluftsrådet Nordvest foreslår endvidere, at der etableres flere mountainbikeruter for at kunne imødekomme den store efterspørgsel på disse. Turisme Friluftsrådet Nordvest ser et stort turismepotentiale i frilufts- og naturoplevelser. De særlige naturoplevelser i kommunen kan tiltrække mange typer turister og en investering i disse muligheder kan samtidig komme lokalbefolkningen til gavn. Eksempelvis kan guidede gå- og cykelture være med til at udbrede kendskabet til kommunen og de mange naturoplevelser. Det nævnes, at udvikling på dette område blandt andet skal ske i samskabelsesprocesser med lokale aktører. Friluftsrådet melder sig gerne på banen i en sådan proces og bakker også op om, at alle relevante aktører inddrages. Side 263 af 332

267 Friluftsrådet Nordvest er stødt på konceptet local living, som dækker over, at man som turist kan komme til at lave mad og derefter spise sammen med de lokale, både for at lære lokale råmateriale og lokalbefolkning at kende. Et koncept som med fordel kunne afprøves i kommunen. Dette kan eventuelt kombineres med, at Nordvestsafari bliver en del af det kommunale tilbud. Overordnet set opfordrer Friluftsrådet Nordvest til, at turismen tænkes bredt således, at tiltag planlægges så de både kommer beboere og turister til gavn. Tiltag, som kommer borgerne til gavn er ofte også til gavn for turister, hvorimod det modsatte ikke altid er tilfældet. Klimatilpasning Friluftsrådet Nordvest opfordrer til, at klimatilpasningsindsatser og udviklingsplaner herfor tænkes sammen med den kommende Friluftsstrategi og indarbejdes heri, så tiltagende får størst mulig rekreativ udnyttelse, herunder også naturoplevelser. Et eksempel kunne være at sikre beplantning, som vil kunne give grundlag for ynglende småfugle, som er truet i landbrugslandet. Ligeledes kan vandområder udformes, så de tiltrækker padder mv. Havneplanen Friluftsrådet Nordvest opfordrer til, at der i udviklingen af havneområdet sikres rekreative arealer mellem bebyggelserne, så det bliver attraktivt for både lokale og turister at benytte området. Der kunne også opstilles fitness redskaber i lighed med Århus lystbådehavn og Lemvig havn til gavn for både børn og voksne. Vi foreslår endvidere, at der etableres bænke, borde, toiletforhold og affaldsstativer. Fitness redskaber kunne også opstilles ved Søbadet og ved Eshøj. Motorsport Thisted Kommune råder over en af Nordeuropas bedste gokart baner i Tved, hvor der afholdes flere internationale løb om året. Vi opfordrer derfor til, at dette forhold medtænkes i kommuneplanen. Rekreative arealer i byzonen Friluftsrådet Nordvest ønsker at rose målet om at fremme rekreative arealer i byzonen gennem planlægning. Det er vigtigt for borgere i byen at have adgang til natur og rekreative arealer, og adgangen til sådanne har positive effekter på flere områder, herunder bl.a. bosætning og sundhed. Det fremgår, at der ved udpegning af hvert byudviklingsområde skal vurderes, hvorvidt der er brug for og skal indtænkes rekreative og grønne områder. Friluftsrådet foreslår, at der udvikles principper for, hvad en sådan vurdering skal bero på. Grønt Danmarkskort Friluftsrådet Nordvest noterer sig, at der arbejdes med udpegning af Grønt Danmarkskort i forslag til kommuneplanen. Friluftsrådet er repræsenteret i det lokale Naturråd, som omfatter Thisted Kommune, som på nuværende tidspunkt har taget fat på arbejdet med at udvikle deres input til udpegningen af Grønt Danmarkskort. Friluftsrådet Nordvest opfordrer til, at Thisted Kommune integrerer Naturrådets kommende input til Side 264 af 332

268 udpegning af Grønt Danmarkskort i fremtidige kommuneplaner og evt. i et kommuneplanstillæg til nuværende kommuneplan. Nationalpark Thy Det beskrives, hvordan målene for friluftsliv i Nationalparken er i overensstemmelse med kommunens. Friluftsrådet er repræsenteret i fondsbestyrelsen for Nationalparken og bidrager derfor gerne til at sikre, at mål og indsatser angående friluftsliv koordineres mellem Kommune og Nationalpark for at sikre synergieffekterne af dette. Handicap og psykiatri Natur- og friluftsoplevelser har en positiv effekt på den mentale sundhed, og derfor kan komme psykisk sårbare personer til gavn. Det kan understøttes ved at sikre gode forhold for de stille natur- og friluftsoplevelser, som er gavnlige for den mentale sundhed. Friluftsrådet Nordvest mener endvidere, at naturen skal være tilgængelig for alle, og at alle borgergrupper uanset funktionsevne skal have mulighed for natur- og friluftsoplevelser. Derfor bør der sikres adgang på udvalgte steder til folk med nedsat fysisk funktionsevne. Fritid I forslag til kommuneplanen beskrives en målsætning om at sikre et aktivt fritidsliv og en god forbindelse til naturen. Friluftsrådet Nordvest er begejstrede for denne målsætning eftersom aktiviteter i naturen og et aktivt fritidsliv har stor betydning for borgernes sundhed, sociale liv og generelle velbefindende. For at understøtte det er gode friluftsfaciliteter afgørende, og en investering i faciliteter og en planlægning for dette er derfor essentiel, fordi gode rammer for et aktivt udeliv giver gode, sunde borgere. I forslag til kommuneplanen er der et overvejende fokus på idrætsanlæg som en del af løsningen på dette område. Friluftsrådet Nordvest ønsker dog at fremhæve kvaliteten af gode friluftsfaciliteter som en god, nem og effektiv måde at understøtte og opnå målet om at skabe et aktivt fritidsliv og forbindelse til naturen for kommunens borgere. Jørn Schjøtler Formand, Friluftsrådet Nordvest Side 265 af 332

269 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Jørgen Kjeldsen Naturpark efter Friluftsrådets model ved Limfjorden syd for Vilsund Fjordbyernes Netværk foreslår oprettelse af en Naturpark efter Friluftsrådets model omfattende Limfjorden syd for Vilsund med tilhørende kystlinier. Der er i forvejen en del stier og gamle markveje i området, som med få forbedringer kan øge adgangen til naturoplevelser langs fjorden. Særlig fokus på Skyum Bjerge, Skyum Østerstrand, Færgelejet ved Næssund, Doverodde med henblik på forbedrede bademuligheder. Side 266 af 332

270 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Vanessa Jørgensen Havneerhverv På vest kysten har vi noget som er guld værd og gratis, og kan eksistere i mange år: bølgerne. Vi bruger dem som rekreation, men også erhverv. Jeg forstår ikke hvorfor man ikke vælger at beskytte bølgerne ( når kommuner og virksomheder (nordea, tryg..) giver fonder til projekter, som skaber aktivitet og styrker fællesskabet langs landets kyster, og derved fremmer sundhed, motion, natur og kultur. Det gør bølgerne, det gør surf kulturen. Og surf kulturen bringer erhverv, unge mennesker med en passion og energi: muligheder. Et stort internationalt surf netværk arbejder at få en filial op i Danmark, fordi de ser potentiale i Danmarks kyster, og vil gerne hjælpe med at beskytte disse. (Surfrider Foundation) Det har allerede givet 3 unge mennesker arbejdspladser i Thorsminde, en lille havneby, men en havneby som gerne vil tage surfkulturen til sig. Jeg håber i lytter før det er for sent. Der er mulighed for at bygge uden at ødelægge bølgerne. Man skal bare gør det. Og det kan i. Tak... Side 267 af 332

271 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Jesper R. Hansen Kommuneplan Carbon House: Høringssvar fra Foreningen landsbyklyngen: Agger Krik Vestervig Foreningen landsbyklyngen: Agger Krik Vestervig ønsker udviklingsområdet omkring Krik Bro indarbejdet i kommuneplanen. Den overordnede titel er Carbon House, som er navnet på surf spottet i Krik Vig. Baggrund: Byerne Agger, Krik og Vestervig har i juni 2017 på baggrund af et stort forberedelsesarbejde og borgermøde startet Foreningen landsbyklyngen: Agger Krik Vestervig som skal stå i spidsen for den fælles udvikling af området. Formålet er at styrke områdets stedbundne kvaliteter friluftsmæssigt, kulturelt, bosætnings-, turisme- og erhvervsmæssigt. Benyttelsen af naturen skal tage hensyn til områdets særkende og samtidig beskytte områdets unikke natur. Landsbyklyngens overordnede værdier er forbundethed, fællesskab og kvalitet. Både Agger, Krik og Vestervig har de senere år været igennem en større udvikling og nu har en bred gruppe af borgere, foreninger og virksomheder i det samlede område, ønsket at løfte denne udvikling endnu et skridt fremad i fællesskab. Visionen er gennem samarbejde og en fælles identitet at øge turisme, bosætning og erhverv i klyngeområdet. Det overordnede mål er at få flere og nye turister og borgere til området. Vi ønsker at skabe reel vækst og ikke bare flytte rundt på turister eller nye borgere. Relation til Nationalpark Thy Agger Tange, området nord for Agger by og halvdelen af Krik Vig er en del af Nationalpark Thy. Nationalparken starter ved Krik bro. 4 af de vigtigste 18 besøgsområder defineret af Nationalpark Thy ligger i klyngeområdet nemlig: Havnen i Krik vig (Krik bro) P plads ved Høfde 72, Lange Mole vej Svanholmhus ved Agger Tange Færgehavn Lodbjerg Fyr Udover naturoplevelserne er cykling, vandring og surfing hovedaktiviteter i den sydlige del af nationalparken. Krik Vig og Vandet Sø er de eneste steder man må surfe i direkte i Nationalparken. Relation til Cold Hawaii Området er en del af Cold Hawaii. Faktisk var virksomheder og foreninger i den sydlige del af kommunen væsentlige for at Side 268 af 332

272 masterplan 1 blev en realitet i Ved Agger ligger 2 surf spots Piza og Long John, som indgår i masterplanen og i Krik Vig Carbon House. Ved Krik Vig camping blev der allerede i 2006 oprettet specielle surf faciliteter og Quick Camp Relation til Thisted kommunes planer Vi tager afsæt i Thisted Kommunes plan Thy på forkant, hvor Agger er udpeget til friluftsby og Vestervig til fællesskabsby. Vi ønsker at koble disse to emner, så vi på tværs af klyngeområdet arbejder for et tværgående fællesskab med omdrejningspunkt omkring friluftsliv. Landsbyklyngen har studeret Thisted kommunes vedtagne strategier Vision 2022, Thy på forkant og forslaget til ny kommuneplan. Landsbyklyngen tænker at klyngens strategier passer fint ind i de kommunale. Vi er klar til samskabelse. Vi bifalder disse citater fra kommuneplanen omkring samskabelse: Thisted Kommune ønsker at den lokale udvikling drives af samskabelse ud fra lokale initiativer og i relation til lokalområdernes stedbundne potentialer. Der arbejdes derfor for, at lokal udvikling og samarbejde beror på koordinering mellem projekter og initiativer i lokalområderne og fællesskabstanken og den samlede fortælling om Thy. Det er vigtigt, at borgerne i kommunens byer alle har mulighed for at deltage i og præge debatten om, hvordan netop deres by skal være i fremtiden. I ønsket om at tilgodese udviklingen generelt i kommunen, er det yderst vigtigt at inddrage så mange som muligt i drøftelserne af, hvad der er vigtigt i netop den by eller det område. Men samskabelse handler i høj grad også om, hvordan kommunen kan samarbejde med borgerne omkring et givet projekt hvad kan kommunen bidrage med, og hvad kan borgerne. Grundtanken med samarbejdet med lokalområderne indebærer en høj grad af borgerinddragelse med efterfølgende forankring i lokalområdet. Det er en forudsætning for gennemførelse af lokale udviklingsinitiativer, at lokalbefolkningen tager aktivt del i processen og efterfølgende tager ejerskab for de etablerede tiltag. Samskabelse af turisme (citat fra kommuneplanen) Udvikling af turismeområdet er et samspil mellem frivillige, foreninger, lokalområder, erhvervslivet, dets interesseorganisationer, Vestkystpartnerskabet og Thisted Kommune. Det er disse aktører som i fællesskab skal sikre udviklingen af turismeområdet i kommunen. Samarbejdet på turismeområde er rettet mod den store fælles fortælling om Thy, som alle store som små bidrager til. Vi vil indgå i relevante netværk udover kommunens grænser, som kan bidrage til udvikling af turismeområdet. ( Foreningen landsbyklyngen: Agger Krik Vestervig ønsker at indgå aktivt i disse netværk og har allerede i samarbejde med Visit Thy indledt dialog med Thyborøn.) Det konkrete projekt Carbon House: De konkrete muligheder og planer vedrørende Carbon House ønskes indarbejdet i kommuneplanen, både så der ikke er planmæssige begrænsninger, og som et konkret udviklingspunkt for Thisted Kommune i samskabelse med Landsbyklyngen. Thisted kommune har allerede udarbejdet et anlægsprojekt. Aktiviteter ved Krik bro var en del af Det gode liv ved kysten under Mulighedernes Land, som er afsluttet. Der blev i oplægget fra de vindende arkitekter indarbejdet etablering af et nyt pakhus (Kulhuset) med udefaciliteter, istandsættelse af molen og kulpladsen samt etablering af et fjordbad. Side 269 af 332

273 I første omgang kom kun Kulhuset med i projektet, men det lykkedes under projektet at skaffe yderligere ekstern finansiering til etablering af kulpladsen og istandsættelse af molen. Fjordbadet kunne ikke finansieres indenfor den økonomiske ramme. I 2017 har Thisted Kommune bevilget midler til en videreudvikling af projektet. Landsbyklyngen er i gang med det i samarbejde med teknisk forvaltning. Projektet har fået en ny arbejdstitlen Carbon House. I november afholdte Landsbyklyngen en workshop med en bred kreds af interessenter. Her kom nye og gode input, og der foreligger nu et dispositionsforslag. Projektet indeholder fjordbad i forlængelse af molen, faciliteter og muligheder for et væld af bade og vandsportsaktiviteter. Herunder surfing, vinterbadning og et vandeksperimentarium for børn og voksne. Vejafsnittet af Krik Strandvej mellem broen og Kulhuset skal omdannes til et shared space med hævet flade så det er trygt at passere. Kulhuset og pladsen deromkring bliver vigtige brikker i helheden også. I forhold til kommuneplanen og Thisted Kommune vil projektet kunne give et stort ryk i forhold til friluftsliv og idræt. Hermed både til gavn for sundhed, bosætning og turisme. Det vil kunne støtte erhvervslivet inden for servicebranchen og herunder iværksættere indenfor nye forretningsområder med baggrund i sundhed, idræt og friluftsliv. Med Venlig hilsen Jesper R. Hansen Formand for Foreningen Landsbyklyngen Agger, Krik og Vestervig Agger Havn Feriecenter nr. 22 Agger Side 270 af 332

274 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Ib Nord Nielsen Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening - Thy m. efterfølgende bilag A Side 271 af 332

275 Side 272 af 332

276 Side 273 af 332

277 Side 274 af 332

278 Danmarks Naturfredningsforening - Thy - Bilag A Bilag A Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan Retningslinjer vedr. landskabelige interesseområder i kommuneplan Byggeri og anlæg i landskabelige interesseområder I Kommuneplanen udpeges særlige landskabelige interesseområder. Byggeri og anlægsarbejder i de særlige landskabelige interesseområder skal så vidt muligt undgås. Der skal dog være mulighed for byggeri i tilknytning til eksisterende landbrugsbedrifter, idet der samtidig tages særlige hensyn til de landskabelige forhold Byggeri og anlæg uden for landskabelige interesseområder Anlægsarbejder og byggeri uden for de særlige landskabelige interesseområder og de kulturhistoriske, biologiske og geologiske interesseområder må ikke placeres eller udformes således, at de i væsentlig grad forringer de landskabelige og natur- og kulturhistoriske værdier i disse områder. Landskabelige interesseområder Side 275 af 332

279 Bilag A Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan Retningslinjer vedr. beskyttede landskaber i kommuneplan a) Bevaringsværdige landskaber skal friholdes for ny spredt bebyggelse, større tekniske anlæg, byudvikling, anlægsarbejder og større beplantning, der forringer landskabets bevaringsværdige karakter og oplevelse. b) Nødvendigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes, så der tages mest muligt hensyn til landskabets karakter og landskabsoplevelsen, særligt med hensyn til beplantning, placering, udformning og materialevalg. c) Større nødvendigt byggeri og anlæg, herunder landbrugsbygninger, skal så vidt muligt placeres i tilknytning til eksisterende bygninger. Det kan være nødvendigt at etablere afskærmende beplantning. Afskærmende beplantning skal tilpasses bevoksningsstrukturen i det aktuelle område. d) I større sammenhængende landskaber skal visuelle og landskabelige sammenhæng sikres. De større sammenhængende landskaber skal friholdes for nye større tekniske anlæg og større byggerier, der slører de visuelle sammenhænge. e) Uforstyrrede landskaber skal friholdes for nye større tekniske anlæg og større byggerier. f) Uforstyrrede landskaber og deres omgivelser skal friholdes for stærkt lys fra permanent lysende eller belyste byggerier og anlæg samt friholdes for tekniske anlæg der støjer. 2 Side 276 af 332

280 Bilag A Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan Bevaringsværdige landskaber, uforstyrrede landskaber og større sammenhængende landskaber. Bilag A Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan Side 277 af 332

281 Bilag A Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan Uforstyrrede landskaber Agger Tange bør medtages! Bilag A Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan Bevaringsværdige landskaber, som også indeholder en delmængde af uforstyrrede landskaber. Side 278 af 332

282 Bilag A Høringssvar vedr. forslag til Kommuneplan Eksempel på ændret status af det landskabelige interesseområde. 7 Større sammenhængende landskaber + bevaringsværdigt landskab = tidligere landskabeligt interesseområde. Reduceret landskabeligt interesseområde = Bevaringsværdigt landskab Side 279 af 332

283 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Christin Egebjerg Oplevelsesøkonomi og surfturisme Jeg har skrevet denne kronik om Hanstholm i Politiken den 8/ , der sammenligner surfturismen med 100 års udvikling af Europas største skisportssteder: politiken.dk/debat/kroniken/art /danmark-har-noget-af-verdens-bedste-surfing.- S%C3%A5-hvorfor-skal-det-nu-%C3%B8del%C3%A6gges-af-vindm%C3%B8ller Side 280 af 332

284 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Tove Skinnerup Hanstholm Rådhus Der er i Hanstholm brug for seniorboliger, som er egnede til par eller enlige, som er selvhjulpne, men er interesserede i at indgå i et fællesskab. Hanstholm Rådet har kigget på det gamle rådhus, og fundet at bygningen, efter en del ombygning, er velegnet til formålet, lidt efter samme princip som paleten i Nors. Der vil i bygningen være plads til liberalt erhverv i en vis omfang. Det kunne tilmed blive et samlingssted for byens borgere. Side 281 af 332

285 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Wind1 A/S Energiplan i Thisted Kommune Thisted Kommune vil fortsat være en af de førende klimakommuner, der tager størst muligt hensyn til nedbringelse af belastningen fra drivhusgasser, herunder udledning af CO2. Det er Kommunalbestyrelsens mål fortsat at leve op til at bidrage til at opfylde de statslige mål for at gøre Danmarks energiforsyning uafhængig af fossile brændstoffer og at vindmøller også i fremtiden skal udgøre en væsentlig del af elforsyningen at støtte op om vedvarende energi ved også at inddrage energi fra solen som endnu et parameter til, at kommunen kan blive uafhængig af fossile brændstoffer Der må opfordres til at udsætte beslutningen om at tage Nørhå Nord området ud af kommuneplanen, så det fortsat kan bruges som er en del af kommunens målsætning for grøn omstilling. Argumenter 1. Der var lokal opbakning til projektet med mere end 300 underskrifter for at gennemføre projektet. 2. Naboer til området vil hvis projektet gennemføres få færre støj og skyggekast gener grundet ny teknologi, end nuværende forhold med eksisterende møller. 3. Optimering af projektet til hybrid anlæg hvor solceller og vindmøller kombineres. 4. Der er lavet aftale om lokal støtte til Hundborg Udviklingsråd med start kapital og derefter en løbende udbetaling så længe møllerne er i drift. Side 282 af 332

286 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Museum Thy Kulturarv Kommentarer fra Museum Thy til Thisted Kommunes kommuneplan Der er mange gode takter i den kommende kommuneplan, men museet finder det grundlæggende vigtigt, at kulturarvens rolle som ressource og værdiskaber i endnu højere grad indtænkes i planen. I strategiplanen Thy på Forkant, som er grundigt integreret i kommuneplanen, spiller kulturarven og de historiske værdier ikke en stor rolle, heller ikke der, hvor det var oplagt at inddrage dem. Ligeledes mener vi, at den landskabsanalyse, der med museets bidrag er udarbejdet i kommuneplansprocessen, mangler implementering, og at de kulturhistoriske lag i landskabet ikke træder tilstrækkelig tydeligt frem. Stedsspecifikke fortællinger og ejerskab Kulturarven har stor betydning udadtil i forbindelse med bosætning og turisme og indadtil i thyboernes identitetsforståelse og skabelse. F.eks. kunne man i forbindelse med Cold Hawaii Inland i højere grad inddrage kortlægning af de særlige og stedsspecifikke karakteristika for de enkelte lokaliteter, som byggeskik, traditioner og særlige funktioner eller aktiviteter på stedet. Fortællinger om stederne vil kunne bidrage til en fælles forståelse og øge samhørighed og ejerskab til det unikke præg. Kategoriseringen af byerne (s. 50) i tre/fire grupper lægger op til en udredning og betoning af de enkelte byers karakteristika. Det er oplagt, at dette til dels tager udgangspunkt i historiske forhold, og her vil vi opfordre til en inddragelse af f.eks. museets ekspertise. Visionerne for Thisted som moderne købstad med opremsning af kulturelle kommunens tilbud er ambitiøs på egne vegne, men ved en øget inddragelse af de ikke-kommunale institutioner vil man i højere grad kunne favne bredere og opnå ægte samskabelse. Den samskabelse, som netop er et centralt og godt nøgleord i kommuneplanen, forudsætter jo, at borgerne er klædt på og har viden og dermed ejerskab til deres lokalområde. Det stedsspecifikke potentiale bygger i vores optik på såvel materiel som immateriel kulturarv måden vi taler og tænker på samt landskabet og de mange kulturhistoriske elementer i det fra gravhøje til store vindmøller. Bevaring og arkitektur I afsnittet om bevaring og arkitektur står der, at uden historien bliver vi forarmede et synspunkt vi som museum er helt enige i, men samtidig opfordrer vi til, at man tager konsekvensen af at benytte kulturarv som begreb f.eks. ved kortlægning og analyse af de egnsspecifikke historier, der ligger bag. Der lægges også op til en kvalificeret vurdering af, hvad der skal bevares, og hvad der skal fjernes. Det er positivt, når nu lovgivningen ikke gør det muligt at bevare alt. Museet finder det også et interessant perspektiv i at samtænke gammelt og nyt byggeri i spændende arkitekturprojekter. De temaer, der er anført under arkitekturpolitikken på side 102, er uklare, f.eks. omtales immaterielle kulturmiljøer, som i sig selv er selvmodsigende; muligvis vil en sproglig korrektur afhjælpe dette. Afsnittet om rekreative arealer i byzone nævner grønne områder og kolonihaver som værdifulde i bymiljøerne, og museet finder det værdifuldt, at området prioriteres i kommuneplanen. F.eks. kan man med kolonihaveforeningen Amager og den grønne kile ud til den kommende Tingstrup Sø bevare et enestående kulturmiljø, der tager sit udgangspunkt i købstadens middelalderlige bykerne. Landskab og kulturarv Afsnittet om beskyttede landskaber opremser gode retningslinjer for benyttelse og beskyttelse af det unikke landskab i Thy der jo både er betinget af naturgivne faktorer og menneskers påvirkning. I den Side 283 af 332

287 forbindelse vil museet påpege, at det af hensyn til netop landskabet er uhensigtsmæssigt at opretholde mølleområder omkring Hundborg Mose, Sperring Sø og Sjørring Sø. I kommuneplanen redegøres for kulturarvsarealer og værdifulde kulturarvsområder og der er opstillet fine målsætninger for, hvordan kulturlandskabet beskyttes og benyttes (s 171). Det er meget positivt, at der i retningslinjerne også tages højde for kulturhistoriske værdier uden for de udpegede områder. For det er netop i de endnu ikke erkendte historier, at der ligger potentiale for den videre udbygning af den egnsspecifikke fortælling. Museet ønsker også at påpege, at både Nationalpark Thy og Cold Hawaii har kulturhistorien som omdrejningspunkt. Der er stor interesse omkring og efterspørgsel på historier om det levede liv i dette store og barske landskab. Nationalparkens landskaber er en kombination af natur- og kulturlandskab og gennemsyret af menneskers påvirkning fra de tidligste tider til nu og netop det faktum kan kvalificere de unikke natur oplevelser. Turisme Udover Nationalparken og Cold Hawaii, der nævnes som de væsentligste aktiver for turismen, må vi tilføje, at de små besøgs- og oplevelsessteder også er vigtige for de besøgende i området. F.eks. genererer Museum Thy og Kirsten Kjærs Museum ca besøgende hvert år, hvilket er et væsentligt bidrag til statistikken. Af samme grund kunne man ønske sig støre fokus på andre aktører end de i kommuneplanen omtalte (kulturrummet, Cold Hawaii og Nationalparken, s ), der bidrager til oplevelsesindustrien. Bunkermuseet i Hanstholm, der alene tiltrækker besøgende om året, nævnes slet ikke i turismeafsnittet, hvilket kan undre! Formidlingen på museets afdelinger er forskningsbaseret, og man kan i den forbindelse påpege, at Museum Thy er kommunens største forskningsinstitution inden for kulturhistorie og som sådan en anerkendt samarbejdspartner både nationalt og internationalt. Derfor stiller Museum Thy selvsagt altid sin viden til rådighed. Museet ser frem til at blive inddraget i implementering og realisering af kommuneplan På museets vegne Charlotte Boje H. Andersen og Jytte Nielsen Thisted 9. marts 2018 Side 284 af 332

288 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Leif Eskerod Stiforbindelse for ca 1 1/2 år siden har jeg gået en tur med 3 politiker på stien fra Synopalhavnen til Eshøj med det formål at se hvad der skal sikres for at vedligeholde forbindelsen. Vi har bemærket, at for ca 5 år siden er der opstillet elektriske hegn ca 700 m langs stranden til Eshøj. Det betyder, at der nogle steder kun er ca 1/2 meter at bevæge sig på stien. Hvis der kommer høje bølger, kan de desværre fjernes og derfor vil jeg foreslå at man sikre stiforbindelsen ved at gøre den bredere fx med aftale med dem der har gården. Side 285 af 332

289 Afsender nr. Dato: Afsender: Titel: Klaus Wilbrandt Kjær Høringssvar fra Sennels Borger- og Udviklingsforening, Sennels Invest aps og Sennels menighedsråd Side 286 af 332

290 Side 287 af 332

291 Side 288 af 332

292 Side 289 af 332

293 Side 290 af 332

294 Side 291 af 332

295 Side 292 af 332

296 Side 293 af 332

297 Side 294 af 332

298 Side 295 af 332

299 Side 296 af 332

300 Side 297 af 332