Notat 16. november 2015 J-nr.: /

Transkript

1 Notat 16. november 2015 J-nr.: / Yderkommuner kan spare 98,8 mio. kr. ved at øge udliciteringen En ny analyse fra Dansk Byggeri viser, at landets 24 yderkommuner næsten kan spare 100 mio. kr. ved at hæve udliciteringen på de tekniske områder til samme niveau som de kommuner, der udliciterer mest. Udliciteringen på de tekniske områder i yderkommunerne var på 45 % i Dansk Byggeri vurderer, det er muligt at hæve den til 90 % Hvis yderkommunerne udliciterer på samme niveau som de kommuner, der udliciterer mest, er det muligt at spare mindst 98,8 mio. kr. Udliciteringsgraden på de tekniske områder varierer meget i yderkommunerne. Svendborg udliciterede mest med 66,4%, og Langeland udliciterede mindst med 34 % Kontakt Morten Kamp Thomsen, erhvervspolitisk konsulent, telefon Anette Sørensen, journalist, telefon Nørre Voldgade 106 Telefon: Jyske Bank: 1358 København K CVR-nr.: info@danskbyggeri.dk

2 Store kommunale forskelle i udliciteringen På trods af at yderkommuner med meget få undtagelser har behov for at løse de samme opgaver indenfor de tekniske områder (vedligehold af vej og park, snerydning o.l.), er der meget store forskelle på, hvilke opgaver de selv vælger at løse, og hvilke opgaver som udliciteres til private virksomheder. Og dermed er der også stor forskel på, hvilke besparelser de er i stand til at høste. I 2014 var forskellen 34 % i udliciteringsgraden mellem de kommuner, der udliciterede mest, og dem som udliciterede mindst. Sammenliges yderkommunerne med hele landet, er det værd at bemærke, at selvom ingen yderkommuner ligger i den absolutte bund, er der heller ingen af yderkommunerne, som for alvor har høje udliciteringsgrader. Figur 1: Yderkommer og alle kommuner der udliciterer mest Yderkommune PLI Alle kommuner PLI Svendborg 66,4% Solrød 93,9% Samsø 63,2% Holstebro 89,3% Norddjurs 56,8% Frederikssund 80,7% Jammerbugt 54,6% Gribskov 74,8% Vordingborg 52,8% Ballerup 69,4% Guldborgsund 50,6% Odense 67,4% Kilde: Danmarks Statistik, og Dansk Byggeri Figur 2: Yderkommuner og alle kommuner der udliciterer mindst 1 Yderkommuner PLI Alle kommuner PLI Frederikshavn 35,7% Hvidovre 22,1% Sønderborg 35,5% Horsens 22,0% Lolland 34,8% Lejre 21,4% Brønderslev 34,5% Tårnby 20,7% Langeland 34,0% Rødovre 18,2% Kilde: Danmarks Statistik, og Dansk Byggeri Yderkommuner kan spare 98 mio. kr. Yderkommunerne kan spare penge ved at øge udliciteringen indenfor de tekniske områder. Hvis alle kommuner udliciterede i samme grad som de kommuner, der udliciterer mest, vil det være muligt for yderkommunerne at udlicitere opgaver for yderligere 988 mio. kr. For at dette kan ske, skal PLI en hæves fra 45 % til 90 %. Det er gennem tidligere undersøgelser vist, at der indenfor de tekniske områder er mellem 5 og 15 % at spare ved at lade private aktører løse opgaverne 2. Hvis regnes der med en besparelse på 10 %, og udliciteringsgraden på de tekniskområder blev hævet til 90 % i yderkommunerne, vil det være muligt at hente 98 mio. kr. i besparelser, som kommunerne vil kunne bruge på andre formål. 1 Komplet liste over udliciteringsgraden i alle kommuner kan findes her: munalperformance/udlicitering/ regional%20oversigt%20over%20udlicitering% pdf 2 AKF leverede i 2011 videnskabelig dokumentation for et mindre besparelsespotentiale på de tekniske områder. Side 2 af 6

3 Nedenfor ses udliciteringsgraden i den enkelte kommune, merudliciteringspotentialet samt effektviseringsgevinst. Figur 2: Udliciteringsgrad, merudliciteringspotentiale samt effektiviseringsgevinst Kommune PLI Mulig Merudliciterng Effektiviseringsgevinst PLI mio. kr. mio. kr. Odsherred 37,4% 85,0% 33,1 3,3 Slagelse 45,8% 85,7% 100,0 10,0 Lolland 34,8% 83,1% 55,1 5,5 Guldborgsund 50,6% 95,1% 47,3 4,7 Vordingborg 52,8% 86,6% 31,6 3,2 Faaborg-Midtfyn* 47,9% 118,7% 52,0 5,2 Svendborg 66,4% 93,3% 23,2 2,3 Langeland 34,0% 83,2% 14,4 1,4 Ærø 40,9% 84,4% 6,3 0,6 Sønderborg 35,5% 125,4% 112,3 11,2 Tønder 41,3% 86,8% 75,5 7,5 Aabenraa 42,7% 86,2% 64,1 6,4 Struer 36,8% 84,1% 17,3 1,7 Norddjurs 56,8% 83,9% 14,3 1,4 Samsø 63,2% 89,9% 2,4 0,2 Morsø 38,7% 82,4% 14,2 1,4 Skive 42,7% 85,5% 45,7 4,6 Thisted 37,4% 84,6% 38,8 3,8 Brønderslev 34,5% 86,9% 41,1 4,1 Frederikshavn 35,7% 91,9% 74,6 7,5 Vesthimmerlands 46,2% 85,2% 27,8 2,8 Læsø 42,2% 70,0% 2,1 0,2 Jammerbugt 54,6% 85,8% 25,9 2,6 Hjørring 40,1% 84,6% 69,4 6,9 I alt ** 45% 90% 988, Kilde: Danmarks Statistik, og Dansk Byggeri *Faaborg-Midtfyn og Sønderborg har en mulig PLI på over 100 %. Det skyldes, at kommunerne udliciterer meget på parametre, som ikke vurderes at være de mest udbudsegnede, men på samme tid udliciterer mindre på parametre, som er vurderede særligt udbudsegnede. Se metodeafsnit for yderligere beskrivelse af de enkelte parametre, og hvordan de vægtes. **Bornholm er ikke medtaget i analysen på trods af, at det er en udkantskommune. Årsagen er, at der er fejl i kommunens indberetninger på de kommunale konti, og det derved ikke er muligt at udregne deres præcise PLI. Metode Der er i analysen taget udgangspunkt i den private leverandør indikator (PLI), som er defineret af Økonomi- og Indenrigsministeriet. Denne indikator viser, hvor stor en andel af de kommunale opgaver, der må udliciteres, der rent faktisk er udliciteret. Der er ikke taget udgangspunkt i indikatoren for konkurrenceudsættelse (IKU), da denne ikke kan beregnes ud fra de kommunale regnskaber (da der i IKU en også indgår områder, hvor kommunernes egne kontrolbud har vundet udbudsrunder). Det vurderes dog ikke at gøre en signifikant forskel, da IKU en og PLI en stort set er ens i 2014 var IKU en 0,2 procentpoint højere på landsplan end PLI en. Ud fra de kommunale regnskaber fra 2014 er der foretaget en benchmarkanalyse for hver enkelt af de udvalgte funktioner (se de udvalgte funktioner nedenfor) i den kommunale kontoplan. Med udgangspunkt i en rapport, som Rambøll Management har udarbejdet for CEPOS 3, er det for hver enkelt funktion vurderet, hvor udliciteringsegnet den er. Da 3 Det økonomiske potentiale ved øget udlicitering i kommunerne, Rambøll Management, maj Side 3 af 6

4 kommunerne i forbindelse med strukturreformen fik en ny kontoplan, og Rambøll Management har anvendt den gamle kontoplan, har det været nødvendigt at videreføre vurderingen af udliciteringsegnetheden fra den gamle til den nye kontoplan. Denne videreførelse er mundet ud i seks kategorier for egnetheden. De fire som Rambøll Management har defineret samt yderligere to. Én for de konti, som ikke var vurderet i rapporten, samt én for de konti, som ikke fandtes i den gamle kontoplan. I tabellen nedenfor ses det, at for umiddelbart udliciteringsegnede funktioner i kontoplanen er udliciteringspotentialet beregnet ved, at alle kommuner skal udlicitere mindst en lige så stor andel af deres opgaver som 90 procents fraktilen af kommunerne. Det betyder, at man som minimum skal udlicitere lige så meget som den kommune, der i dag ligger på skillelinjen ved de 10 procent bedste kommuner. Til sammenligning er det blot antaget, at for opgaver, der er principielt egnet med få forbehold, skal kommunerne udlicitere en lige så stor andel som den midterste kommune (50 procents fraktilen). Ved at anvende denne metode nås et forholdsvis højt detaljeringsniveau for de opgaver, der kan udliciteres samtidig med, at det sikres, at der ikke sættes en for høj målsætning for opgaver, som rent faktisk ikke kan udliciteres. Tabel 1: Anvendte fraktiler for udliciteringspotentiale Egnethed Fraktil Umiddelbart egnet 0,90 Principielt egnet med få forbehold 0,75 Principielt egnet med større forbehold 0,50 Uegnet 0,00 Ikke vurderet i rapporten 0,75 Ny funktion 0,75 Efter at udliciteringspotentialet er beregnet, skal det vurderes, hvad effektivitetsgevinsten ved potentialet egentlig er. Her har AKF (nu en del af KORA) i en rapport fundet videnskabeligt belæg for mindre gevinster ved udlicitering af de tekniske områder. De er ofte i størrelsesordenen 5-15 procent. Der anvendes derfor en effektivitetsgevinst på 10 procent i denne analyse. I debatten om effektivitetsgevinster på udlicitering fremkommer der ofte argumenter om større gevinster end de 10 procent, Dansk Byggeri anvender som beregningsgrundlag. Vi bruger dette konservative skøn for at beregne den gevinst, kommunerne som minimum bør opnå. Det vil sige, at hvis det kan betale sig at udlicitere med denne beregning, er der stor sandsynlighed for, at den samlede gevinst i virkeligheden bliver større. Samtidig er effektivitetsgevinsterne forskellige alt efter, hvilket område der er tale om, og derfor anvendes også et konservativt skøn for ikke at overvurdere eventuelle gevinster. Udvælgelse af yderkommuner Regeringens officielle definition på yderkommuner er brugt i denne undersøgelse. Yderkommuner defineres på følgende måde: Kommuner med erhvervsindkomst pr. indbygger, som er under 90 % af landsgennemsnittet (over de seneste tre år). Og ved at der er mere end en halv times kørsel til en større by, hvor en større by er defineret ved at have mere end indbyggere (Hovedstadsområdet, Aarhus, Odense, Aalborg) 4. Medtagne funktioner i analysen Konto Navn og indhold 4 For mere info se fx her: Side 4 af 6

5 Grønne områder og naturpladser Udgifter og indtægter i forbindelse med drift og anlæg af fritidsområder registreres på autoriseret funktion Fritidsområder Stadion og idrætsanlæg Her registreres indtægter og udgifter vedrørende større idrætsanlæg, stadions og multiarenaer m.v Andre fritidsfaciliteter Her registreres indtægter og udgifter vedrørende øvrige ikke-sportsrelaterede fritidsfaciliteter Kirkegårde På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunale kirkegårde, krematorier og lignende. Herunder hører blandt andet etablering og tilplantning af de enkelte gravsteder Naturforvaltningsprojekter Her registreres udgifter og indtægter vedrørende konkrete naturforvaltningsprojekter på kommunale og private arealer Skove Her registreres udgifter og indtægter vedrørende drift af de kommunale skove Sandflugt Her registreres driftsudgifter og indtægter vedrørende sandflugt, herunder læplantning og kystsikring Fælles formål (vandløbsvæsen) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende vandløbsvæsen, som ikke objektivt kan fordeles på funktionerne Vedligeholdelse af vandløb På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der direkte kan henføres til de enkelte vandløb Bidrag for vedligeholdelsesarbejde m.v. På denne funktion registreres bidrag til andre kommuner, pumpe- og landvindingslag m.v. for vedligeholdelsesarbejder Skadedyrsbekæmpelse På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse Fælles formål (fælles funktioner for transport og infrastruktur) På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende tværgående vejformål, der ikke objektivt kan registreres særskilt på de øvrige funktioner under hovedkonto 2, herunder udgifter vedrørende vejplanlægning. På denne funktion registreres endvidere udgifter til fælles funktioner (markpersonale, materialer og maskiner). Funktionen kan f.eks. opdeles således: Maskiner og materiel Værkstedsdrift Side 5 af 6

6 Materialeindkøb og produktion Vejformænd, vejmænd m.v Arbejder for fremmed regning På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med arbejder, som vejvæsenet udfører for andre offentlige myndigheder og for private Driftsbygninger- og pladser På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende driftsbygninger (inkl. værksteder) og -pladser, herunder materielgårde og oplagspladser m.v Vejvedligeholdelse m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter i forbindelse med drift og vedligeholdelse af færdselsarealer Belægninger m.v. På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende reparation og fornyelse af belægninger på færdselsarealer inklusiv efterfølgende renovering af vejafmærkningen Vintertjeneste På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende snerydning og glatførebekæmpelse Vejanlæg På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende anlæg (dranst 3) af: Anlæg af nye veje og stier med tilhørende broer, tunneler, parkeringsfaciliteter samt vejudstyr og afstribning. På funktionen registreres således nye veje, stianlæg m.v. i terræn, der ikke tidligere har været anvendt til vej, sti, m.v. inklusiv de nødvendige arbejder på eksisterende veje, stier m.v., der følger i form af rundkørsler, tilkørsler, helleanlæg m.v Standardforbedringer af færdselsarealer På denne funktion registreres udgifter og indtægter anlæg (dranst drift, anlæg og status - 3) af standardforbedringer af eller på eksisterende færdselsarealer. F.eks. sideudvidelser, helleanlæg, svingbaner, rundkørsler, etablering af nyt udstyr og udskiftning til bedre standard. På kontoen for det enkelte arbejde registreres tillige udgifter og indtægter vedrørende samtlige følgearbejder. Side 6 af 6