skolen. Mere side 8 til elever i den offentlige tyske skole. Under førstebehandlingen af via den ny slesvig-holstenske

Transkript

1 FLENSBORG AVIS Lørdag 27 januar Dansk Skoleforening for Sydslesvig Fokus på de danske børnehaver og skoler i Sydslesvig Den danske skole i Store Vi STORE VI. - I det hele taget har vi et godt fællesskab med vore tyske naboer. Vi lever for hinanden - ikke mod hinanden. Sådan siger skolederen på Store Vi Danske Skole. Fokus har besøgt skolen og fået en snak med Peter Lynggaard Jacobsen om blandt andet godt naboskab, elevtal og det høje aktivitetsniveau på og omkring skolen. Mere side 8 Lærermøde på Christianslyst CHRISTIANSLYST. Grænseforeningen havde i sidste uge inviteret danske folkeskolelærere på kursus Emnet var»interkulturel kompetence«og målet var at øge kendskabet til det danske mindretal samt skabe kontakter mellem lærere på begge sider af grænsen. Fokus var med, da lærere fra nord mødte lærere fra syd. Mere side 6 SKOLELOV Ligestilling af driftstilskud Hvad der ikke lykkedes på elevkørselsområdet, lykkedes til gengæld i forbindelse med driftstilskuddet. Ved vedtagelsen af den ny skolelov, har Skoleforeningen igen opnået ligestilling i driftstilskuddene fra Kiel. Mere side 6 EVALUERING Flotte læsetest-resultater Den seneste evaluering af de danskesprog- og læsefærdigheder for eleverne i de danske skoler i Sydslesvig viser, at de sydslesvigske elever nu har overhalet eleverne nord for grænsen. I følge skolekonsulent Dorthe Schack skyldes det gode resultat, at pædagoger og lærere nu bruger flere aktiviteter, der fremmer børnenes sprog- og læseindlæring. Mere side 3 INTRODUKTION Læreplaner i børnehaverne Skoleforeningen introducerer nu pædagogiske læreplaner for de sydslesvigske børnehaver. Det betyder, at hver enkelt børnehave nu skriftligt skal aflevere en plan for sine aktiviteter. I forbindelse med læreplanerne, har Skoleforeningen inviteret pædagogen Dorthe Filtenborg Sørensen til Sydslesvig for at fortælle om sine erfaringer med udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner. Mere side 7 UNDERVISNING Aftale med Copy-Dan i hus Alle danske skoler og børnehaver i Sydslesvig kan nu vise og optage udsendelser fra de to største danske tvstationer, Danmarks Radio og TV2, idet Skoleforeningen netop har indgået en aftale med Copy-Dan. Ud over aftalen med Copy-Dan er der også indgået aftale med Det danske Filminstitut, som betyder, at Center for Undervisningsmidler får filminstituttets skolesamling til rådighed. Mere side 6 Tæt på - og så alligevel ikke KØRSELSTILSKUD På trods af et massivt pres fra både SSW og Skoleforeningen lykkedes det ikke at få lovsikret kørselstilskuddet til de danske skoler via den ny slesvig-holstenske skolelov. Noget tyder dog på, at et forslag fra SPD kan bane vejen for en ligestilling. Dog frygter Skoleforeningen, at sagen igen syltes. KIEL. En ligestilling via Slesvig- Holstens finansudligning. Det er, hvad SPD nu foreslår, efter at hverken SPD eller CDU forleden kunne stemme for SSWs forslag om at ligestille de danske skolers kørselstilskud i Slesvig-Holstens nye skolelov. Efter at det danske folketing i slutningen af 2005 besluttede at fastholde tilskuddet til det tyske mindretals skolebuskørsel, og efter at ministerpræsident Carstensen i forbindelse med sit besøg i København i 2006 gav tilsagn om at se velvilligt på spørgsmålet om at sikre elevbefordringen til det danske mindretals skoler, var der optimisme at spore hos SSW og Skoleforeningen. Det skulle dog senere vise sig, at kampen for kørselstilskuddet skulle blive hårdere, end de fleste havde regnet med. Hårdt brug for en lovsikring Det er uholdbart, at elevbefordringen fortsat er præget af ulige behandling af danske og tyske skoleelever. Derfor er der hårdt brug for en lovsikring. Sådan sagde SSWs gruppeformand Anke Spoorendonk i forbindelse med den ny skolelovs førstebehandling i oktober sidste år. På baggrund af at de offentlige tilskud til skolebuskørslen for de børn, der går i dansk skole, er frivillige ydelser og dermed usikre, ønskede SSW, at amterne i den ny skolelov - skulle forpligtes til at betale to tredjedele af omkostningerne det samme som betales til elever i den offentlige tyske skole. Under førstebehandlingen af den ny slesvig-holstenske skolelov i oktober kom ingen af de tyske partiers ordførere ind på SSWs forslag. Alligevel var SSW optimistisk, idet regeringspartierne gik med til at tage forslaget om lovsikret kørselstilskud med ved den ny skolelovs behandling i skoleudvalget i december. Men optimisme blev vendt til skuffelse, da CDU og SPD i landdagens skoleudvalg afviste forslaget fra SSW. Chokeret over de ansvarlige politikere - Det er skuffende, at den store regeringskoalition ikke kan få sig selv til at lovsikre kørselstilskud til dansk elevkørsel. Sagen bør overlades til ministerpræsident Peter Harry Carstensen og til CDUs og SPDs gruppeformænd, sagde Anke Spoorendonk efterfølgende og håbede på, at regeringschefen og gruppeformændene Johann Wadephul (CDU) og Lothar Hay (SPD) ville kunne overbevise deres landdagsgrupper om det nødvendige i at give Skoleforeningen og det danske mindretals skolevæsen en tiltrængt i planlægningen. - Jeg er ærlig talt chokeret over, at de ansvarlige politikere i CDU og SPD - mere eller mindre uden at sige et ord har afvist SSWs ansøgning. Som skoleforening med flere end 5700 elever og 1300 medarbejdere kan vi ikke leve med, at de grundlæggende tilskud bliver offer for det daglige politiske spil, lød det samme dag fra Skoleforeningens formand, Lone Schuldt. Brev til ministerpræsidenten Hun valgte derfor at sende et åbent brev til ministerpræsident Carstensen. I brevet skrev Lone Schuldt blandt andet:»afvisningen af en retslig ligestilling overrasker i lyset af den erklærede mindretalspolitik i Slesvig-Holsten og er yderst problematisk i forhold til Bonn-København-Erklæringerne, ligestillingskravene i Det Europæiske Sprogcharta samt Rammekonventionen. Den nyligt gennemførte lovsikring af elevbefordringen for det tyske mindretal i Danmark lægger ligeledes op til, at problemet får en tilsvarende løsning i Slesvig-Holsten, så balancen i den dansk-tyske mindretalspolitik genoprettes.«lone Schuldt påpeger, at Skoleforeningen har svært ved at forstå CDUs og SPDs afvisning af SSWs forslag, som hun kalder afbalanceret og fair over for delstatens økonomi.»vi beder Dem derfor om at gøre Deres indflydelse gældende over for regeringspartierne, så en retslig ligestilling endnu kan nå at komme med i skolelovsændringen i år«, slutter Lone Schuldt sit brev til ministerpræsidenten. Nyt forslag fra SPD I sidste uge holdt de to regeringspartier så gruppemøder. - CDUs landdagsgruppe ser grundlæggende med velvilje på de danske skolers anliggender. Vi vil nu undersøge, hvilke følger forslaget fra SSW om ligestilling af den danske elevkørsel vil få for lignende private skolevæsener og for kommunerne. Først når disse tal foreligger, vil vi træffe den endelige afgørelse, sagde CDUs gruppeformand, Johann Wadephul efter partiets gruppemøde. Efter mødet i SPDs gruppe kunne patiets skolepolitiske ordfører, Henning Höppner, fortælle, at SPD nu vil foreslå at sikre ligestillingen af de danske kørselstilskud via delstatens finansudligning (FAG). - Ved forslaget om at ordne det gennem paragraf 116 i FAG sikrer vi, at amterne betaler to tredjedele af omkostningerne for både de tyske og danske elever minus de 30 procent i forældrebetaling, som koalitionen netop er blevet enig om. Men så er ligestillingen også sikret, sagde Henning Höppner. Frygter at sagen syltes Onsdag i denne uge vedtog landdagen så den ny skolelov for Slesvig-Holsten. SPD og CDU afviste at sikre den danske elevkørsel gennem selve skoleloven. Til gengæld bekræftede Henning Höppner sit tidligere løfte om at finde en tilfredsstillende løsning for Skoleforeningen. - Vi frygter, at sagen igen bliver syltet. Men alligevel er det positivt, at der nu er kommet bevægelse i tingene. Vi forventer naturligvis, at den ny vej, som SPD viser med sit forslag også er retslig og økonomisk vandtæt. Emnet er blevet drøftet længe nok, og nu trænger vi til en holdbar løsning, siger Skoleforeningens direktør Anders Molt Ipsen. Landdagen skoleudvalg vil nu se nærmere på SPDs forslag, der kan sikre ligestillingen af den danske elevkørsel i Sydslesvig fra og med 2009.

2 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. januar LEDER Den slesvig-holstenske skolelov Den slesvig-holstenske landdag har den vedtaget en ny skolelov gældende fra En ny skolelov er en oplagt vigtig og nødvendig forandring for skolerne i Slesvig-Holsten, da det samfund, som vi lever i, og den konkurrencesituation, de unge mennesker møder, løbende forandres. Det er derfor naturligt, at justeringer og tilpasninger også skal finde sted inden for skolen som institution og i skolens læseplan. I Dansk Skoleforening for Sydslesvig er vi glade for, at vort skolevæsen efter i mange år at have været diskrediteret, nu i 126 sidestilles med den offentlige skole som»skolen for det danske mindretal«, i og med at den økonomiske ligestilling bliver lovfæstet. Men, og det er et stort men, ved at undlade at tage ligestillingsskridtet helt ud og også på kørselsområdet sidestille vor skole med den offentlige tyske skole, markeres den manglende vilje dertil. Vi er glade for, at SPDs talsmand Henning Höppner fra talerstolen i Landdagen lover at finde en tilfredsstillende løsning (»ligestilling«) for den danske elevkørsel i forbindelse med finansloven 2009/10, men den samme mand udviser i det manuskript, som pressen forud for mødet blev tildelt, en fuldstændig mangel på realitetsforståelse ved at sammenligne vor skole med andre tyske privatskoler. Formelt set er vi en»ersatzschule«, men i relation til mindretallet opfattes vi som en offentlig skole. Vi er PER GILDBERG, næstformand SKOLEN for det danske mindretal og de med os samarbejdende frisere, befolkningsgrupper, som ikke er kommet tilrejsende de sidste 20 år, men som altid har boet her! Skoleloven viser tydeligt, at CDU og SPD har kæmpet hårdt om et kompromis. Det er naturligt. Selvfølgelig er vi i Skoleforeningen af den opfattelse, at vor fællesskolemodel er bedre. Etablering af»regionalschulen«virker kunstig og halvfærdig. Vi tror på, at den tilpasning af vor fællesskolemodel til»gemeinschaftsschule, Kan realiseres uden større vanskeligheder. Vi accepterer, at det for den tyske offentlige skole tankemæssigt og praktisk er et langt skridt fremad at give afkald på den alt for tidlige og brutale selektion af eleverne, som er tradition i Tyskland. Vi er glade for, at det selvfølgelige og intensive samarbejde mellem børnehave og skole og det målrettede arbejde med børn i børnehaveinstitutionerne kommer med i loven. Det hele svarer bedre til den uddannelse og de krav, vi har til vore børnehavepædagoger, og viser tydeligt forskellen mellem en aktiv pædagogisk institution og en pasningsordning for børn. Mange andre punkter i skoleloven kunne nævnes, men summa-summarum konkluderer vi i Skoleforeningen, at intentionerne i den nye skolelov indeholder mange af vore ideer og tanker om skolen. Mange ideer er realiserede hos os, andre skal vi justere også med tanke på, at vor skole altid skal kunne udstede anerkendte eksamensbeviser for både Danmark og Tyskland. Kvaliteten i loven hænger sammen med vilje til forandring fra skolens og forældrenes side, men så sandelig også med den politiske vilje til ressourcefordeling og prioritering. Redaktionskomite: Per Gildberg Anders Molt Ipsen Redaktion og layout: Tlf.: fokus@skoleforeningen.de Per Gildberg Ny leder i Slesvig UDNÆVNELSE SLESVIG. Pr. 8. januar er Jytte Bürke tiltrådt som leder af Hiort Lorenzen- Skolens Børnehave i Slesvig. Jytte Bürke er 53 år. For godt 30 år blev hun ansat som pædagogmedhjælper i Skovgades Børnehave, hvor hun var i godt 15 år. Herefter var hun i syv år leder af Hanved Skoles SFO. Ved siden af arbejdet i SFOen var Jytte Bürke leder af atelieret Michael Oetzmann har valgt at træde ud af Skoleforeningens styrelse og fællesrådet. FLENSBORG. I decemberudgaven af Fokus udskrev redaktionen en nytårskonkurrence. Konkurrencen gik ud på at svare rigtigt på fem spørgsmål om begivenheder i Skoleforeningen i Spørgsmålene lød: 1. Hviken dansk børnehave i Sydslesvig åbnede i 2006 en vuggestue-afdeling? på Aktivitetshuset i Flensborg, og fik også tid at tage både en uddannelse som klubpædagog og pædagoguddannelsen. Jytte Bürkes sidste stop inden den nuværende stilling i Slesvig var i Harreslev Børnehave, hvor hun i halvt år var ansat som assistent og i de følgende fire et halvt år var stedfortræder. Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave har i øjeblikket ni ansatte, heraf to rengøringsassistenter, og 50 børn. Svar: Engelsby Børnehave. 2. Hvem blev i 2006 nyt medlem af Skoleforeningens styrelse? Svar: Thede Boysen. 3. Hans Helgesen-Skolen fejrede i 2006 jubilæum. I hvor mange år har skolen i Frederiksstad eksisteret? Svar: 50 år. Jytte Bürke er ny børnehaveleder i Hiort Lorenzen-Skolens Børnehave i Slesvig. 4. Hvor mange elever får gymnasiet i Slesvig plads til? Svar: 625 elever. Michael Oetzmann siger farvel FLENSBORG. Af personlige grunde er Michael Oetzmann med øjeblikkelig virkning trådt ud af Skoleforeningens styrelse og af fællesrådet. Dermed forlader han også Fokusredaktionen. Michael Oetzmann sad i samarbejdsrådet i Harreslevmark Børnehave fra 1991 til Fra 1993 til 1999 var han medlem af Harreslev Danske Skoles samarbejdsråd og i 1999 blev han medlem af Fællesrådet. Michael Oetzmann blev valgt til Skoleforeningens styrelse i Michael Oetzmanns farvel betyder, at Michael Martensen, der hidtil har været Oetzmanns personlige suppleant tiltræder Skoleforeningens styrelse for resten af indeværende valgperiode. Oetzmanns fratrædelse betyder, at Michael Martensen overtager Michael Oetzmanns post i Styrelsen. Resultatet af nytårskonkurrencen I år der det anden gang Sønder Brarup Cup en bliver fløjtet i gang. Det sker den 27. juni. INVITATION ARKIVFOTOS 5. Hvad hedder den måge og miljøekspert, Skoleforeningens miljøudvalg har til at hjælpe sig? Svar: Mugge. Redaktionen har trukket lod blandt de rigtige svar, og vinderen blev Karsten Jensen fra Vesterland på Sild. Fodbold i Sønder Brarup ARKIVFOTO SØNDER BRARUP. Elevrådet på Sønder Brarup Danske Skole inviterer for anden gang til Sønder Brarup Cup, som er en fodboldturnering 7. til 9. klasserne på de danske skoler med overbygning. Sønder Brarup Cup 2007 finder sted på skolens sportsplads onsdag den 20. juni 2007 fra kl Sluttidspunktet kan af praktiske grunde ikke meddeles endnu, da det afhænger af antal tilmeldte hold. Det må dog påregnes, at arrangementet varer ud over normal skoletid. Til anden udgave af Sønder Brarup Cup håber arrangørerne på flere deltagere end sidst, da kun fire hold deltog. Sidste gang var det Hiort Lorenzen-Skolens fodbolddrenge, der vandt pokalen for næsen af eleverne fra Gustav Johannsen, Cornelius Hansen og Sønder Brarup, efter en række gode kampe. Derfor håber Sønder Brarups elevråd, at der denne gang er mange skoler, der har mod på at prøve at vriste pokalen fra Hiort Lorenzen-Skolen. Hver skole må kun stille et hold. Et hold består af syv spillere samt eventuelle reserver. Der spilles med fodboldstøvler og skinnebensbeskyttere, og både piger og drenge er hjertelig velkomne til at deltage. Der er dog ikke krav om, at der skal være mindst én pige på banen hele tiden. Turneringsformen vil blive meddelt senere. Da der som nævnt vil være en pokal til det vindende hold, er arrangørerne nødt til at bede om et lille deltagergebyr på fem euro pr. skole. Af hensyn til den videre planlægning skal tilmelding ske senest den 1. marts. Tilmelding kan ske på tlf

3 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. januar Flotte resultater af læsetest FREMGANG Den seneste evaluering af de danske sprog- og læsefærdigheder for eleverne i de danske skoler i Sydslesvig viser, at de sydslesvigske elever nu har overhalet eleverne nord for grænsen. FLENSBORG. Skoleforeningens øgede opmærksomhed på børnenes sprog- og læseudvikling har givet gode resultater. Det viser de seneste læsetest, der er blevet taget på elever på 2. og 3. klassetrin. Faktisk har de sydslesvigske elever overhalet deres kammerater i skolerne i Danmark, hvilket er mere, end man havde ventet, da man i 2000 øgede opmærksomheden på elevernes sprog og læsning. På det tidspunkt blev Udvalget for Sprog og Læsning nedsat, og der blev indført læsetest for alle elever på 2. til 5. klassetrin. Disse læsetest bliver taget for at få et større overblik over, hvordan elevernes sprog og læsning udvikler sig. Siden 2000 er der sket et markant fremskridt. For eksempel kunne 51 % af eleverne i 2. klasse i 2001 læse en klassesvarende tekst med god forståelse. I 2006 var dette tal steget til 61 %. Den samme tendens kan ses for elever på 3. og 4. klassetrin. - En rigtig flot fremgang, som skyldes, at der bliver gjort et godt stykke arbejde på området i børnehaver og i skoler, siger Dorthe Schack, der er skolekonsulent for læsning og specialundervisning. Vigtigt at udvide ordforråd Dorthe Schack mener, at der er flere årsager til de fine resultater. - Pædagoger og lærere har været på kursus og bruger nu flere aktiviteter, der fremmer børns sprog- og læseindlæring. Samtidig er forældrene blevet inddraget og I løbet af de seneste fem år er elevernes sprog- og læsefærdiger blevet markant bedre. oplyst om, hvad de kan gøre for at styrke børnenes sprogog læseudvikling, siger Dorthe Schack. De seneste tal viser dog også, at det stadig kniber for eleverne i 5. klasse at følge den danske landsnorm. Ifølge Dorthe Schack skyldes det, at sproget i prøverne bliver markant sværere fra 4. til 5. klassetrin. - Sætningerne og ordene bliver længere, og der indgår faglige ord i teksterne. Derfor er det vigtigt, at eleverne udvider deres ordforråd og også tidligt bliver forberedt på et mere fagligt ordforråd. Desuden er det vigtigt, at elever, der har svært ved danskundervisninge, får hjælp så tidligt som muligt. Det handler om at få udviklet det danske sprog, og derfor skal man have fat i de grupper, der har svært ved det og give dem ekstra støtte for eksempel i form af specialundervisning, siger Dorthe Schack. Herunder ses resultaterne af læseprøverne på de sydslesvigske skoler Tallene er angivet i procent. 2. klasse Elever med god læsehastighed og læse Elever med nedsat læsehastighed men god Usikre læsere 4. klasse God læsehastighed og læse Nedsat læsehastighed, god God læsehastighed, nedsat Nedsat læsehastighed og Danmark, Sydslesvig, Sydslesvig, Sydslesvig, Sydslesvig, Sydslesvig, Sydslesvig, Danmark Sydslesvig Sydslesvig Sydslesvig Sydslesvig Sydslesvig Sydslesvig klasse Elever med god læsehastighed og læse Elever med nedsat læsehastighed men god Usikre læsere Danmark, Sydslesvig, Sydslesvig, klasse God læsehastighed og læse Nedsat læsehastighed, god God læsehastighed, nedsat Nedsat læsehastighed og Danmark Sydslesvig Sydslesvig Sydslesvig Sydslesvig Grønt lys for salg af bygninger H Har du lyst til at støtte Skoleforeningens arbejde? SALG FLENSBORG. Økonomistyrelsen i Danmark har netop givet tilladelse til, at Skoleforeningen sælger ti af sine bygninger. Det drejer sig om skolebygningerne i Bøl, Langballe og Gulde, den forhenværende skole i Tønning, Bertha Wullf Børnehave, Sterup Børnehave, forsamlingshusene i Stenfelt, Snavsted og Tolk samt en grund i Brodersby. Skoleforeningens anmodning om at måtte sælge bygningerne har været behandlet af Seksmandsudvalget, som har anbefalet salget og det er den anbefaling, Økonomistyrelsen nu bakker op om. Et eventuelt overskud fra salget skal anvendes til gennemførelse af fællesskoleprojektet i Flensborg. Skoleforeningen forventer, at bygningerne vil kunne sættes til salg i løbet af den nærmeste fremtid. - Så kan du donere et beløb til Skoleforeningens Støttefond Union Bank BLZ.: Kontonummer: 11355

4 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. januar Lyspigerne i Ne New Yorks skyline»by night «. Lyspigerne på det danske alderdomshjem i Crowton-on-Hudson. Af Henriette Korsgaard I starten af december drog 13 piger fra Duborg-Skolen i Flensborg en uge til New York for at turnere med deres korsang. Henriette Korsgaard er én af lyspigerne, og hun skriver i denne Fokus om sine oplevelser i den amerikanske storby. Tirsdag: Det er den 5. december 2006 og klokken er lidt over halv tre om morgenen. De fleste mennesker i Flensborg sover, men ikke Duborg- Skolens lyspiger. De er ved at pakke de sidste ting, inden de skal af sted til Hamborg for at nå flyet til New York. Ankommet i Hamborg lufthavn kan vi kun vente. Alle er trætte og hænger lidt, men stemningen er fuld af spænding. Ventetiden forekommer lang, men endelige bliver det tid til at gå om bord på flyet. De første par timer bliver brugt til at sove af de fleste. Man havde jo været tidligt oppe. Vi sad alle relativ tæt på hinanden og lyspige, som man er, begynder man så også at synge. Det endte med, at stewardessen bad os komme op til mikrofonen, så alle kunne høre os. Så lyspigerne gav koncert i 12 kilometers højde. Efter ni lange timer landede vi i New York. Alle kufferterne var heldigvis kommet med flyet, og vi kunne fortsætte igennem tolden. Efter at have ledt lidt, fandt vi ud af, hvordan vi skulle komme til hotellet og alle var taknemmelige, da Under besøget i New York hilste lyspigerne blandt andet på jazzsangerinden Tine Bruhn. Her er det korleder Tom Vincens Hanswen, der får en snak med den tidligere Flensborg-pige. busserne kom. På hotellet blev værelserne fordelt og alle var glade for at kunne lægge benene op og slappe af. Da alle havde sundet sig lidt, gik vi en lille tur i området. Der var ikke meget at se på, men så faldt man da ikke i søvn. Aftensmaden blev spist på hotellet, da det var for sent at tage ind til New York. Klokken 20 var vi alle så trætte, at vi gik i seng og sov som sten indtil næste morgen, hvor vi skulle tidligt op. Onsdag: Tidligt betyder i dette tilfælde klokken halv seks om morgenen, men med tidsforskellen, var det ikke det store problem at komme op. Grunden til at vi skulle så tidligt op var, at vi skulle ud til det danske alderdomshjem i Crowton-on-Hudson. Det ligger lidt udenfor New York, så det tog ca. en time at komme derhen fra vores hotel. På vej derud havde vi vores første møde med New York. Dette blev dog ret kort, da vi skulle skynde os fra den ene togstation til den anden for at nå vores tog. I toget på vej ud til Crowton-on- Hudson var første gang lyspigerne sang i USA, dog kun i et tog. Vi blev modtaget meget hjerteligt på banegården og kørt ud til alderdomshjemmet en nedlagt gård i utrolig flotte omgivelser. Der var pyntet festligt op til jul, Billed- Bladet lå på bordet og dronning Margrethe hang på væggen, så man følte sig ikke helt så langt hjemmefra. Der er kun omkring ti beboere på alderdomshjemmet, så de havde også inviteret de lokale ældre til at komme og se os optræde. Vi klædte om og blev nød til at gå udenfor for at komme ind fra den rigtige side af fællesstuen. De første problemer opstod allerede ved opstillingen. Der var ikke så meget plads, som vi plejer at have, så vi kom ikke helt til at stå i den pæne bue, vi ellers gør. Det blev mere en uregelmæssig kurve, men lyspiger skal jo også mere høres end ses. Efter vores optræden blev der serveret danske småkager for os meget lækkert. Som tak for vores optræden inviterede lederen af alderdomshjemmet os alle sammen på Pizza og kørte os herefter tilbage til banegården. Eftermiddagen blev så det første rigtige møde med New York. Vi fik lov til at gå rundt selv og opleve byen, og sikke en oplevelse det var! Man kiggede op stort set hele tiden, fordi der var så meget at se. Klokken syv om aftenen mødtes vi alle på banegården i New York for at tage hjem til hotellet i fællesskab. To af lyspigerne havde det ikke godt, og det blev egentlig bare værre. De var glade for at komme hjem til hotelværelset, hvor de begge gik direkte i seng. Heldigvis var det ikke nogen langvarende influenza, så de to var snart på benene igen. Torsdag: Vores store fridag. Det var den dag, hvor vi ikke skulle andet end at opleve New York. Om morgenen tog vi ind til New York og måtte så selv vælge, hvad vi ville bruge dagen på. Problemet var næsten bare at bestemme sig, hvad man ville lave, for der var så utrolig meget, man gerne ville nå. Der var selvfølgelig Empire State Buildung med den utrolig flotte udsigt. Det skulle ses. I december er køen også overkommelig i modsætning til højsæsonen. Central Park var der også flere af lyspigerne, der fik set, selvom der er langt op til 59. gade, når man står nede ved 30. gade. Andre prioriterede indkøbene højt og tog med metroen for at komme hen til bestemte forretninger. Man kan i hvert fald sige, at alle nød dagen utrolig meget, men slet ikke havde nået alt det, de ville, inden vi mødtes klokken 20 for at køre tilbage til hotellet i fællesskab. Fredag: Fredag aften skulle vi ind og optræde på Metropolitan Club. Der var derfor ikke nok tid til at tage ind til New York og tilbage igen. I stedet tog vi ud i et indkøbscenter i New Jersey -»Jersey Gardens«. Det var kæmpestort, og de par timer, vi havde derude, var langt fra nok til virkelig at have set det hele. Det positive ved at være der i stedet for i New York var også, at der var varme på. Der var flot vejr udenfor,

5 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. januar w York Lyspigerne i deres lange, hvide kjoler. Traditionen med lyspiger på Duborg- Skolen har eksisteret siden 1920erne. men meget og kold vind. Allerede klokken 14 begav vi os tilbage til hotellet for at kunne nå at klæde om, inden vi skulle af sted. Metropolitan Club har nemlig dresscode, så selvom vi»kun«skulle optræde, måtte vi iføre os pænt tøj. Klokken 16 tog vi af sted og valgte at tage med metro op til Metropolitan Club, da den går lige til døren. Lige inden vi forlod metroen, var der flere der lige skiftede hverdags skoene ud med et par pænere eksemplarer. Så snart vi kom ind i Metropolitan Club hørte man bare: Wow! Det var en fantastisk indgangshal og med en vidunderlig akustik. Vi blev ført op på første sal, hvorfra man nærmest havde en endnu flottere udsigt over indgangen. Det rum, der egentlig havde været tiltænkt os, var desværre optaget, så vi blev gelejdet endnu to etager højere op og fik tildelt noget der lignede et hotelværelse. Til 17 lyspiger var rummet temmelig trangt, men man må jo bare rykke lidt sammen. Vi klædte om inde i hotelværelset og begav os så musestille ned på første sal igen, hvorfra vi skulle starte. I stedet for at gå ind som vi plejer og stille op, skulle vi gå ned af den ene side af trappen, stå på trappen og synge og så fortsætte op af trappen på den anden side. Ligesom på værelset var der ikke meget plads på trappen, når der skal stå én lyspige på hvert trin, men sangen lød fantastisk i det flotte rum. Efter vores optræden var de fleste mest interesseret i at komme hjem. Det var ved at blive sent, og der var alligevel en relativ lang vej tilbage til hotellet. Efter at være ankommet på banegården i New Jersey tog vi alle sammen på McDonald s for at få noget aftensmad og fortsatte så til hotellet. Her væltede vi direkte i seng. Lørdag: Efter at være kommet sent i seng aftenen inden, var man ikke så interesseret i at skulle tidligt op, men op det skulle vi. Vi havde aftalt i fællesskab, at ville tage ud til Frihedsgudinden, og så derfra tage hvorhen, vi ville. Vi var så heldige, at det tog, vi plejede at tage ind til New York, også holdt ved Ground Zero. Her steg vi ud og fortsatte så til fods ned til færgerne, der skulle sejle os over til Frihedsgudinden. Der var blå himmel og solskin, men frostgrader og vind, så det var utrolig koldt. Nogen valgte at købe ørevarmere på vej ned til færgen, for ikke at fryse for meget. Nede ved færgen måtte vi stå i kø i kulden, men kunne så endelig - efter at have fået gennemlyst vores tasker - stige ombord på færgen. Ovre ved Frihedsgudinden fik vi så taget et billede af alle lyspiger foran den store lyspige. På grund af den kraftige vind valgte de fleste dog hurtigt at forlade øen igen og begive sig op i byen. Når vi allerede var nået så langt ned, var det meget nærliggende at få set Chinatown. Ellers gik dagen ud på at nå alt det, man ikke havde nået de andre dage. For det var sidste gang, vi ville have tid til at se noget. Så hvis man ikke havde været i Macy s (et stormagasin i stil med Magasin) eller set det store juletræ foran Rockefeller Centeret - så var det nu, det skulle ordnes. Vi måtte selv vælge, hvornår vi tog hjem, bare vi var hjemme på hotellet senest klokken 22. Søndag: Igen hed det idligt op, for vi skulle nå til gudstjeneste i Den danske Sømandskirke i New York. Vi blev vel modtaget og fik tildelt et opholdsrum i kælderen, hvor vi kunne klæde om og være under gudstjenesten, når vi ikke lige optrådte. Det var dejligt at være blandt nogen mennesker, der også talte dansk sammen. Koncerten gik vældig godt, og bagefter var der hyggeligt samvær i opholdsrummet med drikkevarer, kager og pizza. Der var noget tid, fra vi var færdige i Den danske Kirke til vi skulle være i Den norske Kirke, så vi fik lov til at gå rundt på egen hånd, bare vi var et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, så vi kunne følges ad hen til den norske kirke. Ankommet i den norske kirke fik vi for første gang mulighed for at holde generalprøve. Vores optræden skulle dog også foregå lidt anderledes end ellers, idet vi skulle medvirke i den årlige julekoncert. I stedet for at skulle synge hele programmet på én gang, skulle vi sætte os ned efter de første bare sange og så afslutte efter, at de andre musikere havde optrådt. Der var en utrolig hjertelig og varm stemning under hele koncerten. Da det var vores sidste aften i New York, skulle vi selvfølgelig ud at spise sammen. Det var en vidunderlig afslutning med mange taler og (selvfølgelig) en sang. Denne gang dog én lyspigerne selv havde skrevet. Alle var lidt vemodige, da vi forlod restauranten, da vi vidste, at det var ved at være alvor. Vi skulle snart hjem. Mandag: Vi havde først været hjemme omkring Midnat aftenen inden og havde så også skullet nå at pakke, så det var nogen klatøjede lyspiger, man så mandag morgen. Vi valgte dog alligevel at gå lucia for hotellets personale, så de kunne se, Uanset hvor lyspigerne optrådte i New York blev de modtaget med med begejstring. I alt seks optrædener blev det til i løbet i den amerikanske storby. hvad det egentlig var vi havde brugt ugen på. De fleste valgte at tage ud til indkøbscenteret i New Jersey igen, da der stadigvæk var masser at se, mens enkelte lyspiger fra 13. årgang valgte at blive hjemme og læse op til deres prøveeksamen, som de skulle til om onsdagen. Ved to-tiden var alle klar til at forlade hotellet i retning af New Yorks lufthavn. Her fik vi så brugt de sidste dollar og var så klar til at stige om bord i flyet. Efter 8 timers flyvetur landede en træt, men glad gruppe i Hamborgs lufthavn. Et gruppebillede foran Ground Zero - stedet hvor World Trade Center stod inden angrebet den 11. spetember 2001.

6 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. januar Lærermøde på Christianslyst KURSUS I sidste uge mødtes lærere fra Danmark med sydslesvigske lærere for blandt andet at skabe kontakter skolerne imellem. Samtidig ønsker Grænseforeningen at øge kendskabet til det danske mindretal. CHRISTIANSLYST. Det er mandag den 15. januar. På kursuscentret Christianslyst ved Sønder Brarup sidder lærere fra både Danmark og Sydslesvig. De er blevet inddelt i grupper - både for at gøre en diskussion mere overskuelig, men også for at gøre muligheden for at lære hinanden at kende større. Det grænseoverskridende møde med kollegaer er en del af et kursus, som Grænseforeningen for første gang afholder for danske folkeskolelærere. Tidligere har et lignende kursus været afholdt med deltagelse af gymnasielærere. Navnet på kurset er»interkulturel kompetence«. - Egentlig bare en anden måde at sige»at komme hinanden ved«på, siger generalsekretær i Grænseforeningen, Knud Erik Therkelsen, som ønsker at synliggøre Sydslesvig på en ny måde og skabe et nyt billede af det danske mindretal. Et moderne mindretal er et overstået kapitel. Det danske mindretal er blevet moderne. Det lever i en tosproget hverdag og i et multikulturelt samfund, og kan derfor ikke passes ind i en ensidighed, siger Knud Erik Therkelsen, som mener, at danskerne nord for grænsen dermed kan lære noget af mindretallet. - Sydslesvigerne ved en masse, når det drejer sig om interkulturel kompetence. De er en del af et multikulturelt samfund, som har udviklet sig fra at leve mod hinanden til at leve sammen, siger generalsekretæren. 60 lærere fra Danmark har meldt sig til kurset. Forud er gået to dage, hvor de danske lærere har fået en grundig indføring i sydslesvigske forhold, blandt andet i form af et foredrag ved den kommende rektor ved gymnasiet i Slesvig, Jørgen Kühl, som søndag aften orienterede om det danske mindretal. Mandag var kursisterne på besøg på Danevirke Museum, hvor museumsinspektør Nis Hardt viste, hvordan museet kan bruges i undervisnigen. Om eftermiddagen besøgte lektor ved CVU Sønderjylland, Tove Heidemann, Christianslyst for at fortælle om»interkulturel kompetence set i lyset af mindretal«. Skoledirektør Anders Molt Ipsen præsenterede Dansk Skoleforening og fortalte om foreningen i dag og dens visioner, og tre sydslesvigske lærere fortalte om deres hverdag på en dansk skole i Sydslesvig. Kød og blod på mindretallet Her først på aftenen har de 60 lærere fra Danmark så fået besøg af 12 af deres kollegaer syd for grænsen. Mange ting blev diskuteret, da lærere fra Danmark og Sydslesvig i sidste uge mødtes på Christianslyst for at lære hinanden bedre at kende. I grupperne bliver der ivrigt talt om alt fra lejrskoler, praktikmuligheder og kontakt via internettet til forskelle og ligheder, tolerence og tilhørsforhold. Blandt lærerne fra Danmark er Søren Sørensen fra Hvalsø Skole på Sjælland. Han har tidligere arrangeret lejrskoleophold for sine elever, og blandt andet kommet til Christianslyst for at få etableret nogle sydslesvigske kontakter til fremtidige lejrture. - Samtidig håber jeg på at få nye idéer, som kan være med til at gøre turene endnu bedre, siger han. Men også de forskellige foredrag i løbet af kurset har gjort indtryk. - Det har været rart at få sat kød og blod på mindretallet, siger Søren Sørensen. Én af hans danske kollegaer, Inga Vaaben fra Peder Lykke-Skolen på Amager, har blandt andet brugt tiden i gruppen på at finde ud af, hvordan man kan etablere en bedre kontakt mellem de danske og sydslesvigske skoler. - Vi har i min gruppe snakket om, at de sydslesvigske skoler eventuelt kunne oprette et katalog med tilbud til skolerne i Danmark - på de sydslesvigske skolers præmisser, fortæller Inga Vaaben. Håb om nyt samarbejde Blandt de sydslesvigske lærere, som er kommet til Christianslyst for at mødes med de danske kollegaer, er skoleleder på Jes Kruse-Skolen i Egernførde, Klaus Pløen. Han har i løbet af aftenen oplevet en vis interesse fra dansk side for at skabe kontakter til de danske skoler i Sydslesvig. - Mange lærere var meget interesserede, og det kan da ikke udelukkes, at vi får skabt nogle kontakter. Jeg fik i hvert fald givet min e- mail-adresse til mange lærere, siger Klaus Pløen, som i nogle år med succes har sendt sydslesvigske elever i erhvervspraktik i Danmark. Jes Kruse-Skolen har haft et samarbejde med Bakkeskolen i Kolding, som har betydet, at Jes Kruse-elever har været i Kolding i erhvervspraktik. Omvendt har elever fra Kolding været i praktik i Egernførde. - På grund af de danske regler om tjenestetid har Bakkeskolens lærere desværre måttet indstille samarbejdet med os. Derfor håber jeg på, at det vil være muligt at finde en ny samarbejdspartner, for eleverne har stor fornøjelse af det, siger skolelederen fra Egernførde. Grænseforeningen planlægger at gentage det interkulturelle kompetence-kursus til næste år. Copy-Dan-aftale på plads ARKIVFOTO UNDERVISNING Alle danske skoler og børnehaver kan nu vise og optage udsendelser fra de to største danske tv-stationer. FLENSBORG. Skoleforeningen har netop indgået en aftale med Copy-Dan, som er en fællesforening af danske kunstnere, forfattere, producenter og udgivere med henblik på at varetage deres rettigheder. Aftalen betyder, at de danske skoler og børnehaver i Sydslesvig nu - på lige fod med de danske skoler - kan optage tv-udsendelser fra DR1, DR2 og TV2 på både videobånd og DVD-skiver. Derudover har lærere og pædagoger mulighed for derhjemme at optage udsendelser til undervisningsbrug. Endelig kan der bestilles og lånes optagelser fra Center for Undervisningsmidler i Flensborg. Det sidste kræver dog nyt udstyr, idet DR2 ikke findes i udbudet fra Kabel Deutschland. - Derfor skal vi have installeret de tekniske forudsætninger for at modtage DR2, og det vil ske inden for den allernærmeste fremtid, siger leder for den tidligere Central for Undervisningsmidler, som nu hedder Center for Undervisningsmidler, Claus Fischer. Det er leder af Center for Undervisningsmidler Claus Fischer (billedet), der sammen med formanden for de danske centre for undervisningsmidler har fået aftalen med Copy-Dan i hus. Udsendelser på nettet Sammen med formanden for de danske centre for undervisningsmidler Jens Juulsgaard er det Claus Fischer, der har fået aftalen i hus. Aftalen med Copy-Dan betyder, at de sydslesvigske skoler og børnehaver nu også har mulighed for et abonnement på Danmarks Radios interaktive læringsunivers»/skole«og»/gymnasium«. Her kan man - via internettet - logge sig ind på Danmarks Radios hjemmeside og herfra et hav af udsendelser i høj kvalitet. Udover et abonnemet kræver det dog, at den enkelte skole har adgang til en såkaldt UNI-server. Med en sådan server kan skolen bestille de ønskede programmer hos DR, som derefter - typisk om natten - bliver downloadet til UNI-serveren, så man dagen efter kan se programmerne på skolen. - I princippet kan den enkelte skole selv bestille et abonnement hos Danmarks Radio. Men vi opfordrer til, at de henvender sig til vores it-konsulent, siger Claus Fischer. Også aftale med Det danske Filminstitut Samtidig med aftalen med Copy-Dan er der også indgået en aftale med Det danske Filminstitut (DFI). Den aftale betyder, at Center for Undervisningsmidler nu får filminstituttets skolesamling, som består af 500 af titler, stillet til rådighed til udlån. Aftalen betyder desuden, at Center for Undervisningsmidler kan købe yderligere film direkte fra DFI, og disse film kan udlånes til skolerne. I forbindelse med aftalen med Det danske Filminstitut kommer skolekonsulent ved DFI, Ditte Mejlhede, torsdag den 8. marts kl til Jaruplund Højskole. Her vil hun orientere om aktuelle børnefilm til brug i undervisningen. Tilmelding til arrangementet kan ske på tlf Ligestilling af driftstilskud KIEL. Med vedtagelsen af den nye skolelov er Dansk Skoleforening for Sydslesvig lettet over igen at have opnået ligestilling i driftstilskuddene fra Kiel. Det har ellers været en drøj omgang og opad bakke i 10 år for SSW og Skoleforeningen. De årelange forhandlinger er nu endelig er mundet ud i, at det danske mindretals skolevæsen fra 2008 får de samme driftstilskud som det offentlige tyske skolevæsen. - Vi noterer os med tilfredshed, at en CDU-ledet regering endnu engang har sørget for at give det danske mindretal 100 procent ligestilling i driftstilskuddene, og vi skylder SSW en meget stor tak for deres indsats, støtte og engagement i denne vigtige sag, siger en glad Lone Schuldt (billedet). Skoleforeningen vil dog først få kendskab til de nye nøgletal i efteråret 2007, når Undervisningsministeriet har udregnet det gennemsnitlige udgiftsniveau for en tysk elev på basis af udgiftsniveauet i Vi må væbne os med tålmodighed, og der er nok ikke grund til at skrue forventningerne for højt op, da der som bekendt er gennemført en række besparelser inden for det offentlige, hvor bl.a. arbejdstiden er øget, siger direktør Anders Molt Ipsen.

7 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. januar Læreplaner for børnehaverne INTRODUKTION ARKIVFOTO Skoleforeningen introducerer nu pædagogiske læreplaner for de sydslesvigske børnehaver. Det betyder, at hver enkelt børnehave skriftligt skal aflevere en plan for sine aktiviteter. FLENSBORG. Alle danske børnehaver i Sydslesvig har de seneste år udarbejdet en virksomhedsplan. Nu er turen kommet til en pædagogisk læreplan, som skal udarbejdes som en del af de enkelte institutioners virksomhedsplan. I Danmark blev pædagogiske læreplaner for daginstitutioner vedtaget af Folketinget i august 2004, og i Slesvig-Holsten har man vedtaget retningslinier for daginstitutionerne i form af»bildungsauftrag von Kindertageseinrichtungen«. Begge lande opererer overordnet med det sammenlignelige formål - nemlig at sikre at alle daginstitutioner arbejder systematisk, synligt og kvalificeret med børns læring. I fremtiden skal alle danske børnehaver i Sydslesvig udarbejde en pædagogisk læreplan, som skal indeholde en beskrivelse af den enkelte børnehaves arbejde. Udgangspunkt i dansk og tysk lovgivning Skoleforeningen har valgt at tage udgangspunkt i både de danske og tyske retningslinier, når det overordnede mål og indhold.. - På den måde har vi mulighed for at bruge det bedste fra begge land, siger Birgit Messerschmidt. En pædagogisk læreplan, der ligesom virksomhedsplanen tager udgangspunkt i børnesammensætningen, de fysiske rammer og beliggenheden af den enkelte børnehave, skal indeholde mål for, hvilke kompetencer, viden og erfaringer institutionenen planlægger at give børnene. Samtidig skal det ud fra planen fremgå, hvilke mål, metoder og aktiviteter, der er planlagt i forhold til børn med særlige behov. - Dermed bliver arbejdet meget mere synligt, siger siger børne- og skolefritidschefen. Både Danmark og Slesvig- Holsten har opstillet seks kategorier, som de pædagogiske læreplaner skal udarbejdes udfra. Efter drøftelser på ledermøder, regionale møder og medhjælpermøder i Sydslesvig dannede Det Børnehavepædagogiske Råd fire arbejdsgrupper, som derefter udarbejdede mål. Seks kategorier Målene er efterfølgende blevet behandlet og skrevet sammen til de endelige seks kategorier. Kategorierne»Sprog og læsning«og»krop og bevægelse«, som er Skoleforeningens indsatsområder, er blevet til en del af de i alt seks læreplanskategorier, der ser således ud: 1. Barnets alsidige personlige udvikling 2. Sociale kompetencer 3. Sprog og læsning 4. Krop og bevægelse 5. Naturen og naturvidenskab 6. Kulturelle udtryksformer og værdier Udarbejdelsen af de nye læreplaner kan sikkert umiddelbart virke uoverkommelig, men medarbejderne har taget opgaven som en stor og spændende udfordring. - Det er naturligvis en omvæltningsproces, der blandt andet kræver en skriftlighed i form af planlægning, dokumentation og evaluering. Derfor har alle pædagoger været på kursus for at få oplyst, hvad læreplanerne indebærer, siger børne- og skolefritidschefen. Hjælp til udarbejdelsen I bestræbelserne på at give medarbejderne ved de enkelte institutioner de bedst mulige forudsætninger for at løse opgaven, har Skoleforeningen gennemført flere kurser og vil fortsætte med dem. Skoleforeningen har i den forbindelse inviteret pædagog Dorthe Filtenborg Sørensen til Sydslesvig. Dorthe Filtenborg Sørensen er leder af børnhaven Engle i København, og har blandt andet indgående beskæftiget sig med udarbejdelsen af pædagogiske læreplaner. Blandt andet har hun skrevet bogen»dokumentation - læreplaner og synliggørelse af det pædagogiske arbejde«, og holder kurser i, hvordan man dokumenterer læreplaner. Kurset med Dorthe Filtenborg Sørensen afholdes den 12. maj på Harreslev Skole. Læreplanerne skal være udarbejdet og sendt til Børne- og Skolefridskontoret senest den 15. september. Motion til ryggen i skoletiden ARKIVFOTO SUNDHED Fokus er blevet kontaktet af Birgit Drube- Thomsen, som i ti år har arbejdet som selvstændig fysioterapeut. Hun opfordrer skoleelever til at rette ryggen. FREIENWILL. I sit job som fysioterapeut møder Birgit Drube-Thomsen dagligt patienter med ondt i ryggen - ofte på grund af at de sidder mange timer om dagen. Årsagen til rygsmerter er, at rygsøjlen belastes. Dette sker oftest, hvis man ikke sidder rigtigt. Og nu da vinteren er kommet, bruger de fleste megen tid indendørs - som oftest siddende. Det kan betyde, at man får ondt i ryg eller nakke. Derfor har Birgit Drube- Thomsen følgende råd: an fjernsynet, i bilen og så videre. Når man sidder derhjemme, har man mulighed for at rejse sig op og bevæge sig lidt. Rygmusklerne og rygsøjlen bliver på den måde brugt og får dermed bedre blodtilførsel. I skolen har man - som elev - kun pauserne at bevæge sig i. Lærerne har i timerne mulighed for at stå op, bevæge sig lidt rundt, sætte sig ned igen. Som elev skal man sidde på stolen hele timen. Så hvorfor ikke give sin ryg lidt motion i siddende stilling? Sådan gør man: 1. Brug hele siddefladen. 2. Ryk bagdelen helt tilbage på stolen. 3. Sæt fødderne lidt fra hinanden på gulvet. 4. Ret brystkassen op mod loftet Hold denne stilling i nogle minutter. Derefter kan man give slip igen. Når man har lyst, retter man sig op igen, giver slip og så videre. Man må også gerne dreje sine skuldre for at få lidt afspænding i nakkemuskulaturen. God fonøjelse med den oprejste, aktive siddeposition. Den er god for både ryg og de indre organer. Med venlig hilsen, Birgit Drube-Thomsen Skulle nogle lærere heller elever have lyst til at få besøg på skolen af Birgit Drube-Thomsen, kommer hun gerne forbi og fortæller mere. Hun kan kontaktes på tlf ILLUSTRATION: BIRGIT DRUBE-THOMSEN Birgit Drube-Thomsen i sin praksis i Freienwill/Kleinsolt. Rygsøjlen belastes 100 gange mere i siddende end i stående stilling. Vi sidder ned i skolen, foran computeren, for- Sidder man sådan, bliver de indre organer - som hjerte, mave og lunger - presset sammen......det undgår man, hvis man i stedet retter ryggen.

8 FLENSBORG AVIS Lørdag 27. januar Store Vis traditionelle skole SKOLEPORTRÆT I Store Vi findes der to skoler. Ud over den danske ligger der her en Peter Petersen-skole. Derfor ser skoleleder Peter Lynggaard Jacobsen sin skole som byens traditionelle skole. FOTOS: KLAUS NIELSEN Størstedelen af Store Vi Danske Skoles elever i skolegården. Skolen har i alt 68 elever. STORE VI. Knap tyve kilometer sydøst for Flensborg ligger Store Vi - en by med omkring 3000 indbyggere. I udkanten af byen ligger den danske skole. Det har den gjort siden 1953, og i dag har området omkring skolen udviklet sig til at være et dansk center i midten af landsbyen, som lever i et godt naboskab med flertalsbefolkningen. Til skolen hører en idrætshal og en pavillion. Skolen er samtidig samlingssted for de 60 danske spejdere fra Store Vi og omegen. Spejderne har nemlig ikke selv noget samlingssted. - Vi har mange, som er startet som små spejdere, og som i dag er år og er blevet spejderledere, siger skoleleder Peter Lynggaard Jacobsen, som selv har været spejder, siden han var otte år og som indtil for et år siden var gruppeleder for de danske spejdere i Store Vi. Skoleleder Peter Lynggaard Jacobsen Gør noget for miljøet Skoleforeningens miljøudvalg har fået hjælp af en miljøekspert, mågen Mugge, der hver måned giver børnehaverne og skolerne gode råd om, hvordan de kan bidrage til et bedre miljø ved at spare på vandet. Mågeskriget i januar Mågen Mugge på flyvetur Mugge er igen på farten. Han flyver ind over en børnehave og råber højt til de legende børn:»uriekutiitit, oruieritiiitiiit, erriikioutiit, erouitiotikuititit!«oversat til dansk:»sænk vandforbruget på skolen (toiletter, vandhaner, brusere).«stort aktivitetsniveau I det hele taget bærer Store Vi Skole præg af, at der er der gang i mange ting i området. Selv om man er spejderleder, kan man for eksempel også godt være fodboldtræner. - Vi har et meget højt aktivitetsnivaeu, hvilket ikke mindst skyldes, at vi har en aktiv ungdomsforening i Store Vi, siger skoleleder Peter Lynggaard Jacobsen. Den megen aktivitet kan ses ved, at skolens idrætshal er optaget hver aften. Her bliver der blandt andet spillet volleyball, badminton og dyrket karate - på både dansk og tysk, idet hallen benyttes af både danske og tyske foreninger. - I det hele taget har vi et godt fællesskab med vore tyske naboer. Vi lever for hinanden - ikke mod hinanden, siger Peter Lynggaard Jacobsen. En fin gestus At det danske mindretal er ligeværdige borgere, oplevede skolelederen, da der skulle samles penge til en ny legeplads på skolen. - Borgmester Hans Andresen fra CDU hjalp os med en ansøgning om penge til kommunen. Det viste sig dog, at amtet allerede havde bevilget pengene, og det var jo en rigtig fin gestus. Så vi føler os meget anerkendt, siger Peter Lynggaard Jacobsen. Naboen til den danske skole er Store Vis tyske skole, en Peter Petersen-skole, hvor der undervises ud fra de alternative pædagogiske principper, som den tyske professor Peter Petersen udarbejdede for omkring hundrede år siden. - Vi har kontakt til hinanden, men de store forskelle i undervisningen gør det svært at etablere et direkte samarbejde i undervisningssituationer. Man kan sige, at den danske skole på den måde er en mere traditionel skole, siger Peter Lynggaard Jacobsen, som beskriver Store Vi Danske Skole som en skole med en solid og traditionel undervisning. Stabilt elevtal I 1996 gik der 35 elever på den danske skole i Store Vi. I dag er her 68 elever i klasse og syv lærere. - For ti år siden begyndte elevtallet at stige, og i de seneste par år har vi haft et stabilt elevtal på omkring 70, siger Peter Lynggaard Jacobsen. Han glæder sig over antallet af elever, da han mener, at en skole kan blive for lille. - Set ud fra et pædagogisk synspunkt mener jeg, at der kan mangle noget, hvis en skole er for lille, siger Peter Lynggaard Jacobsen. Fordoblingen af elevtallet i Store Vi har betydet, at skolen har måttet bygge om og udvide. Udvidelsen er sket i form af en pavillion, hvor de ældste elever har klasseværelse. Tror på fremtiden Der er ikke noget decideret storslået over hverken pavillionen eller selve skolen, men det mener skolelederen ikke betyder det store. - Det er sammenholdet, Skolens 6. klasse holder til i skolens pavillion. der betyder noget. Og vi kommer fint ud af det uden store, forkromede bygninger, siger skolelederen, som også ser positivt på fremtiden. - Så længe der er mange frivillige og så længe forældreopbakningen er så stor, som den er, er jeg bestemt ikke bange for fremtiden, siger Peter Lynggaard Jacobsen. Når vejret er til det, er skolens store fodboldbaner det perfekte sted til at bygge snemænd.