Udskudt skolestart er børn

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE Børne- og kulturforvaltningen Den bkfvij Udskudt skolestart 1999 er børn Indledning Notatet giver overblik over, hvor stor en andel af børn født i 1999, der har fået udskudt deres skolestart, dvs. ikke startede i skole i skoleåret 2005/2006. Ligeledes afdækkes årsagerne til den udskudte skolestart, om beslutningen om udsættelse er sket i enighed mellem forældre og institution, om børnene har tilstrækkeligt med udviklings- og udfordringsmuligheder det sidste år i børnehaven, og om der er lavet handleplaner for børnene. Opgørelsen vil blive anvendt i arbejdet med projekt pædagogisk kontinuitet (samarbejde mellem daginstitutioner og skoler), der blev igangsat marts 2004, og er målrettet projektgruppen. En undersøgelse foretaget af Undervisningsministeriet viser, at andelen af elever som er mindst 8 år, når de starter i første klasse, er steget i perioden I 1992 var det 14 % af drengene, der var mindst 8 år og 8 % af pigerne. I 2000 var tallet steget til henholdsvis 21 % og 13 %. En opgørelse fra Undervisningsministeriet for perioden viste, at endnu flere drenge fik udskudt skolestarten end i 2000, nemlig ca. 25 %, mens det stadig var ca. 13 % af pigerne, som fik udsat skolestarten (Analyse af årsager til udskudt skolestart, Næstved Kommune, marts 2005). Hvordan ligger Gladsaxe i forhold til landsgennemsnittet? Metode Alle ledere af daginstitutioner med 3-6årige børn er blevet bedt om at udfylde et spørgeskema elektronisk v.h.a. programmet Survey-Xact. Samtlige 64 daginstitutioner med 3-6årige børn medvirker i opgørelsen. Svarene er indsamlet i perioden juli-oktober Hovedkonklusioner 16 % af alle børn født i 1999 i Gladsaxe Kommune har fået udsat deres skolestart. Det var også 16 % af Gladsaxebørn født i 1998, der fik udsat deres skolestart. 75 % af de børn, der får udsat deres skolestart, er drenge. 67 % af de børn, der får udsat deres skolestart, er født i 4. kvartal af % af de børn, der får udsat deres skolestart, er specialbørn. J. nr G01 Sag: 2005/

2 Sociale og emotionelle vanskeligheder er den hyppigste årsag til udsættelse af skolestart. Forældre og institution er i 79 % af tilfældene enige om at udsætte skolestarten. Stort set alle børnene har kammerater i institutionen, som de kan udfordres og udvikle sig sammen med, indtil de skal i skole. Der er lavet eller planlagt at lave handleplaner for 76 % af børnene. En lidt mindre andel af børnene får udsat deres skolestart i Gladsaxe Kommune end på landsplan. Resultater 44 ud af 64 institutioner har 1999 børn, der har fået udsat deres skolestart. Det svarer til 69 %. Tabel 1 Antal 1999 er børn med udskudt skolestart og fødselsmåneder Fødselsmåned i 1999 Antal Andel Januar 4 4% Februar 0 0% Marts 3 3% April 3 3% Maj 2 2% Juni 0 0% Juli 3 3% August 12 11% September 8 7% Oktober 14 13% November 24 22% December 34 32% Total % Som det fremgår af tabel 1 er der i alt 107 børn, der har fået udskudt deres skolestart. Heraf er langt de fleste børn (67%) født i sidste kvartal af Kun 12% er født i første halvår af En kørsel på kommunens register over børn viser, at børn er blevet i børnehave og 633 startede i SFO pr. 1. juni 2005 og derved startede i skole i august Det svarer til, at 16 % af alle 1999 er børn får udsat skolestart. Når undersøgelsen viser 107 børn og kørslen 125, skyldes det, at lederne enten har glemt at nævne nogle få børn, eller at de har udfyldt skemaet senere end registerkørslen blev foretaget, og børnene er overflyttet til en anden kommune i mellemtiden. Det var også 16 % af 1998 er børnene, der fik udsat deres skolestart. Det var nemlig 131 børn, der fik udsat deres skolestart ud af en årgang på 816 børn (431 drenge og 385 piger). Som det fremgår af tabel 2 er langt de fleste af 1999 er børnene drenge. Tabel 2. Børnenes køn Køn Antal Andel Drenge 80 75% Piger 27 25% 2

3 Tabel 3. Specialbørn Specialbarn Antal Andel Ja 22 21% Nej 85 79% 21 % er specialbørn. Se tabel 3. Tabel 4. Ønske om skoleudsættelse Part Antal Andel Forældre 10 9% Institutionen 12 11% Forældre og institution i enighed 85 79% Total % Forældre og institution er i 79 % af tilfældene enige i beslutningen om at udsætte skolestarten, som det fremgår af tabel 4. Sociale og emotionelle vanskeligheder er langt den hyppigste årsag til udsat skolestart (for 46 % af børnene). Mindre hyppige årsager er tale-/sprogvanskeligheder IKKE relateret til tosprogethed, at vennekredsen er børn født i 2000, eller en holdning om, at børn skal have lov til lege færdig (mellem 14 og 18 %). Sjældne årsager er tale-/sprogvanskeligheder relateret til, at det ER et tosproget barn, fysisk umodenhed eller mistanke og diagnose (mellem 3 og 7% ). Der lå derimod aldrig en konkret diagnose bag udsættelsen. Se tabel angiver andre årsager. Her kan flere dog dækkes ind under de ovenstående kategorier. Herudover nævnes dødsfald i familien, at barnet er blevet opereret i løbet af året for en fysisk lidelse og derfor har brug for lidt ro, følelsesmæssigt belastende familieforhold og at der er tale om decemberbørn, der er født en måned for tidligt. Tabel 5. Årsager til udskudt skolestart Årsag Antal Andel af børnene med nævnte årsag Vennekredsen er børn født i år % En holdning om at børn skal lege færdig 15 14% Tale-/sprogvanskeligheder (IKKE relateret til, at det er et tosproget 19 18% barn) Tale-/sprogvanskeligheder (relateret til, at det ER et tosproget 7 7% barn) Fysisk umodenhed (fx manglende samsyn eller fingergreb, 3 3% ikke renlig, lille af vækst) Sociale og emotionelle vanskeligheder (mangelfulde relationskompetencer, 49 46% så som manglende koncentrationsbesvær, følelsesmæssig svaghed, udadreagerende) Barnet er mistænkt for at have en diagnose (fx infantil autisme, 3 3% asperger, ADHD), men er endnu ikke diagnosticeret Barnet har en diagnose (fx infantil autisme, asperger, ADHD) 0 0% Andet 19 18% Total 131 årsager / 107 børn 3

4 Undersøgelserne fra Undervisningsministeriet viser, at flere børn får udsat deres skolestart på landsplan. Hvorfor? Det havde lederne mulighed for at give deres bud på i spørgeskemaet. 9 nævner øgede og ændrede krav i folkeskolen igennem årene. Børnehaveklassen er blevet skolificeret. Nu skal børnene være læseparate allerede fra børnehaveklassen. Og der er stigende fokusering på boglige kvalifikationer samtidig med, at der sker en nedprioritering af de musiske/kreative fag i skolen. Andre nævner, at det er medierne, der har skabt et rygte om, at der stilles større krav i skolerne i dag, men at kravene i virkeligheden er de samme, eller at der er usikkerhed om skolens krav. Nogle mener, at forældres større forsigtighed med deres børn er en årsag til, at flere får udsat deres skolestart. Andre mener, at en årsag er, at børnehaveledere og -pædagoger er blevet mere ansvarlige: Man lader ikke længere et barn, som ikke er skoleparat, starte i skole med fare for at barnet skal gå en klasse om eller halse efter sine klassekammerater. Få nævner pædagogiske ideologier, der overlader børn til sig selv og deres egen læring, udvikling og trivsel eller at børn generelt er senere udviklet på mange områder, hvilket er en konsekvens af samfundsudviklingen, barnesynet og forældres manglende lyst til at opdrage. Drenges senere modenhed nævnes også som årsag. Nogle institutionsledere kan ikke genkende påstanden om, at flere får udsat skolestart i deres egen institution. Når nu så mange børn får udsat deres skolestart, har de så kammerater i institutionen, som de kan udfordres og udvikle sig sammen med? Det har 105. Der er altså kun 2 børn, som ikke har. Er der lavet handleplaner for, hvordan 1999 er barnet skal udvikle sine kompetencer, det sidste år det går i børnehave? Det er der for 38 af børnene. For 31 af børnene er det planlagt at lave handleplaner. Det svarer til, at der er lavet eller planlagt at lave handleplaner for 64 % af børnene. Det ser samtidig ud til, at der er udarbejdet eller planlagt udarbejdet handleplaner for de fleste af de børn, der er født i de tre første kvartaler af Af dem som har lavet handleplaner har 28 institutioner inddraget forældrene, 3 SFO erne, 2 skolerne, 2 ingen andre og 12 andre aktører i udarbejdelsen. Andre aktører er talepædagog, støttepædagog, Taleinstituttet, Annekset, PPR, socialforvaltningen, psykologer, sundhedsplejersker eller fysioterapeut. Institutionerne arbejder især med at udvikle børnenes personlige og sociale kompetencer det sidste år jvf. tabel 5. Det stemmer god overens med, at sociale og emotionelle vanskeligheder er den mest udbredte årsag til udskudt skolestart. Tabel 6. Områder af barnets udvikling, der især arbejdes videre med i handleplanerne Område Antal børn Udvikle personlige og sociale kompetencer 60 Udvikle sproget og kommunikative færdigheder 43 Stifte bekendtskab med, lære og tilegne sig viden om natur 25 Stifte bekendtskab med, lære og tilegne sig viden om kultur 24 Lære at mestre praktisk-musiske aktiviteter samt forskellige krops- og bevægelsesaktiviteter 30 Som det ses er der en uoverensstemmelse mellem, for hvor mange børn der arbejdes videre med forskellige udviklingsområder i handleplaner, og for hvor mange børn der er udarbejdet 4

5 handleplaner. Det kan skyldes, at mange arbejder med at udvikle barnet men ikke har nedskrevet en decideret handleplan for barnet. 5