Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Transkript

1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni

2 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen (arbejdssted), 4. kvt kvt. 14 Beskæftigelsen på Fyn har de seneste år været stigende. Som figur 1 viser, er den fynske beskæftigelse det seneste år steget med ca fuldtidsbeskæftigede. Ser man 2 år tilbage så kan det ses, at beskæftigelsen er steget med ca Der er dog fortsat ca færre fuldtidsbeskæftigede på Fyn end i Stigningen i beskæftigelsen på Fyn er lidt mindre end stigningen i beskæftigelsen for hele landet. Som fig. 2 viser så udvikler beskæftigelsen sig forskelligt i de fynske kommuner. Langeland og Kerteminde har således de største stigninger, mens der i både Assens og Faaborg-Midtfyn har været fald på over 2 pct. De største stigninger i beskæftigelsen har været inden for industri og information. Det største fald i antallet af fuldtidsbeskæftigede har været inden for offentlig administration mv., jf. tabel 1. Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Tabel 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen på Fyn (arbejdssteder) Udvikling 3. kvt kvt. 14 Antal Pct. I alt ,7 Landbrug, skovbrug og fiskeri ,5 Industri mv ,7 Bygge og anlæg ,1 Handel og transport mv ,3 Information ,9 Finansiering og forsikring ,7 Ejendomshandel og udlejning ,0 Erhvervsservice ,3 Offentlig administration mv ,2 Kultur, fritid og anden service ,9 Note: Beskæftigelsestallene er baseret på e-indkomst og omfatter dermed kun lønmodtagere. Der forventes også i de kommende år en behersket vækst i beskæftigelsen. Ud fra fremskrivninger af beskæftigelsen på Fyn, på baggrund af prognoser fra Økonomi- og Indenrigsministeriet, forventes beskæftigelsen på Fyn at stige med 2,1 pct. frem mod De største stigninger forventes inden for privat service, men der forventes også stigninger inden for industrien og bygge- og anlæg. 2

3 Jobomsætning og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 3. Jobomsætningen på Fyn Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Tabel 2. Jobomsætningen fordelt på kommuner 1kv13-4kv13 1kv14-4kv14 Kilde: jobindsats.dk og egne beregninger Antal Udvikling Pct. Assens ,1 Faaborg- Midtfyn ,6 Kerteminde ,6 Langeland ,4 Nordfyns ,9 Nyborg ,9 Odense ,9 Svendborg ,2 Ærø ,5 RAR Fyn ,4 Tabel 3. Forgæves rekrutteringer på Fyn. De 10 erhvervsgrupper med flest forgæves rekrutteringer, efterår 2014 Rejsebureau, rengøring, anden operationel service 165 Bygge og anlæg 125 Videnservice 115 Handel 112 Industri 84 Sundhed og socialvæsen 79 Landbrug, skovbrug og fiskeri 56 Ejendomshandel og udlejning 54 Hotel og restauration 29 Transport 24 Samlet 875 Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Både under høj- og lavkonjunkturer er der en høj jobomsætning på det danske arbejdsmarked. I hele landet er der årligt mellem 650- og jobåbninger. På Fyn har der siden 2009 været mellem 49- og jobåbninger. Som figur 3 viser, har jobomsætningen dog været stigende de seneste år. Den årlige jobomsætning har bortset fra 2013 været stigende siden Tabel 2 viser jobomsætningen fordelt på kommuner. Det ses her, at lidt under halvdelen af jobomsætningen på Fyn er i Odense. Den største stigning i jobomsætningen finder sted i Svendborg og på Langeland, mens de største fald i jobomsætningen er set i Nyborg og Kerteminde. Samlet set har der på Fyn været en stigning i jobomsætningen på 4,4 pct., hvilket svarer til ca omsatte jobs. På Fyn er der nogle erhvervsgrupper der har sværere ved at rekruttere end andre. Som det fremgår af tabel 3, så kan det ses at der i gruppen Rejsebureau, rengøring, anden operationel service har været 164 forgæves rekrutteringer. I bygge og anlæg var dette tal på 125, mens der i videns service har været 112 forgæves rekrutteringer. Samlet set har der været 875 forgæves rekrutteringer, hvilket svarer til 0,4 pct. af beskæftigelsen. 3

4 Udviklingen i ledighed Fig. 4. Sæsonkorrigerede og bruttoledige fuldtidsledige på Fyn Fig. 5. Udvikling i ledighed, apr. 14 apr. 15 Ledigheden har de seneste år været faldende på Fyn. På fig. 4 kan både den sæsonkorrigerede ledighed og bruttoledigheden ses, her fremgår det at ledigheden har været faldende siden Som det også fremgår så kan det ses, at bruttoledigheden svinger en del da der her ikke er taget højde for sæsonudsving. Som figur 5 viser, så er faldet i ledigheden på Fyn over niveau for faldet i hele landet. Dog har Fyn fortsat en højere ledighedsprocent end landsgennemsnittet. I RAR- Fyn kan der ses store variationer i kommunernes udvikling, blandt andet kan der ses et stort fald hos Ærø, men stigninger i ledigheden hos Kerteminde og Nordfyns. Fig. 6. Udvikling i ledighed fordelt på a-kasser, apr. 14 apr. 15 Fig. 7. Bruttoledighedsprocent på Fyn efter køn og alder, apr. 14 og apr. 15 Det fremgår af fig. 6 at der har været et samlet fald i de forsikrede ledige på ca. 4 pct. Ser man på udviklingen for de forskellige a-kasser, så kan der her ses store forskelle. Der har det seneste år været store fald hos El-faget, lærere, funktion. og service og byggefagene, hvor der derimod har været stigninger hos CA, Metal og DSA. Til sidst kan der ses, at der blandt de ikke forsikrede ledige har været en stigning i ledigheden på ca. 16 pct. Fig. 7 viser bruttoledighedsprocenten fordelt efter køn og alder. Her kan det ses, at der har været et fald i ledigheden hos både kvinder og mænd. De største fald hos mændene er i aldersgrupperne år og år. Hos kvinderne har der været et fald i ledigheden i alle aldersgrupper undtagen hos borgere over 60 år. 4

5 2012K3 2012K4 2013K1 2013K2 2013K3 2013K4 2014K1 2014K2 2014K3 2014K4 2015K1 2015K2 2015K3 2015K4 2016K1 2016K2 2016K3 2016K4 Forventninger til ledighed og beskæftigelse (fremskrivninger) Fig. 8. Fremskrivning af beskæftigelsen på Fyn fordelt på sektorer, Kilde: Økonomisk redegørelse og egne beregninger Fig. 9. Fremskrivning af ledighed på Fyn Faktisk udvikling Fremskrivning Af fig. 8 fremgår det at der frem til år 2016, forventes en stigning i beskæftigelsen på ca beskæftigede. Det er overvejende den private service sektor som tegner sig for denne stigning i beskæftigelsen, her forventes det at der kommer ca flere i jobs. Atypisk for andre sektorer så forventes der et lille fald i beskæftigelsen i landbrugssektoren. Ser man nærmere på fremskrivningen af ledigheden så forventes denne at falde i takt med at der sker en stigning i beskæftigelsen. Det fremgår af fig. 9 at ledigheden fra 2014 til 2016 ventes at falde med ca bruttoledige, hvilket svarer til et fald på ca. 11 pct. Ser man nærmere på hvordan udviklingen i ledigheden forventes at udvikle sig fordelt på a-kasser, så kan det ses at de største fald forventes hos metalarbejdere, 3F og Byggefag. Hvor der henholdsvis forventes et fald i ledigheden på ca. 33 pct., 18 pct. og 15 pct. Kilde: Økonomisk redegørelse og egne beregninger Tabel 4. Fremskrivning af ledighed på Fyn fordelt på a- kasser 2014K4 2016K4 Udvikling 2014 til 2016 Selvstændige ,2% Akademikere ,2% Funktionærer og tjenestemænd ,7% Handels- og Kontorfunkt. (HK) ,0% Tekniske funktionærer ,8% Byggefag ,7% Metalarbejdere ,0% Faglig Fælles A-kasse (3F) ,6% Nærings- og nydelsesmid ,8% Fag og Arbejde ,6% Øvrige A-kasser ,1% Ikke forsikrede ,9% I alt ,0% Kilde: Økonomisk redegørelse og egne beregninger 5

6 Arbejdsstyrke og Uddannelsesniveau Fig. 10. Udvikling i arbejdsstyrken, beskæftigelsen og arbejdsløsheden på Fyn Kilde: Danmarks Statistik Fig. 11. Fremskrivning af arbejdsstyrken, , pct. Kilde: Danmarks Statistik, jobindsats og egne beregninger Note: Fra 2013 til 2023 udvides arbejdsstyrken fra år til år og tilbagetrækningsalderen stiger til 64 år. Det har betydning for erhvervsfrekvensen og her er der foretaget et skøn på, at erhvervsfrekvensen stiger fra omkring 50 pct. til 65 pct. for de årige og en andel på 40 pct. af de årige fastholdes på arbejdsmarkedet. Fig. 12. De beskæftigede og ledige på Fyns uddannelsesniveau I dette afsnit vil der blive set lidt nærmere på udfordringer i forhold til demografi, arbejdsstyrke og kompetencer. Det fremgår af fig. 10, at antallet af beskæftigede i 2013 var på ca , dette er det laveste antal beskæftigede siden 1995, dog skyldes dette at arbejdsstyrken tilsvarende er på sit laveste niveau siden Ser man nærmere på antallet af arbejdsløse, så var der i år 2013 ca arbejdsløse, mod ca i Dette er dog stadigt ca flere end da arbejdsløsheden var på sit laveste i Som det kan ses af fig. 11, så er der meget store forskelle på hvordan arbejdsstyrken forventes at se ud i år Samlet set vil der på Fyn være en stigning i arbejdsstyrken på 3 pct. Dette er dog et udtryk for at der i Odense vil være en stigning i arbejdsstyrken på 10 pct. Andre kommuner med stigninger er Kerteminde og Nyborg. På Ærø og Langeland kan det ses, at der forventes store fald. På fig. 12 kan det ses, at der siden 2003 er sket en stigning i andelen af både beskæftigede og ledige der har fået en mellemlang videregående uddannelse og lang videregående uddannelse, samtidigt er andelen af ufaglærte faldet. Der ses dog også et fald af faglærte i begge grupper. 6