Afsnit: Vrå Helhedsplan Hjørring Kommuneplan 2016

Transkript

1 Afsnit: Vrå Helhedsplan Hjørring Kommuneplan

2 Indholdsfortegnelse Vrå 3 Vrå i fremtiden 4 Vrå i dag 8 Byens fysiske struktur 9 Det grønne og blå 12 Mødesteder og identitetsskabende elementer 14 Hvorfor bor man i Vrå? 16 Vrå i gang 18 2

3 Helhedsplan for Vrå Hvad er udfordringerne for Vrå? Og hvordan dyrker vi byens potentiale for udvikling? Disse spørgsmål stiller vi skarpt på i denne helhedsplan for Vrå. Helhedsplanerne skal ses som en udviklingsplan, hvor der arbejdes med de store linjer. Ingen kender byen bedre end dem, som bor der. Derfor er helhedsplanen for Vrå lavet med afsæt i borgernes stemme. Alle borgere over 18 år har haft mulighed for at svare på et spørgeskema omkring byens potentialer for udvikling. Efterfølgende er der afholdt fokusgruppemøder med udvalgte borgere. Samtidig har vi haft workshops med skoleklasser og besøgt virksomheder i byen. Helhedsplanen består af 3 dele. Byen i dag som består af en analyse, hvor bl.a. byens fysiske struktur, mødesteder og de blå og de grønne strukturer beskrives. Byen i gang som er en gennemgang af aktuelle projekter, der har betydning for byens udvikling. Byen i fremtiden beskriver principper for byens udvikling, hvor der fokus på at udnytte byens potentialer. 3

4 Vrå lille by med stor kultur i øjenhøjde Vrå er en by, der er i fuld gang med at forvandle sig til en levende bosætningsby med et stærkt erhvervsliv. Byens centrale beliggenhed i Vendsyssel med ca. 30 minutter til Aalborg og ca. 15 minutter til Hjørring får flere til at vende blikket mod Vrå. Samtidig udgør kultur, idræt, grønne områder og det åbne land et vigtigt trækplaster. Fremover vil vi derfor have fokus på de ting, som giver værdi i hverdagen for byens borgere - og som kan trække nye borgere til. Et kulturelt kraftcenter Kultur og idræt er to af de absolutte nøgleord for Vrå. Idrætscenteret regnes af mange som deres andet hjem. Derfor er det naturligt at lade byens kultur- og idrætsfaciliteter og det stærke foreningsliv være basis for byens fremtidige udvikling og omdrejningspunktet for nye initiativer for bosætning. Idrætscenter Vendsyssel og højskolen skal være med til at fortælle de gode historier om livet i Vrå. Historier, som netop kan være med til at tiltrække nye borgere. I centrum for byens liv Vi vil gøre en indsats for at genskabe en attraktiv bymidte. Stationen er et af midtbyens store potentialer. Her har mange borgere deres daglige gang, fordi de skal med toget, og derved er med til at skabe liv i midtbyen. For at styrke de butikker, der allerede ligger i bymidten, skal nye butikker fortsat placeres i omkring de primære handelsgader: Østergade, Jernbanegade og Strømgade. Samtidig skal der være mulighed for flere forskellige funktioner og aktiviteter i midtbyen, som kan understøtte bylivet og skabe nye mødesteder, der indbyder borgere til at mødes på tværs af alder, interesser og nationaliteter. Der er allerede gang i en omdannelse af midtbyen. Flere af fortidens dominante bygninger, som fremstod nedslidte og funktionstømte, såsom hotellet og købmanden, er 4

5 blevet revet ned, og der skal nu findes nye anvendelser af grundene. Det tidligere slagteri skal også bringes i spil til nye funktioner i de kommende år. For at sætte skub i omdannelsen af området kan vi arbejde med midlertidige anvendelser af bygningerne fx til fritids- eller erhvervsformål. Bygger på fornyelse Til udviklingen i Vrå hører også fornyelse af bygninger. Rundt omkring i byen er der i større eller mindre grad brug for bygningsforbedrende indsatser enten ved renovering eller nedrivning. I områdefornyelsen peges der eksempelvis på Strømgades vestlige side som et sted, hvor man på lang sigt ønskerne bygningerne fjernet, fordi de ligger få meter fra banen og er yderst støjramte. Derved kan området blive en grøn stribe, der forbinder bymidten med det grønne bånd. Der er eksempler på boliger langs indfaldsvejene Vrejlevvej og Vestergade, som trænger til fornyelse. Enhver fornyelse skal ske med respekt for byens kulturhistorie, så bygningerne også fremover bidrager til at fortælle byens historie. Ny skole på skemaet Vrå kan glæde sig til en ny skole og nye daginstitutioner. Både skole og daginstitutioner flytter fra den vestlige del af byen til den sydøstlige del af byen ved Idrætscenter Vendsyssel. Flytningen vil få stor betydning for byens struktur og bidrage til at skabe et nyt stort mødested, hvor stort set alle byens borgere får deres daglige gang. Derfor vil vi have fokus på områdets ankomst- og opholdsarealer, så de i fremtiden opfordrer til leg og ophold for flere forskellige aldersgrupper også uden for skoletiden. Flytningen af skolen kan betyde efterspørgsel på byggegrunde i den østlige del af byen, særligt fra børnefamilier. Derfor vil vi følge op med ny planlægning, som kan udvikle den østlige del af byen til en ny, attraktiv bydel. Byudviklingen vil ske, så byen bevarer sin nærhed med kort afstand til bymidten og hverdagens destinationer. Samtidig vil vi skabe en kobling til byens grønne bånd. Der skal arbejdes for at skabe en blandet boligmasse, der passer til efterspørgslen i byen. Den vestlige del af byen skal fortsat være attraktiv. Derfor vil flytningen af skolen blive fulgt op af en samlet plan for omdannelse af området, hvor den nuværende skole ligger. På grund af områdets centrale beliggenhed vil det være ideelt til eksempelvis alternative boformer såsom Oldekolle eller lign. bofællesskaber. En stærk grøn profil Den grønne kile gennem byen har et stort rekreativt potentiale, og de mange initiativer i 5

6 områdefornyelsen har kun forstærket det grønne områdes betydning for byen. Fremover vil det grønne også spille en stor rolle i Vrå. Fremtidige tiltag skal gå hånd i hånd med den grønne kile gennem byen, så den ikke indskrænkes. Tværtimod skal den bidrage til at løfte kvaliteten af de tilgrænsende områder og være udgangspunktet for en grøn profil for hele byen. Specialiseret erhverv I Vrå er vi stolte af et stærkt erhvervsliv med højt specialiserede virksomheder, der er kendte over hele landet. Flere af byens virksomheder er engageret i Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling NordDanmark, og byen har en grøn profil med solvarmeog biogasanlæg. Det baner vejen for udviklingen af et bæredygtigt erhvervsområde, som kan tiltrække virksomheder med en grøn profil. Med nye virksomheder følger også muligheden for at trække nye borgere til byen. Det er vigtigt, at byens fordelagtige placering nær motorvejen og jernbanen bruges til at fastholde de eksisterende virksomheder og tiltrække nye. Skabertrang i front Det er en central del af byens historie, at byens borgere har involveret sig i udviklingen af deres egen by. Takket være et stort fællesskab i byen er det naturligt for byens borgere at tage aktiv del i arbejdet. Fra tidligere projekter i byen ved vi, at det har været med til at give synlige resultater. Derfor vil vi støtte borgernes skabertrang - og bringe den i spil i fremtidlige initiativer. Visionskort for Vrå 6

7 Klik rundt i kortet for ideer til fremtidige tiltag. Principper for byens udvikling Vrå skal styrkes som bosætningsby med kvaliteter indenfor kultur og idræt, et stærkt fællesskab samt en god infrastruktur. Den grønne kile skal inddrages i fremtidig planlægning med koblinger til nye stiforbindelser, videreførelse af grønne elementer til de tilgrænsende områder og lign. Livet i bymidten skal styrkes ved et koncentreret handelsmiljø og nye mødesteder. Byudviklingen skal tilpasses skolens og institutionernes fremtidige placering i den østlige del af byen. Erhvervsudviklingen skal ske i forlængelse af det eksisterende erhvervsområde i den nordøstlige del af byen. Byens iværksætterånd og de mange frivillige kræfter skal understøttes i deres fortsatte arbejde med omdannelsen af deres egen by. 7

8 Vrå i dag Vrå er en mindre stationsby, der ligger mellem Hjørring og Brønderslev, ca. 11 km syd for Hjørring. Byen har et stort potentiale som bosætningsby, grundet sin centrale beliggenhed i Vendsyssel med kort afstand til Hjørring og Aalborg. Byen er ved at ændre sig fra administrativ hovedby i den tidligere kommune til en områdeby, hvor kultur- og foreningsliv er omdrejningspunktet for det gode hverdagsliv. Byens erhvervsprofil er fortsat i høj grad centreret omkring servicering af landbrugserhvervet eller har en tæt relation hertil. Vrå har knap indbyggere tallet har ligget stabilt med en svag stigning siden Ifølge befolkningsprognosen vil tallet også ligge stabilt i det leje over de næste mange år. Befolkningsprognosen beror på, at Vrå har en bred befolkningssammensætning. Ofte er tilflyttere til byen børnefamilier, der ser muligheden for at have base i et lille bysamfund med skole, indkøbsmuligheder og et bredt kultur- og fritidsliv. Det betyder, at der er flere børn pr. husstand i Vrå end generelt i Hjørring Kommune. Byen har flere husstande uden bil eller med kun én bil end Hjørring Kommune generelt. Det skyldes sandsynligvis, at Vrå er en stationsby med gode forbindelser, hvor den kollektive trafik gør det muligt at få dagligdagen til at hænge samme, selvom man skal pendle fra byen. 8

9 Byens fysiske struktur Stationen med den karakteristiske stationsbygning ligger i centrum af byen, og de nærmeste gader heromkring er karakteriseret af sammenbyggede 2 3 etagers bygninger. I den inderste del af byen er boligerne ældre villaer, og langs den inderste del af indfaldsvejene ligger byhusene side om side, hvor flere af husene fremstår nedslidte og utidssvarende. De yderste boligområder består af parcelhus- og rækkehusbebyggelse opført i perioden fra 1960 og frem. Detailhandlen er samlet i bymidten omkring Østergade, Mejerigade og Strømgade og omfatter dagligvarebutikker og en håndfuld specialforretninger. Som i så mange andre mindre byer lider Vrå af tilbagegang i detailhandlen, og af at midtbyen lidt efter lidt tømmes for funktioner. Det ses i særlig udpræget grad på vestsiden af banen, hvor der med lukningen af købmanden og Gram tøjbutik ikke længere er et egentlig shoppingmiljø tilbage. Byen har to større erhvervsområder, hvoraf det største og primære ligger nordligst i byen, og det andet ligger mod syd. Byens oprindelse med baggrund i landbruget afspejles i byens erhvervsliv, da en del virksomhederne har tilknytning til landbrugserhvervet. Der er ledige arealer til både bolig- og erhvervsformål i Vrå. De ledige arealer til boliger ligger ved Højskolevej, Højskolebakken og ved Gartnervænget og de ledige erhvervsarealer ligger ved Sigenvej og Højgårdsvej i erhvervsområdet i den nordlige del af byen. Byen afgrænses mod nord af Vråvej, mod vest af Vestre Ringvej, mod syd af Galgebakkevej, mens der ikke er en tydelig vejafgrænsning mod øst. Byens primære adgang, når man kommer fra motorvej eller landevej, er fra nord ad Borupvej. Heraf ledes man en lidt snørklet vej gennem erhvervs- og boligområder ind til byens centrum. Jernbanen deler byen i en øst- og vestlig del. 9

10 For at imødekomme byens mange børnefamilier pågår en gennemgribende forandring af byens infrastruktur for gående og cyklister. En 3 m bred øst-vestgående cykelgangsti, der forbinder byens forskellige boligområder samt skole og idrætscenter, er netop anlagt. Stien løber gennem en lavning med Vestre Elbæk, hvor der inden for de sidste år er gennemført et større projekt med udgravning af søer til regnvandshåndtering i forbindelse med separatkloakering af byen. I de kommende år flyttes byens skole og daginstitutioner til en ny samlet placering i tilknytning til Idrætscenter Vendsyssel i den sydøstlige del af byen. Historisk var Vrå opdelt i to bysamfund på hver sin side af banen. På vestsiden af banen var den grundtvigianske bydel med højskole og valgmenighedskirke, mens østsiden rummede indre mission og folkekirken med missionshus og Vrå Kirke. Østsiden rummede også købmændene. Den historie ligger til grund for udpegningen af Vrås to kulturmiljøer. Det mentale skel mellem bydelene er med tiden blevet udvisket, men den fysiske adskillelse af bydelene i form af jernbanen eksisterer fortsat. Derudover omfatter kulturarven i Vrå enkeltstående bygninger og gadestrøg, som rummer en fortælleværdi i forhold til Vrås udvikling som stationsby og i forhold til byens historiske tilknytning til landbrugserhvervet. Det er blandt andet det gamle vandtårn, foderstofforretningen, slagteriet og området ved Jernbanegade med for- og baghuse. Byen er kendt for sit rige kultur- og idrætsliv. Ikke mindst på grund af Vrå Højskole og Kunstbygningen, men også på grund af landets første byggelegeplads kaldet Børnenes Jord. Også Idrætscenter Vendsyssel, som blev genopført i en ny og større udgave i 2007, efter en brand, trækker dagligt mange mennesker både fra byen og fra et større opland på grund af den brede vifte af idrætstilbud m.m. Mange af byens foreninger har fast mødested på Vrå Højskole, mens andre holder til i Idrætscenter Vendsyssel - det gælder også foreninger, der ikke har sport eller idræt på programmet. Endelig tilbyder Uhrenholdts Gaard i byens centrum faciliteter til både organiserede og uorganiserede aktiviteter inden for alt fra træ- og metal håndværk til brygning af øl. 10

11 11

12 Det grønne og blå Vrå er omkranset af opdyrkede arealer. Et helt særligt træk ved Vrå er, at ådalen omkring Vester Elbæk og Elbæk sammen med Lunden og boldbanerne ved Idrætscenter Vendsyssel danner en markant, grøn kile på tværs af byen, som giver oplevelsen af, at det åbne land kommer helt ind til centrum af Vrå. Med den nyanlagte cykel/gangsti fungerer det grønne bælte, som er et uudnyttet vejudlæg fra 1970érne, i høj grad som en trafikkorridor. Stien giver borgeren mulighed for at bevæge sig fra byen og ud til det åbne land igennem grønne områder, og som en rekreativ forbindelse imellem byens mange mødesteder. Byens blå element består bl.a. af Vester Elbæk, som løber hele vejen gennem det grønne strøg og af nyligt anlagte regnvandsbassiner i forbindelse med vandløbet. 12

13 13

14 Mødesteder og identitetsskabende elementer Byens mødesteder omfatter primært hverdagens destinationer såsom skolen, daginstitutionerne, byens grønne områder og dagligvarebutikkerne. Men også Vrå Højskole, Idrætscenter Vendsyssel, Børnenes Jord og det tidligere grossist og pakhus Uhrenholdts Gård er vigtige mødesteder for byens borgere. Vrå Højskole ligger i den nordvestlige del af byen sammen med Kunstbygningen, der bl.a. rummer Engelund-samlingen. Højskolen og Kunstbygningen er i dag samlingssted for mange aktiviteter, herunder dans, foto, billedkunst, keramik og litteratur samt undervisning af flygtninge. Efter end restaurering i 2006 har Uhrenholdts Gård fungeret som borgerhus til en række aktiviteter og arrangementer. Børnenes Jord, som er et fristed for byens børn og unge ligger tæt ved Idrætscenter Vendsyssel fra 2007, som er den moderne ramme om byens store idrætsliv, med plads og faciliteter til såvel den daglige motion og leg som store regionale idrætsstævner og kongresser. De to korn- og foderstofsvirksomheder i henholdsvis den nordlige og i den sydlige ende af byen er i høj grad med til at tegne byens identitet og historie omkring landbrugserhvervet. De høje og markante bygninger kan ses på lang afstand, og de er det første, man møder, når man ankommer til byen i bil fra nord eller syd. Ankommer man til byen med tog, er det byens gamle, markante stationsbygning, og udsigten til det gamle slagteri, der gør størst indtryk. 14

15 Klik rundt i kortet og læs om byens mødesteder og identitetsskabende elementer. 15

16 Hvorfor bor man i Vrå? Man vælger at bo i Vrå på grund af den gode infrastruktur med togstation og kort afstand til motorvejen. Rimelige boligpriser og afstand til jobs er også vigtigt parametre, når man vælger at bosætte sig i Vrå. Hvis borgerne i byen skal sætte ord på, hvad det bedste ved at bo i byen er, så handler det om den gode infrastruktur med tog og kort afstand til motorvej men også om, at børnene selv kan gå og cykle til skole og fritidsaktiviteter, de gode idrætsfaciliteter og de gode muligheder for de daglige indkøb. Byens styrker er ifølge borgerne det store fællesskab og de mange lokale initiativer i byen. Dette understreges af nedenstående citater fra borgerne i Vrå: 16

17 17

18 Vrå i gang Som en del af den pågående områdefornyelse i Vrå, vil Vestergade samt underføringen under banen blive renoveret i Samtidig separatkloakerer Hjørring Vandselskab gaden. Vestergade er en vigtig indfaldsvej til Vrå og udefra og ind fremstår den indbydende indtil et punkt mellem Højskolevej og Skolegade. Den resterende del trænger til et løft. Renoveringen omfatter derfor ny belægning, en torvedannelse vest for viadukten samt en omlægning af fortovet i nordsiden af vejen med blandt andet etablering af p-lommer og vejtræer. Indsatsen er koordineret med en byfornyelsesstrategi, hvor der fjernes et antal misligholdte bygninger langs vejen. Foruden forskønnelse er målet med projektet at nedbryde den visuelle barriere, der eksisterer i dag ved banen. En gruppe ildsjæle i Vrå har af flere omgange istandsat bygninger i Vrå. Modellen har ofte været, at kommunen ejer bygningen og betaler materialer, mens ildsjælene lægger arbejdskraften og har masser af socialt samvær samtidig. I forbindelse med renovering af Rugbrødsbageriet er der oprettet en selvejende forening, som har fået overdraget bygningen og en sum penge fra Sparkassen Vendsyssel under forudsætning at Hjørring Kommune yder et tilskud til renoveringsarbejdet på kr. Dansk Bygningsarv har også givet til projektet under Underværker puljen. Rugbrødsbageriet er oprindelig tænkt som en udvidelse af den eksisterende Uhrenholdts gård, der ligeledes er istandsat af ildsjælegruppen ( ). I det istandsatte rugbrødsbageri skal der skabes en række forskellige åbne værksteder, hvor byens borgere og andre kan komme ind og bruge faciliteterne og hente hjælp, råd og vejleding fra mere erfarne brugere. Værkstederne dækker Maker LAB (3D print/fræs), metalværksted og atelier. 18

19 Projektet omkring Rugbrødsbageriet har også haft fokus på udvikling af de frivillige ildsjæle i byen. Der er blevet arbejdet med, hvordan man sikrer rekrutteringen af ildsjæl, herunder hvad Kommunens opgave er og hvad de allerede engagerede borgere selv skal gøre for at fastholde og tiltrække nye kræfter. Der er truffet beslutning om at byens skole og de tre daginstitutioner er i så sårlig stand, at der skal bygges nyt. Der bliver tale om et samlet kompleks, placeret i tilknytning til Idrætscenter Vendsyssel. Byggeriet af daginstitutionsdelen påbegyndes i Hele byggeriet forventes færdigt i Som en del af processen vurderes muligheden for at integrere biblioteket, der i dag ligger andet sted i byen. I den nordlige del af byen arbejder Hjørring Kommune på at realisere endnu en etape af boligområdet Gartnervænget. I første omgang udstykkes 6 boliggrunde i forlængelse af Gartnervænget. 19

20 Klik rundt i kortet og læs om de igangværende projekter i byen. 20