Afsnit: Hjørring Helhedsplan Hjørring Kommuneplan 2016

Transkript

1 Afsnit: Hjørring Helhedsplan Hjørring Kommuneplan

2 Indholdsfortegnelse Hjørring 3 Hjørring i fremtiden 4 Hjørring i dag 11 Byens fysiske struktur 13 Det grønne og blå 19 Mødesteder og identitetsskabende elementer 22 Hvorfor bor man i Hjørring? 25 Hjørring i gang 27 2

3 Helhedsplan for Hjørring Hvad er udfordringerne for Hjørring? Og hvordan dyrker vi byens potentiale for udvikling? Disse spørgsmål stiller vi skarpt på i denne helhedsplan for Hjørring. Helhedsplanen skal ses som en udviklingsplan, hvor der arbejdes med de store linjer. Ingen kender byen bedre end dem, som bor der. Derfor er helhedsplanen for Hjørring lavet med afsæt i borgernes stemme. Alle borgere over 18 år har haft mulighed for at svare på et spørgeskema omkring byens potentialer for udvikling. Efterfølgende er der afholdt fokusgruppemøder med udvalgte borgere. Samtidig har vi haft workshops med skoleklasser og besøgt virksomheder i byen. Helhedsplanen består af 3 dele. Byen i dag som består af en analyse, hvor bl.a. byens fysiske struktur, mødesteder og de blå og de grønne strukturer beskrives. Byen i gang som er en gennemgang af aktuelle projekter, der har betydning for byens udvikling. Byen i fremtiden beskriver principper for byens udvikling, hvor der fokus på at udnytte byens potentialer. 3

4 Hjørring - Vendsyssels pulserende hovedstad Det er ikke uden grund, at Hjørring by er Vendsyssels hovedstad. Som kommunens største by udgør den en dynamo for vækst og udvikling. Her møder du et rigt kultur- og handelsliv ligesom et bredt udbud af uddannelser, idræt og erhverv. Det skal vi dyrke, så Hjørring også fremover kan markere sig som et stærkt knudepunkt. Kulturen som katalysator for byliv Hjørring har et stærkt kulturelt fundament - både inden for musik, teater og kunst. Ved at bruge det som løftestang for byens og kommunens fremtidige udvikling kan vi gøre os endnu mere attraktive over for potentielle tilflyttere - og omverdenen som helhed. Det nye teater skal være kommunens fyrtårn, der rækker langt ud over kommunegrænsen. Kulturen spiller også en væsentlig rolle i at opretholde en aktiv bymidte, der emmer af liv og oplevelser. Med sin ideelle placering centralt i byen vil det nye teater bidrage til at flette byliv og kultur naturligt sammen. Et koncentreret handelscentrum Hjørring er kommunens center for handel, og den betydeligste handelsby i Vendsyssel. For at opretholde denne profil vil vi fremover foretage en endnu skarpere prioritering. I planlægningen vil vi fx give særlige muligheder i bymidten, som ikke gives i andre dele af byen. Butikker, café og restaurationer, kulturelle institutioner osv. bidrager til et attraktivt og levende bymiljø og skal derfor primært lokaliseres i midtbyen. Samtidig skal de anvendelsesmæssige muligheder i bymidten åbnes op. Tidligere planlægning for bymidten har favoriseret handlen, men det moderne liv har andre aktiviteter, som skal muliggøres. Fx bidrager de liberale erhverv, foreninger og kommunal service væsentligt til livet i byens midte. I nogle dele af bymidten er handelslivet under pres. Derfor vil vi i samarbejde med ejere 4

5 og virksomheder finde løsninger, som kan styrke handlen. Vi kan fx udvikle de enkelte dele af gågaden forskelligt eller omdanne dele af det eksisterende detailhandelsområde til boliger. På denne måde koncentrerer vi shoppingmiljøet de steder af midtbyen, der har de bedste forudsætninger. Bygningskulturen som ressource Arbejdet for et levende og koncentreret bycenter skal ske i balance med den historiske bykerne. Bygningskulturen, særligt i midtbyen og i de ældste boligområder, spiller en vigtig rolle for byens identitet. Den er med til at gøre vores by til et særligt sted at bo og besøge, hvor såvel bygninger som pladser, torve og gaderum er med til at definere de oplevelsesmæssige rammer. Især bygningsmæssigt opfordrer vi til vedligehold og istandsættelser, i tråd med den enkelte bygnings oprindelige arkitektur. Samtidig skal der dog også være mulighed for at opføre nyt byggeri. Det er vigtigt, at nye bygninger indpasses nænsomt og tilpasses den gennemgående bygningsstruktur og bygningsmæssige skala i højde, facadelængder, rytme m.v.. Der gives mulighed for at bygge højere på kanten af bymidten. Planlægningen skal dels sikre, at nybyggeri indpasses nænsomt, og at eksisterende, og helt særlige, bebyggelser bevarer sine oprindelig træk i forbindelse med fremtidige omdannelser og renoveringer. Brinck Seidelins Gade og Svanelundskvarteret er to eksempler på områder, hvor bevarende lokalplanlægning vil kunne sikre kulturarvsværdier. Kvaliteten af byens gader, torve og pladser spiller også en væsentlig rolle for bylivet og for byens attraktionsværdi som helhed. Derfor skal der generelt arbejdes med forbedringer og forskønnelse af byrummene. Målet er at understøtte det levende byliv i Hjørring. De grønne værdier som trækplaster I Hjørring er vi stolte af at være en grøn by. Det image skal vi fastholde og forstærke i fremtiden. De grønne elementer spiller en væsentlig rolle for byens attraktionsværdi. Gade- og vejtræer samt grønne, rekreative forbindelser og områder har stor indflydelse på den måde, vi bruger og opfatter byen. Byens mange grønne parker, kiler og naturområder skal friholdes for bebyggelse. Til gengæld skal de i højere grad inddrages i byens helhedsplanlægning som sammenkædende rekreative elementer mellem bydelene. De skal samtidig være en aktiv del af byudviklingen, hvor de skal bidrage med en rekreativ og sundhedsfremmende værdi, f.eks. i nye boligområder. De grønne områder skal desuden tænkes sammen med kommunens klimaindsats omkring håndtering af regnvand, så vand og jord sammen 5

6 bidrager til rekreative oplevelser. Tilgængeligheden til og i de eksisterende grønne åndehuller rundt i byen, og i kanten af byen, skal bringes i spil til glæde for byens borgere. Eksempelvis er der et stort potentiale i at åbne Bagterp Plantage, ligesom den lidt gemte Sygehushave ligger som en grøn oase i den sydøstlige del byen. Tilføjelse af nye, grønne elementer skal i højere grad bruges til at forskønne det offentlige byrum. De kan bruges som karaktergivende og opblødende grønne træk på fx vejarealer og p-pladser eller til afskærmning af udstillingsarealer m.v. Et andet eksempel er ved byens indfaldsveje. Her skal byens grønne identitet i fremtiden være mere markant og sammen med opstramning af vejprofiler og ny belysning give en smuk og indbydende velkomst. Det er vigtigt for byens grønne image, at de eksisterende træer bevares, ligesom der skal arbejdes for at tilføre nye. Bosætning i fokus I Hjørring by er der stort potentiale for vækst og udvikling. Netop derfor udgør Hjørring en vigtig og stærk brik i forhold til at styrke bosætningsindsatsen. Her kan vi tilbyde nærhed til en levende bymidte, en stærk kulturprofil, et bredt idrætsudbud kombineret med god infrastruktur og grønne elementer. For at sikre, at Hjørring by også fremover er attraktiv for flere aldersgrupper og familietyper skal vi tilbyde et varieret udbud af boliger, der kan matche efterspørgslen. Derfor skal der være mulighed for at udvikle byen med nye boligområder i flere retninger og med forskellige boligtyper. De nye områder skal profileres på styrkerne i de enkelte bydele, fx nærhed til midtby, idrætsområde, tilgængeligheden eller de landskabelige kvaliteter. I forbindelse med den etapevise udbygning af byen skal den overordnede infrastruktur indtænkes, så byen også i fremtiden har et veludbygget vejnet med god fremkommelighed. Bosætningsindsatsen skal ikke alene handle om udlæg af nye grunde. Fremover vil vi 6

7 også fokusere på forskønnelse af eksisterende boligområder med mange gode bymæssige kvaliteter, men hvor der generelt trænger til et løft af både bygninger og uderum. Der er et potentiale i at omdanne eksisterende boligområder, så de passer til de krav, der stilles til en moderne bolig, ikke mindst for at skabe mere omsætning på boligmarkedet. Af samme grund vil vi give flere muligheder for forskellige former for renoveringer, f.eks. energirenovering, og for indpasning af nybyggeri, evt. også med indpasning af andre boligtyper. Fremtidige bydelsplaner skal afklare, hvilke udviklingspotentialer de enkelte boligkvarterer i byen har. En omdannelse af eksisterende boligkvarterer kan ses i relation til Fremtidens Villavej. Her arbejder vi med lokal håndtering af regnvand og alternative vejudformninger, der både kan betjene trafikken og fungere som byrum. Boligområdet vest for Bispensgade mellem Palleskærvej og Søndermarksvej har potentiale til at blive omdannet i den retning. En by i udvikling En by af Hjørrings størrelse er i konstant udvikling og byens struktur ændres. Når store virksomheder og institutioner lukker ned, sammenlægges eller flyttes, opstår der store tomme bygningskomplekser og områder også midt i byen. Det skaber rum til byfornyelse og nye funktioner, fx i Dronningensgade som hidtil har huset Vendsyssel Teater og Hjørring musikskole. Forandringer sker også som følge af statslige initiativer og beslutninger. Hjørring kan se frem til at modtage mere end 200 arbejdspladser med regeringens plan Bedre Balance, hvor der sker udflytning af Statens Administrations Finansservicecenter. Samtidig flytter HMAK ud af deres område i Bagterp, hvilket giver nye byudviklingsmuligheder, samtidig med, at de nye arbejdspladser placeres der. Kraftcenter for erhvervsudvikling Hjørring er sammen med Hirtshals kraftcentre for erhvervsudviklingen i kommunen. Med sin brede erhvervsprofil er Hjørring kommunens centrale drivkraft, der står stærkt eksternt og internt i kommunen. Samtidig tiltrækker byen udvikling, som smitter af på hele kommunen. Erhvervsudviklingen skal ske i den sydøstlige del af Hjørring i sammenhæng med det eksisterende erhvervsområde. Når eksisterende virksomheder lukker eller flytter, bliver der mulighed for omdannelse af eksisterende arealer. Der er især vækstpotentialer indenfor logistik og transport. Derfor er det naturligt at fortsætte udbygningen af erhvervsområdet tæt på motorvejen. Samtidig vil vi åbne op for, at de mere bløde og by-integrerebare erhverv kan placeres i midtbyen. Her kan de nemlig bidrage at skabe liv 7

8 ligesom midtbyen tilbyder spændende omgivelser for virksomhedernes ansatte. Uddannelse i en klasse for sig Hjørring er kendt som uddannelsesby. Den profil vil vi gerne styrke ved hjælp af et spændende studiemiljø og et uddannelsesudbud, der matcher erhvervets efterspørgsel. Ånden fra Hjørring-Live skal udgøre en attraktiv ramme om både de unges uddannelses- og fritidsliv. Som et led i dette arbejde er der tanker om at etablere en campus omkring Skolevangen med byrum til læring, aktivitet og fællesskab på tværs af uddannelserne i området. Campus skal bidrage til et spændende socialt uddannelsesmiljø i byen, som kan tiltrække nye studerende. Samtidig skal uddannelsesområdet have en tæt tilknytning til bymidten, så de studerende kan medvirke til at skabe liv i bymidten. Tager pulsen på sporten I de senere år har vi foretaget flere investeringer for at forbedre rammerne for både bredde- og eliteidræt i Hjørring. Idrætten spiller en betydende rolle i Hjørring, og stadion, hallen og de udendørs baner er vigtige mødesteder i byen. Særligt Park Vendia skal være katalysator for den fremtidige udvikling. Her vil vi udvikle området som et endnu stærkere mødested: en livlig og dynamisk aktivitetspark, der samler mennesker på tværs af alder, interesser og ambitioner. Samtidig skal stedets naturkvaliteter udnyttes i højere grad. Visionskort for Hjørring 8

9 Klik rundt i kortet for ideer til fremtidige tiltag. Principper for byens udvikling Hjørring skal fortsat styrkes og udvikles som Vendsyssels pulserende hovedstad, der står stærkt indenfor kultur, handels- og byliv, idræt, uddannelse og erhverv. Hjørring bymidte skal tilbyde et attraktivt bymiljø i smukke rammer med kultur og handel som løftestang for bylivet. Udviklingen af byen skal ske med størst mulig respekt for den historiske bygningskultur, særligt i bymidten og i de ældste boligområder. Hjørrings image som grøn by skal styrkes ved at indarbejde flere grønne elementer både i og udenfor byen. Hjørring skal have et varieret udbud af boliger gennem nye attraktive boligområder og omdannelse af eksisterende. Den overordnede vejstruktur skal indtænkes i forbindelse med den etapevise 9

10 udbygning af byen. Den primære erhvervsudvikling skal fortsat ske mod øst, men der skal være fokus på muligheden for at indpasse erhverv i bymidten. 10

11 Hjørring i dag Hjørring er kommunens hovedby og en vigtig drivkraft i Vendsyssel. Byen er nu, som i hele dens lange historie, center for handel og administration. Byen har til stadighed at udbygge sin rolle som administrativt centrum og rummer i dag store offentlige arbejdspladser, der udover den kommunale administration også omfatter bl.a. Sygehus Vendsyssel, Militæret, Retten i Hjørring, Skattecentret og Statens Administration. Hjørrings position som den betydeligste handelsby i Vendsyssel er blevet styrket væsentligt gennem de senere år, blandt andet ved opførelsen af shoppingcentret Metropol, gågademiljøet i Strømgade/Østergade og ved etableringen af Bispetorvet med Føtex og andre kædebutikker. Et stærkt kendetegn ved Hjørring er byens kulturprofil, hvor byen har en række spændende kulturelle institutioner inden for museer, teater og musik. Hjørring har bl.a. Vendsyssel Historiske Museum, Vendsyssel Kunstmuseum og det nye Vendsyssel Teater, som er under opførelse. Ligeledes er byens naturprofil med store grønne kiler, centralt beliggende parkanlæg og mange gamle træer et stærkt kendetegn. Mange små og mellemstore virksomheder indenfor fremstilling, bygge/anlæg og privat service skaber sammen med detailhandlen og den offentlige sektor grundlag for et stort antal arbejdspladser, der igen er med til at skabe en forholdsvis stor indpendling til kommunen. Tidligt satsede byen på at tiltrække uddannelser til byen og Hjørring er nu den næststørste uddannelsesby i regionen uddannelsespladser indenfor både ungdomsuddannelser, korte og mellemlange videregående uddannelser tilfører bylivet mange vitaminer. 11

12 Der bor knap mennesker i Hjørring, hvilket svarer til en tredjedel af Hjørring kommunens indbyggere og befolkningstallet er stigende. Befolkningsudviklingen i Hjørrings oplever en såkaldt dobbelturbanisering; en stor del af byens unge flytter mod de større byer for at uddanne sig, og samtidig flytter ældre borgere fra landdistriktet til Hjørring. Flyttemønsteret medfører en stigning i befolkningstallet, men det betyder også at der bliver færre børn og unge, mens andelen af ældre borgere udenfor arbejdsmarkedet stiger markant. Hjørring tegner sig for op mod 80 % af det samlede boligbyggeri i kommunen, og boligmassen består primært af parcelhuse. 12

13 Byens fysiske struktur Bymidten Hjørring bymidte afspejler byens historie som købstad og administrationsby. Gl. Hjørring, byens ældste del, er præget af fine gamle gadeforløb med velbevarede købmandsgårde og andre huse fra perioden Det er karakteristisk for bydelen, at de gamle baghuse er velbevarede og danner fine gårdmiljøer. Området rummer en række fredede og bevaringsværdige huse, og der er udarbejdet en bevarende lokalplan for området. Springvandspladsen er med vandkunst og granitbelægning byens nyere centrum sammen med de omkringliggende handelsgader. Østergade rummer en række større og karakteristiske bygninger fra begyndelsen af 1900 tallet med fine facader og bygningsdetaljer. Bygningerne har butikker eller publikumsorienterede liberale erhverv i gadeplan. Gennem passage fra Springvandspladsen er der indgang til P. Nørkjærs Plads. Det centrale element på pladsen er Bjørn Nørgaards vandkunst og skulpturer. I forlængelse af P. Nørkjærs Plads ligger Vendsyssel Kunstmuseum, der er indrettet i en tidligere klædefabrik og et godt eksempel på kulturarvens værdi i det moderne bybillede. Strømgade og Stokbrogade har været gågader siden Strømgade har et meget varieret facadeudtryk, mens Stokbrogade er en fin lille gade med et svunget forløb og harmoniske facader. Med henblik på at stimulere bylivet og handlen er Østergade i 2008 blevet omlagt til en lidt anderledes gågade, hvilket bl.a. betyder at gade en åbnet for cyklister. Gågaden, der er karakteriseret ved forholdsvis stor bredde og mange træer, forbinder de øvrige gågader med shoppingcentret Metropol. Brinck Seidelins Gade og Amtmandstoften rummer nogle af de smukkeste og mest bevaringsværdige byggede miljøer i Hjørring bymidte med flere arkitektonisk spændende 13

14 bygninger. Bygningernes arkitektur og skala giver midtbyen en fin bymæssig stemning. Bygningsstrukturen i midtbyen er homogen og kendetegnet ved overvejende 3 4 etager høje huse med røde tegltage iblandet mange store gamle træer. Denne skala og rytme i bygninger og gadeforløb forventes at danne forudsætning for nye bygningers udformning. I kontrast hertil gives der mulighed for højere bygningstyper og volumener på kanten af bymidten. Boligkvarterne og bydelene Udbygningen af byen er sket indefra den historiske bymidte og ud, parcelhuskvarterer er i sidste halvdel af 1900 tallet skudt op i kvarterer mellem og langs byens indfaldsveje. Der ses tydelige spor fra Hjørrings udvikling i byens struktur og arkitektur. Disse spor ses eksempelvis i mangfoldigheden i byens bebyggelse, der spænder fra etageboliger, gamle villakvarterer og byhuse i den inderste del af byen til velbeliggende parcelhuskvarterer, rækkehusbebyggelser samt nyere etageboliger i de mere yderbeliggende boligområder. Den nordlige og vestlige del af byen, Højene, Herregårdskvarteret, kvartererne ved Bellevue og langs Skagensvej, ved Tøtmosen og Dyregården med flere er præget af store planlagte parcelhusområder, som opført i perioden fra 1960 erne og frem til i dag. Områderne er forskellige, men det er gennemgående, at områderne er planlagt med respekt for de landskabelige kvaliteter og drager fordel af beliggenhed tæt på naturområder. I et øst-vestgående bånd på begge sider af bymidten blandes parcelhusområderne med tæt-lav bebyggelse og etageboligbyggeri i 3 4 etager. I Vestbyen er der sket en omstrukturering af etageboligbyggeriet, som bl.a. omfatter en modernisering af lejlighederne og forbedringer af de grønne områder. I den sydvestlige del af byen er parcelhusene den væsentligste boligform. Sct. Knuds By og Svanelunden repræsenterer på hver sin måde den byggestil og de bygningstyper, der blev opført i begyndelsen af 1900 tallet. Begge områder har stor fordel af beliggenheden tæt på de gamle parker. 14

15 I byens sydøstlige del afgrænset af Frederikshavnsvej og Bispensgade ligger et sammensat boligområde, hvor byhuse langsomt afløses af en del boliger fra erne. Sammenlignet med byens øvrige boligområder rummer området kun få grønne områder. Efter byomdannelsen af Gasværksbakken er det nye boligområde Svanelundsbakken opstået. Her på kanten af midtbyen er der givet mulighed for at opføre bebyggelse i op til 6 etager. Ulvegravene er planmæssigt at sammenligne med Højene. På ydersiden af Ulvegravene mod vest er der etableret helt nye boligområder ved Odbjergvej og Høgesangervej, hvoraf sidstnævnte består af moderne funkispræget byggeri. Detailhandel Gågaderne, Metropol og Bispetorvet rummer midtbyens koncentration af butikker med dagligvarer, udvalgsvarer og specialbutikker. Hjørring har en god bredde i udvalgsvarer, og også mindre specialbutikker, bl.a. i Nørregade. Langs Frederikshavnsvej ligger butikker til pladskrævende varegrupper, en række specialbutikker inden for eksempelvis salg af biler, køkkenelementer, hårde-hvidevarer samt tæpper/gulve og én større dagligvarebutik. Byens butikker tiltrækker kunder fra et langt større opland end kommunen. Uddannelse Hjørring er centrum for ungdomsuddannelser i Vendsyssel med gymnasium, EUC Nord og VUC, og for de mellemlange videregående uddannelser med Professionshøjskolen University College Nordjylland, der tilbyder lærer- og pædagoguddannelse, uddannelse til bachelor i natur- og kulturformidling samt sygeplejerskeuddannelsen. Derudover har social- og sundhedsuddannelsen har en afdeling i byen. 15

16 Uddannelsesinstitutionerne ligger samlet øst for centrum, i et bånd mellem Frederikshavnsvej og byens sports- og idrætsområde ved Park Vendia. Uddannelsesmiljøet spiller en væsentlig rolle i Hjørring - både for det private erhvervsliv og de store offentlige arbejdspladser, men også for kulturen og bylivet. Kommunen samarbejder med uddannelsesinstitutionerne om forskellige udviklingsprojekter, der kan generere nye uddannelsestilbud og samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv. Erhvervslokalisering Håndværkerhverv, en gros- og industrierhverv er lokaliseret i den østlige del af byen, på arealer på begge sider af Frederikshavnsvej samt et større erhvervsområde syd her for, som afgrænses af Vandværksvej. Erhvervsområdet Hjørring Øst blev grundlagt i slutningen af 1960 erne og er løbende udvidet. Med henblik på at samle de erhverv, der medfører meget transport med tunge køretøjer, er der lokalplanlagt erhvervsarealer umiddelbart syd for jernbanen, på øst- og vestsiden af Sprogøvej, som primært er rettet mod transportorienterede virksomheder. Infrastruktur og trafik Hjørring ligger centralt i kommunen, og en veludbygget infrastruktur med hovedveje, motorvej og jernbaneforbindelser sikrer god forbindelse til kommunens øvrige byer, nabokommunerne og Aalborg. Byens overordnede vejnet er bygget op omkring Cityringen og indfaldsvejene hertil og er forbundet til motorvejen med to tilslutningsanlæg. Der er gennem årene kommet et øget trafikalt tryk på Frederikshavnsvej, som er den eneste øst-vestgående vejforbindelse gennem Hjørring, og forbindelsen udgør sammen med banen en fortsat barriere mellem bymidten og den sydlige del af byen. 16

17 17

18 18

19 Det grønne og blå Hjørring har en værdifuld sammenhængende grøn struktur bestående af gamle byparker i centrum, grønne anlæg og plantager. I kanten af byen danner ubebyggede naturområder og grønne kiler overgang mellem by og land. Byens træer langs gader og veje samt på torve og pladser spiller en vigtig rolle for oplevelsen af byen og dens kvarterer. Når man spørger borgerne, så er det grønne den bykvalitet, som flest vægter højest. I bymidten ligger et mindre renoveret haveanlæg ved Hjørring Erhvervscenter, den tidligere amtmandsbolig. Anlægget er resterne af en oprindelig meget stor have fra 1820 erne, og den ligger i dag som et indbydende grønt område mellem gågadeområdet ved Metropol og Vendsyssel Teater. På kanten af bymidten ligger Christiansgave, som er den ældste af Hjørrings byparker. I 1821 anlagde staten en planteskole, der dengang lå syd for byen. I 1827 blev stedet tilplantet, og i 1843 forærede kong Christian VIII byen plantagen, som fik navnet Christiansgave. Syd for banen ligger Svanelunden, der blev anlagt i 1878 på et ca. 8 ha areal. Svanelunden er en anlagt bypark, der med pavillonen Restaurant Svanelunden er Hjørring mest kendte anlæg. Der blev senere gravet en dam, som skulle bruges til skøjtebane, og der blev udsat et svanepar, hvilket siden gav anledning til navnet på parken. Fra Svanelundens østlige del ligger et ca. 4 ha stort areal Folkeparken, der strækker sig til Åstrup Møllebæk. Her blev oprindelig gravet tørv, og i 1945 blev området indlemmet som en del af byens grønne områder. Folkeparken ligger lavt og er et vådt område. Dette gav anledning til projekt Byens Vand, der samler regnvandssøer og i slyngede vandløb i et rekreativt anlæg, der i en stifornindelse på tværs af banen ligger som et sammenhængende stisystem syd ud af Hjørring. 19

20 Sct. Knuds Kilde er et stort anlæg med park, skov, søer, våd eng, friluftsteater og legeplads beliggende i et kuperet terræn i byens vestlige del. Parken blev anlagt i 1904 af Hjørring Kommune på det, der dengang var uden for selve byen. På stedet lå en hellig kilde, oprindeligt indviet til Sct. Knud. I den sydlige del af Hjørring er desuden anlagt store plantager som Vandsted Plantage på ca. 15 ha, Bagterp Plantage på ca. 77 ha og Papes Plantage på ca. 8 ha. Endelig er der syd for dyrskuepladsen, som også udgør et vigtig grønt område anlagt en Forstbotanisk Naturpark på ca. 13 ha. Hjørring Bjerge i den nordlige del af Hjørring og udsigtspunktet Bellevue er et enestående friareal på ca. 90 ha med varieret natur og landbrug. Plante- og dyrelivet i Hjørring Bjerge er artsrigt, hvilket blandt andet skyldes landskabets forskellige typer af beplantning og våde områder. I den østlige del af Hjørring ligger de store idræts- og fritidsanlæg. 20

21 21

22 Mødesteder og identitetsskabende elementer Et særligt kendetegn ved Hjørring er byens stærke kulturprofil. Der er lang tradition for at prioritere kunst, musik, teater og idræt højt. Ikke mange provinsbyer i samme kategori kan bryste sig af et producerende teater, landskendt kunstmuseum og et musikliv udover det almindelige. Denne styrke accentueres nu med etableringen af det nye Vendsyssel Teater i bymidten. Det bliver et kulturelt fyrtårn, der rækker ud i hele kommunen og regionen og som skal være med til at styrke bylivet. Byens hovedbibliotek ligger i Metropol. Biblioteket har en eksperimenterende og opsigtsvækkende indretning. Biblioteket tilbyder sig både inden for traditionelle og nye medier og måder at bruge biblioteket på. Indretning og virkemåde har vakt interesse ud over landets grænser. Koblingen mellem biblioteket med café samt multisal og Metropols handelsaktiviteter nytænker måden at skabe byliv på. Idrætten spiller en betydende rolle i Hjørring, og idrætsforeningerne er bredt repræsenteret i hele byen. Park Vendia i østbyen er et sports og aktivitetscenter for kommunens borgere og gæster. I 2008 åbnede Vandhuset, som er 1. etape, med 50 m svømmebassin, legebassiner og wellnessafdeling. I området ligger der i dag også tennisanlæg, atletikstadion, kunstgræsbaner, hytteby, campingplads, vandrerhjem, idrætsforeninger samt Vendiahallen. Der arbejdes på forskellig vis med at sikre den fortsatte udbygning. Hjørring er ramme for den årlige fodboldturnering i uge 30 Dana Cup, der har et omfang, der fordobler befolkningstallet i Hjørring. Dana Cup er et væsentligt element for Hjørrings idrætsbrand, da turneringen tiltrækker fodboldhold fra hele verden. Mere end 100 nationer har deltaget i Dana Cup siden opstarten i 1982, og der deltager omkring 1000 hold årligt. I Hjørring arbejdes der for at lave et spændende studiemiljø, og årligt løber HjørringLIVE 22

23 af stablen. HjørringLIVE er et samarbejde mellem Hjørring Kommune, byens uddannelses- og kulturinstitutioner og handels- og foreningslivet om at skabe en studiestartevent, der byder de unge velkommen til uddannelses- og kulturbyen Hjørring. På en spændende og kreativ måde, præsenteres de unge for byens mange kulturtilbud og fritidsaktiviteter. Desuden giver eventen de unge mulighed for at lære deres medstuderende og byen at kende på en sjov og spændende måde. Hjørring mange grønne parker og anlæg er også mødesteder for rekreative udfoldelser. Svanelunden, Folkeparken og Hjørring Bjerge er centrale mødesteder og desuden er Sct. Knuds Kilde det kulturelle mødested i perioden for det årlige sommerspil. I Hjørring leves livet i bymidten, hvor detailhandelen skaber rammerne for aktiviteter, der indbyder mange mennesker, og livet understøttes og indbyder til mange andre aktiviteter. Bymidten er som sådan ét stort mødested med ankerområder ved Springvandspladsen, Metropol og i mindre grad Sct. Olai Plads. 23

24 Klik rundt i kortet og læs om byens mødesteder og identitetsskabende elementer. 24

25 Hvorfor bor man i Hjørring? De primære bosætningsmotiver blandt borgerne i Hjørring er afstand til job og tilhørsforhold til byen og dernæst rimelige boligpriser samt kendskab til andre i byen. Hjørrings grønne områder og uddannelsesprofil fremhæves over infrastrukturens betydning for bosættelse i byen. Nogle af de væsentligste grunde til, at borgerne er glade for at bo i Hjørring er primært de grønne områder, og sekundært nærhed til indkøb og mulighed for at få den rigtige bolig. Borgerne fremhæver Hjørrings styrker til primært at være byens uddannelsesinstitutioner, de kulturelle foreninger og arrangementer, et stærkt erhvervsliv, et varieret handelsliv, gode idrætsfaciliteter samt de grønne områder og naturen. Om Hjørrings styrker og udfordringer udtaler borgerne: 25

26 26

27 Hjørring i gang Der er mange projekter i gang i Hjørring, der skal være med til at understøtte byen som hovedstaden i Vendsyssel. Flere projekter relaterer sig til bymidten og er afledt af det nye teater. Det helt store kulturelle projekt i Hjørring er Vendsyssel Teater. I kølvandet på byggeriet af det nye teater arbejdes der med at styrke forbindelsen mellem teatret og Østergade, således teatret bliver en integreret del af bymidten. Mammutpladsen udgør et centralt element i det arbejde, og det er hensigten, at der skal arbejdes med byrum og byliv på pladsen, som mentalt skal afkorte afstanden mellem teatret og bymidten. Vest for det nye teater ligger et kommunalt ejet areal med et gammelt pakhus og Ungdomshuset Zonen. Arealet skal efter en udbuds- og arkitektkonkurrence omdannes med ny bebyggelse og ny anvendelse, der spiller op til det nye teater. Parallelvej er blevet midtbyens primære indgang, og derfor skal nyt byggeri ligesom teatret orientere sig mod Parallelvej og udgøre vejens bebyggelsesmæssige ansigt udadtil. Øst for teatret ligger den gamle politigård, der har stået tom nogle år. Der arbejdes med at finde en ny anvendelse til grunden. Bygningen kan evt. nedrives og grunden bruges til forlængelse af amtmandsboligens haveanlæg til sin oprindelige udstrækning helt ned til Parallelvej. Grunden ligger meget lavt, og er derfor en oplagt placering til et nyt regnvandsbassin. Der arbejdes med klimaprojekter omkring byens vand, der arbejdes med naturområder og der anlægges stiforbindelser. Regnvandshåndtering i Hjørring giver aktuelt udslag i etablering af to regnvandsbassiner i hhv. Hjørring Bjerge og nord for Park Vendia. Ved Park Vendia fritlægges Skelbækken/Blåsig Bæk og den får et nyt forløb i tilknytning til regnvandsbassinet. Overskudsjorden fra bassinerne skal anvendes i området nord for Park Vendia, for at skabe et kuperet landskab, der skal danne ramme for rekreative og 27

28 aktive oplevelser. Hjørring Kommune arbejder sammen med Naturstyrelsen omkring to bynære skovrejsningsprojekter ved Højene. Projekterne skal medvirke til at skabe rekreative rammer særligt for boligområderne i den nordlige del af Hjørring, og det er endvidere et led i grundvandsbeskyttelsen, idet der indvindes drikkevand i området. Idrætten skal fortsat udvikles i Hjørring, og i øjeblikket arbejdes der med grundlaget for at kunne lave yderligere anvendelser i Park Vendia, der kan være med til at understøtte aktiviteten i området, bl.a. i form af byrum og boliger til idrætsudøverne. Med sundhedscenteret ved Bistrupvej søger Hjørring kommune at samle og koordinere for en mere effektiv indsats for borgernes sundhed. Denne planlægning er under fortsat udvikling. Frederikshavnsvej skal udvikles og forskønnes. Derfor arbejdes der med en udviklingsstrategi for området. Klik rundt i kortet og læs om de igangværende projekter i byen. 28

29 29