Kære seminariestuderende, kommende lærere og ikke mindst nye kolleger.

Transkript

1 Kære seminariestuderende, kommende lærere og ikke mindst nye kolleger. Vi glæder os til at se jer som en del af vores kreds omend kun for en kort stund. For I er nemlig dem, der kan rokke os og give et friskt nyt pust udefra. Vi skal så til gengæld bestræbe os på, at jeres praktikforløb kommer til at indgå som en naturlig del af jeres uddannelsesforløb, uanset om der er tale om samarbejdet med praktiklærere eller om forskellige resursepersoner. Vi har et naturligt medansvar for jeres udvikling som lærere. Jeres praktiklærere vil derfor udfordre, vejlede og stille krav til jer, men I skal hele tiden huske, også selv være deltagende - engagerede og positive. Vi håber I er friske, helt på mærkerne og rustet til den forestående praktikperiode, både hvad angår undervisning, men også i kollegiale sammenhænge (forberedelse, møder, arrangementer m.m.). Og vid at disse oftest ligger uden for egentlig undervisningstid. Husk at benytte jeres muligheder for via nettet at få en viden om stedet og kulturen, både hvis og hvis ikke I er i tvivl om noget. Men vid også at I altid er velkomne til både at forundres og til at spørge til samme! Forudsætningen for at I får et udbytte af perioden her er, at I hurtigt kommer ind i kulturen, er udadvendte og udad farende. Forsøg at være det og lad for alt i verden være med at klumpe jer sammen! Endelig vil vi sige, at vi opfatter jeg som kolleger, med alt hvad det indbefatter: tillid, tavshedspligt og ansvarlighed! Velkommen hertil! Med venlig hilsen Carsten

2 Om Langsøskolen Langsøskolen er Silkeborgs sidst anlagte folkeskole og færdigbygget i Langsøskolen er en folkeskole med to afdelinger i Silkeborg midtby. Dels en lokalt forankret distriktsskole med elever fra 0. til 9. klasse, dels en inklusionsskole for hele Silkeborg Kommune med elever fra 0. kl. til det 18. år, der har et handicap inden for autismespektret, eller ADHD/ADD. Skolen har derfor naturligt også mange ansatte, lige omkring 100, primært lærere og pædagoger. Skolen er som sagt placeret i Silkeborg midtby som skole for Århusbakken, Silkeborg centrum og byområdet i sydbyen der ligger lige vest for Gudenåen. Skolen har en fantastisk beliggenhed på kanten af bycentrum, i gåafstand til alle centrale funktioner, ved bredden af Silkeborg Langsø og med skovene som nabo til anden side. Skolen fungerer også som overbygningsskole for Resenbro og Voel Skoler, hvor eleverne har den som et kommunalt tilbud fra 7. til 9. klassetrin. På grund af den centrale placering, den lette trafikale adgang og det frie skolevalg, er yderligere en hel del elever, der vælger Langsøskolen som et alternativ til deres primære tilbud. Skolen har tilknyttet en integreret SFO for de mindste, en fritidsklub og en ungdomsklub beliggende i kort afstand (gåafstand) fra skolen Skolen har allehånde faciliteter (tekniske, sportslige og sociale) hørende til placeringen, hvorfor de lokale sportsklubber holder til på parcellen, men øvrige sportsklubber, skoler og organisationer udnytter også vores gode beliggehed og muligheder.

3 Langsøskolens værdigrundlag Kompetent, faglig, livsduelig og mangfoldig På Langsøskolen er læring og trivsel for alle fundamentet for skolens virke Så på Langsøskolen: Danner vi hele, rummelige, kompetente og livsduelige mennesker Sikrer vi, at alle får en god og alsidig faglig og social udvikling Sikrer vi, at alle indgår i et anerkendende og forpligtende fællesskab, med fokus på læring, mangfoldighed, tryghed og trivsel Udviser vi respekt og tolerance Ser vi forskellighed som en styrke Vores læringsmiljø er kendetegnet af at vi: Ser læring og trivsel som hinandens forudsætninger Vil bevare og øge lysten til læring hos alle elever i forpligtende fællesskaber Tager afsæt i den enkeltes potentialer og udviklingsmuligheder såvel fagligt, socialt som menneskeligt Bygger på en ressourcefokuseret og anerkendende pædagogik (KRAP) Har et inspirerende og innovativt læringsmiljø med varierede skoledage I skole-hjem-samarbejdet på Langsøskolen: Mødes vi i et engageret samarbejde om børns læring og trivsel. Sikrer vi i samarbejdet mellem skole og hjem børnenes optimale udvikling og læring Bygger vi på gensidig respekt og tillid.

4 Medarbejderne på Langsøskolen er kendetegnet ved at: Vi har professionelle medarbejdere, der ud fra deres eget tydelige råderum arbejder struktureret og målrettet med elevernes læring og trivsel. Vi prioriterer givende, meningsfulde og professionelle læringsfællesskaber Alle medarbejdere tager lederskab på den bedst mulige opgaveløsning ud fra de givne betingelser. Via fleksible og gode rammer for medarbejderne sikres optimale muligheder for at skabe de bedste lærings- og trivselsmiljøer

5 Om hele praktikforløbet: Skolen som uddannelsessted Skolen vægter samarbejdet med læreruddannelsen om praktikken højt. Vi mener det er spændende og vigtigt, at være deltagende i de studerendes uddannelse. Langsøskolen er som andre skoler for de studerende en del af deres uddannelse, hvor fokus er på læring om praksis. Blandt andet derfor glæder vi os altid over, at have studerende i huset. Men det giver ikke kun et udbytte for de lærerstuderende. Det er altid også givende for praktiklærerne, såvel som øvrige ansatte på Langsøskolen at have besøg af de studerende, hvor kort dette end måtte være. Vi opfatter det altid som et friskt pust udefra Arbejdsbyrden i praktikken Praktikken organiseres så arbejdsbyrden svarer til en arbejdsuge. En væsentlig del af forberedelsen og efterbehandlingen samt deltagelsen i skolens øvrige møder foregår på skolen. Det er således vigtigt, at de studerende betragter deres praktik som det primære arbejde, hvor store dele af arbejdet lægges på skolen, og hvor aktiviteter på skolen har første prioritet. På Langsøskolen har fuldt ansatte lærere en fast tilstedeværelsestid på 35 timer pr. uge i et fleksibelt arbejdsskema mellem kl og Forventninger til samarbejdet med de studerende De studerende og praktiklærerne har kendskab til de praktikmaterialer, som seminariet udsender, herunder hvilke formelle forventninger der er til praktikken på praktikniveau. Vi kan henvise seminariets praktikvejledning: og praktikportalen Forventningsbreve og praktikskema Den første kontakt foregår pr mail, hvor bl.a. forventningsbrev sendes af de studerende til skolen. Herefter afholdes et indledende møde på skolen mellem de studerende og praktikkoordinatoren (Carsten). På et senere tidspunkt deltager de kommende praktiklærere også, eller der etableres en kontakt /udveksling af tlf-. numre og -adresser. Carsten udarbejder et forslag til skema på baggrund af de studerendes linjefag efter det første møde.

6 Sammen med praktikanterne udarbejdes det endelige skema, hvor der i udstrakt grad tages hensyn til ønsker fra de studerende under hensyntagen til skolens muligheder. Derfor hold jer aldrig tilbage, men vid samtidig at alt ikke kan lade sig gøre. Filosofien er i skemalægningen er, at de studerendes praktik skal koncentreres om få klasser (primært), men også om så få lærere som muligt. Alle fag, der indgår i praktikken, er ligeværdige. Altså også ikke-linjefag. Men vi tager naturligvis hensyn til, så vidt det er muligt, de studerendes linjefag. De studerende vurderes i praktikken på baggrund af de samlede forløb. Praktiklærerne har linjefag eller tilsvarende kompetencer i de fag, de studerende er i praktik i. Studerende på skolen: De studerende introduceres til skolen på det første møde, hvor der derudover henvises til skolens hjemmeside og daglig praksis på intra-nettet, begge indeholder information om skolen, skolens hverdag, pædagogiske indsatsområder o.a.. I den periode de studerende er i praktik på skolen, betragtes de på lige fod med resten af lærerkollegiet, og vi forventer at de er synlige i Pusterummet /lærerværelset, til møder og ved alle andre aktiviteter (også kollegiale, hvis der er sådanne). Praktikforløbet Praktikforløbet består af: 1) Planlægning: Med udgangspunkt i årsplaner, fagmål, fagligt overblik, viden om klassen og eleverne osv..

7 2) Gennemførelse af undervisningen. 3) Vejledning. 4) Midtvejsevaluering Slutevaluering. 5) Bedømmelse / skriftlig bedømmelse. Der planlægges et vejledningsforløb fordelt løbende i praktikugerne på skolen. Vejledningen kan foregå individuelt eller i grupper alt efter formål. Der skelnes mellem planlægningsmøder og vejledning! Carsten deltager i midtvejsevalueringen og ved slutvejledningen, så vidt det overhovedet er muligt. Praktikplaner Praktikanten udarbejder skriftlige undervisningsplaner med didaktiske overvejelser om praksis. De skriftlige planer kan udarbejdes på baggrund af forskellige didaktiske modeller (fx SMTTE-, Stjerne- eller denne didaktiske relationsmodel) Disse er grundlaget for praktikkens forløb og vejledning. Vejledning: Der planlægges et vejledningsforløb fordelt løbende i praktikugerne på skolen. Der skelnes mellem planlægningsmøder og vejledning! Vejledningen skal støtte og udfordre de studerendes overvejelser over egen praksis og praksisforståelse, samt deres teoretiske indgang til praksis. Før-vejledning: Foregår på baggrund af de studerendes planlægning og overvejelser. Praksis (vejledning): Iagttagelser af hvad der sker i undervisningen. Iagttagelser i forhold til fokuspunkter og praktikkens bekendtgørelser. Efter-vejledning: Behandling af praksis. Refleksion Blive i stand til at vurdere egen praksis.

8 Hvad gør en god vejleder: Stiller spørgsmål hjælper til refleksioner. Åbner øjne op. Kræver forklaringer og begrundelser. Skaber tryghed og rum til at turde - Er sikkerhedsnettet. Giver noget af sig selv / bruger sig selv (eksempler). Skriftlighedens betydning: Udarbejdelse af planer for undervisningsforløb (de studerendes planlægning og overvejelser) Praktikjournalen. Dagsorden og referater. Andre ting til overvejelse: Men også forholdet mellem teori og praksis lærerprofessionaliteten. Fokuspunkter/praktikprojekt: Hvad vil de studerende have fokus på/arbejde med udgangspunkt fra. Evaluering af praktikmodulet Praktikken afsluttes med en skriftlig vurdering (skema) og vurderingen bestået/ikke bestået. Dette sker på baggrund af færdighedsmålene for praktikkens niveau. Den skriftlige vurdering fremlægges ved slutvejledning/evalueringen. Der må dog ikke på dette tidspunkt være tvivl om praktikantens beståen. Hvis der er tvivl, om en studerende skal bestå, indkaldes så tidligt i praktikken til en 3-parts forhandling mellem den studerende, praktikskolen og praktikkoordinator fra læreruddannelsen som muligt og senest til midtvejsevalueringen. Der afholdes en midtvejs- og en slutevaluering med de studerende, praktiklærerne og praktikkoordinator. Evaluering af praktikken Keld og Carsten indkalder efter praktikperioden til en samlet evaluering af praktikken på Langsøskolen. Her drøftes f.eks. forhold omkring praktikkens rammer og organisering med henblik på fremtidige justeringer og forbedringer.

9 LANGSØSKOLENS FORVENTNINGER TIL PRAKTIKKEN Status: På Langsøskolen modtager vi seminariestuderende fra forskellige seminarieårgange i praktik regelmæssigt hvert år. I den udstrækning, det kan undgås, oplever ingen elever at have besøg af praktikanter mere end en gang om året. Skolen erkender, at de studerende er studerende med meget forskellig baggrund som forudsætning for deres ophold her (alder, erfaring, køn, studielængde, tidligere studier m.m.), men uanset dette opfatter vi dem alle som kolleger, med de krav og rettigheder dette indbefatter (orienteringsret, deltagelsespligt, tavshedspligt, nøgler, it-koder, kopi-koder o.s.v. o.s.v.) Ledelsen forsøger så tidligt som muligt at få kontakt til de studerende, for gennem dette at give dem størst mulig indflydelse på deres praktikophold og allervigtigst undervisningens planlægning. Ledelsen giver dels en mundtlig og en skriftlig velkomst til stedet, samt tilsvarende en mundtlig og en skriftlig orientering omkring alle tænkelige praktiske forhold på stedet, som har indflydelse på de studerendes ophold

10 og undervisning inden starten på praktikforløbet. Ledelsen inddrager de studerende i planlægningen af deres praktikskemaer og sørger for at skabe kontakten mellem studerende og praktiklærere. Lærere. pædagoger og ledelse står hele tiden til rådighed for at skabe det bedste fundament, på hvilket undervisningen skal bygges. Skolen følger ud over løbende evaluering og vejledningstimer op på undervisningen gennem midtvejs- og slutevalueringssamtaler med den/de enkelte studerende. Ledelsen står gennem forløbet til rådighed for vejledningstimer i overordnede ikke fagligt relaterede emner. Ledelsen står sammen med interesserede praktiklærere for den samlede slutevaluering med de studerende. Kvalitetskriterier: Praktikken er vellykket når: At den/de studerende har en realoplevelse af det at være lærer. Altså at praktikken er så tæt på lærerens dagligdag som muligt og at praktikken giver den/de studerende får et indtryk af kompleksiteten i en lærers arbejde At praktiklæreren ikke oplever, at eleverne i praktikperioden ikke får fuldt fagligt udbytte af timerne. At den studerende efter endt praktik er kommet videre i sin didaktiske udvikling. Praktikken gør ikke en hel lærer, men vi skulle gerne komme tættere på og i det mindste give de studerende en basal forståelse for lærerarbejdet, de muligheder det rummer og de krav der stilles og skal honoreres fra forskellige interessenter.

11 Mål: At den studerende får mulighed for at undervise frit i vedkommendes linjefag (det vil sige med selvvalgte emner og interesser i fagene, naturligvis i overensstemmelse med fælles mål). At den studerende får mulighed for at deltage i skolens liv uden for skemaet med hensyn til møder, skolefester, forældresamarbejde m.v. At den studerende får mulighed for at afklare egen formåen/grænser og udviklingspotentiale, både fagligt og personligt. At den studerende får et didaktisk med og modspil fra praktiklæreren, der bringer den studerende videre med sin egen personlige didaktiske lærerprofil. Handleplan: Den studerende tager kontakt til praktikskolen så snart han/hun kender navnet på den. At ledelsen tilsvarende med det samme fører de studerende ind i de praktiske forhold, der hersker på skolen og især de, der har betydning for de studerende i praktikperioden. At de studerende får en grundig orientering og rundvisning på skolen. At de inddrages deres egen skemalægning. Og at de endelig bringes i fysisk kontakt med deres kommende praktiklærer/-e. At første møde mellem praktiklærer og studerende holdes så tidligt i forløbet som muligt, således at den/de studerende kan medtænke i praktiklærerens årsplanlægning. At praktikvejledningernes tider og indholdet af dem aftales mellem praktiklærer og den studerende tidligt i forløbet.

12 At undervisningen i praktikforløbet så vidt muligt er beskrevet skriftligt af den studerende, så vejledning af praktikanten kan være så præcis som mulig (specielt vigtig i 3. praktikniveau). At skriftlighed understøtter et muligt dokumentationskrav om undervisningens kvalitet fra forældre. At didaktiske spørgsmål og vejledning omkring samme står som det centrale i hele forløbet (brug derfor praktikjournalen aktivt). Evalueringsplan: Evaluering foregår løbende på praktikvejledningsmøderne. Der tages udgangspunkt i den Didaktiske Relationsmodel, der sættes i forhold til den studerendes praksis. Man når nok ikke hele vejen rundt i hver eneste vejledning, men der kan fokuseres på den/de enkelte pinde, der umiddelbart er mest relevante. Denne evalueringsform fortsættes i midtvejsevalueringen og i den individuelle slutevaluering, hvor også skolens ledelse også deltager og helst i dem begge. Den fælles slutevaluering er en evaluering i samarbejde mellem studerende, praktiklærere, ledelse og evt. seminarium. Den foregår i fælles plenum, hvor praktikken som helhed vurderes. Her er der selvfølgelig fokus på de studerende, men nok så meget på Langsøskolen som praktikskole. Er der noget vi kan gøre bedre, hvad gør vi godt osv.

13 Plan for praktikken 1. praktikniveau (1. årgang): Didaktik: Du skal i samarbejde med praktiklærer og medstuderende kunne forberede og gennemføre kortere undervisningsforløb. Du skal kunne redegøre for tegn på elevernes udbytte af undervisningen i forhold til de formulerede mål. Du skal kunne observere, analysere og vurdere praksissituationer og elevadfærd med henblik på udvikling af undervisningen. Din/dine praktiklærer(e) støtter dig i udformning af undervisningsplaner. Læreren fremlægger egne planer og redegør for sine mål- og evalueringsovervejelser. Praktiklæreren hjælper dig med strategier for iagttagelse af elever med henblik på indlæring og trivsel. Din praktiklærer observerer din undervisning og udpeger centrale iagttagelser med henblik på vejledning. Mål: Målet er, at du skal kunne planlægge, gennemføre og evaluere underviningssekvenser i samarbejde med medstuderende. Klasseledelse: Du skal kunne kommunikere med eleverne om trivsel og læring, skabe kontakt til eleverne.

14 Din praktiklærer(e) demonstrerer, hvordan undervisningen i praksis organiseres og tilrettelægges i en klasse. Praktiklæreren støtter dig i at tilrettelægge en undervisning, som sikrer elevernes læring og arbejdsro. Du skal kunne kommunikere med forældre om undervisningen formål og opgaver. Din praktiklærer demonstrerer, hvordan man som lærer kommunikerer hensigtsmæssigt med elever i undervisningen og støtter dig i at forbedre sin kommunikation. Praktiklæreren giver dig mulighed for at orientere forældrene - primært i relation til den undervisning, du har planlagt og vil gennemføre. Praktiklæreren sætter fokus på lærerens betydning i forhold til undervisningssituationen og støtter dig i at tage ejerskab i denne sammenhæng. Du får indblik i klasseledelse via dine observationer. Et punkt til vejledning kan være en dialog omkring klasseledelse, og hvordan vi lærer os klasseledelse. Du vil selv drage dine første erfaringer med at effektuere klasseledelse. Mål: Kunne lede elevernes deltagelse i undervisningen Kunne beskrive, hvad klasseledelse er ud fra egen erfaring samt observationer. Kunne beskrive, hvornår klasseledelse lykkes. Relationsarbejde: Du skal kunne lede elevernes deltagelse i undervisningen og kunne drøfte egen og andres undervisning med kolleger. Du skal indtage en voksenrolle i forhold til eleverne, herunder kunne formidle klare budskaber om forventninger og krav. Du vil i mødet med eleverne samle empiri samt erfaring. Du vil sammen med dine praktiklærere til vejledning reflektere over dine oplevelser samt blive udfordret i at arbejde videre med relationsarbejdet. Mål: Du skal kommunikerer lærings- og trivselsfremmende med eleverne og kommunikere med forældre om undervisningen og skolens formål. Være åben og initiativtager til at danne relationer til elever samt åben overfor elevers initiativ til at danne relation til dig.

15 2. praktikniveau (2. årgang): Du skal i samarbejde med kolleger kunne planlægge, gennemføre og evaluere undervisningsforløb med anvendelse af en variation af metoder, herunder differentiere undervisningen og inddrage forskellige former for læremidler og IT. Praktiklæreren fremlægger undervisningsplaner, og sikrer dig indblik i valg af metode, læremidler og brugen af IT. Læreren drøfter eksempler på undervisningsdifferentiering med dig. Praktiklæreren giver eksempler på hvordan undervisningsforløb og elevernes læringsudbytte kan evalueres på forskellige måder, blandt andet gennem brug af test. Han/hun lægger ud fra iagttagelser af dig op til refleksion over udvikling og dokumentation af egen praksis. Didaktik: Udgangspunkt for praktikken er dine egne didaktiske overvejelser. Vejledningen vil hovedsageligt tage udgangspunkt i dette. Mål: Kunne præsentere og gøre egne forestillinger om undervisningsforløb anvendeligt. Samarbejde med medstuderende samt praktiklærere omkring didaktiske processer. Anvendelseafvaritation af metoder, undervisningsdifferentiering samt læremidler og IT. Kunne gennemføre og evaluere eget didaktisk forløb. Klasseledelse: Du udvikler tydelige rammer for læring og for klassens sociale liv i samarbejde med eleverne. Praktiklæreren viser eksempler på, hvordan rammerne etableres og hvordan arbejdet med klassen sociale liv tilrettelægges. Praktiklæreren drøfter med dig de tanker, der ligger til grund for valg af strategi, og inddrager samarbejdsmulighederne i lærergruppen. Praktiklæreren vejleder dig til valg af strategi, og vejleder og støtte dig i at reflektere over egne, personlige ressourcer som indvirker positivt eller negativt på undervisningen. Kunne reflektere over egen samt medstuderendes klasseledelse.

16 Mål: Kunne tænke klasseledelse ind i din planlægning af undervisningsforløb. At kunne navigere i facetterne af din klasseledelse i forhold til konkrete undervisningsforløb Relationsarbejde: Du skal gennem dialog samarbejde med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse, og skal kommunikere mundtligt og skriftligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. Praktiklæreren demonstrerer, hvordan samarbejdet omkring elevernes aktive deltagelse foregår dels med kolleger og dels med eleverne. Praktiklæreren demonstrerer, hvordan der skabes involverende læringsmiljøer, der fremmer eleverne motivation og trivsel. Praktiklæreren giver eksempler på hvordan formidlingen til forældrene foregår, og støtter dig i både skriftligt og mundtligt at kommunikere hensigtsmæssigt med forældrene om den planlagte undervisnings formål og indhold. Du skal kunne analysere og vurdere, hvordan du oplever relationer mellem elever, elevgrupper, dig og eleverne. Herunder arbejde med beskrivelse, analyse og konklusion omkring et relationelt forløb. Mål: Gennem dialog kan samarbejde med elever og kolleger om justering af undervisningen og elevernes aktive deltagelse og kan kommunikere skriftligt og mundtligt med forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. Få en forståelse for relationens betydning. 3. praktikniveau (4. årgang): Didaktik: Du skal i samarbejde med kolleger kunne planlægge, gennemføre og evaluere længevarende undervisningsforløb under hensyntagen til elev- og årsplaner, skal kunne evaluere elevers læringsudbytte og undervisningens effekt, skal kunne begrunde sin undervisning i forskellige fora, fx i form af kommunikation til elever og forældre forud for praktikken, og skal kunne udvikle egen praksis og andres praksis på et empirisk grundlag.

17 Praktiklæreren drøfter med dig, hvordan overvejelser om elevernes forskellige forudsætninger har betydning i års- og elevplaner. Praktiklæreren peger på samarbejdsmuligheder med skolens ressourcepersoner for at understøtte undervisning og indlæring. Du støttes i at vurdere elevernes læringsudbytte og dermed undervisningens effekt og på baggrund heraf justere egen praksis. Sammenhæng mellem didaktikken og den enkelte elevs læringsmål bliver mere konkret. Dette skal afspejles i planlægningen, udførelse samt evaluering af undervisningen. Mål: En tydelig kobling mellem didaktik, klasseledelse og relationsarbejde. Blive kvalificeret i at vurdere og evaluere, når didaktik skaber læring for eleverne. Klasseledelse: Du skal selvstændigt kunne arbejde med udvikling af klassens sociale liv og læringmiljø og skal kunne lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne. Praktiklæreren demonstrerer, hvilke inklusionsfremmende metoder der kan tages i anvendelse, så der skabes et fleksibelt læringsmiljø. Praktiklæreren sætter fokus på lærerrollen, på at kunne træde ud af det private jeg og ind i det professionelle jeg samt tage personligt lederskab i undervisningssituationen. Praktiklæreren inddrager dig i konflikthåndtering og løsning af problemer omkring mobning eller mistrivsel. Der vil være mere fokus på dine egne forudsætninger og vejledning vil være omdrejningspunkt herom. Hvordan du ser dig selv tage klasserumsledelsen, samt hvorledes du ønsker at videreudvikle dine kompetencer herfor. Mål: Du kan lede inklusionsprocesser i samarbejde med eleverne Kunne nuancere og redegøre for klasseledelse. Kunne klasselede. Relationsarbejde: Du skal kunne støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv, og skal kunne kommunikere med forældrene om elevernes skolegang

18 Praktiklæreren demonstrerer den anerkendende kommunikation og det ligeværdige samarbejde. Praktiklæreren giver eksempler på, hvorledes man leder et godt forældresamarbejde. Praktiklæreren skaber rum for - og støtter dig i - at opnå en hensigtsmæssig kommunikation med forældre om eleverne skolegang. Praktiklæreren giver, hvor det er muligt, dig mulighed for at deltage i møder/samtaler med forældre. Vejledningen vil i højere grad omhandle, hvordan du arbejder med relationer. Det forventes, at du medtænker relationers betydning for din lærergerning og de læringsmiljøer, som du er med til at skabe. Dette i samarbejde med din praktiklærer. Mål: At du kan støtte den enkelte elevs aktive deltagelse i undervisningen og klassens sociale liv. At kunne reflektere og analysere og drage foreløbige konklusioner ud af rationelle hændelsesforløb. At du kan kommunikere med forældre om elevers skolegang.

19 Praktiske oplysninger: Adgang til nettet med egen computer koden er: Adgang til skoleintra og koder fås i administrationen. Logon til skolens materiel: Password: 029praktikant praktikant Forberedelse: Lærerne forbereder sig på skolen, der er forberedelsespladser til alle i de forskellige forberedelseslokaler, væn jer til at gøre det samme, det bliver sikkert også jeres virkelighed i fremtiden, men udover dette vil I også få kontakt med de andre lærere og ikke blot jeres praktikvejledere! Gennem dette vil I få en stærkere oplevelse af, at være en del af et samlet kollegium. Mødedeltagelse: Seminariestuderende deltager som udgangspunkt i alle til praktiklæreren knyttede møder, det vil sige møder med forældre, elever og kolleger = fyraftensmøder, forældremøder, skole-/hjemsamtaler, teammøder, læringsteammøder, husmøder, pædagogiske møder m.m. Der er fast mødedag for alle om onsdagen. Nøgle og brik til skolen udleveres i praktikperioden fra administrationen mod behørig underskrift og afleveres, inden I igen forlader os! Sygdom: Hvis du bliver syg i praktikperioden, gælder der for dig de samme for-hold som for de øvrige ansatte. Hvis du bliver syg eller hvis du har forfald p.g.a. barns sygdom, så skal du melde det ind til både din praktiklærer, dine medstuderende og til skolens kontor. Til de første sker det direkte, til skolen foregår det i tidsrummet fra 0645 til 0715 på telefon Sygdom - Hvis din praktiklærer bliver syg i praktikperioden, vil du blive spurgt, om du er villig til at gå ind og forsætte undervisningen uden praktikvejlederen er til stede, du kan naturligvis altid sige nej, men siger du ja, vil du naturligvis blive lønnet som tak. Vi ser dette, som en meget bedre løsning end at inddrage en tilfældig vikar, I kender trods alt lidt til eleverne og ikke mindst til indholdet i undervisningen. Tilsyn: Frikvarterstilsyn er en del af læreropgaven. De seminariestuderende har tilsyn sammen med og på samme tider som praktiklæreren/-lærerne.

20 Tavshedspligt: Seminariestuderendes arbejde og involvering i lærerarbejdet, især hvor der bliver tale om behandling af den enkelte elev er underlagt tavshedpligt. Undervisning: Vi har en forventning om, at seminariestuderende i praktikperioden står for undervisningen i alle lektioner som udgangspunkt, med mindre andet er aftalt inden praktikperiodens start. Vejledning og planlægning: Lav aftaler med jeres praktiklærer (-e) om vejledningstimer (dato, tid og sted), husk at I er de udfarende, hvad angår indhold og dagsorden. I praktikforløbet indgår også en midt- og slutevaluering, husk også at fastsætte disse med praktiklæreren/-lærerne og gerne tidligt, så vil CM også deltage til begge møder. I praktikforløbet indgår på linje med startmødet også en samlet slutevaluering for alle praktikanter, hvor erfaringer +/- modtages med tak med henblik på kom-mede praktikforløb. Dog er det vigtigt samtidig at sige, at det er vigtigt at sige, at I hele tiden skal være klare og tydelige I jeres forventninger, så vi i fællesskab kan afstemme og afklare alle forskellige forhold hurtigst muligt. Først at gøre det ved slutevalue-ringen er for sent! Skolens ringetider: Mødetiden er 0815, der er tilsyn fra 0805 Formiddagspausen er fra 0945 til 1000 Frokostpausen er fra 1130 til 1200 Eftermiddagspausen er fra 1330 til De ældste elever (8. og 9. klasse) må, hvis de har forældretilladelse, forlade skolen i middagspausen.