By- og Miljøforvaltningen Naturteam Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon:

Transkript

1 By- og Miljøforvaltningen Naturteam Rosenkæret 39, 2860 Søborg Telefon: Gladsaxe Kommune [Forvaltning] Rosenkæret Søborg Udkast: Dispensation til opgravning af tagrør ved to bådebroer i Bagsværd Sø Som myndighed efter Naturbeskyttelsesloven 1 meddeler Gladsaxe Kommune (herefter Naturteamet) herved dispensation fra lovens 3 med henblik på lovliggørelse af en allerede gennemført opgravning af tagrør i et område omkring to bådebroer i Bagsværd Sø, matrikel nr. 82 af Bagsværd. Bådebroerne ligger udfor adresserne Arveprins Knudsvej 38B henholdsvis 40, med matrikel nr. 14abi og 14yx af Bagsværd. De to områder er markeret på vedlagte kort. Dispensationen meddeles til kommunen som ejer af søen. Naturfaglig vurdering Bagsværd Sø er en næringsrig sø, der har en meget veludviklet rørsump i bredzonen. Rørsumpen er i store områder domineret af tagrør. For en sø som Bagsværd Sø betragter Naturteamet opgravning af tagrør som en velegnet form for naturpleje, når det gennemføres i begrænsede områder af søen, og når det højst sker med fem til ti års mellemrum. Opgravning af tagrør vil på kort sigt være til gene for søen på grund af den direkte fysiske påvirkning, ophvirvling af sediment med videre. På lidt længere sigt vurderes det imidlertid at være en fordel for søens tilstand, fordi det skaber bedre vækstbetingelser for undervandsplanter og flydebladsplanter i de zoner, hvor tagrørene fjernes. Ved en fjernelse af tagrør, fjernes desuden søsediment og rødder og dermed næringsstoffer fra søen dog i begrænset omfang i dette tilfælde. Rørsump med tagrør er en naturtype, der er ønskelig og naturligt hører til i en sø som Bagsværd Sø. Naturtypen skaber livsgrundlag for en række dyr som visse fugle, insekter og fisk, der har tilpasset deres levevis hertil. På den anden side er det ikke ønskeligt, at tagrørene dominerer alt for store områder langs bredzonen. Det er et mål, at der skabes en vis variation i bredzonen med en afveksling imellem områder med tæt bredzonevegetation og mere lysåbne strækninger. En sådan variation vil danne grundlag for en forøget biodiversitet, både af planter og dyreliv. En variation i bredzonen vil desuden gavne den rekreative værdi af søen, så der er områder, hvor der er udsigt over vandet fra stierne, og hvor der er adgang til søen for roere. 1 Lov om Naturbeskyttelse, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.

2 Specifikt i de delområder, hvor opgravningen er sket, vurderes rørsumpens værdi som levested for dyrelivet at være ringe, på grund af den høje aktivitet i området på og omkring broerne. Dispensationen meddeles, da Naturteamet vurderer, at opgravning af tagrør i dette begrænsede område i søen giver en meget begrænset og positiv påvirkning af søen. Formålet med opgravningen er at hindre tilgroning med tagrør i området omkring de to bådebroer. Høring af Fredningsnævnet Uanset at Fredningsnævnet for København har ophævet retsvirkningerne af 10 i Danmarks Naturfredningsforenings fredningsforslag for søen af 25. juni 2008, har Naturteamet anmodet Fredningsnævnet om eventuelle bemærkninger den 25.februar Her forventes indarbejdet et afsnit om Fredningsnævnets bemærkninger afhænger af, hvilke bemærkninger de måtte have! Beskrivelse af indsatsen I januar 2009 planlagde Gladsaxe Kommune at gennemføre en skæring af tagrør i et område omkring to bådebroer i Bagsværd Sø foran Bagsværd Roklub og I/S Rostadion, beliggende på Arveprins Knudsvej nr. 38B og 40. Baggrunden herfor var, at der i dette område var sket en tilgroning med tagrør, der havde til følge, at det dels var blevet vanskeligt for roklubbens folk at få bådene i vandet og dels på forsvarlig vis at holde øje med roerne på vandet, herunder også de børn, der deltager i kommunens sommerferieaktiviteter. Naturteamet vurderede som myndighed sagen indledningsvis og fandt, at det var en relativ lille indsats, der kunne betragtes som almindelig vedligeholdelse, som beskrevet i Vandløbslovens Tilsvarende beskæringer er tidligere sket og vurderedes at være en del af den normale drift og udnyttelse af området, hvorfor man ikke fandt grundlag for at ansøge Fredningsnævnet om en dispensation fra fredningsforslaget. Den rørskæring, der tidligere har fundet sted, har kun haft begrænset effekt og ikke holdt rørene nede permanent, idet der er sket en gradvis forøgelse af bredzonen med tagrør i dette område, og søbunden i området er hævet. Derfor fremkom der i begyndelsen af februar 2009 forslag om, at kommunen skulle gennemføre en opgravning af tagrørene omkring de to bådebroer i et nærmere angivet begrænset område (vist på kortbilaget). Dette skulle erstatte den planlagte rørskæring og forebygge en hurtig tilgroning med tagrør i området og således skabe en mere permanent forbedret adgang og sikkerhed for de roere, der benytter broerne. Der var tale om opgravning af tagrør i et lille område omkring bådebroen og i en kile ind til broen på begge sider, og opgravningen skulle gennemføres med grab fra en pontongravemaskine af entreprenørfirmaet Seca. Det blev oplyst, at flydeprammen ikke kunne løfte det afgravede materiale særlig højt, og derfor kunne det ikke lægges direkte i containere. Det blev aftalt, at materialet midlertidigt kunne lægges på et område langs søbredden uden for det beskyttede område. Naturteamet vurderede, at indgrebet ikke ville medføre nogen betydelig påvirkning af Bagsværd Sø, ud over hvad der kan forventes af almindelig drift og vedligeholdelse, og at der derfor ikke skulle meddeles en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. 2 Lov om Vandløb, Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 20. oktober 2008 J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 2

3 Gennemførelse af opgravning Opgravningen blev herefter påbegyndt. I løbet af ugen, hvor opgravningen blev gennemført, var der løbende dialog. Den 17. februar 2009 besigtigede Naturteamet opgravningen. Ved tilsynet var der opgravet rørsump på begge sider af den østlige af broerne. I alt var der opgravet ca. 10 x 4 meter øst for broen og 10 x 5 meter vest for broen. Det opgravede materiale var midlertidig lagt op til afvanding på et område langs søbredden udenfor det beskyttede område. Der var is på søen, og det opgravede materiale var iblandet isflager. Opgravningen ved den vestlige bådebro var endnu ikke igangsat. Dette område blev vurderet til et mindre område på ca. 10 x 3 meter, samlet. Ved tilsynet blev det fortsat vurderet, at tiltaget var en vedligeholdelse af området, og fjernelse af rørsumpen vurderedes ikke at påvirke søen væsentligt. Efter besigtigelsen den 17. februar 2009 var der fortsat kontakt mellem myndigheden og driftslederen på stedet. Den 20. februar 2009 var arbejdet omkring de to bådebroer færdiggjort. Driftslederen vurderede, at der i alt var opgravet materiale svarende til 5-8 vognlæs. På trods af, at en del af dette materiale bestod af en relativ stor andel af isflager, konstaterede Naturteamet her, at den opgravede mængde af materiale dermed havde antaget et omfang, der rejste tvivl om, hvorvidt opgravningen stadig kunne betragtes som værende under bagatelgrænsen. Der var endvidere fremkommet et ønske om afgravning af tagrør i endnu et område, beliggende vest for rosportens målområde, hvor bådene er i afdrift. Her er rørsumpen ligeledes udbredt i et omfang, der gør, at bådene kun vanskeligt kan sejle. Der er jævnligt fortaget skæring af rør, der dog ikke permanent løser problemet. På dette grundlag blev sagen revurderet. Revurdering Naturteamet vurderede på baggrund af de nye oplysninger, at den gennemførte indsats ikke med fuld sikkerhed kunne betragtes som en almindelig vedligeholdelse. Et element i overvejelsen var, at der ikke findes retningslinjer omkring afgrænsningen mellem, hvad der kan betegnes som vedligeholdelse, og hvad der skal anses som mere omfattende indgreb, som skal behandles som en dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Naturteamet har drøftet sagen med en række nabokommuner, som man er i dialog med omkring praksis i forvaltningen af loven. Også set i lyset af, at der verserer en fredningssag, valgte Naturteamet at tage sagen op som en dispensationssag med henblik på en lovliggørende dispensation. Som konsekvens heraf, blev opgravning i rosportens målområde ikke påbegyndt. Endelig blev det besluttet, at det opgravede materiale skulle bortskaffes til godkendt modtageanlæg. Det er oplyst, at der den 23. og 24. februar 2009 blev kørt i alt ca. 110 ton materiale bort fra området. Materialet er bortskaffet til godkendt modtageanlæg; RGS90. Afgørelse Dispensationen fra 3 i Lov om naturbeskyttelse, gives jævnfør 65, stk. 3 i samme lov. Dispensationen er meddelt, fordi det vurderes, at indsatsen samlet set har medført en positiv påvirkning af søens tilstand. Den negative påvirkning vurderes at være af begrænset omfang. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 3

4 Dispensationen er meddelt, efter at Naturteamet har modtaget Fredningsnævnets vurdering af sagen, idet nævnet bemærkede her forventes indsat et kort resume af Fredningsnævnets bemærkninger! Opgravningen vurderes at være gennemført på acceptabel vis og er således gennemført i tre afgrænsede delområder omkring to bådebroer i søen gennemført i februar måned under hensyntagen til dyrelivet, i overensstemmelse med 32 i Naturbeskyttelsesloven. gennemført relativt nænsomt med grab fra en flydepram i søen at det opgravede materiale er bortskaffet til godkendt modtageanlæg For god ordens skyld skal det nævnes, at sædvanlige regler for aktindsigt og klageadgang også er gældende i denne sag. Med venlig hilsen Charlotte Sloth Lassen Kopi af afgørelsen er sendt til: Fredningsnævnet i København Miljøcenter Roskilde Skov- og Naturstyrelsen By- og Landskabsstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Dansk Ornitologisk Forening Friluftsrådet Biodiversitetsgruppen Dansk Forening for Rosport Bagsværd Roklub samt I/S Rostadion J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 4

5 Uddrag fra Naturbeskyttelsesloven, Lovbek. nr af 20. oktober Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m 2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. 65. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i 8, stk. 1, 11, stk. 3, og 15, stk. 1. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i 16, stk. 1, 17, stk. 1, og 19. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra 17, stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i 3, stk. 1-3, og 18, stk.1. Miljøministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal indhente en udtalelse fra ministeren, før der træffes afgørelse vedrørende 18, stk Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter 73, stk. 5, kan dog ikke påklages. 86. Klageberettiget er 1) adressaten for afgørelsen, 2) ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, 3) offentlige myndigheder, 4) en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, 5) lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 6) landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og 7) landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. 87. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Stk. 2. Klage indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Stk. 3. Tilladelser må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter 27, stk. 1 og 2. Stk. 4. Klage over afgørelser efter kapitel 11 a har opsættende virkning, medmindre Naturklagenævnet beslutter andet. Stk. 5. Miljøministeren kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede. Søgsmål 88. Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Stk. 2. Spørgsmål, der kan prøves af Taksationskommissionen, jf. 45, kan ikke indbringes for domstolene, før kommissionens afgørelse foreligger. Uddrag fra Vandløbsloven, Lovbek. Nr af 20. oktober Kapitel 7, Vandløbenes vedligeholdelse; Fælles bestemmelser for offentlige og private vandløb 27. Vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres. Stk. 2. Grødevæksten i vandløbene kan begrænses ved mekaniske metoder som grødeskæring, opgravning og lignende eller ved biologiske metoder som etablering af skyggegivende vegetation på vandløbets bredder. Stk. 3. Afskåret grøde skal optages, medmindre grøden ikke er til skade for vandløbet eller det vandområde, vandløbet udmunder i. Stk. 4. Slam, grøde og andet, der ophobes ved stemmeværker eller andre anlæg, må ikke videreføres til skade for vandløbet eller for det vandområde, vandløbet udmunder i. Vandløbsmyndigheden kan fastsætte nærmere bestemmelse herom. J. nr. Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab. 5