FORÅRET. Andagt. Folkeskolereformen. Opslagstavlen. Dingenotbyen. 100 dage. Solopgang. ESAJASSKOLEN Opvaekst 1. Da det usandsynlige blev virkelighed

Transkript

1 Andagt Da det usandsynlige blev virkelighed Folkeskolereformen Hvad betyder den for Esajasskolen? Opslagstavlen Fastelavn, Ikoner, Cirkusmuseum, SFO forårsfest Dingenotbyen 1a s skrotbyggeri 100 dage O. kl. har haft jubilæum Solopgang En morgen på skolen april 2014 FORÅRET ESAJASSKOLEN Opvaekst 1

2 Da det usandsynlige blev til virkelighed Glædelig påske selvom helligdagene og dermed fridagene nu er lagt bag os. Set i det lys kan man godt tænke; det var det nu er foråret skudt i gang. Men var det så det? Nej, påsken er heldigvis noget langt mere end nogle få og kærkomne fridage, der varsler forårets komme. I påsken fejrer vi, at det usandsynlige og grænsesprængende blev til virkelighed. Døden er efter Kristi opstandelse hin påskemorgen ikke længere det sidste punktum for dette liv. En virkelighed, som har vidtrækkende konsekvenser for dig og mig. Jesus har én gang for alle vundet over døden! Vi fatter det ikke med vores forstand det er for stort og må derfor tilegnes i tro. Vores begrænsninger på dette punkt gør dog ikke påskens begivenheder mindre sande af den grund. Selvom Jesu opstandelse efterfølgende blev bevidnet af mange mennesker, så stritter vores forstand alligevel imod. Ganske som det også skete for disciplene og det selvom de oplevede begivenhederne på tætteste hold og havde hørt Jesus tale om, hvad der skulle ske. Alligevel fangede de ikke budskabet Skærtorsdag, da Jesus indstiftede nadveren og ej heller langfredag den dag fyldtes disciplene af angst, fortvivlelse og sorg over Jesu korsfæstelse. Påskemorgen var der heller ikke en klokke der ringede paralleliteten mellem det Jesus havde fortalt og disciplenes opstandelseshåb udeblev. I stedet lukkede de sig frygtsomme inde og forsøgte i fællesskab at bearbejde sorgen og frustrationen over tabet af deres mester. 2 opvaekst Den gang, som i dag, var det almindeligt at bearbejde sin sorg ved at gå ud til gravstedet for at mindes. Sådan var det også for Maria Magdalene, men da hun kom ud til graven gik hun i chok, for stenen var væltet bort og Jesu legeme var troede hun - taget bort og lagt et andet sted. Det, der skulle have været en god mindestund blev i stedet til frustration. Hvem har taget Jesu legeme og hvor har de langt ham? Hun vidste ikke, at det usandsynlige var sket. Jesus var virkelig opstået, men det var for stort for den menneskelige fatteevne. Selv ikke en besked fra to engle overbeviste Maria Magdalene om dette under. Først da hun mødte Jesus selv, som kalder hende ved navn, blev hun overbevist. Hvad vi ikke er i stand til at slutte os til ved fornuftens brug, formår han, som har brudt dødens magt at gøre til en levende virkelighed, når han taler til os gennem sit ord - han kalder også dig og mig ved navn. Det usandsynlige og grænsesprængende understreges af ordene til Maria Han er ikke her han er opstået. (Luk.24,6). Vi får lod og del i hans opstandelse. Konsekvenserne heraf kan ikke andet end at afføde et glædelig påske for, som Jesus siger i Johs Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig skal leve om han end dør. Det er der perspektiv i tak at det endnu en gang blev påske. Skoleleder Dan Crillesen

3 Folkeskolereformen Hvad betyder folkeskolereformen for Esajasskolen? Målet med skolereformen er et fagligt løft af den danske folkeskole. Man tilsigter, at den viden, som man nu forlader 9. kl. med, ad åre skal tilegnes allerede ved udgangen af 8. kl. Timetallet forbliver uændret i kristendom med to lektioner på alle årgange med undtagelse af 4. kl., hvor de kun har én lektion. De fleste skoler har kun én kristendomstime på hver årgang. Vi behøver ikke følge reformen, men vi skal leve op til de gældende slutmål for folkeskolen, så vi står mål med den. I det store og hele ligner vi folkeskolen, når det gælder læring og den fagopdelte undervisning. Vores særkende er, at vi er en værdibaseret skole, hvor det kristne livs- og menneskesyn er det bærende element i vores dagligdag. Hvilke praktiske konsekvenser får reformen så for os? Vi har revideret vores timeplan. Det betyder blandt andet: Vi vil følge Undervisningsministeriets minimumstimetal for folkeskolen i dansk og matematik. Tilnærmelsesvis følges minimumstimetallet også i historie om end med undtagelse af 4. kl., som får en lektion mindre. I stedet har vi øget med en ekstra lektion i samfundsfag i 8. kl., hvorved det samlede timetal svarer ril minimumstimetallet i historie. Alle øvrige fag har vi lagt vores egne overvejelser til grund for timetallene og placeringen. Det betyder for de fleste klassetrin, at de får en time dansk og en time matematik ekstra om ugen. Samlet set er timetallet øget for alle klassetrin med ½ til 2½ lektioner. Klassens time er udeladt i reformen. Vi har valgt at fastholde klassens time om end den for kl. er reduceret fra 1 til ½ lektion om ugen. 1.kl. får som hidtil en hel lektion. Klassens tid vil fortsat ikke blive markeret på skemaet. Den lægges efter behov. Bevægelse: Vi har ikke lagt ekstra timer ind til bevægelse af to grunde: Dels har vi ikke tilstrækkelige faciliteter til et vedvarende kvalificeret bevægelsestilbud og dels ønsker vi at undgå alt for sene dage. Fra kl. vil bevægelse foregå mere målrettet i SFOs dagligdag, mens bevægelse for kl. implementeres i undervisningen, som en naturlig del i det pågældende fag og stof. De to lange frikvarterer tænkes udvidet, så der er to lange pauser på dagen til leg og bevægelse. Lektiehjælp: kl. får tilbud om lektiehjælp i SFO, mens der ikke bliver tilbud om lektiehjælp for 4.-9.kl. Den reviderede timeplan kan studeres i sin helhed på hjemmesiden. Dan Crillesen Opvaekst 3

4 fotokavalkade siden sidst Opslagstavlen SFO på Cirkus Museet Ikon malerier Fastelavn SFO forårsfest Tjek hjemmesiden I kristendom har 3. kl. lært om den ortodokse kirke og arbejdet med bønsteknikken ikonmaling. Det kom der disse fine ikoner ud af. Det tager en ikonmaler en måneds fuldtidsarbejde at male et ikon. Så længe har de ikke været om det i 3. kl., men de har været fordybet over flere uger. Glimt fra SFOs forårsfest - Mere næste gang 4 opvaekst

5 Opvaekst 5 Fastelavn

6 Dingenotbyen 5.klasse har været til fernisering på 1A s dingenot-udstilling Vi i 5. klasse har været inviteret til fernisering. Vi har set 1As præsentation af dingenoterne. 1A er vores venskabsklasse. De har lavet en by af skrald. For at kunne lave en hel by, har de lavet veje, lygtepæle, huse, en havn, den gule måge, biler, bænke, slot og meget mere. De kalder byen dingenoternes by. De har brugt en plade og malet veje og brugt en grøn farve til græs og blå maling til havn. De har også lavet en hundelort: He, he. Den er blevet lavet af ler. 1A er rigtig gode til af lave kunst. De har lavet mennesker i byen, mange mennesker. Ved havnen har de brugt en lanterne som fyrtårn. I husene har de lavet skærme og stole. De har også lavet en rumraket af en skål og tændstikker. På slottet er der tegnet vinduer og en dør. Byen blev udstillet i aulaen i hele uge 9. Der var god servering: Chips og icetea til alle. Skrevet af Oliver og Jonas 5. klasse. 6 opvaekst

7 100 dage i 0.kl. O. kl. har været i skole i 100 dage. Det blev fejret. Interview med fem 0.kl. s børn: Sebastean: Vi havde 100-dages fest, fordi vi har gået på skolen i 100 år Åh, nej! Jeg mener 100 dage. Vi har allerede lært en masse ting. F.eks. spejling i matematik, og dobbeltkonsonanter i dansk. Vi har også lært at be til Gud. Jeg holdt en tale til festen, det var sjovt og den var god. Alexander: Det var sjovt at lave en 100 dages bog. Og Brian tegnede en hundredekant på tavlen. Jeg havde 100 elastikker med. 100 dages kager var også rigtig godt. Rebecca: 100-dages festen var rigtig sjov. Jeg havde 100 perler med. Vi skulle også tegne 100 små ting. Det var også sjovt at ha bamser med. Der var 100 til sammen. Marie: Vi stod oppe på stolen og talte og hoppede ned på 100. Det var sjovt. Der var også en rigtig god 100 dages kage, som Malou s mor havde bagt. Silas: Det var godt at skolelederen kom herover og klippede den røde snor over, og var med til festen. Til sidst gav han os 100 stk. slik. Opvaekst 7

8 foråret opvaekst Solopgang over Esajasskolen