Midlertidig tilladelse til udledning af søvand fra Actiflo-renseanlæg til en række udledningspunkter i Københavns sø- og vandløbssystem

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT Byens Drift, Arealudvikling Islands Brygge København S Att.: Kim Michelsen Midlertidig tilladelse til udledning af søvand fra Actiflo-renseanlæg til en række udledningspunkter i Københavns sø- og vandløbssystem Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Lisbeth Gervin I henhold til miljøbeskyttelseslovens, jf. Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, 28, stk. 1, meddeles hermed midlertidig tilladelse til udledning af vand fra Actifloanlæg til fire udledningspunkter i Københavns sø- og vandløbssystem. De fire punkter er følgende (figur 1): 1. Lygte Å i punktet umiddelbart efter overløbsbygværket fra Emdrup Sø (punkt 1) 2. Søborghusrenden (Nordkanalen), hvor det udledes via overløbsbygværket ved Dunhammervej (punkt 2). 3. Søborghusrenden (Emdrup Sø), hvor det udledes via et direkte udløb fra Actiflo - anlægget (punkt 3). 4. Utterslev Mose ved Moseskellet/ Dunhammervej ved passiv drift (uden rensning) opstrøms for et regulerbart spjæld, der adskiller Utterslev Mose og Nordkanalen (punkt 4). Tilladelsen er en forlængelse af tidligere midlertidige tilladelser med få ændringer, som listes nedenstående: 1. Vandmængden, der udledes er reduceret fra en max.vandmængde på 375 m 3 /h til 300 m3/h og en max. årlig maksimal vandmængde reduceres fra m 3 til m3. 2. Der er 4 udledningepunkter, hvor der tidligere var 3. Udledningspunktet i Utterslev Mose er nyt, ligesom punktet i Søborghus Rende er flyttet fra Rødkløvervej til indløbet ved Nordkanalen. 3. Der er ændringer i udledningskravene til fosfor og polymer, således at kravene til fosfor afspejler vandplanernes nye og skærpede miljømål. Deraf følger, at kravet til udledning af polymer er ændret fra 0,1 til Vand og VVM Njalsgade 13 Postboks København S lisger@tmf.kk.dk EAN nummer

2 0,12 µg/l, se tabel 2. Endvidere er udledningskravet til både cadmium og kobber skærpet. 4. Der er justeringer i styringsstrategien, som ikke vil blive nærmere beskrevet her. Justeringerne er af mindre omfang. Figur 1. De fire udledningspunkter. Baggrund Som en del af de tiltag, der er gennemført, for at ferskvandsrecipienterne i København kan opfylde deres miljømæssige målsætning, opstillede daværende Københavns Energi (nu HOFOR) i 1999 et minirenseanlæg Actiflo ved Søborghusrenden ca. 100 m før dennes udløb i Emdrup Sø. Anlægget er siden overgået til Københavns Kommune, Teknik og Miljøforvaltningen, hvor Byens Drift i dag ejer anlægget. Actiflo -anlægget indtager vand fra Emdrup Sø for derefter at rense det i en mekanisk/kemisk proces. Efter rensning udledes det rensede vand til enten Utterslev Mose, Søborghusrenden, Emdrup Sø eller Lygte Å. Det Actiflo-rensede vand udgør hovedparten af det vand, der ledes til De Indre Søer. I Actiflo-processen renses søvandet ved hjælp af mikrosand, koagulant (fældningskemikalie) samt polymer. Koagulanten indeholder jern, tungmetaller, samt klorid og sulfat. Polymeren indeholder et antal frie monomerer. Ved rensningen fjernes suspenderet stof, total-fosfor og total-kvælstof fra søvandet. Desuden fjernes øvrige forurenende stoffer associeret til det suspenderede stof, såsom en række tungmetaller. Siden anlægget blev idriftsat er der givet to midlertidige udledningstilladelser med den seneste udledningstilladelse givet Side 2 af 25

3 den 23. marts Denne var en forlængelse af den oprindelige udledningstilladelse (år 2000) givet i forbindelse med opstillingen af Actiflo -anlægget. Nærværende tilladelse er dermed en yderligere forlængelse af udledningstilladelsen. Vilkår for tilladelsen Generelt 1) Tilladelsen er gældende 5 år fra juni 2016 til juni ) Udledningspunkterne placeres i UTM 32 Euref89 koordinaterne: UTM32EUREF89 N E Punkt 1 (Lygte Å) Punkt 2: Søborghus Rende, Dunhammervej Punkt 3: Søborghus Rende, Tuborgvej Punkt 4: Utterslev Mose (Moseskellet/Dunhammervej ) Der må højst ledes 300 m3/time søvand fra Emdrup Sø, renset gennem Actiflo -processen, til Lygte Å (punkt 1) 250 m3/time søvand fra Emdrup Sø, renset gennem Actiflo -processen og oppumpet til Søborghusrenden (Nordkanalen), hvor det udledes via overløbsbygværket ved Moseskellet/Dunhammervej (punkt 2). 250 m3/time søvand fra Emdrup Sø, renset gennem Actiflo -processen og udpumpet til Søborghusrenden (Emdrup Sø), hvor det udledes via et direkte udløb fra Actiflo - anlægget ved Tuborgvej (punkt 3). 300 m3/time søvand fra Emdrup Sø, urenset (Actiflo i passiv drift), men udpumpet til Utterslev Mose ved Moseskellet/Dunhammervej, dvs. opstrøms for et regulerbart spjæld, der adskiller Utterslev Mose og Nordkanalen (punkt 4) m3 årligt fordelt på de 4 udledningspunkter. 4) Der må kun udledes søvand fra vandindtaget i Emdrup Sø og kun så længe samtlige krav for vandkvalitet mv. er overholdt. Side 3 af 25

4 5) Udledningen må ikke bevirke, at materiale hvirvles op fra bunden eller forårsager erosion i Søborghus Rende eller nedstrøms recipienter. 6) Udledningen må ikke forårsage oversvømmelse af Søborghus Rende og nedstrøms recipienter. 7) Udledningen må ikke give anledning til uacceptable æstetiske gener. Der må ikke forekomme okkerudfældning eller være andre synlige spor af olie eller andre stoffer, der kan fremkalde uacceptabel farve, lugt eller uklarhed. Der må ikke forekomme sandaflejringer eller lignende i recipienterne. Det er tilladelsesmyndigheden, som afgør, om der forekommer okkerudfældning eller hvad der i øvrigt kan betragtes som uacceptabelt. 8) Ansøger kan på foranledning af tilladelsesmyndigheden pålægges at dokumentere overholdelsen af alle vilkår i denne tilladelse. 9) Udgifter som følge af denne tilladelse til overvågning, vandstandsregistrering, prøveudtagning, analyse, rapportering m.v. er tilladelsesmyndigheden uvedkommende. 10) Ved eventuel omlægning eller ophør retableres berørte områder af ansøger. 11) Udredning af erstatningskrav rejst som følge af/i forlængelse af anlægsaktiviteter og vandudledning påhviler ansøgeren. 12) Tilledningstilladelse af rejektstrøm fra renseprocessen til offentlig kloak er ikke indeholdt i denne tilladelse. Vandbehandling 13) Der må udelukkende foretages vandbehandling med tilsætning af hjælpestoffer, når indholdet af fosfor i det indpumpede vand fra Emdrup Sø er større end 0,03 mg P/1. 14) Vandbehandling foretages som beskrevet i ansøgningsmaterialet. 15) I forbindelse med vandbehandling må flokkuleringsmidlet AN934 DK og koaguleringsmidlet PIX-111 (med et indhold Side 4 af 25

5 af akrylamid på maksimalt 100mg/kg (100 ppm)) benyttes, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af skriftlig tilladelse fra tilladelsesmyndigheden. Vandkvalitet ved udledning 16) Ved vandbehandling foretages doseringen af flokkuleringsmiddel og dosering af koaguleringsmiddel således, at der ikke på noget tidspunkt forekommer overskridelser af nedenstående vilkår til vandkvaliteten. 17) Kravværdier til det udledte vand efter rensning Parameter Værdi Enhed Bemærkning1 Bemærkning 2 ph, mellem Iltindhold, min. ~ 50% mætning Suspenderet stof, max. Total ammonium, max. Salinitet, max. Cadmium, max Kobber, opløst, max. Polymer, max. Akrylamid, max. 6,5 og 7,5 Enhed Som tidligere tilladelse 6 mg/l Som tidligere tilladelse 25 mg/l Som tidligere tilladelse 1 mg/l Som tidligere tilladelse 2 Som tidligere tilladelse 0,12 µg/l Skærpet i forhold til tidligere tilladelse (på baggrund af Bek. 1070): Tidligere krav: 5 µg/l 6 µg/l Skærpet i forhold til tidligere tilladelse (på baggrund af Bek. 1070): Tidligere krav: 12 µg/l 0,12 µg/l Ingen grænseværdi, tidl. tilladelse: 0,1 0,12 µg/l Ingen grænseværdi, Værdien udgør baggrund + angivet af ansøger Baggrund: 5,8 + angivet af ansøger: 0,128 Angivet af ansøger Angivet af ansøger Side 5 af 25

6 Akrylsyre, akrylat, max. Akrylonitril, max. Akrolein, max. tidl. tilladelse: 0,1, 2,4 µg/l Ingen grænseværdi, tidl. tilladelse: 3,0. 0,24 µg/l Ingen grænseværdi, tidl. tilladelse: 1,0. 0,01 µg/l Ingen grænseværdi, tidl. tilladelse: 0,01. Angivet af ansøger Angivet af ansøger Angivet af ansøger 18) Efter rensning må de maksimale udledte koncentrationer af totalfosfor, totalkvælstof og suspenderet stof ikke overstige værdierne i nedenstående tabel fordelt på udledningspunkter. Stof Lygte Å (1) (mg/l) Lygte Å (2) (mg/l) Emdrup Sø /Søborghus Rende (mg/l) Utterslev Mose (mg/l) Total-fosfor 0,051 0,09 0,085 Vandet renses som udgangspunkt ikke Totalkvælstof Suspenderet stof 0,1 0,1 0,1 Do Do (1) Værdierne for Lygte Å (1) er kravværdien ved normalsituationer. (2) For ikke at sætte en begrænsning på muligheden for optimal udnyttelse af den tilgængelige ferskvandsressource i meget tørre år, gives der tilladelse til at udlede renset vand til Lygte Å (De Indre Søer)med en maksimal fosforkoncentration på 0,09 mg tot-p/l (De Indre Søer). Erfaring viser, at Actiflo anlægget i størstedelen af tiden renser ned til en maksimal koncentration på 0,04 mg tot-p/l. Det eventuelle behov for at lede vand af lidt dårligere kvalitet til De Indre Søer kan opstå, når der er begrænset vand til rådighed i systemet. Mængden vil udgøre en relativ lille del af den samlede årlige tilledning. Side 6 af 25

7 19) Efter rensning skal de udledte koncentrationer af fosfor, kvælstof og suspenderet stof og tungmetaller, målt over et døgn, altid være lavere end de tilsvarende koncentrationer i vandindtaget i Emdrup Sø. 20) Efter rensning må de maksimale udledte koncentrationer af tungmetaller, andre metaller undtagen jern samt andre stoffer uden specifikke udledningsvilkår, ikke overstige baggrundsniveauet, svarende til niveauet i vandindtaget fra Emdrup Sø. Baggrundsniveauet er målt i , og er vist i bilag 3 21) Der må ikke udledes miljøfremmede stoffer i en sådan mængde og sammensætning, at det er til skade for vandmiljøet i Søborghus Rende eller nedstrøms beliggende recipienter. Overvågning og prøveudtagning 22) Der foretages kontinuerlig registrering af de udledte vandmængder til hver af de 4 recipienter samt til kloak. Der foretages kvartalsvise opgørelser af de samlede udledte vandmængder til hver af de 4 recipienter samt til kloak samt opgørelse af online-målinger af fosfor. Det registres på hvilke datoer renseanlægget ikke har været i drift og årsagen angives. 23) Der udtages enten prøve til analyse en gang i kvartalet eller der foretages kvartalsvise konservative beregninger for gennemsnitlig udledning af polymer og de fire monomerer akrylamid, akrylsyre, akrylonitril og akrolein. (Start 1. august 2016). Hvis de udledte mængder beregnes, skal der foretages mindst en årlig analyse for akrylamid og akrylonitril, til at sandsynliggøre beregningerne og beregningsforudsætningerne skal beskrives. Ved prøvetagning udtages prøver som flowproportionale prøver over et døgn. 24) Der udtages prøve før og efter rensning en gang i kvartalet med start 1. august 2016 til analyse for følgende parametre: ph, ilt, suspenderet stof, total-fosfor, total-kvælstof, Side 7 af 25

8 ammonium, bly, cadmium, krom, kobber, kviksølv, nikkel, zink, klorid, sulfat og total jern. Ved prøvetagning udtages prøver som flowproportionale prøver over et døgn. Analyse foretages af et af Dansk Akkreditering Ordnings akkrediterede laboratorier. Såfremt der foretages måling af fosfor ved konstant on-linemåling kan data herfor erstatte ovennævnte analysevilkår for fosfor, såfremt der fremsendes acceptabel dokumentation for målenøjagtighed. Rapportering 25) Tilsynsmyndigheden kan til enhver tid kræve dokumentation for anvendte polymer-batch og opgørelser over mængder af henholdsvis flokkulerings- og koaguleringsmiddel samt mikrosand, som er anvendt i vandbehandlingen. 26) Hvert kvartal, senest en måned efter kvartalets udgang, afleveres resultater af vandanalyser samt opgørelse af vandmængder og månedligt forbrug af hjælpestoffer. Forbrug af hjælpestoffer skal angives som vægt af polymer, mikrosand og jern og relateres til den behandlede vandmængde. 27) Inden udgangen af årets første kvartal afleveres en årlig rapportering til tilsynsmyndigheden: Rapportering efter vilkår nr af analyseresultater henholdsvis beregninger samt opgørelser over vandmængder. Der gives en status over de opnåede driftsresultater samt hvilke tiltag der er iværksat for imødegå mulige problemer for at opnå en acceptabel driftssikkerhed. Dokumentation for beregningsmetoder, beregningsforudsætninger, analysemetoder samt prøvetagningsforhold skal fremgå ved hver rapportering. 28) Såfremt der opstår akutte situationer, hvor vilkår i nærværende tilladelse overtrædes eller står i fare for at blive overtrådt, skal tilladelsesmyndigheden informeres direkte herom. I tilfælde af andre opståede situationer, hvor Side 8 af 25

9 miljøtilstand i recipient eller i omgivelser påvirkes negativt fra renseaktiviteter eller tilhørende anlæg og ledningsinstallationer, skal tilladelsesmyndigheden informeres direkte herom. Der skal senest inden en uge efter at en sådan situation er opstået fremlægges en skriftlig bedømmelse af situationen med forslag til imødegåelse eller ansøgning om vilkårsændring. Revision 29) Såfremt der ønskes anvendt andre produkter i forbindelse med vandrensning, må dette ikke finde sted uden tilladelsesmyndighedens skriftlige forhåndsgodkendelse. 30) Tilladelsesmyndigheden kan justere vilkår om målehyppighed og måleprogram. 31) Såfremt der efter tilladelsesmyndighedens vurdering sker en væsentlig, kritisk ændring i recipientsystemets almene miljøtilstand - herunder biologisk tilstand, vandkvalitet eller stofbelastning - kan nærværende udledningstilladelse tages op til revision. 32) Spørgsmål om bedste, tilgængelige teknologi skal tages op til ny vurdering i forbindelse med behandling af ansøgning om forlænget udledning. 33) Tilladelsesmyndigheden kan forlange udledningen stoppet, såfremt vilkår ikke overholdes. 34) Udledningstilladelsen kan - i henhold til miljøbeskyttelseslovens 30 - tilbagekaldes eller ændres, hvis spildevandsanlægget ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt eller tilgodeser kravene, fastsat i denne tilladelse. 35) Udledningstilladelsen kan også tilbagekaldes eller ændres, hvis forudsætningerne for tilladelsen ikke holder, der er opgivet ukorrekte oplysninger, eller hvis vilkårene anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Klagevejledning Side 9 af 25

10 Klageadgang Der kan klages over afgørelsen til Natur- og Miljøklagenævnet frem til fire uger, efter afgørelsen er meddelt eller offentliggjort, jf. miljøbeskyttelseslovens 91 og 93. Klagen skal indgives via Natur- og Miljøklagenævnets digitale klageportal inden den 19. juli Hvem kan klage? Det er fastlagt i miljøbeskyttelseslovens , hvem der er klageberettiget. Det fremgår bl.a. af lovens 98, stk. 1, nr. 1 og 2, at afgørelsens adressat og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald, kan klage. Derudover er bl.a. en række lokale og landsdækkende organisationer klageberettigede efter bestemmelsen. Klageproces Klage skal indgives via klageportalen, som er at finde på forsiden af Herfra logges der på henholdsvis via for borgere og for virksomheder, foreninger, myndigheder og tilsvarende. Klagen vil umiddelbart herefter blive sendt til Center for Miljøbeskyttelse (CMB). CMB vil, hvis den fastholder afgørelsen, snarest og ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb sende klagen videre til Natur- og Miljøklagenævnet via den digitale selvbetjening. Videresendelsen vil være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra CMB med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. De i klagesagen involverede, vil pr. automatik via klageportalen modtage en kopi af CMB s udtalelse. Efter lovens 94, stk. 2, gælder der som udgangspunkt herefter en frist for at afgive supplerende bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Bemærk at al kommunikation vedrørende klagesagen alene skal ske ved anvendelse af den digitale selvbetjening jf. lovens 94, stk. 1. Vejledning omkring håndtering/teknik i forhold til den digitale selvbetjening kan fås ved at rette henvendelse til Natur- og Miljøklagenævnets supportfunktion. Se mere herom på Bemærk at Natur- og Miljøklagenævnet som udgangspunkt skal afvise en klage, der kommer uden om klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Ved ønske om at blive fritaget for at bruge klageportalen, fremsendes en begrundet anmodning herom til CMB: miljoe@tmf.kk.dk. CMB videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som herefter træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen kan imødekommes. Side 10 af 25

11 Klagegebyr Det koster et gebyr at få behandlet en klage i Natur- og Miljøklagenævnet. Information om Natur- og Miljøklagenævnets klagegebyr kan findes på under Vejledninger. Opsættende virkning Hvis afgørelsen påklages, er udgangspunktet efter miljøbeskyttelsesloven, at klagen ikke vil have opsættende virkning, jf. lovens 96, stk. 1. Efter samme bestemmelse kan Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid beslutte at give en eventuel klage opsættende virkning. Søgsmål Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene, skal der anlægges sag inden 6 måneder fra meddelelse eller offentliggørelse af afgørelsen, jf. miljøbeskyttelsesloven 101, stk. 1, dvs. den 21. december Side 11 af 25

12 Grundlag for afgørelsen Til vurdering af ansøgningen er indgået følgende materiale Lov- og plangrundlag 1) Miljøbeskyttelsesloven, Lovbekendtgørelse nr af 19. november 2015, 28 stk. 1. 2) Spildevandsbekendtgørelsen, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 153 af 25. februar 2016 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. 3) Bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet, jf. bek.nr af 09. september ) Vandplan , Øresund, Hovedvandopland 2.3, Vanddistrikt Sjælland 5) Den Blå By Københavns Kommunes Vandhandleplan 2015 Ansøgningsmateriale 1) Ansøgning af bilag 1 2) Tidligere tilladelse af bilag 2 3) Baggrundsdata fra Emdrup Sø bilag 3 4) Datablad, bilag 4 Miljøteknisk redegørelse Indledning Københavns Kommune, Byens Drift har ansøgt Københavns Kommune, Byens Anvendelse om tilladelse til udledning af actiflorenset søvand fra Emdrup Sø til Utterslev Mose ved Moseskellet/Dunhammervej, Søborghus Rende ved Dunhammervej, Emdrup Sø og Lygte Å. Der søges om tilladelse til udledning af en maksimal vandmængde på 300 m 3 /time svarende til knap ca. 80 l/s, og en maksimal årlig udledning på m3, heraf max m3 til De Indre Søer med et gennemsnit på m3. Dette estimat bygger på en modelberegning, hvor det forudsættes, at der fortløbende er vand nok i systemet, og at der ikke er hverken funktionsnedbrud eller planlagte stop på anlægget. Estimatet er derfor meget betydeligt overestimeret; hvilket anskueliggøres af, at den gennemsnitlige årlige tilledning til De Indre Søer har været m3. Vandet renses inden udledning i alle punkterne, undtagen når der tilbagecikuleres til Utterslev Mose på tidspunkter, hvor der er for meget vand i systemet (som oftest pga. voldsomme overløb fra nordlige kommuner). Renseprocessen består i fældning af fosfor og suspenderet stof i et mekanisk-kemisk minirenseanlæg af typen Side 12 af 25

13 Actiflo. Ved rensningen fjernes suspenderet stof, opløst og bundet fosfor samt bundet kvælstof og tungmetaller fra vandet. Udledningens formål Formålet med vandrensningen er at forbedre vandkvaliteten i De Indre Søer således, at de miljømæssige målsætninger kan opfyldes/opretholdes. Formålet er derudover at medvirke til en forbedring af miljøtilstanden i Søborghus Rende og Emdrup Sø. Derudover bidrager anlægget til at fordele vandet hensigtsmæssigt i vandområderne. Det mekanisk-kemiske renseanlæg skal fjerne næringssalte og suspenderede stoffer fra vandet. Rensningen vil ikke være konstant, men udføres efter behov. Styring af vandstrømme Styringsstrategien har til formål at sikre, at der kan ledes mest muligt vand af god kvalitet til De Indre Søer, samt at sikre et flow i det nordlige vandsystem i perioder uden naturlig gennemstrømning. Sidstnævnte for at skabe gennemstrømning i Søborghusrenden. Samtidig fjernes der fosfor fra Emdrup Sø, hvorved den mobile fosforpulje i søens bundsediment udtømmes. Endelig er strategien, at niveauet i Emdrup Sø for så vidt muligt holdes på et niveau, som tillader, at søen kan fungere som buffer ved små og middelstore regnhændelser. Styringen er baseret på niveaumålinger ved udløbslokaliteten ved Dunhammervej, i Emdrup Sø, samt flowmålinger i Lygte Å. Styringen af Actiflo -anlægget kan være i 4 forskellige tilstande afhængende af de aktuelle forhold i systemet. Tilstand 1: Vandspejlet i Emdrup Sø ligger under overløbskanten ved Emdrup Sø (14,81 mdvr90), men over en defineret styringskote for lav vandstand i Emdrup Sø (14,60 m DVR90). Det rensede vand ledes til afløbsbygværket for Emdrup Sø. Vandkvaliteten i Lygte Å er som afløbet fra Actiflo -anlægget, og det kan ledes til De Indre Søer. Motorventil MV70 i bygværket ved Strødamvej er åben. Tilstand 2: Der er overløb fra Emdrup Sø og Actiflo -anlægget er i drift og udleder til afløbsbygværket ved Emdrup Sø. I tidligere ansøgninger om udledningstilladelser er der redegjort for, hvordan det på baggrund af online målinger af fosforkoncentrationer i Emdrup Sø og flowmålinger ved Side 13 af 25

14 Lundehusvej, blev beregnet, om fosforkoncentration for det sammenblandede vand (renset vand + overløbsvand) var lavere end grænseværdien for, at vandet kunne sendes til De Indre Søer. Sidenhen er det konstateret, at der i tilfælde større regnhændelser med aflastninger fra overløbsbygværker til systemet, kan være en lille forsinkelse på, hvornår den heraf resulterende stigning i fosforkoncentration i Emdrup Sø afspejles i de online fosformålinger. For at undgå at dette resulterer i, at vand med for høj fosforkoncentration ledes til De Indre, styres endvidere efter flowet i disse situationer. Konkret betyder det, at ved et målt flow højere end 300 m3/h, lukkes motorventil MV70 i bygværket ved Strødamvej. Overløbsvandet ledes herefter til kloak, mens Actiflo -anlægget går i passiv drift, dvs. ingen rensning eller tilledning til Lygte Å. Dermed vil det vand, der ledes til De Indre Søer altid bestå af % renset vand ( m3/h) med en kendt fosforkoncentration. For at reducere tilledningen af overløbsvand til kloak, recirkuleres søvand urenset til Utterslev Mose. Tilstand 3: Vandstanden i Emdrup Sø er lav (< 14,60 mdvr90). Actiflo -anlægget er i drift, og det rensede vand recirkuleres til Emdrup Sø via gravitation fra Actiflo -anlægget. Tilstand 4: Vandstandene i Emdrup Sø og Nordkanalen er lave (hhv. <14,60 og <16,65 mdvr90). Actiflo -anlægget er i drift, og for at skabe gennemstrømning i Søborghusrenden, recirkuleres det rensede vand via en trykledning til Nordkanalen. Ændringer i forhold til tidligere tilladelsesperiode: 1. Vandmængden, der udledes er reduceret fra en max.vandmængde på 375 m3/h til 300 m3/h og en max. årlig vandmængde reduceres fra m3 til m3. 2. Der er 4 udledningepunkter, hvor der tidligere var 3. Udledningspunktet i Utterslev Mose er nyt, ligesom punktet i Søborghus Rende er flyttet fra Rødkløvervej til indløbet ved Nordkanalen. 3. Der er ændringer i udledningskravene til fosfor og polymer, således at kravene til fosfor afspejler vandplanernes nye og skærpede miljømål. Deraf følger, at Side 14 af 25

15 kravet til udledning af polymer er ændret lidt, se tabel 2. Kravet til Cadmium og kobber er skærpet. 4. Der er justeringer i styringsstrategien, som ikke vil blive nærmere beskrevet her. Justeringerne er af mindre omfang. Beskrivelse af rensning ved Actiflo processen Actiflo processen bygger på en særlig fældningsproces, der kombinerer kemisk fældning og lamelseparation med en proces, hvor flokkulering baseres på mikrosand. l anlægget tilsættes vandet først et fældningskemikalie (koagulant), der består af metalsalte, hvorved det opløste fosfat omdannes til et tungtopløselig fast stof. Det behandlede vand ledes videre gennem en finrist, hvor grovere partikler tilbageholdes. Mikrosand og flokkuleringsmiddel tilsættes og vandet ledes ind i en lamelseparator, hvor de mikrosandtyngede flokke meget hurtigt bundfælder. Det rensede vand ledes op gennem lamellerne og ud via afløbsrender. Fra bunden af lamelseparatoren udtages det fældede slam og mikrosand, for at blive pumpet til en hydrocyklon, hvor sand og slam separeres. Sandet genanvendes og slammet ledes via kloak til renseanlæg. Kemiske forhold ved Actiflo processen Actiflo -anlægget renser vandet ved en mekanisk-kemisk rensning, hvor suspenderet stof, opløst og bundet fosfor samt bundet kvælstof fjernes. Der tilsættes mikrosand, fældningskemikalie (koagulant) og et flokkuleringsmiddel (polymeren natrium-polyacrylat) under rensningen. Som flokkuleringsmiddel anvendes polymer, der er langkædede, ladede molekyler. I polymerprodukter indgår et produktionsbetinget restindhold af frie monomerer. Som flokkuleringsmiddel anvendes en polymer (AN934 DK) som har et indhold af monomerer, der er identificeret som acrylamid, acrylsyre, acrylonitril og acrolein. Størstedelen af disse stoffer udledes til kloak med rejectvandet eller tilbageholdes i renseslammet sammen med de bundne stoffer, men en mindre del vil forekomme i det rensede vand, der udledes. Som fældningskemikalie anvendes koagulant, der indeholder jern og tungmetaller. Side 15 af 25

16 Der forventes følgende maksimale koncentrationer af restpolymer og monomerer i udledningsvandet i alle udledningspunkter (tabel 1): Tabel 1. Stofkoncentrationer af polymer og monomerer i udledningsvandet fra Actiflo - processen ved anvendelse af polymeren AN934 DK (100 ppm) fra SNF-Floeger. Stof Maks. Enhed udledningskoncentrationer Polymer 0,12 mg/l Akrylamid 0,12 μg/l Akrylsyre 2,40 μg/l Akrylonitril 0,24 μg/l Akrolein 0,00004 μg/l Udledning af koagulant til recipient Der anvendes koagulanttypen PIX-111, eller lignende, med en maksimaldosering på 30 mg Fe/l, således at der kan forventes følgende maksimale nettoudledningskoncentrationer, som angivet i tabel 2, af tungmetaller og metaller ved anvendt proces-ph på hhv. 6,5 og 7: Tabel 2. Stofkoncentrationer af tungmetaller og metaller i udledningsvandet fra Actiflo -processen ved anvendelse af PIX- 111 som koagulant ved en proces-ph på hhv. 6,5 og 7,0. Stof PIX-111 ph 6,5 (μg/l) PIX-111 ph 7,0 (μg/l) Bly 0,017 0,017 Cadmium 0,012 0,009 Kobber 0,128 0,128 Kobolt 0,066 0,066 Krom 0,548 0,548 Kviksølv 0,012 0,012 Nikkel 2,376 2,376 Zink 0,810 0,45 Jern Udledning af residualstoffer fra koagulant til recipient Der søges tilladelse til fortsat at anvende koagulanttypen PIX- 111, eller lignende, med en maksimaldosering på 30 mg Fe/l, så der kan forventes følgende maksimale nettoudledningskoncentrationer, som angivet i tabel 3, af klorid og sulfat. Tabel 3. Stofkoncentrationer af klorid og sulfat i udledningsvandet fra Actiflo -processen ved anvendelse af PIX-111 som koagulant. Stof (µg/l) PIX-111 Klorid 57 Sulfat 0 Side 16 af 25

17 Beskrivelse af vandområdet Ansøgningen vedrører 4 vandområder: De Indre Søer, Emdrup Sø, Søborghus Rende og Utterslev Mose. Alle vandområder er målsat specifikt i statens vandplaner med krav om indhold af klorofyl a i søvandet. Her forholdes til støtteparameteren fosfor, da fosfor vurderes at være begrænsende for algevæksten i størstedelen af tiden. Statussituation for fosforindhold i søvandet opgjort i Københavns Kommune er vist i tabel 4 sammen med Københavns Kommunes data (årsgns ), der er nyere og mere omfattende end statens datamateriale. Tabel 4 Københavns Kommunes data på total-fosfor. (årsgns ) Vandområde Status Kbh. data (mg total-p/l) Utterslev Mose 0,195 Emdrup Sø 0,079 Peblinge Sø/Sortedamssø 0,044 Skt. Jørgens Søer 0,07/0,1 Søborghus Rende - De Indre Søer De Indre Søer blev restaureret i og har siden overordnet haft en god tilstand (god sigt, lavt fosforniveau, god fiskebestand og plantedække), dog med variationer over årene, der tyder på at tilstanden ikke er stabil. Som forudsætning for restaureringen var, at tilførslen af næringsstoffer fra Emdrup Sø skulle reduceres ved rensning af vandet i Actiflo -anlæg. Det er særlig Skt. Jørgens søerne og den nordlige Sortedamssø, der ikke lever op til vandplankravene. Tilledningen forudsættes som udgangspunkt foretaget til Peblinge Sø/Sortedamssø via Ladegaards Å. Utterslev Mose/ Emdrup Sø/ Søborghus Rende Utterslev Mose, Søborghus Rende og Emdrup Sø er fortsat belastet med overløb fra kloaksystemet via Nordkanalen / Søborghus Rende fra især Gentofte og Gladsaxe kommuner. Begge søer er næringsrige, med dårlig sigt og med en uudviklet undervandsvegetation. Fiskesammensætningen og den meget sparsomme undervandsvegetation afspejler tilstanden. Tilstanden i begge søer er imidlertid forbedret væsentligt i løbet af de seneste 10 år, især ligger niveauet af næringsstoffer i Emdrup Sø tæt på kravværdien, dog uden at tilstanden er stabil. For begge søers Side 17 af 25

18 vedkommende forventes det ikke, at tilstand vil kunne leve op til målsætningen, så længe spildevandspåvirkningen fortsætter. Side 18 af 25

19 Miljøteknisk vurdering Status som offentligt rensningsanlæg Det har under udarbejdelsen af tidligere udledningstilladelse været diskuteret, om Actiflo -anlægget skulle betragtes som et offentligt renseanlæg og dermed været omfattet af reglerne for kontrol med udledningen fra offentlige renseanlæg. Det er valgt ikke at betragte det specifikke Actiflo anlæg ved Emdrup Sø som et offentligt renseanlæg af flere nedenfor anførte grunde, selvom anlægget renser vandet under tilsætning af aktive stoffer. 1. Det vand, der behandles i anlægget er ikke spildevand, men overfladevand, der dog er påvirket af placeringen midt i en storby. 2. Normalt leder et renseanlæg renset spildevand til et vandområde, og en begrænsning af udledningen vil medføre et fald i koncentrationen af de udledte stoffer i recipienten. Da dette anlæg renser søvand vil en begrænsning af udledningen medfører et stigende koncentration af bl.a. fosfor i recipienterne, da bl.a. fosfor fjernes fra recipienterne gennem anlæggets vandrensning. 3. Et renseanlæg er normalt omfattet af spildevandsplanen og renser vandet fra et specifikt opland. Actiflo anlægget er ikke omfattet af Københavns Kommunes spildevandsplan, og der kan ikke knyttes et spildevandsopland til anlægget. 4. Endelig lægges der ved kontrol af offentlige renseanlæg vægt på transportkontrol, hvor den gennemsnitlige koncentration i det udledte vand tillægges afgørende betydning. I dette tilfælde vurderes det, at den maksimale koncentration er langt vigtigere end den gennemsnitlige, af hensyn til Emdrup Sø og de nedstrøms beliggende søer samt, at det faktum, at der foregår en rensning med lavere koncentration i det udledte end det indpumpede vand, vil medfører en forbedring af tilstanden i recipienterne. Lovgrundlag Det blev ved tidligere ansøgninger diskuteret med daværende Miljøcenter Roskilde samt By- og Landskabsstyrelsen, om en tilladelse som denne til udledning af søvand renset under tilsætning af miljøfremmede hjælpestoffer skulle behandles efter Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. l, som en udledning af spildevand, eller 27 stk. 3, som en tilladelse til tilførsel af Side 19 af 25

20 stoffer der kan forurene vandet. Konklusionen blev, at søvand ikke er spildevand, men tilsætningen af miljøfremmede hjælpestoffer i renseprocessen sammenholdt med, at rensningen forventes gennemført over flere år medfører, at det udledte vand kan sidestilles med spildevand. Denne tilladelse er derfor behandlet i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 28 stk. l, ligesom de tidligere tilladelser, da der ikke er ændret på det aktuelle lovgrundlag. Effekt på vandområderne af tilledningen. Fosfor I statens vedtagne vandplaner stilles alene krav til klorofylkoncentrationen i søvandet, hvor fosfor indgår som støtteparameter, fordi fosforkoncentrationen er afgørende for at opretholde klorofylkoncentration. Af tabel 5 ses målkravet for fosfor sammenholdt med statustilstanden i de aktuelle vandområder. Tabel 5. Målkravet for fosfor sammenholdt med statustilstanden i de aktuelle vandområder Vandområde Mål total P (mg/l) Status vandplan Status Kbh data (mg/l) Utterslev Mose 0,07 Dårlig 0,195 Emdrup Sø 0,07 Ringe 0,079 Peblinge 0,07 Høj/moderat 0,044 Sø/Sortedamssø Skt. Jørgens Sø 0,025 Ringe/moderat 0,07/0,1 Søborghus Rende Som det fremgår af tabel 3 er tilstanden i Sortedamssø/Peblinge Sø bedre end kravet, hvad angår fosfor og de øvrige søers tilstand dårligere. I henh. til Miljøbeskyttelsesloven må der ikke gives tilladelse til udledning af vand, der kan forværre miljøtilstanden i et vandområde. Derfor er det statuskoncentrationen på 0,044 mg TP/l, der skal opretholdes i Sortedamssø/Peblinge Sø, uagtet statens vandplan opgør 0,07 mg P/l som indirekte målkrav (som støtteparameter). For de øvrige søer vil det være målkravet, der skal opretholdes/nås. I forbindelse med statens vandområdeplan-arbejde har DCE, Aarhus Universitet i for Naturstyrelsen opdateret det empiriske grundlag for vurdering af sammenhæng mellem søkoncentration, belastning og opholdstid. Ved anvendelse af opstillede empirisk modeller for danske søer med en årsgennemsnitlig TP-koncentration under 0,200 mg/l kan det Side 20 af 25

21 beregnes, at P-immobilisering (retentionen) typisk vil ligger mellem ca. 10 og 20 % ved opholdstider på mellem 0,5 og 1,5 år. (DHI for Københavns Kommune 2015 /1/). De Indre Søer: Ved beregning ud fra ovennævnte sammenhæng, kan der tillades en tilløbskoncentration på 0,051 mg/l P til Peblinge Sø/ Sortedamssø som udgangspunkt. Det vurderes derfor, at et vilkår om en maksimal udløbskoncentration på 0,051 vil sikre, at tilstanden opretholdes (og at målkravet fortsat kan opfyldes). For Skt. Jørgens sø er målkravet 0,025mg/l, hvilket ved beregning ud fra ovennævnte sammenhæng vil kunne tillade en tilløbskoncentration på 0,044 mg/l. Idet udløbskoncentrationen fra Actoflo anlægget erfaringsmæssigt ligger på 0,04 mg/l vurderes det, at denne tilladelse ikke vil være til hinder for, at miljømålet i søen kan opnås. Emdrup Sø: Ved at sætte fosforkravet ved udledning i Emdrup Sø til 0,085 mg/l vurderes det ud fra samme ovennævnte sammenhæng, at udledningen ikke vil være til hinder for, at målet vil kunne nås. Søborghus Rende: Ifølge strategien pumpes vand til Søborghus Rende i tilfælde af, at der ikke er gennemstrømning i vandløbet. Det vurderes dermed, at vandtilførslen vil forbedre forholdene i vandløbet, da både iltforhold samt levevilkår for smådyrsfauna vil forbedres. Utterslev Mose: Der gives tilladelse til recirkulation af vand uden rensning til Utterslev Mose. Recirkulationen skal nedsætte tilførslen af søvand fra Emdrup Sø til kloak. Det vurderes ikke, at den aktuelle mængde vand vil have betydning for vandkvaliteten i Utterslev Mose. I forbindelse med i gangsætning af tiltag på vandområderne i forbindelse med kommunens vandhandleplan til opfyldelse af målsætningerne /og eller reduktion af udledningen af spildevand vil kravene til udledning af næringsstoffer til Utterslev Mose i denne tilladelse blive taget op til revision. Kvælstof. For alle søerne gælder, at de overordnet er fosforbegrænsede, men det vurderes, at de periodevist kan være kvælstofbegrænsede. Derfor stilles der krav til kvælstof med en udledningskoncentration på 0,1 mg/l total-n, hvilket vurderes ikke at være til hinder for, at en god tilstand kan opnås. Hjælpestoffer (Miljøfremmede stoffer) Der er ikke i vandplanen/bekendtgørelse 1070 angivet grænseværdier for udledning af de i ved Actifloprocessen aktuelle miljøfremmede stoffer, men der er i den tidligere gældende Side 21 af 25

22 Regionplan angivet miljøkvalitetskriterier for stofferne. Disse værdier vil her blive anvendt til vurdering af niveauerne. Side 22 af 25

23 Tabel 6. Stof Maks. udledningskoncentrationer Vandkvalitetskriterier Tidligere gældende Regionplan Enhed Polymer 0,12 - mg/l Akrylamid 0,12 0,1 μg/l Akrylsyre 2,4 3 μg/l Akrylonitril 0,24 1 μg/l Akrolein 0, ,01 μg/l Som det fremgår af tabel 5 ligger alle stoffernes forventede udledningskoncentrationer meget tæt på eller lavere end vandkvalitetskriteriet fra tidligere gældende Regionplan. Det vurderes derfor, at udledningen ikke vil være til hinder for at god vandkvalitet kan opnås. Tungmetaller/andre miljøfremmede stoffer Kvalitetskrav for opløst kobber, cadmium og kviksølv er sat i henhold til bekendtgørelse om miljøkvalitetskrav for vandområder og det vurderes derfor, at udledningen ikke vil være til hinder for, at en god miljøtilstand kan opnås. Derudover er der for stillet vilkår om, at udløbskoncentrationen af en række metaller samt andre stoffer uden specifikke udledningskrav, skal være lavere end indløbskoncentrationen, så alt i alt forventes en forbedring i vandkvaliteten i forhold til eksisterende. Vandstrømme Fordelingen af vand sker efter Københavns Kommunes styringsstrategi for ferskvand, som er udarbejdet til at fordele vandet mest hensigtsmæssigt i de involverede recipienter både med hensyn til vandkvalitet og vandmængder. Det vurderes derfor, at vandgennemstrømning/ vandstande og vandkvalitet i de aktuelle vandområder tilgodeses bedst muligt ved denne tilladelse. BAT Der er i ansøgningen en vurdering af, om der på nuværende tidspunkt findes en mere optimal proces og/eller mere effektive/mindre forurenende hjælpestoffer (mikrosand, koagulant, polymer). Der er siden seneste udledningstilladelse udviklet en ny type hjælpestof med samme egenskaber som polymer en såkaldt grøn flokkulant. Denne er udvundet af kartoffelstivelse og indeholder derfor ikke monomerer. Anvendelsen af grøn flokkulant vil imidlertid betyde, at Actiflo anlægget enten skal delvist ombygges, eller skal drives under en lavere hydraulisk belastning for opnåelse af samme renseeffektivitet som ved brug af polymer, ligesom den grønne flokkulant skal doseres i højere koncentrationer. Med henblik på at sikre en optimal drift af det samlede ferskvandssystem med Side 23 af 25

24 mindst mulig afledning af overfladevand til kloak, samt sikre opfyldelse af de ferske recipienters miljømæssige målsætninger, er en nedsættelse af hydraulisk kapacitet i Actiflo -anlægget ikke hensigtsmæssig. En delvis ombygning af anlægget for at muliggøre anvendelsen af grøn flokkulant vurderes ikke at være rentabel. Til dette formål er vurderingen derfor, at den proces, der anvendes, fortsat er den mest optimale, samt at der ikke findes mere effektive/mindre forurenende hjælpestoffer end de allerede anvendte. Det er således samlet set Center for Miljøbeskyttelses vurdering, at udledningen er forenelig med de eksisterende målsætninger for vandkvaliteten samt med de hydrauliske forhold i De Indre Søer og Søborghus Rende og foreneligt med udviklingen for at opnå god tilstand i Emdrup Sø. For Utterslev Mose forventes ikke en forbedring, men tilladelsen tages op til revision, når der udføres tiltag i de pågældende områder til opfyldelse af statens vandplan. Tilladelsen vil ikke påvirke naturtilstanden i nogen af vandområderne. Henvendelse til Center for Miljøbeskyttelse I er velkomne til at kontakte Lisbeth Gervin på tlf eller vand@tmf.kk.dk, hvis der er spørgsmål eller bemærkninger til sagen. Ved skriftlig eller elektronisk henvendelse bedes der henvist til sagsnr Med venlig hilsen Lisbeth Gervin Ansøgningen har været i forhøring hos: Ansøger: Byens Drift, Arealudvikling Kopi af tilladelsen er sendt til følgende parter Naturstyrelsen, nst@nst.dk Sundhedsstyrelsen, seost@sst.dk Danmarks Fiskeriforening, mail@dkfisk.dk Friluftsrådet, koebenhavn@friluftsraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk DOF-København, koebenhavn@dof.dk Side 24 af 25

25 Danmarks Sportsfiskerforbund, Greenpeace, Gentofte Kommune Gladsaxe Kommune Tilladelsen annonceres desuden på Annonceringsportalen for Københavns Kommune: Side 25 af 25