PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2016 DAGINSTITUTIONEN FRISENBORG

Transkript

1 PÆDAGOGISK LÆREPLAN 2016 DAGINSTITUTIONEN FRISENBORG

2 Samlet evaluering af den pædagogiske læreplan 2014 Hvad gik godt og hvorfor?: I forhold til arbejdet omkring læreplaner, har det fungeret rigtig godt for os, at arbejde på tværs af grupperne i huset, med fokus på et af læreplanstemaerne. I praksis har det betydet, at vi har delt børnene ind i 4 grupper og arbejdet ud fra et tema i 2 måneder, og derefter gået over til et nyt. Vi har oplevet, at det rykker og giver mening, når vi gør det på tværs i huset, og vi får en større vi-følelse. Korte og konkrete mål gør at vi kommer i mål klare enkelte mål for hvert tema. Vi har i den forbindelse, også haft et samarbejde med Pro-midt, hvor en gruppe af unge mennesker har haft en af grupperne, hvor de har planlagt et forløb som understøtter det tema vi arbejder med. Et samarbejde vi i øvrigt fortsætter med Udover det, har det også fungeret super fint med vores temauger/dage: Naturens dag, motions uge, cirkus, blomsternes dag, julefrokost, påskefrokost osv. Arbejdet med DUÅ falder naturligt ind i arbejdet med læreplanerne. Der er en rød tråd i den hverdag vi skaber for og med børnene. Specielt vores lærings mål omkring billedsproget er lykkedes rigtig godt, og giver god mening ind i DUÅ. Vi har stor succes med vores fællessamlinger, hvor vi sammen med vores dukker Lotte & Leo, forklarer børnene vores nye fælles regler og den adfærd vi gerne vil se. Vi er blevet et hus, hvor vi er fælles om flere oplevelser. Vi har hele tiden fokus på børnefællesskaber, hvilket arbejdet på tværs af grupperne understøtter. På vores interne personalemøder i Frisenborg, fortæller vi den gode historie til hinanden. Hvad er vi lykkedes godt med i forhold til DUÅ? Hvad kan vi bringe videre til hinanden? Hvad er vi specielt optaget af lige nu? I oktober 2014 startede vi en ny mini gruppe op inde ved Humlebierne, hvor alle nye børn kommer ind, når de starter i børnehaven. Der er et øget fokus på barnets alsidige personlige udvikling, i forhold til vores mål om, at børnene skal føle sig værdsat/værdigfuldt som det menneske det er, og derigennem opbygge deres selvværd og selvtillid. Selvværd og selvtillid er i form af vores tilgang til børnene via DUÅ. Vi strukturerer vores hverdag ved grupper på 2

3 tværs, børnefællesskaber. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER At barnet kan opnå færdigheder og kompetencer, der hjælper det til at blive selvhjulpen og selvstændig, og at have mulighed for at opleve ansvar, medansvar og medbestemmelse i børnefællesskabet. Udvikles: Vi kunne godt blive bedre til at evaluere. Udarbejde SMITTE for hver aktivitet, for på den måde at blive skarpere på, hvorvidt vi nåede målene. Vi kan godt se en effekt i, at hænge læreplansmålene op synligt for både personale og forældre. Hvor ønsker vi at komme hen? Vi ønsker at evaluering bliver en naturlig del af vores hverdag/arbejde. At vore læringsmål visualiseres. Vi skal have det nye tema med på vores personalemøde, hver gang vi skifter, for at lave en brainstorm over kommende tema og evaluering af tidligere. 3

4 Beliggenhed Daginstitutionen Frisenborg, Frisenborgparken 32, er beliggende i Ikast midtby, i et område med dejlig natur, en svømmehal og et ældrecenter. Fysiske rammer Institutionen er bygget i og taget i brug 01. august Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Krohn & Hartvig Rasmussen, København. Det er et spændende og lyst hus, med en dejlig stor legeplads, som på hver sin måde inviterer til forskellige aktiviteter og lege. Indenfor kan bl.a. nævnes vores 4 stuer, salen, og den pyramideformede aula, som alle vores rum går ud fra. Udenfor har vi en dejlig stor legeplads med sandkasser, klatretårn, gynger, rutsjebane, bålplads og et udendørs værksted. Ligeledes har vi et skovområde (Vildnisset) som ligger lige ved siden af børnehaven, hvor der også er bålplads og bål hus. Vildnisset bruges hele året, både i små grupper men også i de fire basisgrupper. Hvem er vi Daginstitutionen Frisenborg er normeret til 80 børn i alderen 2,9 år til 6 år, og er inddelt i fire grupper Mariehøns, Sommerfugle, Græshopper og Humlebier. Humlebierne er gruppen, hvor alle nye børn kommer ind når de starter i børnehaven. En gruppe hvor der ca. er 16 børn og 3 voksne. Det er i denne gruppe man starter sit børnehaveliv, og flytter derefter videre til en af de andre 3 grupper, når man er klar til det. De tre andre grupper er med børn i alderen 3,5 6 år. I Frisenborg arbejder vi med De Utrolige År i dagtilbud (DUÅdagtilbud). De utrolige år er et evidensbaseret program, som bygger på anerkendte teorier omkring adfærd og social læring. DUÅ-dagtilbud er rammen om det pædagogiske arbejde i dagligdagen og grundlaget for den måde, hvorpå vi møder og forstår børnenes behov. DUÅ-dagtilbud er forankret i en positiv, anerkendende og relationel tilgang. DUÅ styrker blandt andet personalet, i at opbygge og styrke 4

5 positive relationer mellem børnene indbyrdes, at opbygge fællesskaber for alle børn, og styrke samarbejdet mellem daginstitution og hjem. Med udgangspunkt i DUÅ roser vi barnet for en positiv/ønsket adfærd. Målet er ikke, at gøre barnet afhængig af vores ros, men at barnet skal have anerkendelse for det, det kan, og dermed få lyst og mod på at dygtiggøre sig. Personalegruppen er en blanding af nye medarbejdere, og medarbejdere med større erfaring. En personalegruppe med et krav og ønske om faglig udvikling og uddannelse. I samarbejde med forældrene ønsker vi at give barnet en tryg, harmonisk, opdragende og udviklende hverdag, hvor vi vil udnytte det enkelte barns ressourcer. Det understøtter vi ved at give barnet oplevelser / muligheder, som styrker dets selvværd, selvtillid og selvstændighed, for derigennem at bevidstgøre det om dets egen identitet med henblik på at begå sig i gruppen / samfundet. Vi lægger stor vægt på at skabe trygge rammer for børnene, da vi mener, at udvikling først kan finde sted, når børnene er trygge. Dette forsøger vi at opnå ved bl.a. at have en genkendelig hverdag, hvor tryghed og omsorg er nøgleord. Der foregår mange forskellige aktiviteter, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets ressourcer, og vi støtter det enkelte barn i en positiv alderssvarende udvikling. Samarbejdet stuerne imellem på tværs af børnenes alder og udvikling, vægtes højt, da vi mener, at vi i fællesskab skaber rammerne, for at alle kan få den bedste dag i børnehaven. Pr. 1. august 2014 blev Daginstitutionen Frisenborg og Svaneparkens Børnehus lagt sammen til én institution. De to institutioner er stadig fysisk adskilte men drives overordnet af den samme ledelse. Der er nu én institutionsleder for begge huse, og en teamleder i hvert hus. Vi har stadig hver vores navne, men arbejder ud fra samme værdigrundlag, til dels samme læreplan, og har hele tiden et fokus på samarbejde på tværs af de to enheder. I Frisenborg og Svaneparken vægter vi et konstruktivt samarbejde højt, for at få hverdagen til at fungere optimalt. Vi skal være sammen mange timer hver dag, og derfor er det væsentligt, at vi trives og har det godt 5

6 i samværet med hinanden. Vi har et rummeligt menneskesyn, der bygger på, at alle børn og voksne har værdi i sig selv, og at forskellighed er et potentiale for fællesskabet. Vore relationer til hinanden er baseret på en positiv atmosfære, hvor omsorg, humor og glæde er en naturlig del af hverdagen. Kommunikation og dialog er nøgleordene for at skabe et sundt arbejdsmiljø, hvor alle trives, og arbejder ud fra følgende værdiord: SAMARBEJDE, TRIVSEL OG NÆRVÆR. Vi styrker SAMARBEJDET ved at: - udvise tillid, åbenhed og ærlighed overfor hinanden. - anerkende og have respekt for hinandens kompetencer og forskelligheder. - løfte i flok og tage ansvar/medansvar. - give plads til at udvikle sig i et samarbejde, og styrke egne kompetencer. - være åbne overfor forandringer. rose og værdsætte hinanden i vores arbejde. - Have fælles visioner Vi styrker TRIVSEL ved at: - have fokus på det positive og det der fungerer. - tage et fælles ansvar. - have tillid til hinanden. - respektere hinandens forskellige holdninger - være forskellige individer, der sammen bidrager til en fælles indsats og udvikling. - være loyale overfor hinanden, samt de ting vi beslutter os for at arbejde med. - drøfte og løse eventuelle problemer i en god omgangstone. - vi taler MED hinanden og ikke OM hinanden. - den enkelte tager ansvar for egen trivsel 6

7 - give den enkelte medarbejder mulighed for faglig og personlig udvikling Vi styrker NÆRVÆR ved at: - være oprigtig tilstede i nuet, både fysisk og psykisk. - være troværdige overfor os selv og konteksten. - give hinanden plads, tid og rum til fordybelse. - være bevidste om vores arbejdsfordeling og struktur. Fælles værdier er liv i organisationen Læring Læring betyder, at børnene kommer til at vide og kunne noget, som de ikke mestrede tidligere, ved at de selv er aktive i situationen. Læring er individuelt for det enkelte barn, og i børnehavealderen foregår læring oftest gennem leg. Læring er lystbetonet, barnet trives med at lære og herigennem udvikler det sig. Børn lærer på mange forskellige måder, ex. ved at: røre, se på, smage på, samtale med, iagttage, og deltagelse i sociale lege. Vi anerkender, at det er gennem børnenes lege den største læring finder sted. I Frisenborg har vi et miljø, der tager udgangspunkt i børnenes udvikling, og giver inspiration til legen og mulighed for at udforske, således at børnene hele tiden har mulighed for at lære nye ting. Læring udspiller sig i relationerne mellem børnene og de voksne. Med udgangspunkt i barneperspektivet, at møde børnene der hvor de er, vil et positivt samspil opstå, og her vil børnenes motivation være meget stor. Det er meget vigtigt, at børnene har det pædagogiske personale at støtte sig til, som tillige inspirerer, motiverer og støtter det enkelte barn. Målet er, at børnene i hverdagen føler glæde, tilegner sig livserfaringer, 7

8 at de oplever at blive en del af kulturen, og lærer hvordan de kan udvikle og tilegne sig de kundskaber der bliver nødvendige. Læringsmiljø - og herunder pædagogisk tilrettelæggelse Da vi i vores hus arbejder ud fra fire stuer, med børn i alderen 2,9 til 6 år, er det vigtigt, at børnene bliver delt op i mindre grupper på tværs af grupperne, for på den måde at kunne arbejde ud fra nærmeste udviklingszone. At arbejde i mindre grupper, skaber større mulighed for fordybelse, nærvær og ro, og det pædagogiske personale har større mulighed for at fange børnenes intentioner og engagement i legen. I form af den tætte kontakt med barnet, hvilket de små grupper skaber mulighed for, får pædagogen et mere nuanceret billede af barnets udvikling og trivsel, og kan på den måde skabe et læringsmiljø der udvikler og inspirerer det enkelte barn i fællesskabet. Vi er ligeledes som personale opmærksomme på, hvad vi kan gøre anderledes for at støtte det enkelte barn i sin personlige udvikling, således at social inklusion understøttes. Vi tilstræber at skabe et miljø, hvor børnene trives - udvikles og føler sig som en del af et fællesskab. Personalets rolle Med udgangspunkt i zone for nærmeste udvikling, skabte vi netop minigruppen som hører til ved Humlebierne. Der arbejdes med de 2,9 årige, ud fra forudsigelighed, tryghed, gentagelser og det at øve sig i at gå i børnehave. Der er planlagt aktiviteter ud fra børnenes alder, med udgangspunkt i DUÅ, som på den måde er genkendelig for dem, når de rykker videre til en af de tre andre grupper. DUÅ er den røde tråd igennem hele Frisenborg. Som pædagogisk personale er vi meget opmærksomme på, hvilken relation vi har til det enkelte barn. Den gode kontakt og det positive samvær mellem barn og voksen, er af stor betydning for barnets selvværd og selvtillid. Derfor forsøger vi som voksne at bevæge os i børnehøjde. Vi lytter til børnene, og forsøger at indleve os i deres verden. Ved at forstå deres tanker og handlinger kan vi skabe en forståelse for, hvad det er, der optager dem. Ved at bekræfte dem i deres interesser og oplevelser, viser vi børnene, at vi tager dem alvorlige og at de er betydningsfulde. I samværet tager 8

9 vi udgangspunkt i børnenes interesser og behov. Vi er åbne overfor de ideer og initiativer, som de kommer med. Med hjælp, støtte og inspiration fra det pædagogiske personale, skabes der fælles engagement, og sammen kan børn og voksne videreudvikle ideerne. Det er vigtigt, at det pædagogiske personale ser sig selv som børnenes mest betydningsfulde anden, og på den måde tuner ind på barnet, og finder lige det sted hvor der sker en udvikling, og arbejder ud fra det, i samspil med barnet. Vi er ligeledes også meget opmærksomme på betydningen af personalets samarbejde, i forhold til at være rollemodeller og kulturbærere i børnenes hverdag. Personalet ligger derfor meget vægt på, at arbejde ud fra de fælles værdier som er beskrevet tidligere. Metoden bag udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan Den pædagogiske læreplan er et pædagogisk redskab til at understøtte barnets læring og den pædagogiske udvikling i institutionen. Det betyder, at beskrivelse og evaluering af læreplanen sker med fuld involvering af det pædagogiske personale. Læreplanen anvendes løbende som et pædagogisk værktøj til planlægning, refleksion og evaluering af pædagogiske processer og praksis med udvikling og læring for øje. SMITTE-modellen Den pædagogiske læreplan indarbejdes i den systemiske model SMITTE-modellen, der er bygget op omkring seks faktorer, som er indbyrdes afhængig af hinanden. Hvis man ændrer på en af faktorerne, påvirker det de andre faktorer. 9

10 De 6 læreplanstemaer Med udgangspunkt i institutionens nuværende pædagogiske læreplan, samt planlægningen for de kommende 2 år, 10

11 udarbejdes målbeskrivelser, tegn og tiltag for nedenstående områder: Barnets alsidige personlige udvikling Social kompetence Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Børn med særligt behov Overgange Politiske målsætninger i Vision 2016 Eventuelle egne målsætninger I praksis skal barnets udvikling ses i en helhed i forhold til alle 6 læreplanstemaer. Man kan dog have fokus på et enkelt tema i en periode eller ved en aktivitet i forbindelse udvikling og evaluering af den pædagogiske praksis. Evaluering Evaluering, i forbindelse med den pædagogiske læreplan, er en systematisk vurdering af, hvorvidt de opstillede mål er indfriet. Evaluering er både tilbageskuende og fremadrettet. Evaluering handler således grundlæggende om opstilling af mål, dokumentation i forhold til målopfyldelse og vurdering af arbejdet. 11

12 12

13 Barnets alsidige personlige udvikling Tema Læringsmål Børns personlige udvikling sker bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre både børn og voksne. Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i dagtilbuddet, og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn kontinuitet og tryghed. Det er vigtigt, at det pædagogiske personale støtter op om barnets oplevelse, af: At barnet oplever sig værdifuldt som et selvstændigt individ, og derved opbygge barnets selvværd og selvtillid. At barnet får fornemmelse for sig selv og andre i fællesskabet, gennem gensidig respekt og derved oplever ansvar, medansvar og medbestemmelse. Inklusion Vi forsøger at fremme inklusion i børnegruppen, ved at vi i dagligdagen er opmærksomme på, at arbejde med mindre grupper på de enkelte stuer, eksempelvis til samling, på gåture osv. Derudover er der forskellige gruppesammensætninger i huset, eksempelvis onsdag på tværs, husets dag, snegleklub, sprogklub m.m. Vi er som personale opmærksomme på, at støtte det enkelte barn i sin personlige udvikling, således at inklusion understøttes. Tiltag Vi vil anerkende og se det enkelte barn, eksempelvis vi siger godmorgen og farvel når barnet kommer og går. Vi giver os tid til at lytte, trøste og komme med forslag til konfliktløsning, når et barn bliver ked af det. Vi benytter STOP hånd og ignoreringsmusklen. Vi vil støtte og opmuntre det enkelte barn til at være i centrum, eksempelvis til samling. 13

14 Vi vil hjælpe barnet med at øve sig i, at vente på tur gennem blandt andet naboros og ros. Vi vil opfordre det enkelte barn til selv at tage tøj af og på, samt at rydde op efter egen leg. Vi vil støtte og vejlede det enkelte barn i at tage et valg, eksempelvis vil du lege inde eller vil du på legepladsen hvilken bog vil du gerne at vi læser? Vi vil inddrage børnene i de DUÅ regler vi anvender i huset. Vi vil støtte op omkring børnenes spontane ideer. Tegn på læring At barnet indgår i det sociale samspil og viser glæde ved at være inkluderet. At barnets følelser bliver anerkendt af personalet jeg kan se at du bliver ked af det, jeg kan se du er glad! At børnene bliver selvhjulpne. At børnene anvender DUÅ reglerne. Evalueringens processer At barnet er tryg ved at henvende sig til en voksen. Hvad skal evalueres? Vi vil evaluere, hvorvidt de opstillede mål kan nås, og om tiltagene er brugbare. Design (planlægning) Vi vil gøre brug af vores observationer, udvilkingsplaner, SMITTEMODEL og 4D modellen. Gennemførsel De enkelte temaer kører over to måneder, og bliver derefter evalueret på 14

15 næst kommende p-møde inden igangsættelse af nyt tema. Analyse/ Bearbejdning af data Ved brugen af SMITTE, vil vi løbende evaluere og bearbejde det enkelte tema på ledelsesmøder og p-møder. Formidling Vi formidler til hinanden på stuemøder, ledelsesmøder og p-møder. Vi bruger den gode historie Implementering/anvendelse Vi vidensdeler med hinanden på p-møder, hvor der er mulighed for at spørge nysgerrigt ind til hinanden. Ved at evaluere løbende, har vi mulighed for at rette til løbende. Sociale kompetencer Tema Læringsmål Sociale kompetencer handler om at kunne indgå positivt med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer i forskellige situationer. Disse kompetencer udtrykkes og tilegnes af børn i samspil med hinanden og andre voksne. Vi vil som pædagogisk personale skabe mulighed for, at: Børnene oplever et trygt og tillidsfuldt miljø, hvor de føler sig anerkendt, unikt og værdsat. Børnene indgår i betydningsfulde og ligeværdige fællesskaber, hvor de udvikler venskaber, samt lærer at mestre sociale 15

16 spilleregler.. Børnene igennem legen lærer at træffe valg, samarbejde, forhandle og løse konflikter. Inklusion Vi er som voksne rollemodeller, medskabende i betydningsfulde og ligeværdige fællesskaber. Tiltag Vi vil have øje for det enkelte barns oplevelse af, at føle sig anerkendt, trygt og værdsat som det barn det er. Personalet skal være bevidste om egne handlinger og tiltag. Hvorfor gør vi som vi gør? Personalet er deltagende i børnenes leg for at tydeliggøre de sociale spilleregler. Personalet anvender nabo-ros og beskrivende kommentar, for at understøtte den positive udvikling. Personalet anvender fælles DUÅ regler, og er bevidste om at tydeliggøre det visuelt, samt præsentation af reglerne til vores fællessamlinger ved hjælp af dukkerne Lotte og Leo. Tegn på læring Vi vil gerne se børnene anvende vores fælles DUÅ regler til konfliktløsning. Vi vil gerne se børnene drage fordel af en genkendelighed af vores fælles DUÅ regler. Vi vil gerne se børnene udvise glæde og tryghed i hverdagen. Evalueringsprocessen Hvad skal evalueres? Vi vil evaluere, hvorvidt de opstillede mål kan nås, og om tiltagene er brugbare. 16

17 Design (planlægning) Vi vil gøre brug af vores observationer, udvilkingsplaner, SMITTEMODEL og 4D modellen. Gennemførsel De enkelte temaer kører over to måneder, og bliver derefter evalueret på næst kommende p-møde inden igangsættelse af nyt tema. Analyse/ Bearbejdning af data Ved brugen af SMITTE, vil vi løbende evaluere og bearbejde det enkelte tema på ledelsesmøder og p-møder. Formidling Vi formidler til hinanden på stuemøder, ledelsesmøder og p-møder. Vi bruger den gode historie Implementering/anvendelse Vi vidensdeler med hinanden på p-møder, hvor der er mulighed for at spørge nysgerrigt ind til hinanden. Ved at evaluere løbende, har vi mulighed for at rette til løbende 17

18 Sprog Tema Et varieret og korrekt sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger børns mulighed for at blive forstået. En tidlig og god stimulering af børns ordforråd og forståelse af begreber og regler, der gælder for det talte sprog, er derfor en vigtig del af dagtilbuddet. Med sproglig udvikling menes både talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Læringsmål Vi vil som pædagogiske personale skabe et miljø, hvor vi sætter fokus på tale- og kropssprog. Inklusion Vi forsøger at fremme inklusion i børnegruppen, ved at vi anerkender barnet i dialogen/kommunikationen barn/barn og barn/voksen, så det får lyst til at bruge sproget i dialogen blandt børn og voksne. Tiltag At vi som voksne er opmærksomme på, at vi bruger et udviklende sprog i dialogen med det enkelte barn. At vi sætter fokus på det positive sprog vi gerne vil se og høre mere af, ved at rose barnet når det anvender det positive sprog, og ved at vi giver nabo-ros ved det gode sprogbrug. Tegn på læring Ved at vi som voksne er bevidste om, at være positive rollemodeller for børnene gennem vores sprogbrug. Eksempelvis taler positivt og stille til det enkelte barn og minder det om brugen af inde-stemme. Anvende STOP hånd. At vi ser og oplever barnet bruger det positive sprog i samværet med andre. At børnene får et større ordforråd og sprogforståelse, når vi som voksne er bevidste om at bruge det udviklende sprog i 18

19 samtalen/dialogen med barnet. At vi kan mærke på børnene, at de bliver glade for at modtage ros når vi voksne anerkender dem for deres sprogbrug. Evalueringsproces Hvad skal evalueres? Vi vil evaluere, hvorvidt de opstillede mål kan nås, og om tiltagene er brugbare. Design (planlægning) Vi vil gøre brug af vores observationer, udvilkingsplaner, SMITTEMODEL og 4D modellen. Gennemførsel De enkelte temaer kører over to måneder, og bliver derefter evalueret på næst kommende p-møde inden igangsættelse af nyt tema. Analyse/ Bearbejdning af data Ved brugen af SMITTE, vil vi løbende evaluere og bearbejde det enkelte tema på ledelsesmøder og p-møder. Formidling Vi formidler til hinanden på stuemøder, ledelsesmøder og p-møder. Vi 19

20 bruger den gode historie Implementering/anvendelse Vi vidensdeler med hinanden på p-møder, hvor der er mulighed for at spørge nysgerrigt ind til hinanden. Ved at evaluere løbende, har vi mulighed for at rette til løbende. Krop og bevægelse Tema Børn udvikler i barndommen grundlæggende motoriske evner, der styrker deres forudsætninger for at udvikle sig. Dagtilbud skal bidrage til at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, udholdenhed og bevægelighed. En aktiv brug af naturen og dagtilbuddets nærmiljø giver muligheder for fysisk udfoldelse og udfordring. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et andet udtryk og andre reaktioner. Læringsmål Vi vil som pædagogisk personale skabe mulighed for, at : Børnene oplever succes og glæde ved fysisk udfoldelse, gennem leg og aktiviteter i et inspirerende hus. Børnene udvikles gennem grov og finmotoriske aktiviteter og leg, for at kunne mestre hverdagens udfordringer. Børnene bliver bevidste om egen krop og brugen af sanserne, gennem fysiske aktiviteter i samspil med børn og voksne. Inklusion Det pædagogiske personale har fokus på at støtte og hjælpe det 20

21 enkelte barn til at udvikle dets motoriske færdigheder. Det pædagogiske personale er bevidste om, at motivere det enkelte barn ud fra dets behov, blandt andet ved at dele børnene op i mindre grupper. Tiltag Vi skaber et inspirerende miljø der opfordrer til fysisk udfoldelse både inde og ude. Vi planlægger og afholder emneuger som opfordrer til fysisk aktivitet. At børnene oplever en vekslen mellem, at de voksne går foran, ved siden af og bagved i de pædagogiske aktiviteter. Vi inspirerer og motiverer børnene til at blive selvhjulpne i hverdagen, ved hjælp af vores fælles DUÅ, ros, anerkendelse og opmuntring. Tegn på læring At børnene opnår en øget kropsbevidsthed. At børnene anvender de muligheder gymnastiksalen, huset og legepladsen tilbyder. At børnene igennem legen oplever glæde ved fysisk aktivitet. At børnene udviser lyst til at udfordre sig selv ved fysisk aktivitet. Evalueringsproces Hvad skal evalueres? Vi vil evaluere, hvorvidt de opstillede mål kan nås, og om tiltagene er brugbare. Design (planlægning) Vi vil gøre brug af vores observationer, udvilkingsplaner, SMITTEMODEL og 4D modellen. 21

22 Gennemførsel De enkelte temaer kører over to måneder, og bliver derefter evalueret på næst kommende p-møde inden igangsættelse af nyt tema. Analyse/ Bearbejdning af data Ved brugen af SMITTE, vil vi løbende evaluere og bearbejde det enkelte tema på ledelsesmøder og p-møder. Formidling Vi formidler til hinanden på stuemøder, ledelsesmøder og p-møder. Vi bruger den gode historie Implementering/anvendelse Vi vidensdeler med hinanden på p-møder, hvor der er mulighed for at spørge nysgerrigt ind til hinanden. Ved at evaluere løbende, har vi mulighed for at rette til løbende. Naturen og naturfænomener Tema Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. 22

23 Læringsmål Naturen giver rum for oplevelser og aktiviteter på alle årstider og i alt slags vejr. Temaet skal bidrage til at gøre børn bekendt med og give dem forståelse for planter, dyr, årstider og vejr. Børn kan få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente viden om naturfænomener og sammenhænge. Inddragelse af naturen kan danne grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø. Vi vil som pædagogisk personale, skabe mulighed for, at: Barnet kan opleve glæde ved at være i naturen. Barnet gennem oplevelser i naturen kan få en større forståelse omkring naturfænomener og miljø. Barnet gennem oplevelser i naturen kan udvikle sociale kompetencer. Inklusion At vi kan bruge naturen som et fælles tredje i vores pædagogiske arbejde. At vi som pædagogisk personale, er med til at sætte rammerne, så det enkelte barn er en del af fællesskabet. At vi indimellem deler børnene op i grupper, fx store/små, drenge/piger ud fra hvilket læreplanstema der arbejdes med. Tiltag At vi (børn/voksne) dagligt er på legepladsen og opleve naturens årstider og forskelligheder, samtidig med, at vi er bevidste om, at have en positiv tilgang til at være en del af udelivet i samværet. At børn og personale får snakket om naturens årstider, hvordan vi behandler naturen, og hvad vi kan finde i naturen. At vi bruger ipads til at tage billeder af naturen og bruge disse billeder til at understøtte snakke om naturen med børnene visuelt. At vi holder "Blomsternes dag", hvor hvert barn har deres egen blomst med, som de planter og passer sommeren over. 23

24 At vi bruger naturen i nærområdet til fysisk udfoldelse og læring. At vi bruger vores Vildnis-område lige ved siden af institutionen, der byder på skov og bålsted. Tegn på læring At børnene viser glæde og nysgerrighed ved naturen. At børnene giver udtryk for at årstiden ændrer sig, og at vi taler om hvad der sker med naturen. Fx om vinteren er det koldt, det sner, vi kælker og leger i sne. At vi ser børnene værne om dyrelivet og naturen. Fx børnene finder regnorme, putter dem i en spand med fugtig jord og blade, eller vi samler skrald op i naturen. At vi som personale ser børnene inddrage naturens muligheder i deres leg. Fx at bygge huler af grene, klatre i træer osv. Evalueringsproces Hvad skal evalueres? Vi vil evaluere, hvorvidt de opstillede mål kan nås, og om tiltagene er brugbare. Design (planlægning) Vi vil gøre brug af vores observationer, udvilkingsplaner, SMITTEMODEL og 4D modellen. Gennemførsel De enkelte temaer kører over to måneder, og bliver derefter evalueret på næst kommende p-møde inden igangsættelse af nyt tema. 24

25 Analyse/ Bearbejdning af data Ved brugen af SMITTE, vil vi løbende evaluere og bearbejde det enkelte tema på ledelsesmøder og p-møder. Formidling Vi formidler til hinanden på stuemøder, ledelsesmøder og p-møder. Vi bruger den gode historie Implementering/anvendelse Vi vidensdeler med hinanden på p-møder, hvor der er mulighed for at spørge nysgerrigt ind til hinanden. Ved at evaluere løbende, har vi mulighed for at rette til løbende. Kulturelle udtryksformer og værdier Tema Dagtilbuddet skal give børn mulighed for at opleve kunst og kultur og for selv at udtrykke sig æstetisk. Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, at man definerer sit eget kulturelle ståsted og genkender egne kulturelle rødder. Mødet med andre udtryksformer giver børn kendskab til, at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være forskellige. Temaet omhandler udtryksformer som 25

26 Læringsmål børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder med mere. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet og andet kan bidrage til børns kulturelle kendskab. Vi vil som pædagogisk personale, skabe mulighed for, at: Børnene oplever og deltager i traditioner, og får kendskab til andre kulturer og værdier. Børnene præsenteres for forskellige kulturelle indtryk og oplevelser. Børnene får mulighed for at have medbestemmelse og være medskabende i forhold til at udtrykke sig kreativt. Inklusion Vi arbejder bevidst med sammensætningen af børn, med udgangspunkt i det enkelte barns udvikling - bl.a. i forbindelse med: - gruppedannelse - ture ud af huset - gruppeaktiviteter i huset (Husets dag / Onsdag på tværs / Fællessamlinger) Tiltag At børnene får oplevelsen af forskellige traditioner i huset. Fx afvikling af fødselsdage, fastelavn, påske og jul. At vi har dialoger/temaer hvor der kan være fokus på kulturer eller forskelligheder. At børnene har adgang til litteratur, musik og lign. materialer. At vi bruger lokalområdet til at få kulturelle oplevelser. Fx biblioteket, museer, parker mv. Tegn på læring At børnene er nysgerrige og undrende i forhold til det de ser og oplever. At børnene udviser genkendelighed og glæde overfor de traditioner som afvikles i huset. At børnene viser interesse for musik og bevægelse. 26

27 At børnene udviser kreativitet og fantasi i forhold til at tænke, tegne, klippe og klistre. Evalueringsproces Hvad skal evalueres? Vi vil evaluere, hvorvidt de opstillede mål kan nås, og om tiltagene er brugbare. Design (planlægning) Vi vil gøre brug af vores observationer, udvilkingsplaner, SMITTEMODEL og 4D modellen. Gennemførsel De enkelte temaer kører over to måneder, og bliver derefter evalueret på næst kommende p-møde inden igangsættelse af nyt tema. Analyse/ Bearbejdning af data Ved brugen af SMITTE, vil vi løbende evaluere og bearbejde det enkelte tema på ledelsesmøder og p-møder. Formidling Vi formidler til hinanden på stuemøder, ledelsesmøder og p-møder. Vi bruger den gode historie Implementering/anvendelse Vi videndeler med hinanden på p-møder, hvor der er mulighed for at spørge nysgerrigt ind til hinanden. Ved at evaluere løbende, har vi mulighed for at rette til løbende. 27

28 Børn med særlige behov Tema Børn har forskellige forudsætninger, og derfor er der også metoder og aktiviteter, der er mere hensigtsmæssige end andre, når det handler om børn med særlige behov. Børn med særlige behov defineres som alle de børn, der har behov for en særlig tilrettelagt pædagogisk indsats for at udvikle deres kompetencer. Børn med særlige behov bør som udgangspunkt ikke udskilles fra resten af gruppen. Det pædagogiske personale skal sætte fokus på, hvilke metoder, aktiviteter med videre, der er velegnede til at inkludere børn med særlige behov i gruppen. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi vil som personale, skabe rammer og mulighed for, at støtte op om børn med særlige behov, ved aktivt at have fokus på: At barnet guides og støttes i, at være i forskellige former for børnefællesskaber. At der arbejdes ud fra barnets kompetencer og zone for nærmeste udvikling. Tiltag Tegn på læring At der udarbejdes handleplaner/udviklingsplaner, i et tæt samarbejde med forældrene ud fra inklusionstanken. At personalet strukturerer hverdagen så alle børn som udgangspunkt kan være med. At vi som personale har fokus på børnenes ressourcer. At pædagogerne udarbejder udviklingsplaner i samarbejde med forældrene. Vi indkalder til K- møder og har samarbejde med PPR så fremt der er behov for det. Vi ser tegn på læring når barnet føler sig tryg, har tillid til de voksne og udvikler sig positivt ud fra de forudsætninger det enkelte barn har. Derfor er vi opmærksomme på om barnet: Er en del af børnefællesskabet, har et gruppetilhørsforhold og har en ven/venner. Bliver inviteret ind i leg og får forståelse for de sociale 28

29 spilleregler. Udvikler empati og respekt for andre. Udvikler selvværd og selvtillid, samt udtrykker glæde i dagligdagen. Har gavn og glæde af de tiltag vi tilbyder. Personalet oplever at børn med særlige behov trives og er inkluderet i børnefællesskabet. Evalueringsproces Hvad skal evalueres? Vi vil evaluere, hvorvidt de opstillede mål kan nås, og om tiltagene er brugbare. Design (planlægning) Vi vil gøre brug af vores observationer, SMITTEMODEL og 4D modellen. Gennemførsel Temaet Børn med særlige behov kører sideløbende med de andre temaer, og bliver løbende evalueret. Vi vil ligeledes evaluere på vores tiltag med løbende hverdagsevaluering, så som praksisfortællinger, billeder, refleksioner og samtaler med henholdsvis kollegaer og forældre. Analyse/ Bearbejdning af data Ved brugen af SMITTE, vil vi løbende evaluere og bearbejde det enkelte tema på ledelsesmøder og p-møder. 29

30 Formidling Vi formidler til hinanden på stuemøder, ledelsesmøder og p-møder. Vi bruger den gode historie Implementering/anvendelse Vi vidensdeler med hinanden på p-møder, hvor der er mulighed for at spørge nysgerrigt ind til hinanden. Ved at evaluere løbende, har vi mulighed for at rette til løbende. Overgange Tema Børn og unges liv skal ses som en helhed. Derfor er det vigtigt at sikre et forpligtende samarbejde med forældrene og desuden et forpligtende tværfagligt samarbejde mellem de forskellige faggrupper og aktører, som har med barnet/den unge at gøre. Læringsmål for det pædagogiske læringsmiljø Vi vil skabe overgange hvor barn og forældre oplever tryghed og kontinuitet mellem de forskellige dagtilbud: Vi vil vægte overgange med højt informationsniveau. Vi vil have overgange med vægt på barnets ressourcer og kompetencer. Tiltag Ved overgange anvendes Børneprofilen i Hjernen & Hjertet som et dialogredskab mellem forældre og pædagoger. Procedureskrivelse for modtagelse af nye børn følges/anvendes i institutionen. 30

31 Opstartsmøde med forældre i børnehaven. Overleveringsmøder med skolen. Besøg på skoler og SFO er Tegn på læring Børn og forældre oplever gode overgange fra et tilbud til et andet. Konstruktivt samarbejde mellem relevante faggrupper. Barnet trives i de nye omgivelser. Forældrene oplever tillid til personalet Evalueringsprocesser Hvad skal evalueres? Vi vil evaluere, hvorvidt de opstillede mål kan nås, og om tiltagene er brugbare. Design (planlægning) Vi holder samarbejdsmøder med dagpleje/vuggestue børnehave og skole. Gennemførsel Vi evaluerer efter overleveringsmøderne. Analyse/ Bearbejdning af data Ved brugen af SMITTE og 4D modellen kan der evalueres på processen. Formidling Vi formidler til hinanden på p-møder. 31

32 Implementering/anvendelse Vi vidensdeler med hinanden på p-møder, hvor der er mulighed for at spørge nysgerrigt ind til hinanden. 32