PERSONDATALOVEN. Ved Martin Ib Bruun Kontakt:

Transkript

1 PERSONDATALOVEN Ved Martin Ib Bruun Kontakt:

2 Rammerne for mødet v. retschef Andreas Salmony Ikraftsættelsen af persondataloven har været i støbeskeen i lang tid Under et forretnings-naalakkersuisut kan høringsprocessen ikke sættes i gang Vi vil gerne bruge tiden til at præsentere den danske lov som foreslås ikraftsat

3 Enterprise Ressource Planning Delprojekter: - Forudsætninger og rammer - Økonomistyring - Ledelsesinformation 3

4 Persondataloven Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger [senest ændret ved lov nr af 18. december 2012] Justitsministeriet foreslår, at loven sættes i kraft i Grønland den 1. januar Persondataretten er ikke ensbetydende med IT-ret! 4

5 Persondatalovens baggrund og formål EU-direktiv fra 1995 [Direktiv 95/46 EF] Formålsbetragtninger (3) det indre markeds oprettelse og funktion, som i henhold til traktatens artikel 7 A indebærer fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser, og kapital, forudsætter ikke blot, at personoplysninger kan cirkulere frit fra én medlemsstat til en anden, men også, at det enkelte menneskes grundlæggende rettigheder beskyttes [egen fed] 5

6 Menneskerettighedskonventionen Den Europæiske Menneskerettighedskonvention Artikel 8 Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. [egen fed] 6

7 Grundlæggende rettigheder DEN EUROPÆISKE UNIONS CHARTER OM GRUNDLÆGGENDE RETTIGHEDER Artikel 8 1. Enhver har ret til beskyttelse af personoplysninger, der vedrører ham/hende. 7

8 Gældende persondataret i Grønland Sagsbehandlingsloven Formål: Lovlige afgørelser Vejledningspligt Videregivelse Partshøring Begrundelse Klagevejledning Partsrepræsentation Partsaktindsigt Inhabilitet Tavshedspligt Videregivelse af oplysninger Offentlighedsloven Formål: Gennemsigtighed Notatpligt Aktindsigt Egenaccess Registerloven Formål: Balance mellem det offentliges behov for at opbygge databaser og den registreredes behov for beskyttelse. Registrering, opbevaring, videregivelse og samkøring Registerforskrifter Datasikkerhed 8

9 Persondatalovens formål Persondataloven Formål: Gennemsigtig og hensigtsmæssig behandling af personoplysninger i et teknologisk miljø. at styrke borgernes retssikkerhed og at teknologiens muligheder for persondatabehandling udnyttes på en samfundsmæssig acceptabel måde 9

10 Den teknologiske udvikling Udbredelse Kapacitet Netværk, distribution og mobilitet. Nye lagringsmedier, f.eks. cloud computing* Banaliseringsrisiko Ophobning Ukontrolleret spredning Tab af data *Cloud computing er et begreb, som omfatter levering af software, service og tjenesteydelser via internettet. 10

11 Persondataretten og teknologien Registerloven skulle fungere i forhold til teknologi, der ikke var kendt i Persondataloven skulle fungere i forhold til teknologi, der ikke var kendt i Persondataloven skal fungere i forhold til teknologier, som ikke er kendt i 2014, hvor loven foreslås at træde i kraft for Grønland. 11

12 Case: Datatilsynet om cloud computing Datatilsynet om cloud computing (..) I tråd med dette har Datatilsynet generelt en positiv indstilling over for brug af nye teknologier, herunder som udgangspunkt også cloud computing. Behandling af følsomme personoplysninger i cloud-løsning, journalnummer: Odense Kommune ønsker at anvende Google Apps online kontorpakke med kalender og dokumenthåndtering. Datatilsynet vurderede konkret, at anvendelsen af Google Apps ikke var lovlig. 12

13 Opsummering Opfattelsen af persondataretten er i bevægelse Persondataloven er en generel lov. Ny teknologi udfordrer persondataretten 13

14 Gældende persondataret i Grønland Lov om offentlige myndigheders registre [lov nr. 294 af 8. juni 1978] 14

15 Registerloven 1, stk. 1 Loven gælder for registrering i edb-registre, der føres for den offentlige forvaltning, og som indeholder personoplysninger. 15

16 Persondatalovens anvendelsesområde Al elektronisk behandling af oplysninger om personer og ikke-elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register (jf. 1, stk. 1.) 16

17 Definition af centrale begreber Personoplysninger, 3, nr. 1 Behandling, 3, nr.2 Dataansvarlig, 3, nr. 4 Databehandler, 3, nr. 5 17

18 Personoplysninger 3, nr. 1 Enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person (den registrerede). 18

19 Case: Personoplysning? Er overskriften i en sagsakt»klage over kommunen«en personoplysning? 19

20 Behandling 3, nr. 2 Enhver operation eller række af operationer med eller uden brug af elektronisk databehandling, som oplysninger gøres til genstand for, dvs. enhver form for håndtering af oplysninger. 20

21 Den dataansvarlige 3, nr. 4 Den dataansvarlige er den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der alene eller sammen med andre afgør til hvilket formål og med hvilke hjælpemidler, der må foretages behandling af personoplysninger. Den dataansvarlige har det umiddelbare ansvar for behandlingen. 21

22 Databehandleren 3, nr. 5 Databehandleren er den fysiske eller juridiske person, offentlige myndighed, institution eller ethvert andet organ, der behandler oplysninger på den dataansvarliges vegne. Det er fortsat den dataansvarlige og ikke databehandleren, der er direkte ansvarlig over for den registrerede. Databehandleren kan ikke disponere over oplysningerne til egne formål. 22

23 Case: Databehandler/dataansvarlig Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Det Centrale Personregister 2. Indenrigs- og Sundhedsministeriet administrerer CPR sammen med kommunalbestyrelserne i Grønland i overensstemmelse loven. Indenrigs- og Sundhedsministeriet administrerer endvidere CPR i overensstemmelse med reglerne i lov om Det Centrale Personregister (..) Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelsernes medvirken ved CPR s vedligeholdelse. Kommunalbestyrelsernes varetagelse af opgaverne efter loven sker på grundlag af CPR eller, efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse, andre registre, som er dannet alene på grundlag af CPR og indeholder de pågældende oplysninger i ajourført form. 23

24 Case: Databehandler/dataansvarlig Datatilsynets brev af 3. april 2012, journalnummer: I praksis varetog KL»ejerrollen«for køreprøvebookingsystemet på kommunernes vegne. KL agerede dermed i praksis som dataansvarlig, selvom det af fællesanmeldelsen fremgik, at kommunerne var dataansvarlige. KL handlede dermed som dataansvarlig uden at være berettiget dertil. KL overførte bl.a. køreprøvesystemet til en cloud-løsning uden at leve op til persondatalovens krav om en skriftlig databehandleraftale. Endvidere viste det sig, at cloud-løsningen havde en sikkerhedsbrist. 24

25 Lovens område: Sagsbehandlingsloven eller persondataloven? 1. Den lov der giver den bedste retsstilling ( 2, stk.1 ) 2. Ansøgningssager 3. Pligt til videregivelse 4. Tekniske forhold kan være udslagsgivende. 25

26 Fiktiv case: Sagsbehandlingsloven eller persondataloven? Under en telefonsamtale noterer en sagsbehandler oplysninger om en borgers sag i et tekstbehandlingssystem. Umiddelbart herefter bliver dokumentet scannet og videresendt via mail til en sagsbehandler i en anden forvaltningsmyndighed. Skal videregivelsen af oplysningerne vurderes efter persondataloven eller sagsbehandlingsloven? 26

27 Fiktiv case: Sagsbehandlingsloven eller persondataloven? En sagsbehandler noterer oplysninger om en borgers sag i et tekstbehandlingssystem. Umiddelbart herefter bliver dokumentet printet. Sagsbehandleren opbevarer dokumentet i en sagsmappe på sit kontor. Nogle måneder senere anmoder en anden myndighed om oplysningerne. Sagsbehandleren finder de printede dokumenter frem og sender sagen. Er videregivelsen reguleret af persondataloven eller sagsbehandlingsloven? 27

28 Case: Behandling UfR H Notater fra en sygefraværssamtale om alkoholmisbrug var skrevet på et tekstbehandlingssystem. I forbindelse med en ansættelse blev disse oplysninger telefonisk fra en tidligere arbejdsgiver. Oplysningerne var nedskrevet på et tekstbehandlingssystem. Under telefonsamtalen blev oplysningerne om alkoholmisbruget videregivet per hukommelse. Er videregivelsen omfattet af persondatalovens regler om behandling, jf. 3, nr. 2? 28

29 Opsummering Lovens område: Personhenførbare oplysninger, jf. Klage over Esbjerg Kommune Behandling af personoplysninger Lovvalg, jf. UfR H Dataansvarlig/databehandler, jf. Køreprøvebooking 29

30 PAUSE 30

31 Grundlæggende principper God databehandlingsskik Proportionalitet Saglighed Formålsbestemthed Tidsbegrænsning 31

32 God databehandlingsskik 5, stk. 1 Oplysninger skal behandles i overensstemmelse med god databehandlingsskik. 32

33 Case: God databehandlingsskik Datatilsynets brev af 16. december 2008, journalnummer: og Ansøgningssager om tilskud til invalidebiler og sociale sager om såkaldte»bekymringsbørn«kunne findes på kommunens hjemmeside. Desuden havde byrådsmedlemmer og alle kommunens ansatte adgang til omkring personnumre via kommunens intranet. 33

34 Formålsbestemthed 5, stk. 2 Indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med disse formål. 34

35 Relevans og proportionalitet 5, stk. 3 Oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. 36

36 Case: Proportionalitet Et fitnesscenter foretager tv-overvågning af omklædningsrum for at kunne dokumentere eventuelle tyverier og indbrud. Tv-optagelserne opbevares efter forskrifterne for datasikkerhed. Er optagelserne i strid med persondataloven? 37

37 Case: Proportionalitet Et boligselskab modtager en liste fra kommunen, hvor de pågældende borgere var listet efter personnummer. På denne liste skulle boligselskabet herefter indtaste de ændringer i lejeforholdene, der måtte være, og tilbagesendte listen til kommunen. Dette letter arbejdet for kommunen når der f.eks. skal tages stilling til ændringer i udbetaling af boligsikring. Er denne praksis i strid med persondataloven? 38

38 Datakvalitet 5, stk. 4 Behandling af oplysninger skal tilrettelægges således, at der foretages fornøden ajourføring af oplysningerne. Der skal endvidere foretages den fornødne kontrol for at sikre, at der ikke behandles urigtige eller vildledende oplysninger. Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende, skal snarest muligt slettes eller berigtiges. 39

39 Tidsbegrænsning 5, stk. 5 Indsamlede oplysninger må ikke opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles. 40

40 Case: Tidsbegrænsning Datatilsynets j.nr En borger klager over, at Parkering- København behandler oplysninger om ham, selvom han havde betalt sin parkeringsafgift. Oplysningerne blev bevaret for at Parkering- København kunne behandle evt. klager og ville først blive slettet efter 5 år. Er dette i strid med persondataloven? 41

41 Hjemmelsprincippet Hjemmelsprincippet er ikke direkte udtrykt i loven. Princippet fremgår af loven generelt. Hjemmelsprincippet indebærer, at personoplysninger ikke kan behandles uden lovhjemmel. Hjemmel skal enten være tilstede i særlovgivningen eller i persondataloven. 42

42 Opsummering Grundlæggende principper for behandling af personoplysninger Principperne fortæller ikke noget om hvorvidt behandlingen er lovlig/berettiget 43

43 Kategorisering af personoplysningerne Almindelige personoplysninger, 6. Følsomme personoplysninger, 7, stk. 1. Andre følsomme personoplysninger, 8, stk. 1. Personnummer, 11 44

44 Personnummer ( 11) Racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold ( 7) Helbredsmæssige og seksuelle forhold, samt kriminalretlige forhold og væsentlige sociale problemer ( 8) Ikke-fortrolige eller almindeligt fortrolige oplysninger, f.eks. Hemmeligt telefonnummer, adresser, civilstand, løn o.s.v. ( 6) 45

45 Nødvendighedskriteriet De praktiske hovedregler for intern behandling i den offentlige forvaltning: 6, stk. 1, nr. 3, 6 og 7. 7, stk. 2, nr. 4. 8, stk

46 Behandling af almindelige personoplysninger, 6 Behandling må ske, når en af følgende betingelser er opfyldt: Borgeren har givet sit udtrykkelig samtykke (nr. 1). Det er nødvendigt for at kunne opfylde en aftale (nr. 2). Det er nødvendigt for at overholde en retlig forpligtelse (nr. 3). Det er nødvendigt for at beskytte den registreredes vitale interesser (nr. 4). Det er nødvendigt for at kunne udføre en opgave i samfundets interesse (nr. 5). Behandling sker som led i myndighedsudøvelse (nr. 6). Det er nødvendigt af hensyn til en berettiget interesse (nr. 7). 47

47 Behandling af følsomme personoplysninger Udgangspunktet er, at der ikke må behandles personfølsomme oplysninger medmindre: Borgeren har givet sit udtrykkelige samtykke. Behandlingen er nødvendig for at beskytte borgeren eller en anden person vitale interesser, hvor den pågældende ikke er i stand til at give sit samtykke. Behandlingen vedrører oplysninger, som er blevet offentliggjort af borgeren selv og det er sket på borgerens eget initiativ. Behandlingen er nødvendig for, at et retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares. 48

48 Datilsynets praksis Samkøring m.h.p. kontrol Positiv hjemmel Offentliggørelse Videregivelse Indsamling og intern anvendelse Almindelige personoplysninger Følsomme personoplysninger

49 Case: Behandling af almindelige personoplysninger (navn og adresse) Datatilsynets j.nr En borgerhenvendelse til kommunen var refereret i en sagsfremstilling til kommunalbestyrelsen. Referatet fra mødet blev offentliggjort, og heraf fremgik borgerens navn og adresse. Efterfølgende gjorde borgeren indsigelse mod offentliggørelsen og klagede til Datatilsynet. Borgeren, der var pensioneret læge anførte, at han tidligere var blevet udsat for generende adfærd fra borgere, der opsøgte ham på bopælen for at skaffe receptpligtig medicin. Kommunen anførte heroverfor, at offentliggørelsen var et led i den demokratiske proces. 50

50 Den registrerede borgers rettigheder Ret til at få information, når der indsamles personoplysninger om pågældende selv, jf Ret til indsigt i egne personoplysninger. Ret til at protestere mod behandling af personoplysninger. Ret til at protestere mod videregivelse af oplysninger. Ret til at få urigtige eller vildledende oplysninger rettet eller slettet. Ret til at tilbagekalde samtykke. Ret til at protestere mod visse automatiserede afgørelser. Ret til at klage til Datatilsynet. 51

51 Oplysningspligten Formål: Den registrerede gives mulighed for, på et oplyst grundlag, at tage beslutning om at give oplysninger om sig selv Formkrav Ingen formkrav Altid pligt til at oplyse: Den dataansvarliges identitet, og Formålet med behandlingen af oplysningerne 52

52 Hvilken behandlingsform? ved indsamling 53

53 Indsamles oplysningerne hos den registrerede selv eller indsamles hos tredjemand? Er oplysningerne bestemt til internt brug eller til videregivelse? Skal der gives yderligere oplysninger? 54

54 Undtagelser til oplysningspligten Den registrerede allerede er bekendt med de (..) nævnte oplysninger eller registreringen udtrykkeligt er fastsat ved lov Underretning af borgeren er umulig eller uforholdsmæssigt vanskelig, jf. 29, stk. 3. Afgørende hensyn til private eller offentlige interesser, jf. 30. F.eks. Efterforskning, afsløring og retsforfølgningen i straffesager, jf. 30, stk

55 Ret til indsigt På begæring fra den registrerede skal den dataansvarlige oplyse: 1. hvilke oplysninger der behandles, 2. behandlingens formål, 3. kategorierne af modtagere af oplysningerne og 4. tilgængelig information om, hvorfra disse oplysninger stammer. Oplysningerne skal gives skriftligt inden 4 uger. 58

56 Undtagelser til indsigtsretten Oplysninger, der behandles for den offentlige forvaltning som led i administrativ sagsbehandling, kan undtages fra indsigtsretten i samme omfang som efter reglerne i offentlighedslovens 2 samt 7-11 og

57 Datasikkerhed, , stk. 3 Den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for databehandlere. [egen fed] 61

58 Datasikkerhed (fortsat) Dataansvarlig / databehandler Databehandlere må kun behandle personoplysninger på grundlag af en instruks fra den dataansvarlige. Ansvaret for at sikkerheden lever op til lovens krav påhviler altid den dataansvarlige. 62

59 Case: Google Apps Aftale mellem Odense Kommune og Google: "Customer instructs Google to provide the Services and process End User personal data in accordance with the Google Privacy Policies and Google agrees to do the same. Datilsynets udtalelse: En sådan instruks må efter Datatilsynets opfattelse anses for - rent materielt - at være uden indhold. 63

60 Datasikkerhed (fortsat) Retskilderne Sikkerhedsbekendtgørelsen. Sikkerhedsvejledningen. Dansk Standard DS 484 / ISO

61 Udgangspunkt Anmeldelse, Pligt til at anmelde behandlinger af personoplysninger inden de behandles, jf. 43, stk.1. Undtagelser for anmeldelse 1. Behandlinger af ikke-fortrolige personoplysninger. 2. Hvis det eneste formål er at føre et register, der i henhold til lovgivning er beregnet til at informere offentligheden, og som er tilgængeligt for offentligheden. 3. En række særlige behandlinger, der der undtaget fra anmeldelsespligten, fremgår af undtagelsesbekendtgørelsen. 65

62 Anmeldelse (fortsat) Indhentelse af udtalelse Visse behandlinger der kan være særligt integritetstruende og forudsætter, at Datatilsynets udtalelse indhentes, f.eks. samkøring og behandling af følsomme oplysninger. Datatilsynets kompetence Der er ikke tale om en egentlig afgørelseskompetence, men alene en udtalelsesret. 66

63 Tilsyn, Datatilsynets kompetencer Legal høringspart. Enhver behandling, der omfattes af loven. Tilsyn af egen drift eller efter klage. Datatilsynet træffer over for vedkommende myndighed afgørelse i sager vedrørende (..). i andre tilfælde afgiver tilsynet udtalelser Datatilsynets afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Datatilsynet kan kræve enhver oplysning, der er af betydning for dets virksomhed, herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser. (..) uden retskendelse adgang til alle lokaler, hvorfra en behandling, som foretages for den offentlige forvaltning, administreres (..). 67

64 Reaktionsmuligheder Udtale kritik I forhold til offentlige myndigheder træffe bindende afgørelser I forhold til offentlige myndigheder komme med henstillinger om datasikkerhed Offentliggøre udtalelser på tilsynets hjemmeside. Politianmeldelse 68

65 Erstatningsansvar Den dataansvarlige skal erstatte skade, der er forvoldt ved behandling i strid med bestemmelserne i denne lov, medmindre det godtgøres, at skaden ikke kunne have været afværget ved den agtpågivenhed og omhu, der må kræves i forbindelse med behandling af oplysninger, jf. 69. [egen fed]. 69

66 Case: Erstatningsansvar UFR V En fagforening havde overtrådt persondatalovens 5, stk. 2 og 6, 7 og 8 ved at offentliggøre en række oplysninger om en afskediget medarbejder, herunder helbredsoplysninger, på en hjemmeside, i breve til tillidsmændene og i et medlemsblad. Landsrettens præmisser: Offentliggørelsen krænkede medarbejderens fred og ære, og arbejdsgiveren pålagdes i medfør af erstatningsansvarsloven 26 at betale kr. i godtgørelse for tort til medarbejderen. 70

67 Overgangsregler 71 Stk. 1. [udeladt]. Stk. 2. For behandlinger, der foretages for offentlige myndigheder, og som er iværksat før anordningens ikrafttræden, skal reglerne i kapitel 12 være opfyldt senest den 1. juli Stk. 3. Behandlinger, der er iværksat før anordningens ikrafttræden, kan fortsætte uden tilladelse i 16 uger efter anordningens ikrafttræden. [egen fed] Stk. 4. Der skal senest 16 uger efter anordningens ikrafttræden foretages anmeldelse efter bestemmelsen i

68 Internationale overførsler Grønland er et såkaldt usikkert tredjeland Persondatalovens ikraftsættelse vil ikke ændre på denne status Internationale overførsler forudsætter p.t. at der indgås aftaler, som sikrer et passende databeskyttelsesniveau I praksis anvendes EU-kommissionens standardkontrakter. Tredjelandsgodkendelse medfører at man kan lægge til grund, at databeskyttelsesniveauet er tilstrækkeligt. 72

69 Lex ferenda: EU-forordning Udkastets ændringer i hovedtræk: Mere detaljeregulering Flere rettigheder til de registrerede, f.eks. ret til dataportabilitet Dataansvarlige gives større ansvar Datatilsynet får større slagkraft Hvornår? Megen usikkerhed. Justitsministeriets seneste officielle meddelelse: Omkring

70 Links Datatilsynet Persondataloven 74