Den Tværsektorielle Grundaftale
|
|
|
- Karen Simonsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den Tværsektorielle Grundaftale Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres
2 Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og Kar sygdomme Hjerte og Kar sygdomme omfatter de arteriosklerotiske karsygdomme i hjerte, aorta (legemspulsåre) underekstremitets arterier (pulsårer), hjertesvigt og klapsygdomme 1 Aftalen gælder patienter, der har symptomer, der giver øget risiko for de nævnte lidelser og patienter, der har fået en hjerte- eller karlidelse, de skal lære at leve med. Behandlingen og den sundhedsfremmende indsats adskiller sig, alt efter sværhedsgrad af sygdom, dennes præsentation og sum af risikofaktorer. Generelt er der dog tale om kroniske lidelser, som fordrer kombination af borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og forebyggelse, hvor delelementer vil være ens uanset patientniveau; samlet omtalt som KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) og hjerterehabilitering. (Sundhedsloven fastlægger, at borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse er en kommunal opgave og myndighedsområde og derfor ikke indgår i aftalen. Ansvaret for den patientrettede del er et delt ansvar imellem kommune og region og skal derfor beskrives i aftalen) Tabel 1. Hjerterehabilitering beskrives i forløb igennem flere faser, med en indgang via sygehus. Anbefalingerne på det samlede rehabiliteringsforløb udgør minimum 12 uger (Dansk Kardiologisk Selskab). Primær kontakt Dage Akut hjerteafsnit Invasive hjertecentre I Tidlig opfølgning Uger til måneder Hjerterehabiliteringsafsnit (læge, sygeplejerske, diætist, fysioterapeut, rygestopinstruktør, psykolog, socialrådgiver) Kommunale rehabiliterings tilbud (sygeplejerske, diætist, fysioterapeut, rygestopinstruktør) II Opfølgning og vedligeholdelse Måneder til år Praktiserende læge Kommunale rehabiliteringstilbud (sygeplejerske, diætist, fysioterapeut, rygestopinstruktør, socialrådgiver) Psykolog Foreninger / klubber Praktiserende læge Sygehus Sygehus, kommune og almen praksis Almen praksis og kommune Da størstedelen af patienter med hjertesygdom udredes og behandles på hjerteafdelingen, er det herfra den lægelige vurdering af, om patienten skal henvises til specialiseret eller almen hjerterehabilitering foretages, senest ved udskrivelse af patienten. Patienter udredt og behandlet i almen praksis kan herfra henvises til almen hjerterehabilitering i fase II og fase III i kommunalt regi. Specialiseret rehabilitering Foregår i sygehusregi. Omfatter patienter med akut eller kronisk hjertesygdom, der udredes og behandles på hjerteafdelingen. Patienter tilbydes rehabilitering i forbindelse med indlæggelsen. I Er delt imellem region og kommuner i henholdsvis den specialiserede eller den almene rehabilitering. Specialiseret hjerterehabilitering foregår i sygehusregi efter lægehenvisning tilbydes patienter med komplicerede forløb af: 1 Udvidelsen af målgruppen fra iskæmiske hjerte-karsygdomme ændrer ikke ved de indgåede bilaterale aftaler. Udvidelsen af målgruppen med denne aftale kan forhandles ved de efterfølgende bilaterale forhandlinger mellem kommuner og region. 1
3 - NSTEMI - STEMI - PCI - CABG - Klapoperationer - EF<45% - Betydende co-morbiditet - Samt der hvor der er risiko for behov for livreddende indsats og ekstra opmærksomhed på regulering af medicinering Specialiseret rehabilitering kan kombineres med almen rehabilitering i kommunen. Efter aftale med kommunen kan der være en arbejdsdeling af opgaverne, så eksempelvis rygestopkurser tilbydes i kommunen. Almen hjerterehabilitering foregår i kommunalt regi efter lægehenvisning (henvises af sygehus el. af praktiserende læge) Tilbydes patienter med ukomplicerede forløb af: NSTEMI STEMI PCI CABG Klapoperationer EF>45% Patienter med ukomplicerede forløb og i medicinsk grundbehandling henvises til almen hjerterehabilitering i kommunen og kontrolleres i almen praksis. Det Tværsektorielle Forum for Hjerte og Karsygdomme anser det for ideelt, hvis der arbejdes med en glidende overgang i fase II i et rehabiliteringsforløb. Der vil i regi af Det Tværsektorielle Forum foregå et udviklingsarbejde med at udarbejde en retningslinje for et samlet tværsektorielt rehabiliteringsforløb med en glidende overgang for patienterne, således tilbuddene flettes sammen og udgør et meningsfuldt kontinuerligt forløb for patienterne / borgerne. Eksempelvis med én visitationssamtale i rehabiliteringens 1. fase, hvor der udarbejdes og aftales et individuelt forløb på tværs af sygehus og kommune. Derudover skal Forum understøtte etablering af formelle kontaktflader mellem aktørerne mhp. at fastholde patienterne i overgangene. II Omfatter samtlige patienter med særlig fokus på egenomsorg. Hjerterehabilitering i 3. fase omfatter vedligeholdelse af opnåede livsstilsændringer og et opnået fysisk træningsniveau. KRAM tilbud i primærsektor, kommune og praktiserende læge, og ved patientforeninger er relevante. Desuden vil optimering af behandling være relevant. Kvantificering af hjerterehabiliterings niveauer I den første udfyldningsaftale 2008 er der forsøgt givet et estimat af rehabiliteringsforløb pr. år: Det vurderes, at cirka borgere i Nordjylland har en kronisk hjertelidelse. Det vurderes ligeledes, at % har en velreguleret kroniske hjertelidelse uden alvorlige komplikationer. Der er en årlig tilgang på cirka om året og et tilsvarende frafald på grund af dødsfald og raskmeldinger. Derfor er nettotilgangen begrænset. (Kilde: Klin.epid.afd.) Imidlertid vil nogle borgere med en iskæmisk hjerte-karlidelse også iblandt de nydebuterede fravælge et rehabiliteringstilbud og nogle vil af andre årsager ikke kunne få udbytte af det. Det vurderes således, at cirka 30 % vil deltage. Det har dog vist sig, at virkeligheden er en anden. Der har været rettet henvendelse til Det Tværsektorielle Forum for Hjerte og Karsygdomme fra flere kommunale rehabiliteringsenheder, idet man har undret sig over få henvisninger primært fra sekundærsektoren, men også fra primærsektoren. Dette har givet anledning til spørgsmål om sekundærsektoren ikke følger anvisningerne i udfyldningsaftalen. Der har været øget fokus på oplysning blandt andet via og endeligt er man blevet opmærksom på, at almen praksis også bærer sin del af rehabiliteringen. 2
4 Ved en simpel samkøring af kontakt til en medicinsk, kardiologisk eller kirurgisk afdeling og udfyldelse af genoptræningsplan (uanset om det er specialiseret eller almindelig (GOP)) koblet med relevante udskrivningsdiagnoser for iskæmisk, svigt eller klaplidelse fås nedenstående tal. Tabel 1 Sygehus Opr. Estimat forløb/år 2009 udfyldte GOP kvartal udfyldte GOP Thisted Himmerland Vendsyssel Aalborg Tallene skal vurderes med stort forbehold, dels er der foretaget en vurdering af de enkelte sygehuses optage kommuner ved summering af estimaterne, dels er der ingen sikkerhed for at alle afdelinger registrerer udfyldelse endsige udfylder genoptræningsplaner. Endelig har det ikke været muligt at få et overblik over henvisninger fra primærsektoren til kommunale rehabiliterings enheder. Arbejdsdeling Det tværsektorielle forum for hjerte og karsygdomme drøfter, beskriver og anbefaler en arbejds- og ansvarsfordeling for hjerterehabilitering, og følger løbende op på denne. Forum har endvidere til opgave at sikre ensartet kvalitet og adgang til hjerterehabilitering. Tabel 2. Arbejds- og ansvarsfordeling i indsatsen for patienter med Hjerte-Karsygdom Medicinsk behandling læger og sygeplejersker på en kardiologisk/intern Regionen (Sygehus) medicinsk afdeling. Sygdomsforståelse diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, rygestopinstruktører Sundhedsfremmesamtale I Medicinsk behandling læger og sygeplejersker med erfaring i Regionen Sygdomsforståelse kardiologisk behandling og sygepleje, Regionen / kommunen alment praktiserende læger samt diætister, fysioterapeuter, ergoterapeuter, rygestopinstruktører og Fysisk træning patientforeninger. Sundhedsfremmesamtale Medicinsk behandling/vejledning Praktiserende læge Regionen II alment praktiserende læge, diætister, Kommunen rygestopinstruktører, fysioterapeuter, Alkohol ergoterapeuter, sygeplejersker og patientforeninger. Motion Lær at leve med kronisk Frivillige/patientforeninger/kommuner Kommunen sygdom Medicinsk behandling / vejledning Praktiserende læge Regionen 3
5 Forløbskoordinator og tovholder Den praktiserende læge er tovholder. Med kronikerpuljemidlerne er der igangsat et udviklingsprojekt omkring Forløbskoordination. Forum afventer en analyse i regi af dette projekt. Individuelle forløbsplaner Der henvises til de nationale forløbsbeskrivelser på området: Lægehåndbogen på Sundhed.dk. 4
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Region Nordjylland og kommuner
Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?
Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere
Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland
Bilateral sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Rebild Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING.................................................................................................
Den Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes
Den Nordjyske Kronikermodel. Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi
Den Nordjyske Kronikermodel Forebyggelse og hjælp til selvhjælp gennem sundhedsteknologi 1 Indhold Udfordringen Den Nordjyske Kronikermodel Formål vision Understøttelse af sundhedsteknologi en ønskedrøm!?!
Generel Rammeaftale om. Sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser. Region Nordjylland og Kommunerne i Nordjylland
Generel Rammeaftale om Sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser mellem Region Nordjylland og Kommunerne i Nordjylland Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalg på møde
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.
Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske
Udkast. Generel Rammeaftale om. Sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser
Udkast Generel Rammeaftale om Sammenhængende og styrkede patientforløb for mennesker med kroniske lidelser mellem Region Nordjylland og Kommunerne i Nordjylland Udfyldningsaftaler for sygdomsgrupperne:
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes
fff Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Type 2 Diabetes 1 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning... 3 2.0 Den tværsektorielle indsats for type 2 diabetes... 3 3.0 Stratificeringskriterier... 3 4.0 Arbejds-
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter
Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i
Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen
1 Igangværende indsatser fra Sundhedsaftalen 2011-2014 Hjælp til selvmordstruede borgere Der er udarbejdet en oversigt over, hvor sundhedspersonale på tværs af sektorer kan få hjælp til en selvmordtruet
Samarbejde om borgere med hjertesygdom. Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale
Samarbejde om borgere med hjertesygdom Hjerterehabilitering Hjertemotion Samarbejdsaftale Hjerterehabilitering Sygdomsspecifik sundhedsaftale for hjertekarsygdomme med Region Nordjylland I aftalen stratificeres
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE
VEJLEDNING OM HJERTE- REHABILITERING PÅ SYGEHUSE 2004 Vejledning om hjerterehabilitering på sygehuse Center for Forebyggelse og Enhed for Planlægning Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300
Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.
Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet
Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL
Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune
Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden
Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Den Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Rammeaftale for kronikerområdet Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Godkendt december 2015 Rammeaftale for Kronikerområdet 1. Rammeaftalens generelle
Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme
Referat af møde i referencegruppen for hjerte og karsygdomme Tid: Mandag d. 17. november 2014 kl. 14.30 17.00 Sted: Fyrkildevej 7, 9220 Aalborg, mødelokalet hos Sundhed og Sammenhæng 1. etage. Deltagere
Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.
København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)
Status på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha [email protected] Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1
Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer
Bilateral sundhedsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland
Bilateral sundhedsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Vesthimmerlands Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................
Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland
Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering
Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau
Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014
Sundhedschef Sten Dokkedahl [email protected]
Sundhedschef Sten Dokkedahl [email protected] Begrebsafklaring Sundhedslovens 205: Regionsrådet og Kommunalbestyrelsen indgår aftaler om opgave varetagelsen på sundhedsområdet. Sundhedskoordinationsudvalget,
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Opgaveoverdragelse af dele af. Hjerterehabilitering fase 2
Bilag 1 Opgaveoverdragelse af dele af Hjerterehabilitering fase 2 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning... 3 2. Baggrund... 4 3. Beskrivelse af opgave samt målgruppe... 6 4. Beskrivelse af opgaven - hjerterehabilitering
Projekt Kronikerkoordinator.
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.
Systematisk hjerterehabilitering
PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune
Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering
Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland
Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815
Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith
Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER
SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,
Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland
Supplerende aftale mellem Aalborg Kommune og Region Nordjylland Indledning Region Nordjylland og de 11 nordjyske kommuner har indgået Sundhedsaftalen 2015-2018. Aftalen omfatter en Politisk Sundhedsaftale
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram
Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER
DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft
Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale
forhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail [email protected] Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen
Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder
Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen
Hjertekarrehabilitering efter strukturreformen Rehabilitering og sammenhængende patientforløb for kronisk syge. Inspiration til kommuner, regioner, almen praksis, sygehuse m.fl. Hjertekarrehabilitering
Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed
Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom.
Fravalg og frafald i hjerterehabilitering blandt patienter med iskæmisk hjertesygdom. Undersøgelser 2009 og 2011 Kardiologisk afdeling 242, Sydvestjysk sygehus, Esbjerg European Guidelines on cardiovascular
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG. Status SUNDHEDSAFTALE
STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF GENOPTRÆNINGSOMRÅDET I FORHOLD TIL BEKENDTGØRELSE OG Status SUNDHEDSAFTALE 2015-2018 CENTRALE ELEMENTER I BEKENDTGØRELSE OG VEJLEDNING PÅ TRÆNINGSOMRÅDET (JANUAR 2015) Baggrund
Delt fase II hjertetræning (6/6)
Delt fase II hjertetræning (6/6) Sjællands Universitetshospital - Roskilde og Køge, samt Roskilde, Køge, Solrød, Greve, Faxe, Lejre og Stevns kommuner Dette dokument omhandler alene træningsdelen i fase
Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen
Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen [email protected] Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
