STORBRANDEN I HØJBJERG TORSDAG DEN 20. OKTOBER 2016

Transkript

1 STORBRANDEN I HØJBJERG TORSDAG DEN 20. OKTOBER 2016 Intern evalueringsrapport Østjyllands Brandvæsen 1

2 Resume Den 20. oktober kl. 13:20 indløber en 112 melding til Østjyllands Brandvæsen om bilbrand i det fri på Michael Drewsens vej nr. 13. På meldingen afgår indsatsleder og en autosprøjte fra station Aarhus C. Under fremkørsel kommer der supplerende meldinger fra politiets vagtcentral om, at bilen står på en lift i en lagerhal og at der er ild i taget. Ved ankomst kan indsatslederen konstatere kraftig brand i hallen hvor bilen er placeret. Der bliver meldt om trykflasker på stedet. På dette tidspunkt kan indsatslederen gå ind i bygningen, der består af flere lagerhaller med blandet erhverv. Men i rummene rundt om det brændende værksted begynder ildskær at trænge ind over væggene. I første indsatsen indsættes røgdykkere med HT -rør for at begrænse brandens udbredelse, men det må dog hurtigt opgives pga. brandens intensitet og faren for trykflasker. Branden breder sig hurtigt til de omkringlæggende haller, og indsatstaktikken bliver udvendig slukning med B/C angreb gennem vinduer, porte og fra drejestiger. Indsatsen kom til at vare i mere end 2 ½ døgn og involverede samlet set 74 brandmænd fra Østjyllands Brandvæsen samt bistand fra naboberedskabet Beredskab og Sikkerhed og Beredskabsstyrelsen Midtjylland. Lagerhallerne på matriklen udbrændte totalt, men det lykkes at redde nabobygningerne, der slap med udvendige skader. 2

3 Indhold RESUME... 2 EVALUERINGENS FORMÅL... 5 Afgrænsning... 5 KAPITEL 1: HOVEDKONKLUSIONER... 6 KAPITEL 2: OPERATIVE FORHOLD... 6 Indsatstaktik... 6 Indsatte styrker... 6 Operativ ledelse... 8 Anbefalinger i forhold til den operative ledelse... 9 Praktiske anbefalinger... 9 KAPITEL 4: BRANDVÆSNETS ROBUSTHED UNDER INDSATSEN Sårbarhed...10 Fordelingen af øvrige styrker under indsatsen...11 Anbefalinger i forhold til disponering af indsatsstyrker Praktiske anbefalinger Brug af frivillige...13 Anbefalinger Miljøvagten...14 Vandforsyningen...14 KAPITEL 5:KOMMUNIKATION Pressehåndtering og henvendelser fra offentligheden...14 Anbefalinger KAPITEL 6: ARBEJDSMILJØ Brug af værnemidler...15 Anbefalinger Arbejdsbelastning...16 Asbest

4 Anbefaling Arbejdsskader...17 BILAG 1 OVERSIGT OVER ANBEFALINGER

5 Evalueringens formål Evaluerings formål er, at trække så mange læringspunker som muligt ud af branden i Højbjerg, til gavn for den videre udvikling af Østjyllands Brandvæsen. Rapporten bygger på interviews med en række nøglepersoner under indsatsen, tilbagemeldinger via spørgeskemaer og input fra mange af de medarbejde, der var indsat under branden, samt miljøvagten i Aarhus Kommune og Aarhus Vand. Afgrænsning Evalueringen af indsatsen koncentrerer sig om forløbet fra alarmeringstidspunktet den 20. september kl og frem til akutfasens ophør den 21. oktober kl. 00:30. Den fortsatte efterslukning og de efterfølgende alarmeringer til gentagende genopblusninger af branden er således ikke behandlet. Alle personer kom ved egen hjælp ud af bygningen, og der var således ikke nogle tilskadekomne under branden. Samarbejdet med det præhospitale beredskab på skadestedet er derfor ikke taget med i evalueringen. Evalueringen forholder sig endvidere primært til ledelses- og logistikmæssige forhold. 5

6 Kapitel 1: Hovedkonklusioner Evalueringen viser, at indsatsen samlet set blev håndteret godt. Rigtig mange medarbejdere har ydet en ekstraordinær indsats, og indsatslederen formåede i samarbejde med skadestedslederen, holdlederne og vagtcentralen at løse de opgaver, som opstod undervejs i indsatsen. Det er dog samtidig tydeligt, at en brand af denne størrelse skaber en mængde afledte opgaver, der skal koordineres i og omkring indsatsen. Der bør således sættes fokus på ledelsesmæssige eller stabsmæssige ressourcer, der kan støtte op om indsatslederen ved større indsatser og være med til at skabe et bedre overblik over alle de logistiske, kommunikationsmæssige og opfølgende opgaver, som en indsats af denne størrelse afføder. Det bør desuden undersøges hvilke strategiske samarbejder, der eventuelt kan udvikles med naboberedskaberne i forhold til operativ ledelse. Derved vil der også kunne ske en endnu bedre anvendelse af ressourcerne i Østjyllands brandvæsen, end det var tilfældet under branden i Højbjerg. Evalueringen har desuden afdækket en række praktiske forhold, procedurer og retningslinjer, som med fordel kan ændres. Anbefalingerne fremgår under de enkelte afsnit og er samlet i bilag 1. Kapitel 2: Operative forhold Indsatstaktik På grund af brandens intensitet og udbredelse ved ankomst, samt faren for trykflasker i lagerbygningerne, blev det meget hurtigt besluttet, at det primære formål med indsatsen var at begrænse brandudbredelsen. Konstruktionen af bygningen og den mangelfulde sektionsadskillelse betød dog, at branden ikke kunne holdes fra de øvrige lagerhaller og taktikken måtte derfor justeres flere gang undervejs. Tidligt i indsatsen blev der ligeledes sat ind for at sikre nabobygningerne. Omkring midnat overgik indsatsen til en kontrolleret nedbrænding i den berørte del af bygningen. Indsatte styrker Fra alarmeringstidspunktet kl. 13:20 og frem til kl. 16:00 opbygges beredskabet på skadestedet. Nedenstående tabel viser hvilke styrker, i form af køretøjer og mandskab, der var indsat på skadestedet frem til midnat. 6

7 Tidslinje over tilkaldelse af brandkøretøjer den 20. oktober Ledelse og mandskab indsat fra ca. kl. 15:00 frem til midnat 1 13:20 Alarmering fra 112 Østjyllands Brandvæsen 13:21 ISL Aarhus 1 Indsatsleder 13:21 Autosprøjte, Aarhus C 1 Skadestedsleder 13:23 Stigevogn, Aarhus C 5 Holdledere 13:25 2 Skadestedsleder fra Odder 46 Brandmænd 13:29 Tankvogn, Falck Trindsøvej 6 Frivillige logistik 13:29 Stigevogn, Falck Trindsøvej 6 Frivillige forplejning 13:32 Autosprøjte, Falck Trindsøvej Beredskab og Sikkerhed 13:43 Tankvogn, Aarhus C 4 Brandmænd 13:48 Tankvogn, Skanderborg Beredskabsstyrelsen 13:51 Tanksprøjte, Lystrup 1 1. VH 13:51 Autosprøjte, Aarhus (D) 3 HL 13:59 Tankvogn, Aarhus (D) 24 Brandmænd 14:00 Autosprøjte, Hørning 14:00 Tankvogn, Hørning 14:07 Autosprøjte, Lystrup 14:22 Slangegruppe, Lystrup 14:40 Tankvogn, Odder 14:40 Tankvogn, Odder 14:45 Tankvogn, Galten 15:00 Tankvogn, Hinnerup 15:00 Tankvogn, Hammel 15:17 Kommandovogn, BRS 15:17 Autosprøjte, BRS 15:17 Tankvogn, BRS 15:17 Slangegruppe, BRS 15:17 Lys og luft, BRS 16:06 Autosprøjte, BRS 16:06 Tankcontainer, BRS 16:06 Pionervogn, BRS Omkring midnat overgik indsatsen til en kontrolleret nedbrænding. På dette tidspunkt frigives store dele af de indsatte styrker. Østjyllands Brandvæsen er dog på skadestedet frem til sidst på dagen fredag den 21. oktober. 1 Antallet af indsatte brandmænd har varieret under indsatsen, da der løbende er foretaget udskiftning. Samlet set har der været indsat mere end 74 brandmænd fra Østjyllands Brandvæsen. 2 Der er usikkerhed om tidspunktet for tilkaldelse af skadestedsleder. 7

8 Operativ ledelse Evalueringen viser, at en brand af denne størrelse skaber en mængden afledte opgaver, der skal koordineres i og omkring indsatsen. I direkte relation til indsatsen skulle indsatslederen således forholde sig til: Den taktiske indsats, Samarbejdet i den tværfaglige indsatsledelse, Ledelsen af holdlederne, Samarbejdet med miljømyndigheder, vandforsyning, forsyningsselskaber, hjemmeværn, bygningsejer, eksterne entreprenører mf. Skabe overblik over indsatte styrker, herunder kommunikation på skadestedet, Rekognoscering og opfølgning på indsatsen. Dertil kommer en række logistiske forhold som: Afløsning af mandskab, Supplering af materiel, mundering og brændstof, Forplejning, Disponering af ikke indsatte styrker, for at sikre robustheden i det øvrige Østjylland. Indsatsen skaber endvidere en række afledte opgaver: Kommunikation med pressen, Dialog med arbejdstilsynet, Opfølgning på tilskadekomst under indsats, Nedbrud på materiel, Plan for retablering efter indsats. Som støtte til indsatslederen blev der relativt hurtigt tilkaldt en skadestedsleder, til at varetage dele af den tekniske ledelse. På trods af dette, var det en udfordring for indsatslederen at få tid til at koordinere de logistiske, kommunikationsmæssige og opfølgende opgaver, som indsatsen affødte. Evalueringen viser, at der med yderligere ledelsesstøtte under indsatsen med fordel kunne være sat en række initiativer i gang, herunder: Udarbejdelse af en samlet plan for vandforsyning til brandstedet, Overordnet plan for disponering af køretøjer og mandskab, Overblik over kommunikation på skadestedet, 8

9 Brug af SMS ordning til indkaldelse af vagtfri indsatsleder, Tilkaldelse af frivillige fra Odder, Levering af tørt undermundering til indsatsmandskabet. Den ledelsesstøtte der faktisk blev ydet fra baglandet -dels fra den tilkaldte indsatsleder i Aarhus, afdelingslederen for operativ afdeling, indsatslederen i Skanderborg og vagtcentralen manglede retningslinjer/procedurer, der kunne have understøttet en bedre koordinering af opgaverne. Det kan samtidig konstateres, at der var udfordringer med, at få tilkaldt en vagtfri indsatsleder til Aarhus. Som en konsekvens af overstående var det overordnede overblik over den samlede indsat i perioder mangelfuldt, ligesom der i nogen grad mangler dokumentation af de ledelsesmæssige beslutninger og dispositioner, som er foretaget under indsatsen. Det er væsentligt at understrege, at evalueringen også viser, at indsatsen samlet set blev håndteret godt. Rigtig mange medarbejdere har ydet en ekstraordinær indsats, og indsatslederen formåede i samarbejde med skadestedslederen, holdlederne og vagtcentralen, på trods af de overstående forudsætninger, at løse de opgaver som opstod undervejs i indsatsen. Anbefalinger i forhold til den operative ledelse Der er potentiale for at anvende ressourcerne i Østjyllands Brandvæsen bedre, hvis der skabes et fælles overblik over den samlede indsats eksempelvis igennem en formaliseret ledelsesstøtte, som ikke er bundet af operative opgaver på skadestedet. Det anbefales på den baggrund, at der udarbejdes en plan for ledelsesstøtte under større indsatser, herunder hvilke strategiske samarbejder, der evt. kan udvikles med naboberedskaberne i forhold til operativ ledelse. Praktiske anbefalinger At der udarbejdes række instrukser, actioncards og huskelister mv. for iværksættelse af den logistiske støtte. At der udarbejdes en skabelon til i logform at forbedre dokumentationen af indsatsens forløb. Det skal desuden besluttes hvor logføringen praktisk skal varetages. At der pakkes rent undermundering og sokker i bundter, som kan leveres direkte til skadestedet. At alle indgående opkald til receptionen vedr. hændelsen videresendes til vagtcentralen på en foruddefineret telefonlinje, 9

10 At der forefindes skadestedsledervest i alle indsatsledervogne. Kapitel 4: Brandvæsnets robusthed under indsatsen Sårbarhed Branden i Højbjerg kan defineres som en ekstraordinær hændelse, da den havde et omfang der ikke er set siden 2013, hvor virksomheden Averhoff Computer Genbrug i Risskov brændte. Det daglige beredskab i Østjylland vil i sådanne situationer komme under pres, og det daglige serviceniveau vil blive nedjusteret. Samtidig vil der være behov for at trække på eksterne samarbejdspartnere fra både nabokommuner og det statslige beredskab. Desuden vil der løbende være behov for udskiftning af mandskab fra alle stationer, ligesom der er behov for at indkalde vagtfrie indsatsledere. Under indsatsen pågår der samtidig en opgave internt i Østjyllands Brandvæsen med at fordele de tilbageværende køretøjer og enheder således, at der er bedst mulig dækning i tilfælde af andre hændelser i dækningsområdet. 10

11 Fordelingen af øvrige styrker under indsatsen Da det konstateres, at branden i Højbjerg bliver en længerevarende indsats tilkaldes en autosprøjte, en stigevogn og en tankvogn fra Odder til at holde standby i Aarhus C. Tankvognen indsættes dog hurtigt i Højbjerg. Hele station Hørning samt tankvognene fra Skanderborg, Galten og Odder bliver tilkaldt som assistance til branden hvilket betyder, at den eneste tankvogn i Østjyllands Brandvæsen, der ikke er indsat i Højbjerg står i Ry. Den sendes derfor til Skanderborg, hvorfra den holder standby til nye hændelser. Nedenstående skema viser, hvordan ledige styrker i Østjyllands Brandvæsen er fordelt under indsatsen. Oversigt over disponible styrker i tidsrummet fra kl. 15:00 til midnat den 20. oktober Station Mandskab Brandkøretøjer Lystrup Ingen Ingen Aarhus C ISL Aarhus Autosprøjte og stigevogn HL+8 mand fra Odder Aarhus C (D) Ingen Ingen Trindsøvej Ingen Ingen Galten HL+3 mand Autosprøjte Hørning Ingen Ingen Skanderborg ISL Skanderborg Daglig bemanding 2. Autosprøjte, stigevogn, tankvogn Odder HL+4 mand # Autosprøjte Autosprøjte frivillige Ry Daglig bemanding Autosprøjte # Det har ikke endeligt kunnet bekræftes, om der var 2 eller 4 mand til rådighed på station Odder Inden for den første time bliver station Odder kaldt til at holde standby i Aarhus C. Det er en vigtig disposition, da styrken fra Odder frem til afløsning omkring midnat alarmeres tre gange til andre opgaver i Aarhus. Det er dog ikke optimalt, at lade fremmede styrker holde vagt i Aarhus. Dels er der en lang række særlige objekter i byen, som kræver specialviden om indretning og indsatstaktik hos mandskabet. Dels er der en række specialfunktioner, som ikke kan betjenes. (Redningsvogn, dykkertjeneste, grusspreder, havneberedskab mv.) Endelig mangler der en række praktiske forhold som nøgler til nøglerør og underjordiske skraldespande og andet lokalt udstyr, som kun findes i de køretøjer, som til dagligt holder i Aarhus. Evalueringen har desuden vist, at koordineringen mellem vagtcentralen og indsatslederne i Aarhus, Skanderborg og Odder af hvordan ledige køretøjer og mandskab i Østjyllands Brandvæsen skal disponeres kan styrkes. 11

12 Anbefalinger i forhold til disponering af indsatsstyrker. Ved større indsatser, hvor der er behov for at trække på store dele af indsatsstyrkerne i Østjyllands Brandvæsen bør disponeringen af indsatsstyrker følge en tretrinsmodel. 1. Under akutfasen skal der hurtigst muligt afsendes den assistance i form af køretøjer og materiel, som indsatsledelsen vurderer, at der er behov for på skadestedet. Det er væsentligt, at vagtcentralen har et samlet overblik over hvorfra styrkerne tilkaldes, og hvad der står tilbage på stationerne. 2. Anden fase i disponeringen af indsatsstyrker skal fokusere på, hvordan serviceniveauet i resten af Østjylland opretholdes i videst muligt omfang. Der kan med fordel udarbejdes en grundplan for, hvordan disponible styrker mest hensigtsmæssigt placeres ved storbrand i Aarhus, Skanderborg eller Odder. Planen skal kunne iværksættes af vagtcentralen, således at ad hoc beslutninger foretaget af indsatslederne på skadestedet minimeres. De praktiske forhold ved at flytte rundt på styrkerne skal i den forbindelse afklares. (Nøgler, radiokommunikation, lokalt udstyr mv.) Dette forhold gælder også for indsatsledere, der skal dække nye områder. 3. I tredje fase skal der ligges en plan for den endelige indsats. Fokus skal her rettes imod en optimering af ressourcerne således, at der eksempelvis ikke fastlåses specialkompetencer på skadestedet. 12

13 Praktiske anbefalinger At vagtcentralen fremadrettet disponerer fordelingen af styrker i Østjyllands Brandvæsen ved alle større hændelser, At de indsatte styrker fra 1. udrykningen i Aarhus C hurtigst muligt afløses ved storbrand, således at de kan dække det daglige beredskab, hvor deres specialkompetencer kan være afgørende. Som minimum bør styrker der indsættes til standby på fremmede stationer suppleres af en lokal holdleder. At der er telefon og i-pad til rådighed for vagtfrie indsatsledere. Brug af frivillige I forbindelse med branden blev der anvendt minimum 12 frivillige. Opgaverne fordelte sig på belysning af skadestedet, forplejning til indsatte styrker og logistikkørsel. Fra såvel indsatsledere, holdledere og brandmænd er der stor ros til de frivillige for den indsats der blev gjort under branden. Der blev arbejdet benhårdt og taget selvstændige initiativer, når der var opgaver der skulle løses. Der er samtidig stor ros til den forplejning der blev leveret. Samlet set blev der brugt 113 mandetimer på at levere ca. 150 gode solide måltider over 1 ½ døgn. I forhold til det logistiske arbejde kan det dog konstateres, at opgaverne mange gange kræver et lokalkendskab til stationerne og den daglige drift i Østjyllands Brandvæsen. Det være sig hvor materiel er placeret, adgang til tankstander, havnestation, vask af branddragter, fyldning af flasker mv. I forhold til udskiftning af mandskab, oplevede de frivillige i nogen grad problemer med at skaffe nye folk undervejs i indsatsen. Samtidig påpeger de frivillige fra station Odder, at de ikke er blevet tilkaldt under indsatsen. Anbefalinger At frivillige der indkaldes til logistikopgaver suppleres med en fastansat medarbejder, der har kendskab til den daglige drift. At der arbejdes på en samlet pulje af frivillige i Østjyllands Brandvæsen, således at alle frivillige umiddelbart kan indgå i disponeringen, At der udarbejdes en bestillingsskabelon til forplejning så det sikres, at særlige hensyn, leveringstidspunkter og sted præciseres. 13

14 Miljøvagten En halv time inde i indsatsen rekvireres miljøvagten til skadestedet. Opgaven er i første omgang at skaffe sand til inddæmning af fedtholdigt slukningsvand, der strømmer fra branden. Kort efter rekvireres i samråd med indsatslederen slamsugerassistance til opsugning af fedtholdigt slukningsvands fra regnvandsledningerne. I den forbindelse tilkaldes der assistance fra station Odder til udlægning af flydespærringer i tilløbet til Døde å, hvor regnvandsledningerne afleder. Herefter koordinerer miljøvagten i samråd med indsatslederne den miljømæssige del af indsatsen frem til midnat. Miljøvagten lægger i sin tilbagemelding til Østjyllands Brandvæsen vægt på, at han meget tidligt bliver inddraget i indsatsen da det sikre, at der ikke skete en forurening af recipient som følge af afledning af forurenet slukningsvand. Set fra miljøvagtens perspektiv er det værd at bemærke, at den relativt komplekse miljømæssige situation blev koordineret og håndteret både hurtigt og professionelt i et godt samarbejde med Østjyllands Brandvæsen. Vandforsyningen Aarhus Vand oplevede generelt et fint samarbejde med indsatslederen under branden i Højbjerg. I forhold til deres samarbejde med Østjyllands Brandvæsen peger de på følgende forhold, som er væsentlige for dem: - At de bliver tidligt kontaktet i situationer, hvor der skal transporteres vand i pendulfart fra brandhanenettet, (Både i forhold til drikkevandsforsyningen, hvor de kan bistå med at vandet hentes fra ledninger med stor ydelse, og i forhold til slukningsvandets betydning for spildevandssystemet) - At brandvæsnet fortsat holder regnskab med den forbrugte mængde vand under indsats, - At betjeningen af brandhaner ved åbning og lukning foregår på en måde, som skåner ledningssystemet. Desuden giver Aarhus Vand gerne Østjyllands Brandvæsen digital adgang til deres ledningssystem herunder dimensioner, såfremt vi ønsker det. Kapitel 5:Kommunikation Pressehåndtering og henvendelser fra offentligheden Under en større indsats vil der være en stor mængde indgående opkald til Østjyllands Brandvæsen fra såvel borgere som medier. Receptionen er klædt godt på i forhold til, hvordan henvendelserne skal håndteres og 14

15 de oplever ikke et behov for ekstra ressourcer i receptionen. En større del af henvendelserne særligt fra pressen viderestilles til vagtcentralen, der vurderer om indsatslederen har tid til at modtage opkaldet. Indsatslederne oplevede et godt samarbejde med medierne under indsatsen og vurderer ikke, at der er et behov for ændrede procedere for håndtering af pressen. Generelt gives der dog udtryk for, at Østjyllands Brandvæsen sammenlignet med andre af de nye beredskabsenheder, ikke er særlig proaktive i forhold til vores eksterne kommunikation, særligt på de sociale medier. Anbefalinger - For at klæde receptionen bedre på i forhold til henvendelser fra offentligheden, er der et ønsker om at receptionen bliver holdt opdateret på situationen undervejs ved større hændelser. - Det bør overvejes, om der skal udarbejdes særlig kommunikation ved større hændelser eksempelvis i form af en pressemeddelelse, øget brug af Facebook, hjemkommunens hjemmeside mv. Kapitel 6: Arbejdsmiljø Brug af værnemidler Det kan konstateres, at der under indsatsen har været fokus på brug røgdykkerapparater ved slukningsarbejdet. Det har således flere gange under indsatsen været diskuteret mellem holdledere og indsatsleder/skadestedsleder, hvor og hvornår der var brug for at bære fuldt åndedrætsværn hvilket viser, at der er kommet en øget opmærksomhed på området. Arbejdstilsynet besøgte skadestedet på 2. dagen, og de havde ingen bemærkninger til håndteringen af indsatsen. Anbefalinger - Det fokus, der i de seneste år har været på brug af røgdykkerapparater, skal fortsættes. - Der kan med fordel arbejdes med urene/rene områder ved større indsatser. - Det bør sikres, at arbejdsmiljøkoordinatoren som minimum kontaktes under større indsatser. 15

16 Arbejdsbelastning Generelt har det indsatte mandskab ydet en indsats der strækker sig ud over, hvad der under almindelige omstændigheder kan forventes, og som normalvis kan accepteres i forhold til arbejdsbelastningen. Det er svært at komme uden om ved indsatser af denne størrelsesorden. Men det må konstateres, at der er brandmænd som har arbejdet på skadestedet for lang tid uden udskiftning, ligesom der er brandmænd, der har haft for mange ture i træk som røgdykkere, på trods af indsatsledernes arbejde for at sikre udskiftning. Med Plan for Østjyllands Brandvæsen vil der samlet set være færre brandmænd ansat i Østjyllands Brandvæsen, da deltidsstationen i Lystrup flyttes og omlægges til en fuldtidsstation. Derfor vil der, ved meget mandskabskrævende hændelser som det var tilfældet den 20. oktober, være et øget behov for at sætte fokus på disponeringen af mandskabesressourcer og afløsning. En afgørende forudsætning for, at robustheden fortsat kan opretholdes er dels, at de til rådighed værende kapaciteter udnyttes optimalt samt at overblikket over ressourcer fastholdes. Som beskrevet under afsnittet operativ ledelse, kræver det en bedre overordnet koordinering af indsatsen. Et ledelsesmæssigt overblik vil samtidig give mulighed for i højere grad at involvere naboberedskaberne, og dermed trække den samlede opgaveløsning op på regionalt plan, eksempelvis via aftaler om brug af mandskab til udskiftning. 16

17 Asbest I efterslukningsfasen bliver det konstateret, at der var asbestholdige eternitplader i bygningen. På den baggrund er der sat et arbejde i gang med at registrere alle, der har været involveret i slukningsarbejdet på skadestedet, samt få renset dragterne efter indsats. Der har efterfølgende været en drøftelse om, hvem fra Østjyllands Brandvæsen der har ansvaret for at sætte hvilke procedure i gang. Anbefaling - At procedurerne under og efter indsatser med asbest ensrettes i hele Østjyllands Brandvæsen, samt at kendskabet til procedurerne udbredes i organisationen. Arbejdsskader Under slukningsarbejdet blev en brandmand lettere forbrændt. Hændelsen blev håndteret korrekt og professionelt på skadestedet, og sagen er indberettet i arbejdsmiljøsystemet. 17

18 Bilag 1 Oversigt over anbefalinger Operativ ledelse og koordinering At der udarbejdes en samlet plan for ledelsesstøtte under større indsatser. Herunder skal det undersøges, om der kan laves et strategisk samarbejde med naboberedskaberne i forhold til operativ ledelse. At der udarbejdes en skabelon til at dokumentere indsatsens forløb. Det skal besluttes hvor opgaven forankres. At vagtcentralen fremadrettet disponerer fordelingen af styrker i Østjyllands Brandvæsen ved alle større hændelser. At der laves en grundplan for, hvor og hvordan disponible styrker mest hensigtsmæssigt placeres ved storbrand i Aarhus, Odder eller Skanderborg. At indsatte styrker fra 1. udrykningen hurtigst muligt afløses ved storbrand, således at de kan dække det daglige beredskab, hvor deres specialkompetencer kan være afgørende. Som minimum bør styrker der indsættes til standby på fremmede stationer suppleres af en lokal holdleder. At der arbejdes på én samlet pulje af frivillige, således at alle frivillige umiddelbart kan indgå i disponeringen. Praktiske tiltag At der pakkes rent undermundering og sokker i bunder, som kan leveres direkte til skadestedet At der forefindes skadestedslederveste i alle I vogne At der er telefon og I-pad til rådighed for indkaldte indsatsledere At frivillige der indkaldes til logistikopgaver suppleres med en fastansat medarbejder, der har kendskab til den daglige drift. At der udarbejdes en bestillingsskabelon til forplejning så det sikres, at særlige hensyn, leveringstidspunkt mv. præciseres. At receptionen viderestiller henvendelser om indsatsen til ét foruddefineret nummer i vagten. At der udarbejdes en kommunikationsstrategi fra Østjyllands Brandvæsen ved større hændelser. At der laves en fast procedurer i vagtcentralen for at orienterer de lokale vandværker ved større hændelser. Arbejdsmiljø Det fokus, der i de seneste år har været på brug af røgdykkerapparater og hygiejne skal fortsættes. Der kan med fordel arbejdes med rene/urene områder ved større indsatser. At der laves en fast procedurer i vagtcentralen for at orienterer arbejdsmiljøkoordinatoren ved større hændelser. At procedurerne under og efter indsatser med asbest ensrettes i hele Østjyllands Brandvæsen, samt at kendskabet til procedurerne udbredes i organisationen. 18

19 19