Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år
|
|
- Else Damgaard
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år Indledning Det følgende er en afskrift af hæftet Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år - i 12 farvelagte billeder med dansk og engelsk tekst. Forfatteren er A.N. Hvidt og tegningerne er af Preben Kannik. Hæftet bærer ikke noget udgivelsesår, men er antageligvis fra midten af 1960'erne. Den engelske tekst findes i et separat dokument; den er ikke helt identisk med den danske udgave og indeholder også et par ganske interessante oplysninger. Bagsiden af hæftet angiver, at det kan bestilles hos Fa. E. HARDER, Koldinggade 14, København Ø. Prisen for et enkelt hæfte var kr. 12,00 inklusive porto og omsætningsafgift. En mulighed for mængderabat eksisterede også. Jeg har ikke prøvet at bestille hos forlaget, men interesserede kan jo prøve! Mig eget eksemplar er købt antikvarisk - for kr. 40,00. Per Finsted Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år A. N. Hvidt: Indtil 1842 havde hvert dansk infanteriregiment, det gjaldt også gardeinfanteriet og jægerkorene 1), sin egen uniform. Den var sammensat af uniformsdele af forskellig farve, men rød var dog den, der gik igen i næsten alle egentlige infanteriregimenter (linieinfanteriet), mens grøn og sort var kendetegn for jægere eller det "lette" infanteri. Disse enheder oprettedes i 1700-tallets slutning og fik indtil 1855 en uddannelse, bevæbning og uniform, der afveg fra det egentlige infanteri, linieinfanteriets. Figur 1 viser et eksempel på et infanteriregiments uniform i 1760'erne (Danske Livregiment) 2) De røde uniformskjoler var indtil 1842 udstyret med forskellige kraver, reverser, skulderklapper og ærmeopslag, hvorved
2 det ene regiment kunne skelnes fra det andet. Fra det år blev dette udstyrs farver erstattet med lyseblåt for alle linieregimenters vedkommende, og kun et tal på skulderklappen angav regimentet 3). Samtidig indførtes lyseblå bukser, der var indført ved visse regimenter i 1822, for alt infanteri (og kavaleri). Seks år senere afskaffedes de røde kjoler, som også havde været brugt af Det Kg. Artilleri og de fleste rytterregimenter, og Hæren sagde dermed farvel til den farve, som havde givet den navnet "den røde etat", og som den havde tilfælles med den britiske hær, mens alle andre lande havde haft uniformer i blå, gule, hvide eller grønne farver. Den mørkeblå, først toradede, fra 1910 enradede, våbenfrakke med lyseblå bukser blev så dansk infanteris særkende, mens lyse- eller mørkeblå huer (eller sort chakot) lige til 1915 efter en afbrydelse i , da den første terrænfarvede uniform i grågrønt klæde indførtes (og igen afskaffedes). Efter en kort periode ( ) i lysegråt tøj antoges khaki 4) i 1923, en farve der holdt sig frem til 1961, da den afløstes af olivengrøn. Stoffet var indtil 1958 uld. Det år antoges bomulden som materiale til jakke, bukser, hue og kappe ("parka"). Derudover har de fleste ændringer været foretaget i snittet, især af våbenfrakken (jakke/kjole/kofte/bluse). Efter 1855 var det eneste infanteriregiment, der havde en særlig uniform til feltbrug (uniformer til ceremoniel tjeneste i garnisonen er ikke omtalt her) Den kongelige Livgarde til Fods, som indtil 1903 brugte en fra de øvrige infanteri noget afvigende udgave af den mørkeblå/lyseblå dobbeltradede uniform og hovedbeklædning (bjørneskindshue), og som fra 1906, da det øvrige infanteri gik tilbage til blåt tøj, beholdt den grågrønne uniform til feltbrug, også dan den lysegrå uniform indførtes i Først fra 1923 med den gulbrune uniformering, samme år som den sidste, særlige våbenartsuniformering (rytteriets) udgik. Alt blev nu khaki, og regimenter og våben kunne kun skelnes ved hjælp af mærker på våbenfrakken. I Danmarks Hær har den manglende overensstemmelse mellem den officielt antagne og gældende uniformsmodel og den i brug værende trådt stærkt frem, idet kun undtagelsesvist en nyindført model har været taget i brug, før tilstedeværende beholdninger af gamle modeller var opslidt. Og det har ofte taget mange år og dertil medført sammenblanding af forskellige typer, da de forskellige dele i en uniform ikke opslides i samme tempo. Det samme har været tilfældet med de til uniformen bårne oppakningsdele. Billederne her kan ikke vise alle midlertidige improvisationer, men kan vise hvad der det pågældende år (modelåret) nøjagtigt blev antaget som reglementeret i henhold til kongelig resolution. Oppakningen, både bæremåden og de enkelte genstande den udgjordes af, har sjældent fuldt uniformsændringernes rytme, Det har derfor været svært at fastsætte noget bestemt modelår, men de årstal, der er anført i parentes bag uniformsmodelåret, angiver hvilket år den for den pågældende oppaknings karakteristiske bæremåde blev vedtaget eller det år, hvor indførelsen af nye genstande på afgørende måde ændrede oppakningen. Hvor intet er anført, har ændringerne enten fundet sted samtidig med uniformen, eller oppakningen har været den samme som før uniformsændringen. Der er kun vist menige geværskytter med det i uniformsmodelåret vedtagne gevær med bajonet og patrontasker, mens den bagage, som side 1937 køres på trænet, ikke er vist, uanset den fra tid til anden indgår i oppakningen (for eksempel bagagesæk, kappe, tæppe). Interesserede i det nuværende system henvises til Hærens officielle instruktionsbog "Vejledning i anvendelse af Hærens oppakningssystem", København 1962.
3 1763 Fig Danske Livregiment. Eksempel på infanteriuniform fra den tid, regimenterne havde hver sin. Den røde kjole er udstyret med opslag og reverser i regimentets farver, her gul som også brugtes for remtøjets vedkommende. På fødderne sko med sejldugsgamacher, "støvletter". Over højre skulder en hvid lærredsbrødpose. Flintelåsmusket med døllebajonet. Sort læderpatrontaske over venstre, sabel over højre skulder. Ingen kappe, ingen kogekedel, ingen feltflaske. Ved oprettelsen (7/ ) bar Danske Livregiment blå opslag, men skiftede til den gule (paille) farve - som er vist på denne planche - i omkring Fig Den første uniform, fælles for alt infanteri, bortset fra Den kongelige Livgarde til Fods og Jægerkorene. Kraprød kjole, lyseblå bukser M/1822, sort chakot og mørkegrå kappe. Lyseblå krave, ærmeopslag og skulderklapper med regimentets (bataljonens) nummer. Sort læderpatrontaske i rem over venstre, sabel, bajonet, brødpose og sort blikfeltflaske i remme over højre skulder. På ryggen sælskindstornyster med oprullet kappe og kogekedel M/1819. Musket M/1828 med døllebajonet Fig Dette år fik alt infanteri mørkeblå to-radede våbenfrakker med røde kraver og en lyseblå felthue. De lyseblå bukser og den mørkegrå kappe bibeholdtes, så farvernes sammensætning svarer til fig. 5 og 7, mens der her er vist den samme uniform i mørkegrøn udgave som den fra samme år anvendtes af Jægerne og fra 1849 af de til "Let infanteri" omdannede almindelige infanterienheder. Bevæbning og oppakning som for fig. 2, blot sorte skulderremme i stedet for hvide til de mørkegrønne uniformer, og ingen enmandskogekedel siden 1844.
4 1855 Fig Dette år erstattedes den lyseblå hue med en mørkeblå med nedadbøjet skygge, afvekslende båret med chakot, i felttoget 1864 kun af 18. infanteriregiment. Støvlerne, som de udskrevne selv skulle møde med, tillodes med lange skafter, båret uden på bukserne i koldt vejr og sne, i varmt vejr som på fig. 3, 5 osv. Skulderremmene til patrontaske, sabel, bajonet og feltflaske udgik, og disse sager anbragtes i livremmen, der forbandtes med tornysterets bæreremme. Den store patrontaske erstattedes af 2 mindre og blikfeltflasken af en læderbetrukken glasflaske M/1852, Kappen rulledes til en lang tynd pølle, der anbragtes om tornysterets 4 sider, fra 1860 i hestesko om de tre. Brødposen forsynedes med en udvendig klap af sort olieret lærred med regn. Bevæbning som fig. 3. Fra 1860 blev jægerkorenes grønne uniform erstattet af den her viste (1892) Fig (1892). Lyseblå hue genindførtes med hvid rundtgående stribe. Våbenfrakkens knaprader fik svaj. Tornyster med sort bolster M/1889 afløste M/1871, og en (2 liter) enmandskogekedel af fortinnet jernplade reglementeredes atter. Fra 1873 en mindre og flad model af glasfeltflasken og fra samme år erstattedes regnvejrsklappen på den hvide brødpose med et sort helt rundtgående olietøjshylster dog uden bund blev fodfolksspaden indført, i begyndelsen kun til hver tredje mand, og sablen udgik erstattede 8 mm Krag-Jørgensen magasingeværet med knivbajonet (se fig. 6) den hidtil anvendte 11,45 mm Remingtonriffel. Patrontaske til 40 stk. 8 mm patroner og rum til olieflaske, viskesnor og blår. Livrem med tungespænde M/ Fig Efter indgående forsøg i indførtes den grågrønne enradede uniform i 1903 med vid, løs jakke med nedfaldende krave. Forsøg på at erstatte kappen med en inden for uniformen båret let ulden dragt ("Bajstøjet"), der skulle ligge i tornysteret, når det ikke var anlagt, bevirkede, at kappen først reglementeredes i 1904, efter at forsøget havde vist ideens umulighed. Halvlang snørestøvle til udskrevne, der mødte uden fodtøj. Alt lædertøj blev brunt, ny model på
5 patrontasken, hvis låg åbnede "udad". Tornyster, kogekedelhylster og brødpose(hylster) i grågrønt sejldug, sidstnævnte indskudt på livremmen, så rem over højre skulder bortfaldt. I oppakningen indgik siden 1895 kogekedel og feltflaske begge af aluminium. Gevær og bajonet som fig. 5. I Danmark indførtes ikke nogen teltflage, som i den periode ellers antoges i de fleste hære, dels som teltdel, dels som regnslag (1906) Fig (1906). Tilvirkningen af 1903-uniformen standsede i 1906 foranlediget af nogen kritik af det anvendte stof, og i 1910 gik man tilbage til lyseblå/mørkeblå uniformsdele og sorte oppakningsgenstande. Våbenfrakken blev nu enradet med todelt, rødt kravespejl og den ny sorte kappe kom tilbage. Brødpose M/1873 genindførtes, mens 1903-tornysteret, fra 1906 i sort udgave, omarbejdedes i 1910, hvor blandt andet princippet med en let udtagelig patronpose med 60 skud yderligere udvikledes. Geværet var stadig det samme med forbedret ammunition med spidsskarp og særlig sikring fra Hver geværskytte bar 140 patroner (1906) Fig (1906). Lysegrå uniform M/1915, nøjagtig som 1910 uniformen bortset fra farven. Lysegrå kappe. Oppakningen M/1906 bortset fra 1910 tornysteret (med enkelte rettelser i 1914) og enkeltmandskedlen på 2 liter erstattet med en ny op 1½ liter. Buskerne blev, uanset vejrliget, nu altid båret uden på støvlerne, en sædvane der hverken kan motiveres med påbud eller fordele om vinteren eller i sne. Til geværet antoges en lang bajonet, 20 cm længere end knivbajonetten, og den første primitive gasmaske indførtes (1937) Fig (1937). Første "khaki" uniform indførtes. Officielt, og mere rigtigt, kaldet "gulbrun". Da samtidig den første stålhjelm vedtoges, blev uniformshuen udformet til at kunne ligge i en lomme, når hjelmen var anlagt. Den blev kopieret fra den danske FDF hue, der igen var en kopi af den hue, "Cykel-ordonnans-korpset" (spejdere der havde meldt sig til tjeneste ved Hæren) havde anlagt i Store og uopslidelige beholdninger af sort lædertøj udelukkede indførelsen af brunt læder, bortset fra støvler, men oppakningen, der i 1923 var som den på fig. 8 viste figur, måtte, da hjelm og en
6 virkelig gasmaske kom til, ændres for at skaffe plads og reduceret vægt. I 1937 udgik brødposen, hvis indhold anbragtes i tornysteret sammen med den hidtil uden på dette anbragte kogekedel. Tornysterets indhold overførtes til kørt bagage, kappens hestesko fik åbningen opad af hensyn til hjelmens bagkant, og gasmasken M/1926/31 indtog brødposens plads. Det 133 cm lange 1889-gevær afkortedes 24 cm, og patronantallet reduceredes fra 140 skud til 40 skud i én taske (1950) Fig (1950). Skønt de tyske besættelsestropper i krigens sidste år erklærede Danmarks Hær for udslettet, lykkedes det Hæren at fortsætte sin tilværelse ubrudt i de danske væbnede styrker i Sverige For blandt andet at markere dette udadtil, antoges den uniform, styrkerne efterhånden iklædtes i Sverige under betegnelsen M/1944, en kopi af den britiske M/1937, oprindeligt i gråbrungrønt stof fra den svenske hærs beholdninger. Året efter udgik denne farve og fremstillingen fortsattes med gulbrunt stof. I årene op til 1950 antoges et oppakningssæt helt i khaki webbing, inklusive den britiske feltflaske M/1944 og kogekedel M/1925, og i 1949 regimentsmærker i messing til anbringelse på kraven antoges den amerikanske hjelm og foldespade og samme år det amerikanske feltregnslag (ponchoen). Foruden den altid bårne paksæk fik soldaten en bagagesæk, der kan anbringes på ryggen, eller efter omstændighederne sammen med kappe og/eller tæppe køres på bagagetrænet. I 1950 antoges det amerikanske selvladegevær M/1936 (Garand) med knivbajonet og ammunition i "universaltasker", store nok til føring af magasiner til let maskingevær M/ (1959) Fig (1959). Stadige klager over 1944-uniformens manglende evne til at beskytte soldaten mod vejrliget, både med hensyn til snit og materiale, førte til indførelsen af en uniform helt af bomuld og den langskødede jakkes genkomst. Samtidig reglementeredes meget kraftigt uldent undertøj, ligesom der antoges en skyggehue, der var formet, så den kunne bæres under hjelmen. Jakken forsynedes med en hovedhætte, der kunne tages helt af og anbringes på den parka, der, ligeledes af bomuld, nu skulle erstatte den uldne kappe. Alle tilhørsmærker forsvandt, ligeså skulderklapperne. Året efter
7 ændredes oppakningen. Mest iøjnefaldende var geværskyttens universaltasker, der udgik til fordel for mindre ammunitionstasker, som anbragtes lavere, ligesom feltregnslaget, der hidtil var anbragt under paksæklåget, nu indførtes i en særlig regnslagstaske bag på livremmen Fig uniformen skiftede dette år farve fra den i 1923 antagne khaki til olivengrøn som følge af at infrarøde stråler, der nu må påregnes anvendt overalt i mørke, vanskeligere kan lokalisere olivengrønne farver end sager af khaki. Samtidig skiftede oppakningen farve. Figuren viser 1959-oppakningen set bagfra i sin olivenrønne udgave, på ryggen paksæk, ved venstre hofte feltflaske i hylster med krus og vandrenseudstyr, i livremmen feltregnslag med oprigningssæt, nedenunder beskyttelsesmaske i taske og på højre hofte foldespade i hylster med skaftet opad. Motoriseret og pansret infanteri lægger normalt paksækken i fægtningskøretøjet sammen med rastrullen - bagesækken føres stadig på bagagevognen og spændes kun undtagelsesvist i oppakningssættet. Rastrullen kan alternativt spændes på paksækken (se forsideillustrationen). Modelåret er for alle de på figurerne viste henholdsvis synligt bårne munderings- og udrustningsgenstande. Uniformsbillede Hovedbeklædning o Jakke o Livrem o o o o Bukser o Støvler o o o o Kappe Regnslag Tornyster Forrådstaske o Feltflaske Kogekedel Hjelm Gasmaske Spade
8 Gevær / Bajonet Patrontaske o o o Sabel o Forklaringer o: Tilfældigt udviklet type, næppe anvendt uden for regimentet, ikke registreret modelår. -: Indgår ikke i den reglementerede udrustning det pågældende år. 1: Der er i enkelte tilfælde vist genstande, der er kommet senere til. 2: I årene var Remington-Bagladeriffel M/1867 reglementeret, men helt op til 1940 påregnedes denne model anvendt ved visse reserveenheder. 3: Fra 1844 og til 1884 indgik ingen enmandskogekedel i nogen dansk soldats udrustning. Noter 1) Udtrykket "Jægerkorps" sneg sig ind i sproget efter -korenes omdøbning til "Infanteribataljoner" og er historisk ukorrekt. De hed i sin tid virkelig JægerKOR af latin: chorus = en (syngende, bedende, kæmpende) flok. 2) "Danske Livregiment (til Fods)" er den eneste - nu indirekte - mindelse i dansk hærorganisation om Den dansk-norske Hær, da man må søge berettigelsen i dette regimentsnavn i det ved regimentets oprettelse i 1763 samtidig til "Norske Livregiment til Fods" omdøbte "Kongens Livregiment" - i dag "Kongens (jydske) Fodregiment". 3) Regimentet bruges her, uanset dets taktiske størrelse, som betegnelse for et historisk selvstændigt, faneførende troppeled. 4) En gulbrun farve med grønt stænk - temmelig fjern fra den oprindelige rød-gule støvfarve: khaki.
Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt
Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år af A.N. Hvidt Forsideillustration. Dansk infanteris uniformer og oppakning gennem de sidste 200 år Indtil 1842 havde hvert dansk infanteriregiment,
Læs mereBemalingsbeskrivelse for Dansk Linieinfanteri 1848
Bemalingsbeskrivelse for Dansk Linieinfanteri 1848 SEKONDLØJTNANT Sort chakot med blank sort top og sorte læderremme omkring. Lakeret sort skygge med hvid metalkant. Bagstykket sort voksdug fastholdt af
Læs mereOm den danske hærs håndvåben Gevær 1889
Om den danske hærs håndvåben 1932-1941 - Gevær 1889 Indledning Under arbejdet med at beskrive fodfolkets organisation, udrustning og materiel er jeg stødt på hæftet 1889- geværet i det danske forsvars
Læs mereUdklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3
Udklipsark - Danske soldater - Infanteri, Del 3 Indledning Det så vidt vides fjerde og sidste udklipsark i serien Danske Soldater (fra cirka 1946), tegnet og/eller udgivet af N.C.W. - se Udklipsark: Danske
Læs mereDen danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer
PEFINSKIPROD DANMARK Pressemeddelelse Den danske Brigade i Sverige 1943-1945 - Uniformer Indledning Det var en omtale i Knud J.V. Jespersens bog om Brigaden (Kilde 2), der førte mig på sporet af det (hedengangne)
Læs mereUdklipsark: Danmarks hær og flaade
Udklipsark: Danmarks hær og flaade Indledning "Danmarks Hær og Flaade" er titlen på et hæfte med udklipsark, som er udgivet en gang i 1940'erne. Arkene er tegnet af Ove Meier og udgivet på Arthur Jensens
Læs mereDen engelske Feltuniform Model 1902
Den engelske Feltuniform Model 1902 Indledning I mine beskrivelser af eksempler på den engelske hærs uniformer fra 1930 erne og 1940 erne - se eksempelvis Uniformsplanche - Engelske feltuniformer, 1940-41
Læs mereØstrigske uniformer 1864
Østrigske uniformer 1864 af H. Scheunchen (Chakoten 1964/1) Artiklen var oprindeligt ledsaget af en stribe sort/hvide tegninger af Højberg. Disse tegninger er der links til sidst i artiklen her på siden.
Læs mereDen danske hærs uniformering i 1864
Den danske hærs uniformering i 1864 af Preben Kannik (Chakoten 1964/2. 19 årgang nr. 2) Næsten lige så dystert som forløbet af krigen 1864 virker hærens uniformering i samme krig. Det festlige præg, der
Læs mereLandsknægtfaner. Indledning. Kilder. af Preben Kannik, 1962
Landsknægtfaner af Preben Kannik, 1962 Indledning Landsknægttidens 1) faner kan deles i to store hovedgrupper. Den såkaldte ældre type er karakteriseret ved at være syet af forskelligtfarvet silketøj i
Læs mereFjern fortid, Middelalder og renæssance. Før år 0-1600
Fjern fortid, Middelalder og renæssance Før år 0-1600. Syet af Kirsten Borger Ørslevklostervej 272 7840 Højslev kirstenborger@ofir.dk www.kirstenborger.dk 1 Indhold Før år 0-1600 1. Fjern fortid 2. Middelalder
Læs mereFrederik 6.s uniform fra Livgarden 31 G.1
Frederik 6.s uniform fra Livgarden 31 G.1 Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Frederik 3. Kilder, litteratur Introduktion
Læs mere11. Infanteri, herunder uniformer, udrustning og andet med relation til fodfolk. Fordelt geografisk og efter årstal.
11. Infanteri, herunder uniformer, udrustning og andet med relation til fodfolk. Fordelt geografisk og efter årstal. Forfatter År Nr. Sider Årstal Nr. Emne Ikke landespecifikke artikler Grenaderer 1700-
Læs mereLærervejledning til 7. klasses forløb.
Lærervejledning til 7. klasses forløb. Hele undervisningen i dette forløb er bygget op efter et bestemt mønster. Mønsteret er vigtigt at kende for at arbejdet trækker i samme retning. Derfor har jeg skrevet
Læs mereUniformer - Royal Naval Division,
Uniformer - Royal Naval Division, 1914-1918 Indledning Denne artikel kan læses som supplement til min omtale af bogen Command in the Royal Naval Division - A Military Biography of Brigadier General A.M.
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Motorcyklisteskadronen Motorcyklisteskadronen var organiseret således: Stab Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe) 4 motorcyklistdelinger
Læs mere25. Plancher og andet tilsvarende materiale udsendt med eller trykt i Chakoten. Fordelt geografisk og efter årstal.
25. Plancher og andet tilsvarende materiale udsendt med eller trykt i Chakoten. Fordelt geografisk og efter årstal. Nr. Planche Årstal Kunstner År Nr. Cisalpinske Republik Cisalpinske Republik, Anno ca.
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 2
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 2 Maskingeværdelingen Delingstrop 4 maskingeværgrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 afstandstager 1 vinkeltager 2 ordonnanser
Læs mereHOT/NOT listen til Krigslive VIII (1/5) HOT/NOT listen til Krigslive VIII
/ listen til Krigslive VIII (1/5) / listen til Krigslive VIII Opdateret 10. oktober 2011 / listen til Krigslive VIII (2/5) og liste - hvorfor det? Følgende liste er foreløbige retningslinier til dragter
Læs mereDDS uniformsknapper. Stenlændernes Spejdermuseum, aug. 2015, ver. 1.0
DDS uniformsknapper Stenlændernes Spejdermuseum, aug. 2015, ver. 1.0 Tidsfastsættelse af uniformer i DDS ved hjælp af knapper Navnlig i perioden fra 1909 til medio 50'erne kan det være svært at tidsfastsætte
Læs mereOm dansk fodfolk , Rekylgeværkompagniet
Om dansk fodfolk 1932-1941, Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet Rekylgeværkompagniet består af: Chef og kommandogruppe 4 delinger á delingstrop og 4 rekylgeværgrupper. Rekylgeværgrupperne i 4. deling
Læs mereOm svenske uniformer - Model 1910 (1906/1903), 1923 og 1939
Om svenske uniformer - Model 1910 (1906/1903), 1923 og 1939 Den svenske Model 1910 uniform. Planchen stammer fra Nordisk familjebok (1920), Bind 30 (Wikimedia). Fra venstre ses: 1. Kaptajn, generalstaben,
Læs mereHvad skal ledere vide om Spejderen!
Hvad skal ledere vide om Spejderen! 1. Har spejder nogen sygdomme. 2. Har spejderen brug for medicin. 3. Er spejderen vådligger (Ekstra sovepose skal medbringes). 4. Kan spejderen svømme. 5. Er spejderen
Læs mereDen danske Hær Veterinærtjenesten
Den danske Hær 1932-1941 - Veterinærtjenesten Indledning Hvor Lægekorpset tager sig af sårede og syge soldater, sørger Dyrlægekorpset for sårede og syge heste. Yderligere havde Dyrlægekorpset fra 1932
Læs mere3. december (3-4 år)
3. december (3-4 år) Knud Nis er helt forvirret over børnenes verden. Julemanden har altid sagt, at der hvid sne og is. Men Knud Nis ser kun farver. Mon det er vinter i børnenes verden lige nu? Du skal
Læs mereKing Edward's Horse (The King's Overseas Dominions Regiment)
King Edward's Horse (The King's Overseas Dominions Regiment) Indledning Regimentet blev oprettet i 1901 for at samle forsvarsinteresserede borgere fra kolonierne, primært med bopæl i London. Oprindelig
Læs merePreussiske uniformer 1864 af H. Scheunchen
Preussiske uniformer 1864 af H. Scheunchen (Chakoten 1964/1-19. årgang nr. 1.) Indledning Engang var det danske rige så stort, at der kun var to mænd, der betød noget i Europa, nemlig den danske konge
Læs mereFoto optaget i anledning af: Udfindelse af gerningsmænd 3 Gerningsmand 3.
Side 1 af 11 J.nr. : Forhold nr.: Bilag nr.: Foto optaget i anledning af: Udfindelse af gerningsmænd 3 Gerningsmand 3. Side 2 af 11 5 Gerningsmand 5. 7 Gerningsmand 7. Side 3 af 11 8 Gerninsgmand 8 9 Gerningsmand
Læs mereM 1901 fremstillet i 1908 M 1901 fremstillet i 1942
Dragonhjelm M 1901 Dragonhjelm M 1901 er den yngste og dermed den sidste hjelm i kategorien af nysølvhjelme. Hjelmen fremstår nærmest som en krydsning mellem tre af de tidligere beskrevne hjelme, nemlig
Læs mereFrederik 7.s generalsuniform 19-65 a-o
Frederik 7.s generalsuniform 19-65 a-o Introduktion Beskrivelse, materialer, snit Mode Dragtens historie Tilstand Konservering Andre dragter som tilhørte Frederik 7. Kilder, litteratur Introduktion Frederik
Læs mereGardehusarregimentets Historiske Samling
Gardehusarregimentets Historiske Samling Introduktion til Historisk Samling Antvorskov Kaserne Slagelse Information: I Historisk Samling kan du få ny viden om et gammelt regiment, om dets historie og om
Læs mereMODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND
MODSTANDSBEVÆGELSENS ARMBIND Tekst & billede: Preben Eriksen Modstandsarmbind - Hærarmbind type I som kendes på det hvide bånd med det indvævede M.I. M.I. står for Materielintendanturen, som varetog hærens
Læs mereMED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.
26. VHM 19.162. Hjemsted: Heden, Elling. 1-radet kort vest med forstykker, ståkrave og lommelister af lyst bomuldsstof med indvævede striber. Forstykker, lommelister og krave med silkebroderi: smalle borter
Læs mereNiels Iuel under dansk kommando. Niels Iuel på grund ca. 100m fra land i Issefjorden.
Niels Iuel under dansk kommando. Niels Iuel på grund ca. 100m fra land i Issefjorden. Efter kampen i Issefjorden ændre skibets historie sig. Tyskerne slæber det fri af grunden, ned til Kiel hvor det kommer
Læs mere46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og
46 Odense Bys Museer nr.1979/93 Hjemsted: Drejø Materialer: Hvergarn, tværstribet i rød, grøn og smalle striber i flere farver. Foer af hørlærred og ryg af sort glittet hørlærred. Mønstrede metalknapper.
Læs mereOm dansk fodfolk , Regimentets kanonkompagni
Om dansk fodfolk 1932-1941, Regimentets kanonkompagni Indledning Fodfolksregimenternes kanonkompagnier blev oprettet som en del af 1937-ordningen, og udrustet med en - efter datidens forhold - slagkraftig
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 1937-1939 Med 1937-ordningen fortsatte moderniseringen af rytteriet. Et rytterregiment bestod nu af: regimentsstab med forbindelsesdeling, 2 ryttereskadroner, 2 cyklisteskadroner,
Læs merePatroner og patronhylstre
Patroner og patronhylstre Markeringsflag De gule, trekantede flag med sorte dødningehoveder blev brugt af tyskerne til at markere, hvor der var minefelter. Det var dødsensfarligt at bevæge sig ind i et
Læs mereOm brevduetjenesten i Den danske Hær
Om brevduetjenesten i Den danske Hær Indledning Brevduetjenesten hører ikke til et af hærens mest velbeskrevne kapitler, men ved hjælp af blandt andet to nyere artikler og et ældre reglement er det dog
Læs mereSydtrafik kræver atdu skal bære slips eller tørklæde fra 1. oktober til 31. marts.
Bilag 14 - Uniformsreglement Regler for brug af Sydtrafiks uniform (uddrag fra chaufførhåndbogen) Når du kører for Sydtrafik, har du pligt til at have den uniform på, som Sydtrafik har godkendt. Pligten
Læs mereKostume kompendie til Krigslive XIV
Kostume kompendie til Krigslive XIV Dette er kostume kompendiet til Krigslive XIV. Til scenariet er vi inspireret af bøgerne En Sang om Is og Ild og ikke af tv-serien. De følgende kostumer er et bud på
Læs mereDen danske hær Ammunitionstjeneste - supplement
Den danske hær 1932-1941 -Ammunitionstjeneste - supplement Indledning Let lastvogn af typen Ford A, 1935 1). Ammunitionsforsyningsenheder hører ikke til de mest omtalte militære enheder, men uden en effektivt
Læs mereVejledningskompasset
Vejledningskompasset Forumteater over 3 autentiske vejledningssituationer 3 autentiske vejledningssituationer Belyst igennem forumteater og vejledningskompasset Knoglesangen 1.Tæerne sidder fast på foden
Læs mereAmy og Alice Design Ilse Funch
Amy og Alice Design Ilse Funch Dukkerne Sidse og Amy er strikket efter samme opskrift: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Gule nuancer garn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet
Læs mereBritains figurer - Cyklistkompagniet
Britains figurer - Cyklistkompagniet Indledning Mine interesser for engelske cyklistenheder har medført, at jeg ved hjælp af Britains figurer kan opstille et cyklistkompagni. Desværre fremstillede Britains
Læs mereOm dansk rytteri , Del 2 - Supplement
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 2 - Supplement Cyklisteskadronen Cyklisteskadronen er organiseret således: Rekylgeværskytte, Gardehusarregimentet. Fra Kilde 2. Stab Kommandodeling (kommandogruppe og forbindelsesgruppe)
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 3
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 3 Morterdelingen Delingstrop 3 mortergrupper, hver med 1 delingsfører 1 næstkommanderende 1 karrefører 1 telefonhold (1 holdfører og 3 telefonister) 1 afstandstager
Læs mereBEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGEN- STANDE, UNDTAGEN VARER AF TRIKOTAGE
Kapitel 62 BEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGEN- STANDE, UNDTAGEN VARER AF TRIKOTAGE Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter kun konfektionerede varer af tekstilstof af enhver art, undtagen
Læs mereAFTC RYGSÆK M/96 PAKNING AF PORTALEN TIL FLYVEVÅBNET. Side 1
AFTC PAKNING AF RYGSÆK M/96 Side 1 PORTALEN TIL FLYVEVÅBNET Forord Denne vejledning er til dig som ønsker et godt udgangspunkt, når du skal til at pakke din rygsæk for første gang. Hæftet indeholder gode
Læs mereElvere. Tips og ideer til elverkostume. Guide skrevet af Anna Balsgaard
Forfatter Anna Balsgaard Dato Man Maj 23, 2005 10:38 pm Beskrivelse Hvad kan man selv gøre for at ens elverroll også ligner en elver? Kategori Kostumer Type Udstyrs Guide --------------------------------------------------------------------------------
Læs mereHJEMMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST DEC 2014
3. ARBEJDS- OG INDSATSUNIFORMER 3.1. Kampuniform M/84. Kampuniform M/84 indgår i HJV udrustningssæt (basic), der udleveres til alt personel ved iklædningen med undtagelse af personel i marinehjemmeværnets
Læs mereOlivia. Af Ilse Charlotte Funch
Olivia Af Ilse Charlotte Funch Dukken: Materiale til dukken: Tyndt beige garn, som passer til pinde nr. 2,5. Jeg har brugt Strømpegarn. Råhvidt og lyseblåt garn til undertøj og rustrødt garn til hår. Nogle
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 4
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 4 Maskinkanondelingen Maskinkanondelingen blev indført så sent i perioden, at det p.t. rådige kildemateriale ikke omtaler den i samme detalje, som øvrige
Læs mereBEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGEN- STANDE, AF TRIKOTAGE
Kapitel 61 BEKLÆDNINGSGENSTANDE OG TILBEHØR TIL BEKLÆDNINGSGEN- STANDE, AF TRIKOTAGE Bestemmelser 1. Dette kapitel omfatter kun konfektionerede varer af trikotage. 2. Dette kapitel omfatter ikke: a) Varer
Læs mereOm dansk fodfolk , Skytskompagniet, Del 1
Om dansk fodfolk 1932-1941, Skytskompagniet, Del 1 Indledning Efter Hærloven af 1932 var skytskompagniet i praksis et morterkompagni (chef med kommandogruppe samt 3 delinger á 2 mortergrupper og 1 ammunitionsdeling),
Læs mereStrikket dukke Pernille Design Ilse Funch
Strikket dukke Pernille Design Ilse Funch Sådan strikkes Pernille: Tyndt hudfarvet garn, som passer til pinde nr. 2,5. Rødbrunt uldgarn til hår. Nogle rester broderegarn eller andet tyndt garn til brodering
Læs mereINTRODUKTION TIL GARDEHUSARREGIMENTETS HESTESKADRON
INTRODUKTION TIL GARDEHUSARREGIMENTETS HESTESKADRON 2 REGIMENTSMÆRKET I forbindelse med nyt forsvarsforlig fi k det nuværende Gardehusarregiment (GHR) nyt regimentsmærke, idet de tre gamle regimenter;
Læs mereBritains figurer - King's African Rifles
Britains figurer - King's African Rifles Indledning Figurerne så dagens lys i 1926 og er en ganske vellignende gengivelse af de indfødte afrikanske soldater. Se f.eks. min artikel Om King's African Rifles.
Læs mereHJEMMMEVÆRNSKOMMANDOEN HJVBST DEC 2015
2. GENERELLE BESTEMMELSER 2.1. Generelt. Hjemmeværnets (HJV) uniformsbestemmelser er primært udarbejdet til brug for frivilligt personel i Hjemmeværnet og er derfor ikke fuldt dækkende for ansat militært
Læs mereBånd Udstillingsnr.: 212
Bånd Udstillingsnr.: 212 Museums nr.: FMN 199b/1913 Hjemsted: Sydfalster Materiale: Silkebånd Tidsperiode: 1830-1850 Beskrivelse: Overbindebånd syet i sort damask vævet silkebånd. 261 Brudehovedtøj I den
Læs mereBritains figurer - Royal Indian Army Service Corps
Britains figurer - Royal Indian Army Service Corps Indledning Blandt de mere usædvanlige enheder i Det engelske Ekspeditionskorps i Frankrig, 1939-40, var 6 forsyningskompagnier udrustet med muldyr. Kompagniernes
Læs mereAFTC PAKNING AF BASIS M/96 PORTALEN TIL FLYVEVÅBNET. Side 1
AFTC PAKNING AF BASIS M/96 Side 1 PORTALEN TIL FLYVEVÅBNET Forord Denne vejledning er til dig som ønsker et godt udgangspunkt, når du skal til at sammenspænde dit basis for første gang. Hæftet indeholder
Læs mereLineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul
Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær
Læs mere6,40 inkl. 1 farve ved 1000 stk.
18 Aktiv Kuffertmærke Stort rundt mærkat i kraftig plast med hul til rem (indgår ikke, se nedenfor). Hele Ø 100 mm giver godt med plads til klublogo og sponsor. Mål: Ø 100 mm. Maks. trykflade: Ø 90 mm.
Læs mereDagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan
Krig i mindre skala Dagen før årets Flagdag modtog Livgardens Historiske Samling et diorama i skala 1:6, der forestillede Livgardens indsats på hold 15 i Afghanistan For Eric Lerdrup Bourgois, leder af
Læs mereGenstandsliste. - nederdel En grøn pigenederdel. - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole. - underkjole Hvid underkjole til pige
Genstandsliste - nederdel En grøn pigenederdel - nederdel En rød pigenederdel. - Forklædekjole Pigekjole - underkjole Hvid underkjole til pige 26 - skjorte Lille hvid pigeskjorte - Dame jakke Jakke til
Læs mereChakoten anno Indledning. Det hele er en uniformssag
Chakoten anno 1946 Indledning Jeg har været heldig at låne en artikel, som stammer fra Billedbladet, sandsynligvis en gang i 1946. Her får man et spændende indblik i selskabets tidlige år og de personer,
Læs mereOm reservehornblæsere og reservetrompetere
Om reservehornblæsere og reservetrompetere 1932-1946 Indledning I organisatoriske oplysninger om Hæren i 1930'erne møder man bl.a. betegnelsen reservehornblæser (i fodfolket og ingeniørtropperne) og reservetrompeter
Læs merePreussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864.
Preussiske og østrigske husarregimenter der deltog i krigen 1864. Efter at have set DR-udgaven af 1864-krigen, har jeg lyst til at komme med nogle bemærkninger, der har interesse for uniforms- og militærhistorisk
Læs mereFår man uheld eller skal stoppe: ADVAR typisk ved at råbe defekt - træk langsomt ud af rækken og stop herefter (ræk evt. en arm i vejret).
Målet med denne folder er at give nye ryttere lidt basis viden omkring det at cykle i større eller mindre grupper. D.v.s. at vi fokuserer først og fremmest på at køre samlet uden at vælte hinanden. Inden
Læs mereDeltagerbrev. Mødetid & -sted og sluttid & -sted. Underskrift fra forældre
Deltagerbrev Tillykke! Zaxsez! I er blandt de 45 patruljer, der nåede gennem nåleøjet og dermed sikrede jer en plads på dette års Kære 1. Vi glæder os rigtig meget til at se jer i Sorø den 20.-22. februar!
Læs mereHæklet dukke - Sus. Opskrift på hæklet dukke, hæklet hund og udstyr. Designet af Ilse Charlotte Funch. Sådan hækles Sus:
Hæklet dukke - Sus Sådan hækles Sus: Opskrift på hæklet dukke, hæklet hund og udstyr. Designet af Ilse Charlotte Funch Tyndt hudfarvet garn, som passer til hæklenål nr. 3. Gult garn til hår. Nogle rester
Læs mereStenlille Live Rollespil
Stenlille Live Rollespil Kostumeguide til vikingedragter og tilbehör www.stenlillerollespil.dk 1 www.stenlillerollespil.dk 2 Indholdsfortegnelse: Indledning... 4 Tunikaen... 4 Tunika - model 1... 5 Tunika
Læs mereCoverlock Quilt. Med denne overlockteknik kan du quilte forstykke, pladevat og bagstykke sammen på én gang. Det skal du bruge
Coverlock Quilt Med denne overlockteknik kan du quilte forstykke, pladevat og bagstykke sammen på én gang. Omtrentlig størrelse 170 cm x 170 cm Det skal du bruge Alle stofferne er mangefarvede fra meget
Læs mereBilledet fortæller historier
Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung
Læs mereOm dansk rytteri , Del 3
Om dansk rytteri 1932-1940, Del 3 Panservogne I 1930'erne gennemførtes også i Danmark en række forsøg med pansrede køretøjer. Forsøgene omfattede såvel typer som deres taktiske anvendelse. Hærordningerne
Læs mereHistorisk pistol og riffel
DANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus 2605 Brøndby - Tlf.: 4326 2626 Email: info@skytteunion.dk - www.skytteunion.dk REGLEMENT FOR SKYDNING Historisk pistol og riffel Udgave 2016 (version 150616) REGLEMENT
Læs mereForord. I 2010 blev det i Maribo, der skulle afholdes Danske Folkedanseres og Danske Folkedanseres Spillemandskreds Landsstævne.
1 Forord I 2010 blev det i Maribo, der skulle afholdes Danske Folkedanseres og Danske Folkedanseres Spillemandskreds Landsstævne. 2 I den forbindelse blev der, traditionen tro, indledt et samarbejde mellem
Læs mereOm dansk fodfolk Ammunitionstjenesten
Om dansk fodfolk 1932-1941 - Ammunitionstjenesten Indledning En nylig diskussion af krigsspilsregler for ammunitionstildeling og regnskab med forbrug har affødt behovet for at klarlægge hvorledes ammunitionstjenesten
Læs mereBEKLÆDNING OG UDRUSTNING FOR FLYVEVÅBNETS PERSONALE
BEKLÆDNING OG UDRUSTNING FOR FLYVEVÅBNETS PERSONALE Dette handout er skrevet til dig som militær ansat i flyvevåbnet, med henblik på at give dig et overblik over hvad der i nærmeste fremtid skal ske inden
Læs mereadventure GENEREL BESKRIVELSE TIL PAKKELISTE
adventure GENEREL BESKRIVELSE TIL PAKKELISTE Pandelampe Praktisk undertøj Vandresko/ støvle Gerne en lille let model med to til tre AAA batterier og LED pærer. Løbesko Der vil ofte indgå aktiviteter på
Læs mereEngelsk rytteri under Første Verdenskrig
Engelsk rytteri under Første Verdenskrig Indledning Under søgning på Internettet mødte jeg en spændende dokumentation af et stykke grundigt udført slægtsforskning, hvori historien bag et gammelt fotografi
Læs mereDen røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del II
Den røde Hærs brobygnings- og overgangsmateriel - Del II Indledning Del I handlede om virkelighedens materielgenstande, mens temaet i del II er krigsspilsenheder og materiellet, som det eksempelvis kan
Læs mereJørgen Hartung Nielsen. Og det blev forår. Sabotør-slottet, 5
Jørgen Hartung Nielsen Og det blev forår Sabotør-slottet, 5 Og det blev forår Sabotør-slottet, 8 Jørgen Hartung Nielsen Illustreret af: Preben Winther Tryk: BB Offset, Bjerringbro ISBN: 978-87-92563-89-7
Læs mereHærens/Flyvevåbnets røde/blå plader.
1 Hærens/Flyvevåbnets røde/blå plader. GMC ere og en Dodge ¾ t 1960 erne foto: UMAK DLR Denne lille artikel blev oprindelig skrevet i 2003. siden da har jeg fra forskellige kilder og billeder fået flere
Læs mereBilag A.1.1.1. Billeddokumentation Guldbroderede, broderede, vævede genstande og filtunderlag
Bilag A.1.1.1 Guldbroderede, broderede, vævede genstande og filtunderlag Side 1 af 37 1. Indledning For at give tilbudsgivere et indtryk af genstandende i aftalen er her en række billeder af dem. Billederne
Læs mereAdjektiver. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.
Adjektiver bolig www.5emner.dk 01 Sæt kryds Sæt kryds ved den rigtige sætning. Eks. 01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 7 John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus. Freja har lige
Læs mereIntroduktion. Workshop. Afslutning
Workshophæfte til Memoratoriet: det rare sted Introduktion Workshop Afslutning 1 Workshop Introduktion Indholdet af hæftet dækker den del af spillet, som finder sted før og efter Memoratoriet. Det vil
Læs merek o r t æ l l i n g e r
k o r t æ l l i n g e r femsætningshistorier af Cüneyt Pala udgives i samarbejde med forlaget forlæns palepoets publishing, 2015 alle rettigheder, etc. til alle tider og enhver y o u r w o r d s a r e
Læs mere26. Bibliografisk oversigt over tidsskriftet Chakoten siden starten i 1946 til 2016 inkl.
26. Bibliografisk oversigt over tidsskriftet Chakoten siden starten i 196 til 2016 inkl. År Antal numre pr. år og deres nummerering Format Årgang Paginering Titel Redaktør 196 1. 7 (1-7) 1-32 17x22 1)
Læs mereAarhus Brandvæsen. Uniformsreglement 2011
Aarhus Brandvæsen Uniformsreglement 2011 1 Indholdsfortegnelse Forord Uniformskonceptet Regler for brug af uniformen Tiltrædelse og fratrædelse Pointsystemet Uniformsudvalget Bilag 1: uniformstyper Indsatsbeklædning
Læs mereFoden på egen pedal Foden på egen pedal Side 1
Foden på egen pedal Side 1 Side 2 På to hjul Næsten alle danskere har en cykel. Vores flade land og korte afstande betyder, at vi cykler mere end de gør i de fleste andre lande. Det er sundt, det giver
Læs mereVelkommen på Nathejk Sådan sniger I jer i mørket. Gode råd om påklædning Vigtig info Pak det helt rigtige udstyr.
Velkommen på Nathejk Sådan sniger I jer i mørket Gode råd om påklædning Vigtig info Pak det helt rigtige udstyr www.nathejk.dk Velkommen på Nathejk! Denne bog er jeres. Den indeholder mange vigtige oplysninger
Læs mereMED SKÆG OG PANDEPUDE COPYRIGHT DanskeFolkedansere. VENDELBOTØJ, HOVEDSAGELIG FRA ØSTVENDSYSSEL CA. 1780 CA. 1850.
Ærmetrøje og skørt 90. SÆM 5817. Hjemsted: Ukendt. Ærmetrøje og skørt af blåt, glittet ulddamask foeret med ubleget hørlærred. Trøjen har skjult snøring med 5/4 forskudte huller. Smal ryg med søm. Snøret
Læs mereHusar-Compagniet
Husar-Compagniet 1737-1746 Højberg (Chakoten 1963/3) (Med noter af T. Snorrason) I 1962 højtideligholdt Gardehusarregimentet 200 året for regimentets oprettelse ved kgl. resolution af 10. februar 1762
Læs mereLOOK TIPS TIL DIT ULTIMATIVE
BLIV DIN EGEN STYLIST 24 TIPS TIL DIT ULTIMATIVE LOOK Hvad klæder DIN figur, og hvordan fremhæver du bedst dine smukkeste sider? Q giver dig de ultimative tips til din styling. 1. FARVER Mørke farver slanker,
Læs mereSmå passagerer på cyklen
på cyklen Side 1 En nation af cyklister Vi cykler i Danmark. Mere end i de fleste andre lande tramper vi rundt i pedalerne hver dag. Børn og voksne på små og store cykler, og små børn som passagerer på
Læs mereDANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby Telefon: 4326 2626 - e-mail: info@skytteunion.dk
DANSK SKYTTE UNION Idrættens Hus, DK-2605 Brøndby Telefon: 4326 2626 - e-mail: info@skytteunion.dk DSkyU REGLEMENT FOR JAGTSKYDNING ---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereTur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck
Tur til Gilleleje Flugzeugbau I/G. Af Poul Rosenbeck Fredag aften kort efter aftensmaden startede vi mod Gilleleje, hvor vi skulle besøge Gilleleje Flugzeugbau I/G. Harly havde fået en aftale i stand med
Læs mereTørklæder Udstillingsnr.: 137
Tørklæder Tørklædet blev brugt af både mænd og kvinder. Hos mændene blev det bundet omkring skjortekraven som halsklud, og hos kvinderne blev det lagt over skuldrene og puttet ned i bullens åbning foran.
Læs mere