Regional Vækst- og Udviklingsstrategi MULIG- HEDERNES NORD- JYLLAND

Transkript

1 Regional Vækst- og Udviklingsstrategi MULIG- HEDERNES NORD- JYLLAND

2 Forord 3 Nordjylland i dag 4 Vision, indsatsområder og bærende principper 8 FN s Verdensmål 10 Indsatsområde: Et sammenhængende Nordjylland 12 Indsatsområde: Et Nordjylland i vækst. 16 Indsatsområde: Et attraktivt Nordjylland 20 Internt og eksternt samarbejde 24 Sammen står vi stærkere 26 Strategiens effekter 28 Bilagsoversigt 32 FORORD Vi er fortsat sammen om at udvikle Nordjylland! Samarbejde har banet vejen til succes i Nordjylland. Gennem årene er det lykkedes os at flytte Nordjylland i den rigtige retning på en lang række vigtige parametre. Og med afsæt i en fælles forståelse af regionens udfordringer og muligheder har vi sammen skabt udvikling og vækst til glæde og gavn for hele Nordjylland. Det samarbejde vil vi fortsætte ufortrødent. Det vil vi på trods af, at et landspolitisk forlig om erhvervsfremme indgået i maj 2018 betyder, at de regionale vækstfora nedlægges ved årets udgang og at regionsrådene ikke længere skal udarbejde regionale vækst- og udviklingsstrategier i den form, som vi kender. I Nordjylland er den regionale vækst- og udviklingsstrategi nemlig ikke kun Regionsrådets strategi. Det er hele regionens strategi et fælles afsæt som vi er enige om på tværs, og som spiller konstruktivt sammen med de kommunale planstrategier og danner grundlag for et bredt samarbejde om vækst og udvikling. Derfor har der også været enighed om, at vi skulle fortsætte i samme spor med den nye regionale vækst- og udviklingsstrategi (REVUS) for Også selvom det ikke giver mening at færdiggøre strategien og vedtage den politisk, når dens grundlag og tilhørende myndighedsroller ændres væsentligt fra 2019 og frem. Vi har fortsat brug for et fælles afsæt for at fortsætte den positive udvikling af Nordjylland. Vi vil have et stærkt Nordjylland præget af dynamik og vækst. Et Nordjylland, som er attraktivt for både virksomheder, borgere og besøgende. Og ikke mindst et Nordjylland, som er kendt for sammenhængskraft og samarbejde. Og netop samarbejde har været et nøgleord i udarbejdelsen af strategien. Region Nordjylland har undervejs bl.a. været i dialog med de nordjyske kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervsorganisationer og lønmodtagerorganisationer. Regionsrådet og kommunalbestyrelserne har haft fælles drøftelser, og en bredt sammensat administrativ styregruppe har fulgt processen tæt. Den brede involvering betyder, at strategien under alle omstændigheder er et solidt værktøj til Nordjyllands udviklingsstrategiske arbejde i årene fremover. Andre myndigheder og organisationer, såsom Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, Erhvervshusenes bestyrelser, Business Region North Denmark (BRN) m.fl. kan med fordel bruge strategien i deres fremtidige arbejde til glæde for de nordjyske virksomheder, turisterhverv og iværksættere. Region Nordjylland vil selv anvende strategien som grundlag for sit udviklingsarbejde inden de områder, som fortsat vil høre under Regionsrådet: Kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø, samt i tilknytning hertil udvikling af infrastruktur, yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling, klimatilpasning og grænseoverskridende samarbejder. Og endelig vil Region Nordjylland fortsætte sin tætte dialog med øvrige aktører om en koordineret indsats for regional udvikling - for uanset nye roller og opgaver er vi fortsat sammen om at udvikle Nordjylland! Ulla Astman Regionsrådsformand 2 // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

3 Uddannelse og kompetence Aldrig før har så mange nordjyder taget en ungdomsuddannelse, en videregående uddannelse eller har opkvalificeret deres kompetencer. I en tid, hvor Danmark ikke kan eller skal konkurrere med resten af verden på prisen på produkterne, bliver de menneskelige ressourcer Nordjyllands vigtigste råstof. Hvor regionen historisk har haft flere ufaglærte og færre højtuddannede end resten af landet, er der de seneste år sket en markant udvikling, hvor Nordjylland nu nærmer sig landsgennemsnittet. Det er bl.a. også med til at sikre, at de nordjyske virksomheder også fremover kan løfte deres innovationsevne. I de seneste år har de nordjyske virksomheder vist stor vilje og evne til at innovere tænke nye processer og nye produkter. NORD- JYL- Befolkningens højeste fuldførte uddannelse 2017 LAND I DAG Nordjylland gennemgår i disse år en positiv udvikling. Det er lykkedes landsdelen på en lang række områder at gå fra at ligge i den nedre ende af statistikkerne til at ligge med fremme i front. Fra en position, hvor Nordjylland historisk har haft en overvægt af ufaglærte og færre højtuddannede nærmer regionen sig nu landsgennemsnittet. Samtidig stiger optimismen og beskæftigelsen i de nordjyske virksomheder. På den anden side er udfordringerne at sikre tilstrækkelige og rigtige kompetencer samt at hæve produktiviteten i virksomhederne. Ufaglærte 27% i Region Nordjylland 25% i hele landet Kort videregående uddannelse (KVU) 5% i i Region Nordjylland 6% i hele landet Erhvervsfaglig 42% i Region Nordjylland 36% i hele landet Mellemlang videregående uddannelse (MVU) 18% Region Nordjylland 20% i hele landet Lang videregående uddannelse (LVU) 8% i Region Nordjylland 13% i hele landet 4 // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

4 Erhverv og innovation Innovation har stor betydning for fornyelse af virksomhedernes teknologi, processer og organisation. Fx betyder anvendelsen af ny teknologi, at en række manuelle opgaver kan automatiseres og digitaliseres via anvendelse af maskiner, robotter og computere. Dette gør den enkelte medarbejder mere effektiv, og dermed kan produktionen og indtjeningen øges. Nordjyske virksomheder er godt med, når det gælder innovationsevnen. Dette skyldes ikke mindst, at virksomhederne nyder godt af de stærke uddannelses- og videninstitutioner, der findes i regionen, som både er med til at uddanne kvalificeret arbejdskraft, men også går forrest inden for innovation og teknologiudvikling. Det betyder fx, at regionen står stærkt inden for mobil- og trådløs kommunikation, energi og klima samt sundhedsvidenskabelig teknologi. Beskæftigelse og erhvervsstruktur Efter mange kriseår med faldende beskæftigelse er udviklingen nu vendt, og antallet af medarbejdere i de nordjyske virksomheder er steget stort set konstant siden Beskæftigelsesfremgangen har været - og er - bredt funderet i erhvervslivets forskellige typer af virksomheder og brancher. Den nordjyske erhvervsstruktur adskiller sig i øvrigt stadig en anelse fra resten af landet. Mens de traditionelle erhverv er en anelse overrepræsenteret, gør det modsatte sig gældende for de private serviceerhverv: Produktivitets- og kompetenceudfordringer Nordjyllands egnsvise karakteristika Selv om meget går godt i Nordjylland har landsdelens virksomheder et produktivitetsefterslæb. Meget tyder på, at den nordjyske produktivitets- og vækstudfordring kan forklares med en lavere grad af teknologisk udvikling, herunder digitalisering i virksomhederne. Mange virksomheder i Nordjylland er kun digitalisereret på et helt basalt niveau, og nordjyske, såvel som danske virksomheder, er bagefter med anvendelsen af nyere teknologier, der er så vigtige for ikke at sakke bagud i den internationale konkurrence. Nordjyske virksomheder har også lavere hastigheder på deres internet end i resten landet. Den teknologiske udvikling og digitaliseringen er med til at ændre kompetencebehovet i virksomhederne. Virksomhederne efterspørger i højere grad medarbejdere med tekniske kompetencer og it-uddannelser. Halvdelen af alle nordjyske virksomheder har særligt vanskeligt ved eller må opgive at få besat en it-specialiststilling især industrien er hårdt ramt. Erhvervsstruktur 2016 Maritime erhverv Port til Skandinavien Natur og kyst Primære erhverv Industri Bygge og anlæg 5% i Region Nordjylland 2% i hele landet 15% 6% i Region Nordjylland i Region Nordjylland 12% 6% i hele landet i hele landet Bred erhvervsstruktur Fiskeri og skaldyr Natur og fritid Videnservice og IKT Universitet og innovation Kyst og fjord Handel og produktion Forbindelser mod syd Skov og fjord Handel og transport Privat service Offentlig service 23% 18% 33% 6 i Region Nordjylland 24% i hele landet i Region Nordjylland 25% i hele landet i Region Nordjylland 31% i hele landet Region Nordjylland indbyggere Areal 7.833km² 11 kommuner 6 // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

5 VISION NORDJYLLANDS VÆKST OG UDVIKLING Indsatsområder Omdrejningspunkterne i den Regionale Vækst- og Udviklingsstrategi er tre indsatsområder, som tager afsæt i Nordjyllands særlige udfordringer og muligheder. Valget af disse indsatser er dels baseret på en række analyser, jf. bilagene, dels begrundet i den robusthed de nævnte indsatsområder har vist som ramme for handling i den forrige periode med REVUS De tre indsatsområder er: Et sammenhængende Nordjylland Et Nordjylland i vækst Et attraktivt Nordjylland Initiativer på disse tre indsatsområder skal medvirke til at indfri visionen for Nordjyllands udvikling og vækst. Det gælder både initiativer fra Regionsrådet og Vækstforum og ikke mindst initiativer, som udvikles og sættes i gang i tæt samarbejde mellem relevante aktører i Nordjylland. For hvert indsatsområde er der peget på to kerneinitiativer, som er initiativer, der i særlig grad vurderes som centrale for samarbejde og partnerskab om vækst og Nordjylland er i 2025 anerkendt for sin unikke evne til at skabe bæredygtig vækst, sammenhæng og balance i hele regionen og for i høj grad at have udnyttet globaliseringens muligheder og de regionale styrkepositioner. Nordjylland skal nå sine mål gennem internationalt udsyn, åbenhed og samarbejde og skal vise vilje til at gå nye veje og afprøve innovative idéer og løsninger til gavn for regionens borgere og virksomheder. udvikling i Nordjylland i den kommende periode. Kerneinitiativerne er identificeret gennem dialog med centrale samarbejdspartnere under forarbejdet til REVUS 2018 og drejer sig om følgende: Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse Optimering af regional togdrift Digitalisering af virksomheder (industri 4.0) Teknologipagt om stærke tekniske kompetencer Cirkulær økonomi Strategisk energiplanlægning Bærende principper Visionen tager afsæt i en række principper, som beskriver, hvordan Regionsrådet og Vækstforum vil sætte handling bag ordene. De bærende principper er: Bæredygtig vækst Sammenhæng og balance Globaliseringens muligheder Åbenhed og samarbejde Nytænkning Bæredygtig vækst Vækst er forudsætningen for regionens udvikling. Men væksten skal skabe blivende resultater, og indsatserne skal være igangsat på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt og evidensbaseret grundlag. Samtidig skal indsatserne være socialt bæredygtige og dermed skabe lige muligheder for alle i alle dele af regionen. Sammenhæng og balance Nordjylland skal også hænge godt sammen via god mobilitet og styrket digital infrastruktur så vi kan udnytte potentialerne i alle dele af regionen. Særligt yderområdernes stedbundne potentialer skal udnyttes, så de udvikler sig som levende og erhvervsaktive lokalsamfund. Nytænkning Vi skal turde tænke nyt og være innovative på alle områder. Innovation og digitalisering giver bedre løsninger, og på det erhvervsmæssige område kan innovation være med til at sænke produktionsomkostninger, øge produktiviteten og øge værdiskabelsen. Globaliseringens muligheder Globaliseringen er en mulighed for vækst i hele regionen. Derfor skal Nordjylland udnytte den internationale konkurrence og de nye eksportmarkeder. Vi skal have internationalt udsyn både for at lade os inspirere og for at skabe nye samarbejder. Åbenhed og samarbejde Vi har en lang og god tradition for at samarbejde i Nordjylland, hvilket vi skal bygge videre på. Vi vil skabe stærke strategiske samarbejder og partnerskaber om vores indsatser, så vi opnår størst mulig effekt og resultater. 8 // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

6 DE 17 VERDENSMÅL for fattigdom i verden. Reducere ulighed i og mellem lande. Stoppe sult, opnå fødevaresikkerhed og forbedret ernæring samt fremme bæredygtigt landbrug. Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bære dygtige. Sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. Sikre bæredygtigt forbrug og produktionsformer. FN S VERDENS- MÅL FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling er centrale fokuspunkter, som er integreret i de 5 bærende principper. FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling FN s 17 mål for bæredygtig udvikling sætter mål for hvordan verden opnår miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, og er tiltrådt af alle verdens lande. Det er nu op til nationer, regioner, kommuner, virksomheder og organisationer at fokusere deres indsatser på at opfylde målene. Ikke alle aktører kan eller skal bidrage til opfyldelse af alle mål, nogle vil være mere relevante i forhold til aktørens virke og handlemuligheder. REVUS rummer primært mulighed for at påvirke den sociale og økonomiske bæredygtighed i Nordjylland gennem indsatser for en balanceret udvikling i hele regionen, fokus på uddannelse og efteruddannelse, adgang til bredbåndforbindelser og kollektiv trafik. Den miljømæssige bæredygtighed påvirkes mere indirekte ved at støtte virksomheder og projekter der arbejder for lavere energi- og ressourceforbrug og omstilling til cirkulære forretningsmodeller. Regionen har også en mulighed for direkte påvirkning af den miljømæssige bæredygtighed gennem samarbejdet med kommunerne om en samlet plan for 100 % forsyning med vedvarende energi i Nordjylland. Sikre alle lige adgang til kvalitets uddannelse og fremme alles muligheder for livslang læring. Opnå ligestilling mellem kønnene og styrke kvinders og pigers rettigheder og muligheder. Sikre, bæredygtig adgang og forvaltning af vand og sanitet for alle. Sikre, at alle har adgang til pålidelig, bæredygtig og moderne energi, til en overkommelig pris. Fremme vedvarende, inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, fuld samt anstændigt arbejde til alle. Bygge robust infrastruktur, fremme inklusiv og bære - dygtig industrialisering og understøtte innovation. Handle hurtigt for at bekæmpe klimaforandringer og deres konsekvenser. Bevare og sikre bæredygtig brug af verdens have og deres ressourcer. Beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug, bekæmpe ørkendannelse, standse udpining af jorden og tab af bio diversitet. Støtte fredelige og inkluderende samfund. Give alle adgang til - tive, ansvarlige og inddragende institutioner på alle niveauer. Revitalisere det globale partnerskab for bæredygtig udvikling og styrke midlerne til at nå målene. 10 // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

7 INDSATSOMRÅDE ET SAMMENHÆNGENDE NORDJYLLAND Målet er at skabe mobilitet, vækst og sammenhængskraft i hele Nordjylland. Det kræver stærke transport- og kommunikationsforbindelser både inden for og ud af regionen. Det gælder den trafikale infrastruktur med veje, jernbaner, havne og lufthavn, som er grundlaget for den kollektive trafik, for virksomhedernes godstransport og for den private trafik i og gennem Nordjylland. Det gælder også den digitale infrastruktur, som er en forudsætning både for bosætning og virksomhedslokalisering. God infrastruktur er en forudsætning for vækst En god vejinfrastruktur for både person- og godstransport er en forudsætning for mobilitet og for vækst og beskæftigelse. Krydsning af Limfjorden ved Aalborg er en flaskehals på mobiliteten og nødvendiggør en 3. Limfjordsforbindelse snarest. Der er også behov for, at der fra den vestlige del af Nordjylland skabes gode forbindelser til motorvejsnettet, og at der er vejakser på tværs af regionen, der kan binde egnene bedre sammen. Over lastbiler passerer gennem de nordjyske færgehavne hvert år biler krydser på hverdage Limfjorden ved Aalborg. Motorvejs- og jernbaneforbindelser gennem Nordjylland er en del af Jyllandskorridoren, hvor Nordjylland er en del af hovednettet på det europæiske transportnetværk. Havnene er en vigtig del af den nordjyske infrastruktur. De store mængder af gods, fisk og passagerer, der passerer gennem de nordjyske havne, er grundlag for vækst og beskæftigelse. De fem største nordjyske havne er alle i gang med udvidelser, og det vil skabe yderligere aktiviteter inden for fx offshore, maritim service, energi og turisme. Aalborg Lufthavn har desuden afgørende betydning for at binde Nordjylland sammen med verden udenfor. Endvidere spiller den digitale infrastruktur også en meget stor rolle. Adgang til de rigtige bredbåndsforbindelser og en veludbygget trådløs it-infrastruktur spiller en væsentlig rolle både for bosætning og erhvervsudvikling ikke mindst i regionens landdistrikter. 13

8 Den kollektive trafik er med til at binde regionen sammen I et sammenhængende Nordjylland er den kollektive trafik et vigtigt element med hensyn til at understøtte pendling til og fra arbejde og uddannelse. På samme måde er den kollektive trafik vigtig for at sikre en tilstrækkelig mobilitet uden for byområderne, så de transportmæssige muligheder for at bo i landområderne opretholdes. I Nordjylland tages der alternative strategier i brug, for at dække mobilitetsbehovet. Nordjyllands Trafikselskab har ændres status til Mobilitetsselskab og vil fremover arbejde med at integrere den traditionelle kollektive trafik med andre mobilitetsformer som samkørsel, delebiler, delecykler, taxi og færger mv. Der etableres, foreløbig som et pilotprojekt, et Hovednet med fast garanteret frekvens, baseret på de regionale busruter, og en såkaldt +tursbetjening, der betyder, at alle nordjyder, der ikke bor lige op af hovednettet, kan blive transporteret til et knudepunkt (station)på hovednettet mod en fast lav betaling. I løbet af de kommende år etableres et højklasset bussystem, +bus, langs vækstaksen i Aalborg by, mellem Vestbyen, gennem centrum til de store arbejdspladser i øst, bl.a. Universitet og det nye Aalborg Universitetshospital. Her ud over sikrer hurtige og komfortable busser (X-bus) stadig transporten mellem de større byer. I de tyndere befolkede områder sikrer lokalruter og flexsystemer borgernes mobilitet. Fra august 2017 har nordjyderne lokalt overtaget ansvaret for den regionale togdrift. Det har givet flere togafgange og bedre sammenhæng mellem tog og busser. Allerede efter et halvt år kan der ses en markant passagerstigning på den overtagne kørsel. I 2020 åbner banen til lufthavnen, og i den anledning bliver det nødvendigt at overveje den regionale togbetjening af Vendsyssel, herunder evt. åbning af nye stationer. Når det nye signalsystem åbnes i Himmerland bør der være en strategi klar for evt. udvidelse af den regionale betjening til Hobro. Klimaforandringer og miljøhensyn stiller krav om brug af nye og mere klimavenlige brændstoffer. Som led heri testes brintbusser i den kollektive trafik, og biogas vælges fremover ved nye udbud, hvor det er teknisk og økonomisk muligt, ligesom visse bybusser forventes at overgå til el-drift. Trafikløsninger med digitalisering Både person- og godstransport stiger globalt. Det giver et stort behov for løsninger, der kan sikre bæredygtig transport, god afvikling af trafikken, intelligent logistik og information på rejsen. Nordjylland har længe været kendt for kompetence og udvikling inden for Intelligente Transport Systemer (ITS) og intelligent logistik. Dagens ITS-løsninger kan ses som de første skridt hen mod en integreret anvendelse (Smart Region). Nordjyllands Trafikselskab er gået forrest med initiativ til udvikling af MinRejseplan, hvor ambitionen er at kunne få overblik over alle de tilbud, der findes for at komme fra A til B i Danmark. Det betyder, at Rejseplanen ud over bus, tog, metro, letbane og færger og nu samkørsel og taxi også i nær fremtid vil vise fjernbusser, indenrigsfly, delebiler og delecykler. Bidrag til en region i balance God infrastruktur er en afgørende forudsætning for sammenhængskraften. På samme måde som gode vejforbindelserne er rygraden i den nordjyske infrastruktur, der muliggør bosætning og erhverv i alle egne af Nordjylland er digital infrastruktur i alle egne i dag en forudsætning for bosætning og erhverv. De nordjyske havne er dynamoer for erhvervsudvikling og har stor betydning for deres oplande. De er stedbundne kvaliteter, der sikrer aktivitet. Der er også behov for at se på øst-vest sammenhængen i den kollektiv trafik. Men udfordringer med økonomien sætter ruter med lav passagerbelægning, typisk ruter til de yderligt beliggende områder, under pres. Der er derfor behov for også at tænke nye løsninger omkring trafikbetjeningen. Det forsøges konkret med +tur, der er en fleksibel transportform, som kan benyttes når bussen eller toget ikke kører hele vejen til adressen. +tur kører mellem adresse og stoppested eller stoppested og adresse. Færgeforbindelsen til Læsø har oplevet stigende passagertal siden staten bidrog til nedsættelse af priserne. KERNEINITIATIVER // Etablering af en 3. Limfjordsforbindelse som en statsligt finansieret vestlig forbindelse over Egholm. Det er vigtigt, at Folketinget vedtager en anlægslov og anviser finansiering til at starte etableringen af forbindelsen. Det vil tage 6-8 år at anlægge den samlede forbindelse og kapaciteten på de 2 fjordkrydsninger ved Aalborg er allerede opbrugt. Regionsrådet vil sammen med kommuner, erhvervsliv, fagforeninger i komiteen 3. Limfjordsforbindelse.nu og i Business Region North Denmark, fortsat arbejde videre for at få gennemført trafikaftalen fra 2014 om en 3. Limfjordsforbindelse over Egholm så hurtigt som muligt. // Optimering af regional togdrift. Efter Nordjylland overtog regionaltogsdriften i 2017, køres der nu ca. 30% mere på hovedbanen. Det er planen, at det gradvist udvides til ca. 75% mere i takt med etablering af det nye signalsystem, men pga. forsinkelser kan dette ikke opnås i denne REVUS-periode til I 2020 åbner banestrækning til Aalborg og lufthavn og det er et nordjysk ønske, at lufthavnen fremover betjenes fast af to fjerntog i timen, hver time, og at Vendsyssel her ud over ønskes betjent af fjerntog i det omfang, det er muligt. På længere sigt skal jernbanestrækningerne i Nordjylland elektrificeres. Togdriften skal køre så kundeeffektivt som muligt og der forestår derfor et arbejde med at optimere den regionale togdrift til de nye betingelser. ØVRIGE INITIATIVER // Forbedring af jernbanenettet fra Aarhus til Frederikshavn. // Forbedring af vejforbindelsen Hanstholm-Skive-Herning med forbindelse til motorvejsnettet. // Forbedring af vejforbindelsen Thisted-Aalborg og af Aggersundbroen. // Udbygge sammenhængskraft og mobilitet via god digital infrastruktur fast og trådløst. // Støtte op om udvikling af de nordjyske erhvervshavne og Aalborg Lufthavn. // Støtte op om Jyllandskorridoren, herunder etablering af en Hærvejsmotorvej samt støtte op om en fast Kattegatforbindelse. // Styrke den kollektive trafiks rutenet til gavn for pendling og sammenbinding af regionen. // Arbejde på at minimere transportens miljø- og klimabelastning. // Anvendelse af intelligente transportløsninger (ITS) og Smart Region løsninger. INDSATSOMRÅDE 14 // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

9 INDSATSOMRÅDE ET NORDJYLLAND I VÆKST Målet er at stimulere til ny vækst i Nordjylland på de områder, hvor regionen har særlige potentialer, og hvor der findes lyst og vilje til vækst. Et innovativt og kompetencestærkt erhvervsliv er den bedste garant for skabelse af nordjyske arbejdspladser og holdbar vækst. Nordjylland skal tilbyde optimale rammer for både etablerede og nye virksomheder, herunder udvikle en uddannelseskultur, arbejdsstyrke og digitalisering, der matcher fremtidens behov. Det er vigtigt både at stimulere og udnytte virksomhedernes vilje til vækst, og udviklingen skal være bæredygtig og være med til at skabe sammenhæng og balance i regionen. Understøtte virksomheder med vilje til vækst Ligesom resten af landet har Nordjylland dog en betydelig udfordring med at skabe vækst i etablerede virksomheder. Historisk har der således været en betydelig udfordring omkring højvækst. For få iværksættere bliver til vækstiværksættere, og for få etablerede virksomheder kommer ind i et decideret vækstforløb. Vækstiværksættere og vækstvirksomheder står ofte i forskellige situationer, hvorfor indsatsen over for dem også vil være forskellig. Derfor skal indsatsen være forskellig, men med det samme mål om at få flere virksomheder ind i deciderede højvækstforløb. Et vigtig forudsætning for indsatsen er, at den skal bygge på virksomhedernes egen vilje til vækst, og samtidig stimulerer denne vilje og evne. Den bagvedliggende forståelse for dette er, at alle virksomheder, uanset branche, der kan og vil vokse, skal have mulighed for at blive hjulpet og stimuleret med dette. Det er en meget kompleks opgave at skabe en vækst i virksomheder, idet der er mange udfordringer, der skal adresseres, og håndteringen af disse udfordringer kræver ekstraordinære ressourcer. Indsatsområdet skal derfor bidrage til at tilvejebringe disse ressourcer, således at virksomhederne kommer ind i et målrettet vækstforløb, og hurtigt og effektivt kan overvinde de barrierer og udfordringer, der hæmmer dem. 17

10 Videreudvikle stærke erhvervsområder Den nordjyske erhvervsstruktur er kendetegnet ved en koncentrationer af virksomheder, som er en del af værdikæden inden for vækstbrancher, samt virksomheder i brancher, som traditionelt er stærke i regionen. I Nordjylland er der identificeret 8 erhvervsområder, jf. bilagene, som udgør en særlig regional styrkeposition eller et vækstpotentiale. Det drejer sig om: Energiteknologi, Maritime erhverv, Fødevarer, Turisme, Sundhedsteknologi, IKT, Byggeri og Transport & Logistik. De 8 områder udgør omkring 47% af de private virksomheder og 55 % af den private beskæftigelse i Nordjylland. De vækst- og styrkebaserede klynger af virksomheder har stor betydning for fortsat erhvervsudvikling. Der er et stigende fokus på at skabe øget samarbejde og samordning blandt beslægtede klyngeorganisationer. Arbejdet er baseret på et identificeret behov for at klyngeorganisationerne opnår kritisk masse for at klyngeinitiativet kan lykkes. Det har ført til en konsolidering af de nordjyske klynger både internt i Nordjylland og i nationalt regi. VIDSTE DU...? 1,5 procent af regionens areal er udlagt som graveområder. Indvinding af råstoffer er en forudsætning for vækst og udvikling. Region Nordjylland er fra naturens side rig på råstoffer og der indvindes hvert år store mængder til byggeri og anlægsarbejder samt industri og jordbrug i hele regionen. En grundig råstofplanlægning er vigtig for at afveje interesserne og finde de områder, hvor der i fremtiden skal ske en afvejet indvinding af sand, sten, ler, kalk, kridt, moler og tørv. Sikre tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft Prognoserne viser, at nordjyderne bliver bedre uddannet i fremtiden, men der er alligevel behov for at sætte yderligere tiltag og aktiviteter i gang. Udfordringerne handler bl.a. om, at næsten en tredjedel af den nordjyske arbejdsstyrke er ufaglært, og efterspørgslen på ufaglært arbejdskraft falder og vil fortsat gøre det i fremtiden. Samtidig viser analyser, at der generelt bliver brug for flere faglærte og for specialister og højtuddannede på udvalgte områder. Skal de nordjyske virksomheder udnytte deres vækstpotentiale optimalt, er det nødvendigt med et generelt løft i kompetenceniveauet for at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke, som matcher virksomhedernes behov. Det kan ske ved, at flere unge får en erhvervsrettet uddannelse, ved at flere ufaglærte bliver faglærte og ved, at flere virksomheder ansætter højtuddannede. Men det er et paradoks, at selvom der er stor efterspørgsel, så ender eksempelvis en del nyuddannede ingeniører alligevel i arbejdsløshed. Det kan fx skyldes, at virksomhederne ønsker folk med erfaring, men årsagen kan også være et mismatch ift. de specifikke kompetencer, der efterspørges. Derudover skal der sættes fokus på en generel udvidelse af arbejdsstyrken, fx ved at øge tilbagetrækningsalderen og tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. Bidrag til en region i balance Flere erhverv, der er nordjyske styrkepositioner, især fødevarer, turisme og maritime erhverv, står stærkt i yderområderne. Adgang til efter- og videreuddannelse og erhvervsrettede kompetencegivende uddannelser skal sikres, så Nordjylland har et bredt og geografisk dækkende udbud af erhvervsrettet kompetenceudvikling og uddannelsestilbud på alle niveauer. I nordjyske erhvervsudvikling med blandt andet EU s strukturfondsprogrammer har der gennem mange år været arbejdet med særlige målsætninger for yderområdeeffekt af projekter og programmer. KERNEINITIATIVER // Digitalisering af virksomheder (industri 4.0). Den 4. industrielle revolution handler om at integrere den digitale verden med den fysiske produktion, således at teknologierne smelter sammen, og skillelinjerne imellem fysiske og digitale domæner forsvinder. Der er et stort dokumenteret vækstpotentialet ved at satse på digitalisering og Industri 4.0, men også en række udfordringer for de nordjyske virksomheder mht mangel på de rette kompetencer. Der behov for indsatser, der øger kendskabet til Industri 4.0, og for rådgivning om teknologien og den efter følgende udvikling af organisation, forretning og kompetencer. Aktiviteter kan indeholde udviklingen af et regionalt hub hvor trådene samles og som kan have et programansvar for viden- og kompetenceudbygning. Virkemidler kan være at understøtte planlagte eksperimenter med ny teknologi og gør dem offentligt tilgængelige samt at understøtte virksomheder i at skabe grundlag for en kompetencestrategi; det er vigtigt for at kunne udfolde potentialer. // Teknologipagt. For at fastholde og udvikle højproduktive og vellønnede job i Nordjylland er det vigtigt, at virksomhederne har adgang til de kompetencer, som de har behov for, og som er væsentlige for at kunne udvikle og anvende nye teknologier til at skabe innovation, nye forretningsmodeller og vækst. Det er centralt for virksomheder at have adgang til medarbejdere med tekniske, digitale og naturvidenskabelige kompetencer (ofte kaldet STEM: Science, Technology, Engineering, Mathematics). Formålet med en nordjysk Teknologipagt er at få flere til at vælge, lære og arbejde med ny teknologi og opnå digitale kompetencer. Aktører fra uddannelse, erhvervsliv og det offentlige skal samles og sørge for, at der skabes sammenhæng og fremdrift i uddannelsessystemets tilbud. Teknologi pagten vil kunne have flere formål: At få flere til at vælge teknisk-naturvidenskabelige uddannelser og få jobs i de teknologiske erhverv, endelig skal flere efteruddannes inden for IT og digitalisering. ØVRIGE INITIATIVER // Konsolidere de nordjyske erhvervsklynger i landsdækkende samarbejder som virkemiddel for øget beskæftigelse i virksomhederne. // Udvikle evne og vilje til højvækst ved at tilbyde målrettede rammeprogrammer for iværksættere, vækstiværksættere og øvrige virksomheder med vilje til vækst. // Fremme produktivitet ved at facilitere virksomheders samarbejde med vidensmiljøer om innovation og med uddannelsesinstitutioner om tilførsel af nye kompetencer. // Undervisning i innovation og iværksætteri skal styrkes fra folkeskolen til de videregående uddannelser. Medvirke til fokus på både entreprenørskab (flere starter egen virksomhed) og intraprenørskab (flere medarbejdere skaber innovation i eksisterende virksomheder). // Medvirke til opkvalificering og omskoling, herunder af ufaglærte til faglærte i kortere og målrettede forløb på områder med udsigt til stor mangel på arbejdskraft. // Styrke søgningen til erhvervsfaglige ungdomsuddannelser og iværksætte tiltag, der kan sænke frafaldet på disse ud dannelser. // Udvide arbejdsstyrken f.eks. ved at tiltrække kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og motivere de beskæftigede til at blive længere på arbejdsmarkedet. INDSATSOMRÅDE 18 // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

11 INDSATSOMRÅDE Målet er at styrke Nordjyllands position som en attraktiv region for borgere, besøgende og erhvervsliv. Nordjyderne ønsker at bo i attraktive områder med rig natur, rent miljø og et godt kulturliv. De samme kvaliteter tiltrækker turister, og potentialet i dette skal udnyttes optimalt. Nordjylland skal være en tiltrækkende, grøn og ren region. Vi samarbejder bredt for at løse de tiltagende klimaforandringer og udnytte mulighederne i nye energiformer og -systemer. ET ATTRAKTIVT NORD- JYLLAND Danmarks grønneste region Nordjylland har et stort potentiale for at skabe yderligere udvikling og vækst inden for grøn energi, der allerede er Danmarks næststørste eksporterhverv. I de nordjyske virksomheder og videninstitutioner findes en meget stor viden om fx vindenergi, brint og brændselsceller, biomasse, bølgekraft, energioptimering og bæredygtigt byggeri. Dertil er der store potentialer for innovation inden for grøn omstilling og energirenovering. Denne udvikling understøttes af, at Region Nordjylland er Danmarks eneste klimaregion med faste mål for CO2-reduktion, og de enkelte kommuner har på samme vis ambitiøse klimamålsætninger. Når det handler om et rent miljø, har både stat, region og kommuner en vigtig opgave med at opspore og kortlægge de steder i regionen, hvor der er mistanke om forurening. Målet er at sikre, at borgernes sundhed, overfladevand og miljø ikke udsættes for skadelige påvirkninger. Et rent miljø er helt essentielt både for borgere, besøgende og virksomheder. De stedbundne kvaliteter skal udnyttes bedre Attraktivitet og udviklingsmuligheder er ofte knyttet tæt sammen med lokale forhold og styrker. Der findes erhvervsmuligheder i stedbundne ressourcer både i byerne og landområderne. De forskellige steders særegne kvaliteter og ressourcer skal aktiveres yderligere for at skabe lokale arbejdspladser og aktivitet. Det handler bl.a. om bymiljøer, havne og landskaber, men også om lokal identitet og de mennesker der bor og bruger stedet. Et fokus på stedskvaliteter kan hjælpe med at binde natur, kultur, turisme og erhvervsudvikling bedre sammen og skabe nye muligheder for steddreven innovation og entreprenørskab. 21

12 Turisme og oplevelsesøkonomi skal udvikles Turismen som erhverv har større betydning i Nordjylland end i nogen af de øvrige regioner, og spiller især en stor rolle i yderområderne. De nordjyske kvaliteter ligger i vid udstrækning i kystferieturismen, men regionens attraktioner spænder lige fra naturoplevelser over rekreative cykelruter og musikfestivaler til byer med oplevelser eller landdistrikter med ro for sjælen. Mens turismen i Europa som helhed er steget i de senere år, så har Danmark og Nordjylland oplevet ikke oplevet en tilsvarende vækst. Udviklingen kan skyldes mange faktorer, men et højt prisniveau i forhold til kvaliteten i turismeproduktet kan være en medvirkende faktor. Et stærkere fokus på kvalitet og på bestemte målgrupper kan være elementer, der kan bidrage positivt på tiltrækningen af udenlandske turister. Dette skal ske ved at sætte yderligere fokus på forretningsudvikling, udvikling af virksomhedernes kompetenceniveau og servicekoncepter og en mere målrettet digital markedsføring. Storbyturisme og erhvervsturisme er således også væsentlige for den samlede turisme i Nordjylland. KERNEINITIATIVER // Cirkulær økonomi: Stigende problemer med forurening, færre og dyre råvarer og flere forbrugere sætter vores natur og miljø under pres. For at imødekomme disse udfordringer, er det nødvendigt at omstille produktion og forbrug fra den traditionelle lineære tilgang og til cirkulær økonomi. Derved minimeres energi- og ressourceforbruget, materialer genbruges og nye forbrugsmønstre og dele økonomier tages i anvendelse. Tiltag inden for cirkulær økonomi vil udgøre et vigtigt grundlag for en bæredygtig vækst i regionen, og skal hjælpe med at sikre, at såvel borgere som virksomheder er gearede til den grønne omstilling. INDSATSOMRÅDE VIDSTE DU...? // Nordjylland har 7,7 mio. turistovernatningerhvert eneste år. // Nordjylland har mest natur pr. indbygger: Mere end m 2 pr. indbygger både skov, hede, klitter, enge og moser. // Mere end 30 % af Nordjyllands energiforbrug stammer fra vedvarende energi. // Nordjylland producerer mere vedvarende energi per indbygger end nogen af de øvrige danske regioner. Rig natur og aktivt kulturliv Nordjylland har en rig natur, et rent miljø og et aktivt kulturliv, og det spiller en vigtig rolle både for tiltrækning og fastholdelse af borgere og for turisternes valg af Nordjylland. Kvaliteten og omfanget af den nordjyske natur er også med til at danne grundlag for fødevare- og energiproduktion, livskvalitet og rekreation. Nordjylland har meget at byde på, men der skal satses på at styrke kvaliteten, og fremme formidlingen og adgangen til den nordjyske natur og kultur. Et aktivt og mangfoldigt kulturliv med tilbud af høj kvalitet spiller også en stor rolle for udvikling af lokalsamfundet og placeringen af virksomheder. Det er derfor afgørende, at der er vis geografisk balance i de kulturelle tilbud i Nordjylland. Dertil udgør kultur et selvstændigt erhverv i vækst med særlige vilkår, bl.a. fordi det er kendetegnet ved mange små institutioner, virksomheder og enkeltpersoner. Bidrag til en region i balance De nordjyske naturområder er et stort aktiv for fastboende og turister og de rummer et stort potentiale for Nordjylland. En stor del af de stedbundne kvaliteter i Nordjylland findes i de nordjyske landdistrikter og yderområder. Især kyst- og naturturismen spiller en stor rolle for aktivitet i landdistrikterne og det samme gør den lokale kulturarv. Mange energianlæg og fx testanlæg til vindmøller og bølgeenergi. // Strategisk energiplanlægning: Der er store gevinster ved at omstille Nordjylland til at blive 100% selvforsynende med vedvarende energi. Det kræver dog et tæt samarbejde på tværs af kommunegrænser for at kunne planlægge og udnytte energien bedst muligt. Dette kan skabes gennem en fælles, strategisk energiplan for Nordjylland, hvor de nordjyske kommuner sammen med relevante aktører skaber rammerne for den optimale planlægning af vedvarende energikilder og borgere og virksomheder involveres, for at energiforbruget minimeres og den nordjyske viden og udvikling på området udnyttes. ØVRIGE INITIATIVER // Styrke de nordjyske muligheder for friluftsliv, kulturliv og oplevelser, så det fortsat kan bidrage positivt til bosætning, erhvervsudvikling, sammenhængskraft og livskvalitet. // Binde natur, kultur, turisme og erhvervsudvikling bedre sammen ved at styrke udviklingen af stedbundne potentialer. // Udvikle og udbrede viden om kyst- og naturturisme, erhvervsturisme og storby turisme gennem de nationale samarbejder på området. // Understøtte innovationssamarbejde mellem videninstitutioner, virksomheder og rådgivere om udvikling af bedre og mere effektive grønne transport- og energiløsninger og energirenovering. // Fortsætte arbejdet med Region Nordjylland som klimaregion, herunder videreudvikling af arbejdet med at Klimaregionen omfatter bæredygtighed i bred forstand, herunder deltagelse i Aalborg Bæredygtighedsfestival som partner og bidragyder til Naturmødet. // Gennemføre forureningsundersøgelser og oprydning af jordforureninger, der udgør en risiko for menneskers sundhed, for grundvandet eller for overflade vand og natur. 22 // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

13 INTERNT OG EKSTERNT SAMARBEJDE Erhvervsudvikling og jobskabelse Adgang til kvalificeret arbejdskraft VIDSTE DU...? Nordjysk samarbejde I 2015 etablerede de 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland Business Region North Denmark (BRN) som en platform for erhvervspolitisk, handlingsorienteret samarbejde. Gennem en fælles indsats søger partnerne i BRN at skabe vækst og udvikling i Nordjylland i tæt samarbejde med erhvervslivet og de nordjyske uddannelsesinstitutioner. Det gøres ved at identificere fælles udfordringer, arbejde sammen for at udvikle løsninger og drage fordel af hinandens styrker der, hvor det giver mening at løfte i fællesskab. BRN s fem centrale områder: Erhvervsudvikling og jobskabelse Turisme Adgang til kvalificeret arbejdskraft Infrastruktur Internationalt samarbejde Sammen udpeges fælles dagsordener, der arbejdes aktivt med at varetage og fremme nordjyske interesser regionalt, nationalt og internationalt, og efter behov igangsættes strategiske initiativer, som understøtter de fælles nordjyske dagsordener. Desuden eksisterer et tæt samarbejde med Aalborg Universitet, University College Nordjylland og de nordjyske erhvervsskoler om at sikre kvalificeret arbejdskraft til det private og offentlige arbejdsmarked og dermed sikre en balanceret udvikling af hele Nordjylland. På turistområdet arbejdes tæt sammen med Visit Nordjylland om udvikling af den nordjyske turisme. Nationalt samarbejde Gennem de senere år har de 3 vestdanske regioner i Vestdansk Erhvervssamarbejde arbejdet sammen om særlige styrkepositioner samt om at tilbyde erhvervslivet bedst mulige vilkår for deltagelse i udviklingsaktiviteter på tværs af regionsgrænser. Bl.a. er der skabt samarbejder mellem klyngeorganisationer på tværs af landet. De 3 regioner har også sammen med Udenrigsministeriets nationale investeringsfremmeorganisation Invest in Denmark arbejdet for øgede udenlandske investeringer i virksomheder i de tre regioner. Det er foregået i Foreningen Vestdansk Investeringsfremme. Internationalt samarbejde Der findes en række udviklingsmuligheder for internationalt samarbejde, særligt i relation til Jyllandskorridoren fra Sverige og Norge i Nord til Slesvig-Holsten og Hamborg i syd, men også i relation til Grønland og det arktiske område. En række EU-programmer støtter op om det internationale samarbejde, og den selvstændige forening Norddanmarks EU-kontor er med til at tiltrække vigtige midler til nordjysk vækst og udvikling. Region Nordjylland er medlem af Nordsøkommissionen, der er en interesseorganisation bestående af regioner fra otte lande omkring Nordsøen. Nordsøkommissionen arbejder med at skabe sammenhæng på tværs af Nordsøregionen og fremme fælles interesser. Internationalt samarbejde I alt 324 jobs ventes skabt i forbindelse med de 12 udenlandske investeringsprojekter, som Foreningen Vestdansk Investeringsfremme (FVI) og Invest in Denmark medvirkede til at lande i Region Nordjylland i Infrastruktur Turisme 24 // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

14 SAMMEN STÅR VI STÆRKERE Med et stærkt og innovativt erhvervs- og uddannelsesmiljø og gode rammer for borgernes hverdagsliv, har Nordjylland et stort potentiale for at kunne klare sig i den nationale og internationale konkurrence. Det kræver et målrettet samarbejde på kryds og tværs af regionen for udvikling og vækst kommer ikke af sig selv. I Nordjylland står vi stærkere sammen, når vi evner at skabe fremtidens løsninger i fællesskab. Det gør vi på mange måder - blandt andet gennem Business Region North Denmark (BRN), hvor de nordjyske kommuner og Region Nordjylland arbejder sammen om en fælles vækstdagsorden. Ved at identificere fælles udfordringer, udvikle løsninger og drage fordel af hinandens styrker, øges sammenhængskraften og dermed forudsætningerne for vækst, udvikling og jobskabelse i hele Nordjylland. Fælles vilkår for vækst og udvikling En lang række fælles og globale vilkår påvirker Nordjyllands udvikling, ligesom Nordjyllands beliggenhed spiller en rolle for udviklingsmulighederne: Globalisering og den teknologiske udvikling, særligt på det digitale område, åbner op for nye løsninger på samfundsmæssige udfordringer og giver nye forretningsområder for erhvervslivet, men det kræver ressourcer og de rette kompetencer, hvis mulighederne skal udnyttes optimalt. Klimaforandringerne foregår hurtigere end nogensinde og giver anledning til at kigge mod bæredygtighed samt nye og grønnere forretningsmodeller. Samtidig er der fortsat behov for omstilling til vedvarende energikilder for at reducere udledningen af CO2. Bæredygtighed sikres gennem et aktivt samarbejde om at finde fleksible og langsigtede innovative løsninger på tværs af regionen. Derved kan der opnås holdbare resultater for bæredygtig social, økonomisk og miljømæssig udvikling. Den demografiske udvikling med en stigende levealder, en række unge, der flytter ud af regionen, og faldende ungdomsårgange betyder, at der bliver flere ældre og færre unge i Nordjylland. Urbaniseringen betyder samtidig, at bosætningen og væksten koncentreres i de større byer. Dermed er der færre til at sikre virksomhedernes vækst og imødekomme behovet for uddannet og kvalificeret arbejdskraft. Styrkepositioner og vækstpotentialer Nordjylland skal styrkes ved at samarbejde strategisk og målrettet med de særlige stedbundne kvaliteter, styrkepositioner og vækstpotentialer, der er i regionen: Det sammenhængende Nordjylland: Nordjylland indgår i et nationalt og internationalt samspil af byer og regioner. Universitetsbyen Aalborg er en dynamo for regionen ligesom de større byer i kommunerne er det for hvert deres nærområde. Med 1/3 af regionens indbyggere, og væsentlige dele af det nordjyske erhvervsliv samlet i og omkring Aalborg, udgør byen et kraftcenter for landsdelens erhvervsudvikling. En positiv udvikling i Nordjylland er stærkt afhængig af nære relationer og samarbejde imellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og myndigheder i Aalborg og landsdelens øvrige kommuner. De nordjyske byer er kraftcentre for kultur, innovation, erhverv og byliv. Byerne har forskellige styrkepositioner og roller inden for bosætning, erhverv, uddannelse, natur og kultur, og derfor skal der satses på forskellige udviklingsstrategier alt efter den enkelte bys styrker og identitet i et sammenhængende Nordjylland. En positiv udvikling kræver, at der er nære relationer og samarbejder på kryds og tværs af regionen samt stærke internationale relationer og samarbejde. Vi er hinandens nødvendige forudsætninger og er alle afhængige af, at der er et net af attraktive og levedygtige byer og oplande. Det virksomme og entreprenante Nordjylland: Nordjylland har et robust og mangfoldigt erhvervsliv, hvor den industrielle fremstilling er af stor betydning og hvor der er særlige styrkepositioner inden for bæredygtig energi, IKT, fødevarer, turisme og logistik. Nærheden til Skagerrak, Kattegat og Limfjorden sikrer de maritime erhverv og de fem store nordjyske erhvervshavne en særlig styrkeposition, som giver vigtige transportveje for både gods og mennesker. Med en stærk iværksætterindsats, er der endvidere et solidt grundlag for at sikre fødekæden af nye virksomheder og vækstiværksættere i hele Nordjylland. Det kompetente Nordjylland: Aalborg Universitet giver, med sine mange internationale styrkepositioner og kompetencer, Nordjylland en særlig position, som er afgørende for Nordjyllands udvikling. Sammen med professionshøjskoler og et net af erhvervsfaglige og mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner er Aalborg Universitet samt DTU med til at levere veluddannet arbejds- og innovationskraft til erhvervslivet. En fælles indsats allerede i folkeskolen og det at sikre decentrale uddannelsesmuligheder er særlig vigtig for den fremtidige samfunds- og erhvervsudvikling herunder adgang til kvalificeret arbejdskraft. Sammen står vi stærkere er udarbejdet i fællesskab af de nordjyske kommuner og Region Nordjylland i regi af BRN. Afsnittet findes derfor i alle nordjyske kommunale planstrategier samt her i REVUS. Det grønne og energiske Nordjylland: Der er stort potentiale i at styrke indsatsen inden for bæredygtighed, brug af grøn teknologi og nye grønne forretnings- og samarbejdsformer. Nordjyllands styrkeposition inden for energiteknologi kan fx understøttes igennem fælles, strategisk energiplanlægning, som fremmer teknologiske løsninger og systemer inden for vedvarende energi. Det forbundne og mobile Nordjylland: En stærk nordjysk infrastruktur er en forudsætning for at styrke mobiliteten og skabe vækst og beskæftigelse. Infrastruktur binder Nordjylland sammen og forbinder regionen med resten af Danmark. Hvis vækstpotentialerne i Nordjylland skal udnyttes optimalt, er det vigtigt, at det bliver nemmere at flytte mennesker, gods, viden, ideer og data rundt i regionen. Derfor skal der samarbejdes målrettet om at styrke både de fysiske og digitale forbindelser i og mellem Nordjylland og resten af Danmark. Det attraktive Nordjylland: Nordjylland udmærker sig på flere områder også i en international sammenhæng. Det gælder fx de mange nordjyske turistattraktioner, de fantastiske kyststrækninger, naturoplevelser og kulturperler, som danner et godt grundlag for oplevelser, bosætning og rekreation og er med til at løfte hele regionen. 26 // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI

15 STRATE- EFFEKTMÅL UDGANGSPUNKT FOR BEREGNING Et sammenhængende Nordjylland GIENS 1 I 2025 har alle nordjyder adgang til 100Mbit download og 30Mbit upload I 2017 havde 87 % adgang til 100 Mbit download og 30 Mbit upload. EFFEK- 2 3 I 2025 er finansiering af 3. Limfjordsforbindelse sikret, og etableringen godt i gang. De tre trafikakser Hanstholm-Skive-Herning, Thisted-Aalborg og Fjerritslev-Hobro udbygges i takt med trafikbehovet. Linjeføring over Egholm er politisk fastlagt, byggelinje-sikret og arealopkøb påbegyndt. Anlæg af omfartsvej ved Haderup på rute 34 er iværksat og åbner i TER 4 5 I 2025 er den regionale togtrafik øget til i alt xx mio. togkilometer. I 2025 benytter xx pct. flere passagerer den kollektive trafik. Under udarbejdelse Nyt signalsystem og elektrificering syd for Aalborg vil have indflydelse på passagertal og antal togkilometer. 6 I 2025 er CO2e-emissionerne fra de regionale busser reduceret med 12 pct. I 2017 var CO2e-udledningen fra de regionale busser tons eller 35 kg/køreplanstime. 7 I 2025 er befolkningstilbagegangen i yderområderne ophørt. Tilbagegangen var 500 personer i

16 EFFEKTMÅL UDGANGSPUNKT FOR BEREGNING EFFEKTMÅL UDGANGSPUNKT FOR BEREGNING 17 Et attraktivt Nordjylland I 2025 er udledningen af drivhusgasser reduceret 30 pct. Udledning af CO2-e emissioner er 7,9 mio. tons i 2016 Et Nordjylland i vækst 18 I 2025 kommer 45 pct. af energiforbruget fra vedvarende energikilder. 30,4 pct. af energiforbruget stammer fra vedvarende energikilder i I 2025 er produktiviteten mindst 95 pct. af landsgennemsnittet. I 2025 udvikler 30 pct. af Nordjyllands iværksættere sig til vækstiværksættere. I 2025 er andelen af virksomheder som kun er digitaliserede på et basalt niveau max 20 pct. I 2025 har 50 pct. af de nordjyske virksomheder innovationsaktiviteter. I 2025 vælger mindst 30 pct. en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. I 2025 fuldfører mindst 68 pct. en erhvervsuddannelse. Den nordjyske timeproduktivitet på 90 pct. af landsgennemsnittet i pct. af iværksættervirksomhederne er vækstiværksættere i pct. af virksomhederne er kun basalt digitaliserede i pct. af virksomhederne har innovationsaktiviteter i ,2 pct. af afgangselever tilmeldt som førsteprioritet i I 2017 fuldfører 54 pct På 450 lokaliteter med indsats over for grundvand, vil der være udført en forureningsundersøgelse inden I 2025 er der flere udøvende kunstnere m.fl. andelen af kulturelle virksomheder er 2 pct. I 2025 deltager 87 pct. i mindst fire udadvendte kunst- og kulturaktiviteter. I 2025 er antallet af turismeovernatninger i regionen øget til 9,8 mio. I 2025 er antallet af turismeovernatninger i yderområderne øget til 7,5 mio. Ingen lokaliteter af de 450 er medio 2018 endnu undersøgt. 1,1% af de nordjyske virksomheder er i 2018 kulturelle virksomheder, herunder udøvende kunstnere. 78 % af de voksne nordjyder deltog i ,7 mio. overnatninger i ,2 mio. overnatninger i I 2025 har 85 pct. i arbejdsstyrken en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2025 udgør kursister i formaliseret efter- /videreuddannelse 55 pct. af arbejdsstyrken. Borgernes erhvervsindkomst i yderområderne stiger mere end i ikke-yderområderne. I 2016 havde 76,5 pct. af arbejdsstyrken en erhvervskompetencegivende uddannelse. I 2016 udgør kursister 46,7 pct. af arbejdsstyrken. I perioden 2011 til 2016 var væksten i gennemsnit på 1,63 pct. per år i yderområderne og 1,68 pct. i ikke-yderområderne Vækstforums erhvervsrettede indsats Mindst skabte jobs per investeret mia. kr. i støtte i perioden , målt tre år efter afslutning af projektforløb (svarende til i alt jobs over alle 7 år) Mindst 6,7 mia. kr. i meromsætning per investeret mia. kr. i støtte i perioden , målt tre år efter afslutning af projektforløb 2 (svarende til i alt 6,7 mia. kr. over alle 7 år) skabte jobs per investeret mia. kr. i perioden 2007 til 2013 (svarende til i alt jobs i alle 7 år). 6,7 mia. i meromsætning i perioden 2007 til 2013 (svarende til i alt 8 mia. kr. over alle 7 år) personer har i perioden 2014 til 2020 været igennem opkvalificeringsforløb gennem regionale indsatser i perioden 2013 til // REGIONAL VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI For en nærmere definition af de enkelte mål, samt beskrivelse af målemetode og kilde, henvises til bilag 4.

17 BILAG TIL REVUS: BILAG 1: BILAG 2: BILAG 3: BILAG 4: Vækstforums bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele Nordjylland i dag Strategiske muligheder, udfordringer og anbefalinger Effekter og målemetoder

18 BILAG 1 TIL REVUS, 2019 TIL 2022 REVUS EVD Vækstforum Nordjyllands bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele af REVUS

19 Bilag 1: REVUS-EVD INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. STRATEGIENS PRINCIPPER 4 3. ANALYSEGRUNDLAGET ET GODT NORDJYSK UDGANGSPUNKT MEN NORDJYLLAND ER OGSÅ UDFORDRET HVORDAN SKABER VI VÆKST I NORDJYLLAND? Vækst via de grundlæggende vækstkilder Vækst via dem der kan og vil 9 4. INDSATSOMRÅDER ET NORDJYLLAND I VÆKST Stærke erhvervsklynger Vilje til Vækst Kvalificeret arbejdskraft ET SAMMENHÆNGENDE NORDJYLLAND Smart Region STØRRE ATTRAKTIVITET Grøn region Turisme og oplevelse IMPLEMENTERING REGIONSRÅDETS OG VÆKSTFORUMS OPGAVER PROJEKTANSØGNINGSRUNDERNE MONITORERING OG EVALUERING Ansøgningsfasen Implementeringsfasen Afslutningsfasen EFFEKTEN AF VÆKSTFORUMS PROJEKTER EFFEKTER AF DEN INDEVÆRENDE STRUKTURFONDS PERIODE REALISEREDE EFFEKTER FRA DEN FOREGÅENDE STRUKTURFONDSPERIODE ANBEFALINGER FRA EVALUERINGER MÅL FOR DEN FREMTIDIGE INDSATS PERIODE FOR EFFEKTOPGØRELSEN FORUDSÆTNINGER FOR EFFEKTMÅLINGEN FORVENTEDE RESULTATER BILAG 39 Side 2 af 40

20 Bilag 1: REVUS-EVD 1. Indledning Det er Vækstforums opgave at udarbejde et bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele af den regionale vækst- og udviklingsstrategi (REVUS). Det er Regionsrådets ansvar at udarbejde og vedtage den samlede vækst- og udviklingsstrategi. Bestemmelserne omkring REVUS følger af Lov om Erhvervsfremme og gælder for perioden Vækstforums bidrag til de erhvervs- og vækstrettede dele (forkortet REVUS EVD) præsenteres i dette dokument. Bidraget vil efterfølgende blive integreret i den samlede REVUS, som ventes vedtaget af Regionsrådet i december Endvidere vil Vækstforums bidrag danne grundlag for udarbejdelse af en handlingsplan for anvendelse af strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler. Handlingsplanen vil blive udarbejdet i efteråret 2018, og vil træde i kraft samtidig med vedtagelsen af den samlede REVUS i december Vækstforums bidrag til strategien er ikke udtømmende for hvilke andre relevante fokuseringer og initiativer, der kan indgå i den samlede REVUS og dens indsatsområder. Regionsråd, kommuner og andre myndigheder kan i den videre proces supplere med fokuseringer og forslag til initiativer. Det samme gælder den senere implementering. Men det er indholdet af Vækstforums REVUS-EVD, som ifølge loven danner grundlag for udmøntning af strukturfondsmidlerne og de regionale udviklingsmidler. På denne vis har REVUS-EVD en særlig status som både fuldt integreret i REVUS, og som et selvstændigt dokument for senere implementering via Vækstforums handlingsplan. Loven indeholder ingen klar afgrænsning af, hvad der præcist er de erhvervs- og vækstrettede dele. Afgrænsningen i denne REVUS-EVD bygger derfor primært på en vurdering af, hvad Vækstforum kan finansiere med strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler, og hvad der typisk indgår i Vækstforums Vækstpartnerskabsaftale med Regeringen. Udarbejdelsen af REVUS-EVD og REVUS i øvrigt er sket på baggrund af en længerevarende proces, der blev påbegyndt i efteråret Internt har Vækstforum diskuteret REVUS-EVD på strategiseminar, samt på et fællesmøde med Regionsrådet. Eksternt har strategien været diskuteret på dialogmøder med samtlige kommuner i regionen og med Beskæftigelsesrådets formandskab, ligesom det nordjyske Kontaktudvalg løbende har fulgt udarbejdelsen af strategien. Endvidere har den administrative styregruppe fulgt processen tæt. SENEST: Regeringen har den 24. maj indgået et politisk forlig om erhvervsfremmesystemet og efterfølgende er der den 5. juni (dags dato) indgået en økonomiaftale mellem regeringen og Danske Regioner. Som konsekvens heraf nedlægges Vækstfora og REVUS skifter karakter. Det er derfor nu forventeligt, at forslaget til de erhvervs- og vækstrettede dele af REVUS aldrig kommer til at indgå i en ny udgave af REVUS, men i stedet får karakter af en strategioverdragelse (stafet), som Vækstforum kan videregive til de nye erhvervspolitiske aktører på området. Side 3 af 40

21 Bilag 1: REVUS-EVD 2. Strategiens principper REVUS-EVD bygger på en række bærende principper, der sætter handling bag ordene, når strategien implementeres. Principperne kan kort opsummeres som følger: Samarbejde er det centrale princip for at skabe en god og sammenhængende udvikling af Nordjylland, og er omdrejningspunktet for den måde, vi sammen skal skabe vækst og regional udvikling på. Vi har en lang og god tradition for at samarbejde i Nordjylland både inden for enkelte sektorer og på tværs af sektorer og geografi. Det skal vi bygge videre på, og skabe stærke strategiske samarbejder og partnerskaber om de indsatser, som REVUS udstikker rammerne for. Det er vigtigt, at vi samarbejder strategisk henimod de mål, som vi sammen har opstillet, så vi opnår størst mulig effekt og resultater for den nordjyske vækst og udvikling. For at Nordjylland skal udvikle sig i en positiv retning er det et bærende princip, at der skal være en god sammenhængskraft internt i regionen. Center og periferi, byer og landdistrikter supplerer hinanden, og det er en af den regionale erhvervs- og udviklingsstrategis vigtigste opgaver at fremme mulighederne for et offensivt og konstruktivt samspil. Økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed er principper, som det er centralt at medtænke i de indsatser, der sættes i gang. Den økonomiske bæredygtighed handler om, at indsatser skal igangsættes på et evidensbaseret grundlag for at skabe så stor sandsynlighed som muligt, for at indsatsen giver store effekter og kan blive økonomisk bæredygtig. Social bæredygtighed handler om, at der skal være lige muligheder for alle i alle dele af Region Nordjylland, og om at sikre, at de grupper, som ellers har svært ved at få job og uddannelse, ligeledes får mulighed for at være med. Miljømæssig bæredygtighed handler om, at de projekter, der iværksættes, skal være miljømæssigt forsvarlige og bidrage til de CO2-mål mv., der er sat op for klimaregionssamarbejdet. Gennem et målrettet strategisk samarbejde om den regionale udvikling sikres koordination, helhedstænkning, netværk og dialog på tværs af sektorer, administrative og geografiske skel. Det er samtidig vigtigt at samordne og koordinere Nordjyllands mange aktiviteter for at sikre synergi - og undgå overlap og opbygning af parallelle systemer. Resultatorientering er et meget væsentligt princip, og skal medvirke til at skabe effekter for nordjyske virksomheder og nordjysk udvikling. I forbindelse med de konkrete projektansøgninger skal opstilles klare og logiske effektkæder. Monitorering, herunder midtvejsevalueringer, er et vigtigt instrument til at styre de enkelte indsatser og tilhørende projektportefølje. Det er vigtigt for Nordjylland, at vi retter os mod omverdenen og får et øget globalt udsyn, for at kunne honorere kravene i en globaliseret verden med øget konkurrence. Finansiering fra EU s forskellige puljer er i den sammenhæng vigtige for de danske regioner og kommuner. Side 4 af 40

22 Bilag 1: REVUS-EVD 3. Analysegrundlaget Dette kapitel af REVUS EVD er baseret på materialet i Bilag A og Bilag B, hvor Nordjyllands udgangspunkt i dag, forventninger til den fremtidige udvikling samt mulige kilder til vækst er uddybet med udgangspunkt i opdateret data og analyser Et godt nordjysk udgangspunkt Med sine ca indbyggere er Region Nordjylland Danmarks mindste region, og samtidig den region der geografisk ligger fjernest fra Hovedstaden. Regionen er naturligt afgrænset af have og fjorde og med et veldefineret center i form af Aalborg by. Af Nordjyllands 11 kommuner er 7 defineret som yderområder under Strukturfondsprogrammet (se Figur 1). Dette svarer til 46% af den nordjyske befolkning. Figur 1: Nordjyske kommuner, med yderområder markeret med rødt Kilde: Region Nordjylland På trods af og til dels i kraft af - sin placering og størrelse er der en række betydelige aktiver, som er med til at skabe et godt udgangspunkt for regionen de kommende år. Side 5 af 40

23 Bilag 1: REVUS-EVD Nordjylland har et stærkt vækstlag Vækstlaget er en betegnelse for en gruppe af små og mellemstore virksomheder, som har et internationalt markedspotentiale, og har dokumenteret vækst og et ønske om yderligere vækst. Et stærkt vækstlag er essentielt for regionens fremtidige udvikling. Virksomhederne i vækstlaget er betydeligt mere produktive, og skaber både økonomisk vækst og mange jobs. I 2017 var der virksomheder i det nordjyske vækstlag. Vækstlaget i Nordjylland består af bare 6,5% af de nordjyske virksomheder, men tegner sig for en uforholdsmæssig stor andel af den samlede vækst. Således stod vækstlaget for under 25 % af den samlede værditilvækst i vækstlaget i 2013, men for over 50% af stigningen i værditilvækst fra (se Figur 2). Vækstlaget tegner sig ligeledes for en stor andel af beskæftigelsesvæksten, nemlig knap 40% af den samlede fremgang på ca årsværk. Figur 2: Vækstlagets andel af den samlede værditilvækst 2016 (a) og af væksten i værditilvæksten 2013 til 2016 (b) Kilde: Vækstlaget 2.0. Region Nordjylland Mange udviklingspotentialer i de nordjyske erhvervsområder Nordjylland rummer betydelige styrker og potentialer inden for IKT, energiteknologi, fødevarer, de maritime erhverv, sundhedsteknologi, transport og logistik, og turisme. Desuden har Nordjylland fortsat en betydelig styrke inden for byggeri og byggematerialer. Inden for disse brancheområder findes mange vækstvirksomheder og potentielle vækstvirksomheder, og for næsten alle områder peges på underbrancher med høj produktivitet og vækst. Ydermere har de forskningsmæssige styrker på specielt Aalborg Universitet stor relevans for udviklingen af klyngerne og rummer et stort industrielt potentiale. De tydeligste erhvervs- og forskningsmæssige styrker findes inden for energiteknologi, de maritime erhverv og IKT, men også inden for fødevarer og byggeri. Omvendt er der umiddelbart endnu ikke et lige så stærkt virksomhedsgrundlag at bygge på inden for sundhedsteknologien, men til gængæld markante forskningsstyrker som kan bidrage til udvikling af sektoren. Stigende nordjysk uddannelsesniveau Stigende international konkurrence gør, at virksomheder må styrke vidensindholdet i deres produkter og services. Det forudsætter en højt kvalificeret arbejdskraft. Nordjylland har igennem den senere årrække bevæget sig fra en position med en overvægt af ufaglærte og færre højtuddannede til en situation, hvor uddannelsesniveauet ligger tæt op ad landsgennemsnittet. Andelen af ufaglærte i befolkningen i Nordjylland (27%) er således bare ét procentpoint højere end gennemsnittet for hele landet. Mange flere nordjyder end tidligere tager således en uddannelse, og specielt i forhold til de erhvervsfaglige uddannelser ligger regionen højt. Side 6 af 40

24 Bilag 1: REVUS-EVD 3.2. men Nordjylland er også udfordret Nordjyllands har stærke ressourcer inden for centrale områder, hvilket skaber et godt udgangspunkt. Disse ressourcer er særdeles vigtige i forhold til at imødekomme nogle af de udfordringer, der kommer til at præge regionen i de kommende år. Nordjylland har en vækst- og produktivitetsudfordring i dansk sammenhæng Nordjyllands økonomi har frem til 2008 vokset i nogenlunde samme tempo som i resten af landet. Siden 2009 lader der til at være sket et markant brud med balancen i forhold til landsgennemsnittet, og i de senere år er der således opstået et betydeligt gab, som ikke umiddelbart viser tegn på at rette sig igen (se Figur 3). Figur 3: Udvikling i bruttoværditilvækst * inden for private erhverv i faste priser Indeks Resten af landet Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik * Årene 2015 og 2016 er baseret på foreløbige opgørelser og er derfor usikre. Kilde: Region Nordjylland og Danmarks Statistik. Det nordjyske produktivitetsefterslæb skyldes hovedsageligt, at produktiviteten inden for visse brancher har udviklet sig meget forskelligt i forhold til resten af landet gennem perioden. Engroshandelen står for det klart største negative bidrag, hvor forskellen i produktivitetsudvikling alene kan tilskrives næsten 1/3 af hele det økonomisk gab. Nordjylland kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft Nordjylland er udfordret af, at der er relativt få herboende nordjyder med en videregående uddannelse. Det skyldes først og fremmest, at mange fraflytter regionen før og efter en videregående uddannelse både blandt tilflyttere i forbindelse med uddannelse og hos nordjyske unge. Fremskrivninger viser, at det private erhvervsliv i Nordjylland efterspørger flere medarbejdere frem mod Med de nuværende strukturer på arbejdsmarkedet betyder det, at der opstår en mangelsituation i De to områder, hvor forskellen på forventet efterspørgsel og udbud står tydeligst, er STEM-uddannelser (Science, Technology, Engineering & Mathematics) og erhvervsuddannelser. På trods af at Nordjylland er det sted i Danmark, hvor flest unge vælger erhvervsfaglige uddannelser, forventes stadig et underskud på faglærte i 2025 (jf. Figur 4). Side 7 af 40

25 Bilag 1: REVUS-EVD Figur 4: Antal faglærte i arbejdsstyrken og samlet beskæftigelse i Nordjylland (bopæl) årige er senest endelige tal Beskæftigelse Arbejdsstyrke Kilde: Region Nordjylland og CRT (Den regionale model for erhverv og beskæftigelse, Sam-KLINE) Den teknologiske udvikling og digitaliseringen er med til at ændre kompetencebehovet i virksomhederne. Fx vil arbejdsopgaver, der traditionelt udføres af ufaglærte medarbejdere, blive automatiseret, mens opgaver, som forudsætter højt vidensniveau og social interaktion, er i lavere risiko. Allerede i dag efterspørger virksomhederne i højere grad medarbejdere med tekniske kompetencer og IT-uddannelser, og behovet ser ikke ud til at være mættet. Halvdelen af alle nordjyske virksomheder har særligt vanskeligt ved eller må opgive at få besat en IT-specialiststilling især industrien er hårdt ramt (se Figur 5). Figur 5: Procentandel rekrutterende industrivirksomheder, som har haft problemer med at rekruttere IT-specialister Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Region Hovedstaden Kilde: Behov for kvalificeret arbejdskraft Nordjylland. Region Nordjylland. Side 8 af 40

26 Bilag 1: REVUS-EVD 3.3. Hvordan skaber vi vækst i Nordjylland? Der er flere håndtag at skrue på for at skabe vækst og øget produktivitet i Nordjylland. Vi kan skrue på de underliggende faktorer, som er anerkendte for at øge produktivitet og vækst. Det kan ske gennem flere forskellige erhvervspolitiske tiltag: Vækst via de grundlæggende vækstkilder Vækst via innovation Innovation kan være med til at sænke produktionsomkostningerne og øge værdiskabelsen, og innovative virksomheder har generelt en højere produktivitet end andre virksomheder. Oplagte felter for innovation ligger typisk i krydsfeltet mellem nye markeder, nye kompetencer og nye teknologier, fx digitalisering af produktion og salg og nye grønne løsninger gennem cirkulær økonomi. Vækst via kvalificeret arbejdskraft Stigende international konkurrence gør, at virksomheder må styrke videnindholdet i deres produkter og services. Det kræver, at vidensniveauet øges i virksomheden og at viden omsættes til forretning. Det forudsætter en høj kvalificeret arbejdskraft. Vækst via internationalisering og eksport For at fremme og opretholde beskæftigelse, innovation og vækst er det afgørende, at virksomhederne konkurrerer på markeder, hvor de hele tiden er udfordret til at tænke nyt. International fokus er derfor en forudsætning for vækst for en meget stor del af det nordjyske erhvervsliv. Det skærper konkurrencen, åbner for nye markedspotentialer og giver bedre muligheder for at rekruttere specialiseret arbejdskraft og viden. Vækst via nye virksomheder Nye virksomheder bringer ny viden, nye løsninger og nye forretningsmodeller på markedet, der gavner de eksisterende virksomheder og udfordrer dem til at forny sig, til gavn for forbrugere og samfund. Iværksættere spiller derfor en vigtig rolle i forhold til at sikre dynamik, konkurrence og innovation, og ikke mindst i forhold til på lang sigt - at hæve produktiviteten Vækst via dem der kan og vil Mens der ovenfor blev fokuseret på de brede kilder til vækst og de sektorspecifikke branchepotentialer fokuseres der her på virksomheder uanset branche eller vækstkilde. Det handler nærmere om at støtte de virksomheder, der har potentiale og ambition om at vækste virksomhederne i vækstlaget. Derfor er det vigtigt ikke at fravælge brancher, men i stedet fokusere på den enkelte virksomheds forretningsmodel. På samme måde gør det heller ikke i sig selv en virksomhed interessant, at den tilhører et bestemt erhvervsområde der skal også være en vis evne og vilje til at vækste. Som beskrevet ovenfor udgør virksomhederne i vækstlaget bare ca. 6% af alle virksomheder i Nordjylland, men har meget stor betydning for udviklingen i regionen. Der er således også et meget stort potentiale i at løfte flere virksomheder ind i vækstlaget dvs. stimulere virksomhedernes vækstambitioner og understøtte vækstskabende tiltag i form af fx kvalificeret arbejdskraft, højne strategiske ledelseskompetencer, produkt- og markedsudvikling mv. Side 9 af 40

27 Bilag 1: REVUS-EVD 4. Indsatsområder På baggrund af en omfattende dialogrunde i efteråret 2017 med kommuner, uddannelsesinstitutioner, BRN og lønmodtager- og erhvervsorganisationer er indsatsområder og fokusområder fra den foregående strategi fastholdt i REVUS EVD Indholdet af indsatsområderne er revideret på baggrund af en opdatering af det bagvedliggende analyse- og evalueringsmateriale, og opdateret med nye elementer hvor relevant. Indsatsområderne for REVUS EVD 2018, og dermed også for de erhvervs- og vækstrettede dele af strategien, er som følger: Et Nordjylland i Vækst Et Sammenhængende Nordjylland Et Attraktivt Nordjylland Under hvert af de tre indsatsområder blev der i 2014 identificeret tre fokusområder, der fastholdes i den kommende strategiperiode. Den oprindelige identifikation skete gennem en omfattende proces, hvor hvert indsatsområde blev kortlagt for at identificere de væsentligste udfordringer inden for området i Nordjylland. Med udgangspunkt i evidensbaseret forskning og analyse blev de underliggende fokusområder derefter udviklet med henblik på at adressere svaghederne inden for indsatsområdet. De seks fokusområder, der vedrører Vækstforum, er illustreret med grønt herunder (se Figur 6). Figur 6: Strategiens indsatsområder og fokusområder Note: Strategiens 3 indsatsområder og de underliggende 9 fokusområder, hvoraf de 6 (mørkegrønne) indsatser er under Vækstforum. Side 10 af 40

28 Bilag 1: REVUS-EVD 4.1. Et Nordjylland i Vækst I REVUS EVD er det overordnede mål for dette indsatsområde at stimulere til ny vækst. Altså skal initiativer under dette indsatsområde føre til et højere niveau af vækst i nordjyske virksomheder end den vækst, der kommer af sig selv. Derfor retter indsatsen sig både mod at stimulere de områder, der har et stort vækstpotentiale og de områder, hvor der er udfordringer med vækst, herunder mangel på kvalificeret arbejdskraft. Indsatsområdet er opdelt i tre fokuseringer: Stærke erhvervsklynger Vilje til vækst Kvalificeret arbejdskraft Som det fremgår i det følgende har hvert enkelt fokusområde sit eget rationale Stærke erhvervsklynger Baggrund Erhvervsstrukturen i Nordjylland er kendetegnet ved en mangfoldighed af brancher og erhvervsområder. Det er en styrke, som bidrager til et bredt erhvervsfundament og generel omstillingsevne overfor ændringer i forretnings- og konkurrencebetingelser regionalt, nationalt og globalt. Samtidig er erhvervsstrukturen kendetegnet ved en koncentration af virksomheder inden for bestemte brancher og erhvervsområder. Det gælder virksomheder, som er en del af værdikæden inden for vækstbrancher, og det gælder virksomheder i brancher, som traditionelt er stærke i regionen. De vækst- og styrkebaserede klynger af virksomheder har stor betydning for fortsat erhvervsudvikling i Nordjylland. Således mener 71 pct. af de nordjyske virksomheder, at det er vigtigt at være en del af en klynge, og en undersøgelse bekræftede ydermere, at virksomheder, der har deltaget i de nordjyske klynger, har øget produktudvikling og innovation 1. Den seneste periode har været præget at et stigende fokus på at skabe øget samarbejde og samordning blandt beslægtede klyngeorganisationer. Arbejdet er baseret på et identificeret behov for, at klynge(organisationerne) opnår en vis kritisk masse for at klyngeinitiativet kan lykkedes 2. Dette har ført til en konsolidering af de nordjyske klynger igennem den foregående strategiperiode, både internt regionalt og i vestdansk regi. De 8 udvalgte områder udgør således omkring 47 pct. af de private virksomheder og 55 pct. af den private beskæftigelse i Nordjylland: Maritime erhverv (vækstområde), specielt havne, spedition og godshåndtering, men også skibsbygning og grønt maritimt udstyr. Energiteknologi (vækstområde), styrke inden for produktion af energiteknologisk udstyr og anlæg og forskningsstyrker inden for energi og elektroteknik. Fødevarer (traditionelt styrkeområde), særligt inden for de primære fødevare erhverv, samt fødevarefremstilling, ikke mindst i yderområder. Turisme (traditionelt styrkeområde), med stærke stedbundne kvaliteter. Sundhedsteknologi (vækstområde), stærk forskning inden for områder med stort potentiale for udvikling af sektoren. 1 Styrelsen for Forskning og Innovation, 2017: Effekter af virksomheders deltagelse i klynger og innovationsnetværk, Styrelsen for Forskning og Innovation, 2017: Effekter af virksomheders deltagelse i klynger og innovationsnetværk, Side 11 af 40

29 Bilag 1: REVUS-EVD IKT (vækstområde), især service og konsulentvirksomhed, som også understøttes af en række stærke forskningsområder, Byggeri (traditionelt styrkeområde), især fremstilling af byggematerialer samt forskning i smart og klimavenligt byggeri. Transport & Logistik (vækstområde), specielt i relation til havne, godstrafik, og spedition, samt forskning i intelligente logistikløsninger. Målgruppe Den primære målgruppe er virksomhederne inden for de ovenstående 8 områder, og virksomheder der er del af den relevante sektors værdikæde. Specielt for Stærke Erhvervsklynger inkluderer målgruppen både offentlige aktører og vidensinstitutioner i Region Nordjylland. Centrale virkemidler Arbejdet i den foregående strategiperiode har understreget vigtigheden af at udnytte de regionale styrker, at øge erhvervslivets innovationskapacitet samt at sikre et mere globalt orienteret erhvervsliv og arbejdskraft. 3 Analyser og erfaringer har vist, at klyngeorganisering er et effektivt virkemiddel for fortsat vækst og udvikling, og der vil ske en fortsat styrkelse i klyngeorganiseringen med henblik på at understøtte samarbejde, innovation og forretningsskabelse, Ydermere er der både politiske og teoretiske begrundelser for at arbejde mod konsolidering af tæt beslægtede klynger. En væsentlig forudsætning for vækst er innovationskapaciteten i virksomhederne. Øget samspil om udvikling og innovation mellem virksomheder, vidensinstitutioner og kunder bidrager til at skabe nye produkter, services og løsninger, og dermed nye forretningsmuligheder og vækst i det private erhvervsliv. Der vil derfor være fokus på at understøtte udviklingsaktiviteter på tværs af og inden for klyngerne. Videndeling og formidling fra vidensinstitutioner med henblik på at understøtte virksomhedernes innovationskapacitet bidrager væsentligt til vækst. Derfor vil indsatsen også have fokus på tiltag, der understøtter udbredelsen og kommercialiseringen af viden fra bl.a. universiteterne og professionshøjskoler og sikrer, at virksomhederne oplever nemmere adgang til relevant viden i et samarbejdende system. Fokuseringen vil dermed primært dreje sig om følgende virkemidler: Klyngeorganisering og konsolidering Udviklingsaktiviteter i og på tværs af - klynger og brancheområder Videndeling og formidling Klyngeorganisationer som aktive erhvervsaktører, der er operatører på programmer og projekter. Samarbejde og partnerskaber Som det er nævnt under målgrupper, tager klyngeorganiseringen udgangspunkt i en Triple Helix tilgang. Det sikrer en fælles forankring af initiativet hos virksomheder, vidensinstitutioner og offentlige myndigheder. Det er vigtigt, at klyngeorganisationerne tager ansvar for at etablere innovationssamarbejder mellem virksomheder og vidensinstitutioner, og tager initiativ til at etablere projekter, når det er nødvendigt. Herudover har klyngeorganisationerne ansvar for at søge samarbejder på tværs af erhvervsklyngerne og at etablere innovationssamarbejder med udgangspunkt i klyngernes styrkepositioner. Vidensinstitutionerne har et ansvar for at igangsætte initiativer og for at dele den viden, der er skabt i forskningsmiljøerne med virksomhederne i klyngerne. Da der er tale om højt specialiserede erhvervsklynger vil det være relevant at samarbejde med vidensinstitutioner både i og uden for regionen. 3 Bilag C: Strategiske muligheder. Side 12 af 40

30 Bilag 1: REVUS-EVD Øvrige aktører, fx brancheorganisationer, Væksthuset og erhvervskontorer bør, hvor det er hensigtsmæssigt, indgå i samarbejder med henblik på at øge væksten i erhvervsklyngerne. Det kan ske gennem samarbejde med klyngeorganisationerne, men også ved anvendelse af de øvrige virkemidler, der er givet i strategien. Målsætning og forventede effekter Fokuseringens målsætning er at skabe øget beskæftigelse, indtjening og regional balance ved at understøtte den historiske styrke og de særlige potentialer, som virksomhederne har inden for de valgte erhvervsområder. Vækstforum forventer, at indsatsen på dette fokusområde vil have en række kvalitative effekter for de deltagende virksomheder: Yderligere konsolidering af klyngerne Styrket innovation og forretningsudvikling i klyngerne Styrket internationalisering af klyngerne Styrkelse af den organisatoriske kapacitet i klyngerne Etablering af horisontal og vertikal samarbejde gennem værdikæden Indsatsen vil også bidrage til kvantitative effekter med jobskabelse og omsætning i de involverede virksomheder. Klyngeorganisering, videndeling og innovationssamarbejder som virkemidler har erfaringsmæssigt vist sig at have stor indvirkning på produktiviteten som følge af forbedret innovationsevne. Dette er blandt andet dokumenteret i flere undersøgelser fra Styrelsen for Forskning, Innovation og Uddannelse 4. På denne baggrund sætter Vækstforum som effektmål 5 : Jobskabelse i regionen vil være 500 jobs. En meromsætning i de deltagende virksomheder på 0,9 mia. kr. Erfaringer og ændringer fra perioden For fokusområdet Stærke Erhvervsklynger er der samlet set disponeret 233 mio. kr., svarende til 24 pct. af den samlede ramme. Ved udgangen af 2018 forventes et forbrug på 191 mio. kr., svarende til 82 pct. af de midler, der var afsat til fokusområdet. Midlerne er blevet brugt til at gennemføre 81 projekter, hvoraf nogle af de større er nævnt herunder: Den Nordjyske Energiplatform (House of Energy) SMV samarbejdsparathed og engagement BrainsBusiness - ICT North Denmark I den foregående periode fastholdt Vækstforum, at klyngeorganisationerne er en væsentlig del af den nordjyske erhvervsfremmestruktur. Men Vækstforum stillede også et krav om øget samarbejde og samordning blandt beslægtede klyngeorganisationer. Således blev fire klyngeorganisationer på energiområdet samlet til én, og tre på sundhedsområdet blev ligeledes samlet til én. I samarbejdet mellem de vestdanske vækstfora står øget samarbejde og integration mellem brancherelaterede regionale klyngeorganisationer inden for fødevarer, sundhedsinnovation og energi i øvrigt højt på dagsordenen. I samarbejde med de øvrige regioner og Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte (SIU) har supportfunktionen for de danske klynger og netværk (Cluster Excellence Denmark) gennemført en 5 Se bilag D for udregningen bag effektforventningerne Side 13 af 40

31 Bilag 1: REVUS-EVD række evalueringer af de danske klynger. Resultaterne fra Performanceregnskabet og Virksomhedsanalysen viser en særdeles høj tilfredshed med klyngernes ydelser og services, og Nordjylland skiller sig markant ud, når virksomhederne vurderer, at klyngerne har haft stor indflydelse på deres vækst og innovation. I perioden er der sket store fremskridt for de enkelte klynger med hensyn til at øge virksomhedsfinansieringen og at etablere en kontingentstruktur. Vækstforum har iværksat en analyse foretaget af COWI, der bl.a. har undersøgt mulighederne for, at klyngerne kan blive selvfinansierende med tiden. Konklusionen var, at en øget egenfinansiering via bl.a. kontingentbetalinger er ønskeligt for flere af klyngerne, men at en 100% virksomhedsfinansiering ikke er mulig. Et andet aspekt, som der har været fokus på i perioden, er videnspredning altså hvordan viden kan overføres fra universiteter til virksomheder. Aktuelt har Vækstforum, som i tidligere perioder, støttet virksomhedernes adgang til viden fra Aalborg Universitet i form af en generel indsats for at bringe flere virksomheder i kontakt med studerende og forskere en indsats virksomheder i de eksterne evalueringer er meget tilfredse med og vurderer skaber innovation og vækst. 6 Der er sidst i perioden desuden indgået samarbejdsaftaler mellem Vækstforum og henholdsvis Aalborg Universitet, University College Nordjylland samt Nordjyske Erhvervsskoler for at styrke disse vidensbroer til erhvervslivet. Det er relevant fremadrettet at se på tiltag, som kan forbedre virksomhedernes adgang til relevant viden i et mere samarbejdende system af vidensinstitutioner og erhvervsfremmeaktører. Dette gælder i særlig grad de prioriterede erhvervsområder, men også mere generelt. 6 REGLAB og IRIS Group 2018 Analyse af vidensamarbejde på nordjyske uddannelsesinstitutioner Side 14 af 40

32 Bilag 1: REVUS-EVD Vilje til Vækst Baggrund Nye virksomheder skaber arbejdspladser. I 2014 stod virksomheder i Danmark, der var etableret i perioden , for 13 pct. af alle jobs i erhvervslivet, og hver iværksætterårgang stod for mellem og jobs. 7 Iværksætterne er også med til at øge konkurrencen og produktiviteten. Gennem introduktion af nye produkter og teknologier bidrager iværksættere med fornyelse og dynamik, og udfordrer og øger konkurrencepresset overfor de eksisterende virksomheder. Ligesom resten af landet har Nordjylland dog en betydelig udfordring med at skabe vækst i virksomhederne. Få iværksættere bliver til vækstiværksættere, og få etablerede virksomheder kommer ind i et decideret vækstforløb. Nationalt set er Region Nordjylland den region, der har den svageste iværksætteraktivitet. Der er dog tegn på positiv udvikling. Således står Region Nordjylland stærkest, når det kommer til andelen af eksportiværksættere 8. Den bagvedliggende forståelse for dette indsatsområde er, at alle virksomheder, uanset branche, der kan og vil vokse, skal have mulighed for at blive hjulpet og stimuleret med dette. Hvis Nordjylland i 2020 skal være en region, der er anerkendt for at skabe vækst i virksomhederne, er det afgørende, at initiativerne er rettet mod dem, der gerne vil vokse. Det er en meget kompleks opgave at skabe en vækstvirksomhed, idet der er mange udfordringer, der skal adresseres, og håndteringen af disse udfordringer kræver ekstraordinære ressourcer. Det forventes også, at digitalisering får en stigende betydning for området, hvilket afføder yderligere udfordringer i forhold til ressourcebehov. Fokusområdet skal derfor bidrage til at tilvejebringe disse ressourcer, således virksomhederne kommer ind i et målrettet vækstforløb, og hurtigt og effektivt kan overvinde de barrierer og udfordringer, der hæmmer dem. Kortlægningen af iværksætteraktiviteter i Region Nordjylland har vist, at der i dag er et mangfoldigt og velkoordineret udbud af tilbud til iværksættere 9. Der er dog områder, hvor udbuddet stadig ikke matcher efterspørgslen særligt inden for fremskaffelse af kapital og finansiering, salg og marketing, og digitalisering. Ligeledes er en af de centrale udfordringer i dag, at Nordjylland mangler velfungerende start-up communities. Disse kunne eventuelt opbygges via de stærke miljøer, der allerede er knyttet op på klyngerne og vidensinstitutionerne i dag. Målgruppe Målgruppen er både de nyetablerede iværksættere samt iværksættere og virksomheder, der har vilje og et dokumenteret potentiale til at skabe vækst og beskæftigelse. Fokuseringen kan ses som en overbygning af den ordinære iværksætter- og virksomhedsindsats, der retter sig mod alle virksomheder, og udbydes og finansieres af de lokale erhvervskontorer og Væksthus Nordjylland. Eller som en overbygning på et dokumenteret internt udviklingsforløb i virksomheden. Der differentieres mellem virksomheder, der er potentielle vækstiværksættere, og etablerede vækstvirksomheder. Differentieringen skyldes, at indsatsen skal målrettes og variere grupperne imellem: 7 Center for Vækstanalyse 2018 Iværksætterbarometer Oxford Research (2018) Iværksætter- og entreprenørskabsaktiviteter i Nordjylland. 9 Oxford Research, 2018: Iværksætter- og entreprenørskabsaktiviteter i Nordjylland. Side 15 af 40

33 Bilag 1: REVUS-EVD Nyetablerede iværksættere og kommende iværksættere: Virksomheder under 1 år, der har en ambitiøs forretningsidé, men hvor vækstpotentialet endnu ikke er dokumenteret. Potentielle vækstiværksættere: Virksomheder der er 1-5 år gamle, og har en forretningsidé eller model karakteriseret ved et betydeligt vækstpotentiale. Det er afgørende, at virksomheden demonstrerer vilje og evne til vækst. Etablerede vækstvirksomheder: Virksomheder over 5 år med en demonstreret vilje og evne til vækst som beskrevet for de små virksomheder. Generelt er kravene dog stærkere for etablerede virksomheder over 5 år end for de små virksomheder. Det er vigtigt at understrege, at Vækstforum ikke ønsker at opstille meget formfaste krav for så vidt angår vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Men det er også vigtigt for Vækstforum, at støttede initiativer hænger sammen med fx den kommunale indsats, således virksomheder, der ansøger om specialiseret vejledning og rådgivning, allerede har et kvalificeret grundlag at bygge på. Det indebærer, at iværksættere og virksomheder gennem enten kommunale eller lignende indledende forløb, eller andre typer af dokumenterede interne udviklingsforløb i virksomheden, skal demonstrere lyst, vilje og evne til vækst. Dette kan ske i form af en nedskrevet strategi, en vækstplan eller et væksthjul eller lignende, der således tjener som et redskab i rekruttering af de rigtige deltagere til de specialiserede vækstrettede aktiviteter. Centrale virkemidler Arbejdet i den foregående strategiperiode har understreget vigtigheden af at øge erhvervslivets innovationskapacitet, at skabe flere nye virksomheder med vækstpotentiale samt at sikre et mere globalt orienteret erhvervsliv og arbejdskraft. Følgende virkemidler vurderes at være især relevante for fokusområder i denne sammenhæng: Virkemidler for nyetablerede iværksættere og vækstiværksættere er målrettet opstartsfasen og sekundært i den senere udviklings- og skaleringsfase. Der vil være forskel på det tilbud, der skal gives vækstiværksættere og de nyetablerede iværksættere, men virkemidlerne er de samme. Iværksætterne vil typisk skulle have støtte til at få valideret deres forretningsmodel, få gang i salget, rekrutteret de rigtige folk og fremskaffe kapital. Relevante virkemidler, der kan bringes i anvendelse, er fx: Iværksættermiljøer Mentoring Inkubatorforløb Afklaringer (proof of idea/concept/business) Kapitaladgang Netværksdannelse Udvikling af prototyper Virkemidler for vækstvirksomheder For de potentielle vækstvirksomheder vil der også være brug for at støtte op om udvikling og skalering, men der vil i større omfang være behov for en indsats omkring specialisering, automatisering og globalisering. Det handler således om at professionalisere virksomhederne og gøre dem klar til ekspansion. De relevante virkemidler er her fx: Indkøb af viden/konsulentbistand Strategisk ledelses- og kompetenceudvikling af nøglemedarbejdere inden for fx digitalisering Kapitaladgang Netværksdannelse Udvikling af prototyper Eksportfremme og internationalisering Side 16 af 40

34 Bilag 1: REVUS-EVD Virksomheder, der indgår i de stærke erhvervsklynger, vil også anvende disse virkemidler, men oftest inden for erhvervsklyngen og sammen med andre virksomheder. Indsatsen under Vilje til Vækst vil fortrinsvis være rettet mod den enkelte virksomhed. Samarbejdspartnere Relevante partnere på fokusområdet kan for eksempel være store aktører som Væksthus Nordjylland, de nordjyske klynge- og netværksorganisationer og uddannelsesinstitutioner som Aalborg Universitet og University College Nordjylland. Ydermere vil statslige aktører og aktører uden for Nordjylland med specialiseret viden såsom Vækstfonden og godkendte teknologiske serviceinstitutter også være relevante. Dog kan også nye aktører som fx klyngeorganisationerne - søge ind som operatører. Væksthuset har erfaring med den specialiserede iværksættervejledning samt udvikling og implementering af store rammeprogrammer, mens Aalborg Universitet og University College Nordjylland er stærke inden for især videnoverførsel fra forsknings- og uddannelsesmiljøerne samt med projekter for videniværksættere. Det vil være relevant at indgå forpligtende samarbejder med de lokale erhvervskontorer, da en kvalificeret screening og udvælgelse i første led er af afgørende betydning for succesen senere hen. Ligeledes vil private konsulenter, GTS er og andre videnaktører være vigtige leverandører af de konkrete udviklingsaktiviteter. Mål og forventede effekter Målsætningen for fokusområdet Vilje til Vækst er at skabe jobs og øget omsætning blandt nordjyske virksomheder ved at understøtte den gruppe af iværksættere og virksomheder, der både har vilje og potentiale til at vækste. Vækstforum forventer, at en fortsat indsats på dette fokusområde vil have en række kvalitative effekter for iværksættere og deltagende virksomheder: Forbedret strategi- og forretningsudvikling Produktudvikling, innovation, procesudvikling og automatisering Øgede samarbejdskompetencer vedr. deltagelse i netværk og partnerskaber Globalisering og internationalisering af virksomheden og øget eksportfokus Vilje til Vækst er målrettet vækstlaget af virksomheder i Region Nordjylland. Altså virksomheder, der er internationalt fokuserede, og har vækstambitioner og potentiale. Undersøgelser bekræfter, at disse virksomheder har højere produktivitet end gennemsnittet for alle virksomheder. På denne baggrund sætter Vækstforum relativt ambitiøse effektmål for denne fokusering 10 : Jobskabelse i regionen vil være jobs. En meromsætning i de deltagende virksomheder på ca. 2,3 mia. kr. Erfaring fra foregående periode For fokusområdet Vilje til Vækst er der samlet set disponeret 249 mio. kr., svarende til 25 pct. af den samlede ramme. Ved udgangen af 2018 forventes et forbrug på 177 mio. kr., svarende til 71 pct. af de midler, der var afsat til fokusområdet. Midlerne er blevet brugt til at gennemføre 33 projekter, hvoraf de største (budgetmæssigt) er følgende: Vilje til Vækst : målrettet vækstvirksomheder og vækstiværksættere med dokumenteret vilje og evne til at vækste. NewBizz : målrettet iværksættere med vilje og evne til at vækste. 10 Se bilag D for udregningen bag effektforventningerne Side 17 af 40

35 Bilag 1: REVUS-EVD Perioden har været præget af igangsætning af store og markante initiativer, med henblik på at sikre kvaliteten og skabe kritisk masse. En stor del af aktiviteterne er gennemført som planlagt, og der er opbakning til Vilje til vækst og NewBizz programmerne fra samarbejdspartnerne, og generelt efterspørgsel efter de tilbud, der er til virksomhederne i programmerne. Der har dog været en række udfordringer i forhold til efterspørgslen efter rådgivningsforløbene i både NewBizz og Vilje til Vækst. I perioden er der gennemført 3 midtvejsevalueringer og 2 slutevalueringer på fokusområdet. I forhold til Vilje til Vækst har COWI konkluderet, at det er vigtigt, at rådgivningsforløbene under Vilje til Vækst bevilliges i kombination med et kompetenceudviklingsforløb. Ydermere bemærker COWI, at virksomhedernes udbytte af deres deltagelse kan styrkes, hvis projektet skaber sammenhæng til andre aktiviteter, der kan bidrage til at realisere virksomhedernes vækstplaner, samt stiller større krav til udbyttet af de private rådgivningsforløb. I forhold til rekrutteringsvanskelighederne under NewBizz peger COWI på, at formidling af succeshistorier måske kan afhjælpe rekrutteringen, men understreger samtidig vigtigheden af at fastholde screeningsprocedurerne til vækstforløbene, så de rette virksomheder påbegynder forløbene. En erfaring fra NewBizz er, at virksomhederne i målgruppen har behov for mere fleksible forløb tilpasset den enkelte iværksætter. Industri 4.0 (digitalisering) et muligt kerneinitiativ Lige nu ser vi ind i den 4. industrielle revolution, også kaldet Industri 4.0 eller Smart production. Den 4. industrielle revolution handler om at integrere den digitale verden med den fysiske produktion, således teknologierne smelter sammen, og skillelinjerne imellem fysiske og digitale domæner forsvinder. Der er et stort dokumenteret vækstpotentialet ved at satse på digitalisering og Industri 4.0, men en nylig nordjysk rapport (2018, AAU) peger dog på en række udfordringer for de nordjyske virksomheder ifht. Industri 4.0. De er på mange områder ikke digitalt modne, og besidder ikke de rette kompetencer. Et initiativ inden for området kan være med til at øge produktiviteten i de nordjyske produktionsvirksomheder og sikre, at nordjyske virksomheder kommer på niveau omkring Industri 4.0 og digitalisering. Side 18 af 40

36 Bilag 1: REVUS-EVD Kvalificeret arbejdskraft Baggrund Hvis de nordjyske virksomheder skal udnytte det strategiske vækstpotentiale, der ligger i at fokusere mere på at konkurrere på det internationale marked og dermed øge væksten og produktiviteten, er det afgørende, at virksomhederne har adgang til en kvalificeret arbejdsstyrke. Frem mod 2025 vil nordjyske virksomheder efterspørge flere medarbejdere, end arbejdsstyrken kan levere. For at sikre, at de nordjyske virksomheder også i fremtiden kan rekruttere kompetente medarbejdere, er det afgørende, at arbejdsstyrken udvides med de rette kompetencer. Det kan ske gennem en generel forøgelse og fastholdelse af beskæftigelsen i Nordjylland, samt gennem tiltrækning og fastholdelse af kvalificeret udenlandsk arbejdskraft. I Nordjylland har en relativ stor andel af den erhvervsaktive befolkning en erhvervsfaglig uddannelse (ca. 39%) og en relativ lille andel en videregående uddannelse (ca. 30%.), hvis man sammenligner med resten af Danmark. På samme måde er der relativt få ansatte (ca. 17%) med en videregående uddannelse i de nordjyske virksomheder. Nordjylland er dog udfordret af, at relativt mange nordjyder med videregående uddannelser fraflytter regionen (35%), at der er markante forskelle i arbejdsstyrkens størrelse i Nordjyllands områder samt at tilgangen af østeuropæisk arbejdskraft har været kraftigt faldende. Fremtidens kompetencelandskab i Nordjylland vil være karakteriseret af relativt få med formelle ledelseskompetencer 11 og en stigende mangel på faglærte. En lille andel af ufaglærte og folk uden erhvervskompetence forventes at få svært ved at finde beskæftigelse i fremtidens arbejdsmarked. Det forventes desuden, at der vil være stor mangel på naturvidenskabelige kompetencer (herefter STEMkompetencer 12 ) på trods af, at Nordjylland i dag dimitterer relativt flest med STEM-kompetencer og har haft markant tilgang siden For at imødekomme den forventede mangelsituation har regionen i efteråret 2017 indgået en Teknologipagt med henblik på at sikre, at omkring flere har en uddannelse indenfor STEM-fag i Endelig er der indikation på, at digitale kompetencer bliver essentielle i fremtidens kompetencelandskab, og at de nordjyske virksomheder allerede nu står relativt svagt på digitalisering i forhold til de andre regioner 13. Der er en klar mangel på IT-specialister, virksomhederne opkvalificerer ikke selv og køber i stedet ydelserne udefra. Dette er en stor udfordring, da nordjyske virksomheder kan forvente at opnå et produktionsløft ved brug af digital teknologi. Målgruppe Inden for dette fokusområde findes en meget differentieret målgruppe, som spænder lige fra ufaglærte til højtuddannede, hhv. i og uden for beskæftigelse, udsatte ungegrupper på kanten af beskæftigelsessystemet samt virksomhederne, som ønsker at rekruttere og opkvalificere deres medarbejdere. Centrale virkemidler Der er behov for en bedre balance for at sikre, at regionen i 2025 har en kvalificeret arbejdsstyrke, og et uddannelsessystem der matcher virksomhedernes behov 14. Det er nærliggende at fokusere på at fremme STEM og digitaliseringskompetencer, at opkvalificere ufaglærte til faglærte, samt øge den generelle beskæftigelse i Nordjylland via inklusion, rekruttering og fastholdelse. 11 Region Nordjylland 2018 Analyser af Nordjyllands tværgående styrker 12 STEM er en samlebetegnelse for uddannelsesområderne Science, Technology, Engineering and Math. 13 Region Nordjylland 2018 Digitalisering i virksomhederne regionalt og nationalt 14 Bilag C: Strategiske muligheder Side 19 af 40

37 Bilag 1: REVUS-EVD Formaliserede kompetenceforløb målrettet opgradering af ledelsesmæssige kompetencer Koordinerende indsats på tværs af aktører for at sikre STEM-kompetencer Opsøgende rådgivning om digitaliseringsmuligheder Informationstiltag rettet mod at tydeliggøre værdien af digitalisering Opkvalificering af ufaglærte Branding, jobbank, initiativer rettet mod tiltrækning af udenlandsk arbejdskraft og deres partnere Håndholdt indsats ift. udsatte borgere, der hverken er i job eller uddannelse Samarbejdspartnere Indsatsen for at sikre en større og mere kvalificeret arbejdsstyrke i Nordjylland kan lykkes, såfremt de centrale aktører på området samarbejder i endnu større udstrækning end hidtil, samt indgår forpligtende partnerskaber om relevante initiativer. Det sker bl.a. ved at sikre en gensidig forståelse for, samt indsigt i, uddannelsesinstitutionernes udbudte muligheder og erhvervslivets behov for arbejdskraft. Nordjyske Erhvervsskoler (et netværkssamarbejde mellem erhvervsskolerne), og Aalborg Universitet/University College Nordjylland vil være relevante partnere. Det er ligeledes afgørende at sikre samarbejde og koordinering på tværs af erhvervskontorer, erhvervsorganisationer mv. og jobcentre, kommuner, ungeenheder og andre, som arbejder med at få ledige i job. Alle typer af ungdomsuddannelser og videregående uddannelse i Nordjylland bør inddrages i målet om at sikre en kvalificeret arbejdsstyrke. Det er samtidig vigtigt, at uddannelsesinstitutionerne arbejder endnu mere sammen på tværs, samt arbejder mere sammen med erhvervslivet og beskæftigelsesområdet. Mål og forventede effekter Målet med en fokuseret indsats for mere kvalificeret arbejdskraft er fortsat at sikre en balance mellem uddannelses-, beskæftigelses- og erhvervsområdet i Nordjylland. Jo mere sammenhæng og samarbejde, der er imellem de 3 policy områder, desto større er potentialet for vækst og udvikling. Vækstforum forventer, at en indsats på dette fokusområde vil have en række kvalitative effekter: Flere unge iværksættere i Nordjylland med stærke entreprenante kompetencer Flere højtuddannede ud i virksomhederne, fra regionen og udefra Flere unge vælger en relevant erhvervsuddannelse direkte efter grundskole Højere formelt og uformelt uddannelsesniveau i SMV erne Flere tager en videregående uddannelse i Nordjylland, og bosætter sig i regionen efterfølgende Flere ledige kommer i uddannelse eller job via målrettede vejlednings-/uddannelsesforløb Bedre rekruttering og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft i hele Region Nordjylland Flere vælger STEM-uddannelser Den strategiske ambition for denne fokusering er dels at få en arbejdsstyrke, der matcher virksomhedernes behov, og dels at få flere i job ved at udvide og fastholde arbejdsstyrken. En opkvalificeringsindsats øger den enkelte medarbejders produktivitet, idet arbejdsopgaverne kan løses mere effektivt. Samtidig viser flere studier, at en indsats, hvor man får højtuddannede ud i virksomhederne, har signifikant positiv effekt på både omsætning og beskæftigelse. På denne baggrund sætter Vækstforum følgende effektmål for perioden : Jobskabelse i regionen vil være 550 jobs En meromsætning i de deltagende virksomheder på ca. 1,0 mia. kr. 15 Se bilag D for udregningen bag effektforventningerne Side 20 af 40

38 Bilag 1: REVUS-EVD Erfaringer fra den foregående periode For perioden er der samlet set disponeret 242 mio. kr. til fokusområdet, svarende til 25% af den samlede ramme. Ved udgangen af 2018 forventes et forbrug på 151 mio. kr., svarende til 63% af de midler, der var afsat til fokusområdet. Midlerne er blevet brugt til at gennemføre 26 projekter, hvoraf de største (budgetmæssigt) er følgende: Den erhvervsfaglige vej til succes Vejen til varige job gennem kompetenceløft Digitalt understøttede erhvervsuddannelser i Nordjylland Højskolen som genvej til uddannelse I perioden er der gennemført 7 midtvejsevalueringer og 1 slutevaluering på fokusområdet. Disse tegner et overordnet billede af, at der er behov for at styrke samarbejdet mellem de offentlige aktører, der deltager i projekterne, samt at et bredere (økonomisk) engagement kan højne sandsynligheden for at projektet gennemføres. Samtidig har evalueringerne identificeret et mangelfuldt fokus på at forankre projekternes erfaringer og resultater, både internt og eksternt. I en række projekter rettet mod deltagere, der har en svag tilknytning til arbejdsstyrken, har evaluator lagt vægt på vigtigheden af, at fremdriften tydeliggøres for deltagerne for at sikre fastholdelse. Hvordan fremdriften vises er ikke så vigtigt, så længe den er tydelig for deltagerne. Fremdriften kan fx vises gennem værktøjer som milepæle og progressioneskemaer. I enkelte tilfælde har der været udfordringer med rekruttering til projekter under fokusområder Kvalificeret Arbejdskraft. Evalueringerne peger på vigtigheden af at formidle succeshistorier, samt at visitationskriterierne skal fremstå helt tydeligt for at undgå fejlrekruttering. Teknologipagt et muligt kerneinitiativ For at fastholde og udvikle højproduktive og vellønnede job i Nordjylland er det vigtigt, at virksomhederne har adgang til de kompetencer, som de har behov for, og som er væsentlige for at kunne udvikle og anvende nye teknologier til at skabe innovation, nye forretningsmodeller og vækst. Den nyeste opdatering af FremKom-rapporten i 2018 viser, at de nordjyske virksomheder efterspørger dels en bred vifte af IT-kompetencer, og i særlig grad har svært ved at skaffe IT-specialister inden for softwareudvikling, databasedesign, robotteknologi, cad/cam m.m. Det er centralt for virksomhederne at have adgang til medarbejdere med tekniske, digitale og naturvidenskabelige kompetencer (ofte kaldet STEM, som er en forkortelse for Science, Technology, Engineering, og Mathematics). Samtidig viser det nyeste Temaindblik fra Nordjysk Uddannelsesindblik (2018), at der er forskellige udfordringer med rekrutteringen til Tek.Nat uddannelserne. Der er for få i gymnasiet, der vælger A-niveau inden for Tek.Nat, hvilket betyder, at de ikke kan opfylde adgangskrav til en række tekniske uddannelser, fx civilingeniør. Der er markant færre kvinder, der søger ind på de nordjyske Tek.Nat uddannelser sammenlignet med de øvrige regioner. En nordjysk regional Teknologipagt kan være med til at sikre, at flere vælger, lærer og arbejder med ny teknologi og opnår digitale kompetencer. Side 21 af 40

39 Bilag 1: REVUS-EVD 4.2. Et Sammenhængende Nordjylland Under indsatsområdet beskæftiger Vækstforum sig med fokuseringen Smart Region, hvor der satses på at skabe vækst gennem bedre mobilitet ved anvendelse af udbygning af digital infrastruktur og intelligente transportsystemer. Det er vigtigt for Nordjyllands sammenhængskraft at have stærke transport- og kommunikationsforbindelser. Derfor er det et mål fysisk og digitalt at koble Nordjyllands forskellige egne sammen, og forbinde regionen med det nationale, europæiske og globale niveau. Stærke transportforbindelser forudsætter en veludbygget infrastruktur og gode private og kollektive trafikforbindelser, både inden for regionen og ud ad regionen, så personer, varer og tjenester kan komme frem og tilbage. Forudsætninger for pendling til og fra arbejde og uddannelse skal være til stede og yde et bidrag til regionens sammenhængskraft. Stærke kommunikationsforbindelser kræver en veludbygget digital infrastruktur Smart Region Baggrund Under Smart Region er der fokus på at begrænse transportens omkostninger for borgere og samfundet ved at reducere behovet for at rejse. Det kan bl.a. ske gennem fjernarbejderhuse, videomøder, digital sundhed, e-undervisning m.v. Disse funktioner betinger, at der er gode digitale forbindelser i hele Nordjylland. Men gode digitale forbindelser er stadig en udfordring i Nordjylland. Regionen har den næstlaveste bredbåndsdækning i Danmark, hvor 15 pct. af de nordjyske boliger og virksomheder ikke har adgang til højhastighedsbredbånd. Områderne med lavest dækning findes primært i regionens yderområder. Det langsomme internet udfordrer især regionens små virksomheder, hvor op til 60 pct. af virksomhederne med 10 til 49 ansatte ikke har adgang til højhastighedsinternet. Dette er en stor udfordring for regionen, da der er dokumenteret gode produktivitetseffekter af højere bredbåndshastigheder i både små og store virksomheder og samfundsøkonomisk 16. Et andet ben inden for Smart Region drejer sig om de muligheder digitaliseringen giver for styrke sundhedsområdet. Både i forhold til forebyggelse, diagnosticering og behandling på distancen, samt mulighederne for at anvende kunstig intelligens mm. til at fremme sundhed i regionen. I den nationale strategi Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle peges på flere initiativer, som drejer sig om at skabe et smart sundhedssystem på tværs af sektorer. Et tredje ben under Smart Region tankegangen er at udvikle løsninger, der kan sikre god trafikafvikling, intelligent logistik, information på rejsen og mere bæredygtig transport. Nordjylland har længe ligget i front med udvikling og implementering af selvstændige Intelligente Transport Systemer (ITS), og har investeret mio. kr. de sidste 10 år. Dette spiller op mod en stærk og langvarig stigning i både persontrafikken og virksomhedernes godstransport. Udbygning eller nyetablering af infrastruktur er både langsommeligt og meget dyrt og kan selv være med til at generere mere transport. I tankegangen om Smart Region indgår ligeledes grøn omstilling, hvor transport i højere grad skal være bæredygtig. Der arbejdes med alternative drivmidler som el, gas og brint, hvor der i Nordjylland er en række af de førende virksomheder i Danmark. 16 DAMVAD 2015 Bredbånd og produktivitet. Økonometrisk Måling. Side 22 af 40

40 Bilag 1: REVUS-EVD Målgruppe Målgruppen er dels de virksomheder, der kan være med til at udvikle nye teknologier og løsninger, og dels de vidensinstitutioner, der arbejder sammen med virksomhederne. Forskning og udvikling er ikke i sig selv et formål, hvis ikke det samtidig fører til nordjysk produktion og/eller beskæftigelse. Derudover spiller de offentlige myndigheder en central rolle inden for udvikling og test af løsninger til digital sundhed. Centrale virkemidler Arbejdet under den foregående strategi har understreget mulighederne i at udnytte de regionale styrker inden for eksisterende teknologier, vigtigheden af at øge erhvervslivets innovationskapacitet samt af at sikre mobilitet og tilgængelighed via digital infrastruktur 17. På den baggrund er der på fokuseringen særlig interesse i projekter der anvender følgende virkemidler: Innovationssamarbejder der bygger på partnerskaber mellem virksomheder, offentlige aktører og vidensinstitutioner med henblik på at fremme udvikling af nye digitale løsninger Støtte til opbygning af virtuelle og/eller fysiske testfaciliteter med henblik på at fremme udbredelsen af digitale løsninger Samarbejdspartnere Indsatsen for at sikre en Smart Region i Nordjylland kan lykkes, såfremt de centrale aktører på området samarbejder i endnu større udstrækning end hidtil, samt indgår forpligtende partnerskaber om relevante initiativer. Disse initiativer kan i høj grad sigte mod intelligent udnyttelse af ny teknologi udviklet, afprøvet og implementeret i Nordjylland af nordjyske virksomheder, offentlige aktører og forskere. Det er vigtigt, at samarbejdet mellem erhvervslivet og forskningsmiljøerne stadig udbygges, og at der bliver mulighed for at afprøve løsningerne i Nordjylland som et levende laboratorium for smarte løsninger. Mål og forventede effekter Målet med Smart Region er at skabe vækst og sammenhængskraft i hele Nordjylland, og samtidig skabe en innovativ ramme for virksomheder og andre aktører, der udvikler, tester og implementerer nye løsninger. Det skal medføre flere innovationsprojekter, og en stigende anvendelse af smarte løsninger i Nordjylland. På denne baggrund sætter Vækstforum som effektmål 18 : Jobskabelse i regionen vil være 180 jobs En meromsætning i de deltagende virksomheder på ca. 0,3 mia. kr. Erfaringer og ændringer fra perioden For fokusområdet Smart Region er der samlet set disponeret 57 mio. kr., svarende til 6% af den samlede ramme. Ved udgangen af 2018 forventes et forbrug på 4,5 mio. kr., svarende til 8% af de midler der var afsat til fokusområdet. Midlerne er blevet brugt til at gennemføre følgende 3 projekter: Bedre bredbånd i Nordjylland Inddragelse af big data i beslutningsprocesserne i nordjysk turisme IoT Smart Region Nordjylland I den foregående periode er der gennemført meget få projekter, og dette reflekteres i, at en meget stor andel af de disponerede midler stadig er til rådighed. Vigtigheden af fokuseringen fastholdes, men med henblik på at sikre større søgning fremover refokuseres der i en vis grad på digitale satsninger. 17 Se Bilag C for uddybning af de strategiske muligheder. 18 Se bilag D for udregningen bag effektforventningerne Side 23 af 40

41 Bilag 1: REVUS-EVD Sammenhængende digital sundhed et muligt kerneinitiativ Digitale løsninger skal være med til at understøtte sundhedsvæsenets omstilling og forbedre sundheden. Initiativet tager udgangspunkt i den nationale strategi for Ét sikkert og sammenhængende sundhedsnetværk for alle, samt EU s politik for digital transformation af sundhed. Her peges blandt andet på styrkelse af borgernes muligheder for at mestre egen sundhed, stimulere forebyggelse og kommunikation med sundhedsprofessionelle og på den måde gøre borgeren til aktiv partner i sundhed. Det ligger i forlængelse af indsatserne i den nordjyske sundhedsaftale med borgeren som aktiv medspiller og erfaringerne med telesundhed, som bygger på et tværsektorielt samarbejde med digital understøttelse af sammenhængende forløb. Målet med indsatsen er at styrke de samlede kompetencer til at udvikle og implementere digitale sundhedsløsninger, som understøtter sammenhængende forløb og bidrager til nye markedsmuligheder for virksomheder. Side 24 af 40

42 Bilag 1: REVUS-EVD 4.3. Større Attraktivitet Under indsatsområdet beskæftiger Vækstforum sig med fokuseringerne Grøn Vækst og Turisme og Oplevelse, hvor der satses på at skabe vækst gennem tiltrækning af turisme og virksomhedsudvikling inden for grøn omstilling. Nordjyllands position som en attraktiv region for borgere, besøgende og erhvervsliv skal sikres og styrkes. Det stiller krav til den regionale udvikling og arbejdet med fremtidens udfordringer. Det gælder de globale klimaforandringer, som rammer såvel den nordjyske natur samt vores infrastruktur, byområder og boliger. Det gælder også arbejdet med at udvikle en tiltrækkende, grøn og ren region i forhold til at fastholde og tiltrække borgere til de forskellige egne i Nordjylland og tiltrække turister og besøgende Grøn region Baggrund Region Nordjylland vil være Danmarks grønneste region. Nordjylland investerer i grøn vækst både fordi det er godt for klima og miljø, men også fordi det er en god forretning for virksomhederne. Der er store vækstpotentialer i området på grund af stigende global efterspørgsel på grønne løsninger og flere miljø- og ressourcepolitiske målsætninger. De grønne erhverv er betegnelsen for virksomheder, som har specialiseret sig i produkter og serviceydelser, der i bred forstand anvendes til miljøgavnlige formål. Det kan eksempelvis være produktion af fjernvarmerør, vinger og fundamenter til vindmøller, økologisk landbrug samt rådgivning inden for energioptimering. Alle sammen områder hvor Nordjylland står stærkt. Faktisk er Nordjylland en af landets mest specialiserede inden for grøn teknologi, især inden for grøn teknologi til den maritime sektor såsom røggasrensere og energieffektive motorer. Den nordjyske produktion af markedsmæssige grønne ydelser genererede i 2016 mere end 24 mia. kr. i omsætning. Hermed er Nordjylland en af de danske regioner, hvor den grønne branche økonomisk fylder relativt mest i regionen. Og udviklingen går i retning af, at Nordjylland bliver en vigtigere og vigtigere brik i Danmarks grønne profil. Denne udvikling er også positiv, når vi kigger ud over landets grænser. Grønne danske løsninger er også en styrkeposition i international sammenhæng. En kortlægning fra 2014 viser således, at nordjysk eksport af energiteknologivarer steg med 3,3 mia. kr. fra , svarende til en stigning på knap 40% - over halvdelen af Danmarks samlede eksportstigning i denne periode. Aalborg Universitet står forskningsmæssigt stærkt inden for en lang række energiteknologiske områder, og nordjyske virksomheder står stærkt, når det kommer til at udvikle ny energiteknologi inden for blandt andet biomasse-, vind- og bølgeenergi samt brændselscelleteknologi og grønne gasser (fxbrint og biogas). Nordjylland har i de senere år oplevet vækst i omsætningen fra varer og tjenester, som skaber mindre affald, samt produkter som lettere kan genanvendes en bevægelse mod cirkulær økonomi. Generelt er der indikation på, at der er stærke potentialer i regionen inden for krydsfeltet mellem digitalisering og cirkulær økonomi. Et stort erhvervsgrundlag (både producenter og rådgivere) med betydeligt eksportpotentiale findes endvidere omkring fjernvarmeområdet, der i særlig grad profiterer på samarbejde mellem forskning, erhvervsliv, kommuner og kraftvarmeværker. Grøn vækst i virksomhederne kan fx være drevet af intern ressourceoptimering, færdigudvikling af innovative grønne produkter/serviceydelser, eller indgåelse i en industriel symbiose med én eller flere Side 25 af 40

43 Bilag 1: REVUS-EVD andre virksomheder. Der er på nuværende tidspunkt igangsat flere initiativer inden for ressourceoptimering, industrielle symbioser, bæredygtig planlægning mv., som understøtter virksomhederne i omstillingen til cirkulær økonomi. Siden 2014 har der været iværksat tiltag inden for strategisk energiplanlægning, hvor alle kommunerne i regionen har samarbejdet om et udgangspunkt for en fælles plan, som kan gøre Nordjylland selvforsynende med vedvarende energi i Hvis Nordjylland kan blive selvforsynende med vedvarende energi vil det have en positiv effekt på jobskabelsen, både i etableringsfasen af nye energikilder, energirenoveringer mv., men også i driftsfasen. Målgruppe Virksomheder, uddannelsesinstitutioner og offentlige aktører i Region Nordjylland, der arbejder med den grønne vækst. Centrale virkemidler Arbejdet på fokusområdet hidtil har understreget, hvordan grøn vækst og energimålsætningerne med fordel kan kombineres med at udnytte de regionale styrker inden for eksisterende erhverv og teknologier, og skabe en attraktiv region, som sikrer fastholdelse af borgere 19. Rådgivningsindsats rettet mod at opkvalificere virksomheder på grøn omstilling Innovationssamarbejder Opkvalificering af virksomhedsrådgiverne Informationsindsats i skolerne Samarbejdspartnere Der er på energiområdet en række organiseringer af virksomheder og vidensinstitutioner i klynge- og netværkssamarbejder, og det er vigtigt, at de indgår i forpligtende partnerskaber om relevante initiativer, også på tværs af regionsgrænser. Der er områder, hvor de nordjyske virksomheder står relativt stærkt, og andre hvor forskningen på Aalborg Universitet er stærk uden de nordjyske virksomheder er stærke på området. Så er der de områder, fx vind- og energieffektivt byggeri, hvor der både er stærke virksomheder og stærke forskningsmiljøer og særligt store perspektiver i et tæt og integreret samarbejde i en vækstsammenhæng. Også Innovationsfonden og EU-programmer som Horizon 2020 vil være væsentlige kilder til samarbejde og finansiering. Mål og forventede effekter Målsætningen er at udnytte det regionale potentiale og fremtidssikre grøn energi og klimainitiativer som en vækstgenerator for erhvervsudviklingen i regionen, ikke mindst i regionens yderområder. Vækstforum forventer, at dette fokusområde vil have en række kvalitative effekter: Én fælles nordjysk energiplan Grøn omstilling i de nordjyske virksomheder ved at udvikle grønne produkter og -services Styrket innovation og forretningsudvikling i virksomhederne Mere energieffektivt byggeri Styrkelse af nye energiteknologier på områder hvor regionen i forvejen har en styrkeposition Flere innovationssamarbejder mellem virksomheder, offentlige myndigheder og vidensinstitutioner inden for bl.a. energiforsyning. Det er Vækstforums strategiske ambition at udnytte regionens potentiale inden for grøn energi og klimaområdet, for herigennem at udvikle de nordjyske virksomheder. Dette vil skabe nye arbejdspladser 19 Bilag C: Strategiske muligheder. Side 26 af 40

44 Bilag 1: REVUS-EVD og øge omsætningen. Konkrete innovationsprojekter inden for energiteknologier, hvor Nordjylland står stærkt, vil også bidrage betydeligt til jobskabelsen. Det er Vækstforums forventning, at en del af effekterne kan ses i umiddelbar forlængelse af aktivitetsgennemførelsen, mens udvikling af nye energiteknologier har en meget længere udviklingshorisont, hvorfor effekterne kun i begrænset omfang vil slå igennem i 5-års perioden. På denne baggrund sætter Vækstforum som effektmål: Jobskabelse i regionen vil være 200 jobs En meromsætning i de deltagende virksomheder på ca. 0,4 mia. kr. Erfaringer og ændringer fra perioden For fokusområder Grøn Region er der samlet set disponeret 102 mio. kr., svarende til 10% af den samlede ramme. Ved udgangen af 2018 forventes et forbrug på 40 mio. kr., svarende til 39% af de midler der var afsat til fokusområdet. Midlerne er blevet brugt til at igangsætte 8 projekter, hvoraf de største (budgetmæssigt) er følgende: Bæredygtig vækst gennem energi- og ressourceeffektive SMV'ere GREEN (GRønt Energi-Effektivt Nordjylland) Videnindsamling og afprøvning af brint som energilager og alternativ energikilde til tunge køretøjer Erfaringerne fra perioden viser, at der er potentialer at hente inden for energi- og ressourceoptimering på SMV erne, idet mange SMV er har deltaget i initiativerne iværksat igennem Vækstforum. Initiativernes omdrejningspunkt har været optimeringer internt på den enkelte virksomhed, og i mindre grad på et produkts livscyklus eller på en værdikæde. Et ændret fokus fra virksomhed til værdikæde/livscyklus vil hjælpe virksomhederne til at omstille sig fra en lineær tilgang og til cirkulær økonomi, og derigennem minimere udgifter til energi og materialer og sikre et større fokus på fx nye forretningsmodeller, reparationer, services mv. Cirkulær økonomi et muligt kerneinitiativ Der bliver spildt værdifulde ressourcer i den nuværende lineære økonomi, fordi vores produktion og forbrug er etableret i en tid, hvor ressourcer var billige. Men i dag er spild dyrt. Materialer er én af de tungeste poster i virksomhedernes produktionsomkostninger. I Nordjylland har stigningen i produktionsomkostningerne været markant. Der er derfor også behov for at overveje, hvorledes denne tendens kan vendes, så produktiviteten hæves. Regeringens Advisory Board for cirkulær økonomi har peget på, at der er store vækstpotentialer i digitale, cirkulære forretningsmodeller. Erfaringer og viden fra de igangværende indsatser på området skal anvendes fremadrettet til at sætte fokus på mulighederne inden for cirkulær økonomi, øge bevidstheden og opkvalificere flere virksomheder til at arbejde med cirkulær økonomi. Side 27 af 40

45 Bilag 1: REVUS-EVD Turisme og oplevelse Baggrund Turisme er et væsentligt erhverv og særligt i Nordjylland, hvor turismen har stor betydning for væksten og beskæftigelsen. Turismen er speciel vigtig i yderområderne, og Nordjylland har meget at byde på med vores flotte strande, kyster, fjorde og naturlandskaber, storbyturisme i Aalborg samt inden for møde- og erhvervsturisme og meget mere. Turismen i Region Nordjylland beskæftigede næsten personer i Nordjylland i Med over 5 pct. af den samlede nordjyske beskæftigelse 21 har turismen større betydning i Region Nordjylland end i nogen af de øvrige regioner. Med en samlet omsætning i Nordjylland på over 1,1 mia. kr. udgør turismen 2,4 pct. af den værdi, der produceres inden for alle private erhverv højere end landsgennemsnittet på 1,9 pct. På trods af at det globale marked for turisme har været støt stigende over en længere årrække, i takt med stigende velstand og bedre rejsemuligheder, er denne udvikling ikke slået igennem i forhold til nordjysk turisme. Udviklingen kan skyldes mange faktorer, men et højt prisniveau i forhold til kvaliteten i turismeproduktet kan være medvirkende faktorer. I Danmark som helhed har der været fremgang i turisme siden 2013, men væksten har været træg i Nordjylland. De nordjyske kvaliteter ligger i vid udstrækning i kyst- og naturturismen, og en udvikling af turismen i retning af større merværdi må således tage udgangspunkt inden for denne tematisering. Fokus på høj kvalitet og på bestemte turismesegmenter kunne være elementer, der kunne påvirke tiltrækningen af udenlandske turister i positiv retning. Elementer, som kunne medvirke til, at de nordjyske turismeprodukter rammer særlige nicher og markeder i vækst. Storby- og erhvervsturisme er også områder, der bidrager til den lokale og regionale økonomi. Disse turister har et højt døgnforbrug pr. overnatning. Storbyturismen udgør dog med 3 pct. kun en mindre del af den nordjyske turisme på nuværende tidspunkt 22. På trods af de beskrevne udfordringer udgør turismen et særdeles vigtigt erhverv i Nordjylland også set i lyset af, at mange turismevirksomheder er placeret i vandkantsområder, hvor der er vanskelige vilkår for anden erhvervsudvikling. Turismeindustrien medvirker således til at fastholde og skabe jobs i disse områder. Nordjyllands større attraktivitet skal skabes både ved udvikling af Nordjyllands eksisterende attraktioner og events, men også ved at sammentænke tilbud og oplevelser i temaer/ pakker og dermed synliggøre landsdelens mange muligheder. Målgruppe Målgruppen indeholder både børnefamilier, der efterspørger oplevelsesprodukter inden for kystferiesegmentet, samt i stigende grad ældre målgrupper. Hertil kommer møde- og konferencesegmentet, hvor målgrupperne er henholdsvis offentlige og private virksomheder, der efterspørger større møder/konferencer, samt videsninstitutioner og større organisationer/virksomheder, der efterspørger konference- og kongresfaciliteter. Endelig er der fokus på storbyturisme, hvor målgrupperne er 50+, der efterspørger kulturoplevelser, overnatning og shopping mv. Centrale virkemidler For at imødegå den nordjyske turismes udfordringer er det nødvendigt at sætte et stort fokus på forretnings- og virksomhedsudvikling. Samtidig er det også vigtigt at have fokus på, at hele turismens 20 VisitDenmark 2017 Turismens økonomiske betydning i Danmark Region Nordjylland 2018 Turismen i Nordjylland. 22 VisitNordjylland og BRN 2018 Afsæt for Nordjysk Turismestrategi. Side 28 af 40

46 Bilag 1: REVUS-EVD værdikæde bliver styrket og understøttet, så der er optimal sammenhæng mellem service, tilgængelighed, overnatning, transport og oplevelsestilbud. Der skal gøres mere aktiv brug af data om turisternes præferencer, besøgsmønstre, forbrugsprofil etc., som grundlag for produktudvikling, kompetenceudvikling og markedsudvikling fremover. Der vil ligeledes være større mulighed for at skabe synergi og samarbejde med de øvrige regioner om udviklingen af turismen særligt gennem de nye nationale selskaber for henholdsvis Kyst- og Naturturisme, MeetDenmark og Storbyturisme, som alle skal medvirke til at øge vækst og udvikling inden for de respektive områder. Øget anvendelse af digital markedsføring af udvikling af flere sæsoner er stadig mere centralt. Indsatsen grupperes i tre hovedområder: Øget innovation, kvalitet og produktudvikling Nordjylland skal konkurrere på kvalitet og stærke oplevelser, så gæsterne oplever, at de får fuld valuta for deres penge. Dette sikres ved at styrke produkt-, kompetence- og forretningsudvikling i turisterhvervet og brobygningen til videns- og uddannelsesmiljøerne og til eksperter, så turismeerhvervets innovationskapacitet øges. Stærk markedsføring og digitalt engagement Nordjylland skal styrke sin identitet og øge synligheden som turismeområde både internationalt og nationalt overfor danske målgrupper. Gæsterne skal før, under og efter deres ophold i Nordjylland kommunikativt tages i hånden og guides til gode oplevelser. De digitale kompetencer i nordjysk turisme skal styrkes for at imødekomme behovene hos morgendagens turist. Styrket samarbejde og flere investeringer i nordjysk turisme Samarbejdskulturen omkring nordjysk turisme skal styrkes, og det skal være tydeligt for alle, hvordan turismeaktørene kan spille hinanden bedre. Der skal skabes de bedste betingelser for vækst og sikre, at det bliver mere attraktivt at investere i Nordjyllands turismevirksomheder, områder og oplevelsesfyrtårne. Samlet set skal de ovenstående virkemidler være med til at bevirke, at der skabes flere nye virksomheder med vækstpotentiale, at uddannelsessystemet matcher virksomhedernes behov samt at Nordjylland (for)bliver et attraktivt Nordjylland, der kan tiltrække turister 23. Samarbejdspartnere Der skal samarbejdes med de nationale selskaber inden for dansk turisme og de øvrige regioner i Danmark, for at sikre en bedre sammenhæng i udviklingen af dansk turisme. Ligeledes er Business Region North en central partner i arbejdet med at koordinere den regionale og kommunale turismeudvikling, i et tæt samarbejde med turismeerhvervet. VisitNordjylland vil være operatør i forhold til imagemarkedsføringen af Nordjylland som en attraktiv turistdestination. Endelig indgår vidensinstitutionerne som direkte eller indirekte samarbejdspartnere i udviklingen og implementeringen af strategien. Mål og forventede effekter Det overordnede mål er at løfte det nordjyske turismeerhverv med fokus på forretningsudvikling og udvikling af virksomhedernes kompetenceniveau. Samtidig skal Nordjyllands position som Danmarks førende kystferiedestination forbedres og videreudvikles. Vækstforum forventer, at en forstærket indsats på dette fokusområde vil have en række kvalitative effekter: Øget gæstetilfredshed 23 Bilag C: Strategiske muligheder. Side 29 af 40

47 Udvikling af nye produkter og markeder Forbedrede servicefaciliteter i byer og ferieområder Nordjylland fremstår som en samlet attraktiv destination med en stærk nordjysk profil Bilag 1: REVUS-EVD Det er Vækstforums strategiske ambition at løfte det nordjyske turismeerhverv gennem forretnings- og kompetenceudvikling, samt udvikling af nye turismeprodukter. Der er evidens for, at disse virkemidler har en positiv effekt på beskæftigelse og omsætning. Herudover indeholder fokuseringen en række aktiviteter, der har en mere rammemæssig karakter, såsom kvalitetssikring af det nordjyske turismeprodukt og udvikling af en stærk destinationsopbygning i Nordjylland. Dette vil også have en positiv effekt, dog af mere langsigtet karakter. På denne baggrund sætter Vækstforum som effektmål: Jobskabelse i regionen vil være 150 jobs En meromsætning i de deltagende virksomheder på ca. 0,25 mia. kr. Erfaringer og ændringer fra perioden For fokusområdet Turisme og Oplevelse er der samlet set disponeret 98 mio. kr., svarende til 10% af den samlede ramme. Ved udgangen af 2018 forventes et forbrug på 74 mio. kr., svarende til 76% af de midler, der var afsat til fokusområdet. Midlerne er blevet brugt til at gennemføre 27 projekter, hvoraf de største (budgetmæssigt) er følgende: Nordjysk turismemarkedsføring Made in Denmark World Class Golf Der er igangsat en lang række forskellige projekter med det formål at brande og udvikle Nordjylland som en interessant turistdestination. Det er projekter omkring organisering, der støtter op de nationale selskaber som fx Dansk Kyst- og Naturturisme. Her viser erfaringerne, at der kan opnås synergieffekter ved at lave projekter på tværs af regions- og kommunegrænser og udvikle destinationer, fx vestkysten. Der er gennemført et markedsføringsprojekt af Nordjylland over tre år med VisitNordjylland som operatør. Erfaringerne fra dette projekt føres videre i det næste markedsføringsprogram hvor der vil være fokus på mere digital markedsføring samt udvidelse af sæsoner og flere målgrupper. Ligeledes er der igangsat projekter inden for kompetenceudvikling, forretnings- og produktudvikling samt en række events for at brande og tiltrække yderligere turister til regionen. Erfaringerne fra perioden har vist et behov og efterspørgsel i branchen i forhold til kompetenceudviklings- samt forretningsudviklingsprojekter. Branchen har haft vanskeligt ved at benytte det generelle erhvervsfremmesystem. I forbindelse med events er der fokus på events med regionale effekter og en høj brandingværdi. Side 30 af 40

48 Bilag 1: REVUS-EVD 5. Implementering 5.1. Regionsrådets og Vækstforums opgaver Med REVUS får Regionsrådet en ramme for politisk dialog, både nationalt og regionalt, om udvikling af den nordjyske region. REVUS skal anvendes som grundlag i samarbejdet med Vækstforum om det erhvervsrettede, og for samarbejde med andre interessenter, fx kommunerne inden for Business Region North. Regionsrådet vil endvidere anvende REVUS som grundlag for initiativer for udmøntning af strategien på en række ikke-erhvervsrettede områder, fx inden for kollektiv trafik, jordforurening og råstofplanlægning samt uddannelse og kultur. Og endelig udgør REVUS den strategiske ramme for Regionsrådets internationale aktiviteter på erhvervsområdet. Vækstforum skal, ud fra indsats- og fokusområderne i EVD-strategien, omsætte disse til konkrete aktiviteter gennem en handlingsplan, der detaljeret redegør for, på hvilke måder og under hvilke betingelser Vækstforums økonomiske midler kan investeres i udviklingsaktiviteter. Denne handlingsplan udarbejdes efterfølgende og træder i kraft, når REVUS er endeligt godkendt i Regionsrådet. Denne handlingsplan med retningslinjer for anvendelse af Vækstforums midler bygger på de erhvervsog vækstrettede dele af REVUS samt lovgivning og bekendtgørelser for anvendelse af EU's strukturfondsmidler og regionale udviklingsmidler. Derudover fungerer REVUS som Vækstforums strategiske ramme for indgåelse af den årlige Vækstpartnerskabsaftale med Regeringen, og endvidere som strategisk ramme for Vækstforums tiltag i forbindelse med tiltrækning af anden ekstern (national og international) finansiering til erhvervsfremmende aktiviteter Projektansøgningsrunderne For at leve op til sit formål skal Vækstforum identificere de initiativer til gavn for virksomhederne og landsdelen, som ellers ikke ville være gennemført. Vækstforums udfordring er i denne sammenhæng at skitsere den rette balance mellem initiativer, som Vækstforum selv iværksætter, og initiativer som igangsættes af eksterne aktører på basis af ansøgninger. Uanset om en ansøgning er igangsat af Vækstforum eller af eksterne aktører, er der nogle faste kriterier, som den efterfølgende bliver bedømt på baggrund af. Kriterier for bedømmelse af ansøgninger En forudsætning for, at en ansøgning kan indstilles til støtte er, at den overholder lovmæssige krav, dvs. Lov om Erhvervsfremme når det drejer sig om finansiering med regionale udviklingsmidler, og henholdsvis Regional- og Socialfondsprogrammet når det drejer sig om medfinansiering med EU-midler. Dertil kommer den ramme for tildeling af tilskud, som REVUS lægger med valg af indsatsområder mv., samt mere specifikke kriterier for bedømmelse af ansøgninger. Vækstforums handlingsplan for den gældende periode fastlægger disse kriterier, som skal tages i betragtning i bedømmelse af en ansøgnings egnethed til at modtage tilskud. Bedømmelsen omsættes til en score på de enkelte kriterier og tælles sammen til en samlet score. Side 31 af 40

49 Bilag 1: REVUS-EVD Vækstforum lægger vægt på, at særlige forhold vedrørende yderområderne i den nordjyske region adresseres i tilrettelæggelse af aktiviteter på de forskellige indsats- og fokusområder, men ønsker ikke at øremærke bestemte beløb til projekter i yderområderne Monitorering og evaluering Et veludviklet system for monitorering og evaluering er helt centralt for opfølgning og læring. Systemet skal bidrage til, at de enkelte initiativer kan følges under projektforløbet, med mulighed for at foretage ændringer undervejs. Sidst, men ikke mindst, er systemet vigtigt med henblik på at kunne høste nyttige erfaringer med, hvad der skal til for at skabe resultater og effekter for forskellige typer af projekter og indsatser, og give den første indikation på forventede effekter. Vækstforum har et veludviklet internt system, der sikrer grundlaget for den løbende monitorering af indsatserne. Dette er i den indeværende Strukturfondsperiode suppleret med et samarbejde om evaluering med de andre regioner og Erhvervsstyrelsen. Samarbejdet betyder, at alle igangsatte projekter over en vis størrelse og varighed bliver evalueret under den Fælles Evalueringsramme. Det samlede system relaterer sig således til forskellige faser under og ved afslutningen af et initiativ, illustreret ved den øverste del af nedenstående figur. I forbindelse med hver fase sker en systematisk indsamling af viden, som dels anvendes til at styre projekterne i mål og dels til at kvalificere indsatserne fremadrettet, jf. nedenstående figur. Figur 15: Faser i monitorerings- og evalueringsindsatsen Fase 1: Ansøgning Fase 2: Implementering Fase 3: Afslutning OPSAMLING AF VIDEN fra statusrapporter og midtvejsevalueringer fra slutevalueringer Ansøgningsfasen Allerede i ansøgningsfasen etableres en dialog med ansøger omkring den forventede effekt af det ønskede projekt. Ansøger skal redegøre for projektets forandringsteori, og i samarbejde med sekretariatet opstille en såkaldt effektkæde, hvor der redegøres for sammenhængen mellem aktiviteter og resultater. Projektansøger er forpligtet til at indsamle relevante oplysninger omkring de konkrete personer og virksomheder, som projektet har effekt på, til brug for den senere effektmåling ( 24 ). Denne metodik anvendes for Strukturfondene ( 25 ), men ligeledes i projekter, hvori der ikke indgår strukturfondsstøtte. ( 24 ) Det gælder CVR.nr. for personer, og p-nummer for virksomheder, som deltager i indsatsen. Herudover registreres, hvornår den enkelte deltager indtræder og afslutter et forløb under projektet. Deltagere defineres som partnere, modtagere af lån eller statsstøtte, samt øvrige personer eller virksomheder, som projektets tovholder vurderer, at projektet har betydelig effekt på. ( 25 ) Beskrevet i Erhvervsstyrelsens vejledninger til anvendelse af indikatorer under Socialfonds- og Regionalfondsprogrammerne: Sådan bruger du indikatorerne i Regionalfondsprogrammet Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder (2014); og Sådan bruger du indikatorerne i Regionalfondsprogrammet Innovativ og bæredygtig vækst i virksomheder (2014). Side 32 af 40

50 Bilag 1: REVUS-EVD Implementeringsfasen Implementeringsfasen dækker hele projektperioden. Her foretages en løbende opfølgning på fremdrift og målopfyldelse for de enkelte projekter. Dette sker gennem halvårlige statusrapporter, der udvikles af projektholderen (tidligere betegnet ansøger). De halvårlige statusrapporter indhentes af ERST 26, hvis projektet har modtaget midler fra EU s strukturfonde, og ellers indhentes rapporterne af Vækstsekretariatet. Statusrapporterne giver et overblik over fremdrift på parametre som økonomi, resultater og milepæle. Hvis der konstateres problemer med fremdrift, kan mulige løsningsforslag blive vendt ved Vækstforum. Midtvejsevalueringer - en evaluering midtvejs i projektforløbet gennemføres for alle projekter over en vis størrelse og varighed. Evalueringerne bliver udført af en ekstern konsulent under den Fælles Evalueringsramme. Formålet er, ligesom med fremdriftsrapporterne, at få projektaktiviteter justeret i tide, hvis de er ved at løbe af sporet, samt at indsamle læring til fremtidige projekter Afslutningsfasen Under den Fælles Evalueringsramme bliver der ligeledes gennemført en række slutevalueringer, og alle projekter, der ikke evalueres, afleverer en selvudfyldt slutrapport. Dette har til formål at vurdere hvor tæt projektet har været på at opnå sine oprindelige målsætninger, og om der er nogen specielle læringer, der kan bruges fremadrettet. Slutevalueringer giver desuden den første indikation på effektopnåelse gennem deltagernes selvrapporterede forventede effektopnåelse. Da evalueringen foreligger ved projektperiodens afslutning, kan den udelukkende indfange forventningerne til effektopnåelse, ikke selve effekten af indsatsen. I tillæg til slutevalueringerne af de enkelte projekter og programmer er der ligeledes gennemført tværgående evalueringer samt tematiske evalueringer. Resultater heraf vil blive indarbejdet i den kommende handlingsplan. 26 Jf. fælles notat om sagsbehandling med øget fokus på resultatorientering og effektmåling i Strukturfondsperioden (2014). Side 33 af 40

51 Bilag 1: REVUS-EVD 6. Effekten af Vækstforums projekter Efter projekterne er afsluttet, påbegynder effektmålingsfasen. De seks Vækstforumsekretariater, Erhvervsstyrelsen og Danmark Statistik har sammen udviklet et registerbaseret værktøj, som gør det muligt at følge den faktiske udvikling hos de virksomheder og personer, som har deltaget i et erhvervsfremmeprojekt, samt vurdere effekten af projekterne, både enkeltvis og samlet på hele indsatsområder for den enkelte region og for hele landet. Effektvurderingen sker ved at sammenligne udviklingen hos deltagerne med en kontrolgruppe, der ligner deltagerne i forhold til antal ansatte, branche, region og vækst inden målingen. Hvis deltagerne klarer sig bedre end kontrolgruppen, målt på fx beskæftigelse, indikerer dette, at projektet har haft positive effekter Effekter af den indeværende strukturfondsperiode I den indeværende strukturfondsperiode disponerer Vækstforum over knap 1 mia. kr. til støtte til erhvervs- og kompetenceudviklingsprojekter, heraf 46% fra statslige regionale udviklingsmidler og 54% fra EU s strukturfonde. Pengene er disponeret over de 3 indsatsområder og deres underliggende 6 fokusområder, som beskrevet i Figur 7 herunder, med ca. 75% af de samlede midler fordelt på de tre største fokusområder, og de resterende fordelt på de tre mindste fokusområder. Bevilliget Rest Figur 7: Disponerede og resterende midler fordelt på fokusområder (i mio. kr.) De første indikationer på om effektskabelsen kan forventes opnået, fås igennem monitorering af indsatsen, midtvejsevalueringer og statusrapporter. Reelle registerbaserede effektmålinger kan dog først udarbejdet i årene efter størstedelen af projekterne er afsluttet. Side 34 af 40

52 Bilag 1: REVUS-EVD I perioden har Vækstforum igangsat i alt 176 større projekter 27, med en gennemsnitlig støtte på omkring 3,6 mio. kr. pr. projekt. Der er stor forskel på hvor stor en andel af den oprindelige disposition der er tilbage på de forskellige fokusområder fra 18% på stærke erhvervsklynger til 93% på Smart Region. Det er endnu for tidligt at effektmåle på projekterne, der er igangsat i den indeværende periode. I forbindelse med strukturfondsindsatsen finder der dog en systematisk registrering af projektdeltagere sted. Således har 405 private virksomheder deltaget i 24 nordjyske projekter under EU s strukturfonde frem til ultimo september Realiserede effekter fra den foregående strukturfondsperiode I den forudgående strukturfondsperiode bevilligede Vækstforum næsten 1,2 mia. kr. i støtte til erhvervs- og kompetenceudviklingsprojekter 28, heraf ca. to tredjedel fra EU s strukturfonde og en tredjedel fra statslige regionale udviklingsmidler. I forbindelse med strukturfondsindsatsen har der i perioden fundet en systematisk registrering af projektdeltagere sted 29. Således har over private virksomheder og mere end personer deltaget i projekter under Den Europæiske Regionalfond, mens godt personer har deltaget i uddannelses- og kompetenceudviklingsprojekter under Den Europæiske Socialfond. Den registerbaserede effektmåling tager udgangspunkt i et udsnit af de virksomheder, som har deltaget i Vækstforum Nordjyllands projekter i perioden Effektmålingen er altså kun baseret på effekterne, der er skabt i ud af de ovenstående virksomheder. Målingen, der blev gennemført i efteråret 2017 viser, at der samlet set var pålidelige og positive resultater for de deltagervirksomheder. For perioden 2007 til 2013 er effekten vurderet til knap skabte jobs og 5 mia. kr. i meromsætning 3 år efter projektafslutning Anbefalinger fra evalueringer Blandt de 176 større projekter, som Vækstforum har støttet under den igangværende strukturfondsperiode , er det tilrettelagt under Den Fælles Evalueringsramme, at alle projekter over en vis størrelse og varighed skal evalueres af en ekstern part. På skrivende stund er der gennemført 11 midtvejsevalueringer og 10 slutevalueringer af de nordjyske projekter under den igangværende strukturfondsperiode. Ydermere er der under den Fælles Evalueringsramme gennemført en tværgående evaluering om yderområderne. En opsamling af anbefalinger fra indeværende periode er således udfordret af, at langt størstedelen af de igangsatte projekter endnu ikke har nået midtvejs- eller sluttidspunktet i deres projektperiode. Derfor 27 Projekter med et budget over kr. 28 Herudover er en meget lille del gået til forundersøgelser, medlemskaber af diverse organisationer og fora mv. Vækstforums samlede midler var således på knap 1,3 mia. kr. for perioden Data har dog ikke været indhentet systematisk fra starten af perioden, hvorfor en del forløb fra den første del af perioden ikke har været registreret og ikke indgår i grundlaget for effektmålingen. 30 Målingen sammenholder deltagervirksomenhederne med en kontrolgruppe af virksomheder, som matcher gruppen af deltagere på branche, geografi, størrelse og historisk vækst. Side 35 af 40

53 Bilag 1: REVUS-EVD kombinerer den nedenstående liste de centrale læringer fra den indeværende periode med læringerne fra de 60 evalueringer, der blev gennemført i perioden De centrale, tværgående anbefalinger, som de eksterne konsulenter har uddraget af disse evalueringer, kan sammenfattes i følgende pointer: 1. Forberedelsesarbejdet kan ikke overvurderes. For mange projekter har uklare mål og målgrupper, og skelner ikke tilstrækkeligt mellem resultater, der kan leveres i løbet af projektet, og effekter på fx jobskabelse og værditilvækst i virksomhederne, som først kommer (flere år) efter projektets afslutning. Svaret er øget brug af effektkæder og tidlig dialog med ansøger, herunder identifikation af relevante indikatorer til løbende måling af de opnåede resultater. 2. Hvor virksomheder spiller en vigtig rolle i projektet skal disse rekrutteres tidligt, og præcise aftaler om virksomhedernes bidrag og forventede udbytte skal udarbejdes fra starten. 3. God screening og målrettet rekruttering der sikrer matchet mellem deltageren og projektet er essentielt for at opnå et godt resultat. 4. Når en indsats slutter før implementeringen påbegyndes er det essentielt, at der gennemføres after-care opfølgning hvor deltageren holdes op på deres mål. 5. Vækstforums partnerskabsfilosofi, som bygger på samarbejdsaftaler med få centrale aktører, og ønsket om at bringe forskellige erhvervsfremmeaktører sammen i de enkelte programmer og projekter, er velfungerende, og skaber vigtige relationer mellem disse aktører, og forøger initiativernes langsigtede bæredygtighed. Samarbejdet kan styrkes ved mere strategiske aftaler mellem parterne. 6. Centrale forudsætninger for succesfulde klynger er flerårigt perspektiv og god projektledelse, mens de mest succesfulde aktiviteter er sådanne, der skaber synlig værdi for de deltagende virksomheder (matchmaking, netværksdannelser og samarbejdsinitiativer, som ofte går udenfor regionen og internationalt). Klyngerne kan gives mere ansvar for operationalisering af initiativer fremover. 7. Da det drejer sig om udviklingsaktiviteter, hvor mål og metoder kan ændre sig undervejs, er det vigtigt, at der formuleres selvstændige læringsmål for det enkelte projekt, som samles op og formidles til de øvrige aktører i erhvervsfremmesystemet. Disse få, centrale pointer, vil indgå i det efterfølgende arbejde med udformning af en handlingsplan for Vækstforums investering af den nordjyske erhvervsudvikling. Side 36 af 40

54 Bilag 1: REVUS-EVD 7. Mål for den fremtidige indsats 7.1. Periode for effektopgørelsen I den tidligere strategi er perioden for effektopgørelsen opgjort for den nuværende strukturfondsperiode, altså For at forsimple effektopgørelsen bliver der i denne strategi opgjort effekt på REVUS strategiperioden, altså For perioden tages udgangspunkt i de resterende midler i det nuværende budget. For antages, at budgettet for perioden vil være på niveau med budgettet for årene Effektopgørelsen læner sig i høj grad op af udregningerne i den forrige strategi, idet de samlede effekter af strategien opnået i perioden først kendes endeligt i 2021/2022. Forsinkelsen skyldes dels, at effektmålene i EVD-strategien metodemæssigt er baseret på opgørelse af effekter tre år efter afsluttet projektforløb, og dels at den type data, som anvendes i effektmålingen, typisk er tre kvartaler gamle, når de er tilgængelige Forudsætninger for effektmålingen I den kommende periode har Vækstforum lidt færre midler til rådighed, nemlig knap 1 mia. kr., hvilket alt andet lige betyder, at den samlede effekt af midlerne må forventes at blive mindre. I modsat retning taler, at der er opbygget en betydelig viden fra den forudgående periode, som kan være med til at kvalificere og øge vækstpotentialet i den fremtidige indsats. Ligeledes fastholdes fokus på vækstlaget. Den mest opdaterede vurdering, som vi har af effekten af de projekter Vækstforum igangsætter, er Erhvervsstyrelsens registerbaserede effektmåling af Strukturfondsindsatsen De endelige effekttal forelå i efteråret 2017 og viser, at de skabte effekter er højere end Vækstforum forventede i den forrige strategiperiode. Således estimerede Vækstforum i 2014, at det kostede støttekroner at skabe et job, mens den seneste effektmåling viser, at tallet er nærmere på støttekroner. Dog er der nogle indikationer på, at det i den indeværende strukturfondsperiode vil være svært at opnå samme effekt. Den seneste regionale effektmonitorering viser således, at der er færre virksomheder, der deltager i de virksomhedsrettede projekter i dag end i den foregående periode. Derfor fastholdes estimatet på, at et job koster kr Forventede resultater På ovenstående baggrund vurderes det som realistisk at fastholde målsætningerne for jobskabelse i den igangværende 7-års periode. Således forventes effekten for perioden , målt tre år efter afslutningen af et forløb for samtlige registrerede støttemodtagere, på: Mindst årsværk i merbeskæftigelse tre år efter afslutning af projektforløb Mindst 5 mia. kr. i meromsætning tre år efter afslutning af projektforløb. Side 37 af 40

55 Bilag 1: REVUS-EVD Opdelt på indsatsområderne i REVUS forventes de akkumulerede effekter tre år efter afslutning at være: Et Nordjylland i Vækst Mindst årsværk i merbeskæftigelse tre år efter afslutning af projektforløb Mindst 4,2 mia. kr. i meromsætning tre år efter afslutning af projektforløb Et Sammenhængende Nordjylland Mindst 180 årsværk i merbeskæftigelse, tre år efter afslutning af projektforløb Mindst 0,3 mia. kr. i meromsætning, tre år efter afslutning af projektforløb Et Attraktivt Nordjylland Mindst 350 årsværk i merbeskæftigelse, tre år efter afslutning af projektforløb Mindst 0,65 mia. kr. i meromsætning, tre år efter afslutning af projektforløb Klart den største effekt, godt 80%, forventes således at finde sted inden for indsatsområdet Ny Vækst, hvor 65% af midlerne til udviklingsprojekter er allokeret. Indsatsen Bedre Mobilitet tegner sig for 10 pct. af midlerne, men kun en mindre del af de samlede forventede effekter knap 6 pct. Det samme gælder indsatsen Større Attraktivitet, hvor 15% af midlerne er allokeret, men hvor kun knap 14 pct. af effekten forventes at finde sted. For begge indsatsområder gælder, at mange af de underliggende aktiviteter vil være vanskelige at måle med den registerbaserede metode, da de ikke har en klart defineret målgruppe af deltagere, men udvikler mere generelle rammebetingelser. Side 38 af 40

56 Bilag 1: REVUS-EVD 8. Bilag Bilag A: Nordjylland i dag Bilag B: Hvordan skaber vi vækst Bilag C: Strategiske muligheder udfordringer og anbefalinger Bilag D: Effektmåling Side 39 af 40

57 REVUS 2019 REVUS EVD Regional Udvikling Niels Bohrs Vej Aalborg Øst 21. maj 2018

58 Bilag 2 til REVUS, 2019 til 2022 Nordjylland i dag Indhold 1 INDLEDNING 2 2 REGION NORDJYLLAND OG DE NORDJYSKE EGNE 3 3 BYER, LANDDISTRIKTER OG YDEROMRÅDER BYER LANDDISTRIKTER OG YDEROMRÅDER 7 4 DIGITAL INFRASTRUKTUR 9 5 ENERGIFORSYNING 11 6 DE REGIONALE VÆKST OG UDVIKLINGSVILKÅR BEFOLKNING OG ERHVERVSSTRUKTUR VÆKST OG PRODUKTIVITET 19

59 Bilag 2: Nordjylland i dag 1 Indledning I dette bilag findes en karakteristik af Nordjyllands udgangspunkt i dag, samt forventninger til den fremtidige udvikling. Først gives en karakteristik af Nordjyllands geografi, og nogle af de strukturelle forskelle og særkender der eksisterer inden for regionens grænser. Herefter gives et indblik i de aktuelle demografiske forskelle og socioøkonomiske vilkår, samt et kvalificeret bud på den fremtidige udvikling. Endelig skitseres nogle af de overordnede udfordringer som regionen enten står overfor allerede eller som vil vise sig i løbet af ganske få år. Side 2 af 22

60 Bilag 2: Nordjylland i dag 2 Region Nordjylland og de nordjyske egne Der er 11 kommuner og knap indbyggere i Region Nordjylland. Fra Thisted i vest til Læsø i øst er der ca. 140 km og fra Hobro i syd til Skagen i nord ca. 130 km. Nordjylland er naturligt afgrænset af have og fjorde. Nordjylland ligger udgør et vigtigt knudepunkt i forbindelserne over Kattegat og Skagerrak til de skandinaviske vækstregioner i Sydnorge og Vestsverige. Samtidig udgår de erhvervsog transportmæssige forbindelser til det nordatlantiske område med Island, Færøerne og Grønland fra Nordjylland. Også Aalborg Lufthavn har stor betydning for Nordjylland ved at sikre hurtig adgang til København og til en række udenlandske storbyer og destinationer. Regionen er sammensat af forskellige egne med hver deres identitet og særkender: Vendsyssel, Thy og Mors, Himmerland og Aalborg-egnen. Egnene er delt op efter arbejdskraftoplande, da de særligt på erhvervs- og beskæftigelsesområdet er karakteristisk forskellige. Figur 1: Nordjyske egne Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Side 3 af 22

61 Bilag 2: Nordjylland i dag Vendsyssel Egnen er placeret som et internationalt knudepunkt mellem Danmark og Sverige/Norge. Kvaliteten i byerne, kyst og landskaber tiltrækker turister og er en vigtig del af den nordjyske profil. De turistmæssige kvaliteter i Skagen, langs kysterne og på Læsø er sammen med forbindelserne til Skandinavien vigtige styrkepositioner for egnen. Hjørring og Frederikshavn udfylder med deres brede udbud af service en vigtig funktion for oplandet. Vendsyssel er karakteriseret ved at have et stærkt maritimt erhvervsmiljø, som kan udnyttes både regionalt, nationalt og globalt. De tre største havne Frederikshavn Havn, Hirtshals Havn og Skagen Havn har afgørende betydning for egnen med forskellige styrkepositioner inden for færgefart, maritime servicevirksomheder og fiskeri. Aalborg-egnen Aalborgs rolle som den regionale motor er voksende med koncentration af studerende, bosætning og erhvervsudvikling især inden for erhverv med forskning og innovation. Aalborgs vækst og dynamik som storby er afhængig af et godt samspil med et stort opland. Aalborg er et infrastrukturknudepunkt med havn, lufthavn, jernbane med nærbanefunktioner samt bynær motorvej. Aalborg spiller en stor rolle for hele landsdelen og markerer Nordjylland udadtil med nye styrkepositioner. Aalborgs stigende betydning som regionens centrum betyder også at rollen som byregion bliver vigtigere. Styrkelse af relationerne mellem Aalborg og de andre egne, både trafikalt, mobilitetsmæssigt og erhvervsmæssigt er forudsætninger for vækst både i Aalborg og i de øvrige kommuner. Himmerland Himmerland er et vigtigt selvbærende opland til Aalborg, med gode bosætningskvaliteter og med en beliggenhed som selvstændig egn og samtidig bro til det østjyske vækstområde. Rebild Bakker og Rold Skov er landskendte naturområder, og Mariager Fjord har store landskabsmæssige kvaliteter med selve fjorden og de tilstødende landskaber og naturområder som det centrale. Erhvervskompetencen er bygget op omkring handel og produktionserhverv, og der har været en tradition for handlekraftige iværksættere. Vesthimmerland er karakteriseret af mange små og mellemstore virksomheder inden for jern og metal, elektronik, træ- og møbelindustri og fødevaresektoren. Mange af virksomhederne er udsprunget af landbrugssektoren og har senere udviklet sig til at operere på såvel nationale som internationale markeder. Thy-Mors Thy er selvbærende med Thisted som den brede by og betydende infrastruktur som fiskerihavnen i Hanstholm, der er Danmarks største konsumfiskerihavn og Porten til Nordatlanten. Thisted er Danmarks førende klimakommune. Ved vestkysten ligger en af verdens bedste surf-lokaliteter også kaldet Cold Hawaii samt Danmarks første nationalpark. Mors er karakteriseret af spændende natur og kendt for sit skaldyrsfiskeri. Nykøbing Mors er en god handels- og serviceby med et attraktivt bymiljø. Endvidere er området karakteriseret ved mange landbrugs- og industrivirksomheder, som historisk har været med til at sikre en stabil fremgang og beskæftigelse i området. Side 4 af 22

62 Bilag 2: Nordjylland i dag 3 Byer, landdistrikter og yderområder 3.1 Byer Byerne har altid spillet en væsentlig rolle i omstillingen af samfundet, og koncentrationen af menneskelige ressourcer, virksomheder samt viden- og uddannelsesinstitutioner gør i dag mere end nogensinde byerne til naturlige centre for udvikling. Det gælder på alle områder, ikke mindst når det handler om den grønne omstilling af det danske samfund. De stærke trends, som har præget udviklingen af byerne, er relativt lette at aflæse i nutiden og i bakspejlet. Det gælder ikke mindst den kraftige urbanisering, hvor bosætningen og væksten koncentreres mere og mere omkring de største byer, den øgede transport og mobilitet mellem bycentrene og den teknologiske og digitale udvikling, som mere og mere former interaktionen mellem mennesker i de moderne byer. Stærk urbanisering byerne trækker I urbaniseringen af Danmark de sidste 30 år er befolkningstilvæksten især blevet koncentreret omkring Østjylland og Hovedstadsområdet, men internt i Nordjylland har Aalborg også oplevet tilvækst af borgere. I de nedenstående kort ses væksten i befolkningstallet i tre forskellige perioder: Figur 2: Ændring i befolkningstal Kilde: Danmarks Statistik For blot nogle år siden passeredes for første gang det punkt, hvor flest mennesker på globalt plan boede i byer. FN forudser en kraftig fortsat urbanisering, især i mindre udviklede dele af verden frem mod 2050, hvilket er tæt knyttet til fremvæksten af den nye globale middelklasse. Men også i den vestlige verden mener FN, at urbaniseringen vil fortsætte. Urbaniseringen sætter således både de større byer under pres, for at kunne modtage de mange nye borgere, men presser også de områder, der affolkes, der må tage hånd om denne udvikling. Tendensen i vidensøkonomien er human kapital og kreativitet som nøglen til innovation og dermed til vækst. For at være innovative, og dermed konkurrencedygtige, må virksomheder Side 5 af 22

63 Bilag 2: Nordjylland i dag have samarbejde med vidensinstitutioner og adgang til veluddannet arbejdskraft, som oftest findes i storbyerne. Byregion Nordjylland kan ses funktionelt som en byregion, hvor byer og oplande indgår i en vækstskabende synergi. De nordjyske byer fungerer som regionens vækstlokomotiver, hvor byerne er meget afhængige af deres oplande og omvendt. Aalborg som universitetsby har en særlig rolle i regionen, og sammenhængskraften mellem Aalborg og et net af attraktive og levedygtige byer i de forskellige egne i Nordjylland er særlig betydningsfuld. Samarbejdet mellem Aalborg og de øvrige kommuner og byer, både trafikalt, mobilitetsmæssigt, kompetencemæssigt og erhvervsmæssigt, er således forudsætninger for vækst i hele Nordjylland og bidrager til en ligeværdig konkurrencerelation til andre byregioner i Danmark, i Norden og i Europa. Mobilitet og pendling Beliggenheden på spidsen af Jylland betyder, at nogle områder er afskåret fra at have adgang til arbejdsmarkedsoplande i alle retninger - f.eks. hvis de er beliggende nær havet - mens andre ligger langs de store transportkorridorer, og derfor kan nå et større område inden for en given tidsramme. Den by i regionen der har det højeste antal arbejdspladser indenfor en rejsetid på 1 time er således Hobro. Det faktiske pendlingsmønster viser dog, at selvom Aalborg er det største og dominerende arbejdskraftopland i regionen, er der yderligere 8 relativt selvstændige arbejdskraftoplande i regionen med Thisted, Frederikshavn og Hobro som de mest fremtrædende. Der er således heller ikke en entydig sammenhæng mellem de byer der har adgang til det største antal beskæftigede, og de der træder i karakter som centre for indpendling: Figur 3: Antal arbejdspladser inden for 1 times kørsel (tv) nordjyske pendlingsoplande (th) Kilder: Region Syddanmark og Region Nordjylland Nordjyderne pendler lidt længere end gennemsnitsdanskeren og længere år for år. Inden for regionen er det beskæftigede med bopæl i Himmerland og Vendsyssel, der har længst til Side 6 af 22

64 Bilag 2: Nordjylland i dag arbejdet. Det modsatte gør sig gældende for Thy-Mors, hvilket hænger sammen med egnens beliggenhed i forhold til resten af regionen og de centrale infrastrukturårer: Figur 4: Udvikling i pendlingsafstand fordelt efter bopæl Note: Se nedenstående for definition af yderområder. Figurerne viser den gennemsnitlig pendlingsafstand efter bopælsområde i fra Pendlingsafstanden beregnes som den korteste vejafstand mellem bopæl og arbejde. Med i opgørelsen tæller de beskæftigede, som ikke bor og arbejder på samme adresse. Som regel foregår pendlingen dagligt, men i nogle tilfælde kan der være tale om en rejse, der foretages sjældnere, fx ved benyttelse af hjemmearbejdsplads. Kilde: Region Nordjylland og Danmarks Statistik Tendensen på transportområdet er i øvrigt, at effektiviteten af transportsystemet og fremkommeligheden øges, og i takt hermed sker der en optimering af arbejdskraftens bevægelighed mellem byer og inden for forskellige byregioner. Samtidigt bliver flere jobs mindre stedbundne med ny teknik og mere vidensbaseret arbejde. Beslutning om valg af bosted og arbejde bliver derfor koblet mere fra hinanden. 3.2 Landdistrikter og yderområder Der er i dag forskellige typer af oplande for arbejdskraft, forbrug, privat og offentlig service, oplevelser og byliv, der i stigende grad præger alle, uanset hvor man bor. Livet på landet ses også mere og mere i relation til byen, både fordi de fleste beboere i landområder i dag arbejder i byerne, og fordi byboeres brug af landområder ændrer sig og bliver væsentligt mere varieret - bylivet rækker udad. Byer og landområder er således gensidigt afhængige, og det er derfor på mange måder regioner, der er vækstmotorer. Regeringen har tidligere haft en klar geografisk afgrænset definition af landdistrikter i sine årlige Regional- og landdistrikts politisk redegørelser. Det er man i de senere år gået væk fra ud fra en opfattelse af, at udfordringerne i landdistrikterne har forskellig karakter. Derfor kan en definition afskære områder uhensigtsmæssigt. Ud fra denne betragtning er der i dette afsnit heller ikke angivet en entydig definition af landdistrikter. Erhvervsmulighederne i stedbundne ressourcer 1 i landdistrikterne kan ligge i det nære og de virksomme relationer, f.eks. virksomheders nærhed til naturressourcer, specialiseret arbejdskraft, andre virksomheder/samarbejds-- partnere, videns og uddannelsesinstitutioner, myndigheder eller til kunder og forbrugere. Erhvervsmulighederne kan også ligge i det unikke som er en kombination af selve produktet (fysisk produkt, oplevelse eller begge dele) og en række stedbundne kvaliteter. 1 Stedbundne ressourcer er: Det, som fysisk, socialt, kulturelt eller økonomisk er bundet til stedet i en sådan grad, at det ikke længere vil give (samme) mening, eller vil tabe værdi, hvis det flyttes. Det er det menneskelige engagement, som skaber bundethed. (Miljøministeriet) Side 7 af 22

65 Bilag 2: Nordjylland i dag Erhvervsmuligheder ligger bl.a. inden for bosætning, turisme, lokale fødevarer, branding, kulturarv, hvor konkrete eksempler er: National Park Thy: Nærhed til, landskab og natur er målet at få flere besøgende og dermed øge turismen i denne del af Nordjylland. Cold Hawaii, Klitmøller i er et projekt, hvor fremragende surfforhold ved Klitmøller danner grundlag for en strategi for udvikling af området. Læsø Saltsyderi anvender saltholdigt grundvand til saltproduktion. Saltproduktionen sker ved at genskabe traditionelle måder at producere salt på. Muslingebyen Løgstør, hvor man sætter fokus på et af fjordens særkender, muslinger. Skalddyrcenter Mors som centrum for dansk skaldyrsproduktion med nogle af verdens bedste skaldyr. Hærvej Nordjylland der formidler med kulturarven og historien omkring hærvejen ved at videreføre Hærvejen fra Viborg mod nord gennem Himmerland og Vendsyssel. I Strukturfondsprogrammet for Danmark er der defineret en række yderområder ud fra følgende kriterier: Kommunens erhvervsindkomst pr. indbygger er under 90 pct. af landsgennemsnittet (gennemsnit over seneste 3 år), og/eller Der er mere end en halv times kørsel til en større by, hvor en større by er defineret ved at have mere end indbyggere. Kommunerne Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Thisted, Morsø, Læsø og Vesthimmerland er omfattet af definitionen, svarende til 46 pct. af den nordjyske befolkning. Der er stor geografisk sammenfald mellem yderområder og landdistrikter, og de samme faktorer gælder i vid udstrækning for de to typer af områder. Figur 5: Nordjyske yderområder Yderområder Kilde: Region Nordjylland Side 8 af 22

66 Bilag 2: Nordjylland i dag 4 Digital infrastruktur En veludbygget it- infrastruktur er i dag en forudsætning for alle virksomheder og for balanceret erhvervsudvikling og beskæftigelse i hele Nordjylland. Fx er turismeindustrien i stigende omfang baseret på digitale oplevelser, og turister stiller krav om adgang til digital kommunikation, når de er på ferie, ligesom børnefamilier vil have adgang til at streame film, være på sociale medier, kommunikere med det offentlige osv. Det digitale bredbåndsnet er også forudsætningen for, at yderområderne ikke kobles af, men sikres forsat mulighed for beskæftigelse, bosætning og erhvervsudvikling. Samtidig er et veludbygget bredbåndsnet også en vigtig forudsætning for videre udvikling og implementering af selvstændige Intelligente Transport Systemer (ITS). Der er samtidig gode produktivitetseffekter af højere bredbåndshastigheder i både små og store virksomheder og samfundsøkonomisk. Men nordjyske virksomheder har generelt lavere hastigheder på deres internet end i resten landet. Selvom i alt 85 pct. af de nordjyske boliger og virksomheder har adgang til højhastigheds-bredbånd, er bredbåndsdækningen i Nordjylland stadig i den lave ende, når vi sammenligner med de andre regioner: Figur 6: Andel (pct.) boliger og virksomheder i regionerne med fastnetdækning på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload for boliger og virksomheder i 2017 Region Hovedstaden 90 Region Sjælland 79 Region Syddanmark 94 Region Midtjylland 91 Region Nordjylland 87 Note: Der er tale om den (teoretiske) dækning som teleselskaberne kan tilbyde på adresseniveau Kilde: Energistyrelsen Side 9 af 22

67 Bilag 2: Nordjylland i dag Det er især den tynde dækning i områderne uden for de større byer, der trækker ned: Figur 7: Andel boliger og virksomheder i Nordjylland med fastnetdækning på mindst 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload for boliger og virksomheder i 2017 Note: Grønne områder: Med dækning. Røde områder: Uden dækning. Kilde: Energistyrelsen Hvis vi vender blikket fra den teoretiske dækning til hvad virksomhederne selv opfatter, understreges billedet af, at Nordjylland generelt har en lavere bredbåndsdækning: Hvor 88 pct. af virksomheder i hele landet mener, at hastigheden på deres fastnetforbindelse er tilstrækkelig til at dække virksomhedens behov, er den tilsvarende andel kun 82 pct. i Nordjylland. Det er især de nordjyske små og mellemstore virksomheder, der ikke mener, at hastigheden er tilstrækkelig. Side 10 af 22

68 Bilag 2: Nordjylland i dag 5 Energiforsyning En meget stor del af Nordjyllands energiforsyning er baseret på kollektiv forsyning alt overvejende fjernvarme men godt halvdelen af de nordjyske husstande har individuel opvarmning, primært olie- eller fastbrændselsfyr. Figur 8: Udbredelsen af kollektiv (rød) og individuel forsyning (grå), 2015 Kilde: Aalborg Universitet Fjernvarme- og kraftvarmeværkerne tegner sig for ca. halvdelen af varmeforsyningen i Nordjylland. Det samlede energiproduktion af el og varme på disse værker var i 2016 på ca TJ, hvoraf kul og naturgas tegnede sig for knap halvdelen af forbruget. Biomasse udgjorde ca. en fjerdedel. I nedenstående figur ses fordelingen af dette forbrug på brændsler og energikilder. Side 11 af 22

69 Bilag 2: Nordjylland i dag Figur 9: Fjernvarme- og kraftvarmeværkers produktion af energi i 2016 på energiformer (TJ) Kilde: Energiregnskab for Nordjylland, PlanEnergi I Nordjylland kommer ca. en tredjedel af det samlede energiforbrug til varme, el, proces og transport fra vedvarende energi og primært fra biomasse og vindenergi. Resten (dvs. to tredjedele) er baseret på fossile kilder, især kul og naturgas til energisystemet, samt diesel og benzin til transport. Det er derfor en udfordring at skulle omstille til vedvarende energi. Figur 10: Andel af husholdningernes og erhvervenes energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder i 2016 Figur 1. Andel af husholdningernes og erhvervenes energiforbrug, der stammer fra vedvarende energikilder pct 40 Region Midtjylland 35 Region Sjælland 30 Region Nordjylland 25 Region Syddanmark 20 Hele landet 15 Region Hovedstaden Kilde: Klima og Energi, Region Nordjylland baseret på tal fra Danmarks Statistik og Data2go (RSD8 I fremtiden vil vi opleve stadig større knaphed på ressourcer, både med hensyn til fødevarer, vand, fossile energikilder og andre materialer, der indgår i produktionen. Også den globale opvarmning foregår nu hurtigere end for blot 30 år siden og vil, ifølge FN s klimapanel, tage til i fremtiden, selv hvis de nuværende udslip af drivhusgasser reduceres. Det medfører global opvarmning, mere ekstremt vejr og vandstandsstigninger. Set i dansk sammenhæng har Nordjylland har et højt energiforbrug, høj CO2-udledning og forbrug af fossile brændsler. Side 12 af 22

70 Bilag 2: Nordjylland i dag Med øget havniveau og ekstrem nedbør kræves der tilpasning af infrastruktur, kyster, kloakker og bebyggelse. I Nordjylland påvirker et øget havniveau især de lavtliggende områder langs Limfjorden, som i høj grad er landbrugsarealer. De stigende havtemperaturer, og ændringer i nedbør og vindforhold kan føre til ændringer i vandets saltholdighed og i strømforholdene, som vil ændre flora og fauna. Behovet for udvikling af nye og vedvarende energiformer, klimatilpasningsteknologier og andre grønne løsninger stiger. Og her har Nordjylland en række styrkepositioner. Alternative og vedvarende energiformer er fx et område, hvor Danmark og Nordjylland har kompetencer inden for forskning, planlægning og udvikling, som det er muligt at udnytte kommercielt. Et andet område er nye teknologer og services til en grønnere maritim sektor. Endelig har Nordjylland gode muligheder for udvikling og udnyttelse af de potentialer, der ligger i genanvendelse og produktion af biomasse. Side 13 af 22

71 Bilag 2: Nordjylland i dag 6 De regionale vækst- og udviklingsvilkår I det følgende sammenlignes Nordjylland og de nordjyske egne og yderområder med de vestdanske regioner samt hele landet inden for en række socioøkonomiske emner. 6.1 Befolkning og erhvervsstruktur Befolkning Den nordjyske befolkning består i dag af lige under personer, og befolkningstallet har været let stigende i de senere år, men mindre end i resten af landet. Den nordjyske befolkningstilvækst skyldes udelukkende indvandring fra udlandet, der opvejer fraflytning og lav fødselsrate. Fremskrives udviklingen til 2025 vil Nordjylland fortsat kun opleve en beskeden befolkningstilvækst relativt resten af landet. Det dækker dog over store forskelle mellem de nordjyske egne. Aalborg vil opleve en markant fremgang i indbyggertallet, mens det falder i resten af regionen på nær i Himmerland, hvor det vil være nogenlunde status quo. Faldet i befolkningstallet er størst i yderområderne: Figur 11: Udvikling i befolkningen Figurerne viser den indekserede befolkningsudvikling i perioden Data efter 2016 er fremskrevet og baserer sig på en beregning af fødsler, dødsfald, flytninger og en række antagelser om den fremtidige udvikling. Fremskrivningens resultater skal derfor tolkes forsigtigt. Kilde: Region Nordjylland og Danmarks Statistik Samtidig bliver nordjyderne ældre: Godt hver sjette nordjyde havde i 2000 passeret de 65 år, mens det i dag er mere end hver femte. I yderområderne er andelen en anelse højere. At vi bliver ældre og ældre er et velfærdsgode og en del af den demografisk eudvikling i stort set hele den vestlige verden. Men det sætter også de offentlige budgetter under pres, når færre skatteydere skal finansiere fremtidens velfærd, ligesom det har også konsekvenser for de regionale rammer for at skabe vækst, herunder adgang til kvalificeret arbejdskraft. I Nordjylland er udviklingen mod flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder som nævnt ovenfor særligt udtalt: En udvikling der forstærkes af at mange unge flytter fra Nordjylland, typisk for at tage eller færdiggøre en uddannelse eller for at arbejde i Aarhus og København. Side 14 af 22

72 Bilag 2: Nordjylland i dag Nordjylland er faktisk den region, som flest unge med en videregående uddannelse fraflytter. Der sker dermed et vist dræn af viden og arbejdskraft fra regionen, som ellers kunne være med til at sikre Nordjyllands udvikling og velstand på lang sigt. Som tidligere nævnt er det faktisk kun indvandringen til Nordjylland, der opretholder et stabilt befolkningstal og som modvirker noget af tendensen til en aldrende befolkning: Figur 12: Samlet befolkningstilvækst 2009 til De tre bevægelser, der tilsammen giver befolkningstilvæksten: Vandringsbalance: Indvandrede fra udlandet fratrukket udvandrede Fødselsbalance: Antal levendefødte minus antal døde Flyttebalance: Tilflyttede fra de andre regioner minus fraflyttede Kilde: Danmarks Statistik Tilstrømning til byer og affolkning af områder er en globalt fænomen, som i høj grad også gør sig gældende i Nordjylland især i yderområderne som tidligere beskrevet. Problemet med urbaniseringen er bl.a., at kapacitetspresset stiger i større byer, mens andre områder får svært ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft og virksomheder. Den stigende andel af ældre i Nordjylland fører både til udfordringer og muligheder. Ny teknologi, herunder velfærdsteknologi, vil i stigende grad blive udviklet for at kompensere for de færre hænder på arbejdsmarkedet og de stigende krav til offentlig pleje og velfærd. Men ny teknologi og innovation kan ikke alene kompensere for faldet i arbejdsstyrke i en grad, der gør os konkurrencedygtige med de regioner, der har oplevet en mere positiv demografisk udvikling. Derfor er kampen om fremtidens arbejdskraft vigtig for Nordjylland. Arbejdsstyrke Den nordjyske arbejdsstyrke stiger generelt som følge af bl.a. udenlandsk arbejdskraft og tidligere års arbejdsmarkedsreformer, der bl.a. får ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet. Men de demografiske bevægelser og urbaniseringstendenser der blev præsenteret foroven kommer alligevel til udtryk i markante egnsvise forskelle: Side 15 af 22

73 Bilag 2: Nordjylland i dag Figur 13: Udvikling i arbejdsstyrken Indeks 2009= Aalborg egn Hele landet Nordjylland Himmerland Vendsyssel Thy Mors Den samlede nordjyske arbejdsstyrke forventes ikke at stige nok til at imødegå den stigende efterspørgsel efter arbejdskraft. Med de nuværende strukturer på arbejdsmarkedet, opstår der derfor en mangelsituation inden for få år, og det gælder allerede nu for visse typer af arbejdskraft, fx specialister og nogle typer af faglærte. Den svage befolkningsudvikling udfordrer altså den fremtidige velfærd med flere ældre og færre erhvervsaktive, dvs. i forhold til at sikre en tilstrækkelig størrelse på arbejdsstyrken, men også i forhold til at tiltrække og fastholde ressourcestærke unge. Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau Den nordjyske arbejdsstyrkes uddannelsesniveau er steget de seneste år. Andelen med en erhvervskompetencegivende uddannelse, dvs. erhvervsfaglige eller videregående uddannelser, er i dag på niveau med landsgennemsnittet. Flest har en erhvervsfaglig uddannelse, især i yderområderne. Faktisk vælger 22 pct. de unge nordjyder en erhvervsfaglig uddannelse efter folkeskolen den højeste andel i Danmark. Omvendt er der relativt få med en videregående uddannelse, hvor kun Aalborg er oppe på landsgennemsnit: Figur 14: Arbejdsstyrkens uddannelsesniveau i 2016 Figuren viser arbejdsstyrken opdelt på højest fuldførte uddannelse, dvs. hhv. ufaglært (grundskole og gymnasial uddannelse), erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse (KVU), mellemlang videregående uddannelse inkl. bachelor (MVU) og lang videregående uddannelse inkl. forskeruddannelse (LVU). Uoplyst er udeladt. Kilde: Region Nordjylland og Danmarks Statistik Side 16 af 22

74 Bilag 2: Nordjylland i dag Der er i den forbindelse en direkte sammenhæng mellem uddannelsesniveau og vækst, idet BNP øges med 1 pct., når andelen med en videregående uddannelse øges med 1 pct. 2 I Nordjylland dimitterer relativ flest med naturvidenskabelige og tekniske uddannelser, herunder IT og har haft en markant større stigning i tilgangen siden 2008 (87 pct.) sammenlignet med andre regioner (68 pct.) Uddannelse Nordjyderne bliver stadig bedre uddannet når der ses på alle uddannelsesniveauer -og andelen af ufaglærte er faldende. Men for personer der er bosat i regionen er der faktisk få, der har en videregående uddannelse. Blandt de 30-årige i Nordjylland er det kun 37 pct. i Nordjylland der har eller er i gang med en videregående uddannelse i Det er væsentligt lavere end i resten af landet, og mens andelen på landsniveau stiger, har andelen været stabil i Nordjylland det seneste tiår. Dette er på trods af at andelen af unge med ungdomsuddannelse, der fortsætter på en videregående uddannelse, er større i Nordjylland end i resten af landet. Figur 15: Udvikling i andel 30-årige, der tager en videregående uddannelse 47% 45% 43% Øvrige regioner 41% 39% 37% Nordjylland 35% Kilde: Uddannelsesindblik Region Nordjylland Det skyldes først og fremmest at en stor andel fraflytter regionen før og efter en videregående uddannelse både blandt tilflytter i forbindelse med uddannelse og hos nordjyske unge. En anden årsag er at flere vælger en erhvervsuddannelse, og at få læse videre herfra. Selvom søgningen til ungdomsuddannelserne er stigende, findes der 13 pct. af de unge der er i risikogruppen for ikke at få sig en uddannelse. Selvom denne andel er faldet meget de seneste ti år, er det altså således stadig af de personer som gik ud af 9. klasse i 2010, der endnu ikke har fundet en plads i uddannelsessystemet i De nordjyske kommuner svinger mellem at have 10 og 16 pct. af sine unge i risikogruppen i 2017 hvor kommuner som Hjørring, Jammerbugt og Rebild har få, mens Vesthimmerlands, Frederikshavn og Morsø kommuner har flere. Aalborg placerer sig i midten med 13 pct., og unge uden uddannelse er altså hverken et lands- eller storbyfænomen. Unges evne til at komme igennem uddannelsessystemet påvirkes i høj grad af deres kvalifikationer fra grundskolen. I Nordjylland opfylder 71 pct. kravene til stx, hhx og htx. 78 pct. opfylder kravene til hf, mens hele 84 pct. af de nordjyske unge opfylder kravene til eud og eux. 2 DEA: Produktivitet og videregående uddannelse, 2010 Side 17 af 22

75 Bilag 2: Nordjylland i dag Beskæftigelse I takt med de forbedrede konjunkturer, vi ser i disse år, forventes der skabt flere job på private nordjyske arbejdspladser frem mod Offentlige arbejdspladser vil derimod ikke efterspørge flere i 2025 end i dag. Men som det ses af nedenstående figurer, er jobfremgangen stadig en anelse mindre end i resten af landet, og kigger man internt i regionen, er der ret store egnsvise forskelle det gælder især i forhold til Aalborg, der trækker fra resten af regionen. Figur 16: Udvikling i beskæftigelsen Figurerne viser den indekserede udvikling i beskæftigelsen fordelt på arbejdssted i perioden Data efter 2016 er fremskrevet og baserer sig dels på nationale fremskrivninger, så som Finansministeriets ADAM-fremskrivning og Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning, og dels på faktiske observerede data for de foregående år. Fremskrivningens resultater skal derfor tolkes forsigtigt. Kilde: Region Nordjylland og Danmarks Statistik Erhvervsstruktur Den nordjyske erhvervsstruktur adskiller sig en anelse fra de andre vestdanske regioner. Mens de primære erhverv er en anelse overrepræsenteret, gør det modsatte sig gældende for de private serviceerhverv, handel og transport. Internt i regionen er der også forskelle. Serviceerhverv er dominerende i Aalborg, mens Himmerland og Thy-Mors har relativ mange beskæftigede inden for industrierhvervene. Generelt har yderområderne en høj andel beskæftigede i de primære erhverv og industrien. Det understreger betydningen af en indsats fokuseret på disse erhverv i yderområderne. Figur 17: Erhvervsstruktur Figurerne viser den samlede beskæftigelse fordelt på arbejdssted og erhverv i Primære erhverv omfatter landbrug, skovbrug, fiskeri. Industri er inkl. råstofindvinding og forsyningsvirksomhed. Privat service omfatter handel og transport mv. information og kommunikation, finansiering og forsikring, ejendomshandel og udlejning, erhvervsservice samt kultur, fritid og anden service. Uoplyst aktivitet er udeladt. Kilde: Region Nordjylland og Danmarks Statistik Side 18 af 22