FOKUSPLAN HALEN, FANØ

Transkript

1 FOKUSPLAN HALEN, FANØ MAR 2018 FOTOGRAF: ANNE ERLAND ESKILDSEN AREALER BESIGTIGET DEN 20. JUN I 2017 AKTØRER Arealets navn Lodsejere Dyreholder Kommune Naturstyrelsen Rådgiver SEGES Halen, Fanø Arealerne er ejet af 4 private lodsejere Michael Baun Mette Kirkebjerg Due og Mette S. Rasmussen (Esbjerg kommune) Kim og Stig Anne Ravnshøj (SAGRO). Anne Eskildsen & Heidi Holbeck. Har udarbejdet fokusplanerne med indspil fra ovenstående aktører. SEGES Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N seges.dk

2 NUVÆRENDE DRIFT - FORDELE OG ULEMPER SÆRLIGE OBS-PUNKTER I PLEJEN Hele arealet: Hele arealet har en meget fin struktur og er meget artsrig. Den nuværende pleje er en succes. Fokusområde 1: HNV scoren er meget høj (op til 11) på arealerne, der ligger lige øst for Michaels. Det er derfor oplagt at undersøge muligheden for at samhegne med disse arealer. Dermed også mulighed for bedre bekæmpelse af rynket rose og glansbladet hæg, som pt. slet ikke ses indenfor hegnet. Fokusområde 2: Den mest optimale pleje for arealet er ekstensiv græsning, hvor vegetationen får lov til at blomstre om sommeren (nedgræsning aldrig lavere end 15 cm). Intensiv afgræsning med får bør helt undgås af hensyn til den artsrige vegetation. Slåning i sommerperioden bør undgås af hensyn til den artsrige flora, men også for at sikre en god nektarforsyning for insekter i flyvetiden. Kan også skade gul engmyre. Se oversigtskort. OMRÅDEBESKRIVELSE Halen på Fanø består af 180 ha. Der fokuseres på ca. 26 ha der har været afgræsset længe. HNV-score: Naturtyper: Habitatnatur: Strandeng (1330), grænsende op til grå/grøn klit (2130). Artstilstanden på strandengen er i tilstandsklasse 1 og 2. Her er en helt unik plantesammensætning. MÅLSÆTNINGER Kommunen Holder fokus på Natura 2000 mål. Opmærksom på at bekæmpe invasive arter. NATIONALE MÅLSÆTNINGER Området er kortlagt som yngleområde for bl.a. almindelig ryle, sandterne og klyde. Strandengs- og engområderne er naturlige dele af det havskabte vadehavslandskab og er samtidig de dele af beskyttelsesområdet, som kræver målsætninger om en genopretning af et højt naturindhold. En høj prioritering af ynglefuglearter, der er truede på nationalt biogeografisk niveau: Almindelig ryle, sandterne og dværgterne. En høj prioritering og styrket beskyttelse af ynglefuglearter hvidbrystet præstekrave og sandterne, som er fåtallige og kun forekommer i 1 3 beskyttelsesområder i Danmark, samt ansvarsarten lysbuget knortegås (trækfugl). DYREHOLD Kvæg: 44 anguskvæg. Dyrene trives godt på strandengsarealerne stk. Merino får inkl lam. Nøjsomme dyr. Dyreholder overvejer øget fokus på salg af uld, hvis der er succes med salg af garn på den årlige strikkefestival på øen. Målet er, at fårene også skal ud på naturarealerne. Overvejer samgræsning med kvæg. NUVÆRENDE OG HIDTIDIG PLEJE Af hensyn til den fine flora på arealet er den mest optimale pleje en ekstensiv græsning, hvor vegetationen får lov til at blomstre om sommeren, og der bliver spises op om efteråret/vinteren. Det opfyldes på arealerne nu, hvor der sker en ekstensiv græsning med lang udbindingsperiode og uden tilskudsfodring. Der er kun meget lidt føde på arealerne tidligt på året, ligesom man er nødt til at vente på, at vandet er trukket tilbage, Derfor sker udbinding sent, dvs. medio juni. Dyrene kan til gengæld gå på arealerne indtil sent på året, dvs. frem til første storm normalt medio december. Merinofår bliver brugt i et forsøg på at bekæmpe glansbladet hæg (udenfor vores fokusområde). Der er tanker om at fårene kan blive brugt til at rydde op på arealerne sidst på året - fx fjerne grovere vækster. Spørgsmålet er, om det er en reel mulighed og om det er nødvendigt, da kvæget ser ud til at gøre en fint arbejde på arealerne. Dyreholder Fokus på dyrenes trivsel, men er på det sidste også begyndt at fokusere på at tilpasse plejen efter bestemte natur-indikatorer, fx mange blomster. 2

3 HVAD GÅR GODT? Meget artsrigt område, med et varieret blomsterflor. Fint græsningstryk og meget varieret mosaikstruktur med lavninger, tørre områder, fugtige områder, samt mange artsrige tuer. Rynket rose bliver holdt ned ved afgræsning. Derimod er der meget rynket rose uden for hegn. Græsningstrykket har tidligere været for højt, men ser ud til at være passende nu. Dette ses på det meget rige blomsterflor på arealerne i sommerperioden. Michael styrer græsningen godt. God føling med arealer og dyr. Flytter dyrene ud fra dyrenes behov ser på plantevæksten. Er opmærksom på, at sommerfugle og blomster er gode indikatorer for en vellykket pleje. Behøver ikke at slå arealerne, hvilket også ville være meget skidt af hensyn til de mange tuer og den store variation i floraen. HVAD KAN GØRES BEDRE? Samhegning med resten af Halen. Lige nu er der mange små parceller, med mange forskellige ejere, men kommunen vil arbejde for, at der kan findes en løsning, så der bliver en stor indhegning. Mulighed for frahegning af husene, ligesom man allerede gør på Skallingen. Uden for hegn er der problemer med både rynket rose og glansbladet hæg. Bedre dialog med kommunen om plejen. Michael er meget usikker på, om det han gør, er godt nok. Der har tidligere slet ikke været kontakt, hvilket bl.a. har resulteret i, at kommunen ikke informerede Michael da de registrerede overgræsning på hans arealer. HVAD SKAL UNDGÅS? Fåregræsning om sommeren! Af hensyn til gul engmyre bør arealerne ikke slås. Dette vurderes heller ikke at være nødvendig ift. at opfylde betingelserne for tilskud. Den mest optimale pleje for arealet er ekstensiv græsning, hvor vegetationen får lov til at blomstre om sommeren (nedgræsning aldrig lavere end 15 cm). Overgræsning af de meget artsrige strandenge ville være katastrofalt for den meget særlige flora. KAN PLEJE OG TILSKUD FORENES? Der bliver søgt grundbetaling og 5-årigt tilskud til plejegræs, samt ø støtte (ca. 400 kr./ha) og tilskud til yngre landmænd (560 kr./ha for de første 90 ha). Tilskuddet udgør ca. 50 pct. af indtægten. Der er en stor udfordring med de mange loer, som skal tegnes ud af ansøgningen. Det tager meget lang tid og de kan rykke sig år for år. Det giver stor usikkerhed ift. overholdelse af kravene, da loerne er over 100 m 2. Ellers ingen problemer med at opfylde GB og plejekrav. LANDMANDENS FREMTIDSPLANER Direkte salg af kød til private. Er pt. i gang med opstart af gårdbutik. Omlægger til økologi fra Vil gerne udvide dyreholdet. Målet er 3 gange så mange kvæg. Fårehold ønskes også udvidet, hvis det går godt med salg af uld på den årlige strikke-festival på Fanø. Ved mødet opstod dialog med kommunen om mulighed for afgræsning af naboarealer (som er Natura 2000 område og en del af målsætningen for N2000 området, at udvide plejen). Michael vil gerne have en stor indhegning på hele Halen. EVENTUELLE SÆRLIGE UDFORDRINGER Mange små matrikler. Uoverskueligt med så mange lodsejere. Kommunen vil gerne hjælpe med at samle arealer og snakke med de mange lodsejere. Ønske om udvidet fårehold. FOKUSARTER (For plantearter er arter med en artsscore på 6 eller 7 medtaget, samt fredede arter - se bilag). Særlige plantearter: Tormentil (LC), djævelsbid (LC), tætblomstret hindebæger (LC), klit limurt (LC), tandbælg (LC). Dertil kommer en lang række karakteristiske strandengsarter med artsscore på 4 og 5. Særlige fugle: klyde (LC), rørdrum (LC), storspove (NT) og stenvender (EN). Særlige insekter: Okkergul pletvinge (VU), alm. blåfugl (LC), lille ildfugl (LC), hvidplettet lyngugle (LC), spættet bredpande (VU) og klitperlemorsommerfugl (VU), gul engmyre (NA) Øvrige dyrearter: Strandtudse (LC, bilag IV art) i vandhuller lige uden for Michaels arealer. Problemarter: Vadegræs og rynket rose. Se bilag 1 med prioriterede plantearter fra området. Arterne beskrevet i planen, er registreret enten i Danmarks naturdata eller på fugleognatur.dk 3

4 RØDLISTEKATEGORIERNE Forsvundet (RE, regionally extinct): En art er forsvundet, når det er hævet over enhver rimelig tvivl, at det sidste individ, som havde en reel mulighed for reproduktion indenfor landets (regionens) grænser, er dødt eller forsvundet fra landet (regionen). Kritisk truet (CR, critically endangered): En art henføres til kategorien kritisk truet, når der er en overordentligt stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i meget nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien CR er opfyldt. Moderat truet (EN, endangered): En art henføres til kategorien moderat truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), men når der alligevel er en meget stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand i nær fremtid som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien EN er opfyldt. Sårbar (VU, vulnerable): En art henføres til kategorien sårbar, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for at være hverken kritisk truet (CR) eller moderat truet (EN), men når der alligevel er en stor risiko for, at den vil uddø i vild tilstand på længere sigt som følge af, at ét af kriterierne A-E for kategorien VU er opfyldt. Næsten truet (NT, near threatened): En art henføres til kategorien næsten truet, hvis den ikke opfylder ét af kriterierne for kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU), men er tæt på at opfylde ét af kriterierne for sårbar. ØVRIGE KATEGORIER (ARTERNE ER IKKE RØDLISTEDE) Ikke truet (LC, least concern): En art kategoriseres ikke truet, hvis det ved vurderingen viser sig, at den ikke opfylder kriterierne A-E for hverken kritisk truet (CR), moderat truet (EN) eller sårbar (VU) eller vurderes at være næsten truet (NT). 4

5 FOKUSARTER - HALEN, FANØ FOTOGRAF: FOTOGRAF:ANNE ANNEERLAND ERLANDESKILDSEN ESKILDSEN, SEGES SPÆTTET BREDPANDE (VU) Fra april-juni kan man se spættet bredpande flyve rundt, dens karakteristiske tydelige hvide pletter på de brune vingers over og underside, adskiller den fra fransk bredpande, som den let kan forveksles med. Arten lever primært på overdrev, strandenge og heder, hvor der er tilknyttet forskellige potentilarter. Spættet bredpande er en af de dagsommerfugle som er gået allermest tilbage i Danmark. Den er relativ sjælden og findes iulf visse egne af Jylland, mens situafotograf: BJERRE tionen er kritisk på Øerne. FOTOGRAF: ULF BJERRE KLITPERLEMORSOMMERFUGL (VU) Med den orange vingeoverside med mørke pletter og den karakteristiske perlemorpletter på undersiden kan klitperlemorsommerfugl let forveksle med andre perlemorsommerfugle. Arten lever på tørre og sandede steder, fx heder, overdrev og klitter. Sommerfuglens larver har stedmoderblomster og hundeviol som fodreplanter. Klitperlemorsommerfugl er relativ sjælden i Danmark og findes oftest langs den jyske vestkyst. FOTOGRAF: ANNE ERLAND ESKILDSEN, SEGES STRANDRØDTOP (LC) Strandrødtop har modsatstillede kødede blade og har en flot ensidet blomsterklase af rødlige blomster. Arten vokser på den lavere del af strandenge, som sommetider bliver dækket af havvand. Strandrødtop kræver andre planter omkring sig, da den supplerer sin næring fra naboplanterne med sugeorganer. Arten er ret sjælden i Danmark. FOTOGRAF: ANNE ERLAND ESKILDSEN FOTOGRAF: COLOURBOX KLYDE (LC) Klydens hvide fjerdragt med sorte aftegninger og dens lange opadkrummede næb gør den letgenkendelig i landskabet. Arten lever ved lavvandede kyster og på strandenge, hvor den æder smådyr fra det øverste mudderlag på bunden. Klyden er trækfugl og er almindelig, men er ujævnt fordelt i landet. FOTOGRAF: TORBEN EBBENSGAARD TÆTBLOMSTRET HINDEBÆGER (LC) Denne smukke halvskærmslignende blomstertop af lillablå farver kendetegner tætblomstret hindebæger. Arten kan forveksles med lav hindebæger, men er noget højere end denne. Arten vokser på strandenge, marsk og næringsrige strandbredder, desuden er den salttolerant. Tætblomstret hindebæger er relativ sjælden, men forekommer flere steder i den sønderjyske marsk. FOTOGRAF: HEIDI BUUR HOLBECK DJÆVELSBID (LC) Er letgenkendelig pga sine kuglerunde lilla blomster, og sit sene blomstringstidspunkt, der strækker sig fra august-september. Arten vokser hvor der er en åben, fugtig og kvælstoffattig bund, fx i våde enge, fugtige heder, sø- og åbredder, grøfter og stier, skovlysninger og overdrev. Den er stadig ret almindelig i Jylland, men ellers temmelig sjælden pga gødskning, opdyrkning og tilgroning af dens levesteder. 5

6 BILAG - HALEN, FANØ PLANTELISTE Alle danske plantearter er tildelt point, der svarer til artens følsomhed over for forringelser af naturtilstanden. Lave point tildeles arter, der er tolerante eller ligefrem begunstiges af forringelser, mens høje point tildeles arter, der er følsomme over for forringelser, og som forsvinder, hvis forholdene på arealet forringes. I denne planteliste, er indsat alle de plantearter, som er fundet på arealet og som har en score på 4 og derover. Disse arter indikerer god naturtilstand. Derudover er invasive og problemarter oplistet (score -1). BEREGNING AF ARTSSCORE Alle karplante- og karsporeplantearterne tildeles artspoint mellem - 1 og 7 efter følgende beskrivelse: 7 point: ekstrem følsom overfor påvirkninger, der forringer naturtilstanden 6 point: meget følsom 5 point: følsom 4 point: lidt følsom 3 point: hverken følsom eller tolerant 2 point: noget tolerant 1 point: tolerant eller svagt begunstiget 0 point: ikke hjemmehørende i Danmark -1 point: invasiv art og/eller problemart begunstiget af forringet naturtilstand Se den samlede oversigt over danske plantearters score og baggrunden for tildeling af scoren. ART SCORE Tætblomstret hindebæger 7 Klit limurt 6 Tandbælg 6 Kveller 5 Liden skjaller 5 Stilkløs hindebæger 5 Strand annelgræs 5 Strand rødtop 5 Strandgåsefod 5 Vingefrøet hindeknæ 5 Almindelig kællingetand 4 Gul snerre 4 Harril 4 Kødet hindeknæ 4 Revling 4 Sandkryb 4 ART SCORE Strand engelskgræs 4 Strand malurt 4 Strandarve 4 Strandasters 4 Strandtrehage 4 Vellugtende gulaks 4 Planter som er registeret i området, men udenfor de plejede arealer: Djævelsbid 7 Tormentil 6 Lægekokleare 5 NEGATIV ART SCORE Rynket rose -1 Vadegræs -1 6

7 OVERSIGTSKORT - HALEN, FANØ OMRÅDE 1 Naturværdier: Dette område har en særligt høj HNV. Særlige arter: Strandtudse. Tilskud: Plejegræs og GB. NB: Vær opmærksom på, at loer over 100m 2, ikke opfylder betingelserne for tilskud. Plejeanbefalinger: HNV scoren er meget høj (op til 11) på arealerne, der ligger lige øst for Michaels. Det er derfor oplagt at undersøge muligheden for at samhegne med disse arealer. Dermed vil der også være mulighed for bedre bekæmpelse af rynket rose og glansbladet hæg, som pt. slet ikke ses indenfor hegnet. OMRÅDE 2 Naturværdier: Hele arealet er en særdeles artsrig strandeng med mange sjældne planter, fugle og insekter, herunder strand rødtop, klyde, spættet bredpande og gul engmyre. Tilskud: 5 årigt tilskud til plejegræs m/gb, samt ø-støtte og tilskud til yngre landmænd. Plejeanbefalinger: Den mest optimale pleje for arealet er ekstensiv græsning, hvor vegetationen får lov til at blomstre om sommeren (nedgræsning aldrig lavere end 15 cm). Intensiv afgræsning med får bør helt undgås af hensyn til den artsrige vegetation. Slåning i sommerperioden bør undgås af hensyn til den artsrige flora, men også for at sikre en god nektarforsyning for insekter i flyvetiden. Kan også skade gul engmyre. 7

8 KONTAKT Heidi Buur Holbeck, landskonsulent SEGES - Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø - hbh@seges.dk / KONTAKT Anne Erland Eskildsen, naturkonsulent SEGES - Landbrug & Fødevarer F.m.b.A. Anlæg & Miljø - anee@seges.dk /