Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 5. semester bachelor Medicine efterår 2015 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. The 5 th semester Medicine (Bachelor) content is centered the topics of medical microbiology (5.1), nervous system and movement apparatus (5.2), nutrition and gastrointestinal system (5.3). As such, the major focus in this semester is the nature and course of diseases including revision and further developement and strengthening of previous module contents. It consists of PBL case teaching, lectures, resource sessions, hospital visits, clinical practices and practicals. The educative aim is to strengthen further: - abilities in applying PBL - advancement in previously introduced topics - incorporating pathyophysiological aspects and pharmacological treatment Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Module content of Medicine 5 (Bachelor): Medical Microbiology/Medicinsk Mikrobiologi (4 weeks, 8 ECTS) MedIS/Medicine PBL case weeks Lectures Resource session Medical biopractical (obligatory assignment) Clinical practice (obligatory) Clinical visit (obligatory) Nervous system and movement apparatus II/Nervesystemet og bevægeapparatet II (7 weeks, 14 ECTS) MedIS/Medicine PBL case weeks (obligatory assignment) Lectures Resource sessions Integrerede basale og kliniske mini-symposier Clinical practice (obligatory) Clinical visit (obligatory) Nutrition and gastrointestinal system II/Ernæring og fordøjelsessystemet II (4 weeks, 8 ECTS) Medicine PBL case weeks (obligatory assignment) Lectures

2 Resource session Clinical practice (obligatory) Clinical visit (obligatory) This semester runs partially in parallel with the MedIS 5 (Bachelor) education, i.e. both MedIS and Medicine students will participate in the entire 5.1. Within 5.2, MedIS students will only participate for 5 weeks whereas Medicine students will participate at the entire 5.2 (7 weeks). Module 5.3 is solely intended for Medicine students. Module time course (subject to changes): With the semester start, students will be administratively delegated into case groups for PBL teachings that will accompany all modules (5.1, 5.2., 5.3). All modules contain obligatory elements (PBL module assignment, clinical practice, clinical visit, practicals) that are essential for admittance to each respective module exam. Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning. Semesterkoordinator: Dejan Ristic, dristic@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi Semestersekretær: Helene Nørgaard, hn@hst.aau.dk, School of Medicine and Health Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side Side 2 af 28

3 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.1 Medicinsk mikrobiologi / Medical Microbiology 8 ECTS (inkl. 2 ECTS laboratorieøvelser) casemodul Placering Bachelor, Medicin, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Svend Birkelund, sbirkelund@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Mikroorganismerne og deres humanpatologi Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner Gøre rede for de biologiske principper ved aktiv og passiv vaccination Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone Farmakologi Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme Færdigheder Anvende udvalgte metoder til mikrobiologisk og immunologisk diagnostik Kliniske færdigheder Kunne optage fokuseret journal på patient med infektion og foreslå relevante lokalisationer for udtagning af prøvematerialer til videre udredning Side 3 af 28

4 Laboratoriemæssige færdigheder Anvende metoder til dyrkning af aerobe/anaerobe bakterier Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer Anvende molekylærbiologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer Kompetencer Efter dette modul kan den studerende anvende grundlæggende mikrobiologiske metoder til analyse af infektionsætiologi Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv Efter dette modul kan man analysere patogene mikroorganismers vækstkrav og koble det til sygdomsfokus og ætiologi Studienævnets pensumhjemmeside: Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. The aim is to provide with theoretical and practical basics in medical microbiology. As such, it incorporates also the nature of microbiotic diseases (viruses, bacteria, fungi, parasites). Detailed knowledge of clinically relevant drug treatments against infectious diseases expands the pharmacological skills (cf. module 1.2). As such, it complements the disease focus of the module 5.2 and 5.3 in the 5th semester. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Module 5.1 (8 ECTS) consists of 3 PBL case weeks (2 ECTS each) and 1 week of biopracticals (2 ECTS). These 4 weeks are complemented with combined > 20 lectures and resource sessions in addition to one clinical practice and 1 clinical visit. Moreover, there are non-scheduled activities such as group work for pre-and postparations of the offered teaching units and module assignment. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Participants of the module 5.1 are MedIS & Medicine students. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Module 2.2 (Det hæmatologiske system og immunsystemet/hematology and Immunology). Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatory activities: - Participation in clinical practice - Participation in clinical visit + approval of reflection arc/case facilitator - Participation, elaboration and presentation of obligatory assignment as defined within the biopracticals frame to the module coordinator Other activities/module plan: Side 4 af 28

5 Niveau 1 Niveau 2 (Indføres senere) Aktivitet - Planlagt underviserdieordninvitet Læringsmål fra stu- Læringsmål for akti- Tidsforbrug type og titel (pensum) Semesterstart and Svend Birkelund - Ingen Ingen introduction into 5.1 Case week 1 Case facilitators - Ikke tilgængeligt (det er Afklares som en særskilt en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) del af casestart Case week 2 Case facilitators - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Afklares som en særskilt del af casestart Case week 3 Case facilitators - Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Bakteriel struktur og klassifikation Gram negative bakterier Bakteriel patogenese Dejan Ristic Svend Birkelund Svend Birkelund - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone - Forklare de vigtigste årsager til madforgiftning og principper for hygiejniske foranstaltninger Side 5 af 28 Afklares som en særskilt del af casestart - Describe the structure and means of replication of bacteria. - Explain the meaning of the following terms used when describing bacteria: coccus, bacillus (rod). - Gram-negative, Grampositive, acid-fast; aerobic, anaerobic; opportunist, fastidious. - Outline the three main ways bacteria use to exchange genetic material. - Describe the structure and means of replication of bacteria. - Explain the meaning of the following terms used when describing bacteria: coccus, bacillus (rod). - Gram-negative, Grampositive, acid-fast; aerobic, anaerobic; opportunist, fastidious. - Outline the three main ways bacteria use to exchange genetic material. - Explain the concepts of infectivity and virulence and define the term infective dose Define the terms commensal and pathogen used in association with bacteria - List the potential sources and possible routes of infection by bacteria - Give examples of bacterial pathogens transmitted by different routes and outline the ways in which they cause disease - Give examples of bac- og og og

6 Hospitalsinfektioner Samfundserhvervede infektioner Gram positiv bakterier Svampeinfektioner Alina Zalounin Falborg Alina Zalounin Falborg Svend Birkelund Dejan Ristic - Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale - Gøre rede for retningslinierne for antibiotikabehandling, særligt med henblik på begrænsning af resistensudvikling og samfundsmæssige konsekvenser - Gøre rede for omfanget af samfundets kontrol med hospitalserhvervede smitsomme sygdomme - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov teria whose pathogenicity results from toxins, and those which can live intracellularly in the host - Describe the dangers of acquiring infections in a healthcare (hospital) - Outline the steps taken to prevent and manage hospital-acquired infections. - Describe the factors (eg: environment, lifestyle, level of immunity) which influence, who gets infected, how, and why. - Define an outbreak of infectious disease and explain how knowledge of routes of infections helps both identification and prevention of outbreaks. - Summarize the importance of surveillance in communicable disease control. - Describe the structure and means of replication of bacteria. - Explain the meaning of the following terms used when describing bacteria: coccus, bacillus (rod). - Gram-negative, Grampositive, acid-fast; aerobic, anaerobic; opportunist, fastidious. Outline the three main ways bacteria use to exchange genetic material. - Outline the main differences between fungi and bacteria. - Summarize briefly the ecology and epidemiology of infectious fungi. - List major groups of disease-causing fungi and specify their growth forms. - Define the terms superficial and deep mycosis. - Describe briefly the og og og og Side 6 af 28

7 Lungeinfektioner Svend Birkelund - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv main classes of antifungal agents. - Explain the clinical classification of lung infections and describe which patient groups are most susceptible to such infections - Describe diagnostics methods for lung infections - List the potential sources and routes of infections - Describe the role of the innate immune system reaction to lung infections - Describe how the adaptive immune system reacts to lung infections and against which pathogens vaccination is possible -.Describe the strategy for treatment of lung infections og Menigitis Seksuelt overførte sygdomme Svend Birkelund Svend Birkelund - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - List the clinical manifestations of meningitis and list the most common microbial causes of meningitis - List the risk factors of importance for developing of meningitis - Describe diagnostics methods for meningitis - List the potential sources and routes of infections - Describe the age dependent immunity to meningitis - Describe vaccines against meningitis - List the bacterial and viral causes to sexual transmitted disease in Denmark - Explain sexual risk behavior and the impact on the different STD - Describe symptoms of the different STD - Describe diagnostic procedures for STD, discuss the prevention of STD in the community and surveillance of STD. og og Side 7 af 28

8 - Describe the treatment of STD. - Explain how papilloma virus can cause cellular changes, their complications and prevention Termoregulationer og pyrexia Virus egenskaber Smitte og behandling af virussygdomme Dejan Ristic Dejan Ristic Dejan Ristic - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone. - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Summarize the main processes responsible for heat production in the body. - Summarize the role of the skin and sweating in the mechanism of heat loss by the body. - Describe the control mechanisms regulating body temperature and the role of the hypothalamus in maintaining a set point. - Explain the meaning of core temperature, and how this varies in normal activities and in fever and hypothermia. - Describe the mechanism by which infections lead to fever, and indicate the step in the process affected by antipyretic drugs such as aspirin - Describe the nature of viruses: their small size, unique mode of replication and diversity. - Define the following terms as used in the description and classification of viruses: DNA virus, RNA virus, retrovirus, capsid, enveloped, non-enveloped, symmetry. - Give examples of different viruses associated with infectious disease in humans and describe the way in which they cause disease. - Define the different routes and sites of infection associated with viral disease. - Explain why it is difficult to develop drugs, which selectively act against viral infections. - Give examples of classes of drugs, which have been used successfully in antiviral therapy. og og og Side 8 af 28

9 HIV-infektion og verdensomspændende kontrol Farmakologi af antibiotika Molekulære mekanismer bag antibiotika resistensudvikling Dejan Ristic Alina Zalounin Falborg Svend Birkelund - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Forklare de lokale og globale faktorer i behandling og kontrol af AIDS - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Describe the strategies underlying the search for novel antiviral agents. - Describe the roles of the innate and adaptive immune responses in defense against viral infections, and explain how some viruses evade natural immune responses. - Explain the meaning of latency in relation to viral infections. - Describe the differences in HIV incidence between developed and developing countries (eg: give some country/region specific examples, including numbers affected/scale of the problem, differing modes of transmission, special problems, availability of treatment). - Summarize the current antiretroviral therapies for HIV and discuss the feasibility of using them in developing countries (eg: in terms of cost and the local healthcare nfrastructure). - Describe the mode of action of the major groups of antibiotics and list the mechanisms of resistance to them. - Describe the mode of action, resistance mechanisms, pharmacokinetics, side effect and the use of specific antibiotics: Penicillins and beta-lactamase inhibitors, Ciprofloxacin, Azithromycin, Gentamicin, Metronidazol. - Give examples of antibiotic resistance and describe how this affects healthcare. - Explain the principles of the rational use of antibiotics - Describe the molecular mechanism behind penicillin and methicillin resistance - Describe methods for investigating spread of antibiotic resistant - Describe the mecha- og og og Side 9 af 28

10 Bakteriel genetik Malaria og parasitter Patologi af immunforsvaret Svend Birkelund Uffe Skov Svend Birkelund - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Kunne definere: infektion, patogenicitet, virulens, absces, empyem og flegmone. nism behind multi -drug resistance - Outline methods for population genetics of bacterial strains - Describe the organization and replication of the bacterial genome and of extra chromosomal elements (Plasmids) - Describe the organization and regulation of bacterial genes/operons - Describe bacteriophages - Explain restriction and modification systems - Explain mechanisms of DNA transferee between bacteria: Transformation, transduction, conjugation and mobile/transposable genetic elements - Explain the importance of bacterial genetics in the development of resistance to antibiotics - Describe the life cycle of the malaria parasite. - Describe the manifestations of the disease. - Summarize immune response against malaria. - Explain the malaria diagnostics - Summarize malaria prophylaxis and treatment - Describe toxoplasma infections clinical signs - Explain problems with toxoplasma infections during pregnancy, and how to prevent such an infection - Describe the life cycle of Pinworm (Enterobius), symptoms of infection and treatment - Describe the life cycle of Tapeworms, symptoms of infection, complications and treatment. - Describe the typical features of acute inflammation. - Describe the natural history of an acute inflammatory response and its effects on the affected tissue and the rest of the body. - Describe briefly how og 2 x 45 minutter og og Side 10 af 28

11 Beslutningssystemer for valg af antibiotikabehandling Infektioner i hud og bindevæv Vaccination I/II Ressource Session: Farmakologi af antibiotika Steen Andreassen Steen Andreassen Ralf Agger Alina Zalounin Falborg - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for de biologiske principper ved aktiv og passiv vaccination - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi - Gøre rede for vaccinationsprogrammer og deres rationale - Redegøre for de medicinsk relevante mikrobiologiske organismers struktur, funktion og vækstbehov - Redegøre for antimikrobielle midlers farmakologi the microscopic features of acute inflammation differ from those of chronic inflammation - Name causes to primary skin infections (bacteria and virus infections) - Name causes to soft tissue infection - Explain roles of toxins in skin infection - Describe skin manifestations of systemic infections (bacteria and virus infections) - Explain the principles of diagnostics of skin infections - Discuss treatment and prevention of skin and soft tissue infections - Forklar hvorledes det adaptive immunrespons medvirker i forsvaret mod patogener. - Giv eksempler på infektioner for hvilke vaccination er en succesfuld strategi - Forklar forskellen mellem aktiv og passiv immunisering - Benævn og beskriv virkningsmekanismerne for de forskellige typer af vacciner, der findes. - Beskriv de forskellige administrationsveje for vacciner - Describe the mode of action of the major groups of antibiotics and list the mechanisms of resistance to them. - Describe the mode of action, resistance mechanisms, pharmacokinetics, side effect and the use of specific antibiotics: Penicillins and beta-lactamase inhibitors, Ciprofloxacin, Azithromycin, Gentamicin, Metronidazol. - Give examples of antibiotic resistance and describe how this affects healthcare. Explain the principles of the rational use of anti- og og 2 x 45 minutter og 3 x 45 minutter og Side 11 af 28

12 Clinical practice: (i) Infektionssygdomme, (ii) Respiration og hjertekarsystemet (iii) Simuleret konsultation Clinical visit (i) Infektion TBA (to be announced)/hospital personnel TBA (to be announced)/hospital personnel - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv - Gøre rede for smitsomme organismer i lokalt og globalt perspektiv - Gøre rede for mikrobiologien og overordnet patogenese af almindelige infektioner - Den studerende kan sætte problematikken om infektioner i et globalt perspektiv Biopracticals Svend Birkelund - Forklare principper for mikrobiologiske og immunologiske analysemetoder - Anvende metoder til dyrkning af aerobe/anaerobe bakterier - Anvende metoder til visualisering af mikroorganismer - Anvende biokemiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer - Anvende molekylærbiologiske metoder til påvisning og identifikation af mikroorganismer - Efter dette modul kan man analysere patogene mikroorganismers vækstkrav og koble det til sygdomsfokus og ætiologi biotics - Learning opportunities and their outcomes of Biopractics - Prevention of transmitting infectious agents by hygiene - Handling infectious material - Isolation of bacteria from clinical samples - Characterization of bacteria, virus and pathogenesis factors - Determination of antibiotic resistance and mechanisms of resistance - Susceptibility of virus to antiviral treatment - Principals for developing and transfer of resistance - Specific knowledge about resistance mechanisms, uptake, clearance, side effect and the use of the antibiotics: Penicillins and betalactamase inhibitors, Vancomycin, Ciprofloxacin, Azithromycin, Gentamicin, Metronidazol, Sulfametizol 10 x 45 minutter og (2x5) *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Side 12 af 28

13 Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio og godkendt laboratorierapport. Bedømmes internt som bestået/ikke bestået (B/IB). Fra eksamensforsiden: Vurderingskriterier er angivet i rammestudieordningen Husk at medbringe dit studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Besvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Besvarelsernes krives i de angivne rammer. Rammernes størrelse angiver samtidig den ønskede maksimale længde på essayspørgsmålene. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk. (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler og PC uden netværkstilkobling er tilladt. Før prøvens påbegyndelse bør eksaminanden derfor sikre sig, at sendere i medbragt udstyr er slukkede i nødvendigt omfang Ingen former for kommunikation er tilladt. Det vil blive regnet for eksamenssnyd eller forsøg herpå, såfremt eksaminandens tekniske udstyr kommunikerer eller forsøger at kommunikere med prøven uvedkommende udstyr, uden at der foreligger udtrykkelig tilladelse hertil. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 13 af 28

14 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.2 Nervesystemet og bevægeapparatet II / Neurology II 14 ECTS casemodul Placering Bachelor, Medicine, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Torben Moos, tmoos@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodulet kan foregå på dansk og/eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Beskrive den makropiske anatomi af bevægeapparatet i detaljer for så vidt angår ekstremiteterne Beskrive hovedet og halsens makroskopiske anatomi Beskrive hjernestammen i detaljer, særligt med vægt på hjernenervernes anatomiske og neurologiske forhold. De øvrige dele af nervesystemet er gennemgået første gang på 3. semester fraset hjernenerverne som gennemgås på 5. semester i detaljer Gøre rede for makroskopi og mikroskopi i sanseapparatet: Synet, hørelsen, ligevægt, lugt og smag. Fysiologi og patofysiologi Gøre rede for patofysiologien af cerebrovaskulære lidelser Gøre rede for patofysiologien af demens Gøre rede for patofysiologien ved hoved traumer Gøre rede for patofysiologi og farmakologisk behandling af ledbetændelse Farmakologi Gøre rede for farmakologien af anæstesimidler Kende til farmakologisk behandling af demens Kende til farmakologisk behandling af cerebral iskæmi Kende til principperne for antikoagulationsbehandling Klinisk relateret undervisning Forstå de psykologiske aspekter af smerte Forklare principper i forebyggelse af slagtilfælde Side 14 af 28

15 Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Gøre rede for sundhedsfremme i forbindelse med faldulykker Definere confounding og metoder til korrektion Fortolke mortalitets værdier og standardisering Gøre rede for implementering af evidens-baseret behandling i klinisk sammenhæng Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Gøre rede for de sundhedsøkonomiske aspekter ved hoftebrud Gøre rede for forvaltning af ventelister Færdigheder Demonstrere forståelse for patienters begrænsning ved bevægelses- og sensoriske handicap Kunne udføre en neurologisk undersøgelse af inklusive kranienerver og perifere nerver Kunne undersøge øjne og øre med simple instrumenter Kunne undersøge effekten af smerte på en patient Kunne undersøge en patient for neurologiske og bevægelsesmæssige udfald på ekstremiteterne Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i nervesystemet og bevægeapparatet Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. The aim is analyze diseases of the nervous system and movement apparatus in combination with the knowledge of the anatomy and physiology of those systems. As such, it complements the disease focus of the module 5.1 and 5.3 in the 5th semester. Furthermore, 5.2 offers a continuation of previously introduced modules, especially 3.1. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Module 5.2 (14 ECTS) consists of 7 PBL case weeks (2 ECTS each). These 7 weeks are complemented with about 5 lectures a 1x45 min and one resource session or mini symposium a 2x45 min per week in addition to one clinical practice and 2 clinical visits. Moreover, there are non-scheduled activities such as group work for pre-and postparations of the offered teaching units and module assignment. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Participants of the module 5.2 are MedIS & Medicine students. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Den studerende forudsættes af have gennemført 1 til 4 semester ved Medicin- og MedIS-uddannelserne i Aalborg. Det er forudsætning for kurset at den studerende har bestået eksamen i 3.1 om dermed demonstrerer et tilfredsstillende niveau inden for det pensum, der er gennemgået om nervesystemet og bevægeapparatet. Det er videre en forudsætning af kurser om det autonome nervesystems farmakologi fra 1. semesters er bestået. Side 15 af 28

16 Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatory activities: - Participation in clinical practice - Participation in clinical visit + approval of reflection arc/case facilitator - Participation and elaboration of obligatory assignment (PBL case); presentation to the case facilitator - Mini-symposium (question-based rapport for approval) Other activities/module plan: Niveau 1 Aktivitet - type og titel Case week 1 Skulderen Albuen Case week 2 Ryggen Knæet Case week 3 Hoved, hals Hånden, Leddegigt Case week 4 Hoften Osteoporose Fraktur Case week 5 Hjernens blodforsyning Apoplexia cerebri Case week 6 Neurodegeneration Kranietraumer Case week 7 Demens Epilepsi Forelæsninger Hovedet og halsens anatomi (dbl) Planlagt underviser* Case facilitators Case facilitators Case facilitators Case facilitators Case facilitators Case facilitators Case facilitators Annonceres senere Læringsmål fra studieordning Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Ikke tilgængeligt (det er en del af casestartens didaktik at afklare emne og læringsmål) Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål Tidsforbrug for aktivitet Afklares som 2 x 90 minutter + en særskilt del af casestart (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart Afklares som en særskilt del af casestart studiegrupper) 2 x 90 minutter + (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) 2 x 90 minutter + (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) 2 x 90 minutter + (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) 2 x 90 minutter + (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) 2 x 90 minutter + (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) 2 x 90 minutter + (heraf 120 minutters skemalagt forberedelse i studiegrupper) + Side 16 af 28

17 Overekstremiteten Skulderen og plexus brachialis Albuen, håndleddet Hånden Kar og nerveforsyning Underekstremiteten Hoften og plexus lumbo-sacralis Knæet og regio genus Ankelen og foden Kropsvæggen, brystvæggen, ryggen, abdominalvæggen Bevægeapparatets patologi Reumatoid arthritis Osteoartritis og urinsur gigt Osteoporose og fraktur Led- og bindevævslæsioner Ryggen Kroniske ryggener Discusprolaps og påvirkning af perifere nerver Diabetisk neuropati Røngtenlære og billeddannelse Farmakologisk behandling af lidelser i bevægeapparatet Nervesystemet Hjernens vaskulære læsioner (dbl) Neurodegenerative sygdomme Kranietraumernes patofysiologi Demenstilstande Patogenese ved epilepsi Anæstesi Farmakologisk behandling af neurologiske tilstande, incl. demens. Studiesalsøvelser Fire gange som selvstudieøvelser ledsaget af tavlegennemgang Torben Moos + I. 1) Bevægeapparatet Ekstremiteterne 2) Bevægeapparatet: Columna, nervelæsioner 3) Hjernens vaskulære sygdomme, Apoplexi, Neurologisk undersøgelse 4) Nerurodegenerative sygdomme, Neurofarmakologi Integrerede basale og kliniske mini-symposier 1. Hukommelse og Demens 2. Blodprop og apopleksi Annonceres senere 2 x 45 minutter + Side 17 af 28

18 3. Basalganglierne og parkinsonisme 4. Knæleddet og sportsskader. Udfærdigelse af rapport baseret på spørgsmål som skal godkendes for hvert mini-symposium Kliniske færdigheder (Clinical Practice) Repetition Neurology/ Movement apparatus/ Pain patient Klinisk ophold (clinical visit) Neurologi (old 3rd semester element) Rapport med bestået portfolio hos casevejleder Klinisk ophold (clinical visit) Orthopedics II Rapport med bestået portfolio hos casevejleder + 2 x 4 x 45 minutter og 2 x 4 x 45 minutter og *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. This table content is constructed based upon E2014 Eksamen Fra Studieordningen: Skriftlig eksamen. Indstilling til eksamen forudsætter godkendt portfolio. Ekstern bedømmelse efter 7-trinsskalaen. Fra eksamensforsiden: Vurderingskriterier er angivet i rammestudieordningen Husk at medbringe dit studiekort til eksamen. Husk at opgive studienummer ikke navn og cpr.nr. på alle ark, der skal medtages i bedømmelsen. Besvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Besvarelsernes krives i de angivne rammer. Rammernes størrelse angiver samtidig den ønskede maksimale længde på essayspørgsmålene. Der må således ikke skrives mere til det enkelte spørgsmål, end det kan rummes inden for den relevante ramme. Det er tilladt at skrive besvarelsen på dansk eller engelsk. (NB! der vil ikke blive stillet ordbøger til rådighed) Husk at aflevere besvarelsen, også hvis du forlader eksamen, før den er slut. Hjælpemidler og PC uden netværkstilkobling er tilladt. Før prøvens påbegyndelse bør eksaminanden derfor sikre sig, at sendere i medbragt udstyr er slukkede i nødvendigt omfang Ingen former for kommunikation er tilladt. Det vil blive regnet for eksamenssnyd eller forsøg herpå, såfremt eksaminandens tekniske udstyr kommunikerer eller forsøger at kommunikere med prøven uvedkommende udstyr, uden at der foreligger udtrykkelig tilladelse hertil. Derudover henvises til eksamenssiden på smh.aau.dk. Side 18 af 28

19 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Modul 5.3 Ernæring og fordøjelsessystemet II / The Digestive System II 8 ECTS casemodul Placering Bachelor, Medicin, 5. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Cristian Pablo Pennisi, cpennisi@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Casemodul Dansk og engelsk (undervisning og litteratur på dansk og engelsk afhængig af underviser og litteraturvalg). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Anatomi Forklare binyrens anatomi og fysiologi Fysiologi Gøre rede for patologi og patofysiologi af mave-tarm systemet Gøre rede for patologi og patofysiologi af malabsorption Forklare leverens portale kredsløb Gøre rede for fysiologien af tarmenes peristaltik Farmakologi Gøre rede for kortikosteroidernes farmakologi Gøre rede for medicins påvirkning af leveren Gøre rede for farmakologien af medicin med virkning på tyktarmen Klinisk relateret undervisning Beskrive de vigtigste konsekvenser af fejlernæring Beskrive metoder til visualisering af mave-tarm systemet Redegøre for sandsynlige årsager til icterus Gøre rede for viral og alkoholisk hepatitis Gøre rede for pankreatitis og peritonitis Forklare de sundhedsskadelige effekter af alkohol Gøre rede for patologi og patogenese af tarmkræft Gøre rede for de vigtigste årsager til mave-tarm blødninger Gøre rede for patofysiologi ved sygdom i binyrerne Side 19 af 28

20 Gøre rede for patofysiologi ved hæmodynamisk shock Færdigheder Den studerende har et overblik over de fleste alvorlige sygdomme, der kan ramme fordøjelseskanalen og kan foreslå relevante undersøgelser til yderligere at verificere patologiske forhold Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i fordøjelseskanalen For uddybning henvises der til pensumbeskrivelse på studienævnets hjemmeside: Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Modul 5.3 formål er at studerende videreudvikler færdigheder og kompetencer indenfor emnerne ernæring og lidelser i fordøjelsessystem. Mens fokus i modul 2.1 er placeret på anatomiske, fysiologske of biokemiske emner, i modul 5.3 fokus er hovedsageligt placeret på de patofysiologiske og farmakologiske emner, som en naturlig progression. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Modulet består af 4 caseuger. Hver caseuge tænkes at give en belastning på 2 ECTS, heraf en del i eksamenslæsningsperioden, dvs. modulets vægt er 8 ECTS i alt. Hver caseuge er der 4x45 min lektioner med casevejleder, 2 timers skemalagt forberedelse af caseafslutning i studiegrupperne, 1½ times studiesalsøvelser i studiegrupperne med adgang til hjælpelærer, samt 5 forelæsninger á 45 min relateret til caseugen. Derudover er der ikke-skemalagte aktiviteter så som arbejde i grupperne med at forberede eller afslutte studiesalsøvelser samt selvstudier i forbindelse med forelæsninger og cases Den konkrete udmøntning af modulets ECTS bliver delt på følgende måde: 20 forelæsninger 4 case sessioner (8 cases) 4 studiesal øvelser 2 kliniske øvelser 1 klinisk ophold + approval of reflection arc/case facilitator Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). 5. semester bachelor i Medicin. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Forudsætning for at deltage i kurset er at studenter har bestået modul 2.1. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Obligatoriske aktiviteter: Rapport og mundligt præsentation af modulopgaven ved sidste case afslutning Deltager på kliniske øvelser og klinisk ophold Side 20 af 28

21 Modulaktiviteter beskrives i skemaet nedenfor: Niveau 1 Aktivitet - type og titel Understanding abdominal pain Planlagt underviser* Christina Brock Læringsmål fra studieordning - Gøre rede for patologi og patofysiologi af mave-tarm systemet Niveau 2 (Indføres senere) Læringsmål for aktivitet Tidsforbrug (Pensum) - Relate location, quality + and referral of abdominal pain to underlying pathology. - Explain general characteristics of abdominal pain, like pain character and duration and involved triggering events. - Distinguish pain of visceral or peritoneal origin. - Conduct an appropriate examination of an individual in abdominal pain. Immunology of the gut Ralf Agger - Gøre rede for patologi og patofysiologi af mave-tarm systemet -Outline the role of the immune system in the intestinal tract. -Outline the role of gastrointestinal microbiological flora in health and disease (infection, inflammation). -Describe the gut immune system, including Peyer s plaques and mesenteric lymph nodes (Mucosa- Associated Lymphoid Tissue, MALT). -Account for the most important classes of immunoglobulin and their recruitment in the gut immune system. -Explain the general immunological mechanisms by which the gut immune system can generate an immune response against a pathogenic microorganism but not to the normal intestinal flora or antigens. + Microbiology of the gut Svend Birkelund Gøre rede for patologi og patofysiologi af mave-tarm systemet -Identify the role of gastrointestinal microbiological flora in health. -Outline the microbiology of major infectious agents involved in malabsorption and gastroenteritis. -Identify implications of antibiotic use on gut flora. -Give examples for common bacterial populations in the gut. -Explain consequences of bacterial overgrowth. + Food poisoning and food safety. Svend Birkelund - Gøre rede for patologi og patofysiologi af mave-tarm systemet -Relate main microbiological agents (bacteria, viruses, parasites) causing food poisoning to clinical + Side 21 af 28

22 progression and control. -Identify principles of prevention for food poisoning. -Identify major issues in food safety. -Understand the food safety regulations in Denmark Malabsorption Henrik Højgaard Rasmussen - Gøre rede for patologi og patofysiologi af malabsorption -Outline the major causes of malabsorption. -Distinguish between preepithelial, epithelial and post epithelial causes of malabsorption -Identify the clinical, biochemical, histopathologic and haematological features of malabsorption. + Malnutrition Henrik Højgaard Rasmussen - Beskrive de vigtigste konsekvenser af fejlernæring -Revise the WHO definition of malnutrition. -Define protein-energy malnutrition (PEM). -Describe the major clinical consequences of malnutrition. -Distinguish the difference between Marasmus and Kwashiorkor -Outline principles of resuscitation and stabilization in severely malnourished children. -Identify the importance of nutrition in chronic and acute illness + Inflammation of the bowel Mogens Vyberg - Gøre rede for patologi og patofysiologi af mave-tarm systemet -Identify the consequences of acute and chronic inflammation of the gastrointestinal tract. -Distinguish the pathological features of inflammatory bowel disease, including Crohn s disease and ulcerative colitis. -Outline the common symptoms of inflammatory bowel disease. -Describe examination techniques for inflammatory bowel disease diagnosis. + Drugs and the large bowel Dejan Ristic - Gøre rede for farmakologien af medicin med virkning på tyktarmen -Outline the pharmacology of drugs acting on the bowel: anti-diarrhoeal drugs and drugs used in constipation therapy (laxatives). -Explain the effects of opioid receptor agonists on the enteric nervous system. -Describe the consequences of excessive use of anti-diarrhoeals and + Side 22 af 28

23 laxatives. -Explain the laxative abuse in eating disrders. -Understand the vicious circle of chronic laxative use. -Describe a rational approach to prescribing for constipation Biliary and pancreatic pathology Svend Birkelund - Gøre rede for pankreatitis og peritonitis - Redegøre for sandsynlige årsager til icterus -Describe pathological processes and consequences of gallstones. -Describe the development and consequences of neoplasms of the biliary system and pancreas. -Describe the pathology of acute and chronic pancreatitis. + Hepatic pathology Svend Birkelund - Gøre rede for viral og alkoholisk hepatitis -Outline the major causes of acute and chronic hepatitis. -Outline the serological consequences of viral hepatitis and relate this investigation -Outline the pathology of hepatic cirrhosis. -Outline the clinical consequences of hepatic failure. + Forlæsning: Decision and diagnostic support Drugs and the liver TBA (to be announced). Dejan Ristic NO Learning outcomes in SO/5.3 - Gøre rede for medicins påvirkning af leveren -Outline different types of decision and diagnostic support (eg: algorithms, expert systems, statistical techniques). -Give examples of decision and diagnostic support systems that are used in clinical practice. -Summarise the evidence for the benefits of decision and diagnostic support on clinical decision-making. -Describe why decision and diagnostic support systems may not be incorporated into clinical practice. -Outline the role of the liver in drug metabolism. -Explain phase I and phase II reactions. -Explain the involvement of the cytochrome P450 enzymes in drug metabolism. -Understand the consequences of CYP 450 enzyme induction and inhibition. -Describe the first pass effect and the consequence for drug bioavailability + + Side 23 af 28

24 -Identify the role of drugs in liver damage (with particular reference to paracetamol). -Describe risk factors for drug-induced hepatotoxicity. -Explain pathophysiology and mechanisms of drug toxicity. -Identify the consequences of hepatic damage to drug metabolism and excretion. Diet and cancer Tina Beerman - Gøre rede for patologi og patogenese af tarmkræft -Identify the scientific basis for linking diet to GI cancer. -Critically evaluate the basis for the five a day campaign. -Identify the challenges of nutritional epidemiology. -Outline the main associations between diet and GI cancers + Cancer of the gastrointestinal tract Ulrik Baandrup - Gøre rede for patologi og patogenese af tarmkræft -Outline the epidemiology, clinical presentation and prognosis of cancers of the oesophagus, stomach, colon, rectum, and anus. -Outline the importance of disease staging in gastrointestinal cancer. -Outline major developments in management of gastrointestinal cancers including screening. + Efficiency Sabrina Storgaard Sørensen NO Learning outcomes in SO/5.3 -Define efficiency. -Understand the governmental influence on efficiency processes. -Distinguish technical and allocative efficiency. -Identify approaches to maximizing efficiency in healthcare + Health economic evaluation Sabrina Storgaard Sørensen NO Learning outcomes in SO/5.3 -Explain evaluation methods for the public healthcare sector. -Describe the following methodologies: cost minimisation, cost effectiveness, cost utility, cost benefit. -Explain the incremental cost-effectiveness ratio and cost-utility analysis. -Outline the role of economic evaluation in technology appraisal. -Appreciate the role of these techniques in the allocation of patient care. + Side 24 af 28