Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet

Transkript

1 Januar 2018 Semesterbeskrivelse for uddannelse ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse for 6. semester bachelor Medicin forår 2018 Oplysninger om semesteret School of Medicine and Health Studienævnet for Medicin Studieordning for bacheloruddannelsen i Medicin med Industriel Specialisering Semesterets temaramme Herunder en mere udfoldet redegørelse i prosaform for semesterets fokus, arbejdet med at indfri lærings- og kompetencemål og den eller de tematikker, der arbejdes med på semesteret. Semesterbeskrivelsen rummer altså den temaramme, som de studerende arbejder under, og endvidere beskrives semesterets rolle og bidrag til den faglige progression. Projektarbejdet på dette semester skal sikre at studenterne opnår det højeste niveau i form af bachelorprojektet, hvor akademiske kompetencer inden for læring, samarbejde og projektstyring skal være opnået. I Hjerte, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene II modulet skal de studerende vise, at de kan bygge oven på den viden, de har opnået om disse organsystemer i tidligere semestre. Det betyder, at faget kommer meget tæt på internmedicin og skal forberede de studerende på arbejdet på en klinisk afdeling. Cases er derfor medicinsk komplekse, og de studerende skal kunne både deres farmakologi, fysiologi og anatomi for at kunne klare undervisningen. Undervisning i kliniske øvelser, klinik ophold og forelæsninger understøtter dette. Der bliver lagt vægt på forståelsen af den farmakologiske behandling af hjertet, respirationsorganerne, nyrerne, der ikke behandlingsmæssigt kan betragtes som individuelle organer, men at behandlingen af det ene system påvirker de andre. Sammen med modulet forsøgsdesign og metoder giver dette semester de studerende så megen medicinsk og statistisk viden, at de kritisk kan ekstrahere kliniske data fra journaler og har mulighed for at analysere disse. Semesterets organisering og forløb Kortfattet beskrivelse af hvordan de forskellige aktiviteter på semesteret (såsom studieture, praktik, projektmoduler, kursusmoduler, herunder laboratoriearbejde, samarbejde med eksterne virksomheder, muligheder for tværfaglige samarbejdsrelationer, eventuelt gæsteforelæsere og andre arrangementer med videre) indbyrdes hænger sammen og understøtter hinanden samt den studerende i at nå semesterets kompetencemål. Studerende kan tale på dansk, selvom undervisning er på engelsk. Semesteret består af: Bachelor projektet (6.2), der udgør 15 ECTS. Der tilstræbes en gruppe størrelse på ca. 4 personer Undervisningen på Hjerte, respirationsorganerne, nyrerne og urinvejene II modulet (6.1), besår af: Forelæsninger, Cases, Studiesalsøvelser, Kliniske øvelser og Klinikophold. Modulet er på 10 ECTS Forsøgsdesign og metoder, Modulet er på 5 ECTS. Undervisningen bliver givet som Forelæsninger, og studiesalsøvelser Semesterkoordinator og sekretariatsdækning Angivelse af ankerlærer, fagkoordinator, semesterkoordinator (eller tilsvarende titel) og sekretariatsdækning Semesterkoordinator: Simone Elkjær Riis, sriis@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Semestersekretær: Dorthe Skree, dsk@hst.aau.dk, School of Medicine and Health. Semesterrepræsentant: Se semestrets Moodle-side.

2 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Hjertet, respirationsorganerne, nyrer/urinveje II / Heart, Respiration and Kidney/Urinary System II 14 ECTS casemodul Placering Bachelor, Medicin, 6. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Svend Birkelund, sbirkelund@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Undervisningen gives på dansk (med undtagelse af 6 forelæsninger og en studiesalsøvelse at få cases). Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Efter modulet skal den studerende have opnået følgende læringsniveauer: Viden Fysiologi og patofysiologi Hjertet Gøre rede for ventriklernes funktion ved hjerte fejl Kunne beskrive de hyppigste rytmeforstyrrelser og identificere dem på et EKG Kende til associationen mellem hypertyreose og supraventrikulær arytmi Forklare de cirkulatoriske konsekvenser af læsioner i hjerteklapper Respirationsorganerne Beskrive patologi, patogenese, almindelige sygdomstegn og behandlingsmuligheder ved lunge kræft Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese ved tuberkulose Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese af pneumonier Gøre rede for patologi og patogenese af luftvejsobstruktioner Nyrerne og urinvejene Redegøre for miktionens fysiologi Beskrive patogenesen og de patologiske forhold ved glomerulonefritis Gøre rede for patogenese af nyresten Gøre rede for patofysiologi af akut og kronisk nyreinsufficiens Gøre rede for årsager og behandling af inkontinens Forklare de patofysiologiske betydninger af kræft i de fraførende urinveje Gøre rede for ætiologi og patogenese ved urinvejsinfektioner Farmakologi Gøre rede for principperne i brugen af trombolyse ved myokardieinfarkt Forklare kausalitet og konsekvens af hypertension og farmakologisk behandling Gøre rede for brugen af farmaka til bronko dilatation og behandling af inflammation i luftvejene Gøre rede for den antimikrobielle behandling af tuberkulose Forklare virkningen af diuretika Forklare nyrens rolle i elimination af lægemidler og toxiner Gøre rede for nyrens sårbarhed for toxiner Side 2 af 10

3 Statistik, folkesundhed og evidens-baseret medicin Gøre rede for epidemiologi af koronararteriesygdom Gøre rede for epidemiologi af lungekræft Gøre rede for global epidemiologi af tuberkulose Forklare de miljømæssige faktorer i respirationssygdomme Gøre rede for rationale og metoder i screeningsprogrammer Anvende begreberne sensitivitet og specifitet i diagnostisk sammenhæng Gøre rede for principper i sundhedsfremme Ressourcemanagement, organisation og sundhedsøkonomi Gøre rede for beslutningsanalyse i forhold til risk-benefit ved klinisk intervention Forstå psykologiske aspekter for sundhedspersonalet i behandlingen Gøre rede for omfang og organisation af palliativ behandling Forklare betydning af kliniske beslutninger i sundhedsøkonomisk sammenhæng Videnskabsteori og etik Gøre rede for trosystemers betydning for den terminale patient og behandlere Forklare hvordan risici opfattes af patienten Klinisk relateret undervisning Forstå de personlige og sociale problemer ved inkontinens Forstå de personlige og sociale problemer hos patienter i kronisk dialyse Færdigheder Den studerende opnår disse færdigheder: Analysere lunge- og hjerte sygdomme i relation til de anatomiske forhold Kunne udføre en grundig undersøgelse af de respiratoriske og kardiovaskulære systemer hos normale patienter Fortolke almindelige symptomer ved hjerte og lungesygdomme Genkende større abnormiteter hos hjerte og lungesyge patienter Analysere sammenhænge mellem hjertets ledningssystem og arytmier Analysere effekten af sygdom på nyrens funktion i opretholdelse af elektrolytbalance, væskeregulering og ph regulering i forhold til kroppens funktion Kende til de anatomiske forholds disponerende forhold for udvikling af urinvejsinfektioner hos kvinder Vurdere betydning af negative og positive testresultater i klinisk regi Kommunikere med patienter om deres behov og problemer Kunne optage en fuld journal på en patient med en cardiel eller respiratorisk lidelse Kompetencer Efter dette modul kan man vurdere og undersøge for lidelser i hjertet, respirationsvejene, nyrerne og urinvejene Optage en fuld journal på en somatisk patient på indledende niveau Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Dette modul er en fortsættelse af 1.3 Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Forelæsninger: 30 stk. á 45 minutter 22,5 Cases: 6 case gange á 4 timer 24 Studiesalsøvelser: 19 timer Kliniske øvelser: 6 stk., 14 timer Klinikophold: 2 dage, 4 timer Forberedelse: 216,5 timer Side 3 af 10

4 Dette er hvad den gennemsnitlig studerende forventes at anvende for at indfri læringsmålene. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Kursuset udbydes kun for 6. semester af Medicin og MedIS. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. For at deltage i modulet skal man have haft undervisningen i 5. semester af Medicin eller MedIS på Aalborg Universitet eller tilsvarende kompetencer. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Forelæsninger: 30 stk. á 45 minutter Cases: 6 case gange á 4 timer Studiesalsøvelser: 19 timer Kliniske øvelser: 6 stk., 14 timer Klinikophold: 2 dage, 4 timer Niveau 1 Aktivitet - type og titel Forelæsninger 2 cases Planlagt underviser* Symptomer og kliniske fund ved hjertesygdomme (KK) Undersøgelse af hjertesygdomme (KK) Studiesalsøvelse Studiesalsøvelser - Hjerte (OO) Hjertepatologi (OO) Læringsmål fra studieordning Hjerte Gøre rede for ventriklernes funktion ved hjertefejl Kunne beskrive de hyppigste rytmeforstyrrelser og identificere dem på et EKG Kende til associationen mellem hypertyreose og supraventrikulær arytmi Forklare de cirkulatoriske konsekvenser af læsioner i hjerteklapper Tidsforbrug 2 timer F 6 timer S 3 timer S 3 timer F Hypertension (PR) Cases Case undervisere 8 timer Forelæsninger Lungesygdomme, primært patologisk anatomi (KVO) Luftvejsinfektioner (SB) Luftvejsinfektioner (SB) studiesalsøvelse Symptomer fra respirationsvejene (JH) Symptomer fra respirationsvejene (JH) Studiesalsøvelse Respirationsorganerne Beskrive patologi, patogenese, almindelige sygdomstegn og behandlingsmuligheder ved lungekræft Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese ved tuberkulose Gøre rede for mikrobiologi, patologi og patogenese af pneumonier Gøre rede for patologi og patogenese af luftvejsobstruktioner 2 timer F 1 time S 2 timer F 2 timer S 1 time S 8 timer C Side 4 af 10

5 Astma (JH) Astma (JH) Studiesalsøvelse Case Case undervisere 8 timer Forelæsninger Urologi (ELK) Urinvejsinfektioner (SB) Urinvejsinfektioner studiesal (SB) Nyre patofysiologi (PR) Studiesalsøvelser - nyre (PR) Studiesalsøvelser (PR) Nyresygdomme og uræmi (TB) 2 cases Nyrerne og urinvejene Redegøre for miktionens fysiologi Beskrive patogenesen og de patologiske forhold ved glomerulonefritis Gøre rede for patogenese af nyresten Gøre rede for patofysiologi af akut og kronisk nyreinsufficiens Gøre rede for årsager og behandling af inkontinens Forklare de patofysiologiske betydninger af kræft i de fraførende urinveje Gøre rede for ætiologi og patogenese ved urinvejsinfektioner Forstå de personlige og sociale problemer ved inkontinens 2 timer F 1 time S 3 timer F 3 timer S 2 timer F 2 timer S Case Case undervisere 8 timer Forelæsninger Pensummålene er dækket i forelæsninger, se venligst ovenfor Farmakologi af luftvejene (OO) Farmakologi af ischemisk hjerte sygdom (OO) Antihypertensive lægemidler (OO) Farmakologi af hjertesvigt (OO) Farmakologi af diuretika (OO) Disse læringsmål er gennemgås for hver emneblokkene Farmakologi Gøre rede for principperne i brugen af trombolyse ved myokardieinfarkt Forklare kausalitet og konsekvens af hypertension og farmakologisk behandling Gøre rede for brugen af farmaka til bronko dilatation og behandling af inflammation i luftvejene Gøre rede for den antimikrobielle behandling af tuberkulose Forklare virkningen af diuretika Forklare nyrens rolle i elimination af lægemidler og toksiner Gøre rede for nyrens sårbarhed for toksiner Side 5 af 10

6 Pensummålene er dækket i forelæsninger, se venligst ovenfor Epidemiologi af hjertesygdomme (CT) Eksistentielle og åndelige udfordringer i den palliative indsats (OR) Epidemiologi og folkesundhed Gøre rede for epidemiologi af koronararteriesygdom Gøre rede for epidemiologi af lungekræft Gøre rede for global epidemiologi af tuberkulose Forklare de miljømæssige faktorer i respirationssygdomme Forelæsning Palliation (OR) Gøre rede for trosystemers betydning for den terminale patient og behandlere Forklare hvordan risici opfattes af patienten Gøre rede for omfang og organisation af palliativ behandling Forstå psykologiske aspekter for sundhedspersonalet i behandlingen Forelæsning Beslutningssystemer (JJS) Gøre rede for rationale og metoder i screeningsprogrammer Anvende begreberne sensitivitet og specifitet i diagnostisk sammenhæng Gøre rede for principper i sundhedsfremme Gøre rede for beslutningsanalyse i forhold til riskbenefit ved klinisk intervention Forklare betydning af kliniske beslutninger i sundhedsøkonomisk sammenhæng Side 6 af 10

7 Kliniske øvelser (KØ) Klinik ophold (KO) KØ lærer KO læger Regionshospital Nordjylland Færdigheder Den studerende opnår disse færdigheder: Analysere lunge- og hjertesygdomme i relation til de anatomiske forhold Udføre en grundig undersøgelse af de respiratoriske og kardiovaskulære systemer hos normale patienter Fortolke almindelige symptomer ved hjerte og lungesygdomme Genkende større abnormiteter hos hjerte og lungesyge patienter Analysere sammenhænge mellem hjertets ledningssystem og arytmier Analysere effekten af sygdom på nyrens funktion i opretholdelse af elektrolytbalance, væskeregulering og ph regulering i forhold til kroppens funktion Kende til de anatomiske forholds disponerende forhold for udvikling af urinvejsinfektioner hos kvinder Vurdere betydning af negative og positive testresultater i klinisk regi Kommunikere med patienter om deres behov og problemer Forstå de personlige og sociale problemer hos patienter i kronisk dialyse 7 timer KØ 7 timer KØ 3 timer KO 3 timer KO Timer i alt 91 timer Petra Rössel (PR), Else Brohm Kallestrup (EBK), Jasmina Huremovic (JH), Christian Torp (CT), Svend Birkelund (SB), Søren Hagstrøm (SH), Søren Nielsen (SN), Johannes Jan Struijk (JJS), Ole Raakjær (OR) *Forbehold for ændringer under semestrets forløb ved f.eks. sygdom, aflysninger m.v. Eksamen Der eksamineres i alle modulets elementer og læringsmål. 1. Eksamen er en skriftlig stedprøve af 3 timeres varighed. 2. Eksamen er udformet som essay opgaver. 3. Kursusansvarlig vil sætte eksamen i gang 4. Eksamen forgår i digital eksamen. 5. Tilladte hjælpemidler: Lommeregner på PC kan bruges ved regneopgaver. Øvrige hjælpemidler er ikke tilladt. 6. Bedømmes med ekstern censur efter 7-trins skalaen. 7. Re-eksamen kan være mundtligt Yderligere skal objektiv struktureret klinisk eksamen (OSCE) bestås for faget kan godkendes. (se neden for) Side 7 af 10

8 For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen Digital Eksamen (DE) Formål OSCE At anvende og videreudvikle kliniske færdigheder tilegnet gennem kliniske øvelser og kliniske ophold. Mål OSCE At den studerende i en ikke forudsigelig klinisk situation evner på struktureret vis at anvende den erhvervede viden fra alle moduler af bacheloruddannelsen i medicin. Viden til OSCE Skal beherske og anvende teori og klinisk læring erhvervet på 1. til 6. semester af medicinstudiets bachelordel. Praktisk anvendelse af anatomi, fysiologi og patofysiologi i alle legemsdele, sammen med relevante videnskabsteorier og etiske aspekter. Færdigheder OSCE Den medicinstuderende: Skal kunne demonstrere anvendelsen af den viden, der er erhvervet via teoretisk undervisning og de ledsagende træningsseancer Skal kunne demonstrere og anvende basalviden om kommunikation i forbindelse med enhver patientkontakt Skal kunne demonstrere og anvende infektionsforebyggelse og hygiejneforeskrifter ved enhver patientkontakt Skal kunne strukturere og styre dataindsamlingen ved patientinterview ud fra skabelonen i et journalkocept Skal kunne demonstrere viden om livsstilssygdommenes indflydelse på de helbredsproblemer en patient præsenterer Skal ved demonstration med relevant undersøgelsesteknik (inklusiv inspektion, palpation, perkussion og auskultation) kunne undersøge en patient med fokus på: o Lidelser i respirationsorganerne o Hjertelidelser o Gastroenterologiske lidelser o Hæmatologiske lidelser o Endokrinologiske lidelser f.eks. diabetes mellitus type 1 eller type 2 o Lidelser i bevægeapparatet o Lidelser i nervesystemet o Psykiatriske lidelser o Reproduktionsorganerne o Det syge barn o Cancerlidelse o Lidelser i nyre- eller urinveje Skal kunne inddrage og anvende parakliniske analyseresultater ved resumering af den kliniske problemstilling Kompetencer OSCE Skal kunne anvende de tilegnede færdigheder i uforudsete situationer Skal kunne forholde sig kritisk til dataindsamling og analyseresultater Skal kende og handle ud fra eget aktuelt viden- og uddannelsesniveau Eksamen 5 stationer á 10 minutter med hver sin eksaminator Side 8 af 10

9 Modulbeskrivelse (en beskrivelse for hvert modul) Modultitel, ECTS-angivelse Bachelorprojekt / Bachelor Project 16 ECTS projektmodul Placering Bachelor, Medicin, 6. semester Studienævnet for Medicin Modulansvarlig Angivelse af den ansvarlige fagperson for modulets tilrettelæggelse og afvikling. Den modulansvarlige kan være identisk med semesterkoordinatoren. Såfremt der udpeges en eksamensansvarlig nævnes vedkommende her. Simone Elkjær Riis, sriis@hst.aau.dk, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi. Type og sprog Angivelse af modulets type: fx kursusmodul, projektmodul, casemodul eller lign. Angivelse af sprog. Projektmodul Projektet kan skrives på dansk eller engelsk. Mål Kursets indhold og målsætninger beskrives i forhold til, hvad den studerende skal lære i forbindelse med modulet. Dette indbefatter gengivelse af studieordningens beskrivelse af viden, færdigheder og kompetencer. Der kan suppleres med kortfattet beskrivelse/uddybning af den metodiske, praktiske viden og kunnen, som den studerende opnår. Der kan evt. henvises til uddybninger på Moodle og/eller pensumbeskrivelser på studienævnets hjemmeside (gældende for MedIS og Medicin). Fra Studieordningen: Den studerende vælger selv emne relateret til den forgangne undervisning. Derudover skal den studerende: Viden Kunne redegøre for projektets problemstillinger Kunne opstille en videnskabelig hypotese Redegøre for relevant medicinsk viden i relation til projektet Færdigheder Samarbejde og styre projekter ved løsning af komplekse problemstillinger Vurdere resultater og hypoteser i videnskabelig original litteratur Fremlægge og formidle komplekse resultater og problemstillinger Kompetencer Efter bestået bachelor projekt kan man selvstændigt styre og arbejde med medicinsk akademisk forskning på et introducerende niveau Fagindhold og sammenhæng med øvrige moduler/semestre Herunder beskrives det kort og generelt, hvad modulets faglige indhold består i, samt hvad baggrunden og motivationen for modulet er, hvilket vil sige en kort redegørelse for modulets indhold og berettigelse. Hensigten er at skabe indsigt i det enkelte modul for den studerende og at skabe mulighed for at forstå modulet i forhold til det øvrige semester og uddannelsen som helhed. Man kan lave bachelor projektet inden for alle de fag, man har haft på bacheloren, og det betyder, at der er sammenhæng til hele uddannelsen, men ikke specielt til semestret. Omfang og forventet arbejdsindsats Forventninger om den konkrete udmøntning af modulets ECTS-belastning, hvilket omfatter antallet af konfrontationstimer, øvelsesarbejde, tid til forberedelse, eventuel rejseaktivitet med videre. Side 9 af 10

10 Det forventes at det eksperimentale/dataindsamling udgøre halvdelen af arbejdet, og rapportskrivning den anden halvdel. Deltagere Her angives deltagerne i modulet, det vil sige først og fremmest en angivelse af deltagere, hvis der er flere årgange/retninger/samlæsning. Hvis der er tale om valgfag, angives den/de pågældende studieretning(er). Deltagere i bachelor projektet er MedIS eller Medicin studerende på 6. semester af bacheloruddannelsen. Det er også muligt at deltage, hvis man er på 6. semester bachelor af andre molekylær/biomedicinske uddannelser. Det er dog en forudsætning, at disse uddannelser godkender en gruppeeksamen. Deltagerforudsætninger Herunder beskrives den studerendes forudsætninger for at deltage i kurset, det vil sige eksempelvis tidligere moduler/kurser på andre semestre etc. Beskrivelsen er overvejende beregnet på at fremhæve sammenhængen på uddannelsen. Dette kan eventuelt være i form af en gengivelse af studieordningsteksten. Gennemført 5. semester af bachelor i Medicin eller MedIS på Aalborg Universitet, eller tilsvarende molekylær/biomedicinske uddannelse. Modulaktiviteter (kursusgange med videre) Vejleder kan være alle adjunkter, lektorer eller professorer ansat ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi (HST), det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet Hvis projektet udføres i samarbejde med forsker/virksomhed uden for HST vejleder, skal der være en intern hovedvejleder fra HST. Dog undtaget hvis bachelor-eksamen bliver taget ved et andet universitet (f.eks. et Erasmus ophold). Eksamen 1. Eksamensform: mundtlig gruppebaseret eksamen 2. Deltagere til eksamen: Hovedvejleder og evt. samarbejdspartner/eksternvejleder samt ekstern censor 3. Beskriv den praktiske afvikling af eksamen, som eksempelvis: a. Afleveringsdato for projekt rapport: 17. april b. Eksaminationen starter med et mundtligt oplæg fra de studerende c. Den studerende vil trække/blive stillet et eller flere spørgsmål som udgangspunkt for eksamination iht. læringsmålene og projektrapporten d. Eksamen afholdes gruppebaseret 4. Varighed: 60 min pr studerende 5. Tilladte hjælpemidler: Det er tilladt at medbringe rapporten og evt. præsentationsslides For yderligere oplysninger vedrørende eksamen, henvises til: Eksamensplanen på Beskrivelse af gruppebaseret projekteksamen Digital Eksamen (DE) Side 10 af 10