AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af et svinebrug på en ejendom beliggende i Svendborg Kommune

Transkript

1 27. juni 2017 Sagsnr. NMK og NMK KlageID: 74365, LOUPE-NMKN AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af et svinebrug på en ejendom beliggende i Svendborg Kommune Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse efter husdyrbruglovens 12, jf. 76, stk Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse af 9. marts 2015 om miljøgodkendelse til udvidelse af husdyrbruget på ejendommen Stokkebækvej 12, 5874 Hesselager, med virkning fra 1 år fra afgørelsens tidspunkt, og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. MILJØ- OG FØDEVAREKLAGENÆVNET Toldboden Viborg Tlf CVR nr EAN nr nh@naevneneshus.dk naevneneshus.dk Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. 17 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet 2. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. husdyrbruglovens 90. Afgørelsen er truffet af nævnet, jf. 1 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, der i overensstemmelse med husdyrbruglovens 76, stk. 1, behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Denne afgørelse er truffet af afdelingen omhandlet i 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (jordbrugsforhold), idet sagens genstand forudsætter en jordbrugsfaglig vurdering. Nævnet er suppleret af et af erhvervs- og vækstministeren midlertidigt beskikket sagkyndigt medlem, jf. lovens 4, stk Lovbekendtgørelse nr. 256 af 21. marts 2017 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbug med senere ændringer. 2 Lov nr af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet.

2 Klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet Svendborg Kommunes afgørelse af 9. marts 2015 om miljøgodkendelse til ændring og udvidelse af svineproduktionen på Stokkebækvej 12, 5874 Hesselager, er henholdsvis den 2. og den 4. april 2015 påklaget til Naturog Miljøklagenævnet af en gruppe omboende sommerhusejere. Sagen er pr. 1. februar 2017 overført til Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet 24, stk. 6. Klagepunkterne vedrører navnlig gener som følge af lugt, fluer og alger. Endvidere klages der over afsætningen af husdyrgødningen fra bruget, risiko for udvaskning til nærliggende naturområder, ammoniakemission fra staldanlægget samt påvirkning af natur og vandløb fra husdyrbrugets udbringningsarealer. Klagerne har blandt andet anført, at lugtgenerne vil blive væsentligt større end med den nuværende produktion, ligesom generne vil få økonomiske konsekvenser for værdiansættelsen af klagernes ejendomme. Endvidere har klagerne stillet spørgsmålstegn ved den valgte beregningsmodel for lugtspredning og resultaterne af lugtberegningerne. Klagerne har efterfølgende ad flere omgange og senest den 17. januar 2017 fremsendt en række supplerende bilag og bemærkninger. Klagerne har i den forbindelse blandt andet bemærket, at det må være en fejl, at man i OML-beregningen har udeladt poltestalden, ligesom man stiller spørgsmålstegn ved OML-beregningen, idet der flere steder i miljøgodkendelsen henvises til ca.-afstande fra lugtcentrum. Endvidere anfører klagerne, at byggeriet vil påvirke landskabet. Sagens oplysninger Kommunens afgørelse Svendborg Kommune har den 9. marts 2015 meddelt miljøgodkendelse til ændring og udvidelse af svineproduktionen på Stokkebækvej 12, 5874 Hesselager. Ansøgningen om godkendelse af ændring og udvidelse af husdyrbruget er indgivet den 29. maj Det ansøgte projekt omfatter en ændring og udvidelse af ejendommens svineproduktion (slagtesvin, årssøer, polte og smågrise) fra 200 DE til søer og slagtesvin, svarende til 360 DE. I forbindelse med udvidelsen forlænges en eksisterende sostald mod nord og syd (samlet tilbygning på m 2 ). Derudover etableres en gyllebeholder på m 3 og en fodersilo med en højde på 12,5 m. Kommunen har i miljøgodkendelsen blandt andet fastsat følgende vilkår: Husdyrhold og staldanlæg 10. Husdyrbruget skal være sammensat og staldindretningen udført på følgende måde: 2

3 11. Den samlede årsproduktion må ikke være større end 359,7 DE beregnet efter dyreenhedsberegningerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen (Bekg. nr. 853 af 30. juni 2014, bilag 1 afsnit G). 12. Gylle kanalerne i den nye og eksisterende farestald, samt den nye løbe- og drægtighedsstald i alt 2189 m 2 skal forsynes med køleslanger, der forbindes med varmepumpe. [ ] Ventilation 19. Der skal etableres i alt 37 afkast på den samlede nye og eksisterende sostald og ventilationsafkastene skal placeres, som vist på bilag Alle afkast skal etableres med følgende afkasthøjde over terræn og indre diameter: 21. Ventilationsanlægget skal desuden indrettes sådan, at der opretholdes en maksimal røggashastighed i de enkelte afkast svarende til nedenstående tabel: 22. Der skal senest 2 måneder efter meddelelsen af denne miljøgodkendelse fremsendes dokumentation for, at ventilationsanlægget kan opnå de fastsatte røggashastigheder. Dokumentationen skal indeholde leverandøroplysninger om indre diameter, anlæggets 3

4 kapacitet, og på baggrund af disse oplysninger en tilhørende beregning af den maksimale røggashastighed for hvert afkast. 23. Ventilationssystemet og de tilhørende kanaler skal rengøres og vedligeholdes efter hvert hold dyr. Rengøring 24. Der skal til hver en tid sikres en god staldhygiejne herunder, at stalde- og foderanlæg holdes rene og tørre. Foder 25. Den totale mængde N ab dyr pr. år beregnet som N ab dyr pr. årsso x antallet af årssøer skal være mindre end kg N pr. år (norm 2013). N ab dyr beregnes med følgende ligning: (((FEso pr årsso * gram råprotein pr FEso)/6250) 1,98 (antal fravænnede pr. årsso * fravænningsvægt * 0,0257)) Af den miljøtekniske redegørelse fremgår blandt andet følgende om ventilation: Ventilation Ansøgers oplysninger Der er undertryksventilation i alle staldafsnit. I forbindelse med udvidelsen renoveres ventilationsanlægget i de eksisterende sostalde og den eksisterende poltestald. Øvrige staldafsnit tages ud af brug, og ventilationsanlægget er derfor ikke beskrevet for den gamle smågrisestald og slagtesvinestald. Vurdering Miljømæssigt har ventilationssystemet betydning for lugtbelastningen i omgivelserne og ejendommens energiforbrug. Regelmæssig rengøring og vedligehold af ventilationssystemet er desuden en forudsætning for lugtemissionen fra stalden. Der er i forbindelse med beregningen af lugtemissionen fra staldanlægget foretaget en konkret OML-beregning. Placeringen af afkastene, afkasthøjderne samt røggashastigheden i afkastene indgår bla. i beregningsforudsætningerne, og disse parametre er afgørende for, at husdyrlovens lugtgenekriterier kan overholdes. Derfor stilles der vilkår om, at afkastene skal placeres og ventilationsanlægget indrettes, som angivet i OML-beregningen (se afsnittet om lugt for en nærmere redegørelse samt bilag). Svendborg Kommune vurderer derudover, at der løbende skal være fokus på driften af ventilatorerne sådan, at der sikres en optimal effekt og begrænset energiforbrug. Derfor stilles der vilkår om, at ventilationssystemet og de tilhørende kanaler skal rengøres og vedligeholdes efter hvert hold dyr. Der skal desuden føres journal for tidspunktet for rengøring og vedligehold af ventilationssystemet og tilhørende kanaler, og hvornår der har været udført service på systemet. Journalen skal opbevares for de seneste 5 år og skal kunne fremvises ved tilsyn. 4

5 Af ansøgningsmaterialet er anført følgende begrundelse for anvendelse af OML-modellen, jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3: Den væsentligste grund til, at ansøger ønsker at anvende OML-modellen skyldes en anderledes udformning på ventilationssystemet end de ventilationsforhold, der er almindelige i praksis. I farestalden er der gulvudsugning, som betyder, at ventilationsafkastene ligger samlet i to klynger, hvoraf der er 4 afkast, der er placeret i kip. Denne centrale placering af afkastene i klynger er ikke den normale udformning på et ventilationssystem på sostalde. Desuden er alle afkast på slagtesvinestalden (polte) placeret i kip. Samlet set fraviger ventilationssystemet dermed væsentligt fra det normale mønster, hvilket forsvarer anvendelsen af OML-modellen. Af den miljøtekniske redegørelse fremgår blandt andet følgende om beregningen af lugtemission fra staldanlægget: Nedenstående tabel viser afstanden fra lugtcentrum til de nærmeste naboer, de beregnede geneafstande i ansøgningssystemet, og genekriterierne. [ ] Vurdering Det fremgår af resultatet for de beregnede geneafstande og vægtede gennemsnitsafstande, at husdyrlovens genekriterier for henholdsvis enkeltliggende bolig og samlet bebyggelse kan overholdes. Imidlertid ligger det nærmeste sommerhusområde øst for ejendommen indenfor den beregnede geneafstand, hvilket betyder, at genekriteriet i forhold til sommerhusområdet ikke kan overholdes. Det fremgår desuden af resultaterne, at lugtemissionen fra staldanlægget øges i forhold til nudriften idet de beregnede geneafstande for ansøgt drift er større end geneafstanden for nudrift. [ ] Vurdering af ændringen af ventilationsforholdene Ansøger har oplyst, at der er væsentlige forskelle på det ansøgte ventilationssystem og det ventilationssystem, man normalt finder på sostalde. Det oplyses, at der er gulvudsugning i de eksisterende og nye farestalde og ventilationsafkastene er samlet i to klynger, hvoraf flere afkast er placeret i kip. Samlet set vurderer ansøger, at ventilationssy- 5

6 stemet er markant ændret, og at dette berettiger til at erstatte FMK-beregningen med en konkret OML-beregning. Placeringen af ventilationsafkastene fremgår af bilag 3. For at kunne vurdere om ventilationsforholdene er markant ændrede har Svendborg Kommune bedt ansøger om, at udarbejde en OML-beregning for normale ventilationsforhold (- udgangspunktet er en placering af ventilationsafkastene i to rækker på hver sin side af kip, og en afkasthøjde svarende til afkast placeret på den eksisterende løbeog drægtighedsstald). Forudsætningerne for OML-beregninger fremgår af bilag 3-5. Resultater og tilhørende ISO-kurver fremgår af bilag 6a, 6b, 6c og 6d. Der gøres opmærksom på, at i beregningerne indgår ikke bidraget fra poltestalden (- nr. 01 på bilag 1a) idet afkastene ikke er ændret på denne bygning, og derfor ikke umiddelbart vil have betydning for vurderingen af om FMK-beregningen kan erstattes af en specifik OML-beregning. Det fremgår af beregninger og isokurver, at lugtbelastningen tæt ved stalden varierer markant, når placeringen af afkastene ændres. Betydningen af de ændrede afkastforhold aftager i takt med, at afstanden fra staldanlægget øges. Sommerhusområdet mod øst ligger ca m fra staldanlægget på Stokkebækvej 12, og der er ikke væsentlige ændringer i lugtbelastningen i denne afstand, som følge af de ændrede afkastforhold. Svendborg Kommune tillægger det betydning, at de ændrede afkastforhold tydeligt ændrer belastningen i de nære omgivelser, og vurderer derfor, at der er tale om markant ændrede ventilationsforhold, som dermed berettiger, at ansøgningssystemets lugtberegning efter FMK-modellen kan erstattes af en konkret OML-beregning. Vurdering af beregningsforudsætninger og resultater Forudsætningerne og resultater for den konkrete OML-beregning fremgår af bilag 6e. Der er anvendt en ruhedslængde z=0,1 svarende til landbrugsområder, hvilket efter Svendborg Kommunes vurdering er i overensstemmelse med de faktiske forhold omkring ejendommen. I beregningerne indgår desuden en terrænhældning på 0 grader og alle terrænhøjder er fastsat til 0m. Terrænkoten ved skorstensfoden er fastsat til 0. Svendborg Kommune kan konstatere, at i forhold til sommerhusområdet øst for staldanlægget falder terrænet fra ca. kote 12 til kote 4. Nærmeste nabo Stokkebækvej 14 ligger i omtrent samme kote, som staldanlægget. Ansøger har oplyst, at der ikke er indregnet en korrektion for terræn idet nærmeste nabo og sommerhusområdet ligger lavere i terrænet end skorstensfoden på punktkilderne. Svendborg Kommune er enig i ansøgers vurdering af, at det faldende terræn ikke vil påvirke beregningsresultaterne. Ansøger har endvidere korrigeret for retningsafhængig bygningseffekt for afkastene 12, 13, 33, 36 og 37. Der er for afkast 12 og 13 tale om en korrektion i forhold til den eksisterende og nye fodersilo (nr. 12 og 12a på kortbilag 1a). Korrektionen på afkast 36 og 37 er forårsaget af garagen nord for de eksisterende stalde (-bygning nr. 18 på bilag1a) og for afkast nr. 33 er det den eksisterende fodersilo (- nr. 14 på bilag 1a), der giver anledning til korrektionen. 6

7 Beregningerne er baseret på 10 års meteorologiske data, og der anvendes derfor en skarp tolkning af resultaterne, hvilket betyder, at resultaterne aflæses specifikt i den retning og afstand, hvor de omkringliggende boliger og områder er placeret. Nedenstående skema viser resultatet af den konkrete OML-beregning for de konkrete nærmeste boliger og områder. Resultatet af OML-beregningen viser, at husdyrlovens genekriterier overholdes i forhold til nærmeste enkeltbolig, samlet bebyggelse og sommerhusområdet mod øst. Forudsætningen for, at husdyrlovens genekriterier kan overholdes, er bl.a. baseret på placeringen, antallet af afkast og afkasthøjde, og der er derfor under afsnittet om ventilation stillet vilkår til placering og indretning af afkastene. Det er yderligere en forudsætning for resultatet af OML-beregningen, at der i alle afkast opnås den røggashastighed, der indgår i beregningerne. Røggashastigheden er afhængig af den indre diameter på afkastene og volumenmængden i afkastet. Der stilles derfor vilkår om, at ansøger skal etablere et ventilationsanlæg, der er indrettet sådan, at de givne røggashastigheder kan opnås, og dokumentationen for indretningen af ventilationsanlægget skal sendes senest 2 mdr. efter meddelelsen af miljøgodkendelsen. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at dokumentationen skal indeholde oplysninger om afkastenes indre diameter, ventilationskapacitet og den hertil hørende maksimale beregnede røggashastighed. Det tidligere Danmarks Miljøundersøger (DMU) har oplyst, at i IT-ansøgningssystemets beregninger er det forudsat, at lugtemissionen er proportionel med luftmængden i afkastene. Det vil sige, hvis behovet for ventilation er lavt (- f.eks. ved lave temperaturer) vil lugtemissionen fra stalden tilsvarende være lav, og den lugtkoncentration, der efterfølgende opleves i omgivelserne vil dermed også være lavere end det, der f.eks. opleves, når der er et stort ventilationsbehov. Husdyrlovens genekriterier vil i disse situationer med stor sandsynlighed også være overholdt uanset, at der ikke opnås maksimal røggashastighed. Det skal dog sikres, at den maksimale røggashastighed kan opnås i de perioder, hvor ventilationsbehovet er størst. Det er Svendborg Kommunes vurdering, at dette vil blive sikret med de fastsatte vilkår. [ ] 7

8 I forhold til lugt vil lugtemissionen fra staldanlægget ved udvidelsen øges med ca. 37%. Ansøger har dog gennemført en OML-beregning for nudrift svarende til 0-alternativet. Denne beregning og OML-beregningen for den ansøgte drift viser, at lugtbelastningen ved nærmeste enkeltliggende bolig efter udvidelsen vil øges med ca. 3-4 OU/m3, mens lugtbelastningen i sommerhusområdet vil være uændret i forhold til den eksisterende produktion. Beregningerne viser også, at husdyrlovens fastsatte lugtkriterier kan overholdes både i nudrift og som tidligere beskrevet også i ansøgt drift. Kommunens bemærkninger i anledning af klagerne Svendborg Kommune har i forbindelse med fremsendelse af klagen oplyst, at kommunen henholder sig til bemærkningerne, der fremgår af de konkrete afsnit i den meddelte godkendelse. Natur- og Miljøklagenævnet har den 18. oktober 2016 forespurgt Svendborg Kommune, hvorvidt der i beregningen er taget højde for den nærliggende granplantage ved valget af ruhedsklasse. Kommunen har den 26. oktober 2016 oplyst, at området mod øst er med relativ lav bevoksning, og at kommunen har vurderet, at området er omfattet af arealkategorien landbrug med læhegn eller blandet natur med bevoksning under en halv meter, samt at området er ensartet, hvorfor ruhedsklassen 0,1 indgår i beregningen. Nye oplysninger under Miljø- og Fødevareklagenævnets behandling af klagen Natur- og Miljøklagenævnet har den 6. oktober 2016 anmodet Miljøstyrelsen om en udtalelse om fortolkningen af meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis, der ifølge bilag 3 i godkendelsesbekendtgørelsen er det afgørende kriterie for, om en lugtberegning efter FMK-vejledningen kan erstattes med en konkret OML-beregning. Af Miljøstyrelsens svar af 8. december 2016 fremgår blandt andet følgende: Selv om FMK-modellen som udgangspunkt ikke skulle kunne erstattes af en konkret OML-beregning, indgår det imidlertid i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens beskyttelsesniveau, at det kan ske ved meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis. Herved vil det i situationer, hvor der åbenlyst vil være en betydelig kortere geneafstand end beregnet ud fra FMK-modellens standardformler, kunne lade sig gøre at anvende en konkret OML-beregning for at estimere en mere retvisende geneafstand. Hvis ventilationsforholdene i det ansøgte projekt er af en karakter, som anerkendt giver betydelig mindre spredning end almindelige ventilationsforhold, så der åbenlyst vil være en kortere geneafstand end beregnet ud fra FMK-modellens standardformler, så taler det for at acceptere en konkret OML-beregning. Det er vigtigt, at det vurderes konkret af kommunen, om den kortere geneafstand vil opnås i praksis. Efter Miljøstyrelsens vurdering vil de mindre små justeringer, som kan opnås ved forhøjet afkast eller miljøkryds, ikke kunne have så stor effekt på lugtspredningen, at det kan begrunde at FMK-modellens beregninger erstattes med en konkret OML-beregning. 8

9 Det bemærkes, at det, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, punkt B, ikke kan kræves af ansøger, at der anvendes en konkret OML-beregning i stedet for modelberegningerne i tilfælde af ændring til en ventilationstype der giver større spredning. Det bemærkes også, at anvendelse af teknik til reduktion af selve lugtemissionen (antal lugtenheder pr. sekund) ikke kan begrunde anvendelse af en konkret OML-beregning i stedet for FMK-modellens geneafstand, fordi der herved ikke ændres på spredningen. Effekten af den reducerede lugtemission vil derimod ses direkte i den beregnede geneafstand, fordi emissionens størrelse indgår i standardformlen for spredning (spredningen beregnes som en funktion af bl.a. emissionen). Miljø- og Fødevareklagenævnet har under sagens behandling konstateret, at miljøgodkendelsen er udnyttet af ansøger. Miljø- og Fødevareklagenævnets bemærkninger og afgørelse I sagens behandling har deltaget alle Miljø- og Fødevareklagenævnets medlemmer af afdelingen om jordbrugsforhold: Birgitte Egelund Olsen (formand), Henrik Twilhøj, Norman Cleaver, Esben Oddershede, Keld Mortensen og Peter Kai (midlertidigt beskikket sagkyndigt medlem, jf. 3, stk. 2, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet). Indledende bemærkninger Den ansøgte produktionsændring og -udvidelse er omfattet af husdyrbruglovens 12, og kræver en godkendelse efter husdyrbruglovens 12, stk. 3. Ifølge husdyrbruglovens 19 skal kommunen ved vurderingen af en ansøgning om godkendelse efter 12 sikre, at ansøgeren har truffet de nødvendige foranstaltninger for at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT), og at husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne. En godkendelse skal indeholde vilkår, der sikrer, at husdyrbruget indrettes og drives på en sådan måde, at kravene i husdyrbruglovens 19 opfyldes, jf. 27. Kommunen skal meddele afslag på en ansøgning om godkendelse efter husdyrbruglovens 12, hvis lovens 19 ikke er opfyldt, jf. lovens 31. De nærmere regler om tilladelse og godkendelse med videre af husdyrbrug er fastsat i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 211 af 28. februar 2017 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 55, stk. 1, at Miljøog Fødevareklagenævnet behandler sager efter de hidtil gældende regler, når anmeldelsen eller ansøgningen om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug er modtaget af kommunalbestyrelsen før den 2. marts Da ansøgningen om godkendelse af husdyrbruget er indsendt til kommunalbestyrelsen den 29. maj 2014, er henvisningerne i det følgende til hus- 9

10 dyrgodkendelsesbekendtgørelsen derfor en henvisning til den dagældende bekendtgørelse, dvs. bekendtgørelse nr af 8. november 2013 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug. Bemærkninger til klagen Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet klagen under følgende punkter: 1. Lugt 1.1. Lugt - det retlige grundlag 1.2. Lugtberegningen i den meddelte godkendelse Kriteriet meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis Den konkrete OML-beregning 2. Øvrige bemærkninger Nævnet har ikke fundet anledning til at tage stilling til sagens øvrige klagepunkter, jf. herved 11 i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. 1. Lugt 1.1. Lugt det retlige grundlag Efter husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 11, stk. 1, jf. stk. 3, kan kommunalbestyrelsen ikke godkende husdyrbrug efter husdyrbruglovens 12, hvis etableringen, udvidelsen eller ændringen vurderes at medføre væsentlige virkninger på miljøet. Ved væsentlige virkninger på miljøet forstås, at det beskyttelsesniveau for blandt andet lugt, der er fastlagt i bekendtgørelsens bilag 3, afsnit B, overskrides. Det vejledende geneniveau er fastsat i tabel 4: Udvidelser eller ændringer af et husdyrbrug omfattet af husdyrbruglovens 12, stk. 3, kan heller ikke godkendes, såfremt der ved en samlet vurdering af hele husdyrbruget vurderes at være væsentlige virkninger på miljøet, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 11, stk. 2. Af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit B, fremgår, at der skal beregnes en geneafstand ud fra både Miljøstyrelsens lugtmodel (Vejledning om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug), og efter FMKvejledningen (Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener fra stalde, FMK, 2. udgave maj 2002). Geneafstanden fast- 10

11 sættes i hvert enkelt tilfælde på baggrund af den længste geneafstand beregnet efter de to vejledninger. Det fremgår af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit B, at spredningsberegningen i relation til Miljøstyrelsens lugtmodel efter ansøgers ønske helt generelt kan erstattes af en konkret spredningsberegning med OML-modellen (udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser). I relation til FMK-vejledningen fremgår det af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit B, at den anviste spredningsmodel kun i særlige tilfælde med meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis kan erstattes af en konkret spredningsberegning med OML-modellen (udarbejdet af Danmarks Miljøundersøgelser) Lugtberegningen i den meddelte godkendelse Det fremgår af den af Svendborg Kommune meddelte miljøgodkendelse, at beskyttelsesniveauet for lugt ved anvendelse af standardberegningerne i ansøgningsskemaet i husdyrgodkendelse.dk ikke kan overholdes for byzone (sommerhusområdet mod øst), da geneafstandene beregnet efter FMK-vejledningen er længere end de faktiske afstande. Svendborg Kommune har imidlertid vurderet, at geneafstandene beregnet efter FMK-vejledningen kan erstattes af en konkret spredningsberegning med OML-beregningen, da der er tale om et særligt tilfælde med meget afvigende ventilationsforhold, jf. godkendelsesbekendtgørelsens bilag 3. Til brug for vurderingen af, om der foreligger meget afvigende ventilationsforhold, har kommunen bedt ansøger om at udarbejde en OMLberegning for både det ansøgte projekt og for et projekt, hvor afkastene er fordelt efter almindelig praksis. Beregningerne viser ifølge kommunen, at lugtbelastningen tæt ved stalden varierer markant, når placeringen af afkastene ændres. Svendborg Kommune konkluderer på denne baggrund, at de ændrede afkastforhold tydeligt ændrer belastningen i de nære omgivelser og [kommunen] vurderer derfor, at der er tale om markant ændrede ventilationsforhold, som dermed berettiger, at ansøgningssystemets lugtberegning efter FMK-modellen kan erstattes af en konkret OML-beregning. Den konkrete OML-beregning viser, at beskyttelsesniveauet for lugt er overholdt i forhold til både enkeltbolig, samlet bebyggelse og byzone (sommerhusområdet mod øst). Svendborg Kommune har herefter lagt til grund, at husdyrbruglovens genekriterier er overholdt Kriteriet meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis Det følger af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit B, at det er en forudsætning for at erstatte FMK-vejledningens standardbereg- 11

12 ning med en konkret OML-beregning, at der er tale om meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis. Det fremgår af Wiki-vejledningens 3 afsnit om lugtgener, at Normalt kan beregninger efter FMK-modellen ikke erstattes af en konkret OMLberegning, men ved markante ændringer af ventilationsforholdene, f.eks. etablering af centralt afkast, eller fordi den hyppige vindretning for anlægget/anlæggene påviseligt ikke er vest/sydvestlig, kan den beregning, der foretages af det elektroniske ansøgningssystem fraviges ved foretagelse af en lugtemissionsberegning efter OML-modellen. Miljøstyrelsen udtaler i høringssvaret af 8. december 2016, at der generelt ved vurderingen af, hvad der forstås ved meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis, må tages udgangspunkt i de almindelige ventilationsforhold, da FMK-vejledningen blev udarbejdet. Miljøstyrelsen anfører videre: Hvis ventilationsforholdene i det ansøgte projekt er af en karakter, som anerkendt giver betydelig mindre spredning end almindelige ventilationsforhold, så der åbenlyst vil være en kortere geneafstand end beregnet ud fra FMK-modellens standardformler, så taler det for at acceptere en konkret OML-beregning. Det er vigtigt, at det vurderes konkret af kommunen, om den kortere geneafstand vil opnås i praksis. Efter Miljøstyrelsens vurdering vil de mindre småjusteringer, som kan opnås ved forhøjet afkast eller miljøkryds, ikke kunne have så stor effekt på lugtspredningen, at det kan begrunde at FMK-modellens beregninger erstattes med en konkret OML-beregning. Miljø- og Fødevareklagenævnet forstår Miljøstyrelsens svar således, at det afgørende for, om OML-beregningen kan anvendes, er, om de ændrede ventilationsforhold benyttes som virkemiddel til formindskelse af geneafstanden. Dette er som udgangspunkt tilfældet, hvis ventilationsforholdene ud fra en faglig vurdering åbenlyst giver en kortere geneafstand end beregnet ud fra FMK-vejledningens standardberegning. Miljø- og Fødevareklagenævnet forstår dog også Miljøstyrelsen således, at det er en forudsætning for anvendelse af OML-beregningen, at den i det konkrete tilfælde må antages at give et mere retvisende billede af de faktiske forhold end standardberegningen og dermed også reelt fører til en kortere geneafstand i praksis. At OML-beregningen kan anvendes som erstatning for beregningen efter FMK-vejledningen i tilfælde, hvor ansøger anvender væsentlige virkemidler til reduktion af geneafstanden, er ligeledes lagt til grund af Naturog Miljøklagenævnet i afgørelsen NMK , hvor nævnet ophævede en kommunes afslag på ansøgning om miljøgodkendelse af et husdyrbrug med henvisning til, at kommunens begrundelse for at afvise an- 3 Miljøstyrelsens vejledning om miljøregulering af husdyrhold, jf. 12

13 vendelse af OML-beregningen ikke var korrekt. Nævnet udtalte i afgørelsen, at FMK-vejledningen og Miljøstyrelsens lugtmodel ikke tager hensyn til brug af visse virkemidler (øget ventilation, øget afkasthøjde og lignende miljøteknologi). Hvis en ansøger tager væsentlige virkemidler i brug for at nedbringe lugtgenerne, er det kun en OML-beregning, som kan anvendes til at vise effekten på lugtemissionen i omgivelserne. Ved brug af væsentlige virkemidler til nedbringelse af lugtgenerne, skal OML-beregning derfor også kunne anvendes for at dokumentere effekten af disse. Det fremgår af miljøgodkendelsen, at det ansøgte projekt indebærer, at der er gulvudsugning i den eksisterende og den nye farestald, og at ventilationsafkastene på disse stalde er samlet i klynger, hvoraf flere afkast er placeret i kip. Det fremgår desuden af godkendelsens vilkår 20, at fire afkast er placeret over kip. Svendborg Kommune har på baggrund af lugtspredningsberegninger og fremstilling af isokvant-kurver i miljøgodkendelsen lagt til grund, at de ændrede afkastforhold tydeligt ændrer lugtbelastningen i de nære omgivelser omkring anlægget og vurderer på denne baggrund, at der er tale om markant ændrede ventilationsforhold. Miljø- og Fødevareklagenævnet er enigt med kommunen i, at det ansøgte medfører mindsket lugt helt tæt omkring husdyrbruget sammenlignet med afkast placeret efter standardforhold. Nævnet konstaterer dog samtidigt tillige med kommunen at der ikke sker markante ændringer hos recipienten (sommerhusområdet) som følge af de ændrede afkastforhold. Afkastforholdene medfører således ikke i sig selv en kortere geneafstand. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder derfor, at det skal vurderes, hvorvidt ventilationsydelsen kan anvendes som væsentligt virkemiddel til at opnå åbenlys kortere geneafstand i forhold til sommerhusområdet. Natur- og Miljøklagenævnet har i flere tilfælde tilsluttet sig en kommunes vurdering af, at FMK-vejledningen kunne erstattes af en konkret OMLberegning, se eksempelvis NMK (flere afkast blev forhøjet med 1 m, og der blev isat miljøkryds), NMK (afkastene blev forhøjet med ca. 2 m) og NMK (forhøjelse af flere afkast og anvendelse af multistepventilation). Sagerne berører ikke, hvorvidt øget ventilation kan være et virkemiddel. I Danmark er det normal praksis at dimensionere en stalds maksimums ventilationsydelse med udgangspunkt i, at der accepteres en overtemperatur i stalden på 4-5 o C ved en udetemperatur på 20 o C (Klimateknik, Landbrugsforlaget). Dette betegnes som den vejledende maksimale ventilationskapacitet. 13

14 Miljø- og Fødevareklagenævnet konstaterer, at ventilationsydelsen i de enkelte ventilationsafkast i det ansøgte projekt er øget med % og dermed ligger markant over den vejledende maksimale ventilationskapacitet, jf. tabel 1: Tabel 1. Den vejledende maksimale ventilation er fastlagt på baggrund de konkrete forhold på husdyrbruget under iagttagelse af skema, side 72 i Klimateknik, Landbrugsforlaget.* Ansøgt Afkasthastighed Vejl. max. ventilationskapacitet Forøgelse Drægtighedsstalde 7,5 m/s 5,1 m/s 47 % Løbestalde 6,1 m/s 2,5 m/s 144 % Farestalde 6,3 m/s 4,1 m/s 54 % Poltestald 11,8 m/s 6,1 m/s 93 % En relativ øgning af afkasthastigheden vil alt andet lige resultere i et øget røgfaneløft, hvilket kan reducere lugtkoncentrationen i et givent punkt. Reduceres lugtkoncentrationen, kan dette medføre en reduceret geneafstand. Miljøstyrelsen har i høringssvaret af 8. december 2016 anført, at anvendelse af miljøkryds alene ikke kan konstituere meget afvigende ventilationsforhold. Miljøkryds er ikke en renseteknologi, hvorfor den implementeres gennem brug af OML-beregningen i stedet for godkendelsessystemet. Miljøkryds er ikke optaget på Miljøstyrelsens teknologiliste, men det er Miljø- og Fødevareklagenævnets opfattelse, at det på baggrund af Højesteretsdommen U H samt Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser NMK og NMK kan lægges til grund, at effekten af miljøkryds implementeres i OML-beregningen ved at reducere afkastenes diameter, så afkasthastigheden øges med ca. 40 %. I det ansøgte projekt vurderes ventilationsforholdene at øge afkasthastighederne med %, hvorfor der kan forventes markant højere spredning end ved anvendelse af miljøkryds. De høje ventilationsydelser anvendes således som et væsentligt virkemiddel til mindskning af geneafstanden. Dertil kommer anvendelse af gulvudsugning i farestaldene med de heraf følgende ændrede afkastplaceringer. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på den baggrund, at der er tale om meget afvigende ventilationsforhold i forhold til almindelig praksis, og at FMK-vejledningens standardberegning i forbindelse med det ansøgte projekt kan erstattes af en konkret OML-beregning Den konkrete OML-beregning Formålet med at erstatte FMK-vejledningens standardberegning med en konkret OML-beregning er at give et mere retvisende billede af de faktiske lugtspredningsforhold i det konkrete projekt. Det vil blandt andet 14

15 sige, at væsentlige virkemidler samt vind- og terrænforhold inddrages i lugtberegningen, og at man kan beregne den konkrete virkning heraf. Som beskrevet ovenfor, påhviler det kommunen at vurdere, hvorvidt OML-beregningen giver et retvisende billede af de faktiske forhold. Kommunen skal desuden vurdere, hvorvidt den kortere geneafstand vil kunne opnås i praksis. OML-beregningen bygger på en række beregningsforudsætninger, herunder en standardlugtemission for de respektive dyregrupper og staldanlæg, der er fastlagt i Wiki-vejledningen 4 : Figur 1. Uddrag fra Miljøstyrelsens Wiki-vejledning vedrørende standardlugtemissioner fra husdyrproduktion. Lugtemissionen fastlægges som produktet af ventilationsydelsen og lugtkoncentrationen, men lugtkoncentrationen er typisk afhængig af ventilationsydelsen, hvorfor lugtkoncentrationen typisk vil ændre sig sammen med ventilationsydelsen. De fastlagte standardlugtemissioner er derfor som udgangspunkt kun repræsentative for de forhold, hvorunder de er udtaget. Miljøstyrelsens standardlugtemissioner for svinebrug stammer fra en empirisk undersøgelse fra Formålet med undersøgelsen var at fastlægge den gennemsnitlige maksimale lugtemission fra staldanlæg i sommersituationen. Målingerne blev søgt foretaget ved en udetemperatur på 20 o C. Staldanlæggenes ventilationsanlæg var almindeligvis i maksimal drift ved en udetemperatur på o C. Ved at måle ved 20 o C var staldenes ventilationsydelse relativ konstant og i eller tæt på maksimum mellem de gentagne målinger. Skema 1 nedenfor angiver 5 %- og 95 %-fraktilerne for det interval, hvor 90 % af målingerne er beliggende, og dermed for det interval, der må anses for repræsentativt for undersøgelsen: 4 Se note 3. 5 Undersøgelsen er foretaget af Videncenter for SvineProduktion: Riis, Anders L. (2006). Standardtal for lugtemission fra Danske Svinestalde om sommeren. VSP meddelelse nr

16 Staldtype Søer, drægtighedsstald, delvis spalter løsgående, opstaldning, delvis spaltegulv Søer, farestald, delvis spaltegulv Slagtesvin, poltestald, % fast gulv, kg Ventilationsydelse (m 3 /t/stiplads) Median: % fraktil: % fraktil: 152 Median: % fraktil: % fraktil: 169 Median: % fraktil: % fraktil: 625 Median: % fraktil: % fraktil: 140 Udetemperatur ( o C) Median: 18,2 5 % fraktil: 14,2 95 % fraktil: 24,1 Median: 19,6 5 % fraktil: 16,3 95 % fraktil: 25,0 Median: 20,1 5 % fraktil: 16,9 95 % fraktil: 24,7 Median: 18,8 5 % fraktil: 12,6 95 % fraktil: 22,0 Lugtemission Middel: 16 OUe/s/stiplads 5 % fraktil: 7 OUe/s/stiplads 95 % fraktil: 39 OUe/s/stiplads Middel: 16 OUe/s/stiplads 5 % fraktil: 7 OUe/s/stiplads 95 % fraktil: 39 OUe/s/stiplads Middel: 72 OUe/s/stiplads 5 % fraktil: 40 OUe/s/stiplads 95 % fraktil: 125 OUe/s/stiplads Middel: 300 OUe/s/ton dyr 5 % fraktil: 110 OUe/s/ton dyr 95 % fraktil: 810 OUe/s/ton dyr Skema 1. Dyre- og staldtyper samt median-, 5 %- og 95 %-fraktil for ventilationsydelser samt udetemperatur i forbindelse med udtagning af prøver til bestemmelse af standardtal for lugtemission (Riis, 2006). Miljø- og Fødevareklagenævnet har nedenfor i skema 2, på baggrund af den konkrete OML-beregning, beregnet ventilationsydelsen pr. stiplads for de respektive staldafsnit i det ansøgte projekt og sammenlignet denne med den vejledende maksimale ventilationsydelse for de pågældende stalde og dyretyper. 6 Staldtype Søer, drægtighedsstald, delvis spalter lationsydelse løsgående, Søer, løbestald, individuel opstaldning, delvis spaltegulv Søer, farestald, delvis spaltegulv Antal stipladser Ansøgt Vejledende Søer, løbestald, individuel ventilationsydelse maksimal ventilationsydelse Relativ afvigelse mellem vejl. maks. og ansøgt venti m 3 /t/stiplads 100 m 3 /t/stiplads 46 % m 3 /t/ stiplads 100 m 3 /t/stiplads 143 % m 3 /t/ stiplads 350 m 3 /t/stiplads 51 % Slagtesvin, % m 3 /t/ stiplads 125 m 3 /t/stiplads 92 % fast gulv, kg Skema 2. Ansøgt ventilationsydelse beregnet pr. stiplads for de respektive staldafsnit i det ansøgte projekt. *Se tekst til tabel 1. 6 Miljø- og Fødevareklagenævnet har til brug herfor benyttet Klimateknik : Pedersen et al., (2014). Klimateknik, Landbrugsforlaget, 4. rev. udg., 3. oplag, samt Ventilationskapacitet : Pedersen, P., (2005). Ventilationskapacitet, SEGES, VSP, rev. 2011/8. 16

17 Nævnet kan herefter konstatere, at den ansøgte ventilationsydelse for alle staldtypers vedkommende ligger væsentligt over den vejledende maksimale ventilationsydelse. Miljø- og Fødevareklagenævnet kan desuden konstatere, at de ansøgte ventilationsydelser for løbe- og poltestalden i det konkrete projekt (skema 2) ligger henholdsvis 44 % og 71 % over 95 %-fraktilen i skema 1. Nævnet finder på denne baggrund, at ventilationsforholdene for disse stalde må anses for ekstremt afvigende i forhold til de bagvedliggende forudsætninger for fastlæggelse af standardlugtemissionen. Nævnet bemærker, at der er stor sandsynlighed for, at lugtemissionen kan være stigende ved stigende ventilation, jf. nedenstående figur 2.2 fra Miljøministeriet Faglig rapport vedrørende en ny lugtvejledning for husdyrbrug 7 : Sammenhængen mellem ventilationsydelse og lugtemission er konstateret for slagtesvin, men der vil være stor sandsynlighed for, at samme overordnede tendens vil være gældende for sohold. Nævnet bemærker, at det i rapporten side 10 konkluderes blandt andet, at: Selv om lugtkoncentrationen i luften fra afkastene sænkes vil den samlede emission altså stige pga. øget ventilationsgrad. For at begrænse lugtemissionen ved høje temperaturer er det derfor vigtigt, at der ikke ventileres mere end nødvendigt. Nævnet bemærker desuden, at det forhold, at der er etableret gulvudsugning i farestaldene, kan forstærke forøgelsen af lugtemissionen. Staldlugt består af mange kemiske forbindelser, der opfører sig forskelligt. Nogle lugtstoffer er så flygtige, at de overgår til gasfasen i takt med, at de dannes, og de transporteres væk med ventilationsluften uafhængigt 7 Se 17

18 af luftskiftet. Andre lugtstoffers fordampning er påvirket af koncentrationsgradienten mellem vandfasen (gyllen) og gasfasen (staldluften). Øges luftskiftet henover gylleoverfladen, transporteres lugtstofferne i luftfasen hurtigere væk, og ligevægten mellem vand- og gasfasen forskubbes, idet koncentrationsgradienten øges. Det bevirker, at lugtstoffernes transport til gasfasen øges, jo mere luftskiftet øges. Samlet set vil det betyde, at lugtemissionen vil stige som funktion af ventilationsydelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder på den baggrund, at standardlugtemissionen ikke er repræsentativ for de i løbe- og poltestaldene anvendte ventilationsydelser. Miljø- og Fødevareklagenævnet har herefter beregnet, hvorvidt ansøger kan overholde lugtgenekriteriet, såfremt ventilationsydelserne for løbeog poltestaldene reduceres til 95 %-fraktilen, jf. skema 1, hvor standardlugtemissionsværdier anses for repræsentative for ventilationsydelsen. Dette svarer til, at ventilationsydelsen i løbestalden reduceres fra 243 til 169 m 3 /t/stiplads, mens poltestalden reduceres fra 240 til 140 m 3 /t/stiplads. Nævnet har beregnet en lugtbelastning på 6 OUe/m 3 ved sommerhusområdet, hvorfor projektet under disse betingelser ikke overholder husdyrbruglovens lugtgenekriterie på 5 OUe/m 3 til sommerhusområdet. Miljø- og Fødevareklagenævnet finder herefter, at det er usikkert, hvorvidt den konkrete OML-beregning giver et retvisende billede af de faktiske forhold, idet det er tvivlsomt, hvorvidt de i OML-beregningen anvendte standardlugtemissionsværdier er repræsentative for de anvendte ventilationsydelser. Under disse omstændigheder kan den konkrete OML-beregning ikke erstatte lugtberegningen efter FMK-vejledningen. Herefter, og da beskyttelsesniveauet for lugt i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, afsnit B, ikke er overholdt for byzone/sommerhusområde, fordi geneafstandene beregnet efter FMKvejledningen er længere end de faktiske afstande, er Svendborg Kommunes afgørelse dermed behæftet med så væsentlig mangler, at afgørelsen er ugyldig. 2. Øvrige bemærkninger Miljø- og Fødevareklagenævnet finder i øvrigt anledning til at bemærke, at kommunen i forbindelse med genbehandlingen af sagen bør være opmærksom på følgende: Det fremgår af miljøgodkendelsen, at ansøger har oplyst, at der vil være linespil i gyllekummen i den nye drægtighedsstald. Nævnet finder, at der skal fastsættes vilkår herom. 18

19 Nævnet bemærker endvidere, at udregningen efter formlen i vilkår 25 er forkert. BAT-niveauet for N er således ikke angivet korrekt i vilkåret. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse Miljø- og Fødevareklagenævnet ophæver Svendborg Kommunes afgørelse af 9. marts 2015 om miljøgodkendelse til ændring og udvidelse af husdyrbruget på ejendommen Stokkebækvej 12, 5874 Hesselager, med virkning fra 1 år fra afgørelsens tidspunkt og hjemviser sagen til fornyet behandling i kommunen. Miljø- og Fødevareklagenævnet beklager den lange sagsbehandlingstid. På Miljø- og Fødevareklagenævnets vegne Birgitte Egelund Olsen Formand Afgørelsen er sendt pr. til: Annette Aaby, Aagaardsvej 10, 5874 Hesselager, aaby@hesselagermail.dk Karna Mortensen, Lillemarksvej 1B, 5750 Ringe, karnamortensen@gmail.com Svendborg Kommune, sagsnr.: 14/17561, svendborg@svendborg.dk Holmskovgaard I/S v/ Erik og Lars Andersen, lars@holmskovgaard.dk Max Jakobsen Miljørådgivning, mjb@maxjakobsen.eu 19