F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R HOTEL DAGMAR ESBJERG KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Mia Kroer Ræbild Journalnummer: / Kommune: Esbjerg Kommune Adresse: Torvet 1, 6760 Ribe Betegnelse: Hotel Dagmar Fredningsår: 1924 Omfang: Bygningen langs Torvet med gavl mod Overdammen (1581, i murene indgår rester af en senmiddelalderlig bygning) og den hermed sammenbyggede længe langs Overdammen (1800). BYGNINGSBESKRIVELSE Hotel Dagmar ligger på hjørnet Overdammen, som er Ribes gamle, centrale handelsgade, og Torvet med en lille pladsdannelse foran. Hotel Dagmar består af to bygninger en langs Torvet og en langs Overdammen. Mod gården dækker flere nyere tilbygninger de to oprindelige gårdsider, og derfor har den fredede del af Hotel Dagmar ingen synlig gårdside. Hotel Dagmar består af to på hinanden vinkelstående bygninger, men beskrives her samlet som en bygning. Hotel Dagmar er en toetages, grundmuret bygning med bindingsværksgavle mod nabobygningerne mod øst og syd og røde. Tagene er røde, teglhængte heltage med halvvalm mod syd. I taget er der er flere teglhængte bindingsværkskviste, og mod Torvet brydes tagfladen tillige af en muret, teglhængt gavlkvist. I rygningen mod nord ses en lav skorstenspibe i blank rød mur kun med sokkel. Bygningen har en sokkel af kløvede granitsten mod Torvet og en muret, sorttjæret sokkel mod Overdammen, herover murværk af store røde sten med en hvidkalket gesims øverst. Facaderne udsmykkes af murankre. Mod Torvet fører en granittrappe op til hovedindgangen, der udgøres af en pudset og hvidkalket portal omkring en ældre, tofløjet fyldingsdør. Døren er malet grå med hvide og røde stafferinger. Herover ses et skilt, hvorpå der står Hotel Dagmar. Trappen flankeres af to høje støbejernsgadelamper. Nord for hovedindgangen er en karnap med skrå sider, muret base og et let svungent, kobberklædt tag. Mellem kvisten og hovedindgangen fører en trappe med teglklinker og sider af kløvede granitsten ned til en nyere, blåmalet kælderdør med pålagt renæssanceudsmykning på ydersiden samt to koøjer med messingkant. I facaden mod Overdammen ses en dobbeltfalset døråbning med kurvehanksbuet overkant, hvori der er en nyere hvidmalet revledør. En granittrappe fører op til døren. De to østligste fag udgøres af en portgennemgang afsluttet af et Facaden mod Torvet.

3 3 kurvehanksbuet stik mod gaden. Vinduerne består af nyere, hvidmalede, to- eller trerammede vinduer samt korspostvinduer alle med små ruder. Størstedelen af vinduerne har vandrette stik, et par vinduer mod Overdammen sidder i dobbeltfalsede, kurvehanksbuede vinduesåbninger, mens vinduerne mod Torvet i underetagen er udført med buet overkarm ligesom vinduesåbningen. Portummet fremtræder med brolægning samt et bredt bånd af betonsten i midten. Vægge og det pudsede loft med en synlig trædrager er kalket gul, mens den påmalede sokkel er sort ligesom fyldingsdøren og vinduerne på portrummets østre væg. Hotel Dagmar er i stueetagen indrettet med et stort restaurationslokale ud mod Overdammen, mens bygningen mod Torvet er indrettet med et vindfang, en reception, hvori hovedtrappen er, samt en lille salon mod syd. Den ældre, toløbede hovedtrappe giver adgang til første sal samt tagetagen, der begge er indrettet med værelser mod gaden og en bagvedliggende gang. De oprindelige gårdsider er forsynet med døråbninger, således at man går igennem de tidligere ydermure for at komme ind i værelserne mod gården, der er beliggende i de nyere tilbygninger. Kælderen består af et stort kælderrum, der er indrettet til restaurant og bar. En nyere indvendig trappe forbinder kælderen med stueetagen. Indvendigt fremtræder Hotel Dagmar med væg-til-væg tæpper, der formodes at ligge oven på bræddegulve, badeværelserne har klinker både på gulv og vægge, de øvrige vægge er tapetserede, i loftet er de indpakkede bjælker synlige og imellem bjælkerne er loftfladerne beklædt med plader. I kælderen ligger der nyere teglklinker på gulvet, væggene er pudsede, den ældre tømmerkonstruktion med stolper, bjælker og dragere er synlig med hvidmalede pudsede flader imellem. Flere steder ses ældre hollandske fliser med brune og blå motiver. Der er bevaret flere ældre bygningsdele i Hotel Dagmar, herunder hovedtrappen med udskårne balustre, en kakkelovn, blyindfattede forsatsruder, brystningspaneler, fyldingsdøre med topstykker og profilerede gerichter og enkelte steder ses ældre hollandske fliser med brune og blå motiver bevaret. På og omkring hovedtrappen er udført bemalinger fra 1900-tallet udformet som by-scenerier, personer og blomsterornamentik samt påskriften af en vægtersang. Facaden mod Overdammen. BYGNINGSHISTORIE Ribe ligger på en række holme omkranset af engdrag og åløb, som giver byen en både skarp og naturlig afgrænsning. Husene ligger tæt i de små og let krogede, brolagte gader og slipper, der kun brydes af Ribe Å, de brusende mølleløb og Torvet, hvor Ribe Domkirke troner over bygningerne. Ribes historie strækker sig tilbage til omkring år 700, hvor vikingetidens købmænd og håndværkere samledes på den anlagte

4 4 handelsplads ved den nordre bred af Ribe Å for at handle og arbejde. Det var også i Ribe, at Ansgar opførte Danmarks første kristne kirke omkring år 860. Igennem flere hundrede år var Ribe en vigtig handelsby og et magtcentrum for både kongen og den indflydelsesrige katolske kirke. I middelalderen lå der både kongeborgen Riberhus, hvor kun slotsbanken er tilbage, samt adskillige kirker og klostre i Ribe. Efter reformationen i 1536, da kirken mistede sin politiske og økonomiske magt, forsvandt de fleste kirkelige anlæg. Tilbage var Ribe Domkirke og Sct. Catharinæ Kloster. Grundlaget for Ribes rige handelsliv var åen, der løber igennem byen. Ribe Å fungerede som transportvej fra Vesterhavet, og Ribe blev på den måde porten til Østersø-området. Selv store skibe sejlede op ad åen og lagde til ved Skibbroen. Men i løbet af 1500-tallet begyndte det at gå ned ad bakke for byen. Skibene sejlede i stigende omfang rundt om Skagen, og andre byer, først og fremmest København, blev efterhånden førende inden for fjernhandelen. Også kongemagten rykkede ud af byen, og i de følgende århundreder var Ribe en kriseramt by med faldende befolkningstal. Åen sandede til, og havnen mistede sin betydning. Efter den dansk-tyske krig i 1864 kom den nye grænse til at gå lige syd om Ribe. Byen lå nu i den yderste udkant af kongeriget og havde mistet sit hidtidige opland mod syd og vest. Ved genforeningen i 1920 var Esbjerg for længst blevet landsdelens førende havne- og industriby. Ribes stagnering betød, at Ribe i dag fremstår som en yderst velbevaret middelalderby, hvor de fleste gadeforløb kan følges ubrudt tilbage til 1100-årene. Det nuværende hovedstrøg på Over-, Mellem- og Nederdammen er lidt yngre og ligger på den mølledæmning, der blev lagt over Ribe Å i midten af 1200-tallet. Til trods for en større bybrand i 1580 findes der flere bevarede middelalderlige stenhuse samt nordens ældst daterede bindingsværkshus fra 1490 og selvfølgelig Ribe Domkirke samt det meste af klosterbygningerne. I tiden efter branden genrejstes byen, og mange bygninger herfra er stadig bevaret blandt andet de herregårdslignende stenhuse Porsborg og Tårnborg, begge fra sidst i 1500-tallet, samt købmandsgårdene i bindingsværk med udkragede stokværk og gavl mod gaden. Op igennem og 1800-årene blev der udført en del om- og nybygninger oftest i en enkel og velproportioneret, klassicistisk stil. De mindre gader og slipper var kendetegnet ved langhuse, boder og småhuse, der var tre til fem fag lange og sammenbygget i lange forløb. Hovedindgangen mod Torvet. Forhuset mod Torvet, der oprindeligt var et gavlhus med gavl mod Overdammen (tidl. Storegade), blev opført i 1581 for rådmand Laurids Thøgersen. I kælderen og i det nederste af gavlhusets murværk mod Overdammen indgår betydelige rester af et ældre formentligt senmiddelalderligt gavlhus gavlhuset gik ikke helt

5 5 hen til Porsborg, beliggende Torvet 3-5, idet der imellem 1581-gavlhuset og Porsborg lå et tværhus af bindingsværk med gavl mod Torvet. Umiddelbart op til østsiden af 1581-gavlhuset lå endnu et grundmuret gavlhus med gavl mod Overdammen, to stokværk højt og kun fire fag dybt. I 1761 hørte også dette gavlhus til hjørneejendommen. Endelig lå der på nabogrunden øst for et ti fag dybt og to stokværk højt bindingsværksgavlhus. Lige omkring 1800 (før 1801) erhvervede gæstgiver Peder Ramsing hjørnegården (blandt andet omfattende de to gavlhuse) samt gavlhuset øst for. De to østlige gavlhuse blev revet ned og den nuværende bygning langs Overdammen blev opført med en sal i stueetagen og værelser på første sal. Også bindingsværks-tværhuset, der lå mellem 1581-gavlhuset og Porsborg, blev revet ned, hvorefter 1581-gavlhuset blev forlænget hen til Porsborg gavlhuset mistede i øvrigt sin gavltrekant og fik indgangen flyttet fra gavlen om i langsiden mod Torvet, hvor den blev udstyret med en portallignende indfatning. Nybyggeriet, der blev takseret til brandforsikring i januar 1800 blev opført med grundmurede langsider og bindingsværksgavle. I længen mod Torvet rummede underetagen en forstue, to værelser med kakkelovn samt køkken. Også overetagen havde en forstue og rummede desuden fire stuer og to kakkelovne. Under elleve af de tretten fag var der kælder. I længen mod Overdammen indeholdt stueetagen derimod en hjørnestue med jernkakkelovn, en tyve alen lang sal samt en port, og overetagen var opdelt i fem værelser med hver sin kakkelovn. Karnappen vender også ud mod Torvet. Fra omkring år 1800 havde længen mod Torvet fremtrådt som en hvidkalket, klassicistisk bygning. I 1827 oplyste brandtaksationerne, at der var blevet opført halvtagsbygninger på bagsiden af begge længer, og siden da er begge langsider blevet helt dækket af tilbygninger og udvidelser. I 1800-tallets anden halvdel blev mange af de pudsede facader bemalet med reklamer. Da Ribe Turistforening i begyndelsen af 1900-tallet forsøgte at genskabe byens gamle middelalderlige præg, var de gamle købmandsgårde nogle af de første de gik i lag med. Dog måtte man ud til hovedstrøgene ofte give op over for butikkernes krav til reklamer og de store moderne spejlglasvinduer, der netop var kommet på markedet omkring århundredeskiftet. Jens Andersens udsalg for Magasin du Nord, der lå i den fløj af Greisens Hotel, som vendte ud mod Overdammen er et godt eksempel herpå. Jens Andersen købte i 1912 hotellet og ombyggede det til et moderne Hotel Dagmar med middelalder-look, som kunne tiltrække tidens turister samtidig med at han udvidede og renoverede forretningen imod Overdammen. Ombygningen blev forestået af Peter Daugaard, hvor gadesiderne fik afrenset sit murværk og de klassicistiske vinduer blev afløst af smårudede vinduer. Udnyttelsen af husets loftrum medførte desuden, at der blev udført en gavlkvist over indgangen, samt at de store tagflader blev

6 6 gennembrudt af kviste. Butikken mod Overdammen fik sløjfet sine fire høje og smalle butiksvinduer med et dørparti i midten og facaden fik i stedet store spejlglasruder, sorte glasskilte og karnap i langsiden mod Torvet alt i stilig jugend-stil. Først efter 1960 begyndte man at give facaderne mod hovedstrøget et gammelt præg, og da blev de ført tilbage til et udseende fra 1860 snarere end fra middelalderen. I 1976 blev kælderen udgravet og indrettet til bar og restaurant. Før var kælderen en krybekælder og således blev søjlerne forsynet med støbte baser og en del af bjælkerne blev fornyet. KILDER Bevaringsplan Ribe, Hans Henrik Engqvist, Ribe Kommuneatlas, Miljøministeriet, Planstyrelsen, Bygnings Arkæologiske Studier 88, Steffen M. Søndergaard. Danmarks ældste by: Fra magtcentrum til turistidyl. Byvandring i Ribe, d. 24. juni Af Vibe Ødegaard. Ribe Bys Historie 1, , Ribe Bys Historie 2, , Ribe Bys Historie 3, , redigeret af Søren Bitsch Christensen og udgivet af Esbjerg Kommune og Dansk Center for Byhistorie, MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Hotel Dagmar knytter sig til bygningens beliggenhed på østsiden af domkirkepladsen, hvor den sammen med den øvrige og meget varierende randbebyggelse er med til at sætte rammen om den grandiose domkirke, der står som et markant vartegn for Ribes historiske centrum. Hertil kommer, at Hotel Dagmar på grund af sin beliggenhed på hjørnet af Torvet og Overdammen indgår som en integreret del af Ribes ældre bebyggelse og middelalderlige gadestruktur og bidrager væsentlig til det traditionelle og stemningsfulde bymiljø i Ribes gamle bydel syd for åen. Hotel Dagmar med den nye belægning rundt om domkirken. KULTURHISTORISK VÆRDI Den kulturhistoriske værdi ved Hotel Dagmar knytter sig i det ydre til de bevarede murværksrester og murværksdetaljer fra det gavlhus som i 1581 blev opført på grunden. Den buede, dobbeltfalsede

7 7 døråbning og de fladbuede, falsede vinduesåbninger indikerer sammen med resterne af den blotlagte, dobbeltfalsede døråbning udført i formsten det middelalderlige gavlhus udstrækning. Bygningernes prominente beliggenhed mod henholdsvis Torvet og Overdammen indikerer, at ejendommen gennem tiden har huset byens velhavende borgere, idet de i middelalderen og fremefter byggede gavlhuse og senere langhuse på de attraktive grunde i Ribe. Historisk set lå byens fineste adresser på Overdammen, der tidligere hed Storegade. Endvidere er der kulturhistorisk værdi tilknyttet ejendommens løbende ombygninger. Det middelalderlige gavlhus ændrede form med en forlængelse mod syd og en tilbygning med portåbning mod øst vidner om det økonomiske opsving som Ribe oplevede i slutningen af 1700-tallet. Opsvinget resulterede i en række om- og tilbygninger, der fortsat markerer sig i bybilledet. Til disse ombygninger må regnes blandt moderniseringerne af gavlhusene fra og 1600-tallet, der blev foretaget i 1700-årene. Gavlhusene var nu blevet umoderne, og man forsøgte ved at fjerne de store gavltrekanter, at få bygningerne til at fremstå som langhuse. Således ændrede ejendommen udtryk og fremstod herefter som en vinkelbygning med afvalmet heltag og portgennemgang. I tråd med 1700-tallets fremherskende stilideal klassicismen blev også især facaderne underlagt en forskønnelse i tråd med tidens idealer. Den sydvestjyske klassicismes bygninger afveg dog lidt fra landets øvrige klassicistiske bygninger, idet de som regel fremstod i blank mur af røde eller gule sten med hvidtede murværksdetaljer. I anden halvdel af 1800-tallet skulle facaderne fremtræde pudsede og hvor der var butikker, ligesom i bygningen ud mod Overdammen, var de bemalet med reklametekster. Dette er der dog ingen synlige spor efter, idet facaderne blev afrenset for puds i 1912, hvor Hotel Dagmar gennemgik en omfattende restaurering. Placeringen af den portalindrammede hoveddør og karnappen er således et fysisk vidnesbyrd om denne restaurering sammen med den murede gavlkvist og de mange bindingsværkskviste i tagfladerne. Karnappens nuværende udformning med muret brystning og smårudede vinduer vidner om den tilbageførsel som facaderne atter fik i 1960 erne, hvor også gavlhusets buede og falsede stik blev frembragt. Endelig vidner den nyere kældertrappe og kælderdøren om, at kælderen i 1970 erne fik en større loftshøjde for at finde en ny anvendelse som restaurant og bar, hvorfor en adgang udefra var påkrævet. Således bærer Hotel Dagmar i det ydre flere spor efter den løbende udvikling og ændring som bygningerne i Ribe alle har gennemgået igennem tiderne. Hotel Dagmar ligger umiddelbart øst for Ribe Domkirke. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede træk fra en ældre planløsning med de repræsentative stuer i stueetagen og gæsteværelser på første sal, som er orienteret mod gaden med en smal bagvedliggende gang, der oprindeligt lå ud mod

8 8 gården. Hertil kommer de bevarede bygningsdele og -detaljer som kælderens ældre tømmerkonstruktion med stolper, bjælker og dragere, blyindfattede forsatsruder med farvede glas samt de ældre hollandske fliser med brune og blå motiver. De hollandske fliser vidner om en lokal dekorationsglæde samt en dominerende oversøisk handel. Hertil kommer den toløbede hovedtrappe med udskårne balustre, kakkelovnen med hvide kakler, brystningspaneler, fyldingsdøre med topstykker og profilerede gerichter, som flere steder er udført som øregerichter, der vidner om bygningernes alder. ARKITEKTONISK VÆRDI Hotel Dagmars arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til de to sammenbyggede, toetages, grundmurede længer med røde teglhængte og opskalkede heltage. Hertil kommer den asymmetrisk placerede gavlkvist og karnap, der understreger facadernes på en gang sammensatte karakter, hvilket kommer til udtryk i de varierende dør- og vinduesstik og deres forskelligartede udformninger. Dog samles de to levende facader af den homogene materialeholdning i granit, tegl og træ, som omsluttes af de dominerende tagflader. Facaderne fremtræder med stor stoflighed grundet stenenes varierende røde nuancer, og tildeler bygningen en vis djærvhed, der kontrasteres af den hvidkalkede gesims og portal samt de hvide, smårudede vinduer, som tildeler bygningen et elegant udtryk. Gavlkvisten fungerer som blikfang på facaden mod Torvet og på traditionel vis er den portalindrammede hovedindgang placeret herunder, så de tilsammen leder den besøgende ind i bygningen. Den genskabte indgang mod Overdammen. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier for Hotel Dagmar knytter sig i det ydre til de to traditionelle, grundmurede, toetages bygningsvolumener med teglhængte heltage, halvvalm mod syd og en enkelt skorstenspibe i rygningen. Hertil kommer gavlkvisten mod Torvet med den portalindrammede, ældre hoveddør samt den tresidede, grundmurede karnap med smårudede vinduer og kobbertag samt portåbningen, granitsoklen, de traditionelt udførte vinduer, heraf flere med buet overkarm og det ældre murværk med samtlige detaljer, herunder de dobbeltfalsede dør- og vinduesåbninger mod Overdammen. Endelig knytter de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier for Hotel Dagmar sig til de bevarede træk fra en ældre planløsning med de repræsentative stuer i stueetagen og på første sal gæsteværelser mod gaden med en bagvedliggende fordelingsgang. Hertil kommer de ældre bygningsdele og -detaljer, herunder kælderens synlige

9 9 tømmerkonstruktion med stolper, bjælker og dragere, de hollandske fliser, den toløbede hovedtrappe med udskårne balustre, brystningspanelerne, fyldingsdørene med topstykker og profilerede gerichter, flere steder er udført som øregerichter, og kakkelovnen. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales på sigt at fjerne de glasbyggesten, der indmuret i facaden ved siden af hovedindgangen mod Torvet. Ligeledes anbefales det at udskifte strukturglasset i hoveddørens overvindue, idet dets overflade er meget fremmed for bygningen.