Læreplan 2017 VÆRDIER, PRINCIPPER OG PRAKSIS DAGTILBUDDETS VÆRDIER

Transkript

1 Læreplan 2017 VÆRDIER, PRINCIPPER OG PRAKSIS DAGTILBUDDETS VÆRDIER Anerkendelse: Skovhuset er kendetegnet ved, at der er plads til forskellighed og at det enkelte barn bliver set, hørt og forstået som det unikke menneske, det er. I en konfliktsituation forsøger vi at handle ud fra barnets intention i stedet for barnets handling. Kun handlingen kan være forkert og i vores øjne er det der, den sande læring for barnet ligger. Socialt samspil: For os er det vigtigt, at barnet oplever Skovhuset som et trygt sted, hvor der er nærværende voksne og hvor barnet får mulighed for at bidrage med, hvad det evner, til fællesskabet. Derudover er det en kerneværdi for os, at børnene tilegner sig grundlæggende sociale færdigheder, herunder empati, ansvar for hinanden og en ordentlig tone børnene imellem og voksen til barn og barn til voksen Naturen: Vi mener, naturen giver de bedste fysiske rammer for vores nærvær med børnene. Her er plads og tid til fordybelse, forundring og fysisk udfoldelse i mangfoldige terræner. For os er det vigtigt, at barnet finder glæde ved fysisk udfoldelse og får masser af sanseoplevelser, som naturen er så rig på. Ved disse ting mener vi, at vi skaber livsglæde og selvværd for det enkelte barn, således at barnet er bedst mulig rustet til at kunne mestre livet, også på den lange bane. Der er læring hele dagen i Skovhuset med særlig fokus på social læring og læring om naturen. Vi er en del af Skovgårdsskolen, kommer på skolen hver dag og vi kender skolens områder og mange af de voksne i indskolingen. Skovhusets kernekompetencer: DAGTILBUDDETS PÆDAGOGISKE PRINCIPPER - Vi er anerkendende og nærværende og har øje for det enkelte barn. - Vi er forskellige og udnytter hinandens forskellige sider. Børnene bruger de voksnes forskellighed. - Vi er en gruppe, som nyder at færdes i naturen i al slags vejr. - Vi undersøger de ting, vi støder på, på vores vej. - Vi er strukturerede i det ustrukturerede og arbejder ikke ud fra en fastlagt ugeplan. Derimod planlægger vi hver dag på dagen ud fra de faktorer, der måtte spille ind. Pædagogerne holder øje med, at alle børn udvikles, lærer og udfordres hver dag. Et Skovhusbarn har ret til at opleve at: - trille ned ad en bakke, - kæmpe sig op ad en mudret skrænt, - spise af naturen, - mærke vejrets lune,

2 - falde i vandet, - gå på bare tæer i sneen, - følge med i hjortens liv i Dyrehaven, - lave ild og passe bål, - værne om naturen, - føle glæde ved at samle naturens mangfoldighed, - mærke sine fysiske begrænsninger, - finde ud af kroppens formåen og - klatre i træer. DAGTILBUDDETS PÆDAGOGISKE PRAKSIS Vi arbejder anerkendende med børnene i naturen og sætter det sociale samspil højt. Der er plads til leg med bedstevennen, ligesom vi skaber åbning mellem børnene, så nye bånd opstår. I Skovhuset er alle følelser lige rigtige, kun handlingen er forkert. I samspillet er det vigtigt, at alle er opmærksomme på hinanden, at børnene taler ordentligt til hinanden, at de lytter og respekterer hinandens forskellighed. Fire dage om ugen går børnene ud i naturen, den ene dag er de i aldersopdelte grupper, de tre andre går grupperne opdelt i Bien og Blomsten. En dag om ugen har hver gruppe en hjemmedag, der bruges inde eller ude på legepladsen. Morgen og eftermiddag kan børnene lege i hele huset og på tværs af alle grupper. I hele sommerhalvåret er vi på legepladsen, fra vi kommer hjem fra skoven kl. ca. 14. I skoven samles, undersøger og undres vi, lærer, indretter og leger både med bedstevennen og fælleslege, der er sat i gang af den voksne. I skoven er der god tid til fordybelse og til en god lang snak med en voksen. I skoven spiser vi sammen, men børnene må også spise, når de er sultne. Ved frokostsamlingen er der af og til beskeder eller måske en ny sang, der skal læres. I projekter såvel som på den daglige tur i skoven, er vejen målet. Vi vægter turen og det, der opstår undervejs. Skovgårdsskolen er vores nære samarbejdspartner, vi åbner på skolen sammen med GFO, og har fælles aktiviteter i ferier. Vi ønsker, at vores børn tidlig får kendskab til den skole, som de fleste børn fortsætter i efter børnehavetiden. Beskriv her hvordan jeres bestyrelse har været inddraget i formuleringen af dagtilbuddets pædagogiske principper Bestyrelsen har senest diskuteret og kommenteret Skovhusets værdier, principper og pædagogiske praksis på bestyrelsesmødet i juni 2017 samt gennemgået handleplaner. Bestyrelsen mener, at de beskrevne værdier, principper og praksis på en god måde afspejler de særlige forhold ved Skovhuset, der gør Skovhuset til et eftertragtet højkvalitetstilbud for børn i børnehavealderen. Det tætte samarbejde med Skovgårdsskolen forbereder børnene til at gå i skole og sikrer en glidende overgang til det, der kommer efter børnehaven.

3 Bestyrelsen er enig i, at det er vigtigt, at forældre til børn i Skovhuset er engagerede i dagtilbuddets aktiviteter og deres børns udvikling. Bestyrelsen understreger, at det forventes, at alle forældre støtter op ved aktiv deltagelse i fx Lanternefest, Sommerfest og evt. arbejdsdage. SUNDHEDSKOMPETENCER: AT GØRE NOGET AT MÆRKE NOGET SUNDHEDSKOMPETENCER TEGN PÅ LÆRING Udvikler sit kendskab til og passer på sin krop - Forberedelse af mad: at snitte øver finmotorik, lære om sunde grøntsager, at blive i godt humør ved at sidde ved bålet med venner og tage den dybere snak med voksne. - Gå på tur i skoven: lære om sin krops formåen, hvornår man bliver træt, sulten, tørstig osv., at mærke at hænderne bliver kolde, når det er frostvejr, at lære at have vanter på, mærke kroppen bliver varm med for meget tøj på, børnene læser på tavlen med piktogrammer, hvilket tøj de skal have på, at lære at mærke sin blære ved vores rutine "Tisse, tøj og taske", sansemotorisk mange forskellige materialer at røre ved fx mudder, mos, bark og dyppe tæerne i Fuglesangssøen og mærke forskel på årstidernes temperatur og koldt og varmt vand. - Kunstuge: kropsbevidstheden bliver større, når barnet laver en figur af sig selv og fx får fornemmelse af længden af arme og ben og hvad der er inde i kroppen. - Hjorteopbrækning: De ældre børn får en forståelse for, hvordan og hvad hjorten spiser, fx at den ikke må spise plastik. Befinder sig godt i verden - Den frie leg: at øge forståelsen for den verden, børnene lever i og hvem de selv er, fx leger de ældste jægerstenalder efter besøg på museum, de øger forståelsen for samspillet med deres venner, de bruger sproget, de lærer at passe på hinanden og at vise omsorg. - Den styrede leg: De børn, der har svært ved den frie leg, finder trivsel i den styrede leg og lærer langsomt at byde ind i den frie leg. - Besøge forskellige steder: stimulere alle sanserne, lære at omgås i forskellige miljøer fx at man i bussen skal tage hensyn til andre passagerer, i naturen er man stærk i forskellige kompetencer og hjælper hinanden derefter. Fx er én rigtig god til at gå op af bakker og kan hjælpe en yngste op, som ikke er så

4 stærk. Vi kommer mange gange de samme steder og børnene indtager uderummene og føler sig trygge mange steder. Vi mærker vejret og årstiderne med hele kroppen og bliver mere robuste. - Den gode aflevering: de fleste børn kommer glade ind af døren og vinker selv i vinduet, vi har tilfredse forældre, der siger til, når de har brug for hjælp, børnene opsøger selv de voksne, hvis overgangen har været svær. - Madkassen: Mærke at man får det godt af at spise, at lære at holde af at sidde sammen og få en positiv holdning til maden, de glæder sig til at vise hinanden deres madpakke. Udfordrer sin krops formåen - Fælleslegen: Alle er med på det niveau de kan, de udvikler balance, kropsbevidsthed og udfordres sansemotorisk. - Skovhusets slange: udfordrer børnene sansemotorisk, når slangen tages ud og børnene håndterer den. - Hygiejne: børnene har lært at vaske hænder, tørre næsen når den løber, de ældste kan tørre sig selv efter toiletbesøg og børnene er trygge ved toiletbesøg i skoven. - Bruge redskaber: både fin- og grovmotorisk er børnene gode til at bruge redskaber. - Slagline, hængekøje og andre aktiviteter: vi kan se, at børnene har god balance og ikke er bange for højder og at vi har mange stærke børn. Når vi går i naturen, er børnene rigtig gode til at få øje på ting fx et rådyr, der står skjult i det høje græs. SUNDHEDSKOMPETENCER INDSATSER/AKTIVITETER Udvikler sit kendskab til og passer på sin krop - Forberedelse af mad: Skærer grøntsager, sidder ved bål. - Tager på tur i skoven: Går, udfordres i naturen, leger og lærer i forskellige miljøer og på forskellige årstider. - Kunstuge: Gennem kreative processer laver vi projekter, som forholder sig til kroppen fx Skrotrobot. - Hjorteopbrækning: Lærer om dyrenes anatomi, som er ligesom vores egen. Befinder sig godt i verden

5 - Den frie leg: Vi giver børnene tid og rum til den frie leg. - Den styrede leg: Voksne sætter rammer og regler for en leg. - Besøg forskellige steder: Vi har mange baser ude i skoven, som vi har navngivet og vi kommer rundt med bus til stranden og museer. - Den gode aflevering: Vi hilser godmorgen med børnenes navne og skaber en rolig og tryg stemning, forældrene kan sætte sig ned til morgenkaffe og -the, vi hjælper gerne med at vinke farvel og alle børn må have legetøj med. Vi stræber efter den gode aflevering. -Madkassen: Vi snakker om madkassen om det sunde og det usunde, vi sidder sammen og spiser, børnene må også spise, når de sultne igennem dagen. Udfordrer sin krops formåen - Fælleslegen: Næsten hver dag har vi en fællesleg med i skoven og vi opfordrer til nogle af vores klassiske fælleslege fx "Hvad er klokken Hr. Løve". - Slangen: Børnene er med, når vi tager slangen ud og fodrer den og de kan komme til at røre den, hvis de har lyst. - Hygiejne: Vi lærer børnene at vaske hænder efter toiletbesøg og inden vi spiser frugt, vi har sat papir i børnehøjde til at tørre næse med, vi opfordrer dem til at tørre næse og kigge sig i spejlet. De ældste bliver opfordret til at tørre sig selv 5 gange efter toilet besøg, vi kigger efter. - Bruge redskaber: Vi har ofte save og knive med i skoven og vi arbejder med blyanter, pensler, sakse og limpistoler. - Slagline, hængekøje og andre aktiviteter: Vi har slagline, hængekøje, reb, faldskærm og andre redskaber, der stimulere det grovmotoriske, med i skoven. SUNDHEDSKOMPETENCER DOKUMENTATION Vores børn holder generelt af at være ude og er meget fysisk aktive. Vi har besøgt de samme steder mange gange, det har givet stor lyst til at udforske rummet fysisk og iagttagende alt efter årstid. Børnene udtrykker, at de ser farver og de mærker forskellige dufte/lugte. Vi ser, at børnene udvikler sig og at de er bevidste om deres krops formåen i form af det kan jeg i dag - det kan jeg i morgen. Hvilken betydning får det for vores handlinger fremadrettet? Pædagogerne vil være ansvarlige for at sætte aktiviteter i gang, vores motorikansvarlige tester børnene og vi vil finde aktiviteter, som stimulerer og fremmer udviklingen af barnet.

6 Vi har haft en pædagog på sansemotorikkursus. Vi bruger visitation 1 og vi henviser til Vibeke Winter, hvis barnet ikke udvikler sig motorisk. Vi har også brugt aktiviteterne fra "Løbefod", et projekt sat i gang af kommunen og som hos os er en masse forskellige fælleslege. Vi er konstant på udkig efter nye lege, som opfordrer til motorisk aktivitet ude i skoven. HVILKEN BETYDNING HAR VORES INDSATSER/AKTIVITETER HAFT PÅ BØRNENES UDVIKLING? Barnet har god forståelse af sin krop fx via den daglige tur i skoven. Det begynder at være selvreguleret i forhold til vejret med sit tøj. Mange går selv på toilettet, også i skoven. Mange børn finder selv madkassen frem, inden vi går i skoven og drikker selv. Børnene nyder at dele et fælles måltid både ved fester og "Haver Til Maver". Børnene lærer om kroppens funktioner ved hjorteopbrækning. Børnene får gennem kunsten en oplevelse af egen krop. HVILKE FAG-PROFESSIONELLE ERFARINGER HAR VI GJORT OS? Vores børn befinder sig generelt godt i verden. - De vil gerne hjælpe og trøste hinanden. - Gå på tur i skoven: Vores børn tager aktivt del i vores rutiner og er motorisk meget aktive. - Den frie leg: Børnene bliver styrket i at sige til og fra overfor hinanden. De eksperimenterer med hvem er jeg. Det øver barnets selvtillid og selvværd. - Den styrede leg: Fællesskabsfølelsen styrkes. Giver inspiration til at lege videre og udfordrer barnet i den sociale udvikling. - Besøge forskellige steder: Rutinen gør, at der er trygt mange steder, hvilket betyder, at de kan udfolde sig eksperimenterende og kreativt. - Den gode aflevering: At det giver barnet ro og tryghed til at komme i gang med dagen. - Madkassen: Fællesskabsfølelsen er stor, når vi spiser sammen. Identiteten til familien genkendes, når madkassen åbnes. - Fælleslege: Vi er kulturbærende idet vi leverer fælleslege videre. Når rammerne er sat, fokuserer man på noget andet. - Slangen: Er sansemotorisk stimulerende og grænser overvindes. - Hygiejne: Det giver gode vaner og er værdigt at kunne tørre sig selv. - Bruge redskaber: Børnene udvikler sig finmotorisk og får respekt for værktøj.

7 - Slagline, hængekøje og andre aktiviteter: De er gode til at bevæge sig med og i og lægger ikke begrænsninger på en selv. HVILKEN BETYDNING FÅR DET FOR VORES HANDLINGER FREMADRETTET? Vi vil forsat hente viden udefra fra tværprofessionelle sammenhæng. Vi vil forsat reflektere på vores personalemøder. PERSONLIGE KOMPETENCER: AT VÆRE NOGEN AT BLIVE NOGEN PERSONLIGE KOMPETENCER TEGN PÅ LÆRING Udfolder og udvikler sin vilje til at handle - De aldersopdelte ture: Børnenes legerelationer styrkes på tværs af grupperne, børnene kan begå sig i differentierede fællesskaber, børnene kan begå sig i offentlige rum og forskellige kontekster. - Selvhjulpenhed Hvad vi ikke kan i dag, kan vi i morgen: Børnene lærer at tage tøj på selv, gå på toilettet selv, tage rygsæk på selv, at bede om hjælp, når det er svært, holde styr på deres ting og blive bevidste om deres egne grænser. - Medbestemmelse: Vi kan se, at børnene føler, at de bliver set, hørt og forstået og de har lyst til foreslå ændringer og destinationer. - Rums egenskaber inde og ude: Børnene kan selv navigere i Skovhuset og søger de legemuligheder, der opfylder deres behov, med hjælp fra de voksne. - Legetøj * (Udfordrer og udvikler egne personlige udtryk): Vi kan se alt vores legetøj bliver brugt, vi ser det som et tegn på, at mange behov bliver dækket. - Rolleleg * (Udfordrer og udvikler egne personlige udtryk): Børnene får forståelse for egen personlighed og samfundet omkring dem. - Kreative processer: Vi kan se, at børnene udfolder sig kreativt, at de bliver dygtigere til det og at de nyder at fordybe sig i det. - Fri leg / Fællesleg: Barnet øver sig i at stå ved egne valg, følelser og meninger. Barnet udvikler sin tiltro til egne evner. Barnet øver i at sige til og fra. - Den uformelle samtale: Barnet øver sig i at fortælle, vente på tur, lytte og svare (kunsten at samtale). - Børnehavekultur: Barnet udvikler sine ressourcer til at se det positive i hverdagen fx madpakketid og regnvejrsdage.

8 - At kunne trøste / hjælpe en anden * (Udfolder og udvikler emotionelle kompetencer): Barnet udvikler empati og rumlighed. Udfolder og udvikler emotionelle kompetencer - Konfliktløsning / Fri For Mobberi: Barnet oplever at blive set, hørt og forstået, barnet styrkes i at aflæse andres følelser og forholde sig til dem, give udtryk for egne følelser og forstå andres adfærd og meninger. PERSONLIGE KOMPETENCER INDSATSER/AKTIVITETER Udfolder og udvikler sin vilje til at handle - De aldersopdelte ture: Ugentlige ture med børnene fordelt efter alder, forskellige aldersvarende aktiviteter fx laver ældstegruppen før-skoleaktiviteter. - Selvhjulpenhed Hvad vi ikke kan i dag, kan vi i morgen : Vi opfordrer børnene til at prøve selv, vi giver dem tid og plads til at prøve selv, der er altid en voksen i nærheden til at guide eller hjælpe fysisk, vi opfordrer dem til at hjælpe hinanden fx at ældste hjælper yngste eller de hjælper med at få rygsæk af og på. - Medbestemmelse: Børnene får nogen gange lov at invitere en ven fra den anden gruppe med på tur eller vælge sin makker og til fødselsdage må de vælge en ven til at hjælpe med at dække bord med hjælp fra en voksen. Børnene kan ønske destinationen for dagens tur. - Rums egenskaber inde og ude: Børnene kan lege i hele huset og vi opfordrer dem til at lege i forskellige rum i løbet af dagen. - Legetøj * (Udfordrer og udvikler egne personlige udtryk): Vi skifter legetøjet ud løbende, hvis vi kan se det ikke bliver brugt og børnene må have deres eget legetøj med. - Rolleleg * (Udfordrer og udvikler egne personlige udtryk): Vi opfordrer børnene til at have skiftende roller i deres lege, så alle får prøvet forskellige positioner. Udfordrer og udvikler egne personlige udtryk - Kreative processer: Vi klipper, limer og tegner pynt og dekorationer til de forskellige højtider, vi har efter sommerferien en tradition med at lave feriekasse, som fortæller om børnenes ferie, vi har kunstuge hvor vi bruger en hel uge på et kunstnerisk projekt og vi har altid tegnemateriale til rådighed både ude og inde. - Fri leg / Fællesleg: Vi har adskillige fælleslege, som er klar til at tage med på tur, i poser i kælderen. Når der er fri leg, er vi opmærksomme på de børn, der skal hjælpes ind i legen.

9 - Den uformelle samtale: Vi opfordrer børnene til at snakke med deres gåmakker undervejs, vi har både interessante samtaler med børnene på vejen og mere personlige samtaler med børnene, når vi er i skoven. Fantastiske gode samtaler opstår undervejs mellem barn og voksen. - Børnehavekultur: De voksne er selv gode eksempler, vi snakker pænt til hinanden og har en positiv holdning til at være ude i alt slags vejr samt til praktisk nødvendighed. - At kunne trøste / hjælpe en anden * (Udfolder og udvikler emotionelle kompetencer): Vi lærer børnene at hjælpe deres venner, når de fx falder eller er kede af det, vi lærer dem at tage hensyn til hinandens forskellighed og hinandens grænser. Udfolder og udvikler emotionelle kompetencer - Konfliktløsning / Fri For Mobberi: Vi bruger Fri For Mobberi kort ved samlinger som hjælp til at forstå drilleri, alle børn bliver opfordret til at bruge ord i stedet for fysisk kontakt og alt efter alder opfordrer vi børnene selv til at prøve at løse deres konflikter, selvfølgelig med en pædagog på sidelinjen. Vi lærer børnene at se på deres venners ansigt om, hvordan de har det med situationen. PERSONLIGE KOMPETENCER DOKUMENTATION Gennem året, både på hverdage og ved særlige arrangementer, tages foto af det enkelte barn og af gruppen. De hænges op forskellige steder i huset og kommer på skærmen i køkkenet. Der er mange billeder på børnegenvej. Vi skriver dagbog på genvej flere gange om ugen. Vi kan se og høre, at de børn, der er på vej i skole, taler ordentlig til og med hinanden. Vi kommer i skolen og har stadig kontakt med de, som vi har sendt i skole tidligere og vi kan høre, at" Skovhustonen" er bevaret. Det er vigtigt, at vi målrettet arbejder med børnenes indbyrdes tone og respekt for hinanden. Vi vil fortsat have meget fokus på sproget. Når vi får nye børn, som har gået i en anden børnehave, skal deres sprogbrug have særlig opmærksomhed i starten. Vi kan se, at når de yngste har lært hvordan de flytter rundt på billederne, er de meget glade for at bruge det aktivt. HVILKEN BETYDNING HAR VORES INDSATSER/AKTIVITETER HAFT PÅ BØRNENES UDVIKLING? - De aldersopdelte ture: Vi kan bedre stille aldersopdelte krav, som stiger efter alder. - Selvhjulpenhed: Det er en tilfredsstillende følelse for barnet at kunne selv.

10 - Medbestemmelse: I det små er det opdragelse til demokrati, en forståelse for at man kan være med til at ændre tingene. - Rums egenskaber inde og ude: Det inspirerer børnene til at bruge rummene forskelligt og til forskellige lege med forskellige identiteter. - Legetøj: Udskiftning af legetøj giver mulighed for nye lege. De lærer at dele og er gode til at låne deres legetøj ud til de andre børn. - Rolleleg: At eksperimentere med forskellige roller. - Kreative processer: Æstetiske processer udvikler børnenes identitet. - Fri leg / Fællesleg: Legene er med til at udfordre og understøtte udviklingen af børnenes personlige udtryk. - Den uformelle samtale: I samtalen afprøver og afstemmer barnet sig selv i forhold til de andre børn og voksne. - Børnehavekultur: De voksne er gode rollemodeller og viser vejen. - At kunne trøste / hjælpe en anden: Børnene udvikler empati. - Konfliktløsning / Fri For Mobberi: De ældste børn er blevet rigtig dygtige til at sætte ord på situationer og følelser. - Vi har et billedgalleri af alle børn, børnene flytter selv rundt på billederne, alt efter hvem de leger / er venner med. Pædagogerne holder øje med, at ingen hænger alene i længere tid. HVILKE FAG-PROFESSIONELLE ERFARINGER HAR VI GJORT OS? Vi er bevidste om vores roller i forhold til børnenes personlige udvikling. Det er vigtigt for os, at børnene har medbestemmelse og en begyndende forståelse for demokratiet. Det er vigtigt hurtigt at få sat billeder op, når der starter nye børn. HVILKEN BETYDNING FÅR DET FOR VORES HANDLINGER FREMADRETTET? De kreative processer skal forsat fylde meget. Alle børn har stor glæde og udbytte af dem. SOCIALE KOMPETENCER: AT VÆRE NOGEN OG BLIVE NOGEN SAMMEN MED ANDRE

11 SOCIALE KOMPETENCER TEGN PÅ LÆRING Udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre Har mod på og lyst til at danne relationer og venskaber Har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber - Differentierede fællesskaber: Vi kan se, at børnene leger på tværs af grupper med de venner, de får igennem aldersopdelte ture og forældrene, der flittigt inviterer hjem, også på tværs af grupper og alder. Så børnene trives, når de leger med de voksenvalgte legerelationer. - Fødselsdage i Skovhuset: Stort set alle forældre benytter sig af tilbuddet om at komme i børnehaven for fejre deres barns fødselsdag efter Skovhus-traditionen, alle forældre har også forstået at invitere en naturlig gruppe til fødselsdage hjemme, det er fx alle yngste, mellem eller ældste børn eller piger eller drenge. - Lege: Vi kan se, at børnene sjældent holder hinanden udenfor og er gode til at invitere hinanden med i en leg. - Dagens snyd: Børnene har en forståelse og en accept af det, vi kalder "Dagens snyd", der går ud på, at alle får, hvad de har behov for, bare ikke på samme tid. De føler meget sjældent, at det er uretfærdigt og de ved godt, det også bliver deres tur. - Konflikthåndtering: Vi kan se, at især de ældste børn er hurtige til at lytte til hinanden, selvom de føler sig forurettet. - Fri For Mobberi-kortene: Når vi har kortene fremme, er børnene meget ivrige til at fortælle, hvordan de forstår situationen og de refererer ofte til situationen på kortet senere. Vi bruger også massagehistorierne fra Fri For Mobberi og her lærer børnene om positiv fysisk kontakt. - Sprogpatrulje: Vi kunne se, at ældstegruppen tog høj ære i holde tonen rar i børnehaven og forældrene udtrykte stor tilfredshed. - Samling: Vi ser, at børnene er gode til at lytte og vise interesse for, hvad de andre siger og til at vente med at tale til deres tur, når vi holder samling. - Kulturbærer: Jo ældre børnene er blevet, jo mere seriøst tager de opgaven om at videregive Skovhusets traditioner, de fortæller ivrigt de yngste og nye børn om de specielle dage og hvordan man er en god ven. De fortæller også ofte de voksne, hvordan de har hjulpet de yngste. SOCIALE KOMPETENCER INDSATSER/AKTIVITETER Udvikler fællesskabets aktiviteter og værdier i samspil med andre Har mod på og lyst til at danne relationer og venskaber

12 Har mod på og lyst til at udfolde sig i differentierede fællesskaber - Differentierede fællesskaber: Vi sørger for, at der er mulighed for én gang om ugen at være på aldersopdelte ture. Legepræferencer og initiativer bliver udfordret. - Fødselsdage i Skovhuset: Alle inviteres med til festen i børnehaven, hjemme er forældrene opfordret til at invitere en naturlig gruppe fx yngste. - Lege: De voksne bevæger sig rundt om legene og sørger for, at alle er en del af det, der foregår og at ingen bliver holdt udenfor. - Dagens snyd: I Skovhuset får alle børn, hvad de har brug for, men ikke nødvendigvis på samme tid. - Konflikthåndtering: "Der er ingen følelser, der er forkerte, det er kun handlingen". Vi fortæller barnet, at det er okay at blive sur, ked af det, osv., men at en løsning skal findes. - Fri For Mobberi-kort: Børnene får via billeder forskellige scenarier om at være udenfor, vi taler om hvordan det enkelte barn oplever det. Vi bruger massagehistorier til at lærer børnene om positiv fysisk kontakt. - Sprogpatrulje: Vi lærer ældste gruppen, at de har et medansvar for en ordentlig tone i børnehaven fx ved ikke at bande og ved at de har et badge som de sætter på trøjen for at huske hinanden om det fælles ansvar. - Samling: Vi lærer børnene at lytte til hinanden, at være tålmodige og vente på deres tur og de lærer, at alle har noget at sige. - Kulturbærer: Ældste hjælper de yngste, og viser dem, hvordan man er et "Skovhusbarn" i forhold til fx traditioner og rutiner. SOCIALE KOMPETENCER DOKUMENTATION - At barnet er glad og har lyst til at komme i børnehave. - At barnet har lyst til at blive afleveret. - At børnene er opmærksomme på hinanden. - At børnene kan rumme hinanden i selv krævende sammenhænge. - At børnene kan deltage med ro og opmærksomhed i fx fødselsdag. - At forældrene inviterer hinandens børn hjem på tværs af alder og køn. - Vi hører fra skolen, at Skovhusbørnene holder meget sammen og at de passer på hinanden den første tid i skolen. - Børnene respekterer forklaringen fra en voksen, der har begrundet handlingen som "Dagens snyd.

13 HVILKEN BETYDNING HAR VORES INDSATSER/AKTIVITETER HAFT PÅ BØRNENES UDVIKLING - Differentierede fællesskaber: Børnene har mange venskaber på kryds og tværs. Alle inviterer hinanden hjem. Tolerancen for børn, man ikke kender bedst, er også høj. Børnene kender hinandens navne. - Fødselsdage i Skovhuset: Ritualerne til fødselsdagen understøtter kammeratskabet - den sociale læring. - Lege: Vi har øje for, hvornår vi skal gribe ind og støtte en leg. Den voksne udfordrer også rollerne i legen. - Dagens snyd: Alle får hvad de har brug for, bare ikke på samme tid. Skovhusbørnene er rigtig dygtige til at acceptere det. - Fri For Mobberi-kort: Børnene lærer, at alle følelser har lige ret og at man ikke skal føle sig forkert. Det understøtter udviklingen af børnenes sociale forståelse. - Sprogpatrulje: At sprogpatruljen har hjulpet til en bedre tone. - Samling: Børnene opdager hinanden og får en forståelse af, hvad fællesskabet kan være - at fællesskabet understøtter deres sociale udvikling og udvikler empati. - Kulturbærer: At børn kan være kulturbærere ser vi tydeligt hos de ældste børn og vi ser, at empatien udvikles. HVILKE FAG-PROFESSIONELLE ERFARINGER HAR VI GJORT OS? Sprogpatruljen gør, at børnene kan være med til at være kulturbærere af Skovhusets gode tone. At samlinger er et godt og vigtigt forum for de sociale kompetencer. At børnene, inden de skal i skole, har opnået stor empati. HVILKEN BETYDNING FÅR DET FOR VORES HANDLINGER FREMADRETTET? Vi vil gerne have, at børnene husker hinanden på den gode tone. Vi vil være mere tilstede, i forhold til hvor børnene leger, for at styrke legerelationer. Vi vil blive bedre til at spotte de differentierede fællesskaber. Vi vil arbejde på at øge ansvarsfølelsen for de ældste mht. børnehaven og deres venner. LÆRINGSKOMPETENCER: AT BLIVE TIL NOGET

14 LÆRINGSKOMPETENCER TEGN PÅ LÆRING Er kreativ, eksperimenterende og reflekterende - Feriekasser, fødselsdagstegninger, kunstprojekter, papirklip mm.: Børnene lærer at huske tilbage på deres ferie, reflektere og fortælle om den. Med fødselsdagstegning lærer børnene at fortælle ved en stor samling hvad de har tegnet. - Den frie leg: Vi kan se, at børnene udtrykker følelser og tanker gennem legen. Og at børnene modnes. - Kulturskolernes tilbud: Vi kan se, at børnene har stor glæde ved at afprøve nye materialer og blive inspireret af andre voksne. - I skoven: Vi kan se, at børnene bruger deres kroppe, de løber, hopper, klatrer og kravler, de forstår meget om naturens gang, og følger med i de skiftende årstider, fx når hjortene får kalve og når bøgen springer ud og man kan spise bladene. - Fysiske bogstaver i børnehøjde: Vi kan se selv de helt yngste børn kan finde deres forbogstav og de tit bruger dem til at lege med. - Puslespil, perleplader, legoklodser, give dukker tøj på mm.: Vi kan se, at børnene udvikler sig, de vælger sværere puslespil og bygger mere komplicerede perleplader og lego-bygninger. - Børnehaveskole: Vi kan se, at overgangen til skolen bliver lettere, børnene er bedre forberedt på, hvad der skal ske. Børnehaveskolen forbereder alle ældste børn til en lettere overgang, uanset skolevalg. - Passe på miljøet og naturen: Børnene bliver meget forargede, når de ser skrald i naturen, de holder meget øje med, at deres eget og venners madpapir ikke flyver væk, de minder hinanden om, at man ikke må spilde tegnepapir, da det kommer fra træer. - Samarbejde med Skovgårdsskolen: Bedre overgange, børnene er trygge ved skolestart og de kender mange, også voksne, fra skolen. - Gå i trafikken: Børnene er selv meget opmærksomme på deres omgivelser i trafikken, vi kan trygt gå af sted med mange børn, da de efterlever de regler, der er i trafikken. Er kommunikerende - Skovhustonen: Vi kan se, at alle gør sig umage for at tale pænt til hinanden og at alle holder øje med hinanden sprog, både børn og voksne. - Sprogpatrulje: Vi kunne se, at ældstegruppen tog høj ære i holde tonen rar i børnehaven og forældrene udtrykte stor tilfredshed.

15 - Samling: Vi ser, at børnene er gode til at lytte og vise interesse for, hvad de andre siger og vente til deres tur med at tale, når vi holder samling. - "Den daglige kontakt": Vi kan se, at børnene er gode til at fordybe sig i samtaler med både voksne og børn. - Vi øver enkelte ord og små sætninger på engelsk + interaktiv tavle: Børnene bruger tavlen og gentager de engelske ord, de lærer fra den, vi hører også børnene selv sidde og snakke på "engelsk" til hinanden. - Fødselsdag: Børnene er gode til at lytte, når forældrene fortæller historier om deres barn, de øver sig i at holde bordskik og udfolder deres sprog gennem sang og lærer at sige tak for mad efter fødselsdagen. - "At være en god kammerat": Vi ser, at børnene aktivt prøver at løse deres konflikter selv og minde hinanden om at være en god kammerat. - Ældste har en skrivebog i skuffen: Vi ser, at børnene har lyst til at bruge bogen og interesserer sig for bogstaver og det skrevne sprog. - Sætte ord på ting i børnehaven: Vi kan se, at børnene har interesse for det skrevne sprog. - Bogstavstæppe: Vi kan se, at børnene øver sig i bogstavelyde og bruger kroppen aktivt til at lære bogstaver. Udvikler sin evne til at fordybe sig - Museumsbesøg: Vi kan se, at børnene har interesse for at lære om deres historie, fortiden og kunst. - Digital læring: Vi kan se, at børnene synes, det er spændende at lære gennem digitale medier fx læringsspil på ipad og at de tilegner sig hurtigt. - Højtlæsning: Vi kan se, at børnene fordyber sig i historien, at de stiller spørgsmål og lærer nye ord derfra. LÆRINGSKOMPETENCER INDSATSER/AKTIVITETER Er kreativ, eksperimenterende og reflekterende - Feriekasser, fødselsdagstegninger, kunstprojekter, papirklip mm. - Den frie leg, fx når der i sandkassen skabes en isbod

16 - Kulturskolernes tilbud, som kan være store kreative processer - I skoven - Fysiske bogstaver i børnehøjde - Vi synger på engelsk - Puslespil, perleplader, legoklodser, give dukker tøj på mm. - Børnehaveskole - Passe på miljøet og naturen - Skovgårdsskolen - Gå i trafikken + tog/bus Er kommunikerende - Skovhustonen - Sprogpatrulje - Samling - "Den daglige kontakt" - Vi øver enkelte ord og små sætninger på engelsk + interaktiv tavle - Fødselsdag - "At være en god kammerat" - Ældste har en skrivebog i skuffen - Sætte ord på ting i børnehaven - Bogstavstæppe Udvikler sin evne til at fordybe sig - Museumsbesøg - Digital læring

17 - Højtlæsning LÆRINGSKOMPETENCER DOKUMENTATION Fernisering af diverse projekter og arrangementer. Dagbog og billeder på genvej. De ældste børn har en mappe, hvor de samler opgaver, her kan man se udviklingen i fx det skrevne sprog. I mappen gemmes også værdifulde tegninger. Børnenes interesse og viden om dyrelivet er stor. Alle børnene glæder sig til nye besøg hos Jacob, alle ved at når vi møder ham ude i skoven, har han altid en god historie HVILKEN BETYDNING HAR VORES INDSATSER/AKTIVITETER HAFT PÅ BØRNENES UDVIKLING? - Feriekasser: De æstetiske processer udvikler barnet og de er identitetsskabende. - Den frie leg: Gennem den frie leg eksperimenterer børnene med deres identitet og udvikler evnen til at sige til og fra overfor kammeraterne. Den sociale forståelse udvikles. - Kulturskolernes tilbud: Inspiration til legene fx slåskultur. - I skoven: Viden om naturen er stor. Begynder at opfatte abstrakt - de går til nye rum på en anderledes og åben måde. - Fysiske bogstaver i børnehøjde: Selv de yngste finder bogstaverne i deres navne og de leger med bogstaverne. - Puslespil mm.: Skovbørnene er dygtige til at lægge puslespil, de er gode til at koordinere, de øver finmotorik. - Børnehaveskolen: Det giver Skovhusbørnene tryghed, at de er bekendt med de ting, der forventes af dem ved skolestart. - Passe på miljøet og naturen: Børnenes etik er høj, de har lyst til at passe på miljøet. - Samarbejde med Skovgårdsskolen: Giver tryghed ved skolestart. De forholder sig til de større børn. - Gå i trafikken: Vi kan trygt færdes med børnene i trafikken - den daglige rutine har lagret sig i børnene, som god trafiksikkerhed. - Skovhustonen: Vi kan se at alle gør sig umage med at tale ordentligt. - Sprogpatrulje: De ældste får særlig ansvar for at der holdes en god tone i den sproglige kommunikation børnene imellem.

18 - Samling: At turde tale i større forsamlinger. - "Den daglige kontakt": I vores daglige kontakt udviser vi respekt og anerkendelse for hinanden. - Vi øver enkelt ord og små sætninger på engelsk + interaktiv tavle: Børnene får forståelse for at der findes andre sprog end dansk. - Fødselsdag: At barnet får lov at være midtpunkt, at det er en specielt begivenhed anderledes fra dagligdagen, og "gæsterne" må lære at sætte sig lidt til siden. - "At være en god kammerat": Barnet lærer forventningsafstemning, at forhandle og behandle hinanden med respekt. - Ældste har en skrivebog i skuffen: Frivilligt har børnene lyst til at øve sig i det skriftlige sprog. - Sætte ord på ting i børnehaven: Ved at sætte fysiske ord på ting i børnehaven ser børnene sammenhængen mellem skriftsprog og konkreter. - Bogstavstæppe: Børnene forbinder bogstaver med lyde. - Museumsbesøg: Børnene forholder sig aktivt og nysgerrigt til informationerne på udstillingerne. - Digital læring: De er fortrolige med at bruge ipads. - Højtlæsning: De lærer nye ord. HVILKE FAG-PROFESSIONELLE ERFARINGER HAR VI GJORT OS? Der er læring i alt, hvad vi foretager os, særligt i alle vores rutiner både i forhold til praktiske ting og aktiviteter. Vi har to velfungerende børnegrupper, de er nysgerrige og åbne overfor alt. HVILKEN BETYDNING FÅR DET FOR VORES HANDLINGER FREMADRETTET? Vi er bevidste om, at der er læring i alt. Børnegrupperne ændrer sig fra år til år og vores aktiviteter skal tilpasses derefter.