Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Transkript

1 Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi finder vigtige at give børnene med på deres vej gennem livet som en ballast i mødet med omverdenens mange krav og forventninger. Vi tror på, at værdierne langsomt vil afspejle sig i børnenes måde at tænke og agere på. Værdidannelsen er ikke tilendebragt, når barnet forlader Klostervangen som 6 årig, men i lyset af at barnets første leveår er fundamentale for den videre dannelse, og at børnene tilbringer en væsentlig tid i dagtilbud, så er det vigtigt med nogle klare og tydelige værdier i disse år. Vi er bevidste om, at vi som voksne i alle forhold er rollemodeller. Vi kan ikke vise børnene, hvilke værdier der er vigtige, hvis de ikke kan aflæse det på os i vores samvær med dem og hinanden. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Klostervangens 5 grundværdier: Individ i et fællesskab Barnet skal kunne tage ansvar for sig selv ved at sætte personlige grænser, bevare sin egen integritet, så individet ikke forsvinder i fællesskabet. Samtidig skal barnet kende eller kunne aflæse andres grænser. I dagligdagen hjælper vi børnene med at passe på deres egne grænser og sætte ord på, hvad de vil være med til/ ikke med til, ligesom de lærer at aflæse andres grænser De får samtidig nogle værktøjer til selv at forsøge sig med konfliktløsning. Trin for Trin, som de ældste børnehavebørn arbejder med, er en metode, som hjælper børnene til at sætte ord på følelser, aflæse andres og som gennem dialog munder ud i handlemuligheder. Det er vigtigt at være bevidst om egne ressourcer og om egen betydning for fællesskabet men også omvendt: fællesskabets betydning for én selv. Vi hjælper barnet med at få øje på egne ressourcer, men også at gøre brug af andre børn, når der er behov for det. Ved at arbejde ud fra Den integrerende Baggrund får børnene indflydelse og ejerskab på deres hverdag og derved opleves anerkendelse af dem som individer og af det, de bidrager med til fællesskabet. Herved fremmes engagementet og ansvarsfølelsen.

2 At være sig selv, stå fast på sine holdninger, men samtidig kunne respektere andres har stor betydning. Vi anerkender barnets følelser, sætter ord på, bakker op om, at det er i orden at være uenig. I et fællesskab er det godt at turde tage udfordringer op, turde tage initiativ, være handlekraftig og vedholdende. Vi opfordrer børnene til at prøve nye ting, turde byde ind i en leg. Støtter og hjælper dem med ikke at gi op overfor en svær opgave og med at udvikle nye kompetencer. For at et fællesskab kan fungere, kræves også en vis portion selvstændighed og evne til at træffe valg. Vi giver børnene valgmuligheder, som de kan overskue - hvor de har et reelt valg. Vi lærer dem også, at valg kan have konsekvenser. Til tider uforudsete konsekvenser. Alle børn er ikke lige modige og frembusende. Derfor er det vigtigt at vi lærer børnene at være lyttende og tålmodige, så der også bliver plads til de lidt mere stille børn. Vi bestræber os på at skabe rammerne hvor børnene kan lytte, se interesseret på osv., og det stille barn kan komme til. At kunne indgå i relationer og skabe venskaber er altafgørende. Venskaber er livets salt. Venskaber giver tryghed. Et venskab er også en bekræftelse af mig. Venskabet er et frirum, hvor man tør sende prøveballoner op og tør få et modspil. At kunne etablere og bevare venskaber kræver, at man kan fordybe sig sammen med kammeraterne, at man kan blive i legen og ikke lade sig forstyrre/distrahere af alt det, der foregår udenom. Vi voksne skal tage børns venskaber alvorligt. Vi kan ikke skabe venskabsgrupper for børn, men vi kan støtte dem i at bevare venskaberne og i at udvikle nye. Det er hårdt arbejde for børnene. Venskaber skal man øve sig i at kunne etablere og barnet øver sig hver dag fra 1. dag. Rammer kan vi skabe. Vi kan ud fra vores fysiske forudsætninger forsøge at etablere rum til såvel fordybelse som udfoldelse og vi kan give plads til venskaber på tværs af grupperne. Vi kan også opfordre børn og forældre til at invitere en ven hjem. Venskab kræver nogle gange tilbagetrækning fra fællesskabet, for at fortroligheden får mulighed for at vokse. Derfor er tosomhed også legalt, at man for en stund ikke har lyst til at lukke andre ind i legen. Respekt for andre mennesker og deres forskelligheder Alle har lige ret til at være en del af fællesskabet. Børn er forskellige og kan have forskellig baggrund og betingelser. Vi arbejder bevidst med

3 forskelligheder, taler åbent med børnene om det. Vi ser forskelligheder som en berigelse, en force. Det er vores opgave at gennemskue, at et svagt barn også har styrker, og hjælpe til med at vise det over for de andre børn. Samtidig er det også vores opgave at vise, at det er i orden, at man ikke er lige god til alting. Man behøver f.eks. ikke være en ringere kammerat eller mindre værd af den grund. Respekt handler også om at kunne aflæse andres grænser, og handle derefter. Vi guider børnene til at se/høre, hvilke budskaber andre børn sender og handle hensigtsmæssigt. Der er mange børn sammen, og ofte har de samtidige og modstridende ønsker og behov. Derfor forsøger vi at lære dem nødvendigheden af at kunne udsætte egne behov, når situationen kræver det, gå på kompromis, vente på tur og tage hensyn til andre. Vi anerkender den frustration det ofte vil medføre og sætter ord på den. Empati Empati handler om at kunne leve sig ind i, forstå og forholde sig til andres tanker, følelser, behov, sindstilstand. Det kræver også, at man er i stand til at aflæse og forstå en andens signaler. Vi hjælper barnet med at skifte perspektiv, når det skal sætte sig i en andens sted, dvs. sammenligner med noget barnet genkender: kan du huske dengang Sammen med barnet sætter vi ord på egne og andres følelser. Vi hjælper barnet med at få øje på, når det gør et andet barn glad, bange eller ked af det, reflekterer sammen med barnet og viser om nødvendigt andre handlemuligheder. For de større børnehavebørn er Trin for Trin en god træning i at se og aflæse andre børn og handle derefter. Det er vigtigt, at børnene får en god situationsfornemmelse, at de får en hensigtsmæssig adfærd i den sammenhæng de aktuelt færdes i. Vi viser og anviser børnene, hvordan man skal agere i forskellige situationer, rum og sammenhænge. Empati er en forudsætning for den ægte omsorg. Vi opmuntrer og støtter, når børnene viser omsorg og empati for hinanden. når de får øje på, at andre har brug for hjælp, viser hensyn til andre, f.eks. hjælper en kammerat med lynlåsen eller lytter og trøster.

4 Åbenhed Dialogen er altafgørende i samspillet mellem mennesker. Her tænkes på både den verbale og nonverbale dialog. Derfor er det så vigtigt, at børn også lærer at aflæse andres signaler i form af f.eks. mimik, kropssprog betoning. Under samlinger, hvor det snakkes og alle får taletid, øves sprog og lytning. I konfliktsituationer guides børnene til at bruge dialogen som redskab til at løse problemet. I et fællesskab er det godt for den enkelte at turde stå frem og vise både følelser, formåen og det, der er svært. Børnene opfordres og hjælpes til gennem leg, rytmik og samlinger at stå frem. De voksne kan hjælpe barnet på vej med det, der er svært, ved at sætte ord på, vise eller lege følelsen. Børn har en naturlig nysgerrighed og videbegærlighed. Gennem vores daglige arbejde skal vi støtte disse egenskaber ved at deltage på lige fod, dvs. lade os rive med af nysgerrigheden, undersøge, dele ud af den relevante viden, vi har. Vi skal fremme nysgerrigheden yderligere gennem engagement og begejstring. Den voksnes egen formåen og drive til at undersøge ukendte ting smitter af på børnene. Fleksibilitet, at kunne agere i forskellige foranderlige sammenhænge er en vigtig evne at udvikle. Som barn skal man kunne klare omstillinger med baggrund i en tryg og forudsigelig rytme og hverdag. I hverdagen forbereder vi børnene, før der skal ske noget nyt, meget bliver gentaget og bliver en tryg rutine, omstillingen sker oftest i de trygge og kendte sociale rammer. Vi voksne er meget betydningsfulde rollemodeller. Kan vi finde ud af at agere roligt og få noget ordentligt ud af de uforudsigelige og pressede situationer, vi ofte står i, så er sandsynligheden, for at børnene også kommer til at magte det, meget større. Humor Hele vores måde at arbejde med børnene på understøtter udvikling af selvværd. Et ordentligt selvværd skaber grobund for humor og modet til ikke altid at tage sig selv højtideligt. Det er nemmere at begå sig og håndtere livets modstand, hvis humoren er med. Børnene oplever voksne, der bruger humor og ikke er særlig selvhøjtidelige og de spejler sig i dem. Samtale, spil, leg og handlinger er med til at lære børnene at udtrykke og forstå humoren.

5 Lige som vi i mange andre sammenhænge hjælper børnene med at aflæse andre mennesker og situationer, er det også her en forudsætning for at kunne vurdere, om humor er passende i den aktuelle situation. Vi er meget opmærksomme på, at humor skal omgås med opmærksomhed og ansvarlighed, men kan man forvalte humoren med en sådan ansvarlighed hvad enten man er barn eller voksen så opleves mange situationer lettere.