Dispensation fra museumslovens 29a til opsætning af hegn på stendige

Transkript

1 Natur og miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge NST Bornholm Ekkodalsvejen Aakirkeby Bornholms Regionskommune Center for Natur, Miljø og Fritid Natur og miljø nm@brk.dk CVR: marts 2019 J. nr P Dispensation fra museumslovens 29a til opsætning af hegn på stendige Bornholms Regionskommune, Center for Natur, Miljø og Fritid giver hermed dispensation fra Museumslovens 29a til opsætning af hegn på beskyttet stendige i skellet mellem matrikel nr. 1ah Hammersholm, Allinge- Sandvig Jorder og matrikel 16, Slotslyngen, Allinge-Sandvig Jorder på følgende vilkår: Der må opsættes hegn på diget som en enkelt eltråd monteret på tentorstål, som stikkes ind mellem stenene i stendiget og fastgøres i jorden inde i diget bag stenene. Tentorstålene skal sættes så skånsomt for diget som muligt og med så lang afstand som muligt, hvilket vurderes at være ca. 5 m. Der må ikke flyttes på stenene i forbindelse med opsætning af hegnet eller den efterfølgende drift på arealet. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt. Sagsfremstilling Naturstyrelsen Bornholm har ansøgt om at etablere hegn på et stendige ved Hammershus på en strækning på ca. 150 m (se kortbilag i Figur 1). Hegnet ønskes etableret som en enkelt eltråd monteret på tentorstål, som stikkes ind mellem stenene i stendiget og fastgøres i jorden inde i diget bag stenene. Der flyttes ikke på stenene. Afstanden mellem tentorstålene gøres så lang som muligt, hvilket er ca. 5 meter. Stendiget er beskyttet i henhold til museumslovens 29 a, stk. 1. Forhold, som medfører en ændring af digets tilstand, kræver en dispensation. Naturstyrelsen begrunder i deres ansøgning den ønskede løsning med følgende argumenter: Historisk har stendigerne været brugt til at holde dyrene inde på græsningsarealerne. Styrelsen ønsker derfor i videst muligt omfang at fortsætte stendigernes funktion. Stendigerne er dog ikke helt tilstrækkeligt til at holde dyrene på arealerne og skal derfor suppleres med en eltråd for at holde dyrene inde. Anvendelsen af stendigerne med deres oprindelige funktion giver formidlingsmæssigt rigtig god mening, da folk umiddelbart kan se funktionen i levende live. Det er den mest diskrete løsning, som slører stendigerne mindst muligt. Det er ikke muligt at sætte tentorstålene i jorden foran diget, da dyrene vil skubbe til stålene, både for at komme ind til græsset bagved samt for at klø sig op ad dem. På den måde vil stålene blive bøjet eller væltet og dyrene slipper ud.

2 Alternativet til tentorstål i stendiget er et hegn på robiniepæle. Det har styrelsen brugt flere steder fx på Hammersholm. Erfaringen er, at der typisk er så mange sten i jorden lige omkring diget, at pælen ikke kan bankes i jorden tæt på diget. Det betyder, at pælene og dermed eltåden kommer ud i en så lang afstand fra diget, at dyrene kan komme igennem, og det således ikke er nok. Derfor bliver det nødvendigt at sætte et egentligt hegn med fårenet og eltråd langs diget. Dels slører dette diget betragteligt og dels får dyrene ikke mulighed for at græsse på diget og diget gror til i vedopvækst, brombær mv. Styrelsen har afprøvet løsningen på et andet dige (se billeder i Figur 2). Erfaringen er, at det bestemt er muligt at stikke stålene ind mellem stenene og fastgøre dem i jorden bag ved stenene. Det er styrelsens vurdering, at diget ved Hammershus er af en sådan beskaffenhed, at det også er muligt her. Det er endvidere styrelsens erfaring, at hverken mennesker eller dyr går på eller skubber til pælene, selvom der her går en sti lige forbi. Det giver selvfølgelig god mening, da der er stød i tråden og folk derfor ikke rører den. På stykket ved Hammershus er der desuden ikke en sti på denne side, og det er ikke et sted, der normalt færdes mennesker. Figur 1 Markering af dige, hvor hegnet ønskes etableret. Fra ansøgning. Side 2 af 8

3 Figur 2 Herover ses tre billeder af, hvordan den ansøgte hegnsløsning kan se ud såvel på nært hold som på afstand. Fra ansøgningen. Side 3 af 8

4 Besigtigelse Bornholms Regionskommune besigtigede diget den 14. marts Der er tale om et stendige af typen enkelt stengærde med bagvold af jord, se nedenstående Figur 3 samt billeder i Figur 4 og Figur 5. Figur 3 Figur fra Kulturarvsstyrelsens 'Vejledning om beskyttede sten- og jorddiger, Figur 4 Kig ind på diget fra nordvest. Side 4 af 8

5 . Figur 5 To kig langs diget fra sydvest. Bagvolden af jord ses på den sydøstlige side af diget. Vurdering Stendiget er beskyttet i henhold til museumslovens 29 a, stk. 1. Digerne er vigtige elemeter i kulturlandskabet, som både viser tidligere tiders arealudnyttelse, ejendoms- og administrationsforhold, fungerer som levesteder og spredningskorridorer for dyr og planter og bidrager til et afvekslende landskab med egnskarakteristiske digestrukturer. Det afgørende for, om et tiltag kræver en dispensation, er om digets tilstand ændres. Alle diger har en kulturhistorisk, en biologisk og en landskabelig betydning af større eller mindre værdi, der skal vurderes, når beskyttelsen administreres. Bornholms Regionskommune har besigtiget diget og har vurderet, at det er muligt at stikke tentorstål ind mellem stenene og ind i jordvolden bagved uden at rykke på stenene eller på nogen måde destabilisere diget, Side 5 af 8

6 idet diget er udformet som et enkelt stengælde med bagvold af jord. Digets stabilitet vurderes således ikke at blive påvirket af opsætning af hegnet. Det vurderes, at tentorstålene vil stå stabilt, idet de græssende dyr på grund af den strømførende eltråd ikke vil kunne komme til at skubbe til stålene. Til gengæld vil dyrene med den valgte hegnsløsning kunne komme helt ind til diget og græsse, hvilket vil friholde diget for opvækst. Herved undgås opvækst af vedplanter, som ellers på sigt kan presse stenene og destabilisere diget. Landskabeligt er det Bornholms Regionskommune vurdering, at der er tale om en diskret hegnsløsning, som hverken tæt på eller på afstand syner af meget eller skæmmer diget. Herved fremtræder stendiget mere frit i landskabet, end hvis der var opsat hegnspæle og hegn ved siden af diget. Endvidere vil græsningen helt ind til diget, som forhindrer opvækst, også bevirke, at diget fremstår mere skarpt i landskabet. Kulturhistorisk er det Bornholms Regionskommune vurdering, at diget med den ansøgte hegnsløsning i højere grad bliver anvendt i overensstemmelse med dets oprindelige funktion som hegn, end hvis der blev opsat hegn ved siden af diget. Biologisk vurderes den ansøgte hegnsløsning kun at påvirke diget indirekte ved, at dyrene i højere grad afgræsser langs diget og friholder det for opvækst. Dette kan være en fordel for lysåbne urter langs stendiget. Herudover vurderes det ansøgte ikke at påvirke digets funktion som levested og spredningsforbindelse for dyr og planter. Som alternativ til opsætning af tentorstål med eltråd i selve stendiget, har Naturstyrelsen overvejet at sætte tentorstål med eltråd i jorden lige foran diget, idet dette også ville være en diskret løsning. Styrelsen har imidlertid vurderet, at denne løsning ikke er egnet, idet dyrene vil skubbe til stålene for at komme ind til græsset bagved og for at klø sig op ad dem. Hermed vil stålene kunne vælte eller bøje, og dyrene vil kunne slippe ud. Det eneste mulige alternativ til den ansøgte hegnsløsning er derfor opsætning af hegn med træpæle ved siden af diget. Styrelsen har erfaring med denne løsning fra andre diger i området. Erfaringen er, at der typisk er så mange sten i jorden lige omkring diget, at pælen ikke kan bankes i jorden tæt på diget. Det betyder, at pælene og dermed eltråden kommer ud i en så lang afstand fra diget, at dyrene kan komme igennem, og at det således ikke er nok. Derfor bliver det nødvendigt at sætte et egentligt hegn med fårenet og eltråd langs diget. Det er Bornholms Regionskommune, at opsætning af hegn som ansøgt er et mindre tiltag, som ikke ændrer væsentligt ved digets tilstand. Det er endvidere Bornholms Regionskommunes vurdering, at den ansøgte hegnsløsning har flere fordele i forhold til et traditionelt hegn ved siden af diget. Dels er det en diskret løsning, som lader diget fremstå tydeligt i landskabet, dels giver det dyrene mulighed for at græsse helt ind til diget og dermed friholde det for opvækst, og endelig anvendes diget hermed i overensstemmelse med dets oprindelige funktion som hegn. Bornholms Museum er blevet hørt i sagen, og har udtalt, at museet ikke har nogen indvendinger til opsætningen af hegnet som skitseret. På baggrund af ovenstående er det Bornholms Regionskommunes vurdering, at der kan meddele dispensation fra Museumslovens 29 a til det ansøgte. Stendiget er beliggende i kanten af et fredet området og i to fortidsmindebeskyttelseszoner, men Bornholms Regionskommune har vurderet, at opsætning af hegn ikke kræver dispensation fra disse bestemmelser. Side 6 af 8

7 Natura 2000 og beskyttede dyre- og plantearter Området er beliggende i Natura 2000-område nr. 184 Hammeren og Slotslyngen. Stor Vandsalamander er på udpegningsgrundlaget for området og kan potentielt forekomme på stendiger. Bilag IV-arterne markfirben, stor vandsalamander, løvfrø, springfrø, strandtudse og grønbroget tudse kan forekomme på stendiger. Det er Bornholms Regionskommunes vurdering, at det ansøgte ikke forringer digets funktion som levested eller spredningsforbindelse for dyr og planter, hvorfor det ansøgte ikke vurderes at påvirke potentielle levesteder for arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området og/eller på habitatdirektivets Bilag IV. Klagevejledning Bornholms Regionskommunes afgørelse efter museumsloven kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageberettigede er: Adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, lokale foreninger og organisationer, som har væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Du klager via klageportalen, som du finder via hjemmesiden for Nævnenes Hus her. Du logger på klageportalen med Nem-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Bornholms Regionskommune via klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. for borgere og kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. I klageportalen sendes din klage automatisk først til Bornholms Regionskommune. Hvis Bornholms Regionskommune fastholder afgørelsen, sender Bornholms Regionskommune klagen videre til behandling i nævnet via klageportalen. Du får besked om videresendelsen. Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om klageportalen, medmindre du er blevet fritaget for brug af klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Bornholms Regionskommune. Bornholms Regionskommune videresender din anmodning til nævnet, som herefter beslutter om, du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget. Klagefristen udløber 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. En tilladelse må ikke benyttes, før klagefristen er udløbet. En rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra bekendtgørelsen. Der er sendt kopi af dette brev til følgende klageberettigede: Miljøstyrelsen Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Naturfredningsforening, Lokalkomité Bornholm Dansk Botanisk Forening Dansk Ornitologisk Forening Side 7 af 8

8 Dansk Ornitologisk Forening, Lokalafdeling Bornholm Foreningen Bornholm Bornholms Museum Slots- og Kulturstyrelsen Friluftsrådet Venlig hilsen Katrine Høst Landskabsforvalter Side 8 af 8