S T E N G Å R D S V E J BYGGEPLADSAVIS

Transkript

1 S T E N G Å R D S V E J BYGGEPLADSAVIS Juli 2018 Status på Helhedsplanen Helhedsplanen på Stengårdsvej er midtvejs i forløbet, og nu er rutinerne kommet på plads, og planerne forløber som de skal. Håndværkerne er i gang i det fjerde gårdrum i opgangene som i følge planerne skal være færdige i august Dernæst tager de fat på boligerne nr , hvor der arbejdes i lejlighederne fra august marts I tilgængelighedslejlighederne er håndværkerne i gang i opgang 110 og 112. Alle boliger skal være færdig renoverede om halvandet år, - i december Efter en træg start på udearealerne, fordi vejret drillede, så er der nu ved at tegne sig et mønster, og det går hurtigt fremad. På billedet kan du se, hvordan det kommer til at se ud foran blokkene ud mod Stengårdsvej. Der er kun en enkelt række p-pladser imod tidligere to, og det giver luft foran opgangene. Alt i alt er der blevet plantet rigtig mange træer og buske i de seneste par måneder, så læg turen forbi og se, hvor pænt det er blevet. Det første gårdrum Bakkerne boliger nr er ved at være klar. Og der arbejdes også i de to næste. Efter planen skal udearealerne være klar i foråret Alle gårdrum har deres eget tema, og på midtersiderne kan du se både temaerne, og hvordan landskabsarkitekten har forestillet sig, det kommer til at se ud, der hvor du bor.

2 Nu kan man se, der sker noget De to byggeledere med opfordringer til beboerne Tage Øhlenschlæger(t.v.) og Jakob Holmgaard Rasmussen glæder sig over, at der nu virkelig sker noget på udearealerne. - Vi er inde i en rigtig god perioder, hvor renoveringen går godt og planmæssigt, og der rykkes virkelig på de udvendige arbejder, siger byggeledelsen på Stengårdsvej Tage Øhlenschlæger og Jacob Holmgaard Rasmussen. - Tidsplanen holder, og vi bliver færdige om halvandet år med boligerne og udearealerne et halvt år senere. - Men vi bokser stadig med nogle generelle problemer: - Det er biler, der holder ulovligt på byggepladsen og dermed spærrer for håndværkerne. - Vi oplever også, at når vi skal starte i en ny lejlighed, så er hverken skabe eller badeværelset tømt. Det er et stort problem, for det forsinker vores arbejde. - Vi vil gerne opfordre beboerne til at læse de informationsskrivelser, de får i postkassen, for det er vigtigt, for at vi kan holde tidsplanen. - Et andet problem er, at beboerne tager det nye badeværelse i brug for tidligt, husk du får besked, når du må begynde at bruge dit nye badeværelse. - Det kan give fugtskader og dermed skimmelsvamp, så vent lige til vi har været og godkendt rummet til brug. Byggelederne har også konstateret, at mange ikke respekterer, når der er sået græs. Der er både cykelspor og spor efter folk, der er vadet ind over de nytilsåede plæner, så opfordringen lyder, at man skal bruge stierne i stedet for. Men lige nu er man halvvejs i Helhedsplanen, og man kan begynde at se konjunkturerne af, hvordan det kommer til at se ud, når alt står klar i sommeren Det var hyggeligt med håndværkerne Håndværkerne er væk igen, renoveringen er netop færdig, og han har igen fået sin bolig for sig selv. Men Jack René Melchior synes det har været syv gode og sjove uger, mens renoveringen har stået på. - Håndværkerne er jo søde og flinke. Det har været hyggeligt at have dem gående, og de har været sjove at snakke med, fortæller Jack René Melchior. Han ser positivt og lyst på tilværelsen, og for ham har tiden med renoveringen ikke været en træls periode. - Jeg har jo haft mit soveværelse, hvor jeg kunne opholde Jack René Melchior er spændt på, hvilken udsigt, han får, når de nu er færdige med udearealerne. 2

3 mig, hvis der var behov for alenetid. Så nej jeg klager ikke, og det er blevet rigtig dejligt. Det var en tilfældighed, at det blev Esbjerg, da Jack René Melchior skulle finde en anden bolig i Han boede i Avedøre, men en dårlig ryg betød, at han måtte sige farvel til arbejdsmarkedet. Derfor blev hans daværende lejlighed for dyr, og han skulle finde en billigere bolig. Han surfede lidt på nettet, og faldt over Esbjergs boligforeningers hjemmeside. Det blev til en 1-rums bolig på Stengårdsvej i afdeling 18, hvor han boede indtil de skulle renoveres og sammenlægges til to-rums boliger. Han ønskede ikke at flytte tilbage, men fik i stedet en bolig på den anden side af Stengårdsvej i nr. 72, en to-rums midtfor på 2. sal. - Her er stille og roligt, og jeg venter spændt på, at udearealerne bliver færdige, så får jeg en flot udsigt, siger Jack René Melchior. - Stengårdsvej er et dejligt sted at bo, det var noget tilsvarende, jeg boede i før. Det var også et såkaldt udsat boligområde, og der var vi også igennem en større renovering, så jeg har prøvet det før. Jeg var dengang med i byggeudvalget. - Var det ikke svært at flytte til Esbjerg? - Nej det har ikke været svært. Jeg er med i Danske Ølentusiaster, og det går jeg meget op i, så derfor kendte jeg også nogle fra lokalafdelingen i Esbjerg. - Jeg har også været med i afdelingsbestyrelsen i afd. 18, jo jeg er aktiv, og så synes jeg mennesker her i Esbjerg er meget åbne og imødekommende. De snakker til én i bussen, det kunne man aldrig finde på i København, siger Jack René Melchior. Hvordan er det at arbejde på Stengårdsvej? Søren Nielsen, VVS-medarbejder Man skal vænne sig til, at mange her på Stengårdsvej lever på en anden måde end danskerne, men jeg synes, det er gået fint indtil nu. Jeg har for 10 år siden arbejdet i andre multikulturelle boligområder i bl.a. Århus og Fredericia. Der er sket rigtig meget siden dengang, de er blevet mere integrerede. Jeg synes heller ikke der er så mange, der går med tørklæde. Men selvfølgelig skal man lige vænne til, at de ligger og sover, mens vi arbejder, og at der er sproglige problemer, måske også forståelsesproblemer, f.eks. at de ikke må tage badeværelset i brug, før rummet er afleveret og godkendt. Men de tager generelt godt imod os, så der er intet problem med at arbejde i lejlighederne. Dan Kvistgaard, maler Hos os har medarbejderne selv kunne beslutte, om de ville arbejde på Stengårdsvej. Det er en anden kultur, og det skal man være indforstået med, hvis man skal arbejde her. Der er selvfølgelig sproglige udfordringer, som skal løses. Mange af beboerne er hjemme, mens vi arbejder i lejlighederne, og det er da klart, det er nemmere, hvis vi kommer til en tom lejlighed, hvor beboerne er på arbejde. Det mest overraskende for os håndværkere er, at mange ligger og sover, mens vi arbejder, især under Ramadanen har der været mange, og det er helt normalt, der ligger nogle og sover, mens jeg maler dørkarmene ind til soveværelset. 3

4 De nye gårdrum på Stengårdsvej Hvert gårdrum får sit eget tema. Seks forskellige temaer kan du møde imellem blokkene på Stengårdsvej. Her kan du se, hvordan det kommer til at se ud i den gård, hvor du bor. Bakkerne boligerne nr Marsken boligerne nr Haverne boligerne nr

5 Prydhaverne boligerne nr Plantagen boligerne nr Terrasserne boligerne nr

6 Det kniber med sorteringen af storskrald I forbindelse med renoveringen er der opstillet to indhegninger til storskrald Vi kender det alle. Når vi går i gang med en større eller mindre renovering, bliver der ryddet op i ens ting, og meget bliver smidt ud. Sådan er det også på Stengårdsvej. Her er rigtig meget storskrald, for der er tale om mange boliger. Derfor har Miljøstationen opstillet indhegninger, hvor beboerne kan aflevere deres storskrald. Der er tale om to indhegninger plus en container, i øjeblikket står de ud for opgang nr. 90. Indhegningerne og containeren flyttes i takt med, at håndværkerne går i gang i et nyt blokafsnit. Der er en indhegning til møbler, gulvtæpper og madrasser samt en indhegning til træ fra møbler, skabe og brædder. Containeren er til rest affald. Men som det kan ses på billedet, bliver anvisningerne ikke fulgt, og det giver grå hår til de to medarbejdere på Miljøstationen Leif Sørensen og Erling Bardino. - Det giver i hvert fald masser af ekstra arbejde og megen bøvl i hverdagen. Det er meget tidskrævende, at vi skal stå og sortere storskraldet i indhegningerne. - Det er dyrt af få det afhentet, hvis ikke det er sorteret, og der er kun beboerne til at betale, så det er dem selv, der går ud over, når de ikke sorterer deres storskrald, siger Leif Sørensen. Problemet er også, at det er alt muligt andet affald, der også smides i indhegningerne. F.eks. de mange store sorte affaldsposer, som der ses på fotoet. Spørgsmålet er, hvad er der i disse sorte poser, er det køkkenaffald? Samtidig med renoveringen bliver skakterne lukket, og det daglige affald skal afleveres i de nye nedgravede affaldsbeholdere. Det kniber også med at følge anvisningerne her, hvilket kan To indhegninger plus en container skal hjælpe beboerne af med deres storskrald i forbindelse med renoveringen. Den ene indhegning til møbler, gulvtæpper og madrasser, den anden til træ fra møbler, skabe og brædder og containeren til rest affald. Det står tydeligt på 2 skilte. Men som det tydeligt ses, smides der alt muligt andet! 6

7 Det her har vist aldrig været storskrald! Leif Sørensen og Erling Bardino tilbage på Miljøstationen med en vogn beregnet til afhentning af storskrald. Men de mange store plastposer indeholder ikke storskrald men almindelig husholdningsaffald, ja selv poser med køkkenaffald. ses når Leif Sørensen og Erling Bardino afhenter det ugentlige storskrald. - Det er slet ikke sorteret, som det skal være, og her er der også mange sorte affaldsposer, som indeholder alt muligt også køkkenaffald. Leif Sørensen understreger, at der kun må bruges gennemsigtige plastposer, så de kan se, tingene er rigtig sorteret. Og køkkenaffald er ikke storskrald, understreger han. - Jeg ved ikke, om det er fordi folk er lige glade, eller de ikke forstår de informationer, de får. Men det giver os i hvert fald en travl og besværlig arbejdsdag, siger Leif Sørensen og tilføjer: - Hvis man har brug for hjælp til at forstå anvisningerne/informationerne, så kan man henvende sig enten i Mosaikken eller i Bydelsprojekt 3i1. Tjek din postkasse! I forbindelse med renoveringen får du løbende en række indformationer. Mange af dem bliver lagt i din postkasse, derfor er det vigtigt, at du tjekker din postkasse løbende, f.eks. så du har kendskab til, hvornår håndværkerne skal have adgang til din bolig. Det er flere gange sket, at håndværkerne er rykket ud, og så er der ikke gjort klart, f. eks. ryddet badeværelse og skabe. SMS-beskeder og Facebook Der bliver løbende opdateret på Ungdomsbos Facebookside, så husk at tjekke, f.eks. om der bliver lukket for vandet i forbindelse med renoveringen. Facebook-siden finder du på: fb.me/undomsbo Mange informationer får du også via sms, derfor er det vigtigt, at du giver besked, hvis du får et nyt telefonnummer! Beboerhjælps-funktionen på Stengårdsvej Husk du kan altid henvende dig og få hjælp og svar på dine spørgsmål: Krydset Stengårdsvej 319 Genhusningskonsulentens kontor byggeri@ungdomsbo.dk Træffetid: Tirsdag: kl Skurvognen (ved opgang 76) Beboerhjælpefunktionen bhf@ungdomsbo.dk Træffetid: Onsdag kl. 12:00-14:00 Fredag kl. 11:00-13:00. 7

8 De første 100 dage i Krydset Den 20. februar blev det nye bydelshus Krydset på Stengårdsvej indviet. Huset rummer både daginstitution og klub, Bydelsprojekt 3i1, genhusningskonsulenter, varmemestre, Nærpolitiet og SSP-konsulenten har også mulighed for at bruge huset. Godt og vel 100 dage efter indvielsen er de alle enige om, at det er godt at være under samme tag og at det faktisk nok bare bliver endnu bedre, siger lederen af Bydelsprojekt 3i1 Susanne Rønne. Pædagogisk leder af fritidsdelen Lisbeth Hansen, Klub Ringgården: - Vi har oplevet et boom i antallet af medlemmer i fritidsklubben, og er gået fra 19 til 67 børn i indeværende år. Mange af de nye medlemmer er piger. Huset er fantastisk, fordi de forskellige faggrupper er tætte vejen er kort, og man kan nå at tage mange ting i opløbet. - Nu glæder vi os til at komme i gang med at bruge både legeplads og udekøkken. Indtil det er helt klar bruger vi aktivitetsområdet ud mod Degnevej. Pædagogisk leder Kirsten Hedeager Bydelens Børnehus: - Det er rart at være samlet, jeg tror, vi på sigt får meget glæde af det. - Det er guld værd med salen i huset, det giver nogle andre muligheder. På sigt kan jeg sagtens se en mulighed for at dyrke fællesskabet i huset for eksempel ved, at de unge i klubben optræder eller synger for og danser med børnene i daginstitutionen. - Jeg synes, der er sået frø, der spirer nu, og der er rigtig gode takter. SSP-konsulent Ryan Hansen, SSP Forebyggelse & Vejledning: Krydset er kendetegnet ved en fællesskabsfølelse. Man får lige hilst på, tager tingene i opløbet, får en lille kort snak i forbifarten, uden at man behøver at rende hinanden på dørene. Varmemester Carsten Nygaard, Ungdomsbo: - Vi oplever, at mange flere beboere kommer i huset i anden anledning, og så lige kigger forbi varmemesterkontoret for at ordne småting. - Huset er meget mere imødekommende i forhold til beboerservice, man er ikke gemt væk, men derimod meget synlige. Projektchef Susanne Rønne, Bydelsprojekt 3i1: - Der har været mange tanker og planer om sådan et fagnende hus i mange år, og det er dejligt, at det nu er virkelighed. Man får opmærksomhed på andet end bare lige sig selv og ens egen hverdag. - Der er meget praktisk at finde ud af, og mange ting at tale om, det giver naturligt samarbejde, og at man låner af hinanden, for eksempel lokaler. - Jeg synes, det bedste ved Krydset er styrket kendskab til hinanden og dermed styrket samarbejde. Klub Ringgården og Bydelsprojekt 3i1 holdt fodboldfest, da Danmark spillede først mod Australien og senere Frankrig. Der blev heppet, truttet og klappet, og i pausen var der kage og saftevand. Bydelsmedarbejder Anita Hede Lausen havde travlt med at male dannebrogsflag på de unge mennesker Journalist: Lydia Lund Rasmussen 8