Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Transkript

1 XX. XX EM 2014/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning: Forslaget indeholder en udvidelse af de betingelser der stilles til personer, der ønsker mulighed for, at udøve erhvervsmæssigt fiskeri i det kystnære segment i Grønlands fiskeriterritorium. Hensigten med forslaget er, at stabilisere antallet af fiskere i det kystnære fiskeri og samtidig modvirke, at der opstår for store ejer koncentrationer i denne del af fiskerriet. Forslaget indeholder tillige regler, der sigter mod strukturændring med hensyn til produktionsvirksomheder med tilknytning til fiskerierhvervet. Forslaget omfatter endvidere en tilføjelse, hvorved relevante myndigheder pålægges at inddrage brugerviden i forbindelse med udarbejdelse af biologisk rådgivning, idet der er gode grunde til at tro, at brugerviden kan være et værdifyldt supplement både mht. omfanget og kvaliteten af den årlige biologiske rådgivning. Forslaget indebærer også, at unge mennesker med interesse i erhvervsfiskeriet, fremover vil have gunstige muligheder for at få licens. Ligesom forslaget også vil gøre det lettere for erhvervsfiskere, der - af en eller anden grund - har været væk fra fiskeriet, at genetablere sig som fiskere. Det er Naalakkersuisuts grundlæggende holdning, at økonomiske muligheder der er forbundet med udnyttelsen af landets levende ressourcer, skal komme fleste mulige familier til gode. Og dette lovforslag skal anses som en afspejling af denne vision. 2. Forslagets hovedpunkter: Forslaget indebærer bl.a., at der fremover vil være mulighed for, at supplere den såkaldte sædvanlige biologisk rådgivning med brugerviden. Brugerviden - i den kontekst - refererer til viden, iagttagelser, erfaringer og biologiske data som fiskere, der ernærer sig ved erhvervsmæssigt fiskeri kan bidrage med. Store dele af Grønlands fiskeriterritorium er ikke undersøgt biologisk, grundet ressourcemæssige begrænsninger. Inddragelse af brugerviden kan derfor være et værdifuldt supplement med hensyn til måling og kortlægning af fiskeforekomster i Grønland. Forslaget indebærer derudover en udvidelse af adgangsbetingelserne ift. bestemmelserne i den gældende 6. Efter forslaget skal mindst 50 % af en ansøgeres samlede bruttoindkomst i de forudgående to år stamme fra erhvervsfiskeri. Forslaget omfatter alene det kystnære fiskeri. FM 2014/XX Captia Sagsnr: 2014-XX 1

2 Selskaber der søger om licens til erhvervsmæssigt fiskeri i det kystnære fiskeri omfattes af de nye krav, idet der efter forslaget skal mere af halvdelen af et selskabets kapital ejes af personer, der opfylder det ovenfor omtalte indkomstkrav (dvs. minst 50 % indtægtskravet i forslagets 6, stk. 4). Bestemmelsen er indarbejdet i forslaget med henblik på, at sikre at kun erhvervsfiskere får lov til at drive erhvervsmæssigt fiskeri i det kystnære fiskeri. Og i den forbindelse anses indkomstforholdet som værende den bedste indikator for en persons hovedbeskæftigelse. Forslaget indebærer endvidere, at der adskilles erhvervet producent fra erhvervet fiskere. Det vil således, ikke være muligt at drive et produktions- og indhandlingsanlæg samtidig med, at man deltager i erhvervsmæssigt fiskeri. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov 1 I landstingslov nr. 18 af 31. oktober 1996 om fiskeri, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. 12 af13. december 2012, foretages følgende ændringer: 2: Stk. 2. Ved administrationen af denne lov skal der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, samt at fiskeriets indvirkning på økosystemet holdes på et acceptabelt niveau. Desuden lægges der vægt på den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse i overensstemmelse med sædvanlig biologisk rådgivning samt befolkningens rekreative behov. 2, stk. 2: Stk. 2. Ved administrationen af denne lov skal der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, samt at fiskeriets indvirkning på økosystemet holdes på et acceptabelt niveau. Ved administration af denne love, skal der ligeledes lægges vægt på befolkningens rekreative behov og den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse i overensstemmelse med sædvanlig biologisk rådgivning hvor brugerviden inddrages. Ingen bestemmelse herom 3 stk. 5: Stk. 5. Ved omsætning m.v. forstås i denne lov, forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, modtagelse, overdragelse og import af fisk i Grønland, og 2

3 samhandel med og eksport af fisk, der finder sted fra Grønland. 6. Erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium må kun udøves med fartøjer, der i kraft af ejerforhold er hjemmehørende i Grønland. Stk. 2. Et fartøj må kun udøve sådant fiskeri, hvis det ejes af 1) enten en enkeltperson, eller enkeltpersoner i fællesskab, som hæfter personligt, solidarisk og direkte, og som opfylder betingelserne i stk. 3, 2) eller et selskab, som opfylder betingelserne i stk. 4, 3) eller et offentligt ejet selskab i Grønland, eller et selskab med deltagelse af hjemmestyret. Stk. 3. Hvis fartøjet, jf. stk. 2, nr. 1, ejes af enkeltpersoner skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Alle nævnte personer skal have fast tilknytning til det grønlandske samfund; 2) alle nævnte personer skal have folkeregisteradresse i Grønland, og have haft folkeregisteradresse i Grønland i de forudgående to år; 3) alle nævnte personer skal være fuldt skattepligtige i Grønland og have været fuldt skattepligtige i Grønland i de forudgående to kalenderår. Stk. 4. Hvis fartøjet, jf. stk. 2, nr. 2, ejes af et selskab, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Selskabet skal være enten et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller et partrederi og 2) mindst 2/3 af selskabets kapital, ved rejefiskeri: hele selskabets kapital, skal ejes 6 : 6. Erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium må kun udøves med fartøjer, der i kraft af ejerforhold er hjemmehørende i Grønland. Stk. 2. Et fartøj må kun udøve sådant fiskeri, hvis det ejes af 1) enten en enkeltperson, eller enkeltpersoner i fællesskab, som hæfter personligt, solidarisk og direkte, og som opfylder betingelserne i stk. 3, 2) eller et selskab, som opfylder betingelserne i stk. 4, 3) eller et offentligt ejet selskab i Grønland, eller et selskab med deltagelse af Selvstyret. Stk. 3. Hvis fartøjet, jf. stk. 2, nr. 1, ejes af enkeltpersoner skal følgende betingelser være opfyldt: 1) alle nævnte personer skal have fast tilknytning til det grønlandske samfund, 2) alle nævnte personer skal have folkeregisteradresse i Grønland, og have haft folkeregi-steradresse i Grønland i de forudgående to år, 3) alle nævnte personer skal være fuldt skattepligtige i Grønland og have været fuldt skattepligtige i Grønland i de forudgående to kalenderår. Stk. 4 For at opnå retten til erhvervsmæssigt fiskeri i det kystnære fiskeri, skal alle nævnte personer foruden betingelserne i stk 3, nr. 1-3 kunne dokumentere, at have været beskæftiget forudgående to kalenderår have været beskæftiget med erhvervsfiskeri, og mindst 50 % personernes samlede bruttoind komst 3

4 direkte eller indirekte af enkeltpersoner, som opfylder betingelserne i stk. 3, nr Stk. 5. Naalakkersuisut kan meddele dispensation 1) fra betingelserne i stk. 3, nr. 2 og 3, og stk. 4, nr. 2, ved generationsskifte eller når vedkommende midlertidigt inden for de nævnte perioder har opholdt sig uden for Grønland i uddannelsesøjemed eller lignende; Stk. 6. Naalakkersuisut kan under ganske særlige omstændigheder midlertidigt dispensere fra betingelserne i stk. 1-4, når dette skønnes af betydning for det grønlandske fiskerierhverv eller forarbejdningsindustrien i Grønland. Stk. 7. Naalakkersuisut kan kræve dokumentation for, at betingelserne i stk. 1-4 er opfyldt. med fradrag af indkomst erhvervet ved borgerligt ombud skal i de forudgående to kalenderår, stamme fra erhvervsfiskeri. Sidestillet med erhvervsfiskeri er fangererhvervet, fårehold, renavl og lignende Stk. 5. Hvis fartøjet, jf. stk. 2, nr. 2, ejes af et selskab, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) selskabet skal være enten et aktieselskab, et anpartsselskab, et andelsselskab eller et partrederi og 2) mindst 2/3 af selskabets kapital, ved rejefiskeri: hele selskabets kapital, skal ejes direkte eller indirekte af enkeltpersoner, som opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, eller 3) mere end halvdelen af selskabets kapital skal ejes af enkeltpersoner, som opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-3 samt stk. 4, hvis selskabet driver kystnært fiskeri. Stk. 6. Naalakkersuisut kan meddele dispensation: 1) fra betingelserne i stk. 3, nr. 2 og 3, og stk. 5, nr. 2, ved generationsskifte eller når vedkommende midlertidigt inden for de nævnte perioder har opholdt sig uden for Grønland i uddannelsesøjemed eller lignende; 2) fra betingelserne i stk. 4, når det kan godtgøres, at der har foreligget særlige omstændigheder, som har bevirket, at kravet om indtægtsandel ikke har kunnet opfyldes 3) fra betingelserne i stk. 4, for personer, som hidtil ikke har haft et hovederhverv, samt for andre, som tidligere har haft fiskeri som hovederhverv. Stk. 7. Naalakkersuisut kan under ganske særlige omstændigheder midlertidigt dispensere fra betingelserne i stk. 1-5, når dette skønnes af betydning for det grønlandske fiskerierhverv eller forarbejdningsindustrien i 4

5 Grønland. Stk. 8. Naalakkersuisut kan kræve dokumentation for, at betingelserne i stk. 1-5 er opfyldt. Ingen bestemmelse herom 6a: 6a. I det kystnære fiskeri er det ikke tilladt for indehavere af tilladelse efter 6, at udøve anden erhvervsmæssig virksomhed, der beskæftiger sig med omsætning af fisk og fiskeprodukter. 2 Inatsisartutloven træder i kraft den xx.xx Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige: Ændringsforslaget har til formål at skabe et selvbærende fiskerierhverv, hvor der lægges stor vægt på at forbedre konkurrencevilkårene især - i det kystnære fiskeri. Det forventes, at forslaget vil have positive økonomiske indvirkninger for samfundet, idet ændringerne vil medføre forudsigelighed og bedre salgspriser for erhvervsfiskernes fangster. Konkret forventes det, at forslaget vil medføre specialisering med hensyn til selskaber, der udøver erhvervsmæssig virksomhed med tilknytning til fiskerierhvervet, og det forventes at denne udvikling vil skabe bedre konkurrencevilkår og dermed bedre salgspriser til fiskerne. Ændringsforslaget forventes ikke at medføre udgifter for det offentlige. 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet: Ændringsforslaget ikke vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet, men for nogle af de store selskaber vil lovforslaget betyde, en reduktion af disse selskabers dominans i det kystnære fiskeri. 5. Miljø- og naturmæssige konsekvenser: Lovforslaget formodes ikke at have negative natur- og miljømæssige konsekvenser. 6. Administrative konsekvenser for borgerne: 5

6 Departementet forventer ikke, at der vil være nogen mærkbare administrative konsekvenser i forhold til borgerene. 7. Forholdet til Rigsfællesskabet og Selvstyret: Ændringsforslaget har ingen Rigsfællesskabsaspekter. Grønland overtog lovgivningskompetencen på fiskeriområdet den 1. januar Høring af myndigheder og organisationer: Dette ændringsforslag er udarbejdet på baggrund af en høring foretaget af departementet i perioden xx. xx til xx. xx Og i den forbindelse modtog departementet følgende høringssvar: XXXXX XXXXX XXXXX Bemærkninger til de enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 ( 2, stk. 2) Der er således i stk. 2 skabt lovhjemmel til inddragelse af brugerviden i forbindelse med udarbejdelse af den såkaldte sædvanlige biologiske rådgivning. Bestemmelsen er identisk med den gældende 2, stk. 2, bortset fra, at relevante myndigheder pålægges, at inddrage brugerviden i forbindelse med udarbejdelse af den årlige biologiske rådgivning. Til nr. 2 ( 3, stk. 5) Begrebet omsætning defineres i forslagets 3 stk. 5. Og dette skal ses i sammenhæng med forslagets 6a. Således er det præciseret, at Omsætning skal forstås som forhandling, opbevaring, transport, behandling, erhvervelse, modtagelse, overdragelse og import af fisk i Grønland, og samhandel med og eksport af fisk, der finder sted fra Grønland. Til nr. 3 ( 6, stk. 1) Bestemmelsen fastsætter nærmere betingelser ift. fiskefartøjer, der kan få tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands fiskeriterritorium, 6

7 Fartøjet skal være hjemhørende/ i Grønland, og dette betyder som udgangspunkt, at fartøjet skal være registreret med hjemsted i Grønland. Fartøjet skal således have et GR-nummer udstedt af den kommune i Grønland, hvor fartøjet har hjemhavn, og at fartøjet som udgangspunkt er at finde i Det Almindelige Skibsregister (DAS) eller Fartøjsfortegnelsen. Naalakkersuisut er dog bekendt med, at der er et antal små fartøjer, især joller og hundeslæder, der ikke er registreret. Så vidt angår disse små fartøjer, er der dog sjældent tvivl om, at disse fartøjer har hjemsted i Grønland. At fartøjer skal i kraft af ejerforhold være hjemmehørende i Grønland betyder endvidere, at ejeren eller ejerne skal opfylde de i 6, stk. 1-5 fastsatte krav. Ligeledes er det en betingelse efter denne bestemmelse, at erhvervsmæssigt fiskeri i Grønland skal udøves med eget fartøj og ikke med et chartret fartøj. Til nr. 3 ( 6 stk. 2 nr. 1-3) Bestemmelsen gælder for alle typer fartøjer jf. 4, stk. 7. I den forbindelse kan det nævnes at erhvervsmæssigt hundeslædefiskeri efter hellefisk omfattes af denne bestemmelse. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med stk. 3-5 hvor der er opstillet nærmere krav til ejere af fiskefartøjer, der påtænker at opnå retten til fiskeri i Grønland. Bestemmelsen fastsætter hvilke fysiske eller juridiske personer, der kan eje et fartøj, og hvorledes fartøjet kan anses som hjemmehørende i Grønland. Til nr. 3 ( 6, stk. 3, nr. 1 og nr. 2) Erhvervsmæssigt fiskeri på Grønlands land- og fiskeriterritorium er forbeholdt personer med tilknytning til Grønland. Hensigten er i den forbindelse, at sikre at alle former for erhvervsmæssigt fiskeri i Grønland udøves af personer, der har fast tilknytning til det grønlandske samfund. For at kunne udøve erhvervsmæssigt fiskeri i Grønland, skal man således - som minimum - have haft uafbrudt folkeregisteradresse i Grønland i de sidste 2 år. Begrebet fast tilknytning til det grønlandske samfund tillægges en selvstændig betydning for at modvirke omgåelse. Vurderingen af, om en person har fast tilknytning til det grønlandske samfund vil således bero på, om den pågældende i realiteten er et medlem af det grønlandske samfund. Og heraf skal det vurderes, om vedkommende egentlig har bopæl i Grønland eller blot har en fiktiv adresse. Til nr. 3 ( 6, stk. 3, nr. 3) 7

8 Ansøgere der ønsker, at udøve erhvervsmæssigt fiskeri i Grønland skal have været fuldt skattepligtig i Grønland i 2 forudgående kalenderår. Der stilles ikke krav om uændret bosted i Grønland i de to år, så længe flytningen sker mellem bosteder i Grønland. Til nr. 3 ( 6, stk. 4) Bestemmelsen gælder kun personer og selskaber, der ønsker deltagelse i det kystnære fiskeri. Således kan denne bestemmelse ikke anvendes, i forbindelse med. en ansøgning om fiskeri i det havgående segment. Det er almen kendt, at det havgående fiskeri er kapitalintensiv og på den baggrund vil det være kontraproduktiv og muligvis direkte skadelig for fiskeriet, såfremt kravet om 50 % af personernes samlede indtægt også gælder det havgående fiskeri. Naalakkersuisut har på den baggrund besluttet, at undtage det havgående fiskeri fra denne bestemmelses anvendelsesområde. En persons indtægtskilde antages at være en god indikator, når det skal fastlægges om ejeren af et fiskefartøj faktisk ernærer sig ved erhvervsfiskeri. Ved indkomst forstås løn, pensioner og al anden A-indkomst jf. gældende skattelovgivning. Dertil al indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Kapitalafkast i form af renter og udbytte m.v., medregnes ikke i denne henseende For lønmodtagere vil bruttoindkomsten således være lig med bruttolønnen før skattetræk. For selvstændige fiskere vil bruttoindkomsten være lig med indhandlingsbeløbet før skattetræk. For øvrige selvstændige vil bruttoindkomsten være lig med bruttofortjenesten, det vil sige omsætningen minus vareforbruget. Betegnelsen erhvervsfiskere omfatter også personer, der tidligere har været beskæftiget med fiskeri, men som nu er overgået til at administrere det fartøj, de er medejer af. Betegnelsen omfatter ligeledes ledende stillinger som fiskeridisponent, chefsstillinger knyttet til drift af fartøjer, som vedkommende hel eller delvis er ejer af. En tidligere fisker anses ikke som erhvervsfisker, hvis han nu har fået andet arbejde, eller administrerer fartøjer som profession. Foruden fangst, fårehold og renavl, sidestilles også akvakultur med flere med erhvervsfiskeri. Hensynet er her, at tillade en kombination af disse virksomheder. Det anses ikke som hensigtsmæssig, at udelukke disse personer fra at udøve erhvervsmæssigt fiskeri, når disse personer har tjent en vis andel af deres skatteindtægt i et af de andre erhverv. 8

9 Til nr. 3 ( 6, stk. 5, nr. 1) Denne bestemmelse tillader deltagelse af følgende juridiske personer, i de grønlandske fiskerier: Aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller partrederier. Kommanditselskaber omfattes ikke af bestemmelsen og kan derved ikke tillades i de grønlandske fiskerier. Til nr. 3 ( 6, stk. 5, nr. 2) Det er et krav, at mindst 2/3 af selskabets kapital ejes af enkeltpersoner, der opfylder stk. 2, nr Og siden 1. januar 1993 har det været et krav om, at hele kapitalen i det erhvervsmæssigt rejefiskeri ved Grønland ejes af enkeltpersoner, der opfylder stk. 2, nr bagrunden for denne beslutning var at undgå, at der blev førte penge ud af erhvervet i en periode, hvor der var behov for kapital til iværksættelse af kapacitets- og strukturtilpasninger i rejefiskeriet. Personer, som ikke opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1 3, vil således højst kunne eje op til en 1/3 af et selskabs kapital, undtagen ved rejefiskeri, hvor samtlige personer skal opfylde betingelserne stk. 2, nr Bestemmelsen sikrer samtidig, at ejerne af den grønlandske rejeflåde har en tilknytning til Grønland. Ved kombinationsfiskeri må der ske en vurdering i forhold til hver type fiskeri, hvad angår spørgsmålet om det pågældende selskab opfylder betingelserne i denne bestemmelse. Hensigten med den såkaldte direkte og indirekte ejerkrav i bestemmelsen er at sikre, at et proforma mindretal i selskabet ikke får mulighed for - i kraft af for eksempel selskabets vedtægter, at få indflydelse over selskabet, som er større end den, vedkommende mindretal har i medfør af dets formelle andel i selskabet. Situationen kan opstå, hvor et udenlandsk selskab reelt opkøber et grønlandsk selskab, men formelt står for mindre end 1/3 af selskabets kapital. I bestemmelsen er det er præciseret, at ejerandel i selskabets kapital, skal modsvares af tilsvarende indflydelse gennem stemmerettigheder, bestemmelsesrettigheder og lignende. Præciseringen indebærer, at selskaber eller enkeltpersoner, der ikke opfylder ejerkravene i loven, ikke skal kunne opnå indflydelse på et selskab, der er større end, hvad der svarer til vedkommende selskabs eller enkeltpersoners formelt andel i det selskab. Denne indflydelse kan for eksempel fremgå af vedtægter, overenskomster, underliggende aftaler for selskabet, herunder ved at stille lånekapital til rådighed, aftaler om at aftage selskabets produkter med videre. 9

10 Ved lånekapital sigtes ikke mod den almindelige lånekapital, som banker og investeringsfonde stiller til rådighed. Derimod sigtes der mod den situation, hvor en gruppe personer, eventuelt gennem et selskab, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, som udøver indflydelse på et selskab, der er større end deres kapitalandel ved for eksempel at stille en lånekapital til rådighed for selskabet. Det vil bero på en konkret afvejning, om indflydelse på et selskab, af personer der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1-3, er større end pågældende personers formelle ejerskab gennem selskabets kapital. Naalakkersuisut kan til en hver tid kræve dokumentation for at betingelserne er opfyldt, jf. 6, stk. 8. Til nr. 3 ( 6, stk. 5, nr. 3) Efter denne bestemmelse skal mindst halvdelen af selskabskapitalen ejes af personer, der opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-3 samt stk. 4, såfremt selskabet ønsker at drive fiskeri i det kystnære segment. Bestemmelsen giver samtidig mulighed for grønlandske investorer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, at kunne investere i fiskerierhvervet med op til halvdelen af selskabets kapital. Et selskab, der ejer fartøjet, kan eventuelt være ejet af andre selskaber og for at afklare om hjemmelskravet er opfyldt i sådan et tilfælde, skal selskabets ejerskabs struktur undersøges indtil det består af enkeltpersoner. Alle disse enkeltpersoners forhold og andele i selskabets kapital sammenholdes da med betingelserne i landstingsloven, hvorefter personer, som ikke opfylder betingelserne i stk. 5, nr. 1 4, ikke skal kunne eje mere end halvdelen af selskabets kapital. Til nr. 3 ( 6, stk. 6, nr. 1-3) En person, der ønsker at få licens til erhvervsmæssigtfiskeri i det kystnære fiskeri, f.eks. licens til fiskeri efter hellefisk, skal opfylde følgende betingelser: l) fast tilknytning til det grønlandske samfund; 2) folkeregisteradresse i Grønland, og have haft folkeregisteradresse i Grønland i de forudgående to år; 3) fuldt skattepligtig i Grønland og have været fuldt skattepligtig i Grønland i de forudgående to kalenderår. 4) skal i de forudgående to kalenderår have været beskæftiget med erhvervsfiskeri, og mindst 50% af bruttoindkomsten ved personlig virksomhed skal i de forudgående to kalenderår 10

11 stamme fra erhvervsfiskeri. Med virksomhed som erhvervsfisker sidestilles virksomhed som fanger, fåreholder, renavler og lignende. Disse betingelser medfører, at unge mennesker og andre, som ønsker at gå ind i fiskerierhvervet, ikke har mulighed for at få licens til fiskeri efter licenspligtige arter, medmindre disse personer i mindst 2 år, har været besætningsmedlemmer på et fiskefartøj. På den baggrund finder Naalakkersuisut det hensigtsmæssig, at der indføres en dispensationsmulighed. Dispensationsmuligheden kan anvendes ift. unge mennesker der påtænker, at ernærer sig ved erhvervsfiskeri eller ift. personer der af en eller grund - har indstillet fiskeriet og som ansøger om at genoptage fiskeriet. Bestemmelsen vil ligeledes være anvendelig såfremt der opstår behov for generationsskifte. Til nr. 3 ( 6, stk. 7) Bestemmelsen angår det særlige tilfælde, hvor en kreditor er nødt til at overtage et fartøj i hvilket, han har pant. Her vil det kunne være nødvendigt at meddele kreditor dispensation til at fortsætte fiskeriet i en tidsbegrænset periode, indtil der er fundet en ny ejer, som opfylder Inatsisartutlovens betingelser. Det samme gør sig gældende, hvor en kreditor har overtaget en omsættelig kvoteandel, med baggrund i sikkerhed for lån. Det er i samfundets interesse, at fiskeriet på den pågældende kvote fortsætter i den midlertidige periode, indtil kreditor har fået kvoteandelen solgt videre. Hvor lang tid perioden skal være, vil bero på de konkrete omstændigheder, herunder hvor lang tid det vil tage at få solgt kvoteandelen, eller fartøjet, og om salg er muligt. Dispensationens længde fremgår af oplyst start og udløbsdato. Til nr. 3 ( 6, stk. 8) På Naalakkersuisuts anmodning, skal en ansøger om licens eller licenshaver, oplyse om alle forhold, herunder vedtægter, aktionæroverenskomster, anpartshaveroverenskomster, forhold omkring stemmeafgivelse, egenkapital, lånekapital, aktie- eller anpartskapital, samt andre dokumenter, der kan klarlægge den direkte og indirekte tilknytning til, og indflydelse på et selskab, fartøj og fiskerirettighed. Ligeledes kan enkeltpersoner og selskaber, der har licens til fiskeri, men hvor der senere er sket ændringer i for eksempel ejerforholdene i selskabet, kunne afkræves at oplyse om de nye ejerforhold m.v.. Til nr. 4 ( 6a) 11

12 Efter denne bestemmelse er det ikke tilladt for virksomheder eller personer med tilladelse til produktion og indhandling af fisk og fiskeprodukter at udøve anden erhvervsmæssig virksomhed med omsætning af fisk og fiskeprodukter. Til 2 Inatsisartutloven foreslås at træde i kraft den XX. XX